PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2852 - Konkurrenceevne Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget

Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre marked, industri, forskning)

mandag den 25. februar 2008

Forskningsdelen

11. februar 2008

Punkt 7:

Strategiske energiteknologier - SET-planen

KOM(2007) 723 af 22. november 2007

- Udveksling af synspunkter

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesfo-

retagendet for brændselsceller og brint (FCH)

KOM(2007) 571 af 9. oktober 2007

- Generel indstilling

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udvik-

lingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater

til fordel for forskningsintensive SMV’er (Eurostars)

KOM(2007) 514 af 20. september 2007

- Sagen er ikke på dagsordenen for Rådsmødet (konkur-

renceevne) den 25. februar 2008, men forventes vedta-

get på et snarligt Rådsmøde.

Side 2

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

Punkt 8:

Side 8

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Punkt 9:

Side 15

CVR-nr.

Sagsnr.

Dok nr.

Side

07-029306

471644

1/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 7: Strategiske energiteknologier - SET-planen

KOM (2007) 723 af 22. november 2007

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Kommissionens meddelelse beskriver en mulig fælles strategi for fremme af ener-

giteknologier som opfølgning på EU’s beslutning om en fælles energipolitik ved

topmødet 9. marts 2007. Kommissionen foreslår en koordineret strategi mellem

EU, de europæiske industrivirksomheder og medlemslandene. Der foreslås en

prioritering af energiteknologier med vægt på energieffektivisering, vedvarende

energi og såkaldte ”low carbon” teknologier (fossilt fyrede kraftværker med

CO2-rensning samt 4. generations kernekraftværker). Samtidig lægges op til

etablering af nyt samarbejde:

En europæisk strategigruppe for energiteknologier under Kommissionens le-

delse.

Et europæisk informationssystem vedr. energiteknologier og menneskelige

ressourcer.

Industriinitiativer vedr. vind, sol, bioenergi, avancerede netværk, CO2-

rensning og kernekraft.

En europæisk alliance mellem institutioner for energiforskning.

Planlægning af den europæiske infrastruktur på energiområdet.

Forslag om øgede midler og ressourcer til energiforskningen i Europa.

Øget internationalt samarbejde.

Rådets drøftelser af SET-planen begyndte under det portugisiske formandskab.

Det slovenske formandskab har gennemført en proces, hvor Rådets arbejdsgrup-

per for forskning henholdsvis energi har drøftet mulige Rådskonklusioner med

henblik på vedtagelse på energiministermødet den 28. februar 2008.

Baggrund

Meddelelsen (SET-planen) KOM(2007) 723 af 22. november 2007 er Kommissi-

onens udspil for teknologifremme på energiområdet og blev annonceret i Kom-

missionens energipakke.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, er det åbenbart, at øget samar-

bejde på fællesskabsniveau er nødvendigt for, at medlemslandene skal kunne løf-

te de energipolitiske ambitioner, som blev vedtaget af det Europæiske Råd i

marts 2007. Ingen medlemsstater kan løfte denne opgave alene. Af hensyn til en

effektiv udnyttelse af ressourcerne til gennemførelse af planens målsætninger er

det endvidere hensigtsmæssigt, at opgaven løftes i fællesskab. Regeringen finder

derfor, at nærhedsprincippet er overholdt.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Formålet med planen for strategisk teknologifremme på energiområdet (SET-

planen) er at understøtte de energipolitiske mål, som EU fastlagde ved topmødet

9. marts 2007. Målene på EU-plan går bl.a. ud på, at der frem til 2020 skal ske:

- forbedring af energieffektiviteten med 20 %.

- udbygning med vedvarende energi, så den dækker 20 % af energiforsynin-

gen.

- reduktion af udledningen af drivhusgasser med 20 % (og 30 % på grundlag af

internationale aftaler).

- udbygning med biobrændstoffer, så de dækker 10 % af behovet.

SET-planen drejer sig om, hvordan teknologiindsatsen i EU, industrien og med-

lemslandene indrettes bedst muligt til at opfylde målene.

Generelt lægger planen således op til, at energieffektivisering prioriteres. SET-

planen udpeger en række teknologier, som skal bidrage til EU’s 2020 målsætnin-

ger: bl.a. vindkraft (særligt offshore), ny forsyningsteknologi, andengenerations-

biobrændstoffer, CO2-opsamling og –lagring og kernekraft (fission).

Frem mod 2050 er udfordringen at skabe gennembrud for en ny generation af

teknologier vedr. konkurrencedygtig vedvarende energi, omkostningseffektiv

energilagring, ny infrastruktur, videreudvikling af kernekraft (4. generations fis-

sion samt demonstration af fusion i forbindelse med ITER), samt endelig nye ty-

per energieffektive løsninger (materialer, nano-videnskab og it-løsninger).

1. For at nå målsætningerne foreslår SET-planen, at der udvikles en fælles stra-

tegisk planlægning på EU-niveau. Der skal etableres en

Styregruppe for

Strategiske Energiteknologier

under Kommissionens ledelse. Der ventes

holdt et samlet europæisk møde i første halvdel af 2009.

2. Desuden skal et nyt

Informationssystem

understøtte det strategiske arbejde

og omfatte både teknologiudvikling og ressourcer.

3. Gennemførelsen af SET-planen vil på industrisiden omfatte en række

Indu-

striinitiativer

inden for den halve snes områder, der i dag er understøttet af

europæiske teknologiplatforme, dvs.

vind, sol, bioenergi, avancerede net-

værk, CO2-rensning og kernekraft.

4. På forskningssiden foreslås, at der skabes en europæisk

Energiforskningsal-

liance,

og der planlægges en struktureret dialog med institutioner mv. i 2008.

Det nye Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) skal endvide-

re involveres aktivt.

5. På infrastruktursiden påtænkes, at der i 2008 etableres en koordineret

Infra-

strukturplanlægning

af europæiske netværk og energisystemer, altså en

slags energiplanlægning.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. I planen understreges behovet for

øgede ressourcer

- såvel finansielle som

menneskelige. Selv om 7. rammeprogram indeholder en vis øgning i de øko-

nomiske midler til energiteknologisk forskning, vurderes disse midler som

utilstrækkelige. Tilsvarende er der brug for, at den menneskelige ressource-

base udvikles.

7. Endelig peger SET-planen på behovet for en ny

international strategi.

Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal tilslutte sig SET-planens

ideer og arbejde for at tilrettelægge deres forsknings- og innovationsarbejde i tråd

med de energipolitiske mål. Der vil således som skitseret blive etableret en sty-

ringsstruktur i 2008.

Udkast til Rådskonklusioner

I det foreliggende udkast til Rådskonklusioner hilser Rådet Kommissionens med-

delelse velkommen og tilslutter sig de deri fremsatte grundlæggende principper

for en europæisk politik på energiteknologiområdet, herunder at politikken skal

bygge på de energipolitiske mål, besluttet 9. marts 2007, og at strategien skal om-

fatte hele udviklingskæden fra forskning til markedsindtrængen af teknologierne.

Rådet tilslutter sig de mål og aktioner, Kommissionen foreslår i meddelelsen. Det

drejer sig bl.a. om

- at igangsætte nye industriinitiativer i samarbejde mellem den offentlige og

private sektor. Seks initiativer prioriteres: - vind, sol, bioenergi, kulstofop-

samling og –lagring, elnet og kernekraft (fission). Desuden opfordres Kom-

missionen til at afsøge mulighederne for nye initiativer vedr. havenergi,

energilagring og energieffektvisering.

- at øge energieffektiviteten gennem aktiv støtte, bl.a. ved at fremme udbredel-

sen af energieffektive teknologier og stimulere opmærksomheden hos forbru-

gerne, herunder sætte nye standarder og gøre brug af det offentliges indkøbs-

politik.

- at etablere en styregruppe på højt niveau, der kan mødes for at udveksle in-

formation og foreslå aktiviteter med henblik på at optimere de samlede akti-

viteter i Det Europæiske Forskningsrum gennem fælles programmer; i sam-

menhæng hermed etableres en struktureret dialog, som kan føre til en euro-

pæisk alliance mellem institutioner for energiforskning.

- at stile mod en betydelig forøgelse af de nationale og europæiske midler til

energiforskning, tilpasset forskningsressourcernes tilgængelighed.

- at forbedre forskernes og institutionernes kapacitetsopbygning og herunder

anmode the European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI)

om at identificere behovet for europæiske forskningsinfrastrukturer.

- at udvikle samarbejdet mellem det offentlige, industrien og forskningsverde-

nen til at understøtte SET-planens mål. Denne udvikling kan blandt andet

omfatte offentlig-private partnerskaber, økonomiske virkemidler, udvikling

af markeder for ny teknologi, indførelse af regulering til fremme af udbredel-

sen af nye teknologier og indførelse af normer og standarder for energieffek-

tive produkter og tjenester.

- at gennemføre virkemidler inden for forskning, statsstøtte, landbrug, trans-

port og offentlig indkøbspolitik, som understøtter de energipolitiske mål, og

- at øge det internationale samarbejde.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet opfordrer desuden Kommissionen til

- i 2008 at påbegynde arbejdet med de nævnte mål – i tæt samarbejde med

medlemslandene og andre relevante aktører, herunder ved at fremlægge en

meddelelse vedr. finansiering af ”low carbon” teknologier.

- at evaluere SET-planen med jævne mellemrum og etablere åbne informati-

ons- og vidensystemer om energiteknologier.

- at sørge for, at de relevante fællesskabsprogrammer gennemføres, så de støt-

ter op om målene i SET-planen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu. Det forventes, at en udtalelse vil

blive afgivet primo 2008.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant.

Forsknings- og

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet

De skitserede forslag har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. De foreslå-

ede aktiviteter kan ved efterfølgende implementering resultere i krav om nye

midler via EU’s budgetter, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. Størrelsesorde-

nen heraf kan der ikke siges noget kvalificeret om på nuværende tidspunkt.

Der er ikke foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af Kommissionens

oplæg.

Danske virksomheder og forskningsinstitutioner har haft en vigtig rolle i europæ-

isk energiforskning, hvor den direkte danske deltagelse har været forholdsmæs-

sigt stort (af størrelsesordenen over 100 mio. kr. pr. år). Den danske andel har på

energiområdet været på samme høje niveau siden 1990’erne svarende til 5-6 % af

EU’s samlede midler inden for denne del af rammeprogrammet. Det kan sam-

menholdes med, at det danske EU-bidrag udgør under 2 pct. af budgettet.

Ud fra en erhvervsmæssig synsvinkel er der også et aspekt i at udbygge de dan-

ske styrkepositioner inden for vedvarende energi og energieffektivisering. I det

omfang teknologifremme også er med til at bane vej for en omfattende udbyg-

ning med vedvarende energi og reduktion af energiforbrug og drivhusgasudled-

ning, har forslagene gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Høring

Energistyrelsen har i december 2007 sendt meddelelsen i høring hos en række in-

stitutioner, virksomheder og organisationer.

Sagen har været i høring hos EF-Specialudvalget for forskning. Ved fristens ud-

løb den 7. februar 2008 var der indkommet følgende svar:

Dansk Industri (DI) lægger særligt vægt på tre forhold, nemlig styrket koordine-

ring, forøgede investeringer, og at markedet skal sættes i stand til at bringe ener-

giteknologier fra forskningsstadet til markedet. SET-planen er et skridt i den rig-

tige retning, men der er lang vej til, at overvejelserne om f.eks. en styringskomité

Innovationsstyrelsen

Side

5/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er omsat i praksis. Regeringen bør lægge vægt på, at SET-planen konkretiseres

og implementeres i 2008.

I forhold til behovet for flere midler bør regeringen bakke op om, at der også på

EU-plan afsættes flere midler. Dette bør ses i sammenhæng med anvendelsen af

EU’s samlede budget, hvor DI anbefaler, at midlerne i langt højere grad målrettes

en massiv satsning på forskning og udvikling, herunder inden for energi- og

miljøteknologi.

I forhold til at styrke markedets evne til at bringe energiteknologier til markedet

bør regeringen arbejde for, at et program som Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram (EUDP) vinder opbakning på europæisk plan. Det vil

være et af flere midler, der bør bringes i anvendelse for at sætte markedet i stand

til at bringe nye teknologier hele vejen til den kommercielle fase.

Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter regeringens holdning, idet man hen-

viser til de bemærkninger, som CO I har fremsendt om finansiering og omlæg-

ning af infrastrukturen på energiområdet i forbindelse med Energistyrelsens hø-

ring vedr. meddelelsen om SET-planen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering er generelt positivt indstillet over for meddelelsen fra

Kommissionen, der ligger op ad de synspunkter, som regeringen har fremført

over for Kommissionen, herunder Regeringens indspil til EU af 12. oktober

2006: ”En samlet energipolitik for Europa”.

Mange af ideerne bag SET-planen, herunder prioritering af vedvarende energi og

energieffektivitet, korresponderer med de forslag og ønsker, som i processen er

fremsat fra dansk side. Generelt hilser regeringen derfor planen velkommen, her-

under at der skabes en energiteknologisk strategi i EU-regi, som også dækker he-

le udviklingskæden for energiteknologier fra forskning til markedsføring. En så-

dan strategi kan blive et afgørende instrument til gennemførelsen af den europæi-

ske energipolitik.

Med hensyn til Kommissionens konkrete forslag og udkastet til Rådskonklusio-

ner lægger man fra dansk side særlig vægt på:

Generelt har man fra dansk side gjort gældende, at strategien skal omfatte he-

le udviklingskæden fra forskning til markedsindtrængen af teknologierne.

SET-planen skal således omfatte alle relevante EU-programmer (7. ramme-

program, innovationsprogrammerne, Intelligent Energi Europa, strukturfon-

dene mv.). Disse synspunkter er tilgodeset i udkastet til Rådskonklusioner.

En europæisk strategigruppe for energiteknologier under Kommissionens le-

delse:

Etablering af en sådan gruppe i Kommissionsregi bør fremme den

energiteknologiske tilgang i forhold til 7. rammeprogram og andre EU-

støtteordninger.

En europæisk alliance

mellem institutioner for energiforskning er allerede af-

talt uformelt mellem ledere i energiforskningsverdenen og Kommissionen.

Fra dansk side støttes sådan en alliance, idet der skal arbejdes for dansk del-

tagelse heri.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

6/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag om

øgede midler og ressourcer

til energiforskningen i Europa: - Fra

dansk side er det i EU-indspillet fra oktober 2006 foreslået, at EU’s støtte til

forskning, udvikling og demonstration på energiområdet fordobles ved først-

kommende budgetrevision i 2008/2009 og den efterfølgende budgetperiode.

Såfremt der bliver en revision af de finansielle perspektiver 2007-2013, vil

man således arbejde for en øget andel til energiområdet, samt at de forskelli-

ge EU-programmer koordineres i forhold til udviklingskæden fra forskning

til marked.

The European Strategy Forum on Research Infrastructures

(ESFRI) bør an-

modes om at identificere behovet for europæiske forskningsinfrastrukturer

vedr. vedvarende energi.

Fra dansk side kan man ligeledes støtte ideerne om at udvikle samarbejdet

mellem det offentlige, industrien og forskningsverdenen til at understøtte

SET-planens mål, ligesom der er behov for at gennemføre virkemidler inden

for forskning, statstøtte, landbrug, transport og offentlig indkøbspolitik, som

understøtter de energipolitiske mål.

Øget

internationalt samarbejde:

Dette støttes fra dansk side.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Samlet set kan man fra dansk side tilslutte sig det foreliggende udkast til Råds-

konklusioner, udarbejdet på grundlag af Kommissionens Meddelelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets drøftelser af SET-planen begyndte under det portugisiske formandskab.

Det slovenske formandskab har gennemført en proces, hvor Rådets arbejdsgrup-

per for forskning henholdsvis energi har drøftet mulige Rådskonklusioner med

henblik på vedtagelse på energiministermødet den 28. februar 2008.

Der har været en positiv holdning fra medlemsstaterne i retning af, at energi-

forskningen bør opprioriteres, og at der vil kunne opnås fordele og synergi ved et

bedre samspil mellem energipolitikken og teknologifremme på energiområdet. En

massiv indsats for teknologifremme kan være en vigtig forudsætning for at opnå

de i marts 2007 fastlagte energipolitiske mål.

Der tegner sig et billede, hvor man generelt udtrykker positiv støtte til ideen om

SET-planen, idet man erkender behovet for en aktiv opfølgning på de ambitiøse

energipolitiske mål, der blev opstillet på Det Europæiske Råds møde den 9. marts

2007.

Rådskonklusionerne forventes vedtaget på energiministrenes møde den 28. fe-

bruar 2008.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Klima- og

Energiministeriet har til Folketingets Europaudvalg fremsendt grundnotat af 25.

januar 2008 om meddelelsen, KOM(2007)723 af 22. november 2007.

Side

7/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 8: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet

for brændselsceller og brint (FCH)

KOM(2007) 571 af 9. oktober 2007

Generel indstilling

Revideret udgave af grundnotat af 17. januar 2008. Nye afsnit er markeret med en

streg i margenen.

1. Resumé

Det 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

offentlig forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden

for en række strategiske forskningsområder.

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Rådet vedtog i december

2007 forordninger til oprettelse af de første fire initiativer (IMI, ARTEMIS, Clean

Sky og ENIAC) og forventes under slovensk formandskab at nå til enighed om det

foreliggende femte forslag om etableringen af et fælles teknologiinitiativ for

brændselsceller og brint. Det forventes således, at Rådet på mødet den 25. februar

2008 når frem til en generel indstilling om forslaget.

Teknologiinitiativet for brændselsceller og brint vil øge synergieffekten mellem

grundforskning og industriens anvendelsesorienterede forskning, udvikling og de-

monstrationsprojekter. Initiativet er baseret på arbejdet i Den Europæiske Tekno-

logiplatform for Brint og Brændselsceller. Formålet er at levere stabil brint- og

brændselscelleteknologi helt frem til kommercielt afsæt samt at reducere tiden til

markedsintroduktion med 2 til 5 år.

Det samlede budget for fællesforetagendet for brændselsceller og brint (FCH-

fællesforetagendet) frem til og med 2017 forventes at være mindst 940 millioner

euro. Heraf forventes fællesskabet at skulle bidrage med 470 millioner euro fra

budgetmidlerne hørende til særprogrammet "Samarbejde" under det 7. rammepro-

gram.

Danmark forventes at stå stærkt i forhold til FCH-aktiviteterne, da Danmark har

flere stærke forskningsmiljøer og virksomheder inden for brændselsceller og brint.

2. Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling. En del af indsatsen i 7. rammepro-

grams særprogrammer vil blive udmøntet igennem JTI’er.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en ny måde at give europæisk industri

indflydelse på indholdet af udbuddene i EU's forskningsprogrammer med henblik

på offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især indu-

strien, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af en stra-

tegisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i før-

ste omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forsknings-

område, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrate-

gien samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man vil foreslå JTI ’ere inden for seks

områder. Rådet vedtog i december 2007 forordninger til oprettelse af de første

fire initiativer (IMI, ARTEMIS, Clean Sky og ENIAC) og forventes under slo-

vensk formandskab at nå til enighed om det femte forslag om etableringen af et

fælles teknologiinitiativ for brændselsceller og brint. Det foreløbigt sidste fælles

teknologiinitiativ om global miljø- og sikkerhedsovervågning, GMES, forventes

at blive fremlagt i slutningen af 2008, muligvis først i begyndelsen af 2009.

Teknologiinitiativet for brændselsceller og brint vil øge synergieffekten mellem

grundforskning og industriens anvendelsesorienterede forskning, udvikling og

demonstrationsprojekter, baseret på arbejdet fra den Europæiske Teknologiplat-

form for Brint og Brændselsceller (med dansk deltagelse fra virksomheder og den

offentlige forskning). Formålet er at levere stabil brændselscelle- og brinttekno-

logi helt frem til kommercielt afsæt samt at reducere markedsintroduktionstiden

med 2 til 5 år.

Der er blandt relevante private og offentlige aktører etableret et dansk partner-

skab for deltagelse i den Europæiske Teknologiplatform for Brint og Brændsels-

celler.

Det samlede budget for FCH-fællesforetagendet for den tiårige periode til og med

2017 forventes at være mindst 940 millioner euro. Heraf forventes fællesskabet at

skulle bidrage med maksimalt 470 millioner euro fra budgetmidlerne hørende til

særprogrammet "Samarbejde" under det 7. rammeprogram. Industriens ressour-

cebidrag skal minimum modsvare Fællesskabets bidrag.

Det fælles teknologiinitiativ foreslås oprettet i en 10-årig periode med udløb 31.

december 2017. Kommissionen foreslår, at bidraget fra Fællesskabet alene bliver

afholdt inden for 7. rammeprograms (2007-2013) budget og dækker hele perio-

den frem til den 31. december 2017, inklusive perioden 2013-2017.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

4. Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel euro-

pæiske, nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk

indsats om brændselsceller og brint. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en

retlig ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale

og europæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for

den samlede europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem

styrkes de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes her-

med at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forsknings- og

5. Formål og indhold

Den foreslåede forordning vedrørende FCH-fællesforetagendet sigter mod at

styrke EU’s position på brændselscelle- og brintområdet. Japan og Nordamerika

estimeres på nuværende tidspunkt eksempelvis at være 5 år foran EU i demon-

stration af brændselscellekøretøjer. FCH skal bidrage til, at dette skel mindskes

ved blandt andet at samle Europas mange spredte forskningsmiljøer i stærke

partnerskaber med industrien og med tætte bånd til offentlige myndigheder. Spe-

cielt Europas mange små og mellemstore virksomheder forventes at spille en af-

gørende rolle.

Oprettelse

FCH-fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber med ud-

gangen af 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets se-

kretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Det overordnede mål for FCH-fællesforetagendet er blandt andet at bidrage til

gennemførelsen af EU’s 7. rammeprogram ved at fremme en samlet indsats for

forskning, udvikling og demonstration, der kan eliminere markedsfejl og mulig-

gøre hurtigere markedsintroduktion af brændselscelle- og brintteknologier. Et an-

det mål er at fremme offentlige og private investeringer i disse teknologier i med-

lemslandene og i associerede lande.

Medlemmer og organisering

Det foreslås, at FCH-fællesforetagendet stiftes af Det Europæiske Fællesskab, re-

præsenteret ved Kommissionen, og af en industrigruppe etableret som en interna-

tional non-profit sammenslutning, som repræsenterer den europæiske industris

interesser. Industrigruppen vil være åben for nye medlemmer, såfremt disse er

aktive på området i Europa og forpligter sig til at bidrage til FCH-

fællesforetagendets målsætninger og ressourcer.

Der åbnes endvidere for, at en gruppe bestående af forskningsorganisationer og

universiteter kan indgå som medlem af FCH-fællesforetagendet. Forskningsgrup-

Innovationsstyrelsen

Side

10/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pen er åben for nye medlemmer fra medlemslande, associerede lande eller kandi-

datlande.

FCH-fællesforetagendet ledes af en bestyrelse og en ledende direktør assisteret af

et sekretariat. Bestyrelsen vil bestå af seks medlemmer fra industrigruppen og

seks medlemmer udpeget af Kommissionen. Fællesskabet har vetoret i bestyrel-

sens beslutninger om blandt andet anvendelsen af Fællesskabets finansielle bi-

drag, principperne for vurdering af ikke-finansielle ydelser og spørgsmålet om

sammenhængen mellem fællesforetagendets flerårlige planer for forskningsakti-

viteter og 7. rammeprogram.

Såfremt der etableres en gruppe af forskningsorganisationer mv., kan denne få

overdraget en af Kommissionens seks bestyrelsesposter. Sekretariatet vil være

ansvarlig for den daglige ledelse, herunder processen med forslagsindkaldelser,

evaluering, administration af tilskud osv. Af rådgivende organer etableres en

medlemsstatsgruppe på højt niveau samt en videnskabelig komité. Medlemsstats-

gruppen skal høres i forbindelse med udarbejdelsen af de flerårige planer for fæl-

lesforetagendets forskningsaktiviteter.

Finansiering og projektstøtte

Fællesskabet vil bidrage med maksimalt 470 millioner euro for en tiårig periode

til og med 2017. Dette beløb plus eventuelle andre offentlige bidrag skal mini-

mum matches af private investeringer.

Administrationsomkostninger for FCH forventes at ligge på ca. 20 millioner euro.

Omkostningerne skal fordeles med 50 % fra industrigruppen og 50 % fra de øvri-

ge medlemmer af FCH.

FCH-fællesforetagendet skal støtte forsknings-, udviklings- og demonstrationsak-

tiviteter på grundlag af indkaldelser af konkurrerende ansøgninger, uafhængig

evaluering og indgåelse af kontrakter. Afgørelse om støtte træffes af bestyrelsen.

I særlige tilfælde kan der som hjemlet i bestemmelserne om 7. rammeprogram

anvendes særlige udbud, hvis det skønnes formålstjenligt for effektivt at kunne

opfylde forskningsmålsætningerne.

Rapportering og evaluering

Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig implemen-

teringsrapport vedrørende FCH-fællesforetagendet. Endvidere skal der senest

2010 iværksættes en foreløbig evaluering.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål

Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Fællesskabets forsknings-

politikker og målsætningen om at investere 3 % af EU’s BNP i forskning og ud-

vikling i 2010, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor, jf. Det Eu-

ropæiske Råds beslutning i Barcelona i 2002.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

***

Det slovenske formandskab har fremlagt en række reviderede tekstudgaver for

blandt andet at bringe forslaget i overensstemmelse med de i efteråret 2007 ved-

tagne forslag til fælles teknologiinitiativer.

Fra formandskabets udkast kan – udover sproglige præciseringer – særligt fremhæ-

ves følgende:

Det præciseres, at midlerne udbydes i åbne opslag og med uafhængige evaluerin-

ger, og at de anvendte bestemmelser for håndtering af intellektuel ejendomsret og

værdisættelse af industriens ikke-finansielle bidrag vil stemme overens med de

principper, der gælder for 7. rammeprogram.

Udkastet udelader vetoret til Kommissionen på bestemte områder. Dette opvejes

imidlertid med en tilføjelse om, at Kommissionen ved eventuel stemmeafgivning

skal stemme samlet (Kommissionen er tildelt 6 ud af 12 stemmer i bestyrelsen, og

beslutninger træffes med ¾ flertal).

Det præciseres endvidere, at industriens medfinansiering skal matche Fællesska-

bets bidrag, og at industriens betaling af administrationsomkostningerne vil ske i

form af ikke-finansielle bidrag. Endvidere nævnes eksplicit, at Fællesskabsinitiati-

vet har til formål også at fremme SMV-deltagelsen og koordinering med relevante

dele af 7. rammeprogram.

Udkastet indebærer også oprettelsen af en FCH-medlemsstatsgruppe, der skal in-

formeres og får mulighed for at udtale sig om blandt andet programmets sammen-

hæng med nationale programmer, projektindkaldelser og resultaterne heraf samt

involveringen af SMV. Det præciseres videre, at bestyrelsens udpegning af den vi-

denskabelige komité sker på grundlag af bl.a. forslag fra FCH-

medlemsstatsgruppen.

Endelig er efter bl.a. dansk forslag understreget, at gennemførelsen af teknologiini-

tiativet skal basere sig på arbejdet i Den Europæiske Teknologiplatform for Brint

og Brændselsceller.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår en fællesskabsfinansiering på 470 millioner euro i perio-

den 2007-2017. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 92

millioner kroner.

Det fælles teknologiinitiativ foreslås oprettet i en 10-årig periode med udløb 31.

december 2017. Kommissionen foreslår, at bidraget fra Fællesskabet alene bliver

afholdt inden for 7. rammeprograms (2007-2013) budget og dækker hele perio-

den frem til den 31. december 2017, inklusive perioden 2013-2017.

Der forventes ikke krav om national, statslig medfinansiering.

9. Høring

Sagen har senest med frist den 7. februar 2008 været behandlet i EF-

Specialudvalget for forskning. Der fremkom følgende bemærkninger:

Dansk Industri (DI) bemærker, at det ikke af materialet fremgår, i hvilken ud-

trækning der forventes afstemninger i bestyrelsen. På det foreliggende grundlag

finder DI det problematisk, at der lægges op til, at Kommissionen de facto får ve-

toret i alle spørgsmål.

Landsorganisationen i Danmark (LO) kan støtte den foreslåede danske indstil-

ling.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet FCH.

Regeringen kan tilslutte sig det senest reviderede kompromisforslag.

FCH har sammen med initiativet om innovative lægemidler (IMI) og indlejrede

computersystemer (ARTEMIS) størst dansk interesse af de foreliggende fem for-

slag til fælles teknologiinitiativer. Danmark har flere stærke forskningsmiljøer og

virksomheder inden for brændselsceller og brint.

Som i forbindelse med forhandlingerne om de første fire forslag til fælles tekno-

logiinitiativer lægger Danmark også her vægt på og vil arbejde for at sikre åben-

hed og gennemsigtighed i FCH-fællesforetagendets virke samt reel konkurrence i

de udbudte forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter. Regeringen

lægger endvidere vægt på at sikre koordinering med andre aktiviteter inden for

rammeprogrammet, samt at de fælles teknologiinitiativer er åbne for nye deltage-

re undervejs.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er der blandt medlemslandene stor opbakning til forslaget, og det for-

ventes, at Rådet på mødet den 25. februar 2008 når frem til en generel indstilling.

Der har under forhandlingerne været bred tilslutning til harmoniseringen af forsla-

get med relevante dele af de allerede vedtagne forslag om fælles teknologiinitiati-

ver. Danmark har i den forbindelse særligt arbejdet for at sikre:

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

13/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

åbne indkaldelser af ansøgninger med uafhængig ekspertevaluering

koordinering med det forudgående arbejde i den teknologiske platform, og

overensstemmelse med bestemmelser i rammeprogrammet om henholdsvis in-

tellektuel ejendomsret og værdisættelse af industriens ikke-finansielle bidrag.

Formandskabet har ikke ønsket at imødekomme et ønske fra blandt andet dansk

side om at udelade kravet om, at projektkoordinatorer generelt skal være medlem-

mer af industri- eller forskningsgruppen.

Andre delegationers indlæg har understreget, at bidrag fra andre offentlige kilder

end Fællesskabet ikke bør påvirke den finansielle ligevægt mellem Fællesskabet og

industrien, og at forskningsgruppen bør bestå af offentlige non-profit-

organisationer.

Forhandlingerne har endvidere været fokuseret på Kommissionens vetoret i besty-

relsen. Fra dansk side der er lagt vægt på ikke at begrænse Kommissionens vetoret.

Vedrørende muligheden for udbud har Kommissionen præciseret, at dette instru-

ment er omfattet af bestemmelserne for 7. rammeprogram, og at referencen kun er

indført for at præcisere, at sådanne udbud kun vil finde sted under særlige omstæn-

digheder.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Europaud-

valget har modtaget grundnotat af 17. januar 2008 om forslaget om fællesforeta-

gendet for brændselsceller og brint (FCH).

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 9:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fæl-

lesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram,

der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forsk-

ningsintensive SMV'er (Eurostars)

KOM(2007) 514 af 20. september 2007

Sagen er ikke på dagsordenen for Rådsmødet (konkurrence-

evne) den 25. februar 2008, men forventes vedtaget på et snar-

ligt Rådsmøde.

Revideret udgave af grundnotat af 31. oktober 2007. Nye afsnit er markeret med

en streg i margenen.

1. Resumé

For at fremme markedsorienteret tværnationalt forsknings- og udviklingssamar-

bejde blandt forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (SMV) foreslås

det, at Rådet og Parlamentet med hjemmel i Traktatens artikel 169 vedtager en be-

slutning om Fællesskabets deltagelse i Eurostars-programmet.

Eurostars-programmet er et initiativ, der er fremsat af 27 europæiske medlemmer

af EUREKA (et fælles-europæisk netværk for markedsorienteret og erhvervsrettet

forskning og udvikling).

Artikel 169-initiativer giver Fællesskabet mulighed for at yde finansiel støtte til et

forskningsprogram etableret af flere medlemslande. Med Rådets beslutning om

særprogrammer til gennemførelse af 7. rammeprogram for forskning, teknologisk

udvikling og demonstration er der foreslået fire artikel 169-initiativer, hvoraf det

fælles Eurostars-program er et af forslagene.

Sagen er ikke på dagsordenen for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. februar

2008, men forventes vedtaget på et snarligt Rådsmøde.

2. Baggrund

Det 7. rammeprogram lægger blandt andet op til, at Fællesskabet i højere grad

end tidligere kan finansiere større satsninger gennem brug af Traktatens artikel

169.

Initiativer oprettet efter artikel 169 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab giver Fællesskabet mulighed for at yde finansiel støtte til et program

etableret af flere medlemslande og deltage i de organisatoriske strukturer, der er

nødvendige for at gennemføre initiativet.

Kriterierne for at etablere et artikel-169 initiativ er blandt andet, at der er tale om

emner af stor interesse for Fællesskabet, og emner som falder i tråd med den te-

matiske prioritering inden for 7. rammeprogram. Der skal endvidere være tale om

deltagelse fra et tilstrækkeligt antal medlemslande for at opnå en integration af

forskningsområdet samt medfinansiering fra både Fællesskabet og de respektive

EU-medlemslande. Begge disse kriterier er opfyldt i Eurostars-programmet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det 7. rammeprogram tilbyder således en velegnet ramme for Eurostars-

programmet, der er et samarbejde mellem 22 EU-medlemslande og 5 associerede

lande.

Følgende 27 lande deltager p.t. i Eurostars: Belgien, Cypern, Danmark, Estland,

Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Israel, Italien, Letland,

Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovenien, Spanien, Sveri-

ge, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Andre EU-lande, som fx Stor-

britannien, ventes at ville tilslutte sig i løbet af 2008.

I Danmark har Rådet for Teknologi og Innovation besluttet at øremærke 3,75

mio. kr. årligt til dansk deltagelse i Eurostars-programmet for perioden 2008-

2013 svarende til i alt 22,5 mio. kr. for hele perioden. Tilsammen har de 27

Eurostars-lande angivet, at de vil afsætte 2.250 mio. kr. i hele perioden. Der læg-

ges i forslaget til Rådets og Parlamentets beslutning op til, at Fællesskabet gen-

nem 7. rammeprogram vil supplere de nationale midler med 750 mio. kr. Fælles-

skabsmidler vil blive givet til projektdeltagere fra de lande, der har de bedste pro-

jekter. Det samlede tilskudsbudget for perioden 2008-2013 er på i alt 3 mia. kr.

Eurostars-programmet er en fortsættelse af et program, som i en årrække har væ-

ret udbudt i regi af EUREKA (et fælles-europæisk netværk for markedsorienteret

og erhvervsrettet forskning og udvikling).

Sagen er ikke på dagsordenen for Rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. februar

2008, men forventes vedtaget på et snarligt Rådsmøde.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er traktatens afsnit XVIII, artikel 169, vedrørende Fællesska-

bets deltagelse i forskningsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater,

herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse pro-

grammer. Forslaget vedtages i henhold til artikel 172, hvorefter Rådet efter frem-

gangsmåden i artikel 251 (fælles beslutningsprocedure) og efter høring af Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage de i artikel 169 omhandlede be-

stemmelser.

4. Nærhedsprincippet

Forslaget baseres på TEF artikel 169, som eksplicit bestemmer, at Fællesskabet

kan deltage i et fælles program, der iværksættes af flere medlemsstater. Behand-

lingen og vurderingen af ansøgningerne administreres centralt af EUREKA-

sekretariatet efter de principper, Eurostars-landene har fastlagt. Operationelle

aspekter som markedsføring, vejledning af ansøgere, fastlæggelse af nationale til-

skudssatser samt revision m.v. varetages nationalt. Forslaget anses for at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Eurostars-initiativet har til formål at etablere et fælles program for forskning og

udvikling ved at tilvejebringe de nødvendige retslige og organisatoriske rammer

for et storstilet europæisk samarbejde om anvendelse af forskning og innovation

med sigte på forskningsintensive SMV’er.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

16/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Programmet samfinansieres af nationale bidrag fra Eurostars-landene og Fælles-

skabet. Fællesskabsfinansieringen gives til de projektdeltagere, der indsender de

bedste ansøgninger.

EUREKA-sekretariatet får ansvaret for forvaltningen af programmet og for at

modtage, fordele og føre tilsyn med Fællesskabets finansielle bidrag til pro-

grammet.

SMV’er udgør 99 % af alle virksomheder i Europa og er som de vigtigste kilder

til innovation og jobskabelse en afgørende faktor for at nå fællesskabsmålene i

Lissabon-processen omkring vækst og beskæftigelse, og de bidrager også væsent-

ligt til målet om, at mindst 3 % af EU’s BNP skal anvendes til forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter. Men SMV’er kæmper med mange udfordringer såsom skær-

pet global konkurrence i forbindelse med den voksende internationalisering af

værdikæder, en hurtigere produktlivscyklus, ændringer i de økonomiske struktu-

rer og den internationale arbejdsdeling. For innovative SMV’er kan deres be-

grænsede størrelse og fleksible organisation vise sig at være en stor fordel i en

økonomi i stadig forandring. Det giver dem mulighed for hurtigt at tilpasse sig og

dermed kunne gribe og udnytte nye markedsmuligheder. Derfor kan forsknings-

intensive SMV’er bidrage markant til at udmønte forskning og ny teknologi i in-

novative produkter, processer og tjenesteydelser og således medvirke til opfyl-

delse af Lissabon-målsætningerne.

Der er ingen begrænsning på, hvilke fagområder der kan søges støtte til. Ansøge-

ren skal være en forskningsintensiv SMV, mindst 50 % af projektet skal gennem-

føres af SMV’er, og der skal være deltagere fra mindst to Eurostars-lande. Store

virksomheder og videninstitutioner kan derfor også deltage i Eurostars-projekter,

men deres andel skal udgøre under 50 % af det samlede projekt, og de må ikke

lede projektet.

Projektforslag evalueres og udvælges på centralt plan på grundlag af gennemsig-

tige og fælles fastlagte kriterier, som fastsættes i indkaldelser af ansøgninger.

Udvælgelsen vil være bindende for de deltagende lande.

Der vil blive indkaldt projektansøgninger 2-4 gange årligt. Første ansøgningsfrist

under det fælles Eurostars-program omfattende Fællesskabets bidrag er endnu ik-

ke kendt.

***

Formandskabet har fremlagt reviderede tekster i forbindelse med behandlingen af

forslaget. Der har hovedsageligt været tale om ændringer med henblik på at skabe

overensstemmelse med det parallelle forslag om Fællesskabets deltagelse i AAL-

programmet (et artikel 169-initiativ om udviklingen af innovative, IKT-baserede

produkter, tjenester og systemer til en god alderdom i hjemmet).

Formandskabets seneste udkast imødekommer ikke et dansk forslag om, at

iværksatte projekter under Eurostars-programmet skal omfatte mindst to SMV’er

fra forskellige lande.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet. En udtalelse

forventes at foreligge i april 2008.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Gennem artikel 169-initiativer mobiliseres en kombination af private og offentli-

ge, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansiering

kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanismer,

herunder blandt andet støtte fra rammeprogrammet.

Forsknings- og

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på maksimalt 100 mio.

euro i perioden 2008-2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU's budget svarende

til ca. 15 mio. kr. Fællesskabets finansielle bidrag foreslås taget fra de budget-

midler, der er afsat til det tematiske program ”Forskning til fordel for SMV’er”

under særprogrammet "Kapacitet" under det 7. rammeprogram.

Danmark har via Rådet for Teknologi og Innovation forpligtet sig til et nationalt

bidrag til programmet på 3,75 mio. kr. årligt i årene 2008-2013. Det nationale bi-

drag svarer til ca. 0,75 % af det samlede tilskudsbudget på 3 mia. kr., der er stillet

til rådighed for Eurostars-programmet, og det findes inden for de allerede fastlag-

te rammer i finansloven for samarbejde mellem forskning og erhverv.

De danske virksomheder og videninstitutioner, der søger om at deltage i forsk-

nings- og innovationsaktiviteter under programmet, forventes selv at finansiere

en del af udgifterne til de konkrete projekter.

9. Høring

Sagen har senest med frist den 7. februar 2008 været behandlet i EF-

Specialudvalget for forskning. Der er ikke fremkommet bemærkninger til sagen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for programmer udført og koordineret i fæl-

lesskab mellem flere lande og kan tilslutte sig forslaget om Fællesskabets delta-

gelse i det fælles Eurostars-program.

På baggrund af programmets formål tilslutter Danmark sig en fælles europæisk

procedure og anvendelsen af ét fælles sæt af evalueringskriterier som udgangs-

punkt for udvælgelse af forskningsprojekter efter åbne opslag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er udtalt opbakning blandt medlemslandene til forslaget om Fællesskabets

deltagelse i Eurostars-programmet.

Innovationsstyrelsen

Side

18/19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Behandlingen under portugisisk formandskab vedrørte primært rollen for EU-

REKA-sekretariatet og niveauet for administrationsomkostninger, der er fastlagt

til maksimalt 4,5 %.

Under slovensk formandskab har gennemgangen båret præg af en række mindre

justeringer i forslagsteksten blandt andet for at skabe overensstemmelse med for-

slaget om Fællesskabets deltagelse i AAL-programmet. Danmark har (med støtte

fra to andre medlemslande) foreslået en præcisering af, at minimum to SMV’er

fra to forskellige lande skal deltage i de ansøgte forsknings- og udviklingsprojek-

ter. Kommissionen har i udgangspunktet været positivt stemt over for det danske

forslag, men har ikke ønsket at ændre i teksten, fordi man ikke ønsker at ændre i

kendte betingelser fra det eksisterende EUREKA-program. Formandskabet har

således med støtte fra en række medlemslande ikke imødekommet det danske

forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Europaud-

valget har modtaget grundnotat af 31. oktober 2007 om Eurostars-programmet.

Det bemærkes, at Folketingets Europaudvalg har modtaget samlenotat af 14. maj

2007 om Kommissionens status generelt for artikel 169-initiativerne.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/19