EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 181
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

14. januar 2009

Kl. 14.00

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Michael

Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh

(V) næstformand, (V), Karsten Nonbo (V), Morten Mes-

serschmidt (DF), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF),

Kim Mortensen (S), Benny Engelbrecht (S), Jens Christi-

an Lund (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær

(RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL).

Desuden deltog: Finansminister Lars Løkke Rasmussen,

forsvarsminister Søren Gade, fødevareminister Eva Kjer

Hansen og miljøminister Troels Lund Poulsen

Punkt 1. Rådsmøde (økonomi og finans) den 20. januar 2009

Dagsordenspunkt 1-5 hører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 6 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Finansministeren:

Sagen vedrørende kreditvurderingsbureauer forelægges til

forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelægges til orientering.

Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

Inden jeg går i gang med forelæggelsen, kan jeg informere om, at der på Fi-

nansministeriets hjemmeside er lagt en række materialer, der belyser spørgsmål

om Danmark og euroen. Dette sagt i en parentes som et opspil til den høring, der

skal være her den 22. januar.

Formanden

spurgte i anledning af finansministerens bemærkning om euroen,

om finansministeren havde mulighed for at deltage i høringen, hvilket

fi-

nansministeren

ikke mente, han havde – i hvert fald ikke i større omfang.

Han nævnte, at han bilateralt skulle have et møde med den franske finansmi-

nister Christine Lagarde, som Europaudvalget havde inviteret til høringen.

1. Det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN for 1. halvår

2009

–

Præsentation

Rådsmøde 2919 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Finansministeren:

Da det er det første økofinmøde under det nye tjekkiske for-

mandskab, er der et punkt på dagsordenen, hvor formandskabet vil præsentere

programmet for Økofins arbejde i 1. halvår af 2009. Programmet tager udgangs-

punkt i Frankrig, Tjekkiet og Sveriges fælles 18-måneders formandskabsprogram.

644

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Et centralt emne under det tjekkiske formandskab ventes selvklart at blive den

økonomiske og finansielle situation og opfølgning på Det Europæiske Råds be-

slutning i december 2008 om at gennemføre en økonomisk genopretningsplan,

som jeg vil vende tilbage til lidt senere.

Der ventes endvidere at være fokus på implementeringen af den reformerede

stabilitets- og vækstpagt, herunder særligt evalueringen af landenes stabilitets- og

konvergensprogrammer samt vurderinger og beslutninger i relation til proceduren

for uforholdsmæssigt store underskud.

Herudover vil der være fokus på fortsat implementering af Lissabonstrategien,

kvalitet og holdbarhed af de offentlige finanser, økonomiske aspekter ved klima-

og energipakken og Slovakiets indførsel af euroen.

Derudover kan jeg fremhæve følgende sager:

På det finansielle område ventes Økofin bl.a. at fortsætte implementeringen og

opdateringen af EU´s handlingsplan for finansiel stabilitet. Der ventes drøftelser af

den finansielle arkitektur og regulering – både globalt og på EU-niveau. Formand-

skabet har udover forordningen vedrørende regulering af kreditvurderingsbureau-

er – som er på dagsordenen i dag som punkt 6 – endvidere som mål at færdiggø-

re forhandlingerne om kapitalkravsdirektivet og Solvens II.

På skatteområdet forventes det, at formandskabet fortsætter bestræbelserne på

at bekæmpe skatte- og momssvig og i den forbindelse bl.a. prioriterer arbejdet

med rentebeskatningsdirektivet. Økofin forventes endvidere at arbejde videre

med initiativet vedrørende momsreglerne på bank- og forsikringstjenesteydelser.

Jeg kan generelt støtte formandskabets arbejdsprogram.

De enkelte sager og regeringens holdning hertil vil som sædvanlig blive forelagt

Europaudvalget, når de kommer på dagsordenen for Økofin i løbet af foråret.

Morten Messerschmidt

mindede om, at et enigt Folketing lavede et udspil til,

hvordan man skulle forsøge at få sat nogle bedre rammer for kapitalbevægelser

over grænserne, hvor man også beskæftigede sig med kapital- og hedgefonde.

Det undrede ham, at det danske udspil overhovedet ikke er nævnt i det tjekkiske

formandskabs program. Betyder det, at formandskabet mener, man overhovedet

ikke kan bruge det til noget?

Anne Grete Holmsgaard

nævnte også det danske udspil og spurgte, hvad tids-

planen for behandlingen af det er.

Svend Auken

mindede om, at regeringen oprindelig havde været meget modvil-

lig mod at fremsende et dansk udspil, idet vi ønskede globale regler, men kom-

promiset var blevet, at vi ville arbejde for europæiske regler, som samtidig kunne

være et afsæt i forhandlingerne om internationale regler.

Han nævnte det forberedelsesmøde, der skal være forud for G20-mødet, og un-

drede sig over, at finansministeren ikke havde nævnt det danske udspil vedrø-

rende registrering af kapital- og hedgefonde. Det tjekkiske formandskab har heller

ikke nævnt det. Svend Auken opfordrede finansministeren til at mande sig op og

sige: ”Vi har et indspil her.”

645

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Lone Dybkjær

ville også gerne vide, hvad der skete med det danske udspil, som

statsministeren havde fremsendt bl.a. til Kommissionen.

Finansministeren

sagde, at det danske udspil drejede sig om nogle elementer,

som det var vigtigt at få kigget på, nemlig spørgsmålet om kapitalfonde og hedge-

fonde. Udspillet var jo fremsendt til Kommissionen og til det tidligere formand-

skab, og vores ambassadør ved EU har fulgt op på det. Finansministeren havde

nu ikke indtryk af, at det var særligt sprængfarligt eller kontroversielt stof, idet det

svarede til de tanker, man havde gjort sig i Kommissionen og i mange andre

medlemslande. Han vidste ikke, hvorfor det danske udspil ikke specifikt var nævnt

i det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram, men det er jo fremsendt og indgår i

de drøftelser, der finder sted om en styrket international regulering.

Svend Auken

mente, det danske indspil var relevant i tre sammenhænge, bl.a. i

forbindelse med det tjekkiske formandskabs arbejdsprogram. Det er også rele-

vant i forbindelse med opfølgningen af Det Europæiske Råd og forberedelsen til

G20-mødet. Endelig er det relevant i forbindelse med kreditvurderingerne.

Lone Dybkjær

mente ikke, man havde antydet, at det danske udspil var spræng-

farligt, men hun havde under forhandlingerne oplevet, at det ikke var blevet til på

regeringens initiativ, men på Europaudvalgets initiativ. Derfor må Europaudvalget

hele tiden sikre sig, at regeringen ikke længere er fodslæbende.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvad der ville være Danmarks mærkesager,

når man skal forberede G20-mødet i London til april.

Finansministeren

havde indtryk af, at der var ret stor konsensus om det, der står

i det danske indspil om øget gennemsigtighed. Det, der står i indspillet om kapital-

og hedgefonde, er en delmængde af den bredere problemstilling. De danske for-

slag skal selvfølgelig bringes frem, hvor det er relevant. Man kan godt kalde det

en dansk mærkesag, men man kan også kalde det en europæisk mærkesag.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at kapital- og hedgefondene var de eneste

finansielle institutioner, som slet ikke var regulerede i dag, og at man havde at

gøre med meget store beløb.

Finansministeren

var enig heri og tilføjede, at det var man også enige om i det

øvrige Europa. Der er enighed om, at intet skal være ikke-reguleret – selv om han

med sit politiske udgangspunkt næsten ikke kunne få det over sine læber. Det er

der konsensus om i Europa, og det vil også være en del af det europæiske udspil

i de globale drøftelser.

646

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

2. Opfølgning på DER og uformelt ECOFIN i december 2008 –

finansielle sager

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2919 – bilag 1 (samlenotat side 22)

EU-note (08) – E 3 (Notat af 16/10-08 om DER-mødet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 57 side 174 (senest behandlet i EUU

31/10-08)

Finansiel stabilitet:

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 57 side 174 (senest behandlet i EUU

31/10-08)

EUU alm. del (072) - bilag 368, side 1141 (behandlet i EUU 20/6-08)

EUU alm. del (072) - bilag 179, side 551 (behandlet i EUU 29/2-08)

Finansministeren:

Det Europæiske Råd opfordrede Økofin og Kommissionen til

at forberede input til G20’s arbejdsprogram, der bl.a. vedrører initiativer til mere

effektiv regulering af de finansielle markeder.

Formandskabet lægger op til en tidsplan for arbejdet, der giver god mulighed for,

at EU kan forberede input i processen frem til det næste G20-møde i april og der-

igennem bidrage konstruktivt til udviklingen af de globale rammer for de finansiel-

le markeder. Det er vi tilfredse med. Der lægges ikke op til en drøftelse af sager-

nes substans på det kommende møde på tirsdag.

Formandskabet vil muligvis også informere om håndteringen af spørgsmålet om

nedsat moms frem mod Økofin i marts samt justeringen af de finansielle perspek-

tiver i lyset af stats- og regeringschefernes drøftelser i december sidste år. Men

der forventes som sagt ikke nogen videre substansdrøftelse under dette punkt.

Nogle ordførere kom ind på dette punkt i forbindelse med dagsordenens punkt 1.

3. EU-landenes finanspolitik og implementeringen af den europæiske

økonomiske genopretningsplan

–

Orienterende debat

Rådsmøde 2919 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Finansministeren:

På Det Europæiske Råd den 11.-12. december vedtog EU-

landene en økonomisk stabiliseringsplan, som jeg forelagde her i udvalget i de-

cember.

Forventningen er, at vi på de tre kommende rådsmøder skal behandle spørgsmål

i relation til implementering af planen, dels generelle drøftelser og dels drøftelser

647

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

vedrørende de enkelte lande. Processen ventes at munde ud i en rapport fra

Kommissionen og et oplæg fra Økofin til Det Europæiske Råd, der på forårstop-

mødet ventes at have det som et programpunkt at foretage en evaluering af pla-

nen.

Jeg forventer, at vi på det kommende rådsmøde skal drøfte blandt andet lande-

nes forskellige situationer, finanspolitiske råderum og konjunkturudfordringer m.v.

Et helt centralt spørgsmål i arbejdet med implementering af planen er at sikre

sammenhæng mellem på den ene side ekspansive tiltag på kort sigt og på den

anden side reformer og efterfølgende konsolidering – jævnfør den forespørgsels-

debat, der var i Folketinget i går. Vi skal altså drøfte det land for land og for Euro-

pa under ét. Vi vil også drøfte situationen på de finansielle markeder og rente-

spænd m.v.

Frem mod forårstopmødet i marts skal vi danne os et overblik over landenes fi-

nanspolitiske tiltag og udviklingen i de offentlige finanser og realøkonomien. Det

vil vi bl.a. gøre i lyset af Kommissionens nye prognose, som ventes præsenteret

på det kommende rådsmøde, og i lyset af den senere behandling af landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer.

Regeringen har fremlagt et teknisk tillæg til det danske konvergensprogram. Det

har vi gjort på opfordring fra Kommissionen og som led i arbejdet med at skabe et

overblik over finanspolitikken for indeværende år i lyset af de beslutninger, der

blev truffet på Det Europæiske Råds møde i december. Det er sendt til Euro-

paudvalget. Vores tillæg præciserer, at den allerede planlagte finanspolitiske

lempelse på knap 1 pct. af BNP for 2009 – målt på den direkte provenuvirkning,

som der lægges vægt på i en europæisk sammenhæng – udgør Danmarks fi-

nanspolitiske ekspansion i relation til EU-planen. Danmark har med den beslutte-

de politik ydet et væsentligt bidrag i forhold til EU-initiativet.

Hvis vores initiativer vedrørende finanspolitik og det finansielle område ikke ræk-

ker, vil der kunne tages yderligere skridt for at sikre den økonomiske aktivitet. Der

pågår jo helt aktuelt forhandlinger om en kreditpakke, hvilket er et eksempel på, at

der netop nu tages skridt i Danmark.

Svend Auken

spurgte, hvor mange af EU’s medlemsstater der i 2009 ville opfyl-

de 3 pct.-målsætningen. Han ville ikke forlange et præcist svar, men ville gerne

have finansministeren til at give et slag på tasken.

Finansministeren

var ikke meget for at give et slag på tasken, men ville frem-

sende et notat om sagen. Måske drejede det sig om halvdelen af EU-landene.

Det er helt oplagt, at krisen har gjort, at flere lande har fået svært ved at leve op til

3 pct.-målsætningen.

Morten Messerschmidt

bad om, at man i notatet også belyser, hvordan udvik-

lingen har været, ved at give tallene, siden euroen blev indført.

Formanden

tilføjede, at man ikke ønskede et større videnskabeligt værk, men

gerne ville have en fornemmelse af udviklingen.

648

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

4. Udvidelse af euroområdet med Slovakiet - statusrapport

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2919 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Finansministeren:

Slovakiet har den 1. januar i år indført euroen som valuta, og

der skal aflægges en statusrapport. Kommissionen beretter, at overgangen til

euro er forløbet smidigt og uden nævneværdige problemer. Efter den 16. januar

vil euroen være det eneste lovlige betalingsmiddel i Slovakiet.

5. Western Balkan Investment Framework

–

Status

Rådsmøde 2919 – bilag 1 (samlenotat side 30)

Finansministeren:

Kommissionen har udarbejdet en rapport om udviklingen i

arbejdet med at harmonisere og effektivisere europæiske finansieringsinstrumen-

ter til investeringsprojekter på det vestlige Balkan.

Arbejdet fokuserer bl.a. på at koordinere investeringsfaciliteterne inden for infra-

strukturområdet. Det overvejes bl.a. at oprette en fælles fond, som skal admini-

strere medlemslandenes bidrag.

Der skal desuden gennemføres følgende tre tiltag:

En kortlægning af de eksisterende, tilgængelige finansieringsinstrumen-

ter i området.

Oprettelse af en hjemmeside for at give ansøgere et bedre overblik over

finansieringsmulighederne.

Indførelse af ét enkelt kontaktpunkt for ansøgere. Altså en One-Stop-

Shop.

Økofin opfordrede i maj 2008 Kommissionen til at færdiggøre disse tre tiltag inden

udgangen af 2008, men Kommissionen er blevet forsinket. Det forventes, at ar-

bejdet er færdigt medio 2009.

Økofin ventes at vedtage rådskonklusioner, der tilskynder Kommissionen til at ”få

mere fart på arbejdet” og levere konkrete resultater. Vi forventer, at næste status-

rapport vil indeholde forslag til konkrete løsningsmodeller.

6. Forordning om kreditvurderingsbureauer (ikke på dagsorden for

kommende ECOFIN)

KOM (2008) 0704

Rådsmøde 2919 – bilag 1 (samlenotat side 34)

KOM (2008) 0704 – bilag 2 (grundnotat af 22/12-08)

649

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Finansministeren:

Forordningen er ikke på dagsordenen for det kommende

Økofinmøde, men det tjekkiske formandskab stiler mod at afslutte forhandlinger-

ne om sagen i løbet af den kommende måned.

Kreditvurderingsbureauer er – som alle ved – virksomheder, der leverer ratings af

sandsynligheden for, at en virksomhed, en myndighed eller et specifikt finansielt

produkt misligholder sin forpligtigelse. Der har ikke tidligere været en EU-regule-

ring af bureauerne. Formålet med at skabe en sådan regulering er at genskabe

tilliden til bureauernes ratings.

Forordningen, der skal lede til fælles EU-regler, indeholder tre centrale elementer:

Krav om, at sådanne kreditvurderingsbureauer skal registreres.

Konkrete bestemmelser om den interne organisering, herunder håndtering

af interessekonflikter, kvalitetssikring af ratings og øget gennemsigtighed

for brugere.

Offentligt tilsyn med bureauerne for at kunne håndhæve de krav og be-

stemmelser, der følger af de to første punkter.

Ratings, der skal benyttes i forbindelse med opgørelse af solvenskrav for banker

og forsikringsselskaber, skal opfylde forordningen.

Forordningen har som målsætning at skabe gennemsigtighed om de enkelte ra-

tings gennem offentliggørelse af vurderingsprincipper og vurderingsmetoder.

Forordningen skal desuden forebygge interessekonflikter, herunder eksempelvis

at der – på bekostning af bureauets uvildighed og ratingens kvalitet – tages hen-

syn til den kunde, der betaler, og som er genstand for en vurdering. Det kan bl.a.

ske ved, at der stilles krav om, at de enkelte analytikere kun må vurdere samme

virksomhed i en vis periode.

Det følger soleklart af de diskussioner, vi har haft før om, hvilke krav finanskrisen

stiller, at der er brug for mere gennemsigtighed, hvorfor regeringen generelt kan

tilslutte sig en registrering og godkendelsesprocedure for kreditvurderingsbureau-

er på linje med Kommissionens forslag. Vi finder det væsentligt, at den interne

organisering i bureauerne styrkes.

Morten Messerschmidt

fandt det helt naturligt, at man i forlængelse af den krise,

der er i den vestlige verdens økonomi for tiden, strammer reglerne for kreditvur-

deringsbureauerne.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var et fremskridt, at der var kommet et for-

slag vedrørende kreditvurderingsbureauer. Hun spurgte, hvad regeringen vil gå

efter, når det drejer sig om at håndhæve regelsættet, idet hun gjorde opmærksom

på, at de største kreditvurderingsbureauer er amerikanske.

Hun forstod, at man overvejer at etablere et europæisk kreditvurderingsbureau,

og spurgte, hvad regeringen vil gøre for at fremme den proces.

Svend Auken

fandt, at der i det danske udspil lå en kritik af de eksisterende store

amerikanske kreditvurderingsbureauer, idet disse ikke har en fuldstændig klar

650

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

adskillelse fra kreditinstitutterne. Derfor forstod han ikke, at finansministeren

nærmest trak på skulderen.

Finansministeren

sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at man ønsker, at

de kreditvurderingsbureauer, som beskæftiger sig med europæiske kreditinstitut-

ter, skal registreres i EU, hvorefter det er de nationale tilsynsmyndigheder i de

enkelte lande, der skal håndhæve regelsættet. I Danmark er det Finanstilsynet,

der får til opgave at sikre, at de danske virksomheder, der kreditvurderes, vurde-

res af kreditvurderingsbureauer, som lever op til forordningens bestemmelser.

Man kan have forskellige vurdering af, om det vil være hensigtsmæssigt at etable-

re ét europæisk kreditvurderingsbureau. Han havde selv den holdning, at det, der

i første række er brug for, er at få opstillet nogle stærke EU-spilleregler for bu-

reauerne virke. Han var enig i, at det er fint med en EU-regulering, men det ville

være endnu finere med en international regulering.

Svend Auken

sagde, at man ikke behøver have ét europæisk kreditvurderings-

bureau, som dækker hele Europa, men det vil være godt, hvis der også er et eller

flere europæiske bureauer udover de store amerikanske som Standard & Poor’s

og Moody’s.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvilke sanktionsmuligheder der er, hvis en

virksomhed ikke lever op til kravene eller opererer i et land, hvor der er et slapt

finanstilsyn.

Hun ville gerne vide, om finansministeren ville rejse spørgsmålet om etablering af

et europæisk kreditvurderingsbureau.

Finansministeren

sagde i anledning af Svend Aukens indlæg, at han da ville

synes, det var en lykke, hvis der opstod større konkurrence blandt kreditvurde-

ringsbureauerne. Men det afgørende er, at man får en ordentlig regulering af bu-

reauerne, sådan at de udøver deres virksomhed på et ensartet og gennemsigtigt

grundlag.

Finansministeren svarede Anne Grete Holmsgaard angående sanktionsmulighe-

der, at hvis man bruger kreditvurderingsbureauer, som ikke lever op til det mate-

rielle regelsæt og som snyder på vægten, kan man miste sin mulighed for at ud-

øve finansiel virksomhed. Måske kunne han oversende et notat, hvori han folde-

de dette mere ud.

Anne Grete Holmsgaard

takkede for tilbuddet om at uddybe sanktionsmulighe-

derne, idet hun mente, der måtte være en mellemting mellem ingenting at gøre

og så at fratage virksomheden muligheden for at agere på de finansielle marke-

der.

Hun syntes ikke rigtigt, finansministeren tog stilling til, om vi skulle have et euro-

pæisk kreditvurderingsinstitut.

NOT

Finansministeren

ville søge yderligere oplysninger i Finanstilsynet og komme

med et skriftligt notat om sanktionsmulighederne, både over for kreditvurderings-

bureauerne og over for de virksomheder, der kreditvurderes. Han havde bare

villet tydeliggøre, at det ikke blot var varm luft og hensigtserklæringer, men en

forordning med konsekvenser. Finansministeren tilføjede, at han havde det

651

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

grundsynspunkt, at kreditvurderingsbureauer er private aktører, så man kan må-

ske godt udtrykke et politisk ønske om, at man gerne ser flere af den slags, men

det indgik ikke i hans optik, at man skulle etablere et offentligt funderet kreditvur-

deringsbureau.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

652

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Punkt 2. Samråd med forsvarsministeren om samrådsspørgsmål J vedr.

pirateri

EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål J (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Set i lyset af den meget alvorlige situation med pirateri ud for Somalias kyst be-

des ministeren redegøre for, hvilke initiativer Danmark vil sætte i værk dels i for-

hold til det store antal danske søfolk, som løbende sejler gennem området, og

dels i forhold til den fælles flåde, som EU nu sender af sted til området.”

Kim Mortensen

begrundede samrådsspørgsmålet og nævnte, at der havde væ-

ret lidt uenighed om, hvorvidt det var forsvarsministeren eller udenrigsministeren,

som skulle svare på det. Sagen optager jo medierne meget, og den er ikke blevet

mindre aktuel i en situation, hvor det danske skib Absalon ikke længere er leder

af Task Force 150.

Udover det stillede samrådsspørgsmål bad Kim Mortensen forsvarsministeren

kommentere, at Storbritannien nu har lavet en aftale med Kenya om at retsforføl-

ge piraterne, og at EU var på vej til at lave en lignende aftale med Kenya. Hvad er

regeringens overvejelser i den anledning? Har Danmark været i kontakt med de

kenyanske myndigheder?

Forsvarsministeren:

Tak for muligheden for at kommer her i dag og sætte lidt

fokus på sagen og fortælle lidt om den mission, vi har deltaget i og fortsat deltager

Nogle af de spørgsmål, som bliver rejst, hører egentlig hjemme hos udenrigsmi-

nisteren, og i det omfang jeg ikke har fået svarene på forhånd, vil jeg selvfølgelig

henvise til udenrigsministeren. Men jeg har været i kontakt med udenrigsministe-

ren, således at jeg er i stand til at svare på de spørgsmål, der indtil nu er rejst. Det

bliver i form af et citat fra papirer, jeg har fået fra Udenrigsministeriet.

Først og fremmest skal jeg sige, at pirateri er et internationalt problem, som der er

kommet utrolig fokus på. Det har stor international bevågenhed, og man ønsker

internationalt at stoppe dette uvæsen. En del af de initiativer, jeg vil omtale, hører,

som jeg lige har sagt, under udenrigsministeren, men jeg vil forsøge at dække

dem så godt, som jeg overhovedet kan.

Jeg er bekendt med, at Søfartsstyrelsen, som jo henhører under økonomi- og

erhvervsministeren, sidste år udsendte sejladsanbefalinger til den danske skibs-

fart vedrørende sejlads i Adenbugten. Herudover har Søfartsstyrelsen udstedt en

teknisk forskrift, som også retter sig mod forebyggelse af overfald på danske ski-

be.

På mit eget område er det selvfølgelig Absalon, jeg primært skal tale om. Absalon

er en del af den nuværende internationale maritime koalitionsstyrke – Task Force

150. Vi opererer i farvandene omkring Afrikas Horn. Absalon har specielt patrulje-

653

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

ret i Adenbugten, hvor piraterne især opererer. En stor del af den seneste tids

kapringer og kapringsforsøg har fundet sted dér. Jeg var lige inde at kigge i mor-

ges, og jeg tror, der i øjeblikket er 12 eller 13 skibe, som er taget af pirater, og

næsten 250 søfolk sidder som gidsler på de forskellige skibe, så det er et alvorligt

problem.

Absalon har i en række tilfælde medvirket til at afværge konkrete piratangreb. Det

seneste eksempel fandt sted den 2. januar, hvor Absalon modtog et nødopkald

fra et fragtskib, som var under angreb. Vores helikopter blev sendt til området, og

det pågældende skib blev ikke kapret. Herudover har Absalon i en række tilfælde

afvæbnet formodede piratskibe.

Absalon og andre af de skibe, der sejler i området, har haft en afskrækkende og

en forebyggende effekt. Det var bl.a. med baggrund i den afskrækkende og fore-

byggende effekt, vi politisk fandt et flertal for, at vi forlængede Absalons deltagel-

se i missionen frem til primo april i år.

En anden konkret militær indsats var beslutningen om at sende inspektionsskibet

Thetis til Afrikas Horn fra medio januar til ultimo april sidste år for at ledsage skibe,

som var chartret af FN’s Verdensfødevareprogram, således at de ikke blev kapret

af pirater. Jeg tror, Thetis i alt ledsagede fire skibsladninger, som svarede til for-

bruget for mere end 100.000 somaliere i et år. Så det er ikke uvæsentlige mæng-

der, der bliver transporteret. Det er i øvrigt en af de opgaver, som den nye EU-

styrke tager sig af i dag.

Herudover har Danmark været medsponsor på nogle resolutioner, som blev ved-

taget i efteråret 2008 i FN’s sikkerhedsråd. Resolutionerne rettede sig mod pirate-

riproblemet i farvandene omkring Somalia og fordømte selvfølgelig piraterne. En

af resolutionerne – den hed 1816 – gav desuden bemyndigelse til at bekæmpe

pirateri på somalisk territorialfarvand.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi selv har oplevet – og også oplever for nær-

værende – hvordan indsatsen mod pirateri kan føre til rimeligt komplicerede situa-

tioner med tilbageholdelse af mistænkte.

Sammen med udenrigsministeren har jeg derfor taget spørgsmålet om retsforføl-

gelse af pirater op i international sammenhæng, og vi har bl.a. sendt et brev til

FN’s generalsekretær. I brevet opfordrer vi blandt andet FN til at støtte det inter-

nationale samarbejde og udviklingen af muligheder for at retsforfølge pirater og

andre kriminelle til søs. Vi foreslår desuden, at FN’s søfartsorganisation, IMO,

inddrager disse punkter i deres arbejde. Jeg ved, at økonomi- og erhvervsministe-

ren har henvendt sig til IMO’s generalsekretær om præcis den samme sag. Op-

fordringen om at forbedre retsforfølgelsesmulighederne er blevet positivt modta-

get både i EU og selvfølgelig også i IMO.

I forhold til konkrete initiativer, som spørgsmålet omtaler, kan jeg nævne, at jeg

gentagne gange har opfordret til en koordination af aktionerne i området samt til

et samarbejde om at finde internationale løsninger på problematikken omkring

tilbageholdte. Jeg gjorde det på EU-forsvarsministermødet den 1. og 2. oktober

2008 i Deauville og på NATO-forsvarsministermødet den 9. og 10. oktober 2008 i

Budapest.

654

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Herudover kan jeg nævne, at Danmark også deltager i den nye internationale

kontaktgruppe vedrørende pirateri. Arbejdsgruppen mødes faktisk lige i disse da-

ge for første gang i New York og vil ligeledes adressere problemet med pirateri

ved Somalia. Gruppen vil blandt andet inddrage spørgsmålet om retsforfølgning.

Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen tage initiativ til at styrke

den internationale indsats mod pirateri. En interministeriel arbejdsgruppe, som er

forankret i Udenrigsministeriet, forventes i starten af året at kunne fremlægge for-

slag til initiativer på området.

For så vidt angår anden del af spørgsmålet – hvilke initiativer Danmark har iværk-

sat i forhold til EU’s flådeoperation ATALANTA – vil jeg først og fremmest erindre

om, at forsvarsforbeholdet forhindrer Danmark i at deltage i eller påvirke udform-

ningen af operation ATALANTA, som EU iværksatte i sidste måned.

Operation ATALANTA har til formål at beskytte nødhjælpsskibe – det var den

opgave, vi havde sidste år – og afskrække fra, forebygge og bringe piratvirksom-

hed og væbnede røverier ud for Somalias kyst til ophør.

Danske skibe og danske søfolk kan godt få bistand fra de skibe, som indgår i

EU’s flådeoperation. Det er selvfølgelig en meget vigtig pointe. Forbeholdet for-

hindrer altså ikke, at vi kan få hjælp. Man kan sige, at vi er en form for free rider,

idet vi nyder godt af operationen, uden at vi selv kan bidrage til den.

Det fik vi faktisk glæde af den 9.-11. januar i år, hvor et dansk handelsskib blev

eskorteret igennem Adenbugten af EU’s ATALANTA-mission. Men vi kan altså

ikke deltage i missionen med militære enheder. Det kunne jeg snakke længe om.

Det er selvfølgelig en lille smule paradoksalt, at vi ikke kan deltage i eller påvirke

en operation, som er så vigtig for en søfartsnation som Danmark. Det vender jeg

lidt tilbage til senere.

Endelig kan jeg nævne, at der op EU-siden for øjeblikket også foregår et arbejde

med at søge en løsning på problematikken omkring tilbageholdte. Det kunne jeg

måske knytte et par bemærkninger til med det samme. Der blev refereret til den

aftale, der er med Kenya. Der er en bilateral aftale mellem Kenya og Storbritanni-

en, og jeg har fået oplyst, at EU og Kenya har en kontakt. Nu vil jeg citere, hvad

jeg har fået at vide af udenrigsministeren:

”Den aftale, som er under forhandling mellem EU og Kenya – men som regerin-

gen bekendt altså endnu ikke foreligger – indgås inden for rammerne af EU’s mili-

tære maritime operation ud for Somalias kyst, ATALANTA. På grund af forsvars-

forbeholdet er Danmark således afskåret fra direkte at blive en del af aftalen. Det

udelukker imidlertid ikke, at denne aftale vil kunne tjene som inspiration og fortil-

fælde for en bilateral aftale mellem Danmark og Kenya. Det siger sig selv, at re-

geringen på alle måder søger at finde en løsning på problemet med retsforfølg-

ning af pirater, og i dag mødes 24 lande i New York i den nyoprettede kontakt-

gruppe vedrørende pirateri ud for Somalia. Spørgsmålet om retsforfølgning står

meget højt på dagsordenen også dér. Fra dansk side arbejder vi bl.a. aktivt ad

dette spor for at finde en bæredygtig, langsigtet løsning.”

Der blev spurgt, hvorfor vi ikke har en aftale, når England har en og EU er ved at

få det. Til det vil jeg sige – og her citerer jeg også Udenrigsministeriet:

655

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

”Det er vores håb, at en aftale mellem EU og Kenya kan tjene som inspiration for

en dansk aftale. Man skal her ikke underkende, at det for lande som Kenya kan

fremstå som en belastning at indgå aftale om overdragelse af tilbageholdte. I den

forbindelse er det værd at bemærke, at det heller ikke for EU er lige ud ad lande-

vejen at forhandle en sådan aftale på plads. Som sagt foreligger der ikke regerin-

gen bekendt en aftale endnu. Når det er kommet til en aftale mellem UK og Ke-

nya, skal man nok holde in mente, at der eksisterer særlige bånd mellem Storbri-

tannien og Kenya, som går langt tilbage i historien. Et sådant særligt bånd giver

måske andre muligheder for hurtigere og lettere at forhandle komplekse aftaler

hjem,”

På spørgsmålet, om vi har været i kontakt med de kenyanske myndigheder i

denne sag, er der oplyst følgende – og jeg citerer:

”Allerede forud for indsættelsen af et dansk flådefartøj til ledsagelse af World

Food Programme skibene i 2008 forsøgte den danske regering at etablere en

overdragelsesaftale med Kenya. Dette lykkedes ikke, og det var derfor i en perio-

de vurderingen, at det ikke ville være muligt at indgå en sådan aftale med virkning

for udsendelsen af Absalon. I lyset af den seneste tids udvikling, herunder EU’s

forhandling om overdragelsesaftalen med Kenya, vil regeringen imidlertid gøre et

nyt forsøg på at indgå en aftale med Kenya. Dette vil ske i forbindelse med uden-

rigsministerens rejse til Afrika i slutningen af januar i år.”

Kim Mortensen

takkede for et meget fyldestgørende svar. Han var mest optaget

af, at det for de danske søfolk, som sejler i området, var en kæmpestor belast-

ning, og at det også var det for rederierne.

I anledning af at forsvarsministeren havde nævnt nogle tal for, hvor mange søfolk

det drejede sig om totalt, ville han gerne høre, hvor mange danske søfolk der var

blevet tilfangetaget af pirater.

Han pegede på, at hvis der havde været tale om en flykapring, var der ikke gået

mange minutter, før der havde været et stort internationalt samarbejde om at løse

konflikten, men nu havde sørøverierne stået på i flere år.

Han spurgte, om der var fælles regler for de EU-lande, der deltog i ATALANTA,

eller om de enkelte lande havde egne nstruktionsbeføjelser.

Han mente, søfolkene ville være mest trygge, hvis der blev tale om konvojsejlads,

og spurgte, om det også er Danmarks strategi.

Per Clausen

spurgte, hvad man ville gøre, hvis Kenya ikke ville påtage sig opga-

ven med at få de pågrebne pirater dømt.

Militære midler er sikkert nødvendige for at få stoppe pirateriet, men Per Clausen

spurgte, om der ikke lå en række sociale forhold bagved det, som gør, at hvis

man for alvor skal løse problemet, kræver det, at man finder andre måder, den

somaliske befolkning kan overleve på.

Anne Grete Holmsgaard

var godt klar over, at det var udenrigsministerens om-

råde, men spurgte, om Danmark ikke kunne påtage sig en rolle i bestræbelserne

for at få Kenya til at retsforfølge piraterne, f.eks. ved at give Kenya nogle løfter.

656

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Svend Auken

pegede på, at operationen kostede en frygtelig masse penge, og

spurgte, om man ikke kunne få sat gang i forhandlingerne med Kenya om at rets-

forfølge piraterne, hvis man stillede en pose penge til rådighed.

Han spurgte, hvad handelsskibene betaler for at få beskyttelse. I den forbindelse

pegede han på, at det er tosset, at handelsskibene skal sejle syd om Afrika, og at

det også medfører større udslip af CO

Svend Auken sagde, at da man i sin tid diskuterede det danske forsvarsforbe-

hold, var der ikke nogen, der havde forestillet sig, at det skulle forhindre Danmark

i at deltage i aktioner som ATALANTA. Derfor opfordrede han til, at man satte sig

ned og granskede de danske fortolkninger af forsvarsforbeholdet og fandt frem til

en model, således at vi alligevel kunne deltage, f.eks. ved at alle partierne – også

de partier, der ønskede at bevare forsvarsforbeholdet – blev enige herom.

Jens Christian Lund

mente, en af grundene til, at man ikke var kommet pirateri-

et til livs, på trods af at der er mange krigsskibe i området, er, at organiseringen af

indsatsen er for dårlig.

Måske kunne man i større udstrækning forhindre pirateriet, hvis man fik lavet

konvojsejlads, og hvis skibene fik soldater om bord.

Forsvarsministeren

sagde i svaret til Kim Mortensen, at en af forskellene på en

flykapring og pirateri er, at pirateri oftest foregår i internationalt farvand, mens fly-

ene lander i et land, som kan retsforfølge flykaprerne. Der kræves en international

løsning, og man kan undre sig over, at man ikke er kommet længere med en så-

dan. Vi har gjort, hvad vi kunne, for at rejse spørgsmålet i internationale fora.

NOT

Han lovede at oversende tal for, hvor mange danske søfolk der havde været på-

virket af pirateriet.

ATALANTA-missionen bliver styret af Storbritannien i øjeblikket, men formand-

skabet går på skift hver fjerde måned. Der er mange lande med. Der er 5-7 skibe i

området ad gangen. Også en NATO-styrke sejler i området.

I nogle tilfælde er konvojsejlads godt; i andre tilfælde er det det ikke. Mange rede-

rier ønsker ikke at have bevæbnede vagter om bord, og umiddelbart syntes for-

svarsministeren ikke så meget om ideen, idet det kan føre til en opskalering med

flere skyderier og døde mennesker til følge.

Forsvarsministeren sagde i svaret til Per Clausen, at udenrigsministeren på sin

rejse til Afrika vil tage spørgsmålet om Kenya op. Vi har prøvet at få FN til at følge

op på sagen.

Forsvarsministeren var enig med Per Clausen i, at de militære magtmidler ikke

løser det fundamentale problem, men de militære magtmidler kan være med til en

nødvendig symptombehandling. Det fundamentale problem er, at der ikke er en

retsstat i Somalia.

Forsvarsministeren var sikker på, at udenrigsministeren ville kunne sige noget om

det, Anne Grete Holmsgaard spurgte om vedrørende retsforfølgelse, når han kom

hjem fra sin rejse til Afrika i slutningen af januar. Han mente nu, at EU havde bed-

re muligheder for at få en aftale med Kenya end Danmark. Han ville bringe ideen

om at yde penge til Kenya videre til udenrigsministeren. Han var enig med Anne

657

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Grete Holmsgaard i, at man ikke bare kunne kaste opgaven med at retsforfølge

piraterne ud til et fattigt afrikansk land. Derfor har vi også rejst problemet i FN, for

hvis der kommer en FN-løsning, følger der penge med.

Skibene betaler ingen beskyttelsespenge, hvilket forsvarsministeren også havde

det bedst med, sagde forsvarsministeren til Svend Auken.

Han svarede på Svend Aukens opfordring til at se på fortolkningen af det danske

forsvarsforbehold igen, at han ikke har interessere i at fortolke det hårdere end

nødvendigt, men fortolkningen måtte ligge inden for de rammer, der er. Det er

Udenrigsministeriet og Justitsministeriet, der fortolker forbeholdet. Han ville ikke

beskyldes for at fifle med forsvarsforbeholdet.

Forsvarsministeren svarede Jens Christian Lund og Kim Mortensen, at nok var

der mange krigsskibe i området, men det drejer sig om mange hundrede tusinde

kvadratkilometer.

Problemet med at sejle konvojsejlads er dels, at skibene er i fare, mens de ligger

opankret for at afvente konvojskibene, dels at det er det langsomste skib i konvo-

jen, der bestemmer farten, og hvis skibene sejler langsomt, har piraterne bedre

mulighed for at borde dem. Han nævnte, at et stort Maerskskib samme formiddag

havde sejlet så hurtigt, at det på den måde var undsluppet piraterne.

Kim Mortensen

spurgte i anledning af Svend Aukens bemærkninger om for-

svarsforbeholdet, om vi ikke kunne bruge ressourcerne bedre, hvis landene står

sammen i EU.

Sejler flåden under ATALANTA under de enkelte staters instruktionsbeføjelser?

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, om der var noget i vejen for, at Danmark kun-

ne tiltræde det samarbejde, som EU er ved at aftale med Kenya.

Svend Auken

spurgte, om man kunne forestille sig, at et handelsskib medbragte

kamphelikoptere.

Man har vel ret til at sænke piraternes skibe, så de ikke får deres grej med sig.

Forsvarsministeren

mente, det bl.a. økonomisk vil være en fordel at koordinere

de forskellige aktioner, der findes i området. Tyskerne, som nu overtager ansvaret

for Task Force, har mere fokus på smugleri end på pirateri.

Han svarede Kim Mortensen, at ATALANTA-styrken har en fælles instruks. Vi har

ledet Task Force 150, som også har en fælles instruktion. Men Absalon er stadig

væk også et nationalt skib, så vi har ikke fuldstændig mistet vor handlefrihed.

Forsvarsministeren ville videregive Anne Grete Holmsgaard idé til udenrigsmini-

steren, men personligt mente han, det ville blive svært for Danmark at koble sig

på en EU-aftale med Kenya.

Vi har en kamphelikopter på vores skib, og også andre krigsskibe er udstyret med

kamphelikoptere, men det er ikke alle skibe, der har helikoptere med. Kampheli-

koptere har en afskrækkende effekt.

Forsvarsministeren sagde i anledning af Svend Aukens sidste spørgsmål, at

mange af piraternes skibe var i så dårlig stand, at de er synkefærdige, og så må

man tage piraterne om bord i vores skibe. Vi kan selvfølgelig inddrage deres grej.

658

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Formanden

mente, man måtte have et velforberedt samråd med såvel forsvars-

ministeren som udenrigsministeren og måske også udviklingsministeren, når

udenrigsministeren kom hjem fra Afrika. Her må man også tage spørgsmålet om

fortolkningen af forsvarsforbeholdet op. Han håbede, det spørgsmål kunne løses,

hvis alle partierne er enige om det. Der var bred opbakning til dette synspunkt og

formanden ville bede om et åbent samråd.

659

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Punkt 3. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. januar 2009

Punkterne 4 og 6 hører under Miljøministeriets ressort, mens de øvrige punkter

hører under Fødevareministeriets ressort.

Fødevareministeren forelagde punkterne 1-3, 5 og 7-8.

Miljøministeren forelagde punkterne 4 og 6.

Fødevareministeren:

Jeg forelægger tre sager til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 5 om GMO-raps T45, punkt 7 om animalske biprodukter og punkt 8

om nye fødevarer, altså novel food forordningen. Resten af punkterne vil blive

forelagt til orientering.

Der er et par punkter på dagsordenen, som forelægges af miljøministeren, nemlig

punkt 4 og punkt 6.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til det samlenotat om Rådsmøde for land og

fisk den 19. januar, miljødelen, som blev sendt til udvalget den 8. januar.

Der er to punkter på dagsordenen, hvoraf ét forelægges til forhandlingsoplæg,

nemlig punkt 6, og ét til orientering, nemlig punkt 4.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2009

–

Præsentation

Rådsmøde 2918 – bilag 2 (side 3)

Fødevareministeren:

Formandskabet vil traditionen tro på det første rådsmøde

præsentere sit arbejdsprogram. Jeg kan henvise til beskrivelsen i det oversendte

samlenotat, og der følger et lidt mere uddybende notat om arbejdet i Rådet i det

kommende halvår.

2. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede og gennemføre forhandlinger med Den

Internationale Vinorganisation (OIV) om betingelser og vilkår for Det

Europæiske Fællesskabs tiltrædelse

–

Præsentation

KOM (2008) 0577

Rådsmøde 2918 – bilag 2 (side 7)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil præsentere forslaget om medlemskab

af den internationale vinorganisation. Jeg vil henvise til samlenotatet, og jeg har

ikke noget at tilføje.

660

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

3. Meddelelse om fødevarepriser i Europa

–

Præsentation

KOM (2008) 0821

Rådsmøde 2918 – bilag 2 (side 9)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil præsentere sin meddelelse om fødeva-

repriser i Europa. Kommissionen fremhæver en række initiativer til at sikre en

bedre fødevareforsyning i Europa. Meddelelsen sætter især fokus på konkurren-

celovgivning og konkurrenceevne.

Meddelelsen dækker også en række emner, der er under økonomi- og erhvervs-

ministerens ressort. Men Kommissionens præsentation på rådsmødet forventes

at fokusere på de emner i meddelelsen, der er relevante for de tilstedeværende

ministre.

Jeg kan sige, at vi grundlæggende er positive over for meddelelsen. Jeg mener,

at det er en langt bedre tilgang end at anvende gammeldags landbrugsstøtte eller

prisregulering som under de traditionelle markedsordninger.

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og

træprodukter

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0644

Rådsmøde 2918 – bilag 1 (side 2)

KOM (2008) 0644 – bilag 2 (grundnotat af 1/12-08)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 54, side 149 (seneste behandling i

EUU 24/10-08)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Formandskabet har lagt op til en første politisk drøftelse af forslaget.

Med forslaget pålægges virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter på

EU’s marked, at udvise fornøden påpasselighed i forhold til at sikre sig, at træet

er lovligt fældet i oprindelseslandet.

Virksomhederne skal etablerer sporings- og kontrolmekanismer, som med til-

strækkelig sikkerhed kan spore træet til en kilde, hvor der er minimal sandsynlig-

hed for, at træet er ulovligt fældet.

Regeringen har i årevis haft kamp mod ulovlig tømmerhugst som en prioriteret

mærkesag – både i den hjemlige indkøbspolitik, i EU og i internationale skovfor-

handlinger.

661

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

En effektiv indsats på EU-niveau vil som udgangspunkt have en langt større gen-

nemslagskraft end individuelle nationale tiltag, og jeg har adskillige gange rykket

Kommissionen for at fremlægge forslag om yderligere regulering.

Jeg havde håbet, at Kommissionen havde fremlagt et forslag om et egentligt for-

bud mod markedsføring af ulovligt fældet træ, således at virksomhederne blev

gjort ansvarlige for, at kun dokumenterbart, lovligt fældet træ må markedsføres i

EU.

Jeg vil derfor i forhandlingerne også arbejde for et sådant forbud.

Såfremt der ikke er den fornødne opbakning blandt de øvrige EU lande til et

egentligt forbud, vil jeg lægge vægt på, at det nuværende forslag strammes op,

så det kommer så tæt på et egentligt forbud som overhovedet muligt.

Det vil bl.a. indebære konkrete krav, som i højere grad vil ansvarliggøre virksom-

hederne. Samtidig må det sikres, at virksomhederne løbende kontrolleres af en

uafhængig tredjepart.

Anne Grete Holmsgaard

var glad for, at Danmark går efter at få et egentlig for-

bud mod illegal import af træ som et led i klimapolitikken, og spurgte, hvordan det

går med at få Tyskland eller Frankrig med, sådan som man havde diskuteret det i

Miljø- og Planlægningsudvalget samme morgen. De store lande, som dyrker det

illegale træ, er Brasilien og Indien, og vi må i det år, hvor der skal være klimatop-

møde i København, gå efter at få et forbud eller en overvågningsmekanisme. Hun

var ikke overbevist om, at den overvågningsmekanisme, der var lagt op til, var

stærk nok.

Hun kunne godt tænke sig en lidt mere substanspræget definition af, hvad ulovligt

tømmer er, og hvor man får nogle bæredygtighedskriterier ind.

Benny Engelbrecht

understregede miljøministerens bemærkninger om, at vi går

efter at få gennemført et forbud.

Svend Auken

erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard og mente, EU

burde have en skovpolitik og herunder principielt burde have et forbud mod import

af ulovligt tømmer. Han pegede på, at skove er et af de områder, hvor liberalis-

men råder, og at skovområdet altid havde været totalt ureguleret. Han hæftede

sig i den forbindelse ved, at finansministeren under dagsordenens punkt 1 havde

sagt, at intet skal være ureguleret.

Miljøministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at vi er meget optaget af bæ-

redygtig skovdrift, som tager hensyn til natur og biodiversitet. Han var derfor så-

dan set enig i den holdning, Anne Grete Holmsgaard havde, men mente, sagen

måtte ses i en lidt større sammenhæng. Han mente ikke, det nyttede noget at

lave forkromede regler, hvis man ikke kunne overvåge, at de blev overholdt, og

derfor mente han, man måtte have en tredjepartskontrol.

I relation til Svend Aukens bemærkninger om skovpolitik pegede miljøministeren

på, at Danmark har arbejdet for at få en EU-skovpolitik, men der har desværre

ikke været opbakning hertil. Han var enig i, at sagen skulle ses i sammenhæng

662

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

med klimaspørgsmålet. Hvis man afskover meget store områder, vil det have en

voldsom virkning på biodiversiteten.

5. Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af

produkter, der indeholder eller er fremstillet af genetisk modificeret

T45-raps (ACS-BNØØ8-2), i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 som følge af handelen med

denne raps i tredjelande indtil 2005

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0678

Rådsmøde 2918 – bilag 2 (side 13)

EUU alm. del (072) – bilag 350 (grundnotat af 8/7-08)

EUU alm. del (072) – bilag 363 (revideret grundnotat af 11/7-08)

Fødevareministeren:

Forslaget om GMO raps T45 var til afstemning på et møde

i den stående komité for fødevarekæden og dyresundhed den 14. juli 2008, hvor

der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark afstod fra at stemme

på grund af usikkerhed om den danske parlamentariske situation. I den forbindel-

se blev udvalget orienteret skriftligt.

Formålet med genmodificeringen er, at planten er gjort resistent over for ukrudts-

midler baseret på glufosinat.

Ansøgningen drejer sig om brug af rapsen som fødevare, fødevareingrediens og

foder. Dyrkning af T45-raps er ikke relevant, idet producenten har oplyst, at han-

delen med T45 rapsfrø ophørte efter 2005-sæsonen.

Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at det eneste formål med ansøgningen er

at tage højde for en eventuel utilsigtet tilstedeværelse af rapsen ved eksport af

øvrige godkendte rapssorter til EU, idet EU har en nultolerance over for ikke-

godkendte GMO’er.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslaget ikke giver danske og

internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen hverken fag-

ligt eller juridisk begrundede indvendinger imod godkendelsen.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side stemmer

for forslaget om godkendelse til markedsføring af produkter, der indeholder eller

er fremstillet af genetisk modificeret rapsfrø T45, idet det må konstateres, at der

ikke er begrundede indvendinger mod ansøgningen, hvorfor ansøgeren efter

dansk opfattelse har et retskrav på godkendelsen.

Morten Messerschmidt

ville være helt sikker på, at det alene drejede sig om en

markedsføringstilladelse, altså ikke en dyrkningstilladelse.

Fødevareministeren

bekræftede, at der alene var tale om en markedsføringstil-

ladelse, idet T45-raps ikke dyrkes mere.

663

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Per Clausen

forstod, at begrundelsen for ønsket var, at importøren var nervøs

for, at der skulle være en utilsigtet forekomst af T45-raps. Derfor spurgte han, om

der er registreret sådanne tilfælde, eller det blot er et teoretisk problem, der må-

ske kan opstå engang i fremtiden, fordi der stadig væk er nogle rester af T45-raps

tilbage.

I øvrigt ville han gerne vide, om det er sådan, at når man har givet en markedsfø-

ringstilladelse, kan en producent genoptage produktionen og sælge produktet.

Fødevareministeren

sagde, at der var tale om en teoretisk situation, idet T45-

majs ikke kan dyrkes, selv om der gives markedsføringstilladelse. Hun medgav,

at det var en ret omstændelig affære, når produktionen af T45-raps er stoppet i

2005, men ansøgeren har altså gerne villet have en markedsføringstilladelse, da

EU arbejder med en nultolerance.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, hvorfor der havde været uenighed i den stående

komité, siden sagen nu bliver forelagt Rådet.

Pia Adelsteen

blev lidt i tvivl, da hun hørte fødevareministerens svar til Per Clau-

sen vedrørende nultolerance, og spurgte, om vi bliver nødt til at tillade import af

T45-raps, hvis forslaget vedtages – altså hvis man genoptager produktionen af

T45-raps i et tredjeland.

NOT

Fødevareministeren

svarede Lone Dybkjær, at hun ikke vidste, hvorfor der hav-

de været uenighed i den stående komité, men det ville hun sende et notat over

om. Hun gik ud fra, at der var tale om den sædvanlige holdningstilkendegivelse,

idet der er et blokerende mindretal, som ikke ønsker at give tilladelserne.

Fødevareministeren gentog i svaret til Pia Adelsteen, at der udelukkende er tale

om en markedsføringstilladelse, som handler om anden raps end T45-raps, hvor

der kan være nogle rester af T45-raps, som ikke har været dyrket siden 2005.

Per Clausen

gjorde opmærksom på, at der er tale om en helt almindelig mar-

kedsføringstilladelse, så man kan genoptage produktionen af T45-raps og mar-

kedsføre det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Enhedslisten havde ytret sig imod det.

6. Ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk

modificerede nelliker (C/NL/06/01) i henhold til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2001/18/EF

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0754

Rådsmøde 2918 – bilag 1 (side 9)

EUU alm. del (06) – bilag 334 (grundnotat af 16/5-07)

EUU alm. del (072) – bilag 416 (revideret grundnotat af 8/9-08)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

664

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

I september 2008 blev udvalget skriftligt orienteret om, at Danmark i forbindelse

med et møde i embedsmandskomiteen under udsætningsdirektivet ville stemme

for Kommissionens forslag om denne ansøgning, da alle eksperterne er enige

om, at der ikke er risiko for miljø og sundhed ved markedsføringen af nelliken.

Ansøgningen omhandler en nellike, der har indsat gener, der ændrer på farven,

og gener, der giver tolerance over for bestemte ukrudtsmidler. Nelliken søges kun

godkendt til import og videresalg som afskårne blomster og ikke til dyrkning eller

opformering.

Det er jo ikke første gang, vi skal tage stilling til en nellike med ændret farve. Sidst

var i februar 2007, hvor et bredt flertal i Europaudvalget ikke modsatte sig, at

Danmark stemte for en lignende godkendelse.

Jeg er selv af den opfattelse, at ændring af farven på en nellike ikke er et godt

eksempel på, at vi kan anvende bioteknologien til gavn for samfundet. Men jeg

erkender samtidig, at ansøgeren har et retskrav på en godkendelse, når der ikke

vurderes at være risici for miljø og sundhed, og der ikke er formelle fejl, der kan

begrunde et nej til ansøgningen.

Regeringen vil derfor – i overensstemmelse med Danmarks holdning i komiteen –

tilslutte mig Kommissionens forslag i Rådet.

Formanden

gjorde opmærksom på, at der netop var omdelt et bilag vedrørende

rådskonklusionerne på miljørådsmødet den 4. december vedrørende inddragelse

af socioøkonomiske kriterier i vurderingen af GMO’er.

Lone Dybkjær

bad miljøministeren redegøre for samfundsnytten ved blå nelliker.

Hun var klar over, at der var tale om afskårne blomster, men hvis man godkender

blå nelliker, fremmer man jo en produktion af dem et eller andet sted uden for EU.

Per Clausen

delte Lone Dybkjærs opfattelse af samfundsnytten og kunne derfor

ikke støtte forhandlingsoplægget.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til den drøftelse, man havde haft af sagen

samme morgen i Miljø- og Planlægningsudvalget og takkede for den hurtige

oversendelse af det notat, formanden havde nævnt. Hun mente, det ville være

djævlesvært at finde nogen nytteværdi af den lilla nellike.

Pia Adelsteen

ville også gerne overbevises om, at genmodificerede nelliker har

nogen nytteværdi, og havde meget svært ved at støtte forhandlingsoplægget.

Benny Engelbrecht

sagde, at måske var der ikke noget at komme efter, men

han ville gerne understrege miljøministerens bemærkninger om, at ændring af

farven på en nellike ikke er et godt eksempel på, at vi kan anvende bioteknologi-

en til gavn for samfundet

Send Auken

ville gerne meget snart deltage i en forhandling om at få defineret

kriterier for samfundsnytte. Idet han havde fået det indtryk, at miljøministeren ville

indbyde til en sådan forhandling, kunne Socialdemokraterne sige ja til forhand-

lingsoplægget.

665

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Anne Grete Holmsgaard

mente, Danmark skulle stemme nej for på den måde at

fremme processen i retning af en principiel drøftelse af genmodificerede produk-

ter. Men hun ville gerne deltage i en diskussion om kriterierne for samfundsnytte.

Miljøministeren

fandt diskussionen om samfundsnytten vigtig og mente derfor,

det var nogle fornuftige rådskonklusioner, man nåede frem til i december. Nu er

processen sat i gang, men diskussionen blev ikke afsluttet på rådsmødet i de-

cember. Danmark er meget aktiv i den proces.

Han havde sagt, at en ændring af farven på nelliker ikke var et godt eksempel på,

hvad man kan anvende bioteknologien til, men samtidig måtte han anerkende, at

ansøgeren havde et retskrav på en godkendelse, når der ikke vurderes at være

risici for miljø og sundhed, og der ikke er formelle fejl, der kan begrunde et nej til

ansøgningen.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal i mod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. …/…

om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er

bestemt til konsum (”forordningen om animalske biprodukter”)

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 0345

Rådsmøde 2918 – bilag 2 (side 18)

KOM (2008) 0345 – bilag 2 (grundnotat af 7/7-08)

Fødevareministeren:

Forslaget om sundhedsbestemmelser for animalske bi-

produkter, som ikke er bestemt til konsum, vedtages i fælles beslutningsprocedu-

re. Det forventes, at der kan findes en løsning i førstebehandlingen.

I 2002 blev den eksisterende biproduktforordning vedtaget som en reaktion på en

række kriser i Europa, blandt andet BSE-krisen i slutningen af 1990’erne.

På basis af en evalueringsrapport fra 2005 fremsatte Kommissionen i juli 2008 et

forslag, der skal erstatte den nuværende biproduktforordning.

Forslaget har til formål at opdatere gældende lovgivning og garantere retssikker-

heden med henblik på at forenkle lovgivningen og således reducere de admini-

strative byrder. Forslaget tager ikke sigte på at ændre grundprincipperne i forord-

ningen.

Hovedprincippet i reguleringen er stadig, at alle animalske biprodukter fra dyr, der

ikke er egnet til konsum, udelukkes fra fødevarekæden.

Det centrale i forslaget er, at anlæg og virksomheder, der håndterer animalske

biprodukter og afledte produkter, fortsat skal være godkendt eller registreret til

håndtering af de forskellige kategorier af biprodukter.

666

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Det andet er risikoklassificeringen. Biprodukterne er fortsat opdelt i tre kategorier,

hvor sikkerhedskravene er tilpasset hver enkelt kategori. For eksempel tilhører

TSE risikomateriale kategori 1, hvor der bliver stillet de strengeste krav til bort-

skaffelsen.

Set i lyset af tidens debat om energiforbrug er det værd at fremhæve, at forslaget

åbner for, at visse materialer fra kategori 1, 2 og 3 under nogle bestemte forud-

sætninger kan anvendes til at fremstille biobrændstof i stedet for, at materialerne

bliver brændt som affald.

Endelig vil jeg nævne, at der stadig opretholdes begrænsninger i, hvad biproduk-

terne må bruges til. Det vil for eksempel være forbudt at fodre dyr med animalsk

protein fra samme art.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, men arbejder for nogle mindre

forbedringer af forslaget. Regeringens mål er at sikre den mest rationelle og res-

sourceeffektive bortskaffelse af biprodukterne efter fremgangsmåder, som effek-

tivt sikrer sundheds- og miljøbeskyttelsen.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side forholder

sig positivt til forslaget, idet man kan støtte at reglerne forenkles, og at der fast-

sættes en mere risikobaseret tilgang til kontrol, samtidig med at beskyttelsesni-

veauet opretholdes.

Jeg har to konkrete eksempler på forbedringer, som vi ønsker gennemført:

Muligheden for at national transport af animalske biprodukter kan undtages

kravet om handelsdokumenter, under forudsætning af at der benyttes et an-

det system, der er godkendt af myndighederne, og som sikrer sporbarheden.

En præcisering af, at visse animalske biprodukter kan udnyttes som energi-

kilde og således ikke skal betragtes som affald, men som brændsel i henhold

til fællesskabslovgivningen på miljøområdet.

Svend Auken

spurgte under forelæggelsen, om man ikke kan bruge biproduk-

terne til energiformål efter den gældende forordning.

Han bad også om et eksempel på, at animalske biprodukter kan udnyttes som

energikilde og således ikke skal betragtes som affald.

Fødevareministeren

svarede Svend Auken, at det er nyt, at man kan bruge bi-

produkterne til energiformål frem for at afskaffe dem på anden vis. Det er en ny

bestemmelse.

Som eksempel på, at animalske biprodukter kan udnyttes som energikilde, nævn-

te fødevareministeren husdyrgødning.

Morten Messerschmidt

vidste ikke ret meget om animalske biprodukter og bad

derfor om fødevareministerens kommentarer til de tre overordnede kritiske

spørgsmål, der rejses i høringssvarene. Side 22 skriver Landbrugsraadet, at mu-

ligheden for, at myndighederne kan tillade, at kategori 2- og 3-materiale kan

brændes eller nedgraves på stedet, er dyresundhedsmæssigt betænkelig.

667

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Side 23 fremfører Brancheforeningen for biogas, at der i forslaget lægges op til, at

biogasanlæg, hvor animalske biprodukter og afledede produkter omdannes i

overensstemmelse med standardparametre, kan undtages fra kravet om god-

kendelse. Han ville gerne vide, hvad konsekvenserne af det vil være, idet han

mente, det ville åbne for en ladeport af usikkerhed.

Side 22 fremfører Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, at den

står uforstående over for, at kun husdyrgødning må transporteres uden handels-

dokument. På den baggrund spurgte Morten Messerschmidt, om regeringen ikke

er betænkelig ved hele den laissez faire mentalitet, man har over for handelsdo-

kumenter. I en tid, hvor det er forbudt at have toldbetjente ved grænserne, er det

måske ikke helt smart, at transportørerne ikke skal dokumentere, hvad der reelt

er tale om.

Fødevareministeren

sagde i relation til Landbrugsraadets høringssvar, at ud-

gangspunktet er, at det ikke er tilladt at skaffe sig af med animalske biprodukter

ved afbrænding eller nedgravning på det enkelte landbrug, men der gøres en

undtagelse for fjerntliggende eller svært tilgængelige områder. Hun tilføjede, at

det ikke er en undtagelse, der har betydning for Danmark. Der er tale om en eksi-

sterende undtagelse, som videreføres. Landbrugsraadet mener ikke, det skal

tillades, hvilket hun sådan set var enig i, men hun kunne gå med til undtagelsen

for fjerntliggende og svært tilgængelige områder, idet man ellers ikke kunne fjerne

biprodukterne.

Fødevareministeren mente, det endnu var for tidligt at vurdere, om biogasanlæg,

hvor animalske biprodukter og afledede produkter omdannes i overensstemmelse

med standardparametre, kan undtages fra kravet om godkendelse. Vi arbejder fra

dansk side på at få en afklaring heraf, idet vi absolut er restriktive på området.

Der skal fortsat være handelsdokumenter, og den ændring, der foreslås, handler

udelukkende om nationale transporter.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte i anledning af fødevareministerens svar til Mor-

ten Messerschmidt angående biogasanlæg, hvad regeringens holdning til sagen

er. Hvis hun forstod sagen rigtigt, siger man: Noget af det bliver kategoriseret som

kategori 2- og 3-materiale – altså som brændsel, ikke som affald. Hun påpegede,

at det er afgiftsfritaget, hvis det bliver til biogas. Hun mente ikke, det var særlig

smart, hvis det bliver afbrændt i stedet for at blive til biogas, og gjorde opmærk-

som på, at det er noget, der indgår i de forhandlinger, der føres med skattemini-

steren i øjeblikket.

Hun forstod ikke fødevareministerens svar vedrørende husdyrgødning, idet hun

ikke mente, husdyrgødning var blandet ind i denne forordning.

Lone Dybkjær

var også optaget af det, Anne Grete Holmsgaard spurgte om, og

pegede på, at der i høringssvaret fra Dansk Landbrug står: ”Det er vigtigt, at hus-

dyrgødning, der anvendes til energiaffald, ikke skal afbrændes efter reglerne i

EU’s affaldsforbrændingsdirektiv.” Hvad indebærer det?

Fødevareministeren

sagde til Anne Grete Holmsgaard, at regeringen vil følge en

restriktiv linje for at sikre et så højt beskyttelsesniveau som muligt. Fødevaremini-

steren oplæste definitionen på de tre kategorier, hvor kategori 1 bl.a. er dyr, der

668

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

mistænkes for at være eller er inficeret med kogalskab, forsøgsdyr, selskabsdyr

og dyr i zoologiske haver, mens kategori 2 bl.a. er animalske produkter, der inde-

holder restkoncentrationer, der udgør en risiko, samt husdyrgødning, og kategori

3 er kroppe eller dele af dyr, der er slagtet og er egnede til konsum, men som af

kommercielle grunde ikke er bestemt til konsum. Inddelingen gør, at man kan gå

mere målrettet til værks i forhold til den risiko, der er. Forslaget åbner mulighed

for, at husdyrgødning ved forbrænding kan anvendes som energikilde, således at

det ikke i afgiftsmæssig forstand anses for afbrænding af affald.

Husdyrgødning er med i den gældende forordning, sagde fødevareministeren til

Anne Grete Holmsgaard. Det er miljømyndighederne, der afgør, om der er tale

om afbrænding til energiformål eller om bortskaffelse af affald. Vi vil gerne have

afklaret, hvordan den problemstilling skal takles. Man må i dag anvende produk-

terne i biogasanlæg, men vi må have afklaret betingelserne.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at husdyrgødning er med i kategori 2. Det åb-

ner for, at man kan afbrænde det til energiformål i stedet for at betragte det som

affald. Det burde Danmark jo modarbejde og i stedet for fremme biogas.

Henrik Høegh

pegede på, at man i dag betaler en høj pris for at få gylle brændt,

så der vil stadig væk ligge en fordel i at få det igennem et biogasanlæg, fordi man

så får en væsentlig mindre mængde fibre, og hvis det går igennem biogasanlæg,

er der slet ingen afgift. Han syntes, det var relevant, at man tog de forhandlinger,

der i øjeblikket foregår om afgifterne, med ind i billedet.

Svend Auken

pegede på, at partierne i øjeblikket forhandler en energiaftale, og

det går ikke for godt med at opfylde den. Noget af det, man vil satse på, er bio-

gas. Derfor må man ikke lave kludder i det ved i den bedste hensigt at gennemfø-

re noget, som reducerer incitamentet til at lave biogas. Derfor spurgte han, om

fødevareministeren havde diskuteret spørgsmålet grundigt igennem med energi-

ministeren, og om hun ville sende et opklarende notat herom.

Fødevareministeren

sagde, at vi arbejder for at sikre en optimal udnyttelse. Det

nye i forslaget er, at man under bestemte forudsætninger åbner op for, at animal-

ske biprodukter kan anvendes til biobrændstof – i stedet for at materialet bliver

brændt af.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at i dag må animalske bipro-

dukter godt bruges til biogas, men det kræver, at nogle bestemte betingelser er

opfyldt. Hvis man siger, det må anvendes til biobrændstof, er det en anden pro-

ces. Så vidt hun forstod, bliver animalske biprodukter i dag betegnet som affald,

hvilket indebærer, at de bliver pålagt en afgift – undtagen hvis de bliver brugt til at

lave biogas. Hvis man ændrer det til energiproduktion, kan gylle og komøg centri-

fugeres, og så kan man smide resten ud på marken. Det vil sige, at man ikke

længere har noget pres for at anvende dem til biogas. Hun pointerede, at hvis

man omkategoriserer animalske biprodukter fra at være affald til at det er energi-

produkter, ændrer det skattemæssigt karakter.

Fødevareministeren

svarede ja til Anne Grete Holmsgaards spørgsmål. Hun

mente, vi for at undgå uklarhed må have præciseret definitionerne, således at der

skelnes mellem afbrænding som energikilde og afbrænding af affald. Det er i

669

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

overensstemmelse med de danske ønsker. Det er i øvrigt miljøministeren, der

skal afgøre det.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at der er forskel på de danske

ønsker, når man taler med Skatteministeriet, og når man taler med Miljøministeri-

et. De danske ønsker er altså ikke et entydigt begreb.

NOT

Fødevareministeren

ville sende et notat over, idet hun ikke kendte nok til de

forhandlinger, der foregår med Skatteministeriet.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at sagen ikke skal afgøres på det kom-

mende møde for landbrugsministre den 19. januar, og foreslog derfor, at man får

afklaret sagen, inden Europaudvalget giver mandat. Hvis det er sådan, som hun

troede, ville SF være imod forhandlingsoplægget, men hvis det ikke er sådan, var

SF ikke imod forhandlingsoplægget, og Anne Grete Holmsgaard ville godt have

gjort reglerne mere smidige.

ÆF

Fødevareministeren

var klar over, at der var tale om et tidligt forhandlingsoplæg,

og ville også finde det mest hensigtsmæssigt, at man sendte et notat over, hvori

man tog højde for den diskussion, der havde været i Europaudvalget. Så ville hun

forelægge sagen til forhandlingsoplæg igen på et senere tidspunkt.

Formanden

konkluderede, at fødevareministeren for nærværende havde trukket

sit forhandlingsoplæg tilbage og ville forelægge et forhandlingsoplæg igen, når

sagen var nærmere belyst gennem et notat med input fra de relevante ministre.

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye

fødevarer og om ændring af forordning (EF) nr. XXX/XXXX [fælles

godkendelsesprocedure]

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2007) 0872

Rådsmøde 2918 – bilag 2 (side 24)

KOM (2007) 0872 – bilag 2 (grundnotat af 20/2-08)

KOM (2007) 0872 – bilag 3 (henvendelse af 12/3-08 fra

Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 290, side 838 FO (forhandlingsoplæg

forelagt 16/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 201, side 625 (behandlet i EUU 14/3-08)

Fødevareministeren:

Forslaget om nye fødevarer – novel food forordningen –

skal vedtages i fælles beslutningsprocedure. Det forventes, at der kan findes en

løsning i førstebehandlingen.

Det overordnede formål med forslaget er at revidere novel food forordningen med

henblik på at få et forenklet regelsæt, der er klart og let at administrere.

670

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Jeg forelagde forslaget for Europaudvalget den 16. maj 2008 til forhandlingsop-

læg. Grunden til den fornyede forelæggelse til forhandlingsoplæg er særligt

spørgsmålet om håndteringen af kloning, og derfor vil jeg fokusere på dette

spørgsmål.

Debatten om kloning vedrører både fødevarer fra klonede dyr i EU og dets afkom.

I den forbindelse ønsker nogle lande, at fødevarer fra klonede dyr og fra klonede

dyrs afkom undtages fra novel food reglerne og i stedet bliver omfattet af en sær-

skilt EU-lovgivning om kloning.

Ifølge Kommissionens fortolkning dækker den nuværende forordning kun klonede

dyr, men ikke klonede dyrs afkom, hvis afkommet er avlet på traditionel vis.

Det tidligere franske formandskab har foreslået, at fødevarer fra klonede dyr og

fra afkom af klonede dyr omfattes af forordningen, indtil der vedtages en specifik

lovgivning på området.

De seneste udmeldinger er imidlertid, at det tjekkiske formandskab ønsker at op-

retholde status quo. Det vil sige, at fødevarer fra klonede dyr omfattes af forord-

ningen. Derimod vil fødevarer fra afkom af klonede dyr fortsat ikke være omfattet.

Begge løsninger sikrer, at der ikke opstår et lovgivningsmæssigt tomrum med

hensyn til fødevarer fra klonede dyr.

Regeringen ønsker at være fleksibel med hensyn til anvendelsesområdet, idet vi

ser frem til, at fællesskabet mere indgående overvejer, hvad en eventuel kom-

mende lovgivning skal omfatte.

Regeringen arbejder herudover som bekendt for, at etiske aspekter skal kunne

indgå som et legitimt kriterium for godkendelse af et novel food. Det vil sige, at

man kan afvise en ansøgning, hvis den ikke er etisk acceptabel.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man henholder sig til det

tidligere godkendte forhandlingsoplæg fra den 16. maj 2008, idet vi dog:

arbejder for, at etiske overvejelser skal kunne indgå som et legitimt kriterium i

forbindelse med godkendelsen af nye fødevarer,

kan tilslutte os, at forslaget kan udformes således, at såvel fødevarer fra klo-

nede dyr som fra klonede dyrs afkom er omfattet af novel food reglerne, indtil

der er vedtaget en specifik EU-lovgivning om kloning.

Morten Messerschmidt

ville gerne have bekræftet, at der er tale om en total-

harmonisering.

Side 28 mener Fødevareinstituttet ved DTU, at der er behov for tydeliggørelse af,

hvornår der er tale om en ny fødevare. Det mente Morten Messerschmidt var en

relevant indvending og spurgte, hvad regeringens holdning er.

Morten Messerschmidt tilføjede, at hvis han fik positive svar, ville Pia Adelsteen

senere meddele, at Dansk Folkeparti kunne støtte forhandlingsoplægget, idet han

selv skulle til et andet møde kl. 16 og derfor ikke kunne høre fødevareministerens

svar.

671

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Lone Dybkjær

foreslog, at fødevareministeren svarede på Morten Messer-

schmidts spørgsmål, inden Morten Messerschmidt forlod mødet, hvilket

forman-

den

syntes var rimeligt.

Fødevareministeren

svarede Morten Messerschmidt, at der er tale om en total-

harmonisering.

Hun delte ønsket om at få defineret nærmere, hvornår der er tale om nye produk-

ter. Det arbejder vi for, og vi vil gerne have definitionen fastlagt, inden det hele

kommer på plads.

Per Clausen

pegede på, at det fremgår af samlenotatet, at konsekvenserne vil

afhænge af gennemførelsesforanstaltningerne, og at man ikke forventer, at det vil

få nogen konsekvenser. Han påpegede, at det kan man ikke vide, og at det er

Kommissionen, der skal vedtage gennemførelsesbestemmelserne. Derfor rejste

han spørgsmålet, hvordan vi sikrer os, at gennemførelsesforanstaltningerne ikke

fører til en forringelse af sikkerhedsniveauet i Danmark.

Per Clausen ville gerne høre, hvad fødevareministerens holdning var til ændrings-

forslagene fra Miljøudvalget i Europa-Parlamentet – specielt ændringsforslaget

om at man ikke ønsker markedsføring af fødevarer af klonede dyr og deres af-

kom.

Han fandt det på linje med Fødevareinstituttet ved DTU betænkeligt, at man fravi-

ger kravet om, at producenten skal dokumentere, at den nye fødevare ikke er

sundhedsskadelig, men medgav, at det også kunne være importøren, der doku-

menterede det, idet man i visse tredjeverdenslande kunne have svært ved at løfte

opgaven.

Han bad om fødevareministerens kommenter til Forbrugerrådets synspunkt om,

at der forud for accept af en novel food ansøgning skal være en indledende pro-

cedure, hvor de europæiske lægemiddelmyndigheder træffer beslutning om,

hvorvidt der er tale om et lægemiddel.

Formanden

gav fødevareministeren lejlighed til at svare også på Per Clausens

spørgsmål, inden han gik videre i talerrækken.

Fødevareministeren

svarede på Per Clausens første spørgsmål, at det fremgår

af forordningsteksten, at de nævnte kriterier vedtages i en forskriftprocedure med

kontrol, hvilket vil sige med maksimal inddragelse af Europa-Parlamentet og Rå-

det.

Med hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at der ikke må ske no-

gen markedsføring af klonede dyr, var fødevareministeren indstillet på, at vi finder

en løsning, og hun syntes, det var fint, at man får vedtaget en særskilt lovgivning

om klonede dyr. Med hensyn til, hvordan man skulle håndtere sagen, indtil man

får vedtaget en særskilt lovgivning, syntes hun, det var fornuftigt, at man tager

klonede dyr og deres afkom med i novel food forordningen.

I relation til, hvordan man skaffer dokumentation for sikker anvendelse ved import

fra tredjelande, pegede fødevareministeren på, at EFSA skal vurdere, om doku-

mentationen er tilfredsstillende.

672

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Hun var enig i synspunktet om, at man på forhånd skal have taget stilling til, om

der er tale om et lægemiddel.

Lone Dybkjær

syntes generelt, man skulle anvende den hidtidige procedure,

hvorefter alle ordførerne fik ordet, før ministeren fik lejlighed til at svare.

Hun forstod fødevareministeren sådan, at vi tidligere har godkendt, at klonede dyr

indgår i novel food forordningen, og at det nye er, at nu kommer afkommet med.

Derfor spurgte hun, hvorfor Europa-Parlamentet nu har kastet sig ud i et raid mod

klonede dyr.

Fødevareministeren

svarede Lone Dybkjær, at hun ikke vidste nok om, hvorfor

Europa-Parlamentet nu presser hårdere på vedrørende de klonede dyr. Som sagt

var hun indstillet på, at vi finder et kompromis, og hun syntes, det var godt, om

man nåede frem til en særskilt lovgivning om klonede dyr, da der er tale om et nyt

område, som der er mange følelser forbundet med. Hun mente dog, det allervig-

tigste er, at vi kommer igennem med vores synspunkter om, at det etiske aspekt

skal kunne tages med.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at Europa-Parlamentets ændringsforslag

går ud på, at der skal være et forbud mod at anvende klonede dyr, indtil der

kommer en særskilt lovgivning om klonede dyr. Derfor opfordrede hun fødevare-

ministeren til at sige, at hun ville støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag.

Lone Dybkjær

forstod, at klonede dyr var med i det forslag vedrørende novel

food, som Europaudvalget støttede i maj, men afkommet er ikke med. I virke-

ligheden vil Europa-Parlamentet ændre de eksisterende regler, men vi må have

nogle regler, indtil de nye regler kan træde i kraft, idet det er bedre, at der er en

regulering, end at det slet ikke er reguleret. Det Radikale Venstre støtter, at af-

kommet også bliver reguleret.

Svend Auken

bad fødevareministeren udvide sit mandat til, at hun i videst muligt

omfang ville støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag om forbud mod klonede

dyr, som også omfatter afkom og etiske overvejelser.

Fødevareministeren

bekræftede den opfattelse, Lone Dybkjær havde givet ud-

tryk for vedrørende det tidligere forhandlingsoplæg. Det kan være svært at identi-

ficere afkom, som er avlet på traditionel vis, men på grund af alle de følelser, der

er på området, syntes hun, det var en god idé at tage afkom med. Europa-Parla-

mentets ændringsforslag går ud på, at man helt skal droppe klonede dyr, indtil

man har en særskilt lovgivning om klonede dyr. Her mente fødevareministeren, vi

skal tage afkommet med i novel food forordningen og bruge den til at regulere

forholdet, indtil der kommer en særskilt lovgivning. Fødevareministeren henviste

til, at vi mangler grundlæggende viden på området. Derfor mente hun, det var den

mest hensigtsmæssige måde at håndtere det på.

Lone Dybkjær

kunne ikke se, at man den 16. maj havde fået forelagt noget om

klonede dyr som omfattet af novel food forordningen.

Fødevareministeren

sagde, at man havde haft en lang snak om klonede dyr, da

hun forelagde forhandlingsoplægget i maj måned, og man havde også en drøftel-

se af de etiske aspekter, ligesom man snakkede en del om mærkning. Hun søgte

673

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

kun om nyt forhandlingsoplæg i dag, fordi hun ville have de klonede dyrs afkom

med.

Formanden

havde mest sympati for Europa-Parlamentets ændringsforslag om,

at der skal være et forbud mod klonede dyr, indtil vi har fået en særskilt lovgivning

om klonede dyr.

Fødevareministeren

gjorde opmærksom på, at vi ikke har nogen klonede dyr

lige nu, så der er tale om en teoretisk diskussion. Spørgsmålet er, hvordan vi sik-

rer en regulering, og hun gik ind i forhandlingerne med et åbent sind. Det afgø-

rende for os er, at vi får en regulering af de klonede dyr.

Formanden

sagde, at Europaudvalgets referat viste, at man i maj i høj grad hav-

de diskuteret, hvad der var lægemidler, men at fødevareministeren i sin forelæg-

gelse havde sagt, at regeringen ville arbejde for, ”at der gives hjemmel til at fast-

sætte mærkningskrav ved godkendelse af alle nye fødevarer, herunder også fø-

devarer fra klonede dyr.”

Fødevareministeren

sagde, at man i maj talte meget om det etiske og om

mærkning, men slet ikke talte om forbud, idet det ikke var i spil på det tidspunkt.

Formanden

oplæste følgende fra det officielle referat fra mødet den 16. maj:

”Svend

Auken

spurgte, hvorfor man ikke tager en principiel diskussion om, hvor-

vidt man overhovedet vil acceptere fødevarer fra klonede dyr, idet han pegede

på, at der her var tale om et område, hvor EU kunne bringe sig på kant med den

europæiske befolkning.”

” Fødevareministeren var enig med Svend Auken i, at man godt kunne tage en

principiel diskussion om klonede dyr, men den konkrete opgave var at finde ud af,

hvordan bestemmelserne i novel food forordningen skulle være. Hun vidste ikke,

om der ville komme en principiel diskussion i et andet regi, men ville gerne under-

søge det.”

På den baggrund havde han nu, hvor Europa-Parlamentet foreslog et forbud mod

klonede dyr, spurgt, om fødevareministeren ikke kunne udvide sit forhandlingsop-

læg til at omfatte, at hun kunne støtte Europa-Parlamentets forslag.

Fødevareministeren

sagde, at hun ikke kendte de andre landes positioner og

ikke vidste, hvilke muligheder der var for at få gennemført Europa-Parlamentets

ændringsforslag. Hun vidste heller ikke, hvornår spørgsmålet kommer på Core-

permødet.

Bjarne Laustsen

henviste til, at man havde haft en diskussion af sagen dagen

før i Fødevareudvalget, hvor han havde sagt noget, der flugtede med det, Svend

Auken var inde på nu, nemlig at han ikke mente, vi havde brug for klonede dyr i

fødevarer, og hvis man ikke kunne få et forbud, måtte man i hvert fald have klare

mærkningsregler, så forbrugerne kunne vælge fødevarer fra klonede dyr fra.

Pia Adelsteen

erklærede sig meget enig med Bjarne Laustsen og Svend Auken i

den principielle diskussion om klonede dyr. Ligesom Bjarne Laustsen mente hun

ikke, klonede dyr skulle findes i fødevarer.

Per Clausen

sagde, at der nu tegnede sig et flertal for Svend Aukens synspunkt.

Han mente, fødevareministeren skulle sige, at Danmark støtter Europa-Parla-

674

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

mentets forslag. Han tilføjede, at vi måske senere må nøjes med et resultat, som

er dårligere. Det, Europaudvalget gav mandat til i maj 2008, var, at der skulle op-

nås nogle forbedringer i forhold til tilstanden i dag, men når der efterfølgende

kommer et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som støtter den generelle

holdning, vi har i Danmark til klonede dyr, syntes han, man skulle støtte det.

Lone Dybkjær

syntes også, Danmark skulle støtte Europa-Parlamentets æn-

dringsforslag. Ellers kunne hun ikke støtte forhandlingsoplægget. Hun gjorde op-

mærksom på, at sagen meget vel kunne eksplodere i forbindelse med en kom-

mende valgkamp til Europa-Parlamentet. Derfor ville hun anbefale, at Europaud-

valget ikke siger ja til noget, som indebærer – direkte eller indirekte – at vi har

godkendt et eller andet med klonede dyr og deres afkom. Det kan godt være, det

slet ikke er hensigtsmæssigt at gå efter en førstebehandlingsaftale.

Anne Grete Holmsgaard

erklærede sig enig med Lone Dybkjær.

Svend Auken

mente, sagen godt kunne blive en boomerang, selv om kødet fra

klonede dyr blev mærket. Han mente, at en fuld dansk støtte til ændringsforsla-

gene fra Europa-Parlamentet ville samle flertal i udvalget.

Fødevareministeren

sagde, at hendes ønske var at sikre en regulering, og hun

var ret åben over for, hvordan løsningen skulle være. Hun syntes som nævnt, at

det vil være en god idé at gennemføre en særskilt lovgivning om klonede dyr,

men sagen drejer sig om, hvordan vi håndterer situationen indtil da. Fødevaremi-

nisteren kendte ikke de handelspolitiske konsekvenser af det ændringsforslag,

der var kommet fra Europa-Parlamentet, og vidste f.eks. ikke, om det var WTO-

medholdeligt. Det vurderes, at det vil være problematisk i forhold til WTO-

reglerne. Der skal arbejdes videre med det på EU-plan for at finde ud af, om det

overhovedet kan lade sig gøre, eller om det vil resultere i en WTO-sag. Hun ville

godt være åben over for ændringsforslaget fra Europa-Parlamentet, men hun

kunne bare ikke på nuværende tidspunkt sige, om det ville være uproblematisk at

følge ændringsforslaget.

Formanden

sagde, at fødevareministeren kunne sige ja til Europa-Parlamentets

ændringsforslag, og hvis det så viste sig, at det gav WTO-problemer, så kunne

hun komme tilbage og diskutere sagen med Europaudvalget.

Fødevareministeren

ville gerne have et mandat, der også gav hende mulighed

for at bakke op om et kompromis, som ikke nødvendigvis følger ændringsforsla-

get fra Europa-Parlamentet.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, hvor det står, at nye fødevarer også omfatter klo-

nede dyr.

Pia Adelsteen

forstod det sådan, at et klonet dyr skal godkendes som en fødeva-

re efter reglerne om novel food, før det kan anvendes som fødevare. Hun forstod

ligeledes, at vi p.t. ikke har klonede dyr. Indtil vi får lavet nogle regler, der specifikt

omhandler klonede dyr og deres afkom, kan man bremse klonede dyr efter novel

food forordningen. Det syntes hun lød fornuftigt, og derfor kunne hun godt gå ind

for forhandlingsoplægget.

675

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Fødevareministeren

tilføjede, at det i den forbindelse var vigtigt, at man får mu-

lighed for at tage de etiske aspekter med, når man skal tage stilling til godkendel-

se efter novel food forordningen.

Pia Adelsteen

mente, det var sådan, at selv om et klonet dyr bliver tilladt, er det

stadig væk det enkelte medlemsland, der skal sige ok. Der er en indsigelsesfrist

på 4 måneder.

Svend Auken

mente ikke, man kunne stoppe et klonet dyr, hvis det først var

godkendt efter novel food forordningen og opfylder kravene.

Anne Grete Holmsgaard

citerede følgende fra samlenotatet om ændringsforsla-

get fra Europa-Parlamentets miljøudvalg: ”Det foreslås, at der indføres en særlig

lovgivning i EU om kloning af dyr og afkom af klonede dyr samt fødevarer frem-

stillet heraf, og at fødevarer fra klonede dyr og deres afkom udelukkes fra anven-

delsesområdet for de reviderede novel food regler. Indtil en særlig lovgivning om

kloning træder i kraft, foreslår udvalget, at der indføres et moratorium i EU for

markedsføring af fødevarer fra klonede dyr og deres afkom.” Det er det, SF sy-

nes, det vil være fornuftigt at støtte.

Svend Auken

mente, hele Europaudvalget ville være indstillet på at støtte et for-

handlingsoplæg, der gik ud på at støtte Europa-Parlamentets ændringsforslag.

Han var opmærksom på det, fødevareministeren havde sagt om WTO.

Fødevareministeren

gentog, at hun godt ville være åben over for Europa-

Parlamentets ændringsforslag, men hun vidste ikke, hvor langt man kunne kom-

me, og hvor megen opbakning det ville få. Derfor mente hun, man også måtte

være åben over for at lave et kompromis for at få en regulering af de klonede dyr

og deres afkom.

Anne Grete Holmsgaard

foreslog, at fødevareministeren på Corepermødet

kæmpede for Europa-Parlamentets ændringsforslag. Så kunne hun komme tilba-

ge til Europaudvalget, hvis det ikke lykkedes at få det igennem, når man vidste,

hvordan konstellationerne var.

Kim Mortensen

erklærede sig enig med Anne Grete Holmsgaard. Han mente,

der var forskel på at støtte Europa-Parlamentet og at være åben over for det.

Svend Auken

pegede på, at inden der indgås en førstebehandlingsaftale, kom-

mer embedsmændene tilbage til arbejdsgruppen. Derfor kunne fødevareministe-

ren godt sige i Rådet, at der i Europaudvalget er en stemning for ikke at tillade

klonede dyr og deres afkom i fødevarer. Hvis vi så ikke kommer igennem med

det, kan fødevareministeren med kort varsel få indkaldt Europaudvalget for at

tage stilling til sagen igen. I den kommende debat i forbindelse med en valgkamp

til Europa-Parlamentet skal vi ikke kunne beskyldes for at have sovet i timen.

Fødevareministeren

sagde, at det netop var derfor, hun havde forelagt et nyt

forhandlingsoplæg så tidligt, det overhovedet kunne lade sig gøre. Det er vigtigt,

at hun får mandat til at tilkendegive, at vi ønsker en regulering på området.

ÆF

Vi støtter det synspunkt, Europa-Parlamentet har givet udtryk for, men vi støtter

også et forslag, som fører til en løsning.

676

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 181: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/1-09

19. Europaudvalgsmøde 14/1-09

Pia Adelsteen

syntes, fødevareministeren havde fat i det rigtige, selv om hun var

ked af at sige det, for hun ville heller ikke have klonede dyr i sin mad. Hun forstod

det sådan, at reguleringen ifølge novel food forordningen ville være midlertidig,

indtil man får en særskilt lovgivning om klonede dyr. Hvis man piller de klonede

dyr ud, har man ingen regulering.

Svend Auken

gjorde opmærksom på, at Europa-Parlamentet har foreslået et

forbud, indtil der kommer en særskilt lovgivning.

Lone Dybkjær

pointerede, at der gælder nogle regler i øjeblikket, idet der er tale

om en ændring af den eksisterende forordning fra 1997. Hun spurgte, om forord-

ningen fra 1997 tillader, at man anvender klonede dyr til fødevarer.

Fødevareministeren

sagde, at ifølge den gældende forordning er der tale om en

konkret vurdering, og her er det, vi gerne vil have de etiske aspekter med. I øvrigt

er der ingen regulering vedrørende afkommet.

Svend Auken

sagde, at spørgsmålet er, om man helst vil have det forbud, som

Europa-Parlamentet foreslår, eller en ordning, hvor der er tale om en konkret vur-

dering, hvor man kan inddrage det etiske aspekt, og hvor afkommet er med, men

hvor man kan tillade fødevarer fra klonede dyr.

Michael Aastrup Jensen

Helle Sjelle

gjorde opmærksom på, at fødevaremi-

nisteren havde fået tilslutning til sit forhandlingsoplæg fra Pia Adelsteen.

Pia Adelsteen

pointerede, at vi taler om en teoretisk situation, for vi har ikke klo-

nede dyr eller deres afkom, som bliver brugt i fødevarer. Hun syntes, det var fint

at udtrykke støtte til Europa-Parlamentets ændringsforslag, men hun mente, fø-

devareministerens forhandlingsoplæg regulerer området godt nok, og kunne der-

for støtte det.

Herefter fulgte en runde, hvor partiernes ordførere præciserede, hvordan de stil-

lede sig til fødevareministerens ændrede forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale

Venstre og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

677