EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del Bilag 393
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 37. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 14. maj 2009

kl. 14.30

Vær. 2-133

Svend Auken (S) formand, Kim Andersen (V), Pia

Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Anne Grete Holms-

gaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per

Husted (S)

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg

Desuden deltog:

Punkt 1. Samrådsspørgsmål A til beskæftigelsesministeren vedr.

graviditetsdirektivet

KOM (2008) 0637

KOM (2008) 0637 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2008) 0637 – bilag 1 (grundnotat af 16/1-09)

KOM (2008) 0637 – svar på spørgsmål 1 (af 26/3-09)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes – i forlængelse af Europaudvalgets møde den 27. februar

2009 – redegøre for regeringens holdning til forslaget til et nyt graviditetsdi-

rektiv (KOM(2008)0637) og forslagets gennemførelse i henholdsvis Danmark

og resten af EU.”

Formanden

bød Inger Støjberg velkommen som ny beskæftigelsesminister.

Lone Dybkjær

begrundede samrådsspørgsmålet. Hun bad om, at udvalget

fra Beskæftigelsesministeriet får et notat, hvori man gennemgår forskellene

på det gældende direktiv og reglerne efter det foreslåede direktiv.

NOT

Beskæftigelsesministeren:

Allerførst vil jeg gerne give tilsagn om at

levere det materiale, Lone Dybkjær efterlyser.

Jeg vil gerne indledningsvist slå fast, at jeg mener, at barselregler er meget

vigtige for familierne. Hvert eneste år får mere end 60.000 familier i Danmark

et nyt familiemedlem.

Vi må derfor have regler, som tilgodeser forældres og børns behov for en god

og tryg barselorlov.

Regeringen mener, at orloven skal være fleksibel, så forældrene selv kan til-

rettelægge deres orlov efter aftale med deres arbejdsgiver. De danske regler

er kendetegnet ved en meget høj grad af fleksibilitet.

Regeringen lægger også vægt på, at arbejdsmarkedets parter ved overens-

komstforhandlingerne kan aftale løn- og ansættelsesvilkår – herunder vilkår i

1184

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

forbindelse med barsel. Det er ikke godt for overenskomstforhandlingerne,

hvis reglerne i forvejen er låst for meget fast i et direktiv.

Endelig lægger regeringen vægt på, at de eksisterende beskyttelsesregler for

forældre på barsel er til at forstå, og at det er nemt for forældre at gå til Lige-

behandlingsnævnet, hvis der opstår en konflikt med deres arbejdsgiver på

grund af barsel.

Jeg vil nu gennemgå de enkelte punkter i forslaget til det ændrede gravidi-

tetsdirektiv:

Forslaget lægger op til at regulere barselorloven ved bl.a. at forlænge barsel-

orlovsperioden fra 14 til 18 uger, hvoraf moderen skal holde mindst 6 uger

umiddelbart efter fødslen.

Samtidig lægger forslaget op til, at moderen skal have fuld løn i den periode,

som graviditetsdirektivet regulerer. Der tales om et loft, som sandsynligvis vil

være sygedagpengeniveauet.

Endelig er der en række horisontale bestemmelser om bevisbyrde, repressa-

lier, sanktionsmuligheder og ligebehandlingsorganer, hvor retsstillingen ikke

bliver ændret med det nye forslag.

Regeringen har været kritisk over for dele af forslaget, som Kommissionen

fremsatte i oktober 2008. Det forslag trak i den forkerte retning på 4 områder:

For det første vil forslaget reducere mulighederne for fleksibelt at tilrettelægge

barselorloven.

For det andet vil direktivet kunne begrænse ligestillingen mellem kønnene, da

det alene udvider kvinders mulighed for forlænget barsel.

For det tredje vil direktivet kunne begrænse parternes mulighed for at aftale

lønkompensation under barsel som en del af de kollektive overenskomster.

Og endelig for det fjerde vil direktivet kunne gøre barselsreglerne unødigt

komplicerede.

Forslaget stemte således ikke overens med vores ønske om at have en flek-

sibel barselorlov, så forældrene selv kan tilrettelægge deres orlov efter aftale

med deres arbejdsgiver. I Danmark kan moderen i dag aftale med sin ar-

bejdsgiver, hvornår barselorloven – bortset fra de to ugers pligtmæssig orlov –

skal placeres. Det er der mange, der benytter sig af, og det er til glæde for

både arbejdsgiver og arbejdstager.

Som eksempel på en problematisk bestemmelse vil jeg nævne bestemmelsen

om 6 ugers tvungen orlov efter fødslen. Den betyder, at mødrene ikke kan

have kontakt med deres arbejdsplads efter fødslen – i princippet må de ikke

engang læse e-mails. Det svækker fleksibiliteten, og i sidste ende svækker

det også kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Sidste år var der 5.020 kvinder, der ophørte med at få barseldagpenge efter 4

uger. Størstedelen af disse kvinder har sandsynligvis genoptaget deres job.

Efter forslaget vil de ikke kunne genoptage deres arbejde før 6 uger efter

fødslen.

1185

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

Det giver et konkret eksempel på, hvordan forslaget rent faktisk vil kunne på-

virke mødres valg i Danmark.

Mit synspunkt er, at vi må forsøge at balancere den danske model, samtidig

med at vi støtter og forbedrer barselvilkårene i EU.

Regeringen vil i det videre arbejde med direktivudkastet arbejde for at sikre

den fornødne fleksibilitet og de fornødne hensyn til ligestilling, parternes rolle

og enkle regler på området.

Vi befinder os stadig tidligt i processen. Sagen har været behandlet på ar-

bejdsgruppeniveau flere gange, men der er fortsat mange og væsentlige ude-

ståender. De fleste lande har således fremsat mange spørgsmål til forslaget –

herunder til hvordan forslaget passes ind i de enkelte medlemsstaters barsel-

ordninger.

På de seneste arbejdsgruppemøder har formandskabet dog stillet flere æn-

dringsforslag, der imødekommer nogle af vores og andre landes problemer.

Vi vender tilbage til denne sag, når vi er nået længere i forhandlingerne. Jeg

forventer, at sagen kommer på rådsmødet den 8. juni i år som en statusrap-

port. Det giver os mulighed for at vende tilbage til sagen her i Europaudvalget

forud for rådsmødet.

Anne Grete Holmsgaard

var ikke helt klar over, om regeringens bemærknin-

ger om fleksibilitet udelukkende gik på de obligatoriske 6 ugers barselorlov.

Hun mente godt, man kunne bevare den fleksibilitet, der ville ligge i, at de 6

ugers barselorlov kunne deles mellem moderen og faderen, og spurgte, om

Danmark vil arbejde herfor.

Hun spurgte, om regeringen støtter en forlængelse af perioden for barseldag-

penge fra 14 til 18 uger, hvad hun gik ud fra.

Hun så en fare for, at arbejdsgiveren på fysisk belastede arbejdspladser ville

presse mødrene til at tage en stor del af barselorloven inden fødslen, og men-

te derfor, der måtte fastsættes en begrænsning herpå.

Så vidt Anne Grete Holmsgaard kunne se, var der ikke noget problem med de

kollektive overenskomster, idet princippet om fuld lønkompensation i realite-

ten var underlagt en begrænsning svarende til niveauet for sygedagpenge.

Mødet suspenderet kl. 14.45-15.05 på grund af afstemninger i salen.

Lone Dybkjær

forstod, at beskæftigelsesministeren ville forelægge sagen

igen i Europaudvalget den 4. juni, og sagde, at beskæftigelsesministeren ikke

behøvede svare på alle hendes spørgsmål nu, blot hun noterede sig dem,

således at udvalget kunne få svarene inden mødet den 4. juni.

Der står i Beskæftigelsesministeriets notat, at den danske lovgivning er i

overensstemmelse med det gældende direktiv, men Lone Dybkjær var blevet

opmærksom på, at i henhold til det gældende direktiv kan de obligatoriske 2

1186

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

ugers barselorlov godt tages før fødslen, hvilket de ikke kan efter den danske

lovgivning.

Hun takkede beskæftigelsesministeren for besvarelsen af samrådsspørgsmå-

let, som hun fandt afbalanceret, idet det både tog hensyn til de danske kvin-

der, hvis stilling ikke skulle forringes, og de europæiske kvinder, hvis stilling

skulle forbedres.

Hun ville gerne vide, hvad regeringens linje i de hidtidige forhandlinger havde

været.

Hun spurgte, om man kunne forestille sig, at manden også kom ind i billedet,

når fleksibiliteten skulle udmøntes i praksis. Hun mente, fleksibiliteten bl.a.

kunne give sig udslag i, at kvinden arbejdede den halve dag.

Hun spurgte, om man har nogen oversigt over, hvem de 5.000 kvinder er,

som tager en meget kort barselorlov.

Bjarne Laustsen

sagde, at når vi skal have et direktiv, som skal løfte de eu-

ropæiske kvinder op, er det vigtigt at få ligestillingen mellem kønnene med.

Både faderen og moderen skal have rettigheder og pligter.

Han henviste til, at vi i Danmark har klaret spørgsmålet gennem kollektive

overenskomster og har lavet barselsfonde, som også mandefagene bidrager

til.

I realiteten bliver der ikke tale om fuld løn under sygdom efter direktivforsla-

get, men kun om en løn på sygedagpengeniveau. Herhjemme har vi haft et

højere ambitionsniveau, og han havde ikke noget imod, at nogle fagforbund

havde skabt bedre regler for lønniveauet.

Bjarne Laustsen pointerede, at man ikke måtte bruge direktivet til at forringe

de gode forhold, vi har i Danmark.

Pia Adelsteen

erklærede sig enig i den holdning, beskæftigelsesministeren

havde, og syntes, at de ordninger, vi har i Danmark, er ganske glimrende, idet

det er op til familien at beslutte, hvordan man vil fordele barselorloven.

Hun studsede over det, der stod om regeringens holdning til nærhedsprincip-

pet, og mente, det var forkert.

Beskæftigelsesministeren

sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at di-

rektivforslaget var temmelig ufleksibelt, idet det kræver 6 ugers obligatorisk

barselorlov efter fødslen. Man har heller ikke tænkt fædreorlov ind i direktivet,

hvilket også gør det ufleksibelt.

Hvis kvindens barselorlov forlænges fra 14 til 18 uger, betyder det, at fade-

rens orlov udskydes til senere. Beskæftigelsesministeren mente, det var vig-

tigt, at der blev så stor fleksibilitet for familierne som overhovedet muligt.

Hun var meget opmærksom på, hvorvidt barselorloven kunne tages før føds-

len, og mente ikke, at kvinderne burde kunne presses til at tage en stor del af

orloven før fødslen. Det har vi også argumenteret for under forhandlingerne.

Hvis sygedagpengeniveauet bliver det, der forstås ved fuld løn – hvad det ser

ud til at blive – er der ingen problemer i Danmark.

1187

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

Med hensyn til regeringens linje i forhandlingerne sagde beskæftigelsesmini-

steren, at det vigtigste punkt for os havde været, at Kommissionen foreslår 6

ugers obligatorisk barselorlov, hvor det i dag kun er 2 uger. Vi ønskede, at det

blev mere fleksibelt, således at parterne på arbejdsmarkedet i højere grad

selv kunne aftale reglerne. Beskæftigelsesministeren tilføjede, at formand-

skabet har foreslået at stryge bestemmelsen om de 6 ugers obligatorisk bar-

selorlov.

Kommissionen har stillet forslag om, at moderen selv kunne bestemme, om

orloven skulle ligge før eller efter fødslen – bortset fra de 6 obligatoriske uger

– og at medlemsstaterne ikke skulle kunne fastlægge, hvornår barselsperio-

den skulle ligge. F.eks. skulle kvinden kunne lægge de 12 uger før fødslen.

Den bestemmelse har formandskabet foreslået fjernet.

Kommissionen har foreslået, at der skulle være mulighed for supplerende or-

lov ved for tidlig fødsel og ved hospitalsindlæggelse i forlængelse af fødslen

og ved handicappede børn og flerbørnsfødsler. Formandskabet har foreslået

at udforme bestemmelsen således, at medlemsstaterne skal sikre mulighed

for længere orlov i særlige tilfælde, hvor der er et lægeligt behov, og nævner

som eksempler tidlige fødsler og hospitalsindlæggelser.

Vi har stadig væk problemer med Kommissionens forslag om at udvide be-

skyttelsen mod afskedigelse i 6 måneder efter tilbagevenden fra barsel. Det

forhandles der stadig om.

Beskæftigelsesministeren havde ingen oplysninger om, hvem de 5.000 kvin-

der var, som kun tog en kort barselorlov.

Beskæftigelsesministeren var blevet stærkt oplivet af Bjarne Laustsens be-

mærkninger i Europaudvalget og erklærede sig fuldstændig enig i det, Bjarne

Laustsen sagde om ligestilling mellem kønnene, således som der er i den

danske fleksible barselorlov.

Hun var også enig i, at det er vigtigt, at vi ikke forringer de gode forhold, vi har

i Danmark. Dem har vi også kæmpet for at bevare.

Hun forstod, at Pia Adelsteen var enig med hende, og dermed var hun også

enig i regeringens holdning, som beskæftigelsesministeren pr. definition var

enig i.

I relation til nærhedsprincippet sagde beskæftigelsesministeren, at hun godt

mente, man kunne have nogle gode regler i Danmark, samtidig med at man

prøvede at finde nogle gode fælles regler på europæisk plan. Regeringens

holdning er, at vi ikke skal spolere de gode regler, vi har herhjemme.

Anne Grete Holmsgaard

var stadig ikke klar over, hvad Danmark havde sagt

i Coreper, men det mest interessante er, hvad vi vil gøre fremover. Hun gen-

tog spørgsmålet, om Danmark er enig i forlængelsen fra 14 til 18 uger.

Hun var glad for det, beskæftigelsesministeren sagde om at flytte en stor del

af barselorloven til før fødslen. 12 uger går ikke. Hvor går grænsen for, hvor

meget der må ligge inden fødslen?

1188

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

Hvis den obligatoriske barselsperiode bliver forlænget, er beskæftigelsesmini-

steren så positiv over for, at den skal kunne deles mellem forældrene? Når

man taler om beskyttelse, tænker man umiddelbart på moderen, men Anne

Grete Holmsgaard pegede på, at der også kan ligge en beskyttelse i, at man-

den eller kæresten kan blive derhjemme.

Lone Dybkjær

mente, det var vigtigt at få afklaret, hvor stor en del af barsel-

orloven der kunne ligge før fødslen. Man skal beskytte de kvinder i industrien,

som bliver presset til at tage barselorloven inden fødslen, fordi de simpelt hen

ikke kan sidde ved samlebåndet.

Lone Dybkjær pegede på, at dagpengene falder væk, hvis moderen ikke tager

barselorloven. På det punkt er der ingen fleksibilitet.

Lone Dybkjær pointerede, at af hensyn til konkurrenceforholdene skal vi helst

have fælles regler i Europa.

Pia Adelsteen

syntes, det var besynderligt at tale om barselorlov, hvis den lå

før fødslen. Hun var imod, at kvinden kunne tage 12 uger før fødslen, hvilket

også har noget med barnets tarv at gøre.

Beskæftigelsesministeren

svarede Anne Grete Holmsgaard, at regeringen

godt kan leve med en forlængelse til 18 uger, men at det er vigtigt for os, at

barselorloven bliver fleksibel.

Hun var enig i, at man ikke skal kunne holde en stor del af barselorloven før

fødslen.

Afdelingschef Lise Fangel

bekræftede over for Lone Dybkjær, at den perio-

de, der nu foreslås forlænget fra 14 til 18 uger, er forbeholdt moderen.

Formanden

forstod, at man ville vende tilbage til sagen den 4. juni.

1189

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

Punkt 2. Samrådsspørgsmål C til beskæftigelsesministeren vedr.

arbejdsdirektivet

KOM (2005) 0246

KOM (2005) 0246 – samrådsspørgsmål C (vedlagt)

KOM (2005) 0246 – bilag 4 (henvendelse af 10/12-08 fra FTF,

AC og LO vedr. arbejdstidsdirektiver)

EU-note (08) – E 46 (forhandlingerne om arbejdstidsdirektivet er

brudt sammen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 302, side 923 (seneste behandling i

EUU 27/2-09)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes redegøre for situationen, efter at forhandlingerne om æn-

dringen af EU’s arbejdstidsdirektiv er brudt sammen, herunder hvilke konse-

kvenser dette får for Danmark.”

Formanden

begrundede samrådsspørgsmålet.

Beskæftigelsesministeren:

Jeg ville ønske, at jeg over for udvalget kunne

fortælle, at det var lykkedes Rådet og Parlamentet at blive enige om et kom-

promis om arbejdstidsdirektivet, og herefter redegøre for, hvordan ændringer-

ne af direktivet imødekom danske interesser.

Sådan kom det desværre ikke til at gå. Det er vist den første gang i det euro-

pæiske samarbejdes historie, at forligsproceduren er endt uden resultat. Det

betyder helt konkret, at forslaget om at ændre direktivet bortfalder.

Inden jeg redegør nærmere for den situation, vil jeg kort komme ind på, hvor-

for det ikke lykkedes for Rådet og Parlamentet at blive enige.

Stridens kerne har været den såkaldte opt out, der giver mulighed for, at den

enkelte arbejdstager med arbejdsgiveren kan aftale en ugentlig arbejdstid, der

ligger ud over det normale loft på max. 48 timer.

I Rådets fælles holdning fra juni 2008 var der enighed om en række opstram-

ninger i opt outen, men Parlamentet ønskede en konkret dato for udfasning af

opt out muligheden.

Danmark benytter ikke opt out muligheden. Men vi har gjort meget for at

skubbe på, så der blev enighed om opt outen for at sikre et samlet kompro-

mis.

Fra dansk side har vi således forsøgt at overtale andre lande, der benytter opt

out, til at udvise fleksibilitet i forhandlingerne. Tilsvarende har vi haft en række

kontakter til Europa-Parlamentet og til Kommissionen.

1190

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

Vi vurderede, at en kompromismulighed kunne være at indføre en revisions-

bestemmelse, hvor lande, der benytter opt out, efter en fastsat tidsfrist skulle

vurdere nødvendigheden af at benytte opt out i fremtiden.

Forud for det sidste officielle forligsmøde, der blev indledt om aftenen mandag

den 27. april, forelå der et udkast fra Kommissionen til, hvad den så som et

muligt kompromis. Dette udkast imødekom Parlamentet på visse punkter ved-

rørende anvendelsen af opt out, men indeholdt på den anden side ikke noget

konkret om, at opt outen skulle ophøre.

Tidligt under aftenmødet den 27. april stod det klart, at delegationen fra Par-

lamentet fastholdt, at udfasning af opt outen skulle indgå i et kompromis, og

da det ikke var muligt for Rådet at gå ind på dette, var det omkring midnat en

kendsgerning, at der ikke kunne opnås enighed.

Der er ikke noget nyt i, at spørgsmålet om opt out er hovedknasten. Derfor

synes jeg måske nok, at der kunne have være fokuseret mere på dette

spørgsmål i en tidligere fase under forhandlingerne. Der er næppe tvivl om, at

en løsning omkring opt out ville have banet vejen for et samlet kompromis.

Fra dansk side har vi presset på for, at der blev indgået et kompromis, så di-

rektivet kunne ændres. Vi anså dette for meget vigtigt for at for at løse de

problemer, der er opstået som følge af EF-Domstolens afgørelse i de så-

kaldte SIMAP- og Jaegersager.

Vi har forsøgt at sikre, at det kompromis, der måtte blive indgået, tilgodeså

danske overenskomster og ikke trak i retning af en fortolkning af direktivets

bestemmelser pr. lønmodtager.

I et godt samarbejde med parterne, danske Europaparlamentarikere, Kom-

missionen og andre medlemslande er det lykkedes at skabe forståelse for, at

parterne gennem overenskomster fortsat bør have mulighed for at at kunne

tilrettelægge arbejdstiden fleksibelt i forbindelse med rådighedsvagter.

Desværre lykkedes det altså ikke at finde et kompromis om et samlet æn-

dringsforslag. Derfor er vi nu tilbage ved udgangspunktet, og problemerne

med SIAMAP- og Jaegerdommene er stadig uløste.

Situationen er nu den, at bolden ligger hos Kommissionen.

Derfor har jeg skrevet til kommissær Spidla og understreget vigtigheden af, at

der findes en politisk løsning. Det er efter min opfattelse umuligt for medlems-

staterne at leve med, hvis retstilstanden på baggrund af SIMAP- og Jeager-

dommene opretholdes, og vi på den baggrund kan blive tvunget til at gribe ind

i gældende overenskomster. Jeg mener, at Kommissionen må komme med et

nyt forslag om at ændre direktivet.

Jeg har noteret mig, at Spidla i sine første kommentarer ovenpå det beklage-

lige resultat af forligsforhandlingerne udtaler, at man fra Kommissionens side

vil overveje mulighederne grundigt. Han udelukker ikke, at der, f.eks. efter

valget af et nyt Europa-Parlament, vil kunne vedtages en ændring af direkti-

vet.

1191

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

Det er efter min opfattelse helt afgørende, at arbejdstidsdirektivet ændres. Fra

dansk side er det gang på gang blevet understreget, at vi ikke kan leve med

arbejdstidsregler, der undergraver vores aftalesystem og gør det svært for

hospitalerne at opretholde et ordentligt beredskab. Jeg tror, at Kommissionen

har forstået budskabet, men det er klart, at der også ligger et pres på Kom-

missionen for at sikre, at medlemslandene efterlever gældende retspraksis.

Vi vil tage kontakt med andre lande og med det kommende svenske formand-

skab for på den måde at gøde vejen for en politisk løsning – hvilket vil sige en

ændring af arbejdstidsdirektivet, der løser vores problemer med SIMAP- og

Jaegerdommene.

Bjarne Laustsen

mente, der i beskæftigelsesministerens ord om, at der kun-

ne være fokuseret mere på spørgsmålet om op outen i en tidligere fase under

forhandlingerne, lå en indirekte kritik af hendes forgænger. Vi skulle have un-

derstreget, at vi ikke bruger den i Danmark, hvor vi har overenskomstsyste-

mer, som sørger for, at man kan klare både første, andet og tredje skift, og

søger for, at vore sygehuse fungerer i døgndrift hele året rundt. Han håbede,

beskæftigelsesministeren i de fortsatte forhandlinger ville have det udgangs-

punkt, at vi skal respektere en ophævelse af op outen.

Lone Dybkjær

indrømmede, at det var sjældent, forligsproceduren ikke førte

til enighed, men gjorde opmærksom på, at det også skete i forbindelse med

softwaredirektivet.

I anledning af at beskæftigelsesministeren havde skrevet til kommissær Spid-

la og understreget vigtigheden af, at der findes en politisk løsning, sagde Lo-

ne Dybkjær, at nu var hele forslaget faldet væk, og det vil sige, at Kommissio-

nen skal starte forfra. Det må give et problem med tidsplanen.

Anne Grete Holmsgaard

gjorde opmærksom på, at reelt har vi p.t. ikke noget

akut problem i Danmark i sundhedssektoren, idet parterne har accepteret, at

de ikke fører sager mod hinanden på grundlag af de gældende regler. Men

der er selvfølgelig et problem i Europa. Derfor mente hun, vores forhandlings-

linje måtte være, at opt outen holder ikke. Vi kan ikke sige til Europas folk, at

vi ønsker et socialt Europa, og samtidig give mulighed for en opt out, som til-

lader, at man arbejder mere end 48 timer om ugen. Derfor opfordrede hun

regeringen til at anlægge den linje, at vi skal af med opt outen. Arbejdstiden

må aftales ved kollektive overenskomster, eller man kan klare det ved lovgiv-

ning i de enkelte lande.

Den kompenserende hviletid skal ydes, umiddelbart efter at man har været på

arbejde i for lang tid. Dette er især vigtigt inden for områder, hvor arbejdet er

fysisk hårdt belastende.

Pia Adelsteen

havde forstået det sådan, at man inden for sundhedssektoren

herhjemme faktisk ikke overholder den gældende EU-regulering med hensyn

til hviletidsbestemmelser.

1192

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

Hun var irriteret over, at man talte om, at arbejdsugen ikke måtte overstige 48

timer, og henviste til, at hun som selvstændig ikke havde kunnet nøjes med at

arbejde 48 timer om ugen. Hun mente, man også som lønmodtager måtte

have mulighed for at ”give den en skalle” for at tjene nogle ekstra penge.

Svend Auken

fandt det stødende, at folk, som var i en svag situation i en si-

tuation med stigende arbejdsløshed, blev presset af arbejdsgiveren, som

sagde: ”Du kan godt få jobbet, men du skal skrive under på, at dine rettighe-

der ikke gælder.” Han var godt klar over, at det var en arbejderregering i Eng-

land, der har kæmpet for at bevare opt outen, men det kan vi ikke have i et

socialt Europa.

Han sagde til Pia Adelsteen, at man som lønmodtager godt kunne ”give den

en skalle” i en periode. Det er kun den gennemsnitlige arbejdstid, der ikke må

overstige 48 timer.

Med hensyn til den nuværende retstilstand er det gældende arbejdstidsdirek-

tiv blevet fortolket af EF-Domstolen, som siger, at kompenserende hviletid

ikke må tilbringes på en briks på sygehuset. Derfor må man finde en fleksibel

løsning, som passer ind i overenskomstsystemet. I øvrigt mente han, der måt-

te være andre steder end i sundhedssystemet, hvor denne bestemmelse giver

problemer.

Han spurgte, om det ikke også er sådan, at med EF-Domstolens fortolkning

gælder hviletidsbestemmelserne pr. arbejder og ikke pr. arbejdsgiver.

Beskæftigelsesministeren

afviste Bjarne Laustsens fortolkning af hendes

udtalelser som en kritik af hendes forgænger. Det var bestemt ikke tilfældet.

Som nævnt bruger vi ikke opt outen, og vi ønsker ikke at bruge den. Vi vil

overholde de danske overenskomster.

I svaret til Lone Dybkjær erkendte beskæftigelsesministeren, at vi har et tids-

problem. Det ville hun drøfte med kommissær Spidla på det kommende råds-

møde, hvor hun håbede, alle var indstillet på at finde en politisk løsning.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard, at det indgår i regeringens forhand-

lingsmandat, at man skal begrænse opt outen. Det har regeringen loyalt ar-

bejdet for og vil fortsat gøre det. Men UK og andre lande fastholder som be-

kendt opt outen.

Med hensyn til hvornår den kompenserende hviletid skal placeres, er det vig-

tigt, at parterne kan aftale dette, så man får den fornødne fleksibilitet. Vi øn-

sker ikke at gribe ind i overenskomsterne. Det er vort hovedsynspunkt.

I relation til Svend Aukens indlæg pegede beskæftigelsesministeren på, at der

står i regeringens mandat, at vi fra dansk side arbejder for en opstramning af

opt out klausulens betingelser med henblik på beskyttelse af den enkelte ar-

bejdstagers rettigheder, og som led i en samlet, tilfredsstillende løsning kan vi

stemme for opt outens endelige udfasning. Det har regeringen arbejdet loyalt

for.

Anne Grete Holmsgaard

var klar over, at vi ikke bruger opt outen i Danmark,

men hendes bekymring gælder de lande, som bruger den. I den forbindelse

1193

EUU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/5-09

37. Europaudvalgsmøde 14/5 2009

pegede hun på, at der er 4 millioner engelske lønmodtagere, der er omfattet

af opt outen, og det har de i realiteten ikke selv valgt.

SF støtter, at man kan aftale sig til uendelig megen fleksibilitet, og man kan

forhandle om rådighedsvagter, således som man gør i Danmark.

Bjarne Laustsen

syntes, det er fint, at den danske regering siger, vi accepte-

rer alle danske overenskomster, men henviste til, at da vi meldte os ind i EU,

var man enige om, at ”nødderne knækker vi selv”. Han var bange for, at man

på et eller andet tidspunkt i fremtiden skulle blive inspireret til at bruge opt

outen.

Vi skal tage kontakt til andre, der har samme opfattelse af opt outen, og skabe

alliancer, så man respekterer de hævdvundne rettigheder og de overenskom-

ster, vi har, som sætter en øvre grænse for arbejdstiden, men ikke giver no-

gen opt out muligheder.

Bjarne Laustsen var klar over, at Dansk Folkeparti havde været med til at give

regeringen det mandat, den har, men opfordrede til, at regeringen revurderer

situationen, nu hvor det hele er faldet på gulvet.

Svend Auken

mente, man kom til at følge sagen meget nøje, og spurgte,

hvordan beskæftigelsesministeren så på tidsperspektivet.

Beskæftigelsesministeren

gentog i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at det

indgår i forhandlingsmandatet, at vi skal begrænse opt outen, og det har vi

loyalt arbejdet for. Men det er ingen hemmelighed, at bl.a. UK ser anderledes

på det.

Hun mente slet ikke, hun kunne undgå at komme i Europaudvalget med sa-

gen igen, sagde hun til Bjarne Laustsen. Det ville hun gøre.

Beskæftigelsesministeren sagde i anledning af Svend Aukens spørgsmål, at

det var uendelig svært at sige noget præcist om tidsperspektivet, men som

nævnt ville hun tage kontakt til kommissær Spidla og til formandskabet. Hun

troede stadig væk man, at man kunne finde en politisk løsning.

1194