PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2848 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Den internationale enhed

Vester Voldgade 123

1552 København V.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 5411

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Udkast til samlenotat til møde i Rådet (uddannelse og ungdom)

den 14. februar 2008

Ungdom

1) Nøglebudskaber om den fortsatte implementering af Ungdomspagten

til Det Europæiske Råds forårstopmøde (5582/08 JEUN 10 EDUC 23

SOC 38)(side 2)



Vedtagelse

2) Unge og interkulturel dialog (5584/08 CULT 9 JEUN 11) (side 5)



Udveksling af synspunkter

Uddannelse

3) Udkast til fællesrapport fra Rådet og Kommissionen om fremskridt

inden for arbejdsprogrammet Uddannelse 2010 (5585/08 EDUC 24

SOC 39) (side 8)



Vedtagelse

4) Nøglebudskaber om uddannelse til Det Europæiske Råds forårstop-

møde (5586/08 EDUC 25 SOC 40) (side 12)



Udveksling af synspunkter og vedtagelse

30. januar 2008

Sags nr.:

039.877.021

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UNGDOM

1) Nøglebudskaber om den fortsatte implementering af Ungdoms-

pagten til Det Europæiske Råds forårstopmøde (5582/08 JEUN 10

EDUC 23 SOC 38)

- Vedtagelse

1. Resumé

Rådet ønsker at vedtage nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

om implementeringen af Ungdomspagten fra 2005.

2. Baggrund.

I 2005 vedtog stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd kon-

klusioner om en Ungdomspagt i EU. Fokus var på unges deltagelse i

samfundslivet i bred forstand, bedre information til unge, unges frivillige

aktiviteter og på større viden om og forståelse af unge.

Ungdomspagten blev efterfølgende integreret i EU's reviderede Lissabon

strategi. Dermed rapporterer landene om Ungdomspagten i de årlige

nationale Lissabon rapporter.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med nøglebudskaberne er, at Rådet (ungdom) orienterer Det

Europæiske Råd om status for implementeringen af Ungdomspagten

samt peger på mulige fokusområder for bedre implementering.

I udkastet til nøglebudskaber har Rådet indledningsvist analyseret frem-

skridt vedrørende implementeringen af Ungdomspagten i 2007. Det an-

føres her bl.a. at:



Flere og flere medlemsstater lægger øget vægt på ungdoms-

spørgsmål ved implementeringen af Lissabon strategien



Ungdomsarbejdsløsheden er stadig høj i de fleste medlemslande

– men gennemsnitstallet på 17,4 % dækker over stor variation



Mange medlemsstater mangler stadig en sammenhængende tvær-

sektoriel ungdomspolitisk strategi



Der er en øget opmærksomhed på muligheden for at bruge mid-

lerne i EU’s strukturfonde mere aktivt også på ungdomsområdet



Der mangler generelt relevant information om Den Europæiske

Ungdomspagt og opfølgningen heraf.

Der peges dog samtidig på, at Kommissionen med sin meddelelse af 5.

september 2007 med titlen ”Promoting young people’s full participation

in education, employment and society” har sat øget fokus på behovet for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en mere tværsektoriel ungdomspolitik, som bygger på et intensiveret

samarbejde mellem beslutningstagere og de unge på europæisk, nationalt,

regionalt og lokalt niveau. Endvidere på, at Rådet med baggrund heri den

16. november 2007 vedtog et sæt rådskonklusioner om samme emne

med det formål at forstærke processen yderligere.

Rådet fremhæver nu tre nøglebudskaber i forhold til implementeringen

af Ungdomspagten:

1. Spørgsmålet om fremme af unges beskæftigelse, uddannelse og

sociale integration bør fortsat være et af hovedmålene ved med-

lemsstaternes fastlæggelse af nationale strategier på det økonomi-

ske og sociale område. Afhængigt af situationen i de forskellige

medlemsstater bør disse sætte speciel fokus på overgangen fra

uddannelse til erhverv, særligt unges arbejdsvilkår, ”flexicurity,”

fremme af entreprenørskab, anerkendelse af realkompetencer

opnået gennem ikke-formel læring og fremme af unges mulighe-

der for at bestemme over egne forhold (”autonomy”).

2. Speciel opmærksomhed bør vies svage unge via bedre vejled-

ningssystemer og målrettede foranstaltninger. En særlig indsats

bør gøres for at forbedre unges grundlæggende færdigheder og

reducere tidligt skolefrafald.

3. Bestræbelserne på at udvikle en særlig ”ungdomsdimension”, ba-

seret på en tværsektoriel tilgang, ved implementeringen af Lissa-

bon strategien bør fortsættes via et bedre samarbejde mellem de

forskellige aktører på nationalt plan. Resultaterne heraf bør gøres

mere synlige, bl.a. ved udvikling af bedre værktøjer for evaluering

af implementeringen af Ungdomspagten i de nationale rapporter

og i Kommissionens årlige fremskridtsrapport. I rapporten bør

Kommissionen desuden gives mulighed for at fremsætte anbefa-

linger til medlemsstaterne om implementeringen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 31. januar 2008 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der fremkom her følgende bemærkninger:

Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Arbejdsgiverforening

(DA) var enig i Regeringens holdning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at den nuværende implementering af Ungdomspagten

gennem de nationale reformprogrammer er rigtig, da der produceres

konkrete resultater.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2) Unge og interkulturel dialog (5584/08 CULT 9 JEUN 11)

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ønsker en udveksling af synspunkter om vigtigheden af interkulturel

dialog også på ungdomsområdet.

2. Baggrund.

Det slovenske formandskab ønsker at fremme dialogen med unge i lyset

af den fokus, der er på kulturel forskellighed og vigtigheden af, at denne

forskellighed ikke fører til mangel på tolerance og respekt for andre kul-

turer.

Dette sker med udgangspunkt i det fælles arbejdsprogram for de tyske,

portugisiske og slovenske formandskaber med overskriften ”social og

erhvervsmæssig integration af unge”. Endvidere i Det Europæiske År for

Interkulturel Dialog 2008, jf. nedenfor under pkt. 3 og Europarådets

kampagne ”All different – all equal.”

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med diskussionen er at kaste lys over, hvordan ikke kun be-

slutningstagere og offentlige myndigheder, organisationer m.fl., men også

civilsamfundet som helhed bliver bevidst om vigtigheden af en dybere og

mere struktureret dialog mellem kulturerne – og at dette kommer til at

fremstå som en vedvarende og synlig prioritet i det europæiske fælles-

skabs arbejde, også på det ungdomspolitiske område.

Udgangspunktet for diskussionen bør også tages i Europa-Parlamentets

og Rådets beslutning om at gøre 2008 til Det Europæiske År for Inter-

kulturel Dialog. Året har unge som speciel målgruppe med følgende

delmål for aktiviteterne:



At øge bevidstheden hos alle borgere i Unionen, men specielt de

unge, om vigtigheden af interkulturel dialog i deres daglige tilvæ-

relse



At sprede information om gode eksempler i medlemsstaterne om

fremme af interkulturel dialog blandt især børn og unge



At understrege vigtigheden af, at uddannelsessystemerne kan bi-

bringe unge øget viden om kulturel forskellighed, øge forståelsen

for andre kulturer og udvikle færdigheder og god praksis samt

kaste lys på mediernes centrale rolle i processen med at fremme

lighed og gensidig forståelse af andre kulturer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At fremme interkulturel dialog som indsatsområder i alle relevan-

te EU-programmer

At bidrage til at finde nye tilgange til interkulturel dialog via sam-

arbejde mellem en lang række relevante aktører fra forskellige

sektorer af samfundslivet.

Formandskabet peger endvidere på, at interkulturelle kompetencer

blandt unge bør være en nøglefaktor i begrebet aktivt medborgerskab og

et værktøj til at fremme mobilitet, beskæftigelse og social integration i

den unge generation. Heri indgår også anerkendelse af unges uformelle

og ikke-formelle læring, opnået uden for det formelle uddannelsessy-

stem.

På baggrund heraf inviterer formandskabet de europæiske ungdomsmini-

stre til at diskutere følgende tre spørgsmål.

1) Er der et specielt projekt i ministerens land, som opfylder de

nævnte mål, og som derfor kan bidrage til ”peer-learning”- aktivi-

teter blandt medlemsstaterne?

2) I hvilket omfang betragter De emnet interkulturel dialog som re-

levant for de fremtidige perspektiver for en ungdomspolitik på

europæisk plan, ikke mindst med det mål at skabe bæredygtighed

i arbejdet også efter udløbet af Det Europæiske År for Interkul-

turel Dialog 2008?

3) Hvordan kan emnet interkulturel dialog blive bedre integreret i

den igangværende og løbende strukturerede dialog med de unge

og deres organisationer – og hvilke værktøjer bør her bringes i

anvendelse for at inddrage dem på nationalt og europæisk plan?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

Punktet har været drøftet på mødet den 31. januar 2008 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse:

EU-specialudvalget havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har som et af sine mål at sætte fokus på respekten for et de-

mokratisk menneskesyn – og mere specifikt at forebygge ekstremistiske

holdninger og radikalisering blandt unge. Det sker via en øget fokus på

aktiviteter inden for først og fremmest uddannelses-, beskæftigelses-,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

social- og integrationspolitikken, der har til formål gennem en dialog

med de unge at skabe respekt for andre kulturer og samtidig integrere

ikke mindst unge danskere med anden etnisk baggrund i det danske sam-

fund.

Der er tale om tiltag på både nationalt og lokalt niveau, der har et mere

langsigtet og bæredygtigt perspektiv og derved rækker ud over Det Eu-

ropæiske År for Interkulturel Dialog 2008 – og som også på europæisk

plan kan bidrage til den strukturerede dialog med de unge og derved

fremme deres aktive medborgerskab.

Regeringen støtter op om målene og aktiviteterne i Året, der har unge

som en vigtig målgruppe. På nationalt plan sætter Danmark fokus på

dialogen på tværs af etnisk baggrund og nationalitet via kulturelle udtryk,

fx i musik, teater, sport, billedkunst og tilsvarende aktiviteter, der invol-

verer møde mellem flere kulturer og på denne måde bidrager til dialogen.

Regeringen vil under debatten fremføre sine synspunkter og bidrage med

eksempler på nationale aktiviteter som led i udvekslingen af god praksis.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne tilslutte sig formandska-

bets oplæg til debat.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

3) Udkast til fællerapport fra Rådet og Kommissionen om frem-

skridt inden for arbejdsprogrammet Uddannelse 2010 (5585/08

EDUC 24 SOC 39)

- Vedtagelse

1. Resumé

Forslag til Rådets og Kommissionens statusrapport om implementering af arbejdspro-

grammet Uddannelse 2010. Rapporten konkluderer, at der generelt er sket frem-

skridt på europæisk niveau, men at der samtidig er områder, som kræver en ekstra

indsats, for at EU samlet kan opfylde målsætningerne. Danmark ligger generelt rigtig

godt placeret sammenlignet med andre EU lande og klarer sig bedre end EU gennem-

snittet.

2. Baggrund.

Kommissionen kom i november 2007 med en statusrapport om imple-

mentering af arbejdsprogrammet Uddannelse 2010. Med udgangspunkt i

denne vil Rådet og Kommissionen på Rådsmødet den 14. februar 2008

vedtage en fælles statusrapport for at fremme uddannelsesområdets bi-

drag til Lissabon strategien. Denne rapport, som vedtages hvert andet år,

er tredje statusrapport. Rapporten er ikke ændret på substantielle punkter

set i forhold til Kommissionens rapport, da konklusionerne er forankret i

statistik.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med rapporten er at gøre status for, hvordan EU samlet set

klarer sig inden for de opstillede mål i arbejdsprogrammet Uddannelse

2010 og dernæst pege på evt. områder, som kræver ekstra fokus.

Rapporten konkluderer, at der generelt er sket fremskridt på europæisk

niveau inden for:

Udvikling og implementering af nationale handlingsplaner for

livslang læring. Dog mangler nogle lande at gennemføre im-

plementeringen.

Validering af ikke-formelle og uformelle kompetencer

Videregående uddannelse, som nu har en klar plads inden for

Lissabon-strategien

De nationale Lissabon reformer, som giver uddannelse en

central placering

Kvalitetssikring inden for videregående uddannelse og mobili-

tet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etablering af en europæisk kvalifikationsramme for livslang

læring (European Qualification Framework).

Der peges samtidig på områder, som kræver en ekstra indsats, for at EU

samlet kan opfylde målsætningerne, fx:

Tal for unge, som læser dårligt, er forværret

Der er ikke sket nok fremskridt med hensyn til unge, som for-

lader skolesystemet tidligt

Andelen af unge, som kun har en ungdomsuddannelse, skal

forbedres

Voksnes deltagelse i livslang læring skal forbedres.

De danske tal set i forhold til EU tal

Følgende eksempler viser, at Danmark generelt klarer sig rigtigt godt

inden for rapportens benchmarks sammenlignet med de øvrige EU lan-

de:

Danmark bruger flest offentlige midler på uddannelse

I EU blev der i 2004 i gennemsnit brugt 5,09 % af BNP på uddannelse,

mens Danmark brugte 8,47 % (offentlige midler)

Danmark har forbedret sig mere end EU gennemsnittet mht. 15-årige,

som er dårlige til at læse

Danske PISA tal for elever med læsekompetencer på level 0 eller lavere

er faldet fra 17,9 % i 2000 til 16 % i 2006. EU gennemsnittet var i 2006

24,1 %, og EU målet for 2010 er 17 %.

Danmark har forbedret sig mere end EU gennemsnittet mht. unges

fuldførelse af en ungdomsuddannelse

Gruppen af danske 20-24-årige, som mindst har gennemført en ung-

domsuddannelse, er steget fra 72 % i 2000 til 77,4 % i 2006. EU gen-

nemsnittet var 77,8 % i 2006, og EU målet for 2010 er 85%.

Danmark er tæt på at opfylde EU målet 2010 for tidligt skolefrafald

Andelen af danske 18-24-årige, som kun har en grunduddannelse og

ikke er under uddannelse, er faldet fra 11,6 % i 2000 til 10,9 % i 2006. I

EU var gennemsnittet i 2006 15,3 %, og EU målet for 2010 er 10 %.

Danmark ligger i toppen mht. andelen af voksne med en længere vide-

regående uddannelse

EU gennemsnittet for 25-64-årige, som har en længere videregående

uddannelse (ISCED 5 og 6) var i 2006 23 %, mens tallet for Danmark

var 34,7 %.

Danmark ligger i toppen mht. voksnes deltagelse i livslang læring

Andelen af 25-64-årige, som har modtaget uddannelse inden for 4 uger

fra undersøgelsestidspunktet, er steget fra 19,4 % i 2000 til 29,2 % i

2006. Gennemsnittet i EU var 9,6 % i 2006, og målet for 2010 er 12,5

Til slut opfordrer rapporten til, at man allerede nu påbegynder en reflek-

sion over en opdatering af strategien udover 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på mødet den 31. januar 2008 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse.

Der fremkom her følgende bemærkninger:

Akademisk Centralorganisation (AC) henviste til rapporten(5585/07),

side 11 og var enig i, at der med hensyn til finansiering af uddannelse var

behov for øgede investeringer, men understregede, at fokus på at øge

private investeringer ikke skulle fjerne fokus fra offentlig finansiering.

AC fremhævede bl.a., at det danske SU system har en positiv effekt på

karriere og løn uanset social baggrund. AC var tilfredse med fokus på

underviseres mobilitet, men ønskede derudover et bredt fokus på øget

mobilitet. AC fandt det derudover problematisk, at undersøgelser viser,

at danske studerende ikke tager til udlandet i samme grad som tidligere.

Kommunernes Landsforening (KL) var tilfreds med, at Danmark klarer

sig godt i sammenligning med andre EU lande, men de mente samtidig,

at der er plads til forbedringer i Danmark. KL arbejder målrettet med at

forbedre benchmarks omkring folkeskolen, herunder læsefærdighed, med

fokus på børnenes innovation, kreativitet og samarbejdsevne.

Danske Handicaporganisationer (DH) nævnte, at der med hensyn til de

videregående uddannelser var kommet mere ligestilling på handicapom-

rådet, hvorimod det fortsat haltede inden for livslang uddannelse og især

voksenuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fandt redegørelsen glimrende, men

ønskede i lighed med KL større fokus på forbedringer i Danmark, her-

under øget fokus på læsning og frafald.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) understregede deres generelle

modstand mod brugerbetaling på uddannelse. De nævnte endvidere, at vi

har et super godt uddannelsessystem i Danmark, hvorfor det ikke nød-

vendigvis skal opfattes negativt, at studerende ikke rejser så meget ud.

De mente, at midlerne til udarbejdelse af benchmarks bedre kunne an-

vendes til at forbedre undervisningen.

Desuden fremsendte Landsorganisationen i Danmark (LO) nedenståen-

de bemærkninger til punktet: LO er enige i rapportens konklusioner. LO

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil dog i særlig grad påpege de generelle europæiske problemer med såvel

at få løftet erhvervsrettede uddannelser, dels for alvor at skabe realitet

bag målene om den livslange læring. Uanset at Danmark ligger relativt

fint, må man derudover konstatere, at vi heller ikke på disse områder er i

stand til at fremvise de store fremskridt. Det må f.eks. konstateres, at der

virkelig skal være fokus på, om målene bag de nye initiativer på er-

hvervsuddannelsesområdet og VEU-området i praksis bliver nået. Også

selvom vi ligger godt i forhold til de fælles indikatorer.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser statusrapporten velkommen og finder det positivt, at

der fokuseres på implementering af og status for eksisterende målsætnin-

ger inden for uddannelsesområdet.

Regeringen noterer sig, at selv om der er plads til forbedringer, så er det

positivt, at Danmark generelt klarer sig rigtig godt sammenlignet med de

andre EU lande inden for de opstillede mål på uddannelsesområdet.

Regeringen støtter, at der på EU-plan fortsat stræbes efter et højt re-

formtempo på uddannelsesområdet, samt at det europæiske samarbejde,

som er baseret på frivillighed og med fokus på behov, fortsat udvikles

med henblik på at styrke gensidige læreprocesser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4) Nøglebudskaber om uddannelse til Det Europæiske Råds for-

årstopmøde (5586/08 EDUC 25 SOC 40)

- Udveksling af synspunkter og vedtagelse

1. Resumé

På baggrund af Rådets og Kommissionens statusrapport for arbejdsprogrammet Ud-

dannelse 2010 har Rådet (uddannelse) udarbejdet nøglebudskaber om de vigtigste

prioriteter inden for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet. Budskaberne

sendes til Det Europæiske Råds forårstopmøde for at sikre uddannelsesområdet en

central placering inden for Lissabon strategien.

2. Baggrund.

Med udgangspunkt i Rådets og Kommissionens statusrapport for Ud-

dannelse 2010 – se punkt 3) – har Rådets Uddannelsesudvalg udarbejdet

nøglebudskaber til vedtagelse på Rådsmødet. Disse forventes vedtaget af

Rådet (uddannelse) og herefter videresendt til det Europæiske Råds for-

årstopmøde i marts.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet er, at Rådet (uddannelse) gør stats- og regeringschefer opmærk-

somme på de vigtigste prioriteter inden for uddannelse og dermed sikrer

uddannelsesområdet en central placering inden for Lissabon strategien.

Nøglebudskaberne indeholder følgende budskaber:

Der er sket fremskridt inden for arbejdsprogrammet Uddan-

nelse 2010, men der er stadig store udfordringer inden for im-

plementeringen af strategier for livslang læring. Derfor bør

landene tage konkrete skridt, som kan bidrage til at:

Reducere antallet af unge, som ikke kan læse, samt tidligt

skolefrafald

Forbedre læringsniveauet for elever/studerende med ind-

vandrerbaggrund

Sikre, at undervisning betragtes som et attraktivt karriere-

valg, og at lærere får en kvalitetsuddannelse og -

efteruddannelse

Tiltrække flere voksne – især ufaglærte og ældre på ar-

bejdsmarkedet – til at deltage i uddannelse

For at videnstrekanten (forskning, innovation og uddannelse)

kan være effektiv, skal uddannelse både give befolkningen en

grundlæggende viden og færdigheder samt udvikle ele-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vers/studerendes kreativitet og innovationskapacitet. For at

fremme dette bør:

Curricula udvikles, så de fremmer elevers/studerendes

kreative og innovative kompetencer

Det overvejes at lave et europæisk review af de fremtidige

behov for færdigheder

Universiteter gives den nødvendige autonomi til at udvik-

le partnerskaber med erhvervslivet og andre nationale,

regionale og lokale interessenter og dermed får mulighed

for komplementær finansiering fra den private sektor.

Universiteter bør derudover give uddannelsestilbud til ik-

ke-traditionelle målgrupper.

Udvikle politiksamarbejdet mellem områderne kultur og

uddannelse.

At give folk de nødvendige kompetencer til at deltage i inter-

kulturel dialog er vigtigt for Europa som et inklusivt samfund

og en konkurrencedygtig økonomi. Udover den interkulturelle

rolle giver flersproglighed og sprogkundskaber det europæiske

erhvervsliv en reel konkurrencefordel på det globale marked.

Transnational mobilitet bør fremmes i relation til kvalitet, om-

fang og lighed. Programmet for livslang læring, samt nationale

og regionale mobilitetsprogrammer bør bruges til at sikre, at et

udlandsophold bliver normen inden for videregående uddan-

nelser samt at mobilitet fremmes inden for erhvervsuddannel-

ser.

Til slut inviteres Kommissionen til i slutningen af 2008 at komme med et

forslag til en opdateret strategisk ramme for europæisk samarbejde inden

for uddannelse.

Udveksling af synspunkter

I forbindelse med vedtagelsen af nøglebudskaberne ønsker Formandska-

bet en diskussion af, hvordan den åbne koordinationsmetode kan bruges

til at støtte implementeringen af prioriteterne i nøglebudskaberne og

statusrapporten.

Formandskabet vil inden diskussionen og som baggrund for debatten

fremlægge resultaterne fra en ’peer learning’ aktivitet om skolefrafald.

Ministrene kan dog frit vælge hvilke nøglebudskaber, som de vil fokusere

på.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EUs budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 31. januar 2008 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse.

Der fremkom her følgende bemærkninger:

KL understregede, at man ikke skal glemme fokus på lærernes faglighed,

når man taler om at gøre læreruddannelsen mere attraktiv som karriere-

valg. Derudover ønskede KL, at skolerne inden for området flersprog-

lighed får større frihed til at introducere fremmedsprog i undervisningen

f.eks. allerede fra 1. klasse eller som kombinationsundervisning f.eks.

geografi/engelsk i 9. klasse.

Desuden fremsendte LO nedenstående bemærkninger til dette punkt:

LO var enige i de overordnede linjer men påpeger, at man ikke må foku-

sere for kraftigt på de meget overordnede redskaber - som f.eks.

NQF/EQF - men også få vurderet, hvorledes mobilitet på det europæi-

ske arbejdsmarked i praksis fungerer. Her kunne LO godt ønske sig mere

fokus på de praktisk orienterede redskaber - fungerer f.eks. certificate

supplement, europass etc. i forhold til arbejdsmarkedets og arbejdstager-

nes behov. Hvad sker der på europæisk basis for at skabe uddannelses-

muligheder for den mobile arbejdskraft (som når vi nu begynder at lave

AMU for polske arbejdere)?

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tilslutter sig nøglebudskaberne, herunder at uddannelsesom-

rådet også i fremtiden skal have en central placering inden for Lissabon

strategien.

Regeringen mener, det er positivt, at der på europæisk plan er sket frem-

skridt inden for uddannelsesmålsætningerne, men noterer sig, at der sam-

tidig er plads til forbedringer, hvis 2010 målene skal opfyldes.

I lyset af en fortsættelse af arbejdet udover 2010 ser Regeringen frem til,

at Kommissionen i slutningen af 2008 kommer med et forslag til en op-

dateret strategi for europæisk samarbejde inden for uddannelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.