Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 370
Offentligt
681742_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 30. april 2009
kl. 10.40
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Henrik Høegh (V) næstfor-
mand, Birgitte Josefsen (V), Pia Adelsteen (DF), Helle
Sjelle (KF), Jeppe Kofod (S), Per Husted (S), Anne Grete
Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV)
Finansminister Claus Hjorth Frederiksen
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2940 (økonomi- og finansministre) den 5. maj
2009
Dagsordenspunkt 1-4, 6 og 8-12 henhører under Finansministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 5 henhører under Skatteministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 7 og 13 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets
ressort.
Formanden
bød Claus Hjort Frederiksen velkommen som ny finansminister.
Finansministeren:
Sagerne forelægges Europaudvalget til orientering.
Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
Jeg gør opmærksom på, at dagsordenspunkt 3 vedrørende ”Fem år efter udvi-
delse af EU” bliver et A-punkt på det kommende Økofinmøde og derfor tages af
dagsordenen.
1. Økonomisk og finansiel situation
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2940 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Finansministeren:
På mødet skal vi drøfte den økonomiske og finansielle situa-
tion. Det er velkendt, at vi internationalt har set endog meget negative tal for den
økonomiske aktivitet med fald i produktionen i både industrialiserede lande og
"emerging markets". Udviklingen har afspejlet de selvforstærkende negative kræf-
ter mellem krisen i den finansielle sektor og realøkonomien samt – formentlig – en
del "negativ psykologi", der viste sig i meget svag tillid hos husholdninger og virk-
somheder.
Dertil kommer, at ligesom aktiekursudviklingen mv. før krisen fik karakter af en
spekulativ boble, var der efter alt at dømme også tale om en overreaktion, da kur-
serne faldt. Det bidrog til at skabe usikkerhed hos forbrugere og investorer.
Omvendt udgår der meget kraftige vækstimpulser fra den generelt meget lempe-
lige penge- og finanspolitik og den faldende inflation – bl.a. som følge af lavere
energipriser – hvilket bidrager til at lægge en bund under indkomsterne. Selv om
vi internationalt er et godt stykke vej fra at få normaliseret tilstandene, har der de
1154
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
seneste uger været tegn på, at faldet i den økonomiske aktivitet måske er på vej
til at bunde. Dertil kommer, at de finansielle markeder er ved at tø op – bl.a. er
rentespændene på pengemarkederne faldet – selv om tilstanden også her langt
fra er normaliseret endnu.
Fremadrettet forventer jeg, at en central diskussion bliver at sikre tilliden til finans-
politikken. En række lande oplever meget høje rentespænd på statsobligationer,
hvilket formentlig bl.a. afspejler at de finansielle markeder i nogle tilfælde er be-
gyndt at drage holdbarheden af finanspolitikken i tvivl. Det bliver helt centralt at
sikre, at de finanspolitiske ekspansioner er forankrede i troværdige planer for den
efterfølgende konsolidering, så den langsigtede holdbarhed ikke sættes over styr,
og at vi har et sundt økonomisk udgangspunkt på den anden side af krisen.
Lone Dybkjær
bad finansministeren løsrive sig fra talepapiret og sige, hvor-
dan han egentlig synes, det går med den økonomiske og finansielle krise.
Hun tilføjede, at man i USA siger, at Europa ikke leverer varen.
Hun forstod ikke, at finansministeren ikke sagde noget som helst om ledig-
hedstallene, som stiger meget dramatisk.
Hun spurgte, om der er et pres på euroen som sådan.
Pia Adelsteen
henviste til, at der i samlenotatet står, at Nationalbanken grad-
vist har indsnævret rentespændet til 0,75 pct., og spurgte, hvor stort det har
været, og hvor stort det plejede at være under normale forhold.
Svend Auken
delte Lone Dybkjærs holdning og syntes, regeringen tog for
lemfældigt på den økonomiske og finansielle krise. Fra sit besøg i Washington
i sidste uge vidste han, at man i USA var utilfreds med den slappe økonomi-
ske politik, man førte i Europa, idet man pegede på, at udsigterne for den eu-
ropæiske økonomi var betydeligt mere dystre end for den amerikanske. Der
foreligger en IMF-vurdering, der siger, at det samlede tab i bankerne bliver på
4,1 billioner kroner, og at de europæiske banker måske kommer til at tabe
mere end de amerikanske banker. Der er udsigt til negativ vækst i år og me-
get tvivlsomme udsigter for næste år. Svend Auken pegede på, at det ikke
alene er en finanskrise, men også en ubalancesituation, idet lande som UK
har gældsfinansieret et voldsomt overforbrug, som er finansieret af bl.a. Kina
og Japan. Han nævnte, at The Economist i sidste uge havde en artikel, hvis
overskrift var ”Glimmers of hope?”, hvor man med meget store bogstaver ad-
varede mod at tro, at vi var på rette vej. Svend Auken mente, også finansmi-
nisterens indlæg var præget af ”glimmers of hope”. Vi bør gøre noget mere og
gøre det koordineret. Det opfordrede han Danmark til at gå i spidsen for, idet
der er udsigt til 25 millioner arbejdsløse i Europa. Vi kan ikke nøjes med at
glæde os over, at nogle bankdirektører har fået nogle højere lønninger.
Finansministeren
mente ikke, der var nogen, der rigtigt kendte omfanget af
krisen og vidste, hvor langvarig den ville blive. Da det er en international krise,
må der også internationale løsninger til.
I anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger om USA sagde finansministeren,
at det er vurderingen, at indsatsen ligger på nogenlunde samme niveau, når
man tager hensyn til, at der i Europa er langt stærkere automatiske økonomi-
1155
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
ske stabilisatorer, især fra overførselsindkomsterne. Han fremhævede, at den
danske indsats i hvert fald er fuldt på højde med det, man gør i USA.
For så vidt angår ledighedstallene er der meget stor forskel på de europæiske
lande, idet ledigheden er på 16-17 pct. i Spanien og 8-10 pct. i Sverige, Eng-
land og Irland, mens den er væsentligt lavere herhjemme. Det er klart, at de
europæiske lande rammes forskelligt, fordi deres udgangspunkt er forskelligt.
Nogle lande har igennem en årrække haft underskud på de offentlige finanser
og havde i forvejen en høj ledighed på grund af deres lidt gammeldags indret-
tede arbejdsmarked. Andre lande har et bedre udgangspunkt.
I anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, om euroen var under pres, sagde
finansministeren, at det var den ikke, og at den skærmede de lande, der var
medlemmer af eurozonen, idet den finansielle krise ville have været værre,
hvis de ikke havde været medlemmer.
Finansministeren svarede på Pia Adelsteens spørgsmål om rentespændet, at
det havde været oppe på 1,75 pct., og at det normalt lå på 0,25-0,50 pct.
Det er rigtigt, som Svend Auken antyder, at vi sidder og spejder efter lyspunk-
ter og finder dem i tal for forbrugertilliden og aktiekurserne, men det skal ikke
forlede os til ønsketænkning.
2. Kvalitet og holdbarhed af offentlige finanser
Rådskonklusioner
KOM (2009) 0180
Rådsmøde 2940 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Finansministeren:
Den økonomisk-politiske komité har udarbejdet en opdateret
rapport om udfordringerne for de offentlige finanser ved de aldrende befolkninger
samt udsigten til lavere økonomisk vækst og højere aldersbetingede udgifter i
fremtiden. Det nye er, at der nu foreligger tal for alle lande.
Som nævnt er det vigtig for EU-landenes aktuelle handlemuligheder i den nuvæ-
rende krise, at der er tillid til den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.
Det er som bekendt et mål, som vi har arbejdet med i mange år i Danmark, hvor
vi f.eks. har indrettet vores pensionssystemer, så de understøtter holdbarheden.
Der er behov for, at alle lande lader disse seneste demografiske fremskrivninger
afspejle i landenes finanspolitiske målsætninger på mellemlang sigt.
I Danmarks tilfælde er vi allerede nået langt både med at tage højde for de de-
mografiske ændringer, f.eks. gennem velfærdsaftalen, og med at tage højde for
de demografiske udfordringer i målsætningerne for vores finanspolitik. Vores eg-
ne mellemfristede finanspolitiske målsætninger er blandt de mest ambitiøse –
eller man kan sige mest realistiske – og afspejler allerede i dag de demografiske
udfordringer, som vi kan forudse i de kommende år.
I juni sidste år aftalte Økofin, at de mellemfristede finanspolitiske mål skulle af-
spejle de demografiske udfordringer, når talgrundlaget var på plads. På mødet
forventer jeg en drøftelse af den nærmere implementering af den aftale.
1156
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
Krisen understreger også betydningen af at sikre kvaliteten og effektiviteten af de
offentlige finanser, hvilket vil sige, at man skal sikre, at de politiske målsætninger
for offentlige aktiviteter kan nås så effektivt som muligt og med færrest mulige
ressourcer. Arbejdet hermed skrider fremad og forventes fremover at blive et nyt-
tigt bidrag til vurderingen af landenes økonomiske politik.
Jeg forventer, at Økofin vil drage rådskonklusioner om både holdbarhed og kvali-
tet af de offentlige finanser på linje med de budskaber, jeg har redegjort for. Re-
geringen kan støtte konklusioner med det indhold.
Pia Adelsteen
henviste til det, der står i samlenotatet om, at den aldrende
befolkning i Europa giver problemer, og at der er behov for reformer af pensi-
onssystemerne. Hun spurgte, hvor langt man generelt er i EU med sådanne
pensionsreformer i anledning af den demografiske udvikling, man må forudse.
Hun fik en fornemmelse af, at mange i EU tror, man kan løse problemet ved
at importere arbejdskraft fra tredjelande.
Svend Auken
var glad for, at finansministeren vil slå et slag for kollektive
pensionsordninger uden for den offentlige sektor.
Finansministeren
gav Pia Adelsteen ret i, at den aldrende befolkning er et
rimeligt stort problem i en række lande, bl.a. Italien. Derfor har man igennem
en række år diskuteret pensionssystemernes holdbarhed i de forskellige lan-
de. I vores del af Europa kan vi glæde os over, at vi har haft nogle parter på
arbejdsmarkedet, som har opbygget pensionsfonde, der gør, at vi ikke har
den samme diskussion herhjemme. Finansministeren pegede på, at i USA og
i nogle europæiske lande er pensionerne knyttet til den enkelte virksomhed,
hvor vores lønmodtageres rettigheder er opbygget uden for virksomhederne,
hvilket giver en større fleksibilitet, så der ikke er så stor risiko ved at flytte fra
en virksomhed til en anden. Man er ikke på samme måde stavnsbundet.
Med hensyn til, om man kan modvirke den demografiske udvikling ved at im-
portere arbejdskraft, er der en række lande, som har erfaringer hermed, bl.a.
England, som har haft mange østeuropæiske arbejder, bl.a. fra Polen, og er-
faringerne viser, at den udenlandske arbejdskraft tager hjem igen, når der
ikke er noget arbejde, ligesom vi har set det i byggesektoren herhjemme. Vi
tog et skridt med velfærdsaftalen for et par år siden, og finansministeren men-
te, at man i en række europæiske lande vil være nødt til at se på pensionsal-
deren og tilbagetrækningsmønstret på arbejdsmarkedet.
Finansministeren var enig med Svend Auken med hensyn til de kollektive
pensionsordninger, idet den måde, vi har indrettet os på her i landet, gør, at vi
ikke sidder med de samme problemer, som man gør i en række andre lande.
1157
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
3. Fem år efter udvidelsen af EU
Rådskonklusioner
KOM (2009) 0079
Rådsmøde 2940 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Dette punkt var udgået af dagsordenen.
4. Dialog med tredjelande
Ministermøde vedr. dialog med kandidatlande, kl. 9 den 5. maj,
før Økofinmødet
Rådsmøde 2940 – bilag 1 (samlenotat side 17)
Finansministeren:
I margin af Økofinmødet skal vi – som det er praksis én gang
årligt – have en dialog med Kroatien, Makedonien og Tyrkiet om deres førtiltræ-
delsesprogrammer, der redegør for den økonomiske udvikling i landene og deres
initiativer for at fremme konvergens.
De tre lande har fremlagt et førtiltrædelsesprogram, som indeholder deres øko-
nomiske målsætninger på mellemlangt sigt. Økofin ventes at blive enige om en
række konklusioner baseret på disse programmer. Tyrkiet afleverede dog ikke sit
program til tiden, så der foreligger kun rådskonklusioner for Kroatien og Makedo-
nien.
Økofin ventes at anerkende landenes arbejde og fremskridt, men ventes også at
vurdere at programmerne generelt er baseret på optimistiske antagelser, som
ikke længere kan anses for realistiske i lyset af krisen.
For Kroatien gælder, at med den moderate finanspolitiske konsolidering, der er
lagt op til, er der risiko for, at landet ikke kan opfylde programmets målsætninger
for de offentlige finanser. På den baggrund bør der tages yderligere initiativer til at
konsolidere de offentlige finanser. Kroatien har desuden fremlagt en række struk-
turelle initiativer, men der savnes yderligere reformer bl.a. med henblik på at for-
bedre rammevilkårene for erhvervsdrivende.
For Makedonien gælder, at der er stor risiko for, at målet for saldoen på de offent-
lige finanser i 2009 ikke kan holdes uden en finanspolitisk konsolidering. Og det
er et centralt problem, da det kan blive svært at finansiere et større underskud.
Angående de strukturelle initiativer så savnes der yderligere fokus på den høje
arbejdsløshed, som er over 30 pct., og generelt initiativer, der kan sikre en bedre
fungerende markedsøkonomi.
Der forventes enighed om rådskonklusionerne på Økofin, og regeringen bakker
op om kandidatlandenes bestræbelser på økonomisk og strukturel konvergens.
Lad mig understrege, at Økofins rolle er at vurdere landenes økonomiske frem-
skridt. Det er klart, at kandidatlandene står over for udfordringer på andre områ-
der, f.eks. at sikre effektive og ansvarlige offentlige institutioner. Det gælder rets-
væsenet, det gælder kampen mod korruption osv.
1158
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
Svend Auken
mente, det var vigtigt, at vi er meget kritiske på dialogmøderne
med kandidatlandene, idet vi har haft slemme skuffelser, ikke blot i relation til
Rumænien og Bulgarien, men også i relation til de baltiske lande, som førte
en helt useriøs økonomisk politik, efter at de var blevet medlemmer.
5. Skat
a) Tobaksafgiftsdirektiverne
Politisk enighed
KOM (2008) 0459
Rådsmøde 2940 – bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0459 – bilag 1 (grundnotat af 12/11-08)
Finansministeren:
Kommissionen har fremsat et forslag om ændring af tobaks-
afgiftsdirektiverne med henblik på at modernisere og forenkle de nuværende reg-
ler for afgiftssatser og afgiftsstrukturen samt for at øge hensynet til folkesundhe-
den i reguleringen.
Ændringsforslaget omfatter bl.a. en forhøjelse af minimumsafgiften på cigaretter,
en tilnærmelse af afgiften på rulletobak i forhold til cigaretter samt en række tekni-
ske ændringer – herunder ændring af beregningsbegrebet for cigaretafgifter samt
specificering af definitionen af forskellige tobaksprodukter.
På det kommende Økofin forventes formandskabet at fremlægge et kompromis-
forslag. Forslaget reducerer den minimumsafgiftssats på 122 euro pr. 1000 stk.
cigaretter, som Kommissionen har foreslået, til 118 euro, og der indføres en læn-
gere frist for de lande, der skal hæve deres afgiftssatser mest for at opfylde mini-
mumsafgiften.
Forudsat at forslaget om forhøjelse af tobaksafgifterne i forårspakke 2.0 vedta-
ges, opfylder Danmark allerede fra 2010 minimumsafgiftssatserne i både Kom-
missionens og formandskabets forslag.
Forslaget ventes derfor ikke i sig selv at få betydning for de danske afgifter.
Regeringen kan generelt støtte forslaget om en forhøjelse af minimumssatserne
for tobaksafgifter og ser helst, at Kommissionen oprindelige forslag bibeholdes.
Fra dansk side har vi en klar interesse i, at de øvrige EU-lande hæver afgifterne
så tæt som muligt på det danske niveau for at begrænse grænsehandelen.
Regeringen kan imidlertid støtte kompromisforslaget og vil arbejde for, at mini-
mumsafgiftssatsen ikke bliver mindre end de 118 euro, som er foreslået af for-
mandskabet.
Lone Dybkjær
var ikke enig i regeringens indstilling og mente, regeringen
skulle gøre alt, hvad den kunne, for at presse minimum for tobaksafgifterne
op, idet hun henviste til, at sundhedsministeren sagde, vi ikke kunne gennem-
føre det, forebyggelseskommissionen foreslog, fordi der vil give øget grænse-
handel i lande, hvis afgifter er lavere. Hun mente ikke, der var noget positivt at
1159
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
sige om tobak, og at vi risikerede eksploderende sundhedsudgifter. Derfor
mente hun, regeringens holdning var for slap.
Svend Auken
gav Lone Dybkjær fuldstændig ret og mente, vi på mødet må
slå et slag for at få sat tobaksafgifterne op, selv om finansministeren forment-
lig vil sige, at vi ikke kan nå længere. Det er klart, at det er meget vanskeligt
for Danmark at hæve tobaksafgifterne på grund af grænsehandelen med
Tyskland. Svend Auken spurgte, hvorfor Tyskland, som jo mangler penge,
ikke hæver deres tobaksafgifter. Han rejste det spørgsmål, om man ikke i ste-
det for at alle 27 lande skal være enige kan lave et regionalt samarbejde, idet
det er dér, grænsehandelen spiller en rolle.
Finansministeren
henviste til, at regeringens skattepakke viser, at det ikke
ligger den fjernt at bruge afgiftselementet. Han var enig i, at afgifter kan bru-
ges til at begrænse tobaksrygningen. Når han antydede, at vi kunne accepte-
re det kompromisforslag, der er kommet, og som ligger 4 euro under det, der
oprindelig var foreslået fra Kommissionen, er det ud fra en pragmatisk erken-
delse af, at hvis vi nedlægger veto, ville vi stå med endnu lavere afgifter –
hvilket en række medlemslande ville være dybt taknemmelige for. Regerin-
gens udgangspunkt er, at vi vil arbejde for så høje minimumsafgiftssatser som
overhovedet muligt.
b) Meddelelse om god regningsførelse på skatteområdet
Præsentation af Kommissionen
KOM (2009) 0201
Rådsmøde 2940 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 289, side 799 (seneste behandling i
EUU 9/5-08)
Finansministeren:
Kommissionen ventes at præsentere en meddelelse om god
regeringsførelse på skatteområdet – både i forhold til tiltag inden for EU samt i
forhold til EU’s aftaler med tredjelande.
Meddelelsen bygger videre på Økofins konklusioner fra den 14. maj 2008, hvor
man fremhævede betydningen af god regeringsførelse på skatteområdet, herun-
der i forhold til gennemsigtighed, informationsudveksling og fair skattekonkurren-
ce.
Kommissionens meddelelse tager endvidere udgangspunkt i det momentum, der
er skabt i forbindelse med G20-mødet den 2. april.
Kommissionen ventes bl.a. at opfordre til vedtagelse af tre direktivforslag om ad-
ministrativt samarbejde og informationsudveksling inden for EU. Det drejer sig om
bistandsdirektivet, inddrivelsesdirektivet og rentebeskatningsdirektivet.
Herudover ventes Kommissionen at opfordre til øget fokus på internationalt sam-
arbejde på skatteområdet ved udarbejdelse af aftaler med tredjelande – herunder
særligt i forhold til forbedring af aftalerne med Schweiz, Liechtenstein, Monaco,
Andorra og San Marino i forbindelse med rentebeskatningsdirektivet – samt frem-
1160
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
skyndelse af drøftelser om transparens og informationsudveksling med øvrige
tredjelande som Singapore, Hongkong og Macao.
Økofin ventes at tage Kommissionens præsentation til efterretning.
6. Foreløbigt udkast til EU’s budget for 2010
Præsentation af Kommissionen
Rådsmøde 2940 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 302, side 874 (seneste behandling i
EUU 27/2-09)
Finansministeren:
Kommissionen vil på mødet fremlægge sit foreløbige forslag
til EU’s budget for 2010. Der forventes ingen debat om forslaget på mødet.
Forslaget til 2010-budgettet vil være baseret på aftalen om de finansielle perspek-
tiver for 2007-2013.
Rådet fastlagde den 10. marts en række politiske prioriteter for 2010-budgettet,
som også blev forelagt Europaudvalget. Nøgleordene er bl.a. budgetdisciplin,
realistisk budgettering især i forhold til landbrugs- og strukturfondsmidler samt
effektiviseringer af EU’s administration. Regeringen støtter disse prioriteringer.
Jeg vil naturligvis løbende holde Europaudvalget orienteret om sagen og indhente
et mandat forud for Rådets første behandling af budgetforslaget den 10. juli 2009.
Pia Adelsteen
henviste til, at der i samlenotatet vedrørende administration
står, at Rådet understreger behovet for, at der løbende sker effektiviseringer,
hvilket hun var meget enig i – selv om hun nogle gange godt kunne være
skeptisk over for, om det sker, når hun så på det flyttecirkus, man har i EU.
Endelig påtalte hun, at der på side 22 og på side 24 står noget om Rådets ”1.
læsning”.
Formanden
gav Pia Adelsteen ret heri og sagde, at det på dansk hedder før-
ste behandling.
Finansministeren
sagde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger om
administrationsudgifterne, at de naturligvis skal være så små som muligt, men
hidtil har forsøget på at minimere flytteudgifterne i EU ikke været særlig suc-
cesfuldt.
Han var ked af, at man ikke havde skrevet ”første behandling”, men det ville
man gøre fremover også i Finansministeriet, hvis man huskede det.
7. Eventuelt
Information om status for regulering af finansielle
Serviceydelser
Finansministeren:
Endelig kan jeg orientere om, at der på det kommende Øko-
fin ventes en orientering fra formandskabet om status for vedtagelsen af tre direk-
1161
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
tiver og to forordninger om finansielle tjenesteydelser. Udvalget er også orienteret
ved tidligere lejligheder.
Formandskabet har nu forhandlet med Europa-Parlamentet om forordningen om
kreditvurderingsbureauer, kapitalkravsdirektivet og solvens II direktivet, og der
ventes en orientering herom samt eventuel bekræftelse af det opnåede forhand-
lingsresultat.
For så vidt angår e-pengedirektivet og forordningen om grænseoverskridende
betalinger ventes en orientering om status for implementeringen.
Udg.
8. Ændringsbudget nr. 4 til EU's budget for 2009
Tidlig forelæggelse
SEK (2009) 0496
Rådsmøde 2940 – bilag 2 (samlenotat side 7)
Finansministeren:
Jeg skulle også i dag have fremlagt to dagsordenspunkter
om ændringsbudgetterne nr. 4 og 5 til 2009-budgettet. Dem har vi imidlertid valgt
at tage af dagsordenen til dette møde. Årsagen er et uheldigt procesforløb i EU-
systemet.
Det forholder sig således, at Danmark i alle relevante arbejdsgrupper og møde-
formationer havde taget parlamentarisk forbehold over for vedtagelse af æn-
dringsbudgetterne nr. 4 og 5 til EU’s budget for 2009. Normal procedure er så, at
rådsekretariatet og formandskabet først sætter sagen på dagsordenen til et
rådsmøde, når det parlamentariske forbehold er meddelt ophævet.
Alligevel havde formandskabet med meget kort varsel sat de to ændringsbudget-
ter til afstemning ved et møde mandag den 27. april 2009 i Rådet for almindelige
og eksterne anliggender. Årsagen var en deadline i forhold til Europa-Parlamen-
tets godkendelse af ændringsbudgetterne, som Danmark eller andre lande dog
ikke var blevet gjort bekendt med.
Den danske repræsentant på rådsmødet den 27. april gjorde udtrykkeligt op-
mærksom på det danske parlamentariske forbehold, hvilket normalt medfører, at
man udskyder den beslutning til næste rådsmøde – i dette tilfælde Økofinråds-
mødet den 5. maj.
På trods af de danske indsigelser lod formandskabet ændringsbudgetterne gå til
afstemning. Ændringsbudgetterne blev herefter vedtaget med kvalificeret flertal,
idet alene Danmark afstod fra at stemme.
Danmark har efterfølgende taget sagen op med rådssekretariatet og formand-
skabet med henblik på at sikre fortsat respekt for den danske EU-procedure.
Rådssekretariatet har tilkendegivet, at det vil se nærmere på sagen, men har
umiddelbart konstateret, at forløbet kan bero på en fejlregistrering af det danske
parlamentariske forbehold i rådssekretariatets system. Vi betragter således det
beklagelige forløb som resultat af en teknisk fejl, der næppe vil gentage sig.
Det bemærkes, at regeringen i øvrigt ikke har problemer med substansen i æn-
dringsbudgetterne.
1162
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
681742_0010.png
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
Formanden
havde været orienteret af finansministeren om de beklagelige
begivenheder omkring tillægsbudgetterne, hvor man må sige, at vi har været i
en tvangssituation. Han så ingen grund til at kritisere regeringen, som ikke
havde vidst noget om tidsfristen i relation til Europa-Parlamentet. Europaud-
valget bakkede fuldstændig op bag regeringens protest over for rådssekreta-
riatet, som ikke havde accepteret de demokratiske spilleregler og vores par-
lamentariske forbehold. Formanden tilføjede, at vi selvfølgelig ikke kan brem-
se EU i denne sag, hvor der havde været ringe udsigt til, at der ville have væ-
ret modstand mod tillægsbudgetterne i Folketinget, hvis vi havde haft lejlighed
til at behandle dem.
Lone Dybkjær
tilsluttede sig formandens bemærkninger.
Finansministeren
sagde, at regeringen naturligvis vil følge op på sin protest
over for rådssekretariatet.
Udg.
9. Ændringsbudget nr. 5 til EU's budget for 2009
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0177
Rådsmøde 2940 – bilag 2 (samlenotat side 9)
Dette punkt, som var udgået, blev kommenteret under dagsordenens punkt 8.
10. Forslag om ændring af forordning 332/2002 vedr. mellemfristet
betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0169
Rådsmøde 2940 – bilag 1 (samlenotat side 27)
EU-note (08) – E 41 (note om den økonomiske og finansielle
situation af 24/3-09)
Udvidelse af låneramme
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 112, side 323 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 20/11-08)
Finansministeren:
Den samlede ramme i Fællesskabsbudgettet til mellemfristet
betalingsbalancestøtte blev i efteråret 2008 udvidet til 25 mia. euro. Givet den
aktuelle økonomiske og finansielle krise står flere EU-lande uden for euroområdet
over for betydelige betalingsbalanceproblemer.
Ungarn og Letland har således modtaget lån fra den mellemfristede EU-facilitet,
og der er netop fremsat forslag om støtte til Rumænien på 5 mia. euro, som jeg
vender tilbage til om et øjeblik. Herefter vil over halvdelen af rammen være alloke-
ret.
Idet flere medlemslande kan risikere at komme i betalingsbalanceproblemer, er
det Kommissionens vurdering, at lånerammen igen bør udvides.
1163
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
Kommissionen har derfor fremsat et forslag om ændring af den gældende forord-
ning med henblik på udvidelse af den samlede låneramme fra de nuværende 25
mia. til i alt 50 mia. euro.
Forslaget er ikke på dagsordenen for Økofin den 5. maj, men forventes vedtaget
på et kommende rådsmøde.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at den samlede låneramme bør
udvides, og støtter derfor en udvidelse heraf til 50 mia. euro.
Pia Adelsteen
henviste til, at der i samlenotatet står, at et stigende antal EU-
lande uden for euroen står over for betalingsbalanceproblemer, og at det ikke
kan afvises, at flere EU-lande uden for EU vil komme i betalingsbalancepro-
blemer, og spurgte, hvor mange lande, som har indført euroen, der har beta-
lingsbalanceproblemer.
I afsnittet om de statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser står
der, at forslaget vil betyde en forøgelse af de potentielle danske garantiforplig-
telser, og at de maksimalt vil andrage 3,7 mia. kr. I den forbindelse ville hun
gerne høre en risikovurdering.
Finansministeren
svarede, at der er en række lande uden for EU, der står
med betalingsbalanceproblemer, mens de lande, der er inden for EU, ikke
oplever det samme pres på deres valuta.
Risikoen er ret lav, idet de potentielle garantiforpligtelser kun udløses, hvis
landene går bankerot, og det gør de jo ikke.
11. Finansiel assistance til Rumænien
Tidlig forelæggelse
Rådsmøde 2940 – bilag 1 (samlenotat side 30)
Finansministeren:
Rumænien står over for massive økonomiske vanskeligheder
i lyset af den finansielle krise og har derfor anmodet IMF og EU-Kommissionen
om støtte.
Kommissionens har således fremsat forslag om en rådsbeslutning om lån til Ru-
mænien fra den mellemfristede facilitet for betalingsbalancestøtte på 5 mia. euro.
EU-støtten vil i givet fald indgå som en del af en koordineret finansieringspakke
med IMF. Støtten vil være betinget af Rumæniens implementering af et stramt og
troværdigt genopretningsprogram, som er nødvendig for den økonomiske stabili-
tet.
Regeringen støtter forslaget om mellemfristet assistance fra EU til Rumænien.
1164
EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 370: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/4-09
35. Europaudvalgsmøde 30/4 2009
12. Dialog med tredjelande (USA, Kina med flere)
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2940 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 289, side 799 (seneste behandling i
EUU 9/5-08)
Finansministeren:
Kommissionen forventes at orientere om status for de løben-
de dialoger med EU’s vigtigste internationale partnere, herunder USA, Kina, Ja-
pan med flere, for så vidt angår de økonomiske og finansielle emner.
Den økonomiske krise har understreget betydningen af globalt samarbejde, navn-
lig vedrørende sikring af den globale finansielle stabilitet og styrket regulering af
den finansielle sektor. Det vil også præge EU’s dialog med tredjelande.
Således forventes dette tema også at være på dagsordenen for det kommende
formelle EU-USA topmøde i juni.
Derudover fortsætter arbejdet med at drøfte andre konkrete forhold af betydning
for samhandel og investeringer mellem EU og tredjelande.
Regeringen støtter denne dialog, ikke mindst i forhold til øget transatlantisk inte-
gration på det økonomiske og finansielle område, men også i forhold til en styrket
regulering af det finansielle marked.
13. Siden sidst
Forslag til direktiv vedr. alternative investeringsfonde
Finansministeren:
Kommissionen har netop fremlagt et forslag til direktiv vedrø-
rende alternative investeringsfonde og to henstillinger vedrørende aflønning af
selskabsledelse, som jeg ved har udvalgets interesse.
Udspillene er ikke på dagsordenen for det kommende Økofinmøde, men vil skulle
drøftes på et senere møde. Der vil være lejlighed til at drøfte initiativerne nærme-
re forud herfor.
Svend Auken
kendte ikke detaljerne i Kommissionens forslag endnu, men
sagde, at Europaudvalget – som var meget interesseret i denne sag og havde
spillet en afgørende rolle for det danske udspil – var meget skuffet over det,
der var kommet frem om Kommissionens forslag, og derfor ville man gerne
have et samråd med finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren om,
hvordan den danske strategi skal være for at fremme det, vi alle sammen er
enige om.
Finansministeren
havde noteret sig ønsket om et samråd om kapital- og
hedgefonde.
1165