Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 306
Offentligt
665024_0001.png
29. marts 2009
6. kontor, LRB
Orientering om dagsorden for det uformelle økonomi- og finans-
ministermøde den 3.-4. april 2009 i Prag, Tjekkiet
På det uformelle økonomi- og finansministermøde den 3.-4. april 2009 ventes
følgende sager drøftet:
1. Stabilitets- og vækstpagten
Der ventes en drøftelse af implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten i
lyset af den finansielle krise, og særligt ventes der en drøftelse af proceduren
for uforholdsmæssige store underskud for Frankrig, Irland, Spanien, Græken-
land og UK, på baggrund af forberedelserne fra EFC.
2. Den globale økonomiske situation
Ministrene ventes at drøfte den aktuelle globale makroøkonomiske og finansi-
elle situation, særligt med fokus på udviklingen i de finansielle markeder, her-
under metoder til at reducere procykliske effekter af kapitalkrav. Desuden
ventes en afrapportering af G20 mødet den 2. april
3. Finansielle hjælpepakker
Der ventes en generel drøftelse af status for gennemførslen af de finansielle
hjælpepakker.
4. Forårsmøde i IMF og Verdensbanken
Der ventes en orienterende debat om IMF og forberedelse af EU’s input til
forårsmødet i IMF og Verdensbanken.
5. Fem år med et udvidet EU
Der ventes en drøftelse af EU’s udvidelse i 2004 og konsekvenserne for både
nye og gamle medlemslande, samt hvilke udfordringer særligt nogle af de nye
EU-lande overfor i lyset af den nuværende krise.
6. Finansielt tilsyn i EU
Der ventes en drøftelse af tilgangen til udformning af tilsynsrammer i EU,
hvor de Larosiére-gruppens konklusioner om finansiel overvågning bl.a. vil
blive præsenteret og drøftet, herunder spørgsmål om bedre sikring af makro-
finansiel stabilitet og tilsynet med finansielle markeders institutioner.