Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 11
Offentligt
603164_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
Dato:
28. oktober 2008
Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal
være en Styrke
Kommissionen fremlagde den 6. oktober en grønbog om styrkelse af territorial
samhørighed i EU
1
. Med grønbogen lægger Kommissionen op til en debat
om, hvorledes territorial forskelligartethed kan gøres til en styrke i EU.
Debatten skal munde ud i en bedre og fælles opfattelse af territorial
samhørighed og af konsekvenserne for EU’s fremtidige regionalpolitik.
Fristen for bemærkninger til grønbogen er den 28. februar 2009.
1.0 En afbalanceret udvikling i EU’s regioner
Begrebet territorial samhørighed har siden 1990’erne stået på EU’s
dagsorden med en central forankring i EU’s strukturpolitikker. Dette blev
understreget på et uformelt Ministerrådsmøde den 24.-25. maj 2007, hvor
Kommissionen blev opfordret til at udarbejde en rapport om territorial
samhørighed.
I forlængelse heraf, sætter Kommissionen med grønbogen om territorial
samhørighed fokus på, i hvilket omfang der tages højde for
forskelligartetheden mellem regioner, når lovgivning og programmer vedtages
i EU
2
. Der fokuseres særligt på fordelingen af den økonomiske og sociale
udvikling i EU’s regioner. Kommissionen påpeger, at uligheden i den
økonomiske og sociale udvikling blandt andet skyldes faktorer som
befolkningstæthed, afstand og adskillelse.
1
2
KOM(2008)616
Grønbogen omfatter ikke de finansielle aspekter af samhørighedspolitikken
1/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Befolkningstætheden
Spørgsmålet om befolkningstætheden hænger sammen med, at Europa har
sit eget særlige bosættelsesmønster. Størstedelen af den økonomiske
aktivitet i EU er koncentreret i byerne. Det er derfor vigtigt, at landdistrikter
også er i fokus. Med grønbogen lægges op til, at der sikres en større
sammenhæng mellem byområder og omgivende regioner gennem forbedret
koordination. Dette skal ifølge Kommissionen sikre, at hvert område kan
bidrage mest muligt til at styrke den økonomiske udvikling i EU, for således at
sikre
en velafbalanceret og bæredygtig territorial udvikling af EU som helhed.
Afstand og adgang til offentlige tjenesteydelser og internettet
For det andet slår grønbogen fast, at adgangen til offentlige tjenesteydelser,
effektive transportmidler, pålidelige energinetværk og bredbåndsnetværk skal
forbedres. Dette er ofte et problem i landdistrikter, hvor gennemsnitlig 40 pct.
af befolkningen bor mere end 30 minutters kørsel fra et sygehus, og 43 pct.
bor mere end en times kørsel fra et universitet. Ifølge grønbogen er andelen
af husstande med adgang til bredbåndsinternettet væsentlig lavere i
landdistrikterne end i byområderne.
Adskillelse
For det tredje bør der findes en løsning på problemerne vedrørende
administrative grænser mellem regioner. Her fremhæver grønbogen de
politikker, hvor et samarbejde mellem regioner er af afgørende betydning,
navnlig når det gælder miljøproblemer. Grønbogen lægger op til en øget
indsats i forhold til at styrke samarbejdet i grænseregioner, som kan have
afgørende betydning, når fælles problemer skal løses. I grønbogen fokuseres
desuden på de udfordringer som regioner med særlige forhold, herunder
bjergområder, står over for.
Kommissionen stiller en række spørgsmål, som skal danne grundlag for en
drøftelse om, hvordan territorial samhørighed kan styrkes. Spørgsmålene er
formuleret inden for følgende kategorier:
-
-
-
-
-
-
Definitionen af territorial samhørighed
Territoriale tiltags omfang
Bedre samarbejde
Bedre koordinering
Nye territoriale partnerskaber
Forbedring af forståelsen af territoriale samhørighed
2/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
603164_0003.png
2.0 Definition
For at måle om der er et behov for en fornyet forståelse af territorial
samhørighed stiller Kommissionen to spørgsmål:
Spørgsmål 1: Hvad er den mest passende definition af
territorial samhørighed?
Spørgsmål 2: Hvilke yderligere elementer kan territorial
samhørighed tilføre EU’s nuværende tilgang til økonomisk
og social samhørighed?
3.0 Territoriale tiltags omfang?
Problemer som klimaforandringer kender ingen grænser. For at tage disse
udfordringer op er der behov for et øget samarbejde blandt alle relevante
parter. For at belyse, i hvilket omfang de forskellige parter bør inddrages i den
politiske proces, stiller Kommissionen følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3: Kan EU spille en rolle med hensyn til at
fremme territorial samhørighed? Hvordan kan denne rolle
fastlægges under hensynstagen til
subsidiaritetsprincippet?
Spørgsmål 4: I hvor stort omfang skal de politiske
indgrebs geografiske dækning variere som funktion af de
problemer, som skal løses?
Spørgsmål 5: Er der behov for særlige
politikforanstaltninger i områder med særlige geografiske
forhold? I bekræftende fald, hvilke foranstaltninger?
4.0 Bedre samarbejde
For at opfylde målsætningen om at styrke territorial samhørighed retter
Kommissionen fokus på samarbejdet på tværs af regionale og nationale
grænser. Med henblik på at behov for et øget samarbejde, stiller
Kommissionen følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6: Hvilken rolle bør Kommissionen spille med
hensyn til at fremme og støtte territorialt samarbejde.
3/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
603164_0004.png
Spørgsmål 7: Er der behov for nye former for territorialt
samarbejde?
Spørgsmål 8: Er der behov for at udvikle nye lovgivnings-
og forvaltningsredskaber for at fremme samarbejde,
herunder langs de ydre grænser?
5.0 Bedre koordinering
En række EU politikker er med til at styrke territorial samhørighed. Blandt
andet transportpolitik, energipolitik og den fælles landbrugspolitik spiller en
rolle i udviklingen af territorial samhørighed. For at maksimere effekten af
territorial samhørighed er det vigtig at koordinere sektorpolitikker og
territoriale politikker. Kommissionen stiller i den forbindelse følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 9: Hvordan kan koordineringen mellem
territoriale politikker og sektorpolitikker forbedres?
Spørgsmål 10: Indenfor hvilke sektorpolitiker bør der
tages mere hensyn til virkningerne for landområderne ved
udformningen af indgreb? Hvilken form for redskaber kan
udvikles til dette formål?
Spørgsmål 11: Hvordan kan de territoriale politikkers
sammenhæng styrkes?
Spørgsmål 12: Hvordan kan fællesskabspolitikker og
nationale politikker kombineres bedre med henblik på at
bidrage til den territoriale samhørighed?
6.0 Nye territoriale partnerskaber
Som det femte led i debatten læger Kommissionen op til diskussion af
behovet for at oprette nye territoriale partnerskaber, der kan være med til at
fremme territorial samhørighed. Kommissionen stiller i den forbindelse
følgende spørgsmål:
Spørgsmål 13: Kræver indsatsen for at opnå territorial
samhørighed, at nye interessenter, som for eksempel
repræsentanter for den sociale sektor, lokale berørte
parter, frivillige organisationer og ngo’er, deltager i
udformningen af politikker?
4/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
603164_0005.png
Spørgsmål 14: Hvordan kan den ønskede deltagelse
opnås?
7.0 Forbedring af forståelsen af territorial samhørighed
Territorial samhørighed er siden 1990’erne blevet debatteret i EU. I den
forbindelse blev Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv
vedtaget i 1999. Udviklingsperspektivet førte til en række initiativer på den
territoriale dagsorden. Debatten mundede ud i, at medlemsstaterne sidste år
vedtog den territoriale dagsorden og en dertil hørende handlingsplan. For at
styrke forståelsen af territorial samhørighed, stiller Kommissionen følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 15: Hvilke kvantitative/kvalitative indikatorer
bør udvikles på EU-plan med henblik på at overvåge den
territoriale samhørigheds kendetegn og udvikling?
Med afsæt i svarene på disse spørgsmål ventes Kommission at udarbejde en
rapport om territorial samhørighed. Rapporten ventes at danne baggrund for
en vurdering af, i hvilket omfang forskelligartetheden mellem regioner kan
spille en rolle i udformningen af EU’s regionalpolitik.
Med venlig hilsen,
Pytrik Dieuwke Oosterhof (3632)
5/5