Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
S 1764
Offentligt
568682_0001.png
STATSMINISTERIET
Dato: 4/6 2008
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 1764 stillet af Per
Clausen
Spørgsmål:
”Vil statsministeren, efter Kommissionens formand Barrosos fremhævelse af atom-
kraftens betydning i kampen mod klimaforandringer ved en konference i Prag den 21.-
23. maj 2008, stadig fastholde sit løfte om, at ingen lande får rabat i forhold til de krav,
der i EU stilles om omstilling til vedvarende energi, fordi de har atomkraft og/eller
øger deres andel af atomkraft?”
Svar:
I Kommissionens forslag til fordeling mellem medlemslandene af EU’s forpligtelse
om at opnå 20 pct. vedvarende energi i 2020 lægges der ikke op til at give atomkraft-
lande rabat. Kommissionen lægger derimod op til at fordele halvdelen af den samlede
udbygningsforpligtelse ligeligt mellem landene (såkaldt ”flat rate”) og halvdelen ud fra
landenes velstand og hidtidige indsats på området. Forslaget bekræfter, at de nationale
forpligtelser for vedvarende energi ikke kan indfries med bidrag fra atomenergi.