Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling)
S 506
Offentligt
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Dato
J. nr.
14. februar 2008
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 3392 2800
Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 29. januar 2008 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. S 506, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 506:
”Vil ministeren fastholde Danmarks synspunkt om, at der under ingen om-
stændigheder ved fordelingen af klimamål på de enkelte EU-lande gives rabat i
forhold til målsætningen om vedvarende energi til lande, der benytter sig af
atomkraft?”
Svar:
EU-Kommissionen fremlagde den 23. januar 2008 et direktivforslag om
vedvarende energi, hvori blandt andet indgår fordeling mellem
medlemslandene af målet om 20 pct. vedvarende energi i 2020.
Kommissionen har baseret fordelingen mellem medlemslandene på den måde,
at halvdelen af mankoen på 11,5 pct. fordeles ligeligt mellem alle
medlemslande. Den anden halvdel fordeles i forhold til landenes
bruttonationalprodukt pr. indbygger korrigeret for landenes hidtidige indsats
for at fremme vedvarende energi.
Jeg vil forelægge regeringens holdning til Kommissionens direktivforslag for
Folketinget i forbindelse med den almindelige EU-procedure forud for
ministerrådsmøder.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
Fng. Klima- og Energiminister