STATSMINISTERIET

                                                                                                        Dato:  9. januar 2008

 

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på udvalgsspørgsmål 17 stillet af
Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

Spørgsmål:

 

Vil regeringen sikre, at der inden Danmarks ratifikation af Lissabon-traktaten sker en systematisk gennemgang af bestemmelserne, så konsekvenserne af EF-domstolens Laval-dom og let forudsigelige tilsvarende nye domme kan undgås f.eks. gennem tilføjelse af en retsligt bindende protokol, der sikrer den danske aftalemodel for arbejdsmarkedet og vores skattefinansierede velfærdsmodel?

 

 

 

 

Svar:

 

Regeringens jurister vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter nøje analysere EF-domstolens afgørelse af 18. december 2007 i den svenske Laval-sag i forhold til det danske arbejdsmarked og gældende dansk ret om bl.a. konfliktretten.

 

Så snart dette arbejde er gennemført, vil der tilgå Folketingets Europaudvalg og Arbejdsmarkedsudvalg en redegørelse fra beskæftigelsesministeren om dommen med henblik på det fælles samråd med de to udvalg, som beskæftigelsesministeren er indkaldt til. På den baggrund kan der indledes politiske drøftelser om, hvilke skridt der måtte være nødvendige i lyset af dommen for bedst muligt at sikre den danske arbejdsmarkedsmodels forenelighed med EU’s indre marked.

 

Det forestående arbejde i forhold til Laval-dommen har ingen forbindelse til Danmarks ratifikation af den færdigforhandlede og undertegnede Lissabon-traktat