PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2849 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

30. januar 2008

FVM 499

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18. februar 2008

____________________________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet: ”Forberedelser til

”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik”

- Drøftelse

KOM (2007) 722

Side 3

GMO’er:

a) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-

holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON863xNK603-majs

(MON-ØØ863-5xMON-ØØ6Ø3-6) under Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1829/2003.

KOM (2007) 814

Side 11

b) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-

holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret MON863xMON810-majs

(MON-ØØ863-5xMON-ØØ81Ø-6) under Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) Nr. 1829/2003.

KOM (2007) 815

Side 16

c) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der inde-

holder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

MON863xMON810xNK603-majs (MON-ØØ863-5xMON-ØØ81Ø-6xMON-ØØ6Ø3-

6) under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003.

KOM (2007) 816

Side 21

d) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af foder, der er fremstil-

let af genetisk modificeret kartoffel linje EH92-527-1 (BPS-25271-9), og til utilsigtet og

teknisk uundgåelig forekomst af kartoflen i fødevarer og andre foderprodukter i henhold

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003.

KOM (2007) 813

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

e) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter indeholden-

de, bestående af eller fremstillet af genetisk modificeret majs linje GA21 under Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede føde-

varer og foder

KOM (2008) 47

Side 31

Vedtagelse

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fæl-

les markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår de nationale mælkekvoter

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 802

Side 36

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fæl-

les markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 854

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 18. februar 2008

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og til Rådet: ”Forbere-

delser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik”

KOM (2007) 722

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 10. januar 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen præsenterede på rådsmødet den 26.- 27. november 2007 sin meddelelse om sund-

hedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. På rådsmødet den 21. januar 2008

havde Rådet en overordnet drøftelse af Kommissionens meddelelse om forberedelse af sundheds-

tjekket. Drøftelserne fortsætter på flere niveauer frem til rådsmødet i februar, hvor Rådet igen skal

drøfte meddelelsen. Konkrete forslag forventes fremlagt i maj 2008. Det forventes, at sundhedstjek-

kets initiativer vil gælde for perioden 2009 til 2013 og sundhedstjekket forventes brugt til at justere

centrale elementer i anvendelsen af enkeltbetalingsordningen samt justere finansielle aspekter i

forbindelse med såvel markedsordningerne som landdistriktsforordningen.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 20. november 2007 en meddelelse om sundhedstjekket af 2003-

reformen af den fælles landbrugspolitik. Meddelelsen er fremsendt på dansk den 26. november

2007.

Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i maj 2008. Forslag forventes vedtaget i efteråret

2008 under det franske formandskab med henblik på ikrafttræden januar 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. februar 2008 med

henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles landbrugspolitik og ikke om forslag til

konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

I forbindelse med reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 blev det besluttet, at der i 2008 på flere

områder skulle udarbejdes evalueringer og konsekvensanalyser med henblik på revision af refor-

mens elementer. Kommissionen har siden udvidet revisionsklausulerne til et generelt ”sundheds-

tjek” af den fortsatte reform fra 2003.

Der er ikke lagt op til, at resultatet af sundhedstjekket vil være en ny grundlæggende reform, men

derimod en gennemgang af, hvorvidt der er forhold i EU´s landbrugspolitik, som fungerer uhen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sigtsmæssigt, med henblik på evt. ændringer af disse politikker. Beslutninger truffet indenfor sund-

hedstjekket forventes at gælde for perioden frem til 2013.

I det følgende vil indholdet af Kommissionens meddelelse blive beskrevet:

Det fastslås indledningsvist, at den fælles landbrugspolitik (CAP’en) har ændret sig radikalt gennem

de seneste 15 år. Med reformen i 2003 blev afkoblede direkte betalinger indført via enkeltbetalings-

ordningen i de fleste sektorer (søjle I), og landdistriktspolitikken (søjle II) blev styrket. Processen

fortsatte med reformer af sukker og frugt og grønt og pågår lige nu på vin.

Kommissionen finder det nødvendigt at evaluere CAP’ens instrumenter for at teste, om de virker,

som de skal, og for at fastslå, hvilke justeringer der skal foretages for at nå de erklærede mål, og at

tilpasse CAP’en til nye udfordringer.

På den baggrund er Kommissionens formål med sundhedstjekket at undersøge følgende tre spørgs-

mål:



Hvordan kan enkeltbetalingsordningen gøres mere effektiv og enklere?

Hvordan kan markedsstøtteinstrumenterne, der oprindeligt var udtænkt til et fællesskab med

seks medlemslande, ændres, så de fortsat er relevante i en stadigt mere globaliseret verden

og et EU med 27 medlemslande?

Hvordan klarer vi nye udfordringer som klimaændringer, biobrændstoffers tiltagende betyd-

ning og vandforvaltning og løser bestående udfordringer som faldende biodiversitet ved at

tilpasse os nye risici og muligheder?



1. Status over gennemførelsen og forenklingen af enkeltbetalingsordningen

Forenkling af enkeltbetalingsordningen

Medlemslandene i EU-15 skulle gennemføre enkeltbetalingsordningen senest i 2007. De kunne an-

vende en historisk model eller en regional model, eller en blanding af de to. Det individuelle støtte-

niveau baserer sig i begge modeller på tidligere priskompensationer, og efterhånden vil det blive

vanskeligere at retfærdiggøre støtteforskellene, særligt i den historiske model. Derfor bør medlems-

landene have mulighed for at tilpasse deres model til en mere ensartet sats i perioden 2009 - 2013.

De nye medlemslande kan anvende SAPS (den forenklede generelle arealbetaling) indtil udgangen

af 2010 (Bulgarien og Rumænien til 2011). Det bør overvejes, om medlemslande, der anvender

SAPS, skal have lov til at fortsætte hermed frem til 2013.

Kommissionen foreslår, at der i sundhedstjekket laves ændringer og forenklinger af systemet uden

at ændre ordningens fundamentale struktur (fx bagatelgrænser).

Præcisere anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse

Krydsoverensstemmelse er og skal fortsat være et essentielt element i CAP’en. Men der er behov

for forenkling. Forenklingsprocessen er allerede påbegyndt, men skal videreføres. Krydsoverens-

stemmelsessystemet skal være et nyttigt værktøj og afbalanceret i forhold til omkostningseffektivi-

tet. Sundhedstjekket skal på den baggrund sanere krydsoverensstemmelsesordningen således, at be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelser, som ikke har direkte relevans for formålet med krydsoverensstemmelse, afskaffes, lige-

som nye og mere relevante bestemmelser kan tilføjes.

Delvis koblet støtte

Bevægelsen mod fuld afkobling bør videreføres. De seneste reformer gør delvis koblet støtte mindre

og mindre relevant. Dette gælder særligt den vegetabilske sektor. Delvis koblet støtte kan dog fort-

sat være relevant i nogle regioner, hvor produktionen generelt er lille, men økonomisk eller miljø-

mæssigt betydningsfuld (fx ammekøer i områder med ekstensiv oksekødproduktion). Fastholdelse

af delvis koblet støtte skal vurderes i en regional kontekst og Kommissionen foreslår derfor en ”ca-

se-by-case” analyse, hvor potentielle risici ved fuld afkobling og mulige alternativer udpeges.

Øvre og nedre støttegrænser

Kommissionen foreslår, at muligheden for at indføre afgrænsninger af støtten overvejes.

I relation til det øvre niveau (capping) nævner Kommissionen en model, hvor støtteniveauet grad-

vist nedsættes i takt med, at den samlede direkte støtte til den enkelte landmand stiger. I en fodnote

nævnes som eksempel på en model, der lægger op til, at udbetalinger der overstiger 300.000 euro

pr. år, vil blive reduceret med 45 pct. af den del af udbetalingen der overstiger 300.000 euro. Den

del af udbetalingen der ligger mellem 200.000 og 300.000 euro, vil blive beskåret med 25 pct. En-

deligt vil udbetalinger mellem 100.000 og 200.000 euro blive beskåret med 10 pct. af den del, der

ligger i dette interval. Grænserne skal tage hensyn til, at den økonomiske bæredygtighed for store

landbrug bevares. Endvidere skal omgåelse via opsplitning hindres.

Den nedre bagatelgrænse kan etableres enten som et minimumsniveau for udbetalinger og/eller via

en forøgelse af det gældende minimum arealkrav. De opnåede besparelser i et medlemsland foreslås

anvendt til at håndtere nye udfordringer, især i regi af en revideret art. 69 i forordning (EF) nr.

1782/2003.

2. Udnyttelse af nye muligheder og bedre markedsorientering

Intervention og udbudsstyring

Kommissionen vurderer, at det globaliserede marked og et EU på 27 medlemslande gør det nød-

vendigt at se på de resterende instrumenter fra den ”gamle” fælles landbrugspolitik (fx kvoter, in-

tervention, prisstøtte og eksportrestitutioner). Det er yderligere aktuelt som følge af de aktuelle

markedsudsigter, som er særligt favorable for korn og mejeriprodukter. Kommissionen vil se på, om

de eksisterende instrumenter tjener et gyldigt formål, om interventionssystemet skal erstattes af et

sikkerhedsnet, eller om det blot hæmmer landbrugets tilpasning til markedssignaler.

Intervention af korn

Som følge af en nylig rådsbeslutning (for majs) er Kommissionen i gang med en analyse af inter-

ventionsordningen på korn. Det kan forekomme relevant at overføre majsmodellen, hvor interventi-

onsloftet er nulstillet men ikke afskaffet, til andre former for foderkorn. Det voksende marked for

biobrændstoffer og den stigende efterspørgsel på korn inddrages også.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtagning: afskaffelse af udbudsstyring og forøgelse af miljøfordele

Udtagning blev indført som et produktionsbegrænsende instrument. Som følge af markedsudviklin-

gen og indførelsen af enkeltbetalingsordningen er dette ikke længere aktuelt. Kommissionen finder,

at markedssituationen betinger, at udtagningskravet bør ophæves.

De opnåede miljøfordele ved udtagningsordningen skal dog bevares og øges. Det kan fx ske via lo-

kale foranstaltninger under landdistriktspolitikken, fx miljørelateret braklægning, beskyttelse af

bræmmer, skovrejsning og foranstaltninger knyttet til tilpasning til klimaforandringer, som fx bio-

diversitetskorridorer.

Forberedelse af en ”blød landing” af udløbet af mælkekvoterne

Mælkekvoterne udløber den 31. marts 2015. Det skal derfor overvejes, om der skal træffes foran-

staltninger og i givet fald hvilke, for at sikre en smidig overgang til udløbet.

En gradvis kvoteforhøjelse kan i den sammenhæng være den bedste form for ”blød landing”.

Kommissionen vil lave en analyse, der skal vise, hvilke virkninger kvoternes bortfald vil få i de en-

kelte lande og områder, og hvilke ledsageforanstaltninger (fx tilpasning i interventionsordningen el-

ler superafgiften (tillægsafgiften)), der kan sikre en blød overgang.

Det forventes, at nogle områder, fortrinsvis bjergområder, vil få svært ved at opretholde en mini-

mumsproduktion. Det kan løses via landdistriktspolitikken med sigte på at øge mejeriprodukters

merværdi. Med henblik på at opretholde produktionen kan en mulighed være at indføre særlige støt-

teforanstaltninger via en revideret art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Andre foranstaltninger til udbudsstyring

I forbindelse med sundhedstjekket vil det nøje blive vurderet, hvor godt de eksisterende instrumen-

ter til udbudsstyring og koblede betalinger fungerer i en række mindre sektorer (tørret foder, stivel-

se, hør og hamp), og om de er hensigtsmæssige.

3. Nye udfordringer og måder at gribe dem an på

Risikostyring

Det er Kommissionens opfattelse, at det i hvert fald så længe intervention udgør et sikkerhedsnet,

ikke er hensigtsmæssigt med en samlet EU-løsning for risikostyring. Kommissionen finder i stedet,

at medlemslandene bør tilskyndes til at benytte landdistriktspolitikken, til at give målrettede løsnin-

ger, idet ikke alle lande, områder og sektorer er lige disponeret for markeds- og vejrrisici.

Kommissionen finder på den baggrund, at en del af de modulerede midler skal kunne anvendes til

risikostyring inden for søjle II på betingelse af, at de overholder kriterierne i WTO’s grønne boks,

samt at det undersøges, om der er behov for yderligere instrumenter i forbindelse med fremtidige

tilpasninger af markedsmekanismerne og endelig, at der gennemføres en generel undersøgelse af ri-

sikostyring efter 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klimaforandringer, bioenergi, vandforvaltning og biodiversitet

EU's landbrug står over for nye udfordringer, i form af klimaforandringer, bioenergi, vandforvalt-

ning og beskyttelse af biodiversitet. EU´s landbrug skal bidrage til mindskelsen af klimaforandrin-

ger, samtidig med at man skal tilpasse sig nye nedbørsmønstre, ekstreme vejrforhold, temperaturer,

vandressourcer og jordbundsforhold.

I relation til bioenergi vil det i forbindelse med sundhedstjekket blive undersøgt, om den aktuelle

støtteordning for energiafgrøder stadig er omkostningseffektiv set i lyset af de nye incitamenter til

biomasseproduktion (obligatoriske energimål og høje priser). Ligeledes vil det blive undersøgt,

hvordan vandforvaltningsspørgsmål yderligere kan integreres i den fælles landbrugspolitiks rele-

vante instrumenter, således at en bæredygtig vandforvaltningspolitik sikres. Efterspørgslen efter

vand og klimaforandringer vil medføre en nedgang i biodiversiteten, som landbruget også får som

udfordring at bremse i lyset af medlemsstaternes tilsagn om at standse nedgangen i biodiversiteten

snarest i 2010.

I forbindelse med sundhedstjekket skal det undersøges, om og i så fald hvordan disse udfordringer

kan håndteres gennem eksempelvis krydsoverensstemmelse, udbygning af søjle II, via forskning og

innovation for at klare de nye miljø- og produktivitetsudfordringer, herunder udvikling af anden ge-

nerations biobrændstoffer.

Forstærkning af søjle II

Da den fælles landbrugspolitiks budget er fastsat indtil 2013, kan der kun skaffes flere midler til

landdistriktsudvikling ved, at den medfinansierede obligatoriske modulation (graduering) øges.

Kommissionen foreslår derfor, at den nuværende obligatoriske modulation forhøjes med 2 pct. om

året i regnskabsårene 2010-2013 (dvs. i alt 13 pct. i 2013). Endvidere skal det undersøges, hvordan

der kan tages hensyn til den fremtidige obligatoriske modulation i EU-10.

4. Finansiering

Af meddelelsen fremgår det, at Kommissionen ikke forventer, at sundhedstjekket vil kræve yderli-

gere EU-finansiering for søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspek-

tiv vil udgiftsloftet være faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation,

hvor en faldende udgiftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes ind-

fasning i søjle I. Det betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for land-

mændene i den periode.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse vil i sig selv ikke have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-budget

Initiativerne i Kommissionens meddelelse forventes ikke at kræve yderligere EU-finansiering for

søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspektiv vil udgiftsloftet være

faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation, hvor en faldende ud-

giftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes indfasning i søjle I. Det

betyder, at den finansielle disciplin vil kunne komme til at gælde for landmændene i den periode.

Konsekvenserne for EU’s budget vil blive analyseret nærmere i forbindelse med, at Kommissionen

fremlægger konkrete juridiske forslag.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at enkelte af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik vil have

væsentlige statsfinansielle konsekvenser, ligesom meddelelsen lægger op til væsentlige ompriorite-

ringer på EU-budgettet inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. De statsfinansielle kon-

sekvenser vil blive analyseret i forbindelse med fremlæggelse af konkrete forslag til retsakter, her-

under evt. administrative konsekvenser.

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2010-2013 vil skønsmæssigt medføre

en årlig stigning i modulerede midler i Danmark på ca. 16 mio. € svarende til ca. 110-120 mio. kr.

(2006-tal). Dette vil under de gældende forudsætninger medføre krav om national medfinansiering.

Såfremt den gældende omfordelingsnøgle fortsætter uændret, vil det betyde, at Danmark vil få til-

bageført 80 % af de modulerede midler, svarende skønsmæssigt til ca. 13 mio. €, eller ca. 100 mio.

kr. I Danmark forventes de ekstra modulerede midler således ifølge Kommissionens forslag at ville

udgøre ca. 100 mio. kr. i 2010 stigende til ca. 400 mio. kr. i 2013.

Eventuel indførelse af udbetalingslofter for beløb, støttemodtagere må modtage, forventes at kunne

medføre en skønsmæssig årlig reduktion på ca. 8 mio. € svarende til ca. 60 mio. kr. (2006-tal), for

Danmark til brug for artikel 69-foranstaltninger i Danmark.

Lovgivnings- og administrative konsekvenser

Meddelelsens initiativer ventes at have lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, som

endnu ikke er kortlagt.

Konsekvenser for natur og miljø

Meddelelsens initiativer skønnes at medføre konsekvenser for natur og miljø. Der vil blive foretaget

analyser af de konkrete forslag til retsakter, herunder vurdering af statsfinansielle, erhvervsøkono-

miske og miljømæssige konsekvenser.

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. november 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man

kunne tilslutte sig Kommissionens tanker om, at sundhedstjekket alene er en tilpasning af den nu-

værende landbrugspolitik og ikke en egentlig reform af denne. Landbrugsraadet ønskede, at den af-

talte afkoblingsmodel skal fastholdes indtil 2013, hvilket indbefatter, at den hidtidige delvise kob-

ling for handyr og moderfår videreføres. Såfremt man ville ændre dette, skulle ændringerne ske på

tværs af sektorerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere understregede Landbrugsraadet behovet for en forenkling af krydsoverensstemmelses-

reglerne. De mente ikke, at der var brug for yderligere regler men en sortering, således at irrelevante

regler fjernedes og uklare regler blev ændret.

Angående markedsinstrumenterne fremførte Landbrugsraadet, at den nuværende situation med me-

get høje kornpriser viser behovet for en stabil kornpris. Man ønsker derfor at bevare et sikkerheds-

net og ønsker ikke, at intervention af korn begrænses til brødhvede, men også inkluderer foderkorn.

Man støtter, at udtagningsforpligtelsen bringes til ophør og er endvidere enig med Kommissionen i,

at mælkekvoterne udfases ved en blød landing. Landbrugsraadet stiller sig skeptisk overfor indfø-

relse af krisestyringsordninger.

Landbrugsraadet afviste tanken om et støtteloft (capping), da man fandt, at dette ville medføre en

urimelig forskelsbehandling og samtidig ville det ikke have den store betydning for EU’s budget.

Landbrugsraadet kan ikke tilslutte sig en ændring af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og ej

heller en eventuel vurdering af koblede ordninger i regional sammenhæng. Vedr. obligatorisk mo-

dulation kan Landbrugsraadet acceptere en overførsel af midler til søjle 2. Det nærmere omfang må

dog diskuteres.

På mødet i §2-udvalget den 29. januar 2008 bekræftede Landbrugsraadet ovennævnte holdning, idet

man uddybede, at EU’s landbrugspolitik skal være én fælles politik, hvorfor man er betænkelig ved

artikel 69, idet denne bestemmelse kan bruges meget forskelligt. Anvendelsen af artikel 69 kræver

således stringente regler. For så vidt angår markedsinstrumenterne, er man af den mening, at disse

bør nulstilles og dermed beholdes, således at de kan bringes i anvendelse i stedet for eventuelle kri-

sestyringsordninger.

FødevareIndustrien understregede, at FødevareIndustrien ønsker en liberalisering så hurtigt som

muligt, idet et sundhedstjek ikke vurderes som tilstrækkeligt. Man ønsker en forbedret adgang til

råvarer og en permanent udfasning af produktionsbegrænsende ordninger, såsom mælkekvoter og

udtagning (brak). FødevareIndustrien vil i forbindelse med de konkrete forslag fremføre mere speci-

fikke holdninger til forslagene.

På mødet i §2-udvalget den 29. januar 2008 bemærkede FødevareIndustrien yderligere, at man støt-

ter en større grad af modulation fra søjle 1 til søjle 2 og ønsker afskaffelse af støtteordningen for

energiafgrøder.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder generelt for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles land-

brugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Den fælles landbrugs-

politik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles finansiering skal fast-

holdes, således at konkurrenceforvridning undgås. En disciplinering og reduktion af landbrugsstøt-

ten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én fælles landbrugspolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil i sundhedstjekket arbejde for øget obligatorisk modulation. Det vil være et ønske fra

dansk side, at sundhedstjekket medfører en lavere grad af national medfinansiering af modulerede

midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Endvidere vil regeringen arbejde for en ændret omfordelings-

nøgle for modulationsmidler med henblik på, at en større del tilfalder det land, hvor midlerne er ge-

nereret.

Regeringen støtter som udgangspunkt ikke et udbetalingsloft (”capping”), da en sådan ordning ikke

skønnes at ville være omkostningseffektiv, og vil modarbejde en strukturtilpasning. Danmark kan

dog acceptere en begrænset reduktion for de allerstørste brug.

Regeringen støtter, at ophævelse af udtagningsforpligtelsen gøres permanent, og finder at eventuelle

miljø- og naturmæssige konsekvenser skal håndteres i forbindelse med Kommissionens konkrete

forslag herom.

Regeringen vil generelt arbejde for, at sundhedstjekket bidrager til at sikre, at den fælles landbrugs-

politik indrettes på en måde, så den i videst mulig omfang tilgodeser hensynet til natur, miljø, kli-

maforandringer, vandforvaltning og dyrevelfærd.

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionen fastholdes på sin forpligtelse til at gennemføre konse-

kvensvurderinger, herunder vurdering af miljøkonsekvenser af de forslag, som Kommissionen

fremsætter i forbindelse med sundhedstjekket.

Regeringen lægger vægt på, at eksportstøtten afvikles senest i 2013, at mælkekvoterne udfases, og

at der sker en afvikling af markedsinstrumenter såsom intervention, anden prisstøtte og kvoter.

Bortfald af markedsordninger bør afspejles i budgetbesparelser.

Regeringen lægger vægt på, at der sker en fuld afkobling af den direkte støtte, herunder at energiaf-

grødeordningen afskaffes, og at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspoli-

tikkens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold

bør være en anledning hertil.

Sundhedstjekket bør endvidere føre til en reel forenkling af landbrugspolitikken. Dette gælder såvel

reglerne om krydsoverensstemmelse som reglerne om enkeltbetaling, i relation hertil støtter rege-

ringen indførelsen af en bagatelgrænse for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger,

hvor de administrative omkostninger overstiger støtteudbetalingen.

Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003, som begrænser

muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugsprodukter, men gør art. 69 til et

muligt og mere fleksibelt virkemiddel i forbindelse med gennemførelsen af EU’s politikker i for-

hold til kvalitet, miljø, natur og dyrevelfærd.

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for

erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle mar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kedsinstrumenter. Regeringen vil endvidere arbejde for at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag

bliver transparente i form og begrænset i indhold samt tidsbegrænsede.

Endelig vil regeringen lægge vægt på, at sundhedstjekkets tiltag er i overensstemmelse med WTO.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må ske store forandringer før efter 2013,

og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter af at være en ny reform. Et mindretal af landene

ventes at arbejde for, at sundhedstjekket kommer til at indeholde mest mulig reform.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. januar 2008, forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 21. januar 2008, jf. samlenotat af 10. januar 2008. Sagen er tidligere blevet forelagt

folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november 2007 forud for rådsmødet den

26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt den 16. november 2007.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 19. december 2007.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

2. GMO’er:

(a) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

MON863xNK603-majs (MON-ØØ863-5xMON-ØØ6Ø3-6) under Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003.

KOM (2007) 814

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt den 28. januar 2008. Ændringer er markeret i margi-

nen.

Resumé

Forslaget til Rådets beslutning vedrører godkendelse af MON863xNK603-majs under GMO for-

ordningen. Majsen er fremstillet ved krydsning af de genetisk modificerede majslinjer MON863,

som er gjort modstandsdygtig over for visse planteskadelige insekter (majsrodorm), og NK603, som

er tolerant over for ukrudtsmidlet glyphosat. Egenskaberne er kombineret i krydsningen, hvilket har

dyrkningsmæssige fordele. MON863 indeholder antibiotikaresistensgenet nptII. Godkendelse vil

gælde markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder indeholdende, bestående af eller

fremstillet af MON863xNK603-majs, samt produkter indeholdende eller bestående af

MON863xNK603-majs til anden industriel brug undtagen dyrkning. En vedtagelse af forslaget vur-

deres ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 814 af 18. december 2007 fremsendt forslag til Rådets beslut-

ning om tilladelse til markedsføring af MON863xNK603-majs efter reglerne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og

foder (GMO forordningen). Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 21. december

2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genmodificerede fødevarer

og foder, artikel 7 og 19.

Forslaget har tidligere været til afstemning på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og

Dyresundhed den 10. oktober 2007, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget.

Danmark stemte imod forslaget med henvisning til et ønske om at få en politisk drøftelse af forsla-

get i Rådet, hvilket er konsekvensen af manglende kvalificeret flertal for et forslag i den Stående

Komité. Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Rådet

kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalifi-

ceret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke indenfor

en frist på højst 3 måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. februar 2008 med hen-

blik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelserne til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor re-

geringens holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I oktober 2004 indsendte Monsanto Europe S.A. en ansøgning om godkendelse af

MON863xNK603-majs til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO

forordningen. Majs MON863xNK603 er fremstillet ved krydsning af de genetisk modificerede

majslinjer MON863, som er gjort modstandsdygtig over for planteskadelige majsrodorm, og

NK603, som er tolerant over for ukrudtsmidlet glyphosat. Egenskaberne er kombineret i krydsnin-

gen, hvilket har dyrkningsmæssige fordele.

Majs MON863 indeholder genet for insektresistens

cry3Bb1

samt markørgenet

nptII.

Majs NK603

indeholder genet

cp4 epsps,

som giver planten resistens overfor glyphosat.

For de enkelte majslinier og krydsningsproduktet gælder:



MON863 majs er tidligere godkendt til import og forarbejdning til foderbrug (men ikke

dyrkning) efter udsætningsdirektivet (EF) nr. 2001/18 og til fødevarebrug efter novel food

forordning (EF) nr. 258/1997.



NK603 majs er godkendt til import og forarbejdning til foderbrug (men ikke dyrkning) efter

udsætningsdirektivet og til fødevarebrug efter novel food forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Siden 2005 har det været tilladt at anvende fødevare- og fodertilsætningsstoffer samt foder-

midler fremstillet af MON863xNK603 majs i henhold til reglerne i forordning 1829/2003

om eksisterende produkter på markedet.

Godkendelsens omfang

Ifølge Kommissionens beslutningsforslag kan majskerner af de genmodificerede majslinjer anven-

des til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionel majs, dvs. både som hele kerner

og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men ikke

til dyrkning af majsen i EU.

I henhold til GMO forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-

le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel god-

kendelse. Ved indbyrdes krydsning af to GM majslinjer kræves imidlertid godkendelse i henhold til

forordningen, uanset, om de anvendte linjer i forvejen har opnået en selvstændig godkendelse. Majs

MON863xNK603 skal således godkendes i henhold til GMO forordningen.

Tilladelsen vil omfatte majs MON863xMON603 samt efterfølgende krydsninger heraf med konven-

tionelle ikke-gensplejsede majslinjer.

Markedsføringen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse. Beslutningen

gælder i 10 år fra denne dato.

Mærkning

Mærkning af produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af

MON863xNK603 majs skal mærkes hermed til den endelige forbruger i henhold til GMO forord-

nings artikel 13(1) og 25(2). Navnet på organismen skal angives som ”majs”.

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til

foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige kerner af

MON863xMON603 majs. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser i Danmark, idet området er overordnet reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-

delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og

umiddelbart gældende for disse.

Konsekvenser

Forslaget har ingen samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsmæssig vurdering

EFSA konkluderede med udtalelse af 31. marts 2006, at MON863xNK603 er lige så sikker at an-

vende som konventionel majs.

Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet har kon-

kluderet, at majsen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at den ernæ-

ringsmæssigt er ækvivalent med konventionel majs.

Miljømæssig vurdering

Skov- og Naturstyrelsen har i forbindelse med EFSAs høring af miljømyndighederne, forud for of-

fentliggørelsen af EFSAs udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødeva-

reinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljø-

mæssige konsekvenser af import af MON863xNK603-majsen, når den anvendes til andre formål

end dyrkning.

MON863 indeholder antibiotikaresistensgenet

nptII,

som er anvendt ved udvælgelsen af de genmo-

dificerede planter i forbindelse med fremstillingen af MON863. PÅ baggrund af de bekymringer om

brugen af gener med antibiotikaresistens og muligheden for at disse gener kunne overføres til andre

organismer i miljøet, som derved ville kunne opnå uønskede antibiotikaresistens, har EFSA´s

GMO-panel foretaget en vurdering af de potentielle risici ved anvendelse heraf, og i denne forbin-

delse udtalt, at den gruppe gener, som

nptII

tilhører, vurderes at være sikre til brug i fødevarer, idet

de i forvejen er vidt udbredte i naturen og i den humane tarmkanal.

Fødevareinstituttet støtter EFSA´s vurdering.

Forslaget skønnes således ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Beslutningsforslaget blev sendt i høring i december 2006 i Fødevarestyrelsens, Plantedirektoratets

og Skov- og Naturstyrelsens høringskreds.

Følgende høringssvar er indkommet:

Dansk Biotek, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,

har ikke indvendinger imod

forslaget, såfremt planterne er sikkerhedsvurderet både med hensyn til mennesker, dyr og miljø i

henhold til EU’s regler.

Greenpeace

finder det totalt uacceptabelt at EU-systemet fortsætter med at ”behandle” GMO-

ansøgninger på trods af, at de grundlæggende betingelser for EU’s GMO-håndtering ikke er på

plads. Greenpeace advarer desuden imod, at myndighederne undergraver lovgivningen yderligere

og tilsidesætter forsigtighedsprincippet ved at tillade, at GMO-ansøgninger behandles udenfor ud-

sætningsdirektivet. Derudover begrunder organisationen med en række argumenter, herunder kritik

af den udførte risikovurdering, at der ikke bør gives godkendelse til majsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

har af ressourcemæssige årsager ikke haft mulighed for at forholde sig til det ud-

sendte beslutningsforslag.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning

mener, at lige meget hvor mange gange EU ved stående

udvalg og såkaldte ekspertgrupper m.v. påstår, at GMO-planter ikke er anderledes end ikke-GMO-

planter, så er og bliver det ukorrekt. Forbrugersammenslutningen vil derfor absolut fraråde en god-

kendelse af disse GMO-majs.

Kost- og Ernæringsforbundet

mener generelt, at fødevarer skal være fri for genmodificerede pro-

dukter, hvorfor det opfordrer til, at der arbejdes for dette. Det er i øvrigt forbundets holdning, at

hvis der gives tilladelse til genmodificerede majs, så skal sikkerheden være i orden både for menne-

skers og dyrs sundhed samt miljøet.

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug

finder, der bør meddeles godkendelse til den foreliggende an-

søgning, idet EFSA i sine udtalelser af 31. marts 2006 konkluderer, at der ikke er noget der tyder

på, at markedsføringen af majskrydsningerne vil have negative effekter på menneskers eller dyrs

sundhed eller på miljøet.

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU underudvalg

har desuden haft lejlighed til at udtale sig i

forbindelse med høring med frist fastsat til den 29. januar 2008. Følgende høringssvar er modtaget:

FødevareIndustrien

er af den principielle opfattelse, at genteknologien kan understøtte en positiv

udvikling for miljø, sundhed og produktkvalitet under forudsætning af, at der foreligger uafhængige

undersøgelser, der dokumenterer, at GMO'en ikke indebærer risici for miljø, dyr og mennesker. På

baggrund af EFSA’s udtalelse anbefaler FødevareIndustrien derfor, at ansøgningen imødekommes

og godkendes uden yderligere forsinkelse.

Landbrugsraadet

henholder sig til tidligere afgivne høringssvar og påpeger vigtigheden af, at der

meget hurtigt træffes afgørelse med henblik på at modvirke problemer i importen af majs og majs-

produkter generelt som følge af utilsigtet forekomst af ikke-EU godkendte sorter.

Det Danske Fjerkræraad

henholder sig til Landbrugsraadets høringssvar.

påpeger, at majsen har fået indsat et gen, der gør den resistent over for visse insekter og glypho-

sat (ukrudtsmiddel), men at man ikke finder beskrivelse af, hvor store mængder af glyphosat, der er

konstateret i majsen efter høst. 3F finder, at der skal stilles krav til ansøgeren om fremsendelse af

dokumentation for restkoncentrationer. Ligesom man ønsker, at der stilles krav til producenten om,

at der skal foretages en risikovurdering af hvilke følgevirkninger markørgenet og en restkoncentra-

tion kan medføre over for mennesker, der skal håndtere og arbejde med denne majs. 3F anmoder

om, at der bliver foretaget en beregning af den samfundsmæssige nytteværdi af konsekvenserne ved

en eventuel markedsføringstilladelse samt, at der ikke bliver givet tilladelse til markedsføring af

MON863xNK603-majs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificerede afgrøder skal

træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat i GMO forord-

ningen.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslaget ikke giver danske og internationale ek-

sperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger imod

godkendelsen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den

10. oktober 2007, hvor der ikke er opnået kvalificeret flertal for forslaget. Der foreligger ikke op-

lysninger om ændringer i medlemsstaternes holdning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 28. januar 2008.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Uvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(b) Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

MON863xMON810-majs (MON-ØØ863-5xMON-ØØ81Ø-6) under Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003.

KOM (2007) 815

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt den 28. januar 2008. Ændringer er markeret i margi-

nen.

Resumé

Forslaget til Rådets beslutning vedrører godkendelse af MON863xMON810-majs under GMO for-

ordningen. Majsen er fremstillet ved krydsning af de genetisk modificerede majslinjer MON863,

som er gjort modstandsdygtig over for visse planteskadelige insekter (majsrodorm), og MON810,

som er gjort modstandsdygtig over for visse planteskadelige sommerfuglelarver. Egenskaberne er

kombineret i krydsningen, hvilket har dyrkningsmæssige fordele. MON863 indeholder desuden an-

tibiotikaresistensgenet nptII. Godkendelse vil gælde markedsføring af fødevarer, fødevareingredi-

enser og foder indeholdende, bestående af eller fremstillet af MON863xMON810-majs, samt pro-

dukter indeholdende eller bestående af MON863xMON810-majs til anden industriel brug undtagen

dyrkning. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og

EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 815 af 18. december 2007 fremsendt forslag til Rådets beslut-

ning om tilladelse til markedsføring af MON863xMON810-majs efter reglerne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede

fødevarer og foder (GMO forordningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den

21. december 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO forordningens artikel 7 og 19.

Forslaget har tidligere været til afstemning i Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed

den 10. oktober 2007, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte

imod forslaget med henvisning til et ønske om at få en politisk drøftelse af forslaget i Rådet, hvilket

er konsekvensen af manglende kvalificeret flertal for et forslag i den Stående Komité. Kommissio-

nen har nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret

flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod for-

slaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke indenfor en frist på højst 3

måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18. februar 2008 med hen-

blik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelserne til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor re-

geringens holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I juni 2004 indsendte Monsanto Europe S.A. en ansøgning om godkendelse af MON863xMON810-

majs til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO forordningen.

Majs MON863xMON810 er fremstillet ved krydsning af de genetisk modificerede majslinjer

MON863, som er gjort modstandsdygtig over for planteskadelige majsrodorm, og MON810, som er

gjort modstandsdygtig over for planteskadelige sommerfuglelarver. Egenskaberne er kombineret i

krydsningen, hvilket har dyrkningsmæssige fordele.

Majs MON863 indeholder genet for insektresistens

cry3Bb1

samt markørgenet

nptII.

Majs

MON810 indeholder genet

cry1A(b),

som giver planten resistens over for visse sommerfuglelarver.

For de enkelte majslinier og krydsningsproduktet gælder:



MON863-majs er tidligere godkendt til import og forarbejdning til foderbrug (men ikke

dyrkning) efter udsætningsdirektivet (EF) nr. 2001/18 og til fødevarebrug efter novel food

forordning (EF) nr. 258/1997.



MON810-majs er godkendt til import og forarbejdning til foderbrug samt til dyrkning (di-

rektiv 90/220).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Siden 2005 har det været tilladt at anvende fodermidler fremstillet af MON863xMON810 i

henhold til reglerne i forordning 1829/2003 om eksisterende produkter på markedet.

Godkendelsens omfang

Ifølge Kommissionens beslutningsforslag kan majskerner af de genmodificerede majslinjer anven-

des til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionel majs, dvs. både som hele kerner

og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilladelse til industriel forarbejdning, men ikke

til dyrkning af majsen i EU.

I henhold til GMO forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-

le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel god-

kendelse. Indbyrdes krydsning af to GM majslinjer kræver imidlertid godkendelse til markedsføring

i henhold til forordningen, uanset om de anvendte linjer i forvejen har opnået en selvstændig god-

kendelse. Majs MON863xMON810 skal således godkendes i henhold til GMO forordningen.

Tilladelsen vil omfatte majs MON863xMON810 samt efterfølgende krydsninger heraf med konven-

tionelle ikke-gensplejsede majslinjer.

Markedsføringen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendelse. Beslutningen

gælder i 10 år fra denne dato.

Mærkning

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af

MON863xMON810-majs skal være forsynet med en mærkning i henhold til GMO forordningens

artikel 13(1) og 25(2). Navnet på selve organismen skal angives som ”majs”.

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til

foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige kerner af

MON863xMON810-majs. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødeva-

rer.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og reglerne er dermed umid-

delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og

umiddelbart gældende for disse.

Konsekvenser

Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundhedsmæssig vurdering

EFSA konkluderede med udtalelse af 31. marts 2006, at MON863xMON810 er lige så sikker at an-

vende som konventionel majs.

Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale og konkluderet, at

majsen er ernæringsmæssigt ækvivalent med konventionel majs, og ikke giver anledning til

sundhedsmæssige betænkeligheder.

Miljømæssig vurdering

Skov- og Naturstyrelsen har, i forbindelse med høring af miljømyndighederne forud for offentliggø-

relsen af EFSA’s udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinsti-

tuttet og Danmarks Miljøundersøgelser. Disse har samlet vurderet, at der ikke vil være miljømæssi-

ge konsekvenser af import af MON863xMON810-majsen, når den anvendes til andre formål end

dyrkning.

MON863xMON810 indeholder antibiotikaresistensgenet

nptII,

som er anvendt ved udvælgelsen af

de genmodificerede planter i forbindelse med fremstillingen af MON863. På baggrund af bekym-

ringer for, at disse gener ville kunne overføres til andre organismer i miljøet, som derved ville kun-

ne opnå uønsket antibiotikaresistens, har EFSA’s GMO-panel foretaget en vurdering af de potenti-

elle risici. Panelet har vurderet, at den gruppe gener, som

nptII

tilhører, er sikker til brug i fødeva-

rer, idet de i forvejen forekommer vidt udbredte i naturen og i den humane tarmkanal.

Fødevareinstituttet støtter EFSA’s vurdering.

Forslaget skønnes således ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Beslutningsforslaget blev sendt i høring i december 2006 i Fødevarestyrelsens, Plantedirektoratets

og Skov- og Naturstyrelsens høringskreds.

Følgende høringssvar er indkommet:

Dansk Biotek, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark,

har ikke indvendinger imod

forslaget, såfremt planterne er sikkerhedsvurderet både med hensyn til mennesker, dyr og miljø i

henhold til EU’s regler.

Greenpeace

har indsendt et omfattende høringssvar. Organisationen anfører heri, at den finder det

totalt uacceptabelt at EU-systemet fortsætter med at ”behandle” GMO-ansøgninger på trods af, at de

grundlæggende betingelser for EU’s GMO-håndtering ikke er på plads. Greenpeace advarer desu-

den imod, at myndighederne undergraver lovgivningen yderligere og tilsidesætter forsigtigheds-

princippet ved at tillade, at GMO-ansøgninger behandles udenfor udsætningsdirektivet. Derudover

begrunder organisationen med en række argumenter, herunder kritik af den udførte risikovurdering,

at der ikke bør gives godkendelse til majsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

har af ressourcemæssige årsager ikke haft mulighed for at forholde sig til det ud-

sendte beslutningsforslag.

Biodynamisk Forbrugersammenslutning

mener, at lige meget hvor mange gange EU ved stående

udvalg og såkaldte ekspertgrupper m.v. påstår, at GMO-planter ikke er anderledes end ikke-GMO-

planter, så er og bliver det ukorrekt. Forbrugersammenslutningen vil derfor absolut fraråde en god-

kendelse af disse GMO-majs.

Kost- og Ernæringsforbundet

mener generelt, at fødevarer skal være fri for genmodificerede pro-

dukter, hvorfor de opfordrer til, at der arbejdes for dette. Det er i øvrigt forbundets holdning, at hvis

der gives tilladelse til genmodificerede majs, så skal sikkerheden være i orden både for menneskers

og dyrs sundhed samt miljøet.

Landbrugsraadet og Dansk Landbrug

mener, at der bør meddeles godkendelse til den foreliggende

ansøgning, idet EFSA i sine udtalelser af 31. marts 2006 konkluderer, at intet tyder på, at markeds-

føringen af majskrydsningerne vil have negative effekter på menneskers eller dyrs sundhed eller på

miljøet.

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU underudvalg

har desuden haft lejlighed til at udtale sig i

forbindelse med høring med frist fastsat til den 29. januar 2008. Følgende høringssvar er modtaget:

FødevareIndustrien

er af den principielle opfattelse, at genteknologien kan understøtte en positiv

udvikling for miljø, sundhed og produktkvalitet under forudsætning af, at der foreligger uafhængige

undersøgelser, der dokumenterer, at GMO'en ikke indebærer risici for miljø, dyr og mennesker. På

baggrund af EFSA’s udtalelse anbefaler FødevareIndustrien derfor, at ansøgningen imødekommes

og godkendes uden yderligere forsinkelse.

Landbrugsraadet

henholder sig til tidligere afgivne høringssvar og påpeger vigtigheden af, at der

meget hurtigt træffes afgørelse med henblik på at modvirke problemer i importen af majs og majs-

produkter generelt som følge af utilsigtet forekomst af ikke-EU godkendte sorter.

Det Danske Fjerkræraad

henholder sig til Landbrugsraadets høringssvar.

påpeger, at majsen har fået indsat et gen, der gør den resistent over for visse insekter og som-

merfuglelarver, samt et markørgen. Det fremgår dog ikke af den fremsendte dokumentation, hvilke

kombinationseffekter dette medfører. 3F finder derfor, at der skal stilles krav til producenten om, at

der skal foretages en risikovurdering af denne kombinationseffekt, samt hvilke følgevirkninger

markørgenet kan medføre over for personer, der håndterer og spiser den modificerede majs.

3F anmoder om, at der bliver foretaget en beregning af den samfundsmæssige nytteværdi af konse-

kvenserne ved en eventuel markedsføringstilladelse, samt at der ikke bliver givet tilladelse til mar-

kedsføring af MON863xMON810-majs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodificerede afgrøder skal

træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fastsat i GMO forord-

ningen.

Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af forslaget ikke giver danske og internationale ek-

sperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger imod

godkendelsen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev behandlet på møde i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den

10. oktober 2007, hvor der ikke er opnået kvalificeret flertal for forslaget. Der foreligger ikke op-

lysninger om ændringer i medlemsstaternes holdning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 28. januar 2008.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Uvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret

MON863xMON810xNK603-majs (MON-ØØ863-5xMON-ØØ81Ø-6xMON-

ØØ6Ø3-6) under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.

1829/2003

KOM (2007) 816

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt den 28. januar 2008. Ændringer er markeret i margi-

nen.

Resumé

Forslaget til Rådets beslutning vedrører godkendelse af MON863xMON810xNK603-majs under

GMO forordningen. Majsen er fremstillet ved krydsning af de genetisk modificerede majslinjer

MON863, som er gjort modstandsdygtig over for visse planteskadelige insekter (majsrodorm),

MON810, som er gjort modstandsdygtig over for visse planteskadelige sommerfuglelarver og

NK603, som er tolerant over for ukrudtsmidlet glyphosat. Egenskaberne er kombineret i krydsnin-

gen, hvilket har dyrkningsmæssige fordele. MON863 indeholder antibiotikaresistensgenet nptII.

Godkendelse vil gælde markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder indeholdende,

bestående af eller fremstillet af MON863xMON810xNK603-majs, samt produkter indeholdende el-

ler bestående af majsen til anden industriel brug undtagen dyrkning. En vedtagelse af forslaget

vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 816 af 18. december 2007 fremsendt forslag til Rådets beslut-

ning om tilladelse til markedsføring af MON863xMON810xNK603-majs efter reglerne i Europa-