EUU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om den seneste afgørelse fra EF-Domstolen om placeringen af den iranske modstandsorganisation, PMOI, på EU's terrorliste, til udenrigsministeren

I sag T-256/07,People's Mojahedin Organization of Iran,.Auvers-sur-Oise (Frankrig), ved avocat J.-P. Spitzerog D. Vaughan, QC,sagsoge r,modRâdet for Den Europiske Unionved N. Bishop eq E. Finnegan, scm befuIdmgtigede,SagsOgt,stOttet a:Det Forenede Kongerige Storbritannien og NordiriandfDrst ved V. Jackson eq i. Iarri',derefter ved V. Jackson, scm befu1dmgtiqede, bistet af barristers S.LeeogN. Gray,Kommissionen for De Europiske FlIesskaberførst ved S. Beelaert eq J. Aquilina, dereftervedS.Boelaert, P. Aalto og P. van NufTel,sambefuIdmgtigede,eqKongeriget Nederlandeneved N. de Grave eq V. de Vries, sam befuIdmgtigede,i nterv enie nte r,oprindeligt vedrørende en pstand em annullation af Rdets afgorelse2007/445/EFat' 28. juni2007 em gennemferelse at' artikel 2, stk. 3, I forordning (EF) nr. 2580/2001 em specifikkorestriktive foranstaitninqer mcd vsse personer eq enheder med henblik p at bekmpe terrorismeog em ophvelse at' afgørelse 2006/379/EF eq 2006/1008/EF (EUT L 169, 5. 58), for s vidt somden vedrerer saqsøgeren,harDE EUROPfEISKE F/ELLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS(Syvende Afdeling)sammensat af prsidenten, N.J. Forwoed (refererende dommer), eq demmerne D. váby eg L.Truchot,justitssekretr: E. Ceulon,

p grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 6. marts 2008,afsagt følgendeDon,Tvistens baggrundMen hensyn til en fremstiliing af tvistens baggrund henvises ti prmis 1-26IRettens dorn af 12.december 2006, Organisation des Madjahedines du peupe d'Iran mod Rdet (sag T-228/02, SmiII,s. 4665, herefter OMPI-dommen).Efter den mundtflge forhandling i den sag, der l til grund For OMPI-dommen, sam blev afhotdtden 7. februar 2006, men før afsigelsen af nvnte dam, vedtog Rdet afgørelse 2006/37/EF at'29. maj 2006 oni gennemfreIse af artikel 2, stk.3,i forordning (EF) nr.2580/2001era specifikkerestriktive foranstaitninger mod visse personer eq enheder med henblik p at bekmpe terrorismeog om ophvelse at' afgørelse 2005/930/EF (EUT L 144, s. 21). Det er ubestridt, at Rdet veddenne algørelse fortsat lad sagsgerens navn vre opfort p den liste, der indgr i bilaget tilRdets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 am specifikke restriktiveforanstaitninger mod visse personer eq enheder med henbilk p at bekrnpe terrorisrne (EFTL 344, S. 70, herefter den omtvistede liste<<).3 Ved OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor, annullerede Retten Rdets afqOrelse 2005/930/EFat' 21. december 2005 cm gennemt'ørelse af artikel 2, stk. 3, I forordning (EF) nr. 2580/2001 ogcm ophveLse at' afgerelse 2005/848/EF (EUT L 340, s. 64), for s vidt Sam den vedrørtesagsØgeren, med den begrundelse, at denne afgOrelse jkke var begrundet, at den var blevetvedtaget inden for rammerne at' en procedure, hvorunder sagsøgerens ret til t'orsvar ikke v& blevetiagttaget, og at Retten ikke var i stand UI at efterprøve at'gerelsens lovtighed (OMPI-dommen,nvnt i prmis 1 ovenfor, premis 173).4: Den 2]. december 2006 vedtog Rdet afgørelse 2006/1008/EF cm gennemforelse at' artikel 2,stk. 3, I forordning nr. 2580/2001 (EUT L 379, s. 123). Ved denne afgørelse tilfojede Rdetnavnene p visse personer, grupper og enheder tiL den omtvistede flste.5 Ved skrivelse af 30. januar 2007 tilkendegav Rdet over For sagsøgeren, at begrundelsen for atoptage organisationen p den onitvistede liste efter Rdets opfattelse fortsat var gyldig, og at detderfor pregnede fortsat at lade organisationen vre opt'ørt p denne liste. Scm bilag til denneskrivelse var vedlagt den begrundelse, scm Rdet gjorde gldende. Sagsøgeren blev endvidereoplyst cm, at organisationen kunne indgive bemrkninger UI Rdet vedrørende dettes hensigt amfortsat at lade den vre opført p Listen og Rdets begrundelse herfor samt vedrørende samtliqebilag til stOtte herfor inden for en frist p en mned.6 I den begrundelse, sam var vedlagt nvnte skrivelse som bilag, anførte Rdet bra., at der varblevet truffet en afgOrelse over For sagsogeren at' en kompetent myndighed som omhandlet I artikel1, stk. 4, i fIles hoidning 2001/931/FUSP at' 27, december 2001 am anvendeise at' specit'ikkeforanstaitninger til bekmpeIse af terrorisme (EFT L 344,. s. 93), nemlig en afg0relse truffet af DetForenede Kongerige Storbritannien eq Nordirlands Secretary of State for the Home Department(indenrigsministeren, herefter >>Home Secretary<<) den 28. marts 2001, hvoret'ter sagsogeren Imedfar at' Terrorism Act 2000 (by em terrorisme af 2000) forbydes i sin egenskab at' enorganisation, der er involveret i terrorisme (herefter >>Home Secretarys at'gorelse<<). Efter at havekonstateret, at denne at'gørelse, som i henhold til nvnte cv kunne gøres til genstand For retsligprøvelse (review), fortsat var i kraft, fastsbog Rdet, at begrundelsen for at optage sagsogeren pden cmtvistede liste fcrtsat fandt anvendelse.7 Ved skrivelser at' 27. t'ebruar samt 19., 20. og 26. marts 2007 indgav sagsøgeren sinebemrkninqer som svar herp tib Rdet. Organisatbonen anfgtede bI.a., at der efter OMPI-

dommen, nvnt I prmis 1. ovenfor, gyldigt kunne trffes nogen sam heist afgerelse om >?stadigcat lade den vre opført p den omtvistede liste. Den rejste ogs kritik af sve Rdets begrundelseforattrffe en sdan afgØrese sam den procedure, sam det havde fulgt. Endelig anmadedeorganisatianen Rdet am aktindsigt.8 Sammen med skrivelse af 30. marts 2007 fremsendte Rdet i alt 16 dokumenter til sagsegeren.Med hensyn til fremsendelse af sagens øvrige akter aplyste Rdet, at der først skulle indhentes enudtalelse Ira aprindelsesstaten ellar -staterne.9 Ved skrivelse af 16. april 2007 gjarde sagscilgeren gldende, at delvarafgørende, atarganisationen fik luid aktindsigt, ag at den 11k mulighed for at kammentere alie sagens akter, fren afgørelse blev vedtaget. Samme dag fremsendte sagsagerens advokater en fiIes udtalelse tilRdet, hvori de gentag de tidligere fremførte argumenter ag herudover bestred, at HomeSecretary's algorelse kunne danne grundlag for den ptnkte afgarelse.10 Ved en bekendtgarelse offentligglartiEU-Tidende (C 90,s.1) den 25. april 2007 oplyste Rdetpersoner, grupper og enheder, sam var omfattet af algOrelse 2006/379 og 2006/1008, am, at dathavde til hensigt fartsat at lade dem vre opført p den amtvistede liste. Rdet aplyste endviderede berørte am, at de kunne indgive anmadning am at f Rdets begrundelse for, at de fortsat varopført p den amhandlede liste (medmindre begrundelsen allerede var blevet meddelt dem).11 Med skrivelse af 14. maj 2007 fremsendte Rdet yderligere et dokument fra sagens akter tilsagsegeren. Med hensyri til de ovrige endnu ikke fremsendte dokumenter aplyste Rdet, at denstat, Sam de hidrørte Ira, madsatte sig, at de blev videregivet. Desuden vedlagde Rdet at notatIra sit generalsekretariat til De Faste Reprsentanters Komité (Careper) af 19. januar 2007 (dok.5418/1/07 REV 1), med overskriften Opfolgning af [OMPI-]dammen<c, med et udkast til enskrivelse ag art begrundelse,. hvis indhald var identisk med indhaldet af den i prmis 5avennvnte skrivelse Ira Rdet til sagsogerenaf30. januar 2007, vedlagt sam bilag.12 Ved skrivelse af 29. rnaj 2007 fremsatte sagsageren riye supplerende bemrkninger, med engennemgang a? de clokumenter, som Rdet havde frenisendt. Organisationen insisterede I gvrigtp, at de diskulperende dakumenter, som den havde fremlagt, skufle indg I sagens akter.13 Ved skrivelse af 12. jut-il 2007 svarede Rdet sagsogeren, at kopier af dennes breve samt alle dediskulperende dakumenter, Sam organisatianen havde fremlagt, var blevet videregivet Illmed lemsstaternes delegationer.14 Den 28. juni 2007 vedtog Rdet afgarelse 2007/445/EF am gennemfarelse a? artikel 2, stk. 3, I?orardningnr.2580/2001 og am aphveIse a? afggrelse 2006/379/EF ag 2006/1008/EF (EUTL 169, s. 58). I henhald III denne afgarelses artikel 1 erstattes den lisle, der er ornhandlet I artikel2, stk. 3, 1 farardning nr. 2580/2001, a? listen I bilaget til denne afgarelse. Det er ubestridt, atsagsegerens navn er opførtinvnte bilag.15 Afgere(se 2007/445 blev meddelt sagsøgeren ved en skrivelse Ira Rdet a? 29. juni 2007 (herefter'>den første meddelelse). Den begrundelse, sam var vedlagt nvnte meddelelse sam bilag, er idel vsentIige identisk med den, der var vedlagt skrivelsen a? 30. januar 2007 (jf. prmis 6ovenfor).

18 Før den tog stilhng lii denne begring, besluttede Retten (Anden Afdeling) den 13. September2007 at ndka1de partsreprsentanterne til et uformelt møde i den refererende dommerstiJstedevrelse, i overensstemmelse med procesreglementets artikel 64. Dette møde blev afholdtden 10. oktober 2007.19 Da sammenstningen af Rettens afdelinger blev ndret fra det nye retsrs begyndelse, og denrefererende dommer blev tilknyttet Syvende Afdeling, blev sagen blevet henvist lii denne afdeling.20 Den 11. oktober 2007 besluttede Rotten (Syvende Afdeling) at trffe afgørelse efter enfremskyndet procedure p betingelse af, at sagsogeren inden for en frist p syv dage fremkommed en forkortet udgave af stvningen semI en fortegnelse over de bilag, der som de enesteskulle tages i betragtning, i overensstemmelse med det udkast, scm organisationen havdeudarbejdet med henblik p det uformelle møde. Sagsogeren opfyldte denne betingelse.21 Ved kendelse afsagt af formanden for Rettens Syvende Afdeling den 20. november 2007 efterhering af parterne fik Del Forenede Kongerige, Kommissionen for De Europiske Fllesskaber ogKongeriget Nederlandene tilladelse til at intervenere lii støtte for Rdets pstande.22 Ved afgørelse (Open Determination) PC/02/2006 af 30. november 2007 tog ProscribedOrganisations Appeal Commission (ankenvn for forbudte organisationer, Del Forenede Kongerige,herefter >POAC<) en kiage over Home Secretary's afggrelse ef 1. september 2006, hvorved dennegay afslag p at ophve forbuddet mod sagsogerenidens egenskab a? organisation involveret iterrorisme, lii følge09pIagde Home Secretary at forelgge Det Forenede Kongeriges parlamentet udkast IH bekendtgorelse (order), hvorved sagsøgeren blev slettet af listen over forbudteorganisationer I henhold lii Terrorism Act 2000 (herefter '>POAC's afgoreJse),23 Sammen med skrivelse af 5. december 2007 indleverede sagsogeren til Rettens Justitskontor delsen kopi a? POAC's afgcrelse, dels en kopi af en skrivelse, sorn sagsogeren samme dag havde sendttil Rdet med henblik p at blive slettet a? den omtvistede liste p baggrund af POAC's afgorelse.24 Ved skrivelse a? 12. december 2007 stillede Retten (Syvende Afdeling) parterne en rkkekriftlige sp0rgsml vedrorende den eventuelle betydning af POAC's afgørelse for nrvrende sagog om sp0rgsrnlet, hvorvidt del var hensigtsmssigt fortsat at anvende den fremskyndedeprocedure.25 Ved afgreCse a? 14. december 2007 afslog POAC Home Secretarys begring cm at f tilladelse Illat ivrkstte appel for Court of Appeal (England & Wales) a? POAC's afgørelse a? 30. november2007. POAC begruridede I et tillg af 17. december 2007 til nvnte afgrelse afslaget med.atingen af de argumenter, scm Home Secretary havde Iremsat, havde nogen rimelig chance for atblive taget III følge.26 Den 20. december 2007 vedtog Rdet afgørelse 2007/868/EF om gennemførelse af artikel 2,stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 og cm ophvelse af afgørelse 2007/445 (EUT L 340, s. 100). Ihenhold til denne afgørelses artikel 1 erstattes den lisle, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, iforordning nr. 2580/2001, a? listen i bilaget lii denne afgorelse. Det er ubestridt, at sagsogerensnavn er opført i punkt 2.19 nvnte bilag, under kategorien >Grupper og enheder<<.27 Den 28. december 2007 indgav Home Secretary en ny begring om bevilling til at ivrkstteappel a? POAC's afgørelsetilCourt of Appeal.28 Afgorelse 2007/868 blev meddelt sagsogeren ved skrivelse fra Rdet a? 3. januar 2008 (herefter'den anden meddelelse<). lfølge denne skrivelse var Rdet af den opfattelse, at den begrundelsefor fortsat at lade sagsogeren vre opfrt p den omtvistede lisle, som tidligere var blevet meddeltden berørte ved den første meddelelse, stadig var gyldig. Med hensyn til POAC's afgørelse anførteRdet, at Home Secretary havde søgt at ivrkstte appel af denne.29 Den begrundelse, scm var vedlegt den anden meddelelse som bilag, er identisk med den, der varvedlegt den første meddelelse (jf. prmis 15 ovenfor).

30 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 11. januar 2008 oplyste sagsogeren Rettenom vedtagelsen af afgørelse 2007/868. Organisationen anmodede om at mtte tilpasse sinepstande I nrvrende sag, sIedes at søgsmlet tillige omfattede annullation a? denne afgørelse.Desuden anmodede den Retten om fortsat at anvende den fremskyndede procedure, og den gjordegldende, at vedtagelsen a? den amhandlede afgørelse kun betød, at nrvrende sag var af smeget mere hastende karakter.31 Rdet, Det Farenede Kangerige og Kommissianen indleverede deres skriftlige bemrkninger tObesvar&se a? Rettens spørgsmJ a? 12. december 2007 til Justitskontoret den 15. og den 16.januar 2008.32 P grundlag a? den refererende dommers rapport besluttede Retten (Syvende Afdeling) at indlededen mundtlige forhandling, og sam led i faranstaitninger med henbilk p sagens tilretteIggelse, if.artikel 64 Rettens procesreglement, fremsendtes den 5. februar 2008 en skrivelse fraJustitskontaret, hvarved Retten:opfordrede Rdet og intervenjenterne til at fremstte deres skriItlige bemrkningervedrørende sagsogerens anmadning om at tilpasse pstandene, sam omtalt i prmis 30avenfaranmadede Rdet og Det Farenede Kongerige am at indlevere samtlige dokumentervedrørende proceduren far vedtagelse of afgørelse 2007/868, for s vidt sam denne vedrrersagsøgerengay Det Forenede Kongerige tilladelse tO at indgive et interventionsindlg.33 I deres skrjftlige bemrkninger p foranledning a? disse foranstaitninger med henblik p sagenstLIrettelggelse, sam blev indleveret tO Rettens Justitskontor den 19. og den 21. februar 2008,erklrede R&et, Kommissionen og Nederlandene ikke at have indvendinger mod sagsøgerensanmadning om at tilpasse pstandene som omhandlet I prmis 30 ovenfor.34 Derimod gjorde Det Farenede Kangerige 1 sit interventionsindlg, soni blev indleveret til RettensJustitskantar den 21. februor 2008, under henvisning til premis 34 OMPI-dommen, nvnt Iprmis I ovenfor, gldende, at Rettens prøvelse I det foreliggende tilflde alene burde onifatteafgerelse 2007/868. Ifølge denne intervenient kan afgørelse 2007/445 ikke lngere gøres tOgenstand for domstalsprøvelse, eftersom den blev ophvet ved nvnte afgorelse 2007/868.35 Rdet og Det Farenede Kongerigo her i avrigt imodekommet Rettens anmodning cm fremlggeseof dakumenterne vedrørende proceduren for vedtagelse a? afgorelse 2007/868, for s vidt samdenne vedrører sagsøgeren. I denne forbindelse anmadede Det Forenede Kangerige dog am, atoplysningerne I de dakumenter, det fremlagde, ikke blev affentliggjort.36 Parterne afgav mundtlige indlg ag besvarede sporgsniI fra Retten I retsmodet den 6. marts2008.37 Sarnmen med en skrivetse af 13. maj 2008 indleverede sagsøgeren en kopi af Court of Appealsdam a? 7. maj 2008 med afslag p Home Secretarys begrng cm at f tilladelse til at ivrkstteappel far denne ret a? POAC's afgarelse (herefter >>Court a? Appeals dome) til Rettens Justitskontar.I samme skrivelse fremsatte sagsogeren nogle bemrkninger vedrørende denne dam.38 Ved kendelse a? 12. juni 2008 besluttede Retten (Syvende Afdeling) at genbne den mundtligeforhandling I overensstemmelse med pracesreglementets artikel 62 far at give de øvrigeprocesdeftagere mulighed for at tage stilling tO disse nye oplysninger.39 Ved skrivelse fra Justitskantoret a? 12. juni 2008 blev de gvrige pracesdeltagere opfordret til atindgive deres bemrkninger vedrørende sagsagerens skrivelse a? 13. maj 2008 og Court ofAppeals dorn.

40 Da Rdet havde iniødekommet denne opfordrinq ved skrveIse indleveret tfl Justitskontoret den 7.juli 2008, eq sagsøgeren ikke havde fet tifladelse tiJ at tage til genmle heroverfor, afsLuttedeRettenpfly den mundtlige forhandling ved besLutning at 15. juli 2008.Parternes pâstande41 Sagsøqeren har I stvningen nedlagt folgende pstande:- Afgørelse2007/445annulleres, for s vidt scm den vedrører saqsøgeren.- Rdet tilpligtes at betale sagens omkostninger.42 I skrivelse til Retten at 11. januar 2008 har sagsøgeren tillige nedlagt pstand cm annullation afafgorelse 2007/868, for s vidt som den vedrører saqsøgeren.43 Rdet har nedagt folgende pstande:- Frifindelse.Saqsogeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.44 Det Forenede Kongerige, Kommissionen eq Nederlandene støtter Rdets første pstand.Om de processuelle konsekvenser af, at afgorelse 2007/445 er blevet ophvet 09erstattet45 Scm det fremgr at prmis 26 ovenfor, er afgørelse 2007/445 efter indleveringen at stvningenblevet ophvet eq erstattet af afgørelse 2007/868. Sagsøgeren har anrnodet cm tilladelse til attilpasse sane oprindelige pstande sIedes, at s8gsmIet tager sigte p annullation af begge disseafqøreLser.46 I denne forbindelse skal der henvises til, at en beslutning eller en forordning, scm direkte eqindividuelt berører en enkeltperscn, nr den under sagen erstattes at en retsakt med sammegenstand, m betragtes scm en ny omstndighed, der gor det muligt for sagsøgereri at tilpassesine pstande eq anbringender. Det yule sIedes vre strid med retsplejehensyn eqprocesøkencmiske hensyn at forpligte saqsegeren UI at anIgge en ny sag. Det yule desuden vreubilligt, hvis den pgIdende institution for at imødeg de indsiqelser, der i en stvning for en atFllesskabets retsinstenser rettes mod en retsakt, kunne ndre den anfgtede retsakt eller ladeen enden trdeistedet eq under segen pberbe sig denne Eendring eller nye retsakt for at hindremodparten I at udvide de eprindelige pstande eq anbringender til at omfatte den senere retsakteller i at frernstte supplerende pstande eq anbringender angende denne (jf. OMPIdomrnen,nvnt 1 prrnis I ovenfor, prmis 28 og 29 eq den den nvnte retspraksis).47 I det foreliggende tilfLde skal sagsøgerens anmodning derforioverensstemmelse med denneretspraksis tages til følge, eq søgsrnIet skal p tidspunktet for afsutningen p den niundtligeforhandling anses for tillige at sigte mod annuflation at afggrelse 2007/868, for s vidt scm denneafqørelse vedrører sagsegereri, og procesdeJtagerne skal have adqang til at omformulere derespstande, anbrinqender eq argumenter under hensyn til donne nye omstndighed, hviLketmedfører en ret for disse til at riedIgge yderligere p3stande, anbningender og argumenter (OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor, prmis 30).48 Desuden har saqsøqeren fortset en interesse i at epn annullatiori af afgørelse 2007/445, forsvidt scm den vedrører organisationen, eltersom ophvelsen at en retsakt, der er blevet udstedt afen institution, ikke er ensbetydende med en anerkendelse at, at retsakten er uLovlig, eq hervirkninq ex nunc, til forskel fra en annuUaticnsdom, hvorved den annuLlerede retsakt fjernes fra

retsordenen med tflbagevirkende kraft og anses for aidrig at have eksisteret (OMPI-dommen,nvnt i prmis 1 ovenfor, prmis 34 og 35 og den den nvnte retspraksis; jf. tillige i sammeretning Dornstolens dam af 12.2.1960, forenede sager 16/59-18/59, Geitling rn.fI. mod Den HøjeMyndighed, SmI. 1954-1964, s. 163, org.ref.: Rec. s. 45, ps.65). Rettens prøvelse skal derfortirlige omfatte denne efgørese, i modstning til, hvad Det Forenede Kongerige p grundlag af enklart fejlagtig fortolkning af prmis 34 og 35 i OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovenfor, her gjortgldende.49 donna darn tager Retten I det felgende først stifling til pstanden am annullation af algorelse2007/445og dernst til pstanden orn annullation af afgorelse 2007/868.Om pâstandenornannullation af afgørelse 2007/44550 Til stOtte for pstanden am annullation af afgørelse 2007/445 har sagsøgeren I det vsentligegjort fern anbringender gldende. Det første, sam kari opdeles I tre led, vedrører tiIsidesttelse afartikel 233 EF09af de principper, sam Retten opstilede i DMPI-domrnen, nvnt I prmis 1ovenfor. Dat andet vedrører tilsidesttelse af retten til forsvar og begrundelsespligten. Det tredjevedrører tilsidesttelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001. Det f'jerde vedrørertilsidesttelse af bevisbyrdereglerne og benbant fejlagtig bevisbedømmelse. Det femte vedrgrermagtrnisbrug ellen magtfordrejning.Om det fcrste anbringende vedrØrende ti/s idestt&se af artikel 233 EF og de princip per;. samRetten opstillede I OMPI-dommenDrn det første anbningendes fOrste led51 Med anbringendets første led her sagsøgeren ariført, at Rdet I henhold til betragtningerne tilafgorelse 2007/445 09 ifØlge begrundelsen I den farste meddelelse besluttede >>stadig< at ladesagsøgeren vre opført p den omtvistede liste p grundlag af den omstndighed, at afgørelse2006/379, sam ikke var blevet annulleret af Retten, fontsat var i kraft. AfgOrelse 2007/445 varsledes baseret p afgarelse 2006/379's >>fortsatte gyldighed<.52 Sagsogeren har endvidere 1 dat vsentlige gjart gldende, at Rdet ikke var berettiget til sledes>'stadig< at lade organisationen vre opført p den omtvistede liste, eftersom afgørelse 2005/930var blevet annulleret ved OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovenfor, og at alle Rdets øvnigeafgørelser, navnlig afgørelse 2006/379, 1 medfør af samme dam ipso lure skulle anses for nulliteteri forhold til sagsagaren, for s vidt sam de var behftet med de samme proceduremangler(tilsidestteIse af retten til forsvar) og forrnelle mangler (menglende begrundelse) som dem, denhavde begrundet annullationen af nvnte afgørelse 2005/930.53 Sagsøgeren her navnhig støttet sig p prrnis 35 i OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovenfor, ihvilken Retten udtalta, dais at en annullationsdom medfører, at >den annullerede netsakt fjernesfra retsordenen med tilbagevirkende kraft og anses for aidnig at have eksistenet<<, dels at Rdet Itil1lde af annullation af de anfgtede retsakter [en] forpligtet tIl at trffe do foranstaitninger,der er nødvendige til opfyldelse af denne dam i overensstemmelse med artikel 233 EF, hvilket kenindebre, at den I givet fald ndrer ellen tilbagekalder de retsakter, der eventuelt han ophvetellen enstattet de anfgtede retsakter eften afslutningen ef den mundtlige forhandling<c. Underdisse ornstndigheder var Rdet ikke berettiget til ved vedtagelsen af afgørelse 2007/445 atpberbe sig den omstndighed, at Retten ikke havde annullenet afgorelse 2006/379.54 1 denne henseende bernrkes, at Retten ved OMPI-dommen, nvnt I prmis I ovenfor,annullerede afgarelse 2005/930, for s vidt sam den vedrørte sagsøgeren. Retten annullerededenimod ikke afgørelse 2006/379, sam I ovnigt ikke kunne undergives Rettens prDvelse, eftersomden blev vedtaget efter afslutningen af den mundtlige forhandling,09sagsogenen ikke havdebegret donna genbnet med henblik p at kunne ndre sin pstand under hensyn til den nyeomstndighed, sorn vedtagelsen af denne afgarelse udgjonde (jf. tillige OMPI-dommen, nvnt Ipnmis 1 ovenfor, prmis 33).

55 Det bemrkes desuden, at - selv ulovlige - retsakter, der udstedes af FlIesskabetsinstitutioner, ifølge fast retspraksis principielt er omfattet af en formodning for, at de er lovilge, ogderfor afføder retsvirkninger, s Inge de ikke er bJevet trukket tilbage, annulleret under etannullationssØgsmI eller erklret ugyldige sam føtge af en prjudiciel fore1ggelse eller enulovlighedsindsigelse (jf. i denne retning Domstolens dom af 1.4.1982, sag 11/81, DUrbeck modKommissionen, SmI. s. 1251, prmis 17, af 26.2.1987, sag 15/85, Consorzio Cooperatived'Abruzzo mod Komrnissionen, Srnl.s.1005, pramis 10, af 15.6.1994, sag C-137/92 P,Kommjssjonen mod BASE m.fl., SmL. I, S. 2555, prmis 48, af 8.7.1999, sag C-245/92 P, ChemieLinz mod Kommissionen, SmI. I, s. 4643, prmis 93, og af 510.2004, sag C-475/01,Kommissionen mod Grkenland, SmI. I, s. 8923, prnhis 18).56 Som en undtagelse fra dette princip bør retsakter, der er behftet med en mangel, hvis grovheder s benIys, at den ikke kan tolereres af FIiesskabets retsorden, anses for ikke at have affødtnogen sam heist, end kke foreiobig, retsvirkning, dvs. at de retiigt bør anses for nufliteter. Dermeundtagelse skai sikre en afvejning af to grundiggende, men undertiden modstridende krav, samen retsarden skai opfyide, nemhg stabiiiteten I retsforhod og overhoideisen af iovens bogstav (jf.dommen 1 sagen Konimissionen mod BASF m.fi., nvnt I prmis 55 avenfor, prmis 49, dommeni sagen Chemie Linz mod Kammissionen, nvnt i premis 55 ovenfor, prmis 94, og dommen isagen Kommissionen mod Grkenland, nvnt i prmis 55 avenfor, prmis 19).57 De kansekvenser, Sam er forbundet med konstateringen af, at en retsakt fra FHesskabetsinstitutioner er en nuilitet, er s aivorhge, at det af retssikkerhedsnissige grunde m krves, atdenne konstatering forbehoides fuldstndig ekstreme tiifide (dornmen i sagen Konimissionenmod BASF m.fi., nvnt I prmis 55 ovenfor, prmis 50, dommen i sagen Chemie Unz modKommissionen, nvnt i prmis 55 ovenfor, prmis 95, og dommen I sagen Kommissionen modGrkeniand, nvnt i prmis 55 ovenfor, prmis 20).58 .Afgørelse 2006/379 kan imidlertid ikke anses for en sdan riuiiitet, hefler ikke seiv am den varbehftet med de samme farmelie mangLer og proceduremangler som dem, afgøreise 2005/930 varbehftet med, siedes sam sagsøgeren har gjort gidende uden at biive modsagt afKommissionen.59 Heraf folger, at nvnte afgørelse ikke ipso jure skal anses for >>en nuiiitet<sagsgeren, i madstning til, hvad denne har gjoJ-t gIdende.iforhold til

60 Herudover skal der henvises tii, at den institution, der har udstedt en retsakt, for at efterkommeen dam og opfyide den fuidt ud ikke blot skal tage hensyn tli dommens konkiusion, men ags til deprmisser, sam har ført til domskonklusianen, ag sam danner det fornødne grundlag for denne Iden forstand, at de or nødvendige, nr det skal afgøres, hvad konkiusionen heit prcist gr ud p&Dot or nemlig disse prmisser, som dels fastsLr, najagtigt hvilken bestemmelse der anses forulovlig, deis angiver do nøjagtige grunde til den i kankiusionen fastsiede uloviighed, og sam denpgidende institution skal tage hensyn til, nr den udsteder en anden retsakt i stedet for den, derer bievet annuileret (jf. Domstolens dom af 26.4.1988, forenede sager 97/86, 99/86, 193/86 og215/86, Asteris mO. mad Kammissianen, Smi. s. 2181, prmis 27).61 Seiv am den omstndighed, at det I annuliationsdommens prmisser er fastsiet, at derforeligger en uiavhghed, først 09 fremmest bevirker, at den institution, der har udstedt denannulierede retsakt, har piigt tii at fjerne denne uiovlighed i den retsakt, der skal trde i stedet farden annullerede retsakt, kan den dog ogs have andre retsvirkninger for denne institution, far svidt sam den vedrører en bestemmeise med et bestemt indhoid p et givet omrde (jf. dommen Isagen Asteris mO. mod Kommissionen, nvnt i prmis 60 avenfor, prmis 28).62 I sager sam den foreliggende, hvor der er tale am annuilatian p grund af farmelle mangier ogproceduremangLer af en afgørelse am indefrysnng af midier, sam i henhoid til artikei 1, stk. 6,flies hoidning 2001/93? med regeimssige meflemrum skal underkastes en farnyetgennemgang, har den institution, sam har udstedt afggreisen, først ag frernmest phgt tH at sørgefar, at eventuelie efterføigende afgorelser am indefrysning af midler, sam mtte blive udstedt efterafsigelsen af annuliationsdommen, ag sam skal glde for efterfoigende tidsrum, ikke buyer

behftet med do samme mangler (jf. analogt dommen i sagen Asteris m.fI. mod Kommissionen,nvnt i prmis 60 ovenfor, prmis 29).63 1 det foreliggende tilfde har Rdet opfyldt denne forpligtelse ved straks efter OMPI-dommen,nvnt i prmis 1 ovenfor, at indføre og ivrkstte en fly procedure med henblik p atefterkomme do formelle og processuetle regler, som Rotten henviste til nvnte dom, i bLa.prmis 126 (ret til forsvar)09151 (begrundelse), og med henbUk p at give sagsøgeren adgang tilat udnytte garantEerneIhenhold til denne nye procedure forud for vedtagelsen af afgrelse2007/445 over for denne (jf. prmis 88 if. nedenfor).64 Dot m endvidere antages, at konstateringen af ulovligheden kraft af den tilbagevirkende kraft,der knytter sig til annuUationsdomme, bar virkning fra dot tidspunkt, hvor den annullerede retsakttrdte i kraft (jf. dommen i sagen Asteris m.fl. mod Kommissionen, nvnt i prmis 60 ovenfor,prmis 30). Desuden bemrkede Retten i prmis 35 OMPI-dommen, nvnt I prmis I ovenfor,at do foranstaitninger, der or riødvendige til opfyldelse af denne dom I overensstemmelse medartikol233EF, ken indebre, at Rdot I givot fald ndrer oiler tilbagekalder de retsakter, dereventuelt bar ophvet oiler erstattet afgørelse 2005/930 efter afslutningen af den mundtligeforhandling.65 Rdet09Det Forenede Kongerige har imidlertid mod rette enført I deres skrifthge indlg, at dotikke fremgr af nvnto prmis 35 1 OMPI-dommon, nvnt 1 prmis 1 ovenfor, at Rdetnødvendigvis var forpligtot til at ndre eller tilbagekalde de omhandlede retsaktor. Det fremgrsledes af retspraksis, at den berørte institution, nr en retsekt or blevet ennullerot p grund afformefle mangier eller proceduremangler, sledes som det or tilfldet don foroliggendo sag, barret til p ny at vedtage en idontisk rotsakt, donrie gang dog under overholdelse af de omhendledeformeUe og processuelle regier, og endog give denne retsakt tilbagevirkende kraft, hvis dette ornødvendigt for at virkeliggøre dot tilstrbte almone forml, og nr de berørtes berettigedeforventning respekteros beherigt (jf. Domstolens dom af 30.9.1982. sag 108/81, Amylum modRdet, SmI. s. 3107, premis 4-17. og af 13.11.1990, sag C-331/88, Fodesa m.fl., SmI. I, s. 4023,prEemis 45-47, samt Rettens dom af 17.10.1991, sag T-26/89, de Compte mod Parlarnentot, Smi.II,S.781, prmis 66).66 Denne retspraksis finder anaLog anvendelse i den situation, sam omhandles prmis 35 1 OMPI-dommen, nvnt i prmisIovenfor, idet den berørte institution i et sdant ti]flde bar ret tiL atlade den retsakt, scm her ophvet eller erstattet den annullerede retsakt, fortsat vre I kraft efterafslutningen af den mundtlige forhandling, s lange scm strengt ndvendigt for, at dor kanvedtages en ny retsakt, hvorved do omhandlode formelle09processuelle regler overholdes. I detteheft srIige tilf(de villo det sledes klart vre I modstrid med virkeliggørolsen af dot tiistrbtealmene formal at forpligto Rdet til først at trkke den retsakt tilbage, sam ikke overhalder disseregler, og dernst tillade dot at give den nye retsakt, sorn er blovet vodtagot I overensstemmelsemed nvnte regler, tilbagevirkende kraft.67 I dot foreliggende tiIflde kan Rdot sledos, stadig undor forudstning af, at afgøreise 2006/379var behftet med samme formelle mangler og proceduremangler som dem, afgørelse 2005/930var behftet med, ikke bebrejdes at have ngtet at ndre den oiler trkko den tilbage, for svidt scm den vedrØrte sagsøgoron, s lange scm dot var strongt nødvendigt for, at der kunnevedtagos on ny retsakt under overholdelse af do formelle og processuelle regler, hvistilsidesttelse blev fastsIet ved OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovonfor, hvis denne institutionvar af den opfattelse, at den bogrundelse, scm don pberbte sig for at optage sagsøgeren p denonitvistede liste, fortsat var gyldig. I denne henseende her Rdet med rette anført, at Rotten ikketog stilling til rigtigheden af denne begrundolse I OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor.Desuden blev don berrtes berettigede forventning bohorigt rospokterot, eftersom Rdet oplystesagsøgeren am sine intentioner ved skrivelse of 30. Januar 2007 (jf. prmis 5 ovenfor).68 Under disse omstndigheder ken Rdet holier ikke bebrejdes at have besluttet >stadigc< at ladesagsogeren vre opfert p den omtvistede Liste, og holler ikke med henbllk herp at have støttetsig p afggrelse 2006/379's >>fcrtsatte gyldighed<c

69 Under alle omstndigheder er afgørelse 2007/445, som Rdet og Det Forenede Kongerige medrette har anfOrt, hverken baseret p eUer afhngig af gyldigheden at' afgørelse20061379.I OMPI-dommen, nvnt prmis 1 ovenfor, opstillede Retten ganske vist, med henblik p at fast1ggegenstanden for og begrnsningerne for garantierne vedrørende overholdelse af retten til forsvarog begrundelsespligten, en sondring mellem den >oprindeJige afgorelse<< om indefrysning at' midlerscm omhandlet I artikel 1, stk. 4, I fLIes holdning 2001/931, og de efterfø1gende afgorelser< omopretholdelse af indefrysning at' midler efter fornyet gennemgang scm omhandlet I artikel 1, stk. 6,i nvnte fIIes hoidning, men ikke desto mndre udgør hver enkelt at' disse efterfDlgendeafgørelser en ny afgDrelse truffet I henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning fir. 2580/2001 og scmet resultat af en fornyet gennemgang at' den omtvstede liste foretaget at' Rdet (jf. i denne retningDomstoens dam a? 18.1.2007, sag C-229/05 P. PKK og KNK mod Rdet, Smi. I, 5. 445, prms103, som p dette punkt udtrykkeligt bekrftede Rettens kendelse at' 15.2.2005, sag T-229/02,PKK og KNK mod Rdet, SmI. U, s. 539, prmis 44).70 P denne baggrund kan hverken den onistndighed, at Rdet I prambIen til afgørelse 2007/445henviste til afgørese 2007/379, eller den omstndighed, at Rdet besluttede >>stadig<< at ladesagsøgeren vre opført p den omtvistede liste, medføre, at nvnte afgørelse 2007/445 eru!ovlig.71 P denne baggrund ska det første anbringendes første led ikke tages til følge.Om det frste anbringendes andet led72 Med det første anbringendes andet led har sagsogeren anført, at afgorelse 2007/445. for s vidtangr organisationen, er baseret p den samme algørelse truffet at' Home Secretary og det sammebevismateriale, som udgjorde grundlaget for afgarelse 2005/930.73 Sagsøgeren har endvidere det vsentIige gjort gEdende, at Rdet ikke var berettiget til at*genanvende<< eller >>genbruge< sdanne omstndigheder som grundlag for afgørelse 2007/445.Ved udelukkende at herivise ti disse omstndigheder har Rdet foretaget en >>lovLiggorelse<< undertiIsidesttelse at' jkke blot de principper, scm Retten opstiflede I OMPI-dommen, nvnt I prms 1ovenfor, men tillige af retssikkerhedsprincippet og princippet cm den berettigede forventning.74 Sagsøgeren har nrrnere bestemt gjort gIdende, at det, eftersom afgørelse 2005/930 blevdelvist annuIeret p grund af tilsidesttelse at' retten til forsvar og begrundelsespligten, phviledeRdet at vedtage en ny afgørelse I forhold til sagscigeren, som var baseret p en fly afgørelsetruffet at' en national myndighed erler p nyt bevismateriale, men afgjort ikke p Home Secretarysafgorelse eller p de beviser, som vedrørte tiden før 2001. Da afgorelse 2007/445 udelukkende varbaseret p sidstnvnte beviser, er den ipso jure en nullitet, for s vidt scm den vedrørersagsøgeren.75 I denne henseende er det tilstrkkeligt at bemrke, at annullation at' en retsakt p grund at'farmelle mangler eller proceduremanger p ingen made griber nd i retten for den institution, scmhar udstedt denne retsakt, til at vedtage en ny retsakt baseret p de sarnme retlige og faktiskeomstndigheder scm dem, der udgjorde grundaget for den annulLerede retsakt, for s vidt somden herved overholder de formeLte eller processuelle regler, hvis tiIsidesttelse er blevet fastsIet,og de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt (jf. tillige prmis 65 ovenfor).76 I dat foreliggende tilflde yule den omstndighed, at afgorelse 2007/445, for s vidt angrsagsogeren, er baseret p den samme afgorelse truffet at' Home Secretary og det sammebevismateriale, som udgjorde grundlaget for afgørelse 2005/930, idet denne omstndighedforudsttes godtgjort, vre uden betydning for lovligheden at' denne afgorelse. Desuden er datallerede, 1 prmis 67 ovenfor, blevet fastsl3et, at den berørtes berettigede fcrventning blevrespekteret behørigt I det foreliggende tilflde.77 P denne baggrund skal det første anbrinqendes andet led ikke tages tH følgeOm det første anbringendes tredje led

78 Med anbringendets tredje led, sam er gjort gldende subsidirt, her sagsøgeren anført, at Retteni OMPI-dommen, nvnt F prmis 1 ovenfor, opstillede en sondring mellem den oprindeligeafgørelse am at optage en person p den omtvistede liste og de efterfølgende bes!utninger omfortsat at lade denne vre opføi-t p hsten. Ifølge sagsøgeren fremgr det af denne don-is prmis143 og 145, at den oprindelige afgørelse kan vedtages alene under henvisning til en efgørelsetruffet a? en konipetent national myndighed. De efterføgende afgørelser skaL derimod angive despecifikke og konkrete grunde, Sam Rdet stOtter afgørelsen p& Det fremgr desuden a? prmis14409145 OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor, at de efterfolgende efgørelser skal skeefter en fornyet gennemgang ef den berørtes situation med henbllkpat afklare, om denp3gFdende fortsat er engageret terrorvirksomhed.79 Hera? følger efter sagsogerens opfattelse, at Rdet ikke var berettiget til ved afgerelse 2007/445blot at henvise UI Home Secretarys afgørelse eller til at henvise til begivenheder, der gk tiLbage til2001.80 I denne henseende er det tilstrkkeligt indiedningsvis at bemrke, at sagspgerens argumentationberor p en fejlagtig fortolkning af OMPI-dommen, nvnt I prmis I ovenfor.81 Det frerngr nrmere bestemt al' denne dams prmis 143-146 09 151, at sve1 begrundelsen foren oprindelig afgarelse am indefrysning a? midler som begrundelsen for de efterfølgende afgørelserskaL henvise til ikke blot de Iovfstede betingelser for at anvende forordning nr. 2580/2001,riavnlig at der foreligger en national afgørerse truffet af en kompetent myndighed, men ogs til despecifikke og konkrete grunde til, at Rdet ved udøvelsen af sin sknsbe1øjelse finder, at denberørte bor vre genstand for en indefrysning af midler.82 Det fremgr desuden af svel samme dams prmis 145 sam af artikel 1, stk. 6, I flles hoidning2001/931, hvortil ai-tikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 ogs henviser, at de efterfOlgendeafgorelser om indefrysning a? midler ganske vist skal ske efter en >>fornyet gennemgang<< af denberørtes situation, men ikke udelukkende med det forrnI at afklare, am den pgldende fortsat erengageret I terrorvirksomhed, sledes som sagsogeren med urette har gjort gldende, men medhenbhk p at sikre, at det stadig er berettiget at lade den pgldende vre opfort p listen, Igivet fald p grundlag a? nye oplysninger eller beviser. I denne henseende har Retten prciseret,at nr begrundelsen for en efterfølgende indefrysning a? midler i det vsentlige er den samme somden, der allerede er henvist til i forbindelse med en forudgende afgørelse, kan en erkIring heromvre tilstrkkelig, srligt hvis den berørte er en gruppe eller en enhed (Rettens dorn af11.7.2007, sag T-327/03, Al-Aqsa mod Rdet, ikke trykt I SamLing a? AfgOrelser, prmis 54).83 Desuden skaL det fastsls, at sagsogerens argumentation savner grundlag I de faktiskeomstandigheder. I den begrundelse, der var vedlagt som bilag til Rdets skrivelse a? 30. januar2007 til sagsogeren, begrnsede Rdet sig ikke UI at henvise UI Home Secretarys afgorelse. Idenne begrundelses første afsnit henviste Rdet UI en rkke handlinger, sam sagsogerenangiveligt havde beg3et, som e?ter Rdets opfattelse var omfattet af bestemmelserne I artikel 1,stk. 3, litre a), b), d), g) og h), I flLes holdning 2001/931 og var blevet beget med de formal,som er anført i dennes artikel 1, stk. 3, nr. i)09iii). I begrundelsens andet afsnit udledte Rdetheraf, at sagsogeren var omfattet a? artikel 2, stk. 3, nr. ii), I forordning nr. 2580/200 1. Ibegrundetsens fglgende afsnit anførte Rdet tilLige, at Home Secretarys afgørelse, sam havde tilformal at forbyde sagsogeren som en organisation involveret I terrorisme, og sam I herihold tilTerrorism Act 2000 kunne gores til genstand for retslig prOvelse (review), fortsat var gLdende.Efter sledes at have fastsLet, at begrundelsen for at optage sagsogeren p den omtvistede Listefartsat var gyldig, meddelte Rdet organisationen sin afgorelse am fortsat at lade den vreundergivet de foranstaltninger, sam er fastsat I artikel 2, stk. 1092, I forardning nr. 2580/2001.84 Rdet angav sIedes, i overensstemmelse med den ovenfor i prmis 81 og 82 nvnte retspraksis,de specifikke og konkrete grunde til, at det ved udøvelsen a? sin skønsbeføjelse fandt, atsagsogeren fortsat skulle vre genstand for en indefrysning af midler.85 Med hensyn tiL sp0rgsmLet am, hvorvidt de grunde, sam Rdet sIedes henviste til, var af ensdan art, at de i faktisk ag retlig henseende kunne begrunde vedtagelsen a? argorelse 2007/445,

henhører dette under prøveisen af denne afgørelses niaterielie lovlighed, som vii blive foretagetIforbindelse med gennemgangen af det tredje og det fjerde anbringende.86 P denne baggrund skal det første anbringendes tredje led og dermed det første anbringende sinhelhed ikke tages til følge.Om det andet anbringende vedrøt-ende ti/sidestteIse af retten til forsvar og begrundelsespligten87 Hvad for det ferste angr den hvdede tiIsidesttelse at retten til forsvar her sagsøgeren gjortgldende, at organisationen aidrig har fet mulighed for at fremstte sine synspunktervedrørende de oplysninger, der hvdes at vre relevante for begrundeisen for, at organisatonenstadig er opført p den omtvistede liste. Sagsogeren her nrmere gjort gidende, at de enesteopiysninger, organisationen har modtaget fra Rdet, vedrOrer tiden fr 2001, at Rdet p ingenmade har forsøgt at besvare den kritik, som orgenisationen har rejst over for Rdet, at det pirigen rnde her taget hensyn til de diskulperende beviser, som organisationen her fremlagt, og atdet heller ikke har givet organisationen Iejlighed til at fremstte sine synspunkter ved en hOring.88 I denne henseende skal der henvises tii, at genstanden for den garanti, der vedrøreroverhoidelsen af retten til forsvar 1 forbindelse med vedtagelse at en afgorelse om indefrysning atmidler truffet i henhold til artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, samt de begrnsninger fordenne garanti, som lovligt kan plgges de berrirte i en sdan forbindeise, blev delineret at Retteni prmis 114-137 I OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor.89 I det foreliggende tilfIde fremgr det at de omstndigheder, som er nawnt prmis 513ovenfor, at Rdet behorigt her overholdt de principper, som Retten opstiliede i nvnte prmis114-137 i OMPJ-domrnen, nvnt I prmis 1 ovenfor, I torbindelse med vedtageisen af afgørelse2007/445.90 For det fOrste har Rdet sIedes, I blieget til skriveiseat30. januar 2007 meddelt sagsageren enbegruridelse, hvori de grunde, som efter Rdets opfatteise berettigede, at sagsøgeren stadig skullevre opfOr-t p den omtvistede liste, var anfOrt kiart og utvetydigt (jf. tillige prmis 83 ovenfor). Idenne begrundeise var der anført speciflkke eksempler p terrorhandlinger i den forstand, hvoridette udtryk er anvendt i de relevante bestemmeiser I tiIes holdning 2001/931, som sagsogerenvar ansvarlig for. Det oplystes tillige, at der p grund af disse handhnger var blevet truftet enafgereise at en kompetent myndighed I Det Forenede Kongerige med henbilk p at forbydesagsegeren som en organisation involveret i terrorhandlinger, at denne afgørelse var undergivetretsiig prøveise i medfør af gIdende iovgivning i Iet Forenede Kongerige, og at den fortsat var ikraft. I skrivelsen af 30. januar 2007 oplystes det desuden, at sagsøgeren kunne indgive sinebemrkninger ti Rdet vedrørende dets hensigt om fortsat at lade organisationen vre opført pden omtvistede liste og dets begrundeise herfor samt aile dokumenterne tii stette herfor inden foren trist p en mned.91 For det andet fremsendte Rdet, ved skriveiser a? 30. marts og 14. rnaj 2007, et antai af sagensakter. Hvad angr de ovrige akter redegjorde Rdet i skriveise at 14. maj 2007 for, at det ikke varstand til at fremsende dem, eftersom den stat, hvorfra de hidrørte, ikke havde givet samtykke til,at de blev videregivet. Inden for rammerne at nrvrende sag her sagsogeren hverken anfgtetdette afslag p at fremsende visse belastende dokumenter eller begrundelsen for afslaget.92 For det tredje her Rdet givet sagsogeren mulighed for at gøre sine synspunkter gIdende medhensyn til de omstndigheder, som igges organisationen tIl last, en mulighed, som denne taktiskudnyttede ved skrivelser at 27. februar, 19., 20. og 26. marts, 16. april og 29. nlaj 2007.93 Hvad angr sagsogerens argument vedrørende Rdets afslag p organisationens begring am atfremstte sine synspunkter under en formel horing er det tilstrkkeligt at fastsi, at hverken denomhandlede lovgivning, dvs. forordning nr. 2580/2001, eller det almindelige princip omoverholdelse af retten til forsvar giver de berørte ret til en sdan horing (jf. I denne retning oganalogt Rettens dom at 27.9.2005, forenede sager T-134/03 og T-135/03, Common MarketFertilizers mod Kommissionen, SmI. IT, s. 3923, prmis 108; jf. tiilige OMPI-dommen, nvnt Iprmis 1 ovenfor. prmiS 93).

94 Hvad angr sagsøgerens argument cm, at Rdet p ingen mde liar forsøgt at besvareorganisationens bemrkninger eller taget hensyn til de diskulperende beviser, scm den harIremlagt, er det baseret p en fejlagtig opfattelse af, hvilke fcrpligtelser der phvi(er Rdet imedfør af cverhojdelse af retten tU forsvar. I det foreliggende tilfFde liar Rdet, sIedes scm detfremg3r af denne institutions skrivelse af 12. juni 2007 og af den første meddelelse, taget behørigtherisyn UI sagsggerens argumenter og da diskulperende beviser, organisationen har fremlagt,navnhig ved at sørge for, at de blev videreseridt UI medlemsstaternes delegationer forud forvedtagelsen af afgørelse 2007/445.95 Rdet var derimod ikke forpliqtet til at besvare disse bamrkninger i lyset af disse dokumenter,hvis det fandt, at de ikke begrundede de konklusioner, som sagsøgeren udledte deraf. I dennehenseende flnder Retten, at den ordrette gengivelse af den begrundelse, scm var vedlagt Rdetsskrivelse af 30. januar 2007, i den begrundelse, sorn var vedagt den første meddelelse, I sig selvblot betyder, at Rdet fastholdt sin opfattelse. I mangel af andre relevante beviser, scm F detforeliggenda tiIflde, beviser en sdan overensstemmende ordlyd ikke, at Rdet ved bedømmelsenaf Sagan har undladt at tage behørigt hensyn til de argumanter, scm sagsøgeren liar fremsat tilSitforsvar (jf. analogt Rettens dom af 11.3.1999, sag T-141/94, Thyssen Stahl mod Kommissionen,Smi. H, s. 347, prmis 117 og 118).96 Herudovar og under alle onistndigheder svarede Rdet i den første meddelelse speciflkt p detprincipale argument fremsat of sagsegeran under den administrative procedure, hvcrefterudelukkende nuvrende og aktue terrorvirkscmhed kan begrunde, at organisationen forsat eropført p den omtvistede liste (jf. tillige prmis 142 nedenfor).97 Det frerngr af dat ovenstende, at den hvdede tilsidesttelse af retten til forsvar ikke ergodtgjort i dat foreliggende tiIflde.98 Hvad for det andet angr den hvdede tilsidesttelse af begrundalsespligten liar sagsogerengjort gldende, at dat i afgørelse 2007/445 ikke er oplyst, af hvilke specifikke og konkrete grundeRdet fandt, dais at den relevante lovgivning fandt anvendel5e p organisationen (OMPI-donimen,nvnt I pramis 1 ovenfor, prmis 143), daIs, efter en fornyet gennemgang, at rndefrysningen almidler fortsat var begrundet (OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor, prmis 151). Srligt togRdet intet hensyn ti] de oplysninger, sagsøgeren havde fremlagt vedrørende tiden efter 2001, og Iafgørelse 2007/445 blev der ikke givet nogen form for begrundelse vedrørende dette tidsrum.99 I denne henseende skal der henvises til, at genstanden for den garanti, der vedrørerbegrundelsespcigten i forbindelse med vedtagese af en afgcrelse om indefrysning af midler truffet ihenhold til artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001, samt de begrnsninger for denne garanti,scm Iovligt kan plgges de berørte i en sdan forbindelse, blev defineret of Retten i prmis 138-151 OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovenfor.100 I det foreliggende tilfIde fremgr dot af gennemgangen af dat første anbringendes tredje led (jf.prmis 83 og 84 ovenfor), at Rdet behørigt cverholdt do principper, som Retten opstillede invnte prnhis 138-151 F OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovenfor, I fcrbindelse medvedtagelsen af afgorelse 2007/445.101 Hvad angr argumentet cm, at Rdet hverkeri tog hensyn til de oplysninger, sagsggeren havdefremlagt vedrørende tiden efter 2001, eller begrundede sin afgørelse I denne henseende, skal derhenvises til, at selv cm det i madfør of artikel 253 EF phviIer Rdet at angive de faktiskeomstndigheder, som ligger til grurid for dets retsakter, og de retiige betragtninger, scm harfcranlediget dat til at trffe dem, krver bestemrnelsen ikke, at Rdet behandler aJie de faktiskeog retlige spørgsmI, scm er blevet rejst af do berørte under den administrative procedure(Domstolens dom af 17.1.1984, forenede sager 43/82 og 63/82, VBVB og VBBB modKomrnissjonen, SmI. s. 19, prmis 22, og af 18.9,2003, sag C-338/00 P, Volkswagen modKomrnissionen, SmI. I, s. 9189, prmis 127, sarnt Rettens dom af 30.9.2003, forenede sager T -346/02 og '1-347/02, Cableuropa m.fl. mod Kommissionen, Smi. 11, s. 4251, prn1is 232).102 Herudover og under alle omstridigheder or det allerede, I prmis 96 ovenfor, blevet fastslet, atRdet F den første meddelelse svarede specifikt p det af sagsøgeren under den administrative

procedure fremsatte argument, hvorefter udelukkende nuvrende og aktuel terrcrvirksomhed kanbegrunde, at organisationen fcrtsat er opfOrt p den omtvistede liste.103 Det fremgr af det foregende, at den hvdede tilsidesttelse af begrundelsespligten ikke ergodtgjort I dat foreliggende tiIflde.104 P denne baggrund skal det andet anbringende ikke ta§jes til følge.Cm deL- tredje anbringende vedrørende tllsidestteIse af artikel 2, st/c. 3, I forordningnr. 2580/2001105 Sagsøgeren har anñart, at svel artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 2580/2001 som artikel 1, stk. 2,3 og 6, i flles holdning 2001/931 er formuleretiprsens indikativ. Heraf følger efter sagsagerensopfattelse, at der skal foreligge en snver og umiddelbar tidsnissig sammenhng mellemafgørelsen om at optage en person p den onitvistede liste eller fortsat lade denne vre cpført pdenne og de terrorhandlinger, der tagesibetragtning med henblik herp. En person kan sledeskun optages p den orntvistede liste, hvis den pgldende lgges terrorvirksomhed til last, som eraktuel eller I dat mindste har fundet sted for nylig. P samme mde kan en person ikke fortsatvre opfort p nevnte liste, efter fornyet gennemgang, alene under hensyn til faktiskeomstndigheder af ldre dato.106 1 dat foreliggende tilfIde er afgørelse 2007/445 for s vidt angr sagsegeren imidlertid ikkebaseret p faktiske omstndigheder fra tiden after 2001, og organisationen har fremlagt en langrkke diskulperende beviser vedrørende tideri efter 2001.107 I denne henseende finder Retten, i lighed med Rdet og Det Forenede Kongerige, at sagsoqerensfcrtolkning af de omhandlede bostemmelser I forordning nr. 2580/2001 og fa2lles hoidning2001/931 er overdrevet snver, og at intet I disse bestemmelser forbyder, at personer ellerenheder, som tidligere har beget terrorhandlinger, plgges restriktive foranstaltninger, uansetat der ikke foreligger beviser, scm gcdtgor, at de aktuelt begr sdanne haridlinger eller delta§jer Isdanne, sfremt det efter cmstndighederne er begrundet.108 For det første afkrftes deL-ta synspunkt, I modstning til hvad sagsageren gor gFdende, ikke afordlyden af de omhandlede bestemmelser. Ganske vist anvendes I artikel 1, stk.2, Ifllesholdning 2001/931 prsens indikativ (>personer, der begrx) ved definitionen af, hvad der skalforsts ved >>personer, grupper og enheder invclveret i terrorhandlinger<<, men dat er I denbegrebsrnssige forstand, scm er kendetegnende for definitioner og kriminalisering i lovgivning,og ikke en reference til et bestemt tidsrum. Cat samme glder med hensyn til dat prsensparticipium, scm er anvendt i den franske (les personnes[...]commettant<') og den engeiske(>persons committing<) version af artikel 2, stk. 3, 1 forordning nr. 2580/2001, hvilket bekrftesaf, at der anverides prsens indikativ i den tilsvarende formulering i andre sprogversioner(jf.bl.a.den tyske, *Personen, die eine terroristische Handlung begehen, den italienske, >>perscne checommettono<, den nederlandske, personen die een terroristische daad plegen<, og den slovakiskeversion >>csôb, ktoré pchaji). Desuden kan der I henhold til artikel 1, stk. 4, I flles holdning2001/931 vedtages restriktive foranstaitninger over for bl.a. personer, over hvem der er afsagtdom for terrorhandlinger, hvilket sdvanIigvis indebrer en tidligere udøvet terrorvirksomhed,som ikke udves aktivt p dat tidspunkt, hvor den fastsls I forbindelse med domsafsigelsen.Endelig er dat i samme artikels stk. 6 fastsat, at navnene p personer og enheder, der er cpfort pden omtvistede liste, med regelmssige mellemrum og mindst en gang hvert halverunderkastesen fornyet gennemgang for at sikre, at dat stadig er berettiget at bevare dares navne p listen.Hvis denne bestemmelse ikke skal berøves sin effektive virkning, bør den anses for at tillade, atpersoner og enheder, der ikke her beget nye terrorhandlinger i dat eller de halve r, soni er getforud for den fornyede gennemgang, bevares p listen, hvis dette fortsat er begrundet, henset tilsamtlige relevante omstndigheder.109 For dat andet skal det fremhves, at forordning nr. 2580/2001 og flles holdning 2001/931,ligescm resolution 1373 (2001) vedtaget af De Forenede Nationers 5ikkerhedsrd, scm degennemferer, har til formL at bekmpe trusler mod international fred og sikkerhed som følge afterrorhandlinger. Virkeliggorelsen af dette mI, scm er af fundamental betydning for det

internatianae samfund, risikerer at blive uniuliggjort, hvis indefrysning a? midierihenhald til disseretsakter kun kan anvendes over for personer, grupper ag enheder, sam aktuelt begrterrorhandlinger eller har gjort det for ganske nylig.110 Desuden er indefrysning af midier, hvormed det i det vsentlige tiisigtes at af\trge, at sdannehandiinger begs eiier gentages, snarere baseret p en bedømmelse a?, am der foreliggorenaktueleller frenitidig trussel, end p bedømmeisen a? en tidligere adfrd.111 I denne henseende har Rdet og Det Forenede Kongerige anført, at erfaringen viser, at enrnidiertidig afbrydeise af de aktiviteter, der udøves af en organisation, der tidligere har vretinvolveret F terrorisme, ikke i sig selv udgor en garanti for, at den berørte ikke p givet tidspunktvii genoptage disse aktiviteter, og at der ikke nødvendigvis skai fstes id UI en erklring i denneforbindeise am at have apgivet voidsanvendeise. Dette kan bLa. vre tilfldet, hvis fravret afsdan vjrksomhed er et resultat a? effektiviteten a? de p.lagte sanktianer, elier den er velovervejeti den farstand, at den omhandlede organisation tiisigter at apn en aphveise a? sanktionerne farat kunne genaptage sin tidligere terrorvirksomhed. Den kan ligeledes forkiares ved devanskeigheder med hensyn til at begs nye terrorhandlinger, som den berørte steder L henset tHeffektiviteten af de prventive foranstaitninger, sam de kompetente myndigheder har vedtaget,eller ved den tid, sam krves for at forberede sdanne handlinger.112 Da disse betragtninger ikke forekammer urimelige, m Rdets vide skønsbefejeise med hensyn tiide amstndFgheder, sam tagesibetragtning i forbindelse med vedtagelsen efler aprethoidelsen a?en indefrysning a? midler (OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovenfor, prmis 159), anses far atomfatte en vurdering af den trussel, sam en organisation, der tidhgere har beget terrorhandlinger,Iortsat kan udgare, uanset at den I kortere eller Ingere tid stiller sin terrarvirksamhed i bera, eliertilsyneladende heft indstiiler denne.113 I det fareliggende tiIflde er den amstndighed, at Rdet for s vidt angr sagsogerenudelukkende har henvist til tidligere terrarhandlinger ag til faktiske amstndigheder fra tiden før2001, sIedes ikke tiistrakkehg til I sig selv at gadtgare. at der fareligger en tiIsidestte1se a?artikel 2, stk. 3, F farardning nr. 2580/2001.114 Med hensyn til spørgsm1et. am Rdet herved, henset tii samthge ovrige relevanteamstndigheder, har overskredet grnserne for sin skønsbeføjelse, henhører det undergennemgangen al'det fjerde anbringende.115 Under disse amstndigheder skal det tredje anbringende ikke tages UI følge.Om de? fferde anbringende vedrørende tiIsidestteIse af bevisbyrdereglerne og benbar fejlagtigbevisbedømmelseParternes argumenter116 Sagsøgeren har gjart gIdende, at afgoreiser truffet i medfør a? forordning nr. 2580/2001 udgøret kiar-t og alvarligt indgreb I de rettigheder, Sam er sikret ved artikel 10 ag 11 i kanventianen tilbeskyttelse a? menneskerettigheder ag grundiggende frihedsrettigheder (herefter ''EM RK<<),undertegnet i Ram den 4. november 1950, samt artikel 1 I tiligspratakoI nr. 1 til EMRK. I dennehenseende har sagsøgeren fremhvet de drastiske føiger for organisationen af afgørelse200 7/445.117 Iføige sagsøgeren faiger det heraf, dais at Rdet skal godtgare, at ivrksttelsen a?faranstaitningerne over for organisationen er foreskrevet ved lay med henblik p at virkeliggøre etIovligt formI og nødvendig I et demokratisk samfund.118 Dels har sagsøgeren anført, at dat er Rdet, der har bevisbyrden far, at indefrysningen af midierfartsat var begrundetihenhald til lay den 28. juni 2007, ag at beviskravane denne henseendeskal vre de samme soni dam, der glder inden far strafferetten.

119 Hvad angr Rettens opgave har sagsogeren gjort gIdende, at Retten under omstndigheder somde foreliggende bør foretage en objektiv efterprøvelse af sanitlige faktiske omstndtgheder, sve1dern, Sam Rdet har gjort g1dende, sam dem, sagsogeren har gjort gldende, med henblik p atafgore, am der fore! en tilstrkkelig begrundelse for Rdets vedtagelse 2007 at' afgørelse2007/445.120 I det foreliggende tiIflde btev afgørelse 2007/445 vedtaget i forhold til sagspgeren p grundlag afbelastende dokumenter, sam var brottet for prcision, seriOsitet 09 trovrdighed, 09 sorri allevedrørte tiden for 2001, og uden en fyrdestgorende behandling at' de mange diskulperendedokumnenter vedrørende rene efter 2001, sam sagsogeren havde fremlagt.121 Hvad angr de diskulperende omstndigheder her sagsøgeren nrmere gjort gldende, atarganisationens ledelse under en ekstraordinr kongres, sam blev afholdt Ashraf City (Irak) i juni2001, enstemmigt vedtog at indstille arganisationens miIitre aktiviteter i Iran. Denne beslutningblev godkendt ved to ordinre kongresser i september 2001 og 2003. Med undtagelse at' enkelteaperationer, cam blev udfort at' aperatianelle enhedem, sam ikke havde madtaget meddelelsenherom I rette tid, har sagsøgeren ikke foretaget nogen sam heist miIitr operation sidensommeren 2001, og organisationens aperatianelle enheder er blevet definitivt opløst. Den harendvidere videregivet de relevante data am alte sine baser til De Forenede Nationer samt til DetForenede Kongeriges ag De Forenede Staters regeringer.122 Sagsgeron her endvidere henvist til de dokumenter, der er vedtagt stvningen sam bilag 2 ag 6,sam gadtgor, at arganisationen selv ag alle dens medlemmer siden 2001. frivilligt her apgivetvoldshandlinger ag terrarisme, her udleveret deres vben, har indget en overenskomst medkoalitiansstyrkerne i Irak 09 er blevet behorigt anerkendt sam >beskyttede persaner.123 Endelig her sagsøgeren fremhvet, at det aidrig er blevet hvdet, at arganisationen skulle havebeget nogen son-i heist terrarhandling inden for Den Eurapiske Union.124 Rdet ag Det Farenede Kangerige ham far det første gjort gIdende, at Retten i OMPI-dommen,nvnt i prmis 1 ovenfor, pmmis 1.35, Idart fastslog, at en indefrysning af midler ikke udgor enstrafferetlig sanktion.125 Rdet 09 Det Forenede Kongerige har endvidere gjort gIdende, at indefrysning at' midler ikkegriber md i ytringsfriheden ag fareningsfriheden, eftersom de hvdede begrmisninger at' dissefriheder er en utilsigtet eller hlf1dg forge at' en myndighedsafgorelse. Desuden gmiberindefrysningen ikke md i selve ejendamsretten (Rettens dam at' 21.9.2005, sag T-315/01, Kadimad Rdet ag Kommissionen, Smi. II, s. 3649, prmis 248). Under alle amstndigheder em detRdets apfattelse, at der hverken er tale am tiIsidesttelse at' EMRK's artikel 100911 efler amtikel1 i tiIlgsprotokal nr. 1 tir EMRK, eftersom de i det foreliggende tiIflde omhandledeforanstaitninger er fareskrevet ved by, de tilsigter at virkebiggome det bovlige formI, sam bestr iat bekmpe terromisme, ag de em nodvendige i et demakratisk samfund far at n dette ml.126 Fglgerig er dat Rdets ag Det Famenede Kongeriges opfattelse, at dat i ovemensstemnielse med denalmindelige regal, cam finder anvendelse for Fllesskabets retsinstanser (jf. i denne henseendeRettens dam af 27.2.1997, sag T-106/95, FFSA m.fI. mad Kammissianen, SmL II, s. 229, prmis115, og at' 8.7.2004, sag T-48/00, Comus UK mad Kommissionen, SmE. II,s.2325, prmis 125), ersagsøgeren, sam har bevisbymden for sit anbringende om, at afgoreLse 2007/445 er behftet medet benbart urigtigt skøn. Det Farenede Kangerige har i denne henseende fmemhvet, at der er enformadning far, at nvnte afgorelse er bovlig, og at an sag, hvorved dens gyrdighed ant'gtes, erat' civirretrig art, sredes at det er sagsogemen, der ham bevisbyrden, og beviskravene er de krav,der glder p det civilretlige amrde. Desuden em der ingen bestemmebser i den lovgivning, derfinder anvendelse, sam foreskriver omvendt bevisbymde abler lempebse at' bevisbyrden.127 Hvad angr omfanget at' Rettens prøveisesret har Rdet og Det Forenede Kongerige henvist tilOMPI-dammen, nvnt I prmis 1 ovenfor (prmis 159), til dam afsagt at' Den EuropiskeMenneskerettighadsdamstob den 21. februar 1986 I )ames-sagen (sane A, nr. 98) ag tibgeneraladvakat Jacobs' forslag tiL afgorelse farud for Damstalens dam at' 30. juli 1996, Bosphorus(sag C-84/95, 5mb. I, s. 3953, p s. 3956, punkt 65). Føbgelig her Rdet og Dat Forenede

Kongerige gjort gldende, at Retten kke har kompetence til at stte sin egen bedømrnelse af defaktiske omstndigheder og beviserne vedrørende sagsageren I stedet for Rdets. Dette g1dersrligt for s vidt angr bedømmelsen af de omstndigheder, under hviEke lovgiver kan afgøre,om og hvornr der skal ske ophvelse af restriktive foranstaitninger. I denne henseende har DetForenede Kongerige fremhvet, at de ansvarlige, eftersom de har en vid skonsmargin med hensynhi sikkerhed og terrorisme, som tilfde af en fejivurdering kan have alvorlige konsekvenser, erberattiget til at an199e en konser-vativ synsvinkel ved vurderingen af den risiko, som er forbundetmed drsse konsekvenser. P denne baggrund skal deres afgørelser tillgges en betydeUg vgt 09en vis rbøciighed. Navnlig bør nationale svel som Fatesskabets retsinstanser ikke >fabrikeredares egen mening< med hensyn hi grundlaget for den omhandlede afgørelse.128 Rdet har Jesuden, under henvisnng til sine bemrkninger vedrørende det tredje anbingende,gjort gIdende, at dat har forataget en korrekt bedømmelse af de I Jet foreliggende tiIflderelevante beviser.Rettens bemrkninger129 Dat bemrkes indledningsvis, som svar p sagsøgerens argumentation at indefrysning af midersom den, der er tale oni 1 Jet foreliggende tilflde, er foreskrevet ved by, nemlig resolution 1373(2001) vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsrd og forordning nr. 2580/2001. Desudentilsqtes det med disse foranstaitninger, sledes som Jet fremgr af prambJerne tib disseretsakter, at virkeligggre det lovlige formL at bekmpe terrorisme. Endelig har Sbkkerhedsrdet ipramblen til nvnte resolution 1373 (2001) bekrftet nødvandigheden af I overensstemmelsemed De Forenede Nationers pagt med alle niidler at bekmpe trusler mod international fred ogsikkerhed som folge af terrorhandlinger 09 tilkendegivet, at staterne br suppbere detinternationale samarbejde og trffe yderligere foranstaltnirger, herunder indefrysning af midler,for p deres omrde med able bovlige midler at afvrge09bekmpe flnansiering09forberedelseaf enhver terrorhandling. Medmindre denne bedømmelse, som er bindende for hele Jetinternationale samfund, anfgtes, skal de omhandlede foranstaltninger derfor kvalificeres somnødvendige I at iemokratisk samfund for at opn nvnte ml.130 Herefter er de faktiske og retlige omstndigheder, der kan pvirke anvendelsen af indefrysning a?midler over for en person, en gruppe eller en enhed - som Retten allerede har fastslet I prmis115 og 116 i OMPI-dommer,, nvnt i prmis 1 ovenfor - fastsat I artikel 2, stk. 3, forordningnr. 2580/2001. I henhold til denne bestemmelse udarbejder, reviderer og ndrer Rdet medenstemmighed listen over personer, grupper09enheder, som denne forordning finder anvendelsei overenssten,melse med bestemmelserne i artikeb 1, stk. 4-6, I flles holdning 200 1/931. Denomhandlede liste udarbejdes sledes,ioverensstemmebse med bestemmelserne i artikel 1, stk. 4, Iflles holdning 2001/931, p grundlag af prcise oplysninger eller sagsakter, der viser, at der ertruffet en afgørebse a? en kompetent myndighed over for de ornhandbede personer, grupper ogenheder, hvad enten der er indledt en undersøgelse elber en retsforfOlgelse for en terrorhandlingeller forsøg p at begs, deltage i abler Lette gennemførelsen af en sdan handling, baseret pseriase og trovrdige beviser eller indicier, eller der er afsagt dom for sdanne handlinger. Ved>>kompetent rnyndighed< forsts en judicial myndighed eller, hvor judicielle myndigheder ikke herkornpetence p dat omrde, scm dette stykke dkker, en tilsvarende kornpetent myndighed pdette omrde. Desuden skal navnene p personer09enheder, der er opfDrt p listen i bilaget, Ihenhold til bestemmelserne I artikel 1, stk. 6, I fCles holdning 2001/931 med regelmssigemellemrum eq mindst en gang hvert halve r underkastes en fornyet gennerngang for at sikre, atdat stadig er berettiget at bevare dares navne p listen.131 I prmis 117 i OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor, udledte Rattan af disse bestemmelser,at den procedure, der kan fore til en indefrysning a? midler I medfør a? de relevante bestemmelser,forbøber p sveb nationalt plan som p fllesskabsplan. I første omgang skal en nationalkompetent - I princippet dirnmende - niyndighed trffe en a?gerelse I forhold tll den berørte, deropfylder definftionen I artikeb 1, stk. 4, I flles holdning 2001/93. Hvis der er tale om en beslutningom at indlede undersøgelser eller retsforfølgelse, skal den vre baseret p seriese 09 trovrdigebeviser eller indicier. Derneast skal Rdet med enstemmighed beslutte, em dat vii optage denberørte part p den omtvistede liste, p grundlag af prcise oplysninger eller sagsakter, Jar visar,at der er truffet en sdan afgørelse. Rdet ska) efterfølgende med ragelmssige mellemrum eqmindst en gang hvert halve r sikre sig, at Jet er berettiget at bevare den berOrtes navn p listen.

KontroUen af, at der foreligger en afgørelse fra en national myndighed, der oplylder nvntedefinition, Irerngr at vre en afgørende forudgende betingelse for Rdets vedtagelse af enoprindelig afgørelse om indefrysning a? rnidler, hvorimod kontrollenpnationalt plan af afgerelsensfølger er uomgngelig forbindelse med vedtagelsen a? en efterfOlgende afgørelse om indefrysninga? mid ler.132 I prmis 123 i OMPI-dommen, nvnt prmis 1 ovenfor, henviste Retten desuden til, atforholdet mellem medlemsstaterne og fIlesskabsinstitutionerne I henhold til artikel 10 EF byggerp en gensidig forpigtelse til loyalt samarbejde (jf. Domstolens dom af 1&10.2003, sag C-339/00,Irland mod Kommissionen, Smi. I, s. 11757, prmis 71 og 72 og den den nvnte retspraksis).Dette princip glder generelt, og det finder navnlig anvendelse inden for rammerne afpolitisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (der i almindelighed benvnes retlige ogindre ariliggender* (RIA)) i medfDr af EU-traktatens afsnit VI, der i øvrigt fuldt ud bygger psamarbejdet mellem medlemsstaternc og institutionerne (Domstolens dom a? 16.6.2005, sag C -105/03, Pupino, Smi. I, s. 5285, prmis 42).133 I prmis 124iOMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor, udtalte Retten, at en anvendelse a?ai-tikel 1, stk. 4,i?lIes holdriing 2001/931 og artikel 2, stk. 3, i ?orordning nr. 2580/201 -bestemmelser, som ind?ørr en srlig form for samarbejde mellem Rdet og medlemsstaterne iforbindelse med den flles kamp mod terrorisme - indebrer en forpligtelse for Rdet til videstmuligt omfang at henholde sig til den kompetente nationale rnyndigheds skgn, og, i hvert laid fors vidt scm der er tale om en dømmende myndighed, navnhig hvad angr spørgsmlet om,hvorvidt der foreligger >seriese og trovrdige beviser eller indicier<<, som myndigheden harbaseret sin afgørelse p.134 Det fremgr af det ovenstende, at det, scm sagsgeren med rette har anfort, ganske vist erRdet, der har bevisbyrden for, at indefrysning a? midler, der tilhører en person, en gruppe eller enenhed, er eller forbliver berettiget I henhold til den relevante lovgivning, men genstanden fordenne bevisbyrde er relativt begrnset inden for fllesskabsproceduren for indefrysninga?midler(jf, analogt OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor, prmis 126, vedrørende genstanden forretten til forsvar inden for samme procedure). For s vidt angr en oprindelig afggrelse omindefrysriing a? micller om?atter den i det vsentlige spørgsmlet, cm der foreligger prciseoplysninger eller sagsakter, scm viser, at der er truffet en afggrelse over for den berrte a? ennational myndighed, der opfylder definitionen artikel 1, stk. 4, fIles hodning 2001/931.Desuden omfatter bevisbyrden I tilflde a? en efter?øEgende afgørelse om inde?rysning a? midlerefter en fornyet gennemgang I det vsentlige spgrgsmlet, om indefrysningen a? midler stadig erberettiget, henset til alle relevante omstndigheder i det foreliggende ti1flde, srligt følgerne afnvnte a?gørelse fra den kompetente nationale rnyndighed.135 Endelig fremgr det a? prmis 145, 146 og 151 i OMPI-dommen, nvnt I prnhis I ovenfor, atRdet, for s vidt scm det ikke handler i henhold til en bunden kornpetence i forbindelse med envedtagelse med enstemmighed a? en foranstaitning om inde?rysning a? midler i med?ør a?forordning nr. 2580/2001, har en skønsmssig befgjelse til at bedomme grundene til, at denberørte skal vre genstand for en sdan ?oranstaltning.136 I denne henseende skal det ikke desto mindre prciseres, at det vsentligste hensyn, soni Rdetskal tage I betragtning, nr det skal bedmme, cm indefrysning a? midler, der tilhører en person,en gruppe eller en enhed, er oiler stadig or berettiget, er dets op?attelse og dets bedgmmelse afrisikoen for, at nvnte rnidler, sfremt en sdan foranstaitning ikke trffes, kan anvendestilfinansiering oIler til forberedelse af terrorhandlinger (j?. prmis 129 ovenfor).137 Hvad angr Rettens opgave har den i prmis 159 I OMPI-dommen, nvnt i prmis 1 ovenfor,anerkendt, at Rdet har en vid skønsbefojelse med hensyn til de forhold, derioverensstemmelsemed en 1lles holdning, vedtaget i henhold til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan tagesI betragtning med henbilk p at vedtage gkonomiske og finansiefle sanktioner medfør af artikel 60EF, 301 EF og 308 EF. Denne skønsbeføjolse vedrører srligt dehensigtsmssighedsbetragtninger, som sdanne afgørelser er baseret p&

138 Selv am Retten anerkender, at Rdet har en skønsmargin p omrdet, indebrer dette imidlertidikke, at den skal afholde sig fra at efterprøve denne institutions fortalkning af de relevanteaplysninger. Fllesskabets retsinstanser skal sledes ikke blot tage stilling til den materiellerigtighedatde beviser, der henvises til, oplysningernes trovrdighed og indbyrdes samrnenhng,men ligeledes kontrallere, am disse op!ysninger udgør alle de relevante oplysninger, sam skaitagesibetragtnlng i forbindelse med en bedømmelse af situationen, og am disse oplysninger talertil stOtte for de heraf dragne kankusianer. Inden for rammerne at denne kontral tilkammer detimidlertici ikke Fllesskabets retsinstanser at stte deres eget skn vedrørendehensigtsmssigheden I stedet far Rdets (jf. analogt Domstolens dam af 22.11.2007, sag C-525/04 P, Spanien mod Lenzing, SmL I, s. 9947, prmis 57 og den den nvnte retspraksis).139 Det skal desudan bemrkes, at i ti1flde, hvor en fllesskabsinstitutian rder over en betydeligskOnsbeføjelse, skal der lgges star vgt p kontrollen at averholdelsen at visse garantier medhensyn til den administrative sagsbehandling. Damstolen har sledes prciseret, at disse garantieramfatter kravot am, at den kompetente institution omhyggeligt og upartisk skal undersage allerelevante forhold i den enkefte sag samt begrunde sin beslutning tiistrkkeligt (jt. dommen I sageRSpanien mad Lenzing, nvnt i prmis 138 avenlor, prn1is 58 og den den nvnte retspraksis).140 Inden for rammerne at detto anbningende han sagsegeren anmodet Rotten om at efterprøve, amRdot under de fareliggende omstndigheder ag henset til samtlige relevante oplysninger, sveldam, sam Rdet har gjort gldende, sam dem, organisatianen selv har gjart gldende, havdenimelig grund til I 2007 at vedtage atgarelse 2007/445 i torhald til denne (jf. prmis 119 ovenfor).141 En sdan efterprvelse I lyset at farmlene med den Fovgivning, sam tinder anvendelse (jf. prmis130, 135 og 135 ovenfar), ligger ubestrideligt inden far grnserne at Fllesskabets retsinstansersprøvelsesret med hensyn til en afgørelse am indefrysning af mider truffet I medtør at artikel 2,stk. 3, 1 forordning nr. 2580/2001. Den svarer s3ledes I det vsentlige til prnvelsen af, am derforeligger et benbart urigtigt skøn (jf. OMPI-dornmen, nvnt i prmis 1 aventar, prmis 159).Desuden har hverken Rdet eller Det Farenede Kongerige giant gldende, at en sdan kontrol grud aver grnserne for Rettens prøvelsesret p at omrde sam amrdet far økonamiske ogfinansielle sanktioner, sledes sam den en anerkendt i retspraksis.142 I det foreliggende tiltCde fremgr det at Rdets skrivelse af 30. januar 2007, at den førstemeddelelse ag af den begrundelse, der var vedlagt sam bilag til begge disse skrivelser, at Rdet Idet vsentlige stgttede sig p den amstndighed, at Home Secretarys atgørelse, sam ifOlge Rdetopfyldte definitionen i artikel 1, stk. 4, i tlles holdning 2001/931, stadig var i kraft, selv am denifglge Terrorism Act 2000 kunne vre blevet giant til genstand far en retslig prøvelse (review). Detfremgr endvidere at den tørste meddelelse ag af den begrundelse, der var vedlagt denne sambilag, at Rdet tag hensyn til de bemrkninger, sam sagsageren havde fremsat, ag dediskulperende beviser, arganisationen havde tremlagt for s vidt angr tiden efter 2001, men atdet fandt, at disse ikke begrundede organisationens anmodning am at bilve slettet at denomtvistede liste. Snligt afviste Rdet argumentet am, at det kun or berettiget til at oprethalde enatgørelse am indefrysning at midler, hvis den berørte aktuelt begr eller forsøger at begsterra rha nUll n g e r.143 Retten tinder, henset UI samtlige de relevante aplysninger, der sledes blev taget i betragtning, atRdet havde rimelig grund ag rdede over tilstrkkelige beviser til at vedtage den anfgtedeafgørelse I farhold til sagsgeren, at Rdet ikke toretog et benbart urigtigt skn ved bedømmelsenat disse aplysninger, og at dot dermed I tiJstrkkelig grad har begrundet, at sagsagerens navn blevbevaret p den omtvistede liste.144 Far det tørste forekommer Home Secretarys afgørelse, henset til den relevante nationalelovgivning, sIedes at vre en afgørelse truftet at en kampetent national myndighed, der apfylderdefinitionen I artikel 1, stk. 4, 1 tUes haldning 2001/931. Desuden or denne kvalificening ikkeblevet anfgtet at sagsegeren inden for ramrnerne at den foreliggende sag.145 For det andet og forsvidt angr argumentet am, at den antgtede afgørelse blev vedtaget Iforhold til sagsøgeren p grundlag at belastende dakumenter, sam var blottet for prcision,soriøsitet ag trovrdighed, følger det at de pnincipper, sam der or henvist tU I prmis 133 og 134

ovenfor, at Rdet ikke alene var berettiget ti!1 men endog var forpligtettLIi v!dest niuligt omfang athenholde sig til den kompetente nationale myndigheds bedommelse, bl.a. for s vdt angrspørgsmIet, am der foreligger >>seriose og trovrdige beviser<<, scm dennes afgørelse var baseretp. Denne nationale rnyndighed var ganske vist ikke en dømmende myndighed, men denomstndighed, at dens afgørelse kurine undergives retslig prøvelse, og en sdan enten ikke varblevet foretaget efler ikke havde resufteret en afgørelse til sagscgerens fordel, stillede Rdet i densarnme situation.146 For dot tredje gIder tilsvarende betragtninger som dem, der er fremsatiprmis 145 ovenfor, forargumentet om, at den anfgtede afgørelse blev vedtaget i forhold til sagsøgeren p grundlag ofbelastende dokumenter, som alle vedrørte tiden før 2001, og uden en gennenigang at dodiskulperende dokumenter vedrørende den efterfølgende periode, som sagsøgeren havde fremlagt.Eftersom Home Secretarys afgorelse p ethvert tidspunkt efter 2001 kunne gores til genstand foren retslig prøvelse i herthold til national ret enten direkte of denne afgørelse selv eller indirekte atenhver efterfølgende ofgørelse truffet of Home Secretary med afslag p at tilbagekalde ellerophve den, var det rimeligt af Rdet at lade den omstndighed, at denne afgarelse forsat var ikraft, vre udslagsgivende for dets egen bedømmelse.147 For dot fjerde og for s vidt angr afvejningen of de belastende og diskulperende forhold finderRetten, at Rdet har handLet rimeligt og agtsomt, nr denne institution i en situation som denforeliggende, hvor den kompetente nationale administrative myndigheds afgerelse, samfllesskabsafgarelsen am indefrysning at midler or baseret p, kan vre oiler er genstand forretslig prøvelse i henhold til national ret, principielt har afvist at tage stilling til spørgsmlet, am domaterielle argumenter, som den berørte har fremført til støtte for et sdant ssgsml, ervelbegrundede, før den kender udfaldet af den retsllgo prøvelse. I modsat fold risikerer denbedømmelse, sam Rdet foretager i sin egenskab of politisk og administrativ myndighed, sledes ifaktisk eller retlig henseende at komme I konflikt med den bedømmelse, der foretages af denkompetente nationale ret.148 Endelig for det femte og forsvidt angr argumentet om, at sagsøgeren aidrig or blevet beskyldtfor at have beget nogeri sam heist terrorhandling p Den Europiske Unions omrde, er dettilstrkkeligt at bemrke, at forordning nr. 2580/2001 p ingen mde gør vedtagelsen affallesskabsafgørelser am indefrysning at midler betinget of, at de terrorhandlinaer, der gøresgldende i denne sammenhng, er blevet beget p nvnte omrde. En sdan betingelse yule Iøvrigt vre i strid med nden i og formlet med Sikkerhedsrdets resolution 1373 (2001), hvor deti pramblen bha. hedder: *the principle established by the General Assembly in its declaration ofOctober 1970 (resolution 2625 (XXV)) and reiterated by the Security Council in its resolution 1189(1998) of 13 August 1998, namely that every State has the duty to refrain from organizing,instigating, assisting or participating in terrorist acts in another State or acquiescing in organizedactivities within its territory directed towards the commission of such acts'.149 P denne baggrund skal det fjerde anbringende ikke toges til folge.Om det (emte anbringende vedrorende magtmisbrug el/er magtfordrejning150 Sagsøgeren har gjort gldende, at afgørelse 2007/445 for s vidt angr organisationen blevvedtaget of Rdet under omstndigheder, som indebrer, at der foreligger rnagtmisbrug ellermagtfordrejning. Ifalge sogscgeren havde Rdet p forhnd besluttet fortsat at lade organisationenvre opført p den omtvistede liste, p trods at de omstndigheder, sam frikendte denfuldstndigt siden 2001, alone at don grund, at det ønskede at imødekomme det nuvrendeiranske styre.151 1 denne henseende har Dornstolen og Retten gentagne gongo fastslet, at en retsakt kun orbehftet med magtfordrejning, sfremt det p grundlag af objektive, relevante og samstemmendeindicier fremgr, at den m antages at vre truffet udelukkende eller dog i det mindsteovervejende for at forfølge andre forml end dem, der er angivet, oiler for at omg enfremgangsmde, der srligt er fastsat ved traktaten for at im0deg konkret foreliggendevanskeligheder (jf. Domstolens dom of 14.12.2004, sag C-210/03, Swedish Match, Sml. I,

s. 11893, prmis 75, og Rettens dam af 13.1.2004, sag T-158/99, Thermenhotel Stoiser Franzm.fl. mod Kommissionen, SmI. TI, s. 1, prmis 164 og den den nvnte retspraksis).152 I det foreliggende tiIfIde fremviser ingen af sagens akter noget indicium, son kan bekrfte denantagelse, at den procedure, der førte til vedtagelsen af afgorelse 2007/445, blev gennemført medet andet m for øje end at bekmpe terrorisme og finansiering herf. SrIigt er sagsøgerensbeskyidning om, at nvnte afgørelse blev truffet i farhold UI organisationen alene med det formIat imødekomrne det nuvrende iranske styre, et resultat af en tnkt beskydning og ikkeunderbygget of noget objektivt indicium.153 P denne baggrund skal dot femte anbringende ikke tages UI fglge.154 Do ingen af de af sagsøgeren pberbte anbringender til støtte for pstanden om annullation afafgorelse 2007/445 tages til følge, skal Rdet frifindes for s vidt angr denne pstand.Om pâstanden am annullation af afgorelse 2007/868Parternes argumenter155 Ved skrivelse indleveret til Rettens Justitskontor den 11. januar 2008 har sagsøgeren gjortgIdende, at de anbringender, som dot bar pberbt sig til stOtte for pstanden om delvisannullation f afgørelse 2007/445, tUlige er relevante I forbindelse med pstanden om delvisannullation of afgørelse 2007/868.156 Sagsageren bar frenihvet, at POAC er den srdomstoI, som Det Forenede Kongeriges panlamenthar nedsot med henbllk p at trffe afggrelseisager anlagt til prøvelse af afgOrelser am forbudeller afslag p at ophve forbud mod orgonisationer, der of Home Secretory anses for at vreterrororganisationer.57 I sin afgørelse of 30. november 2007 kvalificerede POAC Home Secretarys afgørelse of 1.september 2006 med afslag p at ophve forbuddet mod sagsegeren sam terrororganisation (jf.prmis 22 ovenfar) sam >perverse<< (fejlagtig). Denne ret afviste endvidere at give HomeSecretary tilladelse til at ivrksette appel af dennes afgørelse for Court of Appeal. Desuden yuleHome Secretary inden for rammerne af en sdan appel for Court of AppeaL ikke vre berettiget tilat bestride POAC's konstateringer af de faktiske omstndigheder.158 I det foreliggende tiIfIde bar POAC undersøgt do - fortrolige og ikke-fortrolige - beviser, somHome Secretory bar frem(agt, ag har for lukkede dgre afhørt dot vidne. sam var indkaldt p vegneof Home Secretary. POAC's konstateringer af de faktiske omstndigheder godtgjorde, at alle defaktiske oplysninger, som blev fremdraget at sagsøgeren under den procedure, der fOrte tilvedtagelsen af afgørelse 2007/445, var korrekte, og at dor ikke eksisterede naget faktisk grundlagfor at hvde, at sagsegeren stadig van en terrororganisation. Dot samme gIder for s vidt angrvedtagelsen at afgOrelse 2007/868.159 Sagsogeren bar derfor bebrejdet Rdet at have vedtaget afgørelse 2007/868 p et tidspunkt, hvordet havde kendskab UI ikke blot POAC's afgøreLse 09 konstateringer of de faktiskeomstndigheder, men ogs POAC's afsLag p at give Home Secretary tilladelse til at ivrkstteappel for Court of Appeal og det ordvolg, hvormed dette afslag var formuleret.160 Sagsogeren han anført, at Home Secretary ganske vist har indgivet en ny begring til Court ofAppeal am tilladelse til at ivrkstte appel af POAC's ofgøreLse, sledes som den or berettiget UI,men ikke desto mindre er afgørelse 2007/868 for s vidt angr sagsogeren udelukkende baseret pHome Secretarys afgorelse of 28. marts 2001, og den tager p ingen made hensyn til POAC'safgørelse.161 Ifolge sogsegeren visor disse omstndigheder, at afgørelse 2007/868 or kiart fejlagtig, og at denherudover er behftet med magtfordrejning for s vidt angr sagsøgeren.

162 I de bemrkninger, som Rdet indleverede til Rettens .lustitskontor den 15. januar 2008, afholdtdet sig fra at fremkomme med komrnentarer vedrørende relevansen of POAC's afgørelse fornrvrende sag.163 Under retsrnødet anførte denne institution under henvisning til de konstateririger a? de faktiskeforhold, sam POAC havde foretaget, at det, selv cm disse skulle onses for rigtige og for at give atkorrekt samlet billede, alligevel var rimehgt at anse sagsøgeren for at vre involveret Iterrorhondlinger I forordning nr. 2580/2001's forstand, og at indefrysningen a? organisationensmidler derfor stadig var berettiget. Rdet gjorde desuden gFdende, at det, selv oni det havdetaget hensyn tU Home Secretarys begring am at f tilladelse fra Court of Appeal til at ivrkstteappal of POAC's afgirelse, ikke blot havcle besluttet at afvente udfaldet af derine sag, før detforetog en fornyet bedømmelse a? sags1gerens situation.164 I sine bemrkninger indleveret til Rettens Justitskontor den 16. januar 2008 har Komniissionengjort gldende, at det er for tidligt p nuvrende tidspunkt at udlede konsekvenser pfIlesskabspIan af POAC's afgorelse. Ifolge Kommissionen skal Court of Appeals afgørelsevedrørende Home Secretarys begring om tilladelse til at ivrkstte appel afventes, og derefterskal givet fald udfaldet of en eventuel appel for Court of Appeal afventes, sarnt udfaldet a? eneventual yderligere appe for House of Lords, før det afgores, om nvnte afgørelse skal haveindflydelse p Iovligheden af de afgoreJser, sorn ervedtaget p fIlesskabsplan.165 Det Forenede Kongerige har i sine bemrkninger indleveret til Rettens Justitskontor den 15.januar 2008 henvist til, at Home Secretarys afgørelse a? 28. marts 2001 under alleomstndighecIer stadig er i kraft. Denne afgorelse udgør sIedes et tiIstrkkeligt retligt grundlogfor Rdets vedtagelse af afgoreise 2007/868 i forhold til sagspgeren. Dat Forenede Kongerige hartillige anført, at POAC's afgørelse i medfør of Section 6(3) i Terrorism Act 2000 ikke forpligterHome Secretary til at slette sagsogeren of den nationale liste, der svarer til den liste, som Rdethar opstillet fr samtlige appelmuligheder er udtømt, herunder mulighaden for appal tIl House ofLords.166 ISitinterventionsindrg har Det Forenede Kongerige desuden anført, at Rdet vedtog afgorelse2007/868 med kendskab til POAC's afgorelse og Home Secretarys efterfolgende beslutning om ativrksatte appel a? denne afgorelse. Den mundtlige forhandling for Court of Appeal vedrørendesvel begringen cm tilladelse til at ivrkstte appel scm med hensyn til sagens realitet fandtSted den 18-20. februar 2008.Rettens bemrkninger167 Inden for rammernea?pstanden om delvis annullation of ofgerelse 2007/868 har parternesargumentation i det vsentlige drejet sig om relevansen of POAC's afgørelse, nvnt i prmis 22ovenfor, for Rettens legalitetskontrol i det foreliggende tilfIde.158 Ved defoe afgOrelse har POAC navnhig kvalificeret Home Secretarys konklusion I afgorelsen of 1.september 2006 med afslag p at opheve forbuddet mod sagssgeren, hvorefter denne stadig pdette tidspunkt var en organisation *involveret i terrorisme<< (concerned in terrorism) i denforstand, hvori dette udtryk er anvendt i Terrorism Act 2000, scm *perverse. Dette skal forstssIedes, at ingen fornuftig person ifølge POAC's bedgmmelse vifle have kunriet n frem til en sdankonklusion, og at en hvilken sam heist fornuftig person derimod yule vre net frem til denmodsatte konkiusion p grundiag af de oplysninger, som Home Secretary rdede over.169 I denne henseende har POAC sammenfattet sine overordnede konstateringer of de faktiske forholdog de retlige konkiusioner, den har udledt hera?, i punkt 347-349 1 sin afgoreise, som ?ølger:*347. [..] Vi skal undersøge alt dat materiale, scm var eller med rimelighed kunne have vret UI[Home Secretarys] rdighed, med henblik p at ?astsl, om PMOI var, eller [Home Secretary] reeltkunne have troet, at organisationen var involveret I terrorisme. Vi har underkastet alt detteniateriale den indgende gennemgang, scm vi, som anført, anser for at vre en passendestandard for vores bedemmelse.

348. Vi har allerede udføriigt redegjort for yore konklusioner med hensyn til det fremlagtemateriale. Efter vores opfattese fører en indgknde gennemgang af materialet uomgrigeligt tilfølgende konklusion:348.1. Med eventuel undtagelse of den enkeltstende tvivlsomme hndeJse i maj 2002 har PMOIikke vret involveret i terrorhandlinger i Iran eller andre steder siden august 2001.348.2.Selvom PMOI p et tidspunkt havde en miiitr kommandostruktur i Iran, viser materialet,at en sdan struktur (senest) ved udgangen af 2002 ikke Ingere eksisterede.348.3. Selv am de tre rapporter i 2002 kunne anses for at forherlige [terrorisme], som omhandlet iSection 3(5)c i [Terrorism Act 2000], var al sdan aktivitet indstillet senestiaugust 2002.348.4. I maj 2003 blev PMOI afvbnot.348.5. Der er ikke noget materiale, son-i viser, at PMOI har skaffot sig oiler forsøgt at skoffe sigvben oiler p anden m&Ie rekonstruere nogen militr kapacitet p trods af, at de var istand UI det efter maj 2003.348.6. Endvidere er der ikke noget materiale, som tyder p, at PMOI her forsøgt at rekruttere ellertrne medemmer til militre handlinger eller terrorhandlinger.Kort segt or der ikke noget bevis for, at PMOI p noget tidspunkt siden 2003 har forsøgt atgenskobe nogen form for struktur, som vii kunne udføre eller sttte terrorhandlinger. Der er ikkenoget bevis p forsøg p at >>torberede sig p terrorisme. Der or ikke noget bovis p tiiskyndelseof andre til at begs terrorhandlinger. Der or holler ikke noget materiale, som giver noget grundlagfor at ontoge, at PMOI >p anden mde[var]involveret i terrorisnie<< p tidspunktet for afggrelseni september 2006. Med hensyn til perioden efter maj 2003 ken den ikke dkkende betegnes som'ren inaktivitet< sam anført a? [Home Secretary] i afgørolsesskrivelsen. Materialet viste, at holemilitrapparatet ikke lngere eksisterede, hverken Irak, Iran eller andre steder, og at PMOIikke havde gjort noget forsøg p at genetablere det.• 349. Under disse omstndigheder er den eneste overbevisning, en fornuftig beslutningstager reeltkunne vre net frem til, vre sig i september 2006 oIler p et senere tidspunkt, at PMO1 ikkelngere opfylder nogen a? de nødvendige kriterier for at oprethoide forbuddet imod organisationen.Med andre ord er PMOI p grundlag at det fremlagte materiale ikke involveret i terrorisme og vardet heller ikke i september 2006.<170 A? de navnhig i prmis 130-139 ovenfor anførte grunde finder Retten, at POAC's afgørelse er ofvasentlig betydning for nrvrende sag.171. Der er sledes tale om den første afgørelse truffet af en kompetent dømniende myndighed,hvorved der tages stilling til iovligheden I henhoid til gIdende national ret a? Home Secretarysafslag p at tilbagekalde sin afgreIse of 28. marts 2001, p grundlag of hvilken Rdet vedtogsveI den oprindelige afgorelse am indefrysning af midler sam afle do følgende ofgørelser tU ogmed afgorelse 2007/868.172 POAC's afgørelse or sIedes ubestrideligt en af fglgerne p nationalt plan of Home Secretarysafgorelse of 28. marts 2001.173 Retten har allerede fastslet, at kontrol a? sdanne følger or uomgngeIig i forbindelse medvedtogolse a? en efterfOlgende afgørelse am indefrysning a? midier (jf. prmis 131 ovenfor).174 Med hensyn til,ihvilket omfang Rdet har heft kendskab til POAC's ofgørelse og her taget hensyntil denne i forbindelse med vedtagelsen of afgørelse 2007/868, fremgr det a? denne institutions ogDet Forenede Kongeriges forkiaringer samta?de dokumenter vedrørende denne procedure, somdisse porter har fremlagt p foranledning af de of Rotten trufne foranstaltninger med henblik psogens tiIretteIggelse, at:

Det Forenede Kongeriges reprsentont den 13. november 2007 mundtligt oplystemedlemmerne af Rdets arbejdsgruppe vedrørende flles holdning 2001/931 (herefter >>FH931-arbejdsgruppen<<) om, at POAC vflle trffe afgreIse sagen vedrørende sagsogeren den30. november 2007, og at Det Forenede Kongerige vifle tage stilling til sin hoidningvedrørende forbuddet mod den berørte p grundlag of denne afgorelse- Det Forenede Kongerige den 3. december 2007 vd e-mail oplyste det portugisiskeformandskab for Rdet cm POAC's afgorelse, idet det gay formandskabet et resumé af denneatgørelse og opfordrede det til at gøre sig bekendt med afgørelsen p det websted, hvor denvar tUgngelig, samt meddelte dette sin hensigt cm at tage sporgsmIet op ved FH 931-arbejdsgruppens nste mødeDet Forenede Kongerige den 4. december 2007 ved e-mail oplyste det portugisiskeformandskab om, at Home Secretary kiart hovde tilkendegivet, at man ville forsoge at ftilladelse til at ivrkstte oppel a? POAC's afgørelse; Det Forenede Kongerige forventede, atafgorelsen vedrørende derine tilladelse yule blive truffet inden den 17. december 2007; itil1lde of, at tilladelsen blev givet, ville den mundtUge forhandling vedrørende appellen forCourt of Appeal finde sted i de førstc mneder at 2008; i den samme e-mail foreslog DetForenede Kongerige, at Den Europiske Union ikke foretog sig yderligere med hensyn tilsp0rgsmlet, cm sagsøgerens navn skulle bevares p den omtvistede liste, før appelsagen IDet Forenede Kongerige var blevet fort til ende, og prciserede, at forbuddet modsagsøgeren I Det Forenede Kongerige yule forblive i kraft i dette tidsrumen kopi a? den skrivelse, scm sagsøgeren den 5. december 2007 hovde stilet til Rdet medhenbllk p at blive slettet af den omtvistede liste, henset til POAC's afgorelse (jt. prmis 23overifor), samt en kopi a? POAC's afgorelse den 6. december 2007 blev fremsendt af Rdetsgeneralsekretariat til medlemsstaternes delegationer RdetFH 931-arbejdsgruppen den 12. december 2007 holdt et møde med det forml at forberedevedtagelsen f afgorelse 2007/868; folge mDdets >arbejdsresuftat<, som blev fremsendt afRdets generalsekretariat til medlemsstaternes delegationer i Rdet den 20. december 2007,blev nvnte arbejdsgruppe informeret of Det Forenede Kongeriges delegation om POAC'safgorelse; Det Forenede Kongeriges delegation informerede ligeledes de andre delegotionercm Home Secretarys hensigt cm at ivrkstte appel of denne afgørelse og forkiarede dem,at Home Secretary havde til hensigt at indgive begring cm tilladelse hertil direkte til Courtof Appeal, sfremt POAC selv afslog at give denne tilladelseRdets generalsekretariat den 17. december 2007 fremsendte et udkast tul afggrelse og etudkast til flles hoidning, scm afspejlede resultaterne af FH 931-arbejdsgruppens møde, tilgruppen of udenrigsrder; sagsøgerens navn var opfOrt p de lister, der var vedlagt scmbilag til disse udkast; samme dag godkendte gruppen of udenrigsrder disse udkast ogopfordrede Coreper til at anbefale Rdet at vedtage udkastene; fclgeskrivelsen hvoraf disseomstndigheder fremgik (følgeskrivelse I/A), blev fremsendt af Rdets generalsekretariat tilCoreper den 18. december 2007Coreper den19.december 2007 tultrdte de omhandlede anbefalingerDet Forenede Kongerige den 19. december 2007 ved e-mail oplyste det portugisiskeformandskab, Rdets generalsekretariot og medlemsstaternes delegationer, som udtrykkeligthavde anmodet herom, om, at POAC havde givet afslag p3 at give den tilladelse til appel,scm Home Secretary havde anmodet cm; Det Forenede Kongerige tulføjede, at HomeSecretory havde til hensigt at anmode Court of Appeal ciii samme tilladelse, uden at detkunne oplyse, hvorn3r denne yule tr1fe afgorelse med hensyn til denne anmodning.175 P3 denne baggrund vedtcg R3det den 20. december 2007 afqorelse 2007/868.176 Med hensyn til angivelsen of de specifikke og konkrete grunde til, at R3det efter fornyetgennemgang var a? den opfottelse, at indefrysningen of sagsøgerens midler stadig var berettiget,

som udgør kernen i den begrundesespUgt, der phviler denne institution i forbindelse medvedtagelsen at' en efterfalgende afgørelse am indefrysning at' midler (jf. OMPI-domrnen, nvnt iprmis 1 ovenfor, prrnis 143 og 144), fremgr det af fremstillingen at' de t'aktlskeomstndgheder i prmis 28 og 2g ovenfor, at Rdet den anden meddelelse tilkendegav, at degrunde til at bevare sagsggerens navn p den omtvistede liste, sam tidlgere var blevet meddeltden berørte ved den første medd&else, stadig var gyldige. Den begrundelse, som var vedlagt denanden meddeleJse scm biJag, var i øvrigt fudstndigt identisk med den, der var vedlagt den førstemeddelelse. Med hensyn tiJ POAC's afgOrelse begrnsede Rdet sig til i den anden meddelelse atanføre, at Home Secretary havde sagt at ivrkstte appel at' denne (>the Council notes that theUK Home Secretary has sought to bring an appeakc).177 Henset UI samtlige relevante oplysninger, der t'oreI p tidspunktet for vedtagelsen at' afgarelse2007/868, og henset til de srIige omstndigheder i det foreliggende tilfIde, finder Retten, atdenne begrundelse er kiart utiLstrkkeIig til lovmedholdeligt at begrunde, at indefrysningen afsagsegerens midler opretholdes.178 For det første gør nvrite begrundelse det ikke muligt at erkende,. I hvilket omfang Rdet faktiskbar taget hensyn til POAC's afgørelse, sledes scm det var t'orpligtet til (jt'. prmis 173 ovenfor).179 For det andet fremgr det ikke at' denrie begrundelse, af hvflke specit'ikke og korikrete grundeRdet p trods at' de endelige og uanfgteIige konstateringer at' de faktiske omstndigheder, samPOAC har foretaget, og de strange retlige konklusioner, sam denne ret bar udledt hera? for s vidtangr Home Secretary, var af den opfattelse, at dat stadig var berettiget at lade sagsøgeren vreapfgrt p den omivistede lista, henset til de samme omstndigheder, sam havde udgjortgrundlaget for POAC's afgørelse (jf. analogt Damstoiens dam at' 17.1.1995, sag C-360/92 P,Publishers' Association mod Kommissionen, Smi. I, s. 23, prmis 39-44).180 Dette gør gig srlrgt gLdende henset til POAC's konklusion, hvorefter den eneste c'varbevisning,en fornuftig beslutningstager reelt kunne n frern til fra september 2006, var, at sagsageren ikkeopfyldte nogen at' de kriterier, som krvedes opfyldt far at begrunde, at organisationen fortsa: varforbudt som en terrororganisation, eller med andre ord, at den siden dette tidspunkt kke lngerehavde vret involveret i terrorisme. Under disse onistndigheder phvi1ede deL i det mindsteRdet at tage sin bedømmelse af spørgsmJet cm, hvorvidt der forel en afgt,relse truffet af enkompetent national myndighed, sam var baseret p seriøse09trovrdige indicier<idenforstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 1, stk. 4,it'lles holdning 2001/931, op til t'ornyetovervejelse.181 Under retsmødet anstrengte Rdet sig for at rde bad p denne klart utilstrkkeIige begrundelse,idet det ved hjIp at' eksenipler gjorde gldende, at det, selv p grundlag at' de faktiskeomstndigheder, scm POAC havde konstateret, var rimeligt p tidspunktet for vedtagelsen afafgorelse 2007/868 at anse sagsogeren for at vre involveret i terrorhandlinger i den forstand,hvori dette udtryk er anvendtiforcrdning nr. 2580/2001, og at indet'r-ysningen folgelig stadig varberettiget (jt'. prmis 163 ovenfor).182 I denne henseende skal der imidlertid henvises til, at begrundelsen for en retsakt I princippet skalmeddeles den berrte part samtidig med den bebyrdende retsakt, 09 at manglen p begrundelseeller en kiart utilstrkketig begrundelse ikke kan afhjlpes gennem den omstndighed, at denberørte part erfarer grundene til retsakten under sagen t'or Fllesskabets retsinstanser (jt'. OMPI-dommen, nvnt I prmis 1 ovent'or, prmis 139 og den den nvnte retspraksis).183 For det tredje finder Retten, at det, selv am Rdet ganske vist kunne tage hensyn til, at derfandtes retsmidler til provelse af POAC's afgørelse, cg Home Secretarys t'aktiske udnyttelse heraf,ikke var tiIstrkkeligt for Rdet at anføre, at Home Secretary havde sggt at ivrkstte appel, forat blive t'ritaget for specifikt at tage hensyn til de endelige09uanfgtelige konstateringer at' defaktiske omstndigheder, som POAC havde t'oretaget, samt de retlige konsekvenser, sam POAChavde udledt heraf.184 Dette gIder s meget desto mere, dels eftersom POAC, den kompetente dammende myndighedmed henblik p kontrol af lovligheden at' Home Secretarys retsakter, havde kvalificeret dennes

afslag p at ophve forbuddet mod sagsogeren sam >farnuftsstridigt< og *fejIagtigt<, delseftersom Rdet p tidspunktet for vedtagelsen af afgørelse 2007/868 var blevet informeret amPOAC's afslag p at give Home Secretary tilladelse til at ivrkstte en sdari appel samt ambegrundetsen for dette afslag, nemlig at ingen af de af Home Secretary fremsatte argumenterifølge POAC havde nogen rimelig chance foratblive taget til folge for Court of Appeal.185 Sammenfattendo fastslr Retten, henset UI samtlige relevarite oplysninger og do srIigeomstndighederiden foreliggende sag, at oprethaldelsen af indefrysningen af sagsogerens midlerI medfr af artikel 1 I afqørelse 2007/868, sammenhaldt med punkt 2.19 i listen i bilaget til denneafgorelse, under kategorien >Grupper 09 enheder, ikke er tilstrkkeligt begrundet.186 Denne konstatering kan kun fore til annullation af disse bestemmelser, for s vidt sam de vedrørerSagsDgeren.187 Herudover kan ingen af do anbringender, som sagsogeren har pberbtsig,danne grundlag fororganisationens pstand am annullatian, for s vidt angr denne, af de ovrige bestemmelser Invnte afgørelse, herunder dens artikel 2, I medfOr at' hvilken afgørelse 2007/445 ophves.Sagens omkostninger188 I henhold UI procesreglementets artikel 87, stk. 3, kan Retten fordele sagens ornkostninger ellerbestemme, at liver part skal bre sine egne omkostninger, hvis liver at' parterne henholdsvis taberoiler vinder p et eller flere punkter, eller hvor der fareligger ganske srIige grunde. Under de isagen foreliggende amstndigheder bestemmes, at Rdet ud over at bre sine egne omkostningerskal betale en tredjedel at' sagsagerens omkostninger.189 1 henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 4, første afsnit, brer medIemssater 09institutiorier, der or indtrdt i en sag, deres egne arnkasthinger.P grundlag af disse prmisser udtaler og bestemmerRETTEN (Syvende Afdeling):1) Râdet for Den Europiske Union frifindes for sâ vidt angAr pAstanden omannullation af Râdets afgoretse 2007/445/EF af 2& juni 2007 om gennemførelse afartikel 2, stk. 3,iforordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktiveforanstaitninger mod visse personer og enheder med henblik pa at bekmpeterrorisnie og cm opheveIse af afgørelse 2006/379/ EF og 2006/1008/EF.2) Artikel I i Râdets afgørelse 2007/868/EF af 20. december 2007 om gennemførelseaf artikel 2, stk. 3,iforordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktiveforanstaitninger mod visse personer og enheder med henblik pa at bekmpeterrorisme og om ophveIse af afgørelse 2007/445/EF og punkt 2.19ilistenIbilaget til denne afgorelse annulleres, for sâ vidt som de vedrører People'sMojahedin Organization of Iran.3) Radet frifindes for sâ vidt angâr pâstanden om annullation af de øvrigebestemmelser i afgØrelse 2007/868, for sa vidt scm de vedrorer People'sMojahedin Organization of Iran.4) Radet brer sine egne omkostninger og betaler desuden en tredjedel af People'sMojahedin Organization of Irans omkostninger.5) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Kommissionen for DeEuropiske Fellesskaber og Kongeriget Nederlandene brer deres egneomkostninger.