PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2854 - Transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

KLIMA – OG ENERGIMINISTERIET

S AM L E N O T AT

12. februar 2008

J.nr.

Ref. SVF

Side 1/51

Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi)

den 28. februar 2008

Side

1. Meddelelse om en Strategisk Energiteknologi Plan (SET-Plan)



Rådskonklusioner

2. Klima- og energipakken



politiske drøftelser

3. 3. liberaliseringspakke for el- og gasmarkederne



Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet.

KOM (2007)528 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/55 EF om fælles regler for det indre marked for naturgas.

KOM(2007)529 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur

for samarbejde mellem energimyndigheder.

KOM(2007)530 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1228/2003 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseover-

skridende elektricitetsudveksling.

KOM(2007)531 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.

KOM(2007)532 endelig

orienterende debat om nøglespørgsmål



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet vedrørende en Strate-

gisk Energiteknologiplan for EU (SET-plan) ”Mod en fremtid med lavere kulstofemissi-

oner”

KOM (2007) 723 endelig.

Nyt notat

Resumé

Kommissionens meddelelse beskriver en mulig fælles strategi for fremme af energiteknologier

som opfølgning på EU’s beslutning om en fælles energipolitik ved topmødet 9. marts 2007.

Kommissionen foreslår en koordineret strategi mellem EU, de europæiske industrivirksomhe-

der og medlemslandene. Der foreslås en prioritering af energiteknologier med vægt på ener-

gieffektivisering, vedvarende energi og såkaldte ”low carbon” teknologier (fossilt fyrede

kraftværker med CO2-rensning samt 4. generations kernekraftværker). Samtidig lægges op til

etablering af nyt samarbejde:



En europæisk strategigruppe for energiteknologier under Kommissionens ledelse



Et europæisk informationssystem vedr. energiteknologier og menneskelige ressourcer



Industriinitiativer vedr. vind, sol, bioenergi, avancerede netværk, CO2-rensning og

kernekraft



En europæisk alliance mellem institutioner for energiforskning



Planlægning af den europæiske infrastruktur på energiområdet



Forslag om øgede midler og ressourcer til energiforskningen i Europa



Øget internationalt samarbejde.

I forlængelse af meddelelsen har formandskaber fremlagt udkast til Rådskonklusioner, som

forventes vedtaget på energiministrenes møde den 28. februar 2008.

Meddelelsens formål og indhold

Meddelelsen En strategisk energiteknologiplan for EU (SET-plan) ”Mod en fremtid med lave-

re kulstofemissioner” (KOM (2007) 723 endelig) er fremsendt af Kommissionen den 28. no-

vember 2007.

Meddelelsen, som er Kommissionens udspil for teknologifremme på energiområdet, blev an-

nonceret i energipakken fra årsskiftet (jfr. Kommissionens meddelelse 10. januar 2007: ”Mod

en strategisk europæisk energiteknologisk plan (SET-plan)” (KOM(2006) 847 endelig)).

Formålet med planen for strategisk teknologifremme på energiområdet (SET-planen) er at un-

derstøtte de energipolitiske mål, som EU fastlagde ved topmødet 9. marts 2007. Målene på

EU-plan går bl.a. ud på, at der frem til 2020 skal ske



forbedring af energieffektiviteten med 20 %



udbygning med vedvarende energi, så den dækker 20 % af energiforsyningen



reduktion af udledningen af drivhusgasser med 20 % (og 30% på grundlag af internati-

onale aftaler)



udbygning med biobrændstoffer, så de dækker 10 % af behovet.

Side 2/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SET-planen er en af flere komponenter, som for tiden drøftes. Andre komponenter er hand-

lingsplanen for energieffektivisering, samt fordelingen mellem EU-lande af udbygningen med

vedvarende energi mellem medlemslandene. Samtidig drøftes udledningen af drivhusgasser

bl.a. som led i Klimakonventionens partsmøder, senest COP 13 på Bali.

SET-planen drejer sig om, hvordan teknologiindsatsen i EU, industrien og medlemslandene

indrettes bedst muligt til at opfylde målene.

Generelt lægger planen således op til, at energieffektivisering i hele energisystemet ud til slut-

forbruget prioriteres. Der sigtes på at etablere en omfattende markedsføring af energieffektive

løsninger ud til slutforbruget i bygninger, transport og virksomheder, også i kombination med

lokale forsyningsløsninger (poly-generation, brændselsceller mv.).

Den mere konkrete del af SET-planen, som rækker frem mod EU’s 2020 målsætninger, foku-

serer på:

vindkraft (særligt offshore)

solceller

avancerede netværk

effektiv teknologi i lille skala

2. generations biobrændstoffer

CO2 opsamling og –lagring

kernekraft (fission).

Planen indeholder desuden en langsigtet vision på vej mod et ”low carbon” energisystem.

Frem mod 2050 er udfordringen at skabe gennembrud for en ny generation af teknologier

vedr. konkurrencedygtig vedvarende energi, omkostningseffektiv energilagring, ny infrastruk-

tur, videreudvikling af kernekraft (4. generations fission samt demonstration af fusion i for-

bindelse med ITER), samt endelig nye typer energieffektive løsninger (materialer, nano-

videnskab og it-løsninger).

1. For at nå målsætningerne foreslår SET-planen, at der udvikles en fælles strategisk

planlægning på EU-niveau. Der skal etableres en

Styregruppe for Strategiske Energi-

teknologier

under Kommissionens ledelse. Der ventes holdt et samlet europæisk møde

i første halvdel af 2009.

2. Desuden skal et nyt

Informationssystem

understøtte det strategiske arbejde og omfatte

både teknologiudvikling og ressourcer.

Gennemførelsen af SET-planen vil på industrisiden omfatte en række

Industriinitiati-

ver

inden for den halve snes områder, der i dag er understøttet af europæiske teknolo-

giplatforme, dvs.

vind, sol, bioenergi, avancerede netværk, CO2-rensning og kerne-

kraft.

4. På forskningssiden foreslås, at der skabes en europæisk

Energiforskningsalliance,

der planlægges en struktureret dialog med institutioner mv. i 2008. Det nye europæi-

ske teknologiske institut skal endvidere involveres aktivt.

Side 3/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. På infrastruktursiden påtænkes, at der i 2008 etableres en koordineret

Infrastruktur-

planlægning

af europæiske netværk og energisystemer, altså en slags energiplanlæg-

ning.

6. I planen understreges behovet for

øgede ressourcer

- såvel finansielle som menneske-

lige. Selv om 7. rammeprogram indeholder en vis øgning i de økonomiske midler til

energiteknologisk forskning, vurderes disse midler som utilstrækkelige. Tilsvarende er

der brug for, at den menneskelige ressourcebase udvikles.

7. Endelig peger SET-planen på behovet for en ny

international strategi.

Som opfølgning på SET-planen vil Kommissionen udarbejde en meddelelse om finansiering

af bl.a. en række pilotanlæg (kraftværker) med CO2-rensning.

Kommissionen lægger op til, at medlemslandene skal tilslutte sig SET-planens ideer og arbej-

de for at tilrettelægge deres forsknings- og innovationsarbejde i tråd med de energipolitiske

mål. Der vil således som skitseret blive etableret en styringsstruktur i 2008.

Meddelelsen er fremsendt til Rådet, Europa-Parlamentet, den Økonomiske og Sociale Komité,

og Komitéen for Regionerne. Der foreligger endnu ikke udtalelser fra Europa-Parlamentet el-

ler komiteerne.

Udkast til Rådskonklusioner

Rådets drøftelser af SET-planen startede under det portugisiske formandskab. Det slovenske

formandskab har gennemført en proces, hvor Rådets arbejdsgruppe for energi har drøftet

rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på energiministermødet den 28. februar 2008.

I det foreliggende udkast til Rådskonklusioner hilser Rådet Kommissionens meddelelse vel-

kommen og tilslutter sig de deri fremsatte grundlæggende principper for en europæisk politik

på energiteknologiområdet, herunder at politikken skal bygge på de energipolitiske mål, be-

sluttet 9. marts 2007, og at strategien skal omfatte hele udviklingskæden fra forskning til mar-

kedsindtrængen af teknologierne. Rådet tilslutter sig de mål og aktioner, Kommissionen fore-

slår i meddelelsen. Det drejer sig bl.a. om



at igangsætte nye industriinitiativer i samarbejde mellem den offentlige og private sek-

tor. 6 initiativer prioriteres: - vind, sol, bioenergi, kulstofopsamling og –lagring, elnet

og kernekraft (fission). Desuden opfordres Kommissionen til at afsøge mulighederne

for nye initiativer vedr. havenergi, energilagring og energieffektvisering. Fra dansk

side har man lagt vægt på, at industriinitiativerne omfatter vedvarende energi og ener-

gieffektivisering



at øge energieffektiviteten gennem aktiv støtte, bl.a. ved at fremme udbredelsen af

energieffektive teknologier og stimulere opmærksomheden hos forbrugerne, herunder

sætte nye standarder og gøre brug af det offentliges indkøbspolitik.



at etablere en styregruppe, på højt niveau der kan mødes for at udveksle information

og foreslå aktiviteter med henblik på at optimere de samlede aktiviteter i Det Europæi-

ske Forskningsrum gennem fælles programmer; - i sammenhæng hermed etableres en

struktureret dialog, som kan føre til en europæisk alliance mellem institutioner for

energiforskning,

Side 4/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at stile mod en betydelig forøgelse af de nationale og europæiske midler til energi-

forskning, tilpasset forskningsressourcernes tilgængelighed,

at forbedre forskernes og institutionernes kapacitetsopbygning og herunder anmode

the European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI) om at identificere

behovet for europæiske infrastrukturer,

at udvikle samarbejdet mellem det offentlige, industrien og forskningsverdenen til at

understøtte SET-planens mål. Denne udvikling kan blandt andet omfatte offentlig-

private partnerskaber, økonomiske virkemidler, udvikling af markeder for ny teknolo-

gi, indførelse af regulering til fremme af udbredelsen af nye teknologier, og indførelse

af normer og standarder for energieffektive produkter og tjenester,

at gennemføre virkemidler inden for forskning, statstøtte, landbrug, transport og of-

fentlig indkøbspolitik, som understøtter de energipolitiske mål, og

at øge det internationale samarbejde.

Rådet opfordrer desuden Kommissionen til



i 2008 at påbegynde arbejdet med de nævnte mål – i tæt samarbejde med medlemslan-

dene og andre relevante aktører, herunder ved at fremlægge en meddelelse vedr. finan-

siering af ”low carbon” teknologier,



at evaluere SET-planen med jævne mellemrum, og etablere åbne informations- og vi-

densystemer om energiteknologier, og



at sørge for, at de relevante fællesskabsprogrammer gennemføres, så de støtter op om

målene i SET-planen.

Gældende dansk ret

Ikke relevant. Meddelelsen indeholder ikke forslag til retsakter. Der er tale om en række

overvejelser og forslag af strategisk art, der involverer industrien, forskningsmiljøer, med-

lemsstaterne og EU fællesskabet.

Høring

Meddelelsen blev sendt i høring hos følgende institutioner, virksomheder og organisationer

med frist 24. december 2007:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Fagligt Fæl-

lesforbund - 3F, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Greenpeace

Danmark, HNG/Midt-Nord, HTS, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Land-

brugsraadet, LO, Naturgas Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutnin-

gen af Danske Elforbrugere (SDE), Statens Byggeforskningsinstitut, Verdensnaturfonden –

WWF og Vindmølleindustrien.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

Side 5/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CO-industri, Dansk Energi, Dansk Industri, Energitilsynet og Organisationen for Vedvarende

Energi (OVE).

I det følgende resumeres de afgivne høringssvar:

CO-industri ser yderst positivt på SET-planen. Der er i tillæg til planen behov for en informa-

tionsindsats for at øge interessen og accepten af vedvarende energiteknologier, også gennem

lokale initiativer (’community level’. Der stilles dog for få midler til rådighed, og i første

række bør der ske en bedre koordinering af de finansieringsordninger, som varetages af

Kommissionen selv. Den af Kommissionen lovede meddelelse om bedre finansiering bør des-

uden indeholde konkrete anvisninger i forhold til midlerne under 7. rammeprogram og struk-

turfonde mv. Derudover nævner CO-industri, at omlægningen af infrastruktur på energiområ-

det bør overvejes allerede nu, mens man på den anden side skal åbne for, at teknologier som

bølgekraft og geotermi indgår i et intelligent miks af vedvarende energi.

Dansk Energi finder SET-planen utilstrækkelig i forhold til de ambitiøse energimål, EU har

sat. Der mangler finansiering, ligesom der er usikkerhed om kvotesystemets videreførelse ef-

ter 2012. Konkret hilses velkomment, at kulstofopsamling og –lagring tages op sammen med

systemintegration af de nye teknologier. Herudover savnes omtale af kraftvarmens mulighe-

der.

Energitilsynet lægger vægt på, at de ret omfattende støtteordninger, som SET-planen lægger

op til, gøres stabile og transparente, så der ikke skabes unødige investeringsrisici på et ener-

gimarked med konkurrence. Man støtter desuden, at der i sammenhæng med den 3. liberalise-

ringspakke etableres en europæisk planlægning af infrastrukturen (herunder transmissionsnet).

Det hilses desuden velkomment, at Kommissionen vil udarbejde en meddelelse om finansie-

ring af energianlæg.

Dansk Industri/Energiindustrien er meget optaget af, at der kommer konkrete resultater ud af

SET-plan arbejdet, som ses som et lille skridt i den rigtige retning. Midlerne til en energitek-

nologisk strategi må øges mærkbart, og samarbejdet mellem aktørerne og på europæisk plan

trænger til et markant løft. Desuden må udviklingskæden fra forskning og hele vejen til mar-

kedet sikres. Der henvises til kommentarerne fra Business Europe 13. december 2007, som

herudover foreslår

- samarbejde om den lovede meddelelse om bedre finansiering i ’low-carbon’

teknologier,

- øget fokus på energieffektivisering (både på forsyningssiden og hos slutfor-

brugerne)

- mekanismer til at stimulere markedet for nye teknologier, og

- en systematisk metode til at prioritere de mest lovende teknologier.

Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) er enig i behovet for øget forskning og udvik-

ling på energiområdet, men mener ikke, der bør forskes i atomkraft, ligesom udviklingen af

CO2 opsamling og –lagring bør finansieres af brugerne af fossil energi. Der peges på en ræk-

ke teknologier: biomasse og kraftvarme, lavenergihuse, køling ved hjælp af vedvarende ener-

gi, bæredygtig transport, geotermi, bølgekraft, energieffektivisering i industrien, samt integre-

rerede løsninger (herunder intelligente energinet). Samatidig opfordres til en mere åben dialog

mellem industrien og offentligheden.

Side 6/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering er generelt positivt indstillet over for meddelelsen fra Kommissionen,

der ligger tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for Kommissionen,

herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006.

Mange af ideerne bag SET-planen, herunder prioritering af vedvarende energi og energieffek-

tivitet, korresponderer med de forslag og ønsker, som i processen er fremsat fra dansk side.

Generelt hilser regeringen derfor planen velkommen, herunder at der skabes en energitekno-

logisk strategi i EU-regi, som også dækker hele udviklingskæden for energiteknologier fra

forskning til markedsføring. En sådan strategi kan blive et afgørende instrument til gennemfø-

relsen af den europæiske energipolitik.

Fra dansk side har man også støttet vedtagelsen af 7. rammeprogram, herunder arbejdet aktivt

for, at midlerne til vedvarende energikilder og energieffektivitet skal udgøre størstedelen af

det ikke-nukleare energiområde i 7. rammeprogram.

I forhold til de oprindelige ideer om, hvorledes SET-planen skulle betyde en opfølgning på de

energipolitiske mål for 2020 vedr. vedvarende energi og energieffektivisering, rummer planen

en række tilføjelser vedr. opsamling og lagring af CO2 fra fossilt fyrede værker (CCS) samt

udnyttelse af kernekraft. (fission). Fra dansk side finder man, at CCS primært skal finansieres

af erhvervet, mens kernekraften må være et nationalt anliggende. Det understreges fra dansk

side, at en udvidelse af SET-planens sigte ikke må ske på bekostning af indsatsen for vedva-

rende energi og energieffektivisering.

Med hensyn til Kommissionens konkrete forslag og udkastet til Rådskonklusioner har man fra

dansk side gjort sig en række overvejelser:



Generelt har man fra dansk side gjort gældende, at strategien skal omfatte hele udvik-

lingskæden fra forskning til markedsindtrængen af teknologierne, SET-planen skal

således omfatte alle relevante EU-programmer (7. rammeprogram, innovationspro-

grammerne, Intelligent Energi Europa, strukturfondene mv.). Disse synspunkter er

tilgodeset i udkastet til Rådskonklusioner.

En europæisk strategigruppe for energiteknologier under Kommissionens ledelse:

Etablering af en sådan gruppe i Kommissionsregi vil forhåbentlig kunne fremme den

energiteknologiske tilgang i forhold til 7. rammeprogram og andre EU-

støtteordninger. Det må imidlertid også tages i betragtning, at Kommissionen allerede

øver indflydelse i fora med lignende sigte, bl.a. teknologiplatformene og det nye fæl-

les teknologiinitiativ mellem industrien og Kommissionen (JTI) for brændselsceller og

brint. Ikke blot fra dansk side, men også de øvrige medlemslandes, har man indtaget

en afventende holdning for at sikre, at en sådan gruppe tilfører værdi, og formulerin-

gerne i udkastet til Rådskonklusioner understreger dette..

Et europæisk informationssystem

vedr. energiteknologier og menneskelige ressourcer

vil være et godt initiativ til at forbedre overblikket og grundlaget for beslutninger vedr.

teknologifremme. Initiativet kan i øvrigt have nyttige paralleller i allerede eksisterende

samarbejde som Nordisk Energiforskningsprogram og IEA’s teknologisamarbejde.

Industriinitiativer

vedr. vind, sol, bioenergi, avancerede netværk, CO2-rensning og

kernekraft vil være en slags overbygning på de eksisterende teknologiplatforme. Fra

Side 7/51



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



dansk side har man peget på faren for, at disse initiativer kan medføre duplikering og

unødvendigt bureaukrati. I udkastet til Rådskonklusioner er de danske synspunkter til-

godeset, idet det bl.a. understreges, at initiativerne ikke medfører belastning på EU’s

midler, men må afhænge af industriens interesse.

Man har fra dansk side tillige efterlyst en stærkere satsning på vedvarende energi og

energieffektivisering, hvor der i dag savnes teknologiplatforme. I udkastet opfordres

Kommissionen desuden til at afsøge mulighederne for nye initiativer vedr. havenergi,

energilagring og energieffektivisering. Samtidig

energieffektivisering

fået en mere

fremtrædende plads i udkastet til Rådskonklusioner.

En europæisk alliance

mellem institutioner for energiforskning er allerede aftalt ufor-

melt mellem ledere i energiforskningsverdenen og Kommissionen. Fra dansk side støt-

tes sådan en alliance, forudsat at der bliver etableret gode danske kontakter.

Planlægning af den europæiske infrastruktur

på energiområdet kan vise sig at være

nyttig i en omstilling til en ny struktur på energisystemet med mere vedvarende energi

og lokal energiforsyning (distribueret energi). Der er naturligvis også behov for at se

på de transeuropæiske net, især ved etablering af store, nye energiproduktioner som

offshore vindkraft. Man må sikre sig, at denne planlægning bliver fremadrettet mod

moderne energisystemer med høje andele af lokal eller vedvarende energi.

Forslag om

øgede midler og ressourcer

til energiforskningen i Europa: - Fra dansk

side er det i EU-indspillet fra oktober 2006 foreslået, at EU’s støtte til forskning, ud-

vikling og demonstration på energiområdet fordobles ved førstkommende budgetrevi-

sion i 2008/2009 og den efterfølgende budgetperiode. Såfremt der bliver en revision af

de finansielle perspektiver 2007-2013, kan man således arbejde for en øget andel til

energiområdet, samt at de forskellige EU-programmer koordineres i forhold til udvik-

lingskæden fra forskning til marked. Udkastet til Rådskonklusioner understøtter over-

ordnet set, at der sker en betydelig forøgelse af midlerne, forudsat at den nødvendige

forskningskapacitet er til stede. I denne forbindelse indgår det danske forslag om at

anmode

the European Strategy Forum on Research Infrastructures

(ESFRI) om at

identificere behovet for europæiske infrastrukturer vedr. vedvarende energi.

Fra dansk side kan man ligeledes støtte ideerne om at udvikle samarbejdet mellem det

offentlige, industrien og forskningsverdenen til at understøtte SET-planens mål, lige-

som der er behov for at gennemføre virkemidler inden for forskning, statstøtte, land-

brug, transport og offentlig indkøbspolitik, som understøtter de energipolitiske mål

Øget

internationalt samarbejde:

Dette støttes fra dansk side.

Fra dansk side er det klart understreget, at Kommissionens udarbejdelse af en medde-

lelse om

finansiering af teknologier med lavt kulstofudledning

bør tage udgangspunkt

i, at erhvervslivet skal levere en væsentlig del af finansieringen, samt at det ikke må

ske på bekostning af indsatsen for vedvarende energi og energieffektivisering.

Ud over den danske holdning til de enkelte forslag i meddelelsen har man fra dansk

side fremhævet det store behov for at udvikle de forskellige aktørers deltagelse i stra-

tegien. Det gælder for det første involvering af lokale aktører i innovationsprocesser-

ne, samt en parallel udvikling af stabile støtteordninger og fremadrettet offentlig regu-

lering. For det andet er der behov for at etablere privat-offentlige partnerskaber og an-

den vekselvirkning mellem aktørerne, samt generelt at engagere erhvervslivet og indu-

strien i processerne. Også internationalt kan der være fordel ved at satse på europæiske

Side 8/51



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

partnerskaber, hvor industriens og nationale initiativer kombineres med EU-

programmer.



Det danske forslag om at koordinere de forskellige EU-programmer (7. rammepro-

gram, innovationsprogrammerne, strukturfondene, Intelligent Energi Europa 2) inden

for SET-planens rammer er desuden taget med i udkastet til Rådskonklusioner.

Samlet set kan man fra dansk side tilslutte sig det foreliggende udkast til Rådskonklusioner,

udarbejdet på grundlag af Kommissionens Meddelelse.

Forhandlingssituationen

Der har fra starten været en positiv holdning fra medlemsstaterne i retning af, at energiforsk-

ningen bør opprioriteres, og at der vil kunne opnås fordele og synergi ved et bedre samspil

mellem energipolitikken og teknologifremme på energiområdet. En massiv teknologifremme

kan være en vigtig forudsætning for at opnå de i marts 2007 fastlagte energipolitiske mål.

Der blev i 2007 afholdt en række møder om SET-planens indhold, og medlemslandene blev t

bedt om at forholde sig til en række spørgsmål, relateret til samspillet mellem EU’s og den

nationale forskningsindsats. Her har vi fra dansk side bl.a. kunnet referere til ideerne i det nye

energiforskningsprogram EUDP.

Kommissionens forslag i meddelelsen afspejler formentlig det ambitionsniveau, man har an-

set for realistisk. Forhandlingssituationen er præget af, at de enkelte EU medlemslande har

forskellige forudsætninger med hensyn til bl.a. energikilder (kul, gas, olie, kernekraft og ved-

varende energi), hvilket vanskeliggør et fælles teknologivalg. Nogle lande vil formentlig hæl-

de til at beholde en selvstændig prioritering af de nationale midler.

For at afdække mulighederne for at skabe en enig prioritering i Rådet har det portugisiske

formandskab holdt en debat ved energiministermødet 3. december 2007, baseret bl.a. på et så-

kaldt visionspapir med formandskabets idéer om prioriteringer etc. Det slovenske formand-

skab har endvidere bedt landene om at give et bud på mulige rådskonklusioner til vedtagelse

på energirådsmødet den 28. februar 2008. I december 2007 og januar 2008 er en række udkast

til Rådskonklusioner blevet drøftet i Rådets grupper vedr. henholdsvis forskning og energi.

Under drøftelserne er medlemslandene fremkommet med en lang række udtalelser og forslag.

Der tegner sig et billede, hvor man generelt udtrykker positiv støtte til ideen om SET-planen,

idet man erkender behovet for en aktiv opfølgning på de ambitiøse energipolitiske mål, der

blev opstillet 9. marts 2007.

De fleste lande er også enige i, at der er behov for flere ressourcer. Disse ressourcer bør efter

nogle landes mening tages ud af EU’s eget budget, og altså ikke skaffes ved at beskære og

overføre de nationale programmidler. Nogle af medlemslandene har desuden divergerende

præferencer med hensyn til de enkelte teknologier og energikilder, f.eks. i brugen af kul og

kernekraft. Derudover udtrykker flere lande en vis tvivl om nytten af nye organisatoriske til-

tag, herunder etablering af en ny strategisk komité under Kommissionens ledelse.

Det videre forløb kan forventes at munde ud i, at nogle af Kommissionens forslag modificeres

eller bringes i bedre overensstemmelse med de energipolitiske mål, herunder rettes ind efter

Side 9/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det visionspapir, som det portugisiske formandskab fremlagde til rådsmødet den 3. december

2007.

Det slovenske formandskab har således gennemført parallelle drøftelser af udkast til Råds-

konklusioner i forskningsgruppen og energigruppen. Forskningsgruppen er nu blevet enige

om et udkast til Rådskonklusioner, som er videredrøftet i Rådets energigruppe med henblik på

energiministrenes møde 28. februar 2008. Gennem drøftelserne er opnået tilslutning til en

række danske forslag, således bl.a. i forskningsgruppen om at pålægge ESFRI at identificere

behovet for forskningsinfrastruktur inden for vedvarende energi.

Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-

kvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet

De skitserede forslag har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. De foreslåede aktiviteter

kan ved efterfølgende implementering resultere i krav om nye midler via EU’s budgetter,

hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. Størrelsesordenen heraf kan der ikke siges noget kvali-

ficeret om på nuværende tidspunkt.

Der er ikke foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af Kommissionens oplæg.

Danske virksomheder og forskningsinstitutioner har haft en vigtig rolle i europæisk energi-

forskning, hvor det direkte danske deltagelse har været forholdsmæssigt stort (af størrelsesor-

denen over 100 mio. kr. pr. år). Den danske andel har på energiområdet været på samme høje

niveau siden 1990’erne svarende til 5-6 % af EU’s samlede midler inden for denne del af

rammeprogrammet. Det kan sammenholdes med, at det danske EU-bidrag udgør under 2 pct.

af budgettet.

Ud fra en erhvervsmæssig synsvinkel er der også et aspekt i at udbygge de danske styrkeposi-

tioner inden for vedvarende energi og energieffektivisering. I det omfang teknologifremme

også er med til at bane vej for en omfattende udbygning med vedvarende energi og reduktion

af energiforbrug og drivhusgasudledning, har forslagene gunstige konsekvenser for miljøet og

beskyttelsesniveauet.

Nærhedsprincippet

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, er det åbenbart, at øget samarbejde på fæl-

lesskabsniveau er nødvendigt for, at medlemslandene skal kunne løfte de energipolitiske am-

bitioner, som blev vedtaget af det Europæiske Råd i marts 2007. Ingen medlemsstater kan løf-

te denne opgave alene. Af hensyn til en effektiv udnyttelse af ressourcerne til gennemførelse

af planens målsætninger er det endvidere hensigtsmæssigt, at opgaven løftes i fællesskab.

Regeringen finder derfor, at nærhedsprincippet er overholdt.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu. Det forventes, at en udtalelse vil blive afgivet

primo 2008.

10.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Side 10/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men blev forelagt Folke-

tingets partiledere ved møde i Statsministeriet den 23. november 2007 til orientering, forud

for rådsmødet (energi) den 3. december 2007. Folketingets Europaudvalg orienteredes med

samlenotat af 16. november 2007. Grundnotat fremsendtes til Folketingets Europaudvalg den

28. januar 2008.

3. (a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet

(revideret eldirektiv, 3. liberaliseringspakke).

KOM (2007)528 endelig

Revideret notat

Resumé

Forslaget om ændring af eldirektivet er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”,

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes. Kommissionen vurderede på denne bag-

grund, at der er behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler. Det Euro-

pæiske Råd udtrykte i marts 2007 sin støtte hertil og udstak retningslinjer for arbejdet, her-

under om effektiv adskillelse.

Det vigtigste element i det reviderede direktiv er kravet om effektiv adskillelse i form af ejer-

mæssig adskillelse, eller – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser, også kaldet en ISO (Independent System

Operator).

Efter flere måneders forhandling har 8 medlemslande fornyligt foreslået en tredje option som

et alternativ til ejermæssig adskillelse og ISO. Alternativet er den såkaldte EEU – Effective

and Efficient Unbundling. Det er tvivlsomt om forslaget opfylder de retningslinjer, som blev

sat af Det Europæiske Råd. Kommissionen forventes meget snart at fremlægge et non-paper

med sin stillingtagen til EEU’en, med henblik på at bidrage til et kompromis.

Formandskabet har signaleret, at man vil undersøge muligheder for kompromis om 3. libera-

liseringspakke under ministerfrokosten på rådsmødet den 28. februar.

1. Direktivforslagets formål og indhold

Kommissionens forslag blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab, særligt artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i ar-

tikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i

dansk sprogversion siden 28. september 2007.

Forslaget til revideret eldirektiv er tænkt som en styrkelse af de eksisterende regler for det in-

dre marked for energi. Af forslaget fremgår blandt andet, at det nye el-direktiv erstatter det

oprindelige direktiv fra 1996 og ændrer el-direktivet fra 2003. Forslaget er led i en samlet æn-

Side 11/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dringspakke på el- og gasområdet til opfølgning på den første liberaliseringspakke (1996 &

1998) og den anden pakke (2003). Pakken indeholder udover ændringer i el-direktivet også

ændringer af gas-direktivet, ændringer af de gældende forordninger om grænseoverskridende

el- henholdsvis gashandel samt forslag til en forordning om et energitilsyns-agentur på fælles-

skabsniveau.

Kommissionens forslag lægger ikke op til en radikal ændring af bestemmelserne i det gæl-

dende eldirektiv og afspejler det danske EU indspil til Kommissionen fra den 12. oktober

2006.

Forslagets hovedelementer er:



Krav om udpegning af systemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produkti-

onsinteresser (via ejermæssig adskillelse eller i form af en tæt reguleret uafhængig sy-

stemoperatør, kaldet en ”ISO”).



Indføjelse af klausuler til beskyttelse af energisektoren mod at tredjelandes selskaber

kan omgå reglerne for ejermæssig adskillelse og misbruge ejerskab i infrastrukturen.



Styrkelse af de nationale energitilsyns beføjelser.

Formålet med det indre marked for el, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet,

er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i EU, privatpersoner som er-

hvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handlen over grænserne, så der

derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard

og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

Kommissionen vurderede på denne baggrund, at der er behov for en revision og styrkelse af

de eksisterende fælles regler. Markedet lider blandt andet under for høje priser og konkurren-

ceforvridning, hvilket blandt andet skyldes, at der er for lille kapacitet i el- og gasnettene og

for få investeringer i grænseoverskridende infrastruktur samt fortsat strukturelle barrierer i

markedet, der hindrer nye selskabers adgang. Særligt retter Kommissionen opmærksomheden

på:



at det har vist sig, at det krav om selskabsmæssige adskillelse, som indgår i det eksi-

sterende eldirektiv, mod hensigten, fortsat tillader vertikalt integrerede energiprodu-

center at udøve kontrol over transmissionsnettet. Direktivet har dermed ikke vist sig

tilstrækkeligt til at kunne fjerne adgangsbarrierer for andre selskaber.

at vertikalt integrerede monopolselskaber ikke har tilstrækkeligt incitament til at ud-

bygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelserne, til gavn for konkurrencen.

at der er behov for, at de systemansvarlige operatører (TSO’er) samarbejder tættere på

europæisk plan for at skabe rammerne for en bedre grænseoverskridende markeds-

funktionalitet.



KOM(2007)1

Side 12/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at de nationale energitilsyns kompetencer skal styrkes, og at hensynet til den grænse-

overskridende handel skal styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for

samarbejde mellem de nationale energitilsyn (regulatorer).

Kommissionen forslår på denne baggrund, at der oprettes systemoperatører, der er uafhængige

af forsynings- og produktionsinteresser. Uden effektiv adskillelse mellem nettene på den ene

side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbehand-

ling hvad angår netdriften, samtidig med at der ikke er det fornødne incitament til at investere

tilstrækkeligt i infrastrukturen.

De nuværende regler om selskabsretslig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effek-

tiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Virkelig effektiv adskil-

lelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende interesse i at dis-

kriminere mod konkurrenter, fx ved at vanskeliggøre netadgang og undlade at minimere fla-

skehalse i transmissionsnettene.

Ejendomsretlig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser, er den mest effektive udvej til at løse den

iboende interessekonflikt og forsyningssikkerheden. Da ejendomsretslig adskillelse i nogle til-

fælde kræver, at selskaberne omstruktureres, indrømmes medlemsstaterne ekstra tid til at gen-

nemføre de relevante bestemmelser.

Kommissionen foreslår desuden, at når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i

et vertikalt integreret selskab, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejen-

domsretlig adskillelse og – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser. Denne mulighed, der er en afvigelse fra

grundprincippet om ejendomsretslig adskillelse, kaldes en ”uafhængig systemoperatør” (ISO

= Independent System Operator). På den måde får vertikalt integrerede selskaber mulighed

for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg. Til gengæld er det en forudsætning, at selve

driften af transmissionsnettet ledes af en uafhængig systemoperatør dvs. en virksomhed eller

enhed, der er helt adskilt fra det vertikalt integrerede selskab. For at løsningen med en ”uaf-

hængig systemoperatør” bliver fuldt ud effektiv indeholder direktivet specifikke tillægsregler.

Den uafhængige systemoperatør varetager alle netoperatørernes opgaver og har en forpligtelse

til at sikre, at de fornødne investeringer i infrastrukturen gennemføres. Det vertikalt integrere-

de selskabs rolle i forhold til den uafhængige operatør kan bedst betegnes som en ”silent inve-

stor”, som uden at kunne øve indflydelse på driften alene modtager afkastet af aktiverne. Det

vertikalt integrerede selskab kan således ikke udpege medlemmer af bestyrelsen eller blokere

for investeringsbeslutninger mv.

For at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked for energi indebærer forslaget ligele-

des, at forsynings- og produktionsselskaber, der arbejder et sted i EU, ikke må eje eller drive

et transmissionssystem i nogen medlemsstat. Det krav gælder i lige grad for EU- og ikke EU-

selskaber. Det foreliggende forslag kræver således, at transmissionssystemoperatørerne ad-

skilles effektivt fra forsynings- og produktionsvirksomhed, ikke kun på nationalt plan, men i

hele EU.

Kommissionen foreslår samtidig supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse

fra tredjelande. Lovpakken indeholder beskyttelsesklausuler, der skal sikre, at selskaber fra

Side 13/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tredjelande, som ønsker at erhverve en betydelig interesse i eller ligefrem kontrol over et

transmissionsnet i EU, påviseligt og utvetydigt skal opfylde de samme krav om adskillelse

som EU-selskaber. Kommissionen kan gribe ind, hvis en køber ikke kan påvise sin både di-

rekte og indirekte uafhængighed af forsynings- og produktionsvirksomhed. Kommissionen fo-

reslår en bestemmelse om, at personer og selskaber fra tredjelande ikke må erhverve kontrol-

len med et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør i Fællesskabet, med-

mindre det tillades i en aftale mellem EU og det pågældende tredjeland.

De nationale regulerende tilsynsmyndigheder (regulator) tildeles beføjelser til gennem en cer-

tificeringsordning at afvise transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om

ejendomsretlig adskillelse.

Endvidere indeholder Kommissionens forslag tiltag til øget harmonisering af de nationale re-

gulatorers beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed. De gældende bestemmelser indehol-

der krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerende myndigheder med nærmere bestem-

te beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte

hæmmes af, at regulatorerne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har til-

strækkelige beføjelser og handlemuligheder.

Kommissionens forslag indeholder derfor skærpede regler for regulatorernes opgaver og

kompetencer. Forslaget indeholder specifikke regler for, hvad en regulator har af opgaver og

kompetencer. Regulatoren skal sikre og føre tilsyn med overholdelsen af gældende markeds-

regler i direktiver og forordninger. Der stilles krav om, at regulatoren samarbejder med andre

regulatorer og et kommende nyt EU-agentur for samarbejde mellem regulatorer. Fremover må

der kun være én regulator i hvert medlemsland.

Det følger af forslagets bestemmelser, at regulatoren skal fungere som en selvstændig juridisk

enhed med eget budget, som funktionelt skal være adskilt fra enhver anden offentlig eller pri-

vat enhed. Regulatorens ledelse såvel som medarbejderstab skal fungere uafhængigt og må

ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra regeringen eller andre myndigheder.

Endelig skal det nævnes, at Kommissionen forslået en styrkelse af alle kunders rettigheder.

Således lægger direktivforslaget op til at energiselskaberne hver måned skal oplyse forbruger-

ne om deres elforbrug og udgiften ved månedens elforbrug.

2. Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser herfor

Det gældende el-direktiv er implementeret i den danske elforsyningslov. De foreslåede æn-

dringer i el-direktivet vil også skulle implementeres i elforsyningsloven.

Kravet om ejermæssig adskillelse af transmissionssystemoperatøren fra forsynings- og pro-

duktionsinteresser vurderes allerede at være opfyldt gennem Lov om Energinet Danmark,

hvor systemansvaret og det overordnede transmissionsselskab blev overdraget til det statslige

selskab Energinet.dk. Der kan dog blive tale om mindre justeringer i loven.

Regulatoren (Energitilsynet) er i dag reguleret i elforsyningsloven. Det må påregnes, at

Kommissionens forslag om yderligere tiltag til harmonisering af de nationale energimyndig-

heders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed vil føre til ændringer i reglerne om

Side 14/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Energitilsynet i elforsyningsloven. De skærpede krav til regulatorens uafhængighed kan mu-

ligvis indebære ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold.

3. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral

Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,

Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Fagligt Fæl-

lesforbund - 3F, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Råd-

givende Ingeniører, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Greenpeace Danmark, HNG/Midt-

Nord, HTS, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO, Naturgas

Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orga-

nisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere

(SDE), Statens Byggeforskningsinstitut, Verdensnaturfonden – WWF og Vindmølleindustri-

en.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

Advokatrådet, CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Indu-

stri, Energinet.dk, Energitilsynet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, HNG/Midt-Nord,

HTS, Landbrugsraadet, LO, Mærsk Olie & Gas, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organi-

sationen for Vedvarende Energi (OVE), Rambøll og Vindmølleindustrien.

I det følgende resumeres de afgivne høringssvar:

Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte

til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.

Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-

raadet finder dog, at en række af forslagene er forholdsvis overordnede og derfor bør konkre-

tiseres nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet

speedes op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukaritsk

som muligt.

Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener at pakken indeholder en række uklarheder sam-

menholdt med EU’s klimatilpasningsstrategi. Specifikt nævnes, at muligheden for indpasning

af VE i eldistributionssystemerne, jf. eldirektivets artikel 14, stk. 4, også bør gælde eltrans-

mission. Dette er også nævnt af Rambøll.

OVE finder det vigtigt, at el- og gasdirektiverne sikrer, at vedvarende energi bliver prioriteret

i el- og gasnettene, at muligheden for at fremme vedvarende energi via PSO-betalinger fast-

holdes, at ”low carbon technologies” defineres således, at man ikke fremmer atomkraft og

Side 15/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

storskala vandkraft, samt at det ikke overlades til markedet at afgøre valget af energikilder i

elproduktionen, idet det bør være op til de enkelte landes energipolitik.

Advokatrådet finder det uden for rådets formål at vurdere det politiske og økonomiske ind-

hold i liberaliseringspakken. Advokatrådet har således alene afgivet et høringssvar af mere

lovteknisk karakter.

Adskillelse (unbundling)

CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Energitilsynet,

HTS, Landbrugsraadet, LO, OVE og Vindmølleindustrien ser helst en fuld ejermæssig adskil-

lelse af transmissionsvirksomhed fra handel og produktion.

Energinet.dk mener dog også, at en ISO-model kan have positive konsekvenser for udvikling

af konkurrence og investeringer forudsat modellen ikke udvandes i forhold til Kommissionens

forslag, mens Energitilsynet især er skeptiske overfor ISO-modellen i forhold til, hvordan det

sikres, at netejerne foretager de nødvendige investeringer, når systemansvaret er adskilt fra

ejeren.

Vindmølleindustrien mener, at ISO-modellen skal underlægges klare mål og kontrolmeka-

nismer, herunder at ISO’erne pålægges ansvar for at udbygge og udvikle eksisterende net,

samt at det er positivt, at Kommissionen får kompetence til at uddelegere klare opgaver til

TSO’erne.

Energitilsynet og HTS støtter Kommissionens forslag til regler, der skal stramme op på ad-

skillelsen mellem distribution og handel, mens Dansk Energi ikke kan gå ind for de skærpede

krav, der lægges op til.

Nationale regulerende myndigheder

Generelt støtter CO-Industri, Dansk Erhverv, Energitilsynet, HTS og Landbrugsraadet Ko-

missionens forslag til styrkelse af nationale energitilsyns uafhængighed og kompetencer.

Energitilsynet bemærker dog, at disse myndigheder bør kunne varetage andre opgaver end

dem, der følger af direktivet. Som et eksempel nævnes Energitilsynets tilsyn med fjernvarme-

sektoren. Endvidere påpeger Energitilsynet, at hvis konsekvensen af forslaget er, at Energitil-

synets opgaveportefølje øges, vil det være nødvendigt at tilsynets sekretariat tilføres de nød-

vendige ressourcer. Sigtet med mål om fremme af energieffektivitet mv. bør alene være at

fremme disse mål gennem tilrettelæggelsen af de markedsmæssige rammer. Energitilsynet

mener videre, at det er uheldigt, at muligheden for alene at godkende tariferingsmetoden og

ikke de konkrete tariffer foreslås fjernet, og at det er unødigt restriktivt, at ledelsen af nationa-

le reguleringsmyndigheder alene udpeges for en periode på mindst fem år uden mulighed for

forlængelse.

Dansk Industri finder det centralt, at der skabes ensartede regler for tilsynsmulighedernes be-

føjelser i de enkelte lande med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår.

Dansk Energi er skeptisk overfor flere af de udvidede beføjelser til de nationale regulatorer.

HTS og Landbrugsraadet finder det vigtigt, at der sikres et tættere og bedre samarbejde i EU

mellem tilsynsmyndighederne.

Side 16/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Diverse

Det er en prioritet for Vindmølleindustrien, at de forskellige energiteknologier inddrages i ar-

bejdet med at udarbejde standarder for nettilslutning, med det formål at sikre lige vilkår for al-

le teknologier på markedet.

Energinet.dk støtter tankerne om, at flaskehalsindtægter øremærkes til at sikre kapacitet og til

investeringer i øget kapacitet eller i ny infrastruktur. Også Energitilsynet støtter modellen,

men påpeger, at der kan være situationer, hvor der opstår flaskehalsindtægter samtidig med, at

der ikke findes et samfundsøkonomisk potentiale for yderligere netudbygning. I så fald bør

det være muligt at bruge provenuet til nedsættelse af nettariffen.

LO mener, at det er nødvendigt at styrke solidariteten mellem EU-landene yderligere for at

sikre den fremtidige energiforsyning. Også Dansk Energi vurderer, at det principielt kan være

en fordel, men det afhænger af den konkrete udmøntning.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om at styrke reglerne for forsyningssikkerhed.

Dansk Energi ser det som en afgørende forudsætning for velfungerende detailmarkeder, at

landene afholder sig fra at regulere detailpriserne.

Energitilsynet hilser den eksplicitte fokus på regionalt samarbejde velkommen.

Forhandlingssituationen

Generelt

Forhandlingerne har indtil videre fokuseret på de to direktiver for henholdsvis el og gas samt

forordningen om et agentur for samarbejde mellem regulatorerne, og den følgende fremstil-

ling beskriver den samlede status for disse tre forslag. Med hensyn til forslagene til reviderede

forordninger for grænseoverskridende handel med el og gas har der kun været indledende

drøftelser.

Der er generelt en bred opbakning til forslagets målsætninger om at fremme konkurrencen på

det indre marked for energi. En gruppe lande er dog afvisende over for den foreslåede frem-

gangsmåde. Det gælder især med hensyn til kravet om strukturelt at adskille transmissionsan-

svaret fra vertikalt integrerede energivirksomheder. En anden gruppe, deriblandt Danmark,

har taget mest positivt imod pakken, som den foreligger. Andre lande støtter alene ejermæssig

adskillelse i elsektoren.

Generelt har der i forhandlingerne udkrystalliseret sig fire hovedspørgsmål, nemlig effektiv

adskillelse, bestemmelser om nationale tilsynsmyndigheder, oprettelse af et EU-agentur og 3.

landsklausulen.

Det vigtigste og politisk langt det mest kontroversielle er spørgsmålet om ejermæssig adskil-

lelse, hvor der er to grupper med meget modsatte synspunkter. Der eksisterer imidlertid også

en mindre mellemgruppe bestående af en række af de nyeste EU-medlemmer, hvis stillingta-

gen vil være vigtig i forbindelse med et kommende kompromis.

Side 17/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Modstanderne af ejermæssig adskillelse fører en meget hård, og indtil videre en kompromis-

løs linje i forhandlingerne og afviser såvel ejermæssig adskillelse som ISO’en som alternativ.

Modstandergruppen mener, at ejermæssig unbundling vil ødelægge de synergier, der ligger i

at være ét selskab, og det vil underminere selskabernes mulighed for at klare sig i konkurren-

cen i forhold til andre store energiselskaber uden for EU. Modstander-gruppen stiller sig des-

uden grundlæggende spørgsmålstegn ved, om erfaringerne i lande med ejermæssig adskillelse

har været gode.

Det er dog også bemærkelsesværdigt, at en relativ stor gruppe af lande ønsker ejermæssig ad-

skillelse, og at nogle af disse lande også vil kunne leve med ISO’en. En række små og isole-

rede lande synes mest optaget af at opnå undtagelse fra kravet om ejermæssig adskillelse for

små, isolerede markeder.

Mest fremskridt i forhandlingerne er der i forslagets del om de nationale tilsynsmyndigheders

rolle. Her står medlemsstaterne mindre splittet og synes enige i, at Kommissionen på nogle

områder er gået for vidt og har givet regulatorerne en for bred og for politisk opgaveporteføl-

je.

Bestemmelser vedrørende investeringer fra tredjelande er også et politisk vigtigt element i

pakken, især for nogle af de nye østeuropæiske lande. Det er formentlig et nødvendigt ele-

ment i en mulig løsning, som kan bane vejen for betydelige støtte til ejermæssig adskillelse,

men rejser også principielle spørgsmål om frihandel, protektionisme og mulig afsmittende ef-

fekt på andre områder.

Tredje option

Modstanderne af ejermæssig adskillelse og ISO’en, 8 lande i alt, har ultimo januar 2008 frem-

lagt et forslag til en alternativ løsning af kravet om effektiv adskillelse, den såkaldte EEU (Ef-

fective and Efficient Unbundling). Regelsættet bygger på krav om regnskabsmæssig, ledel-

sesmæssig og fysisk adskillelse (kinesiske mure) og styrket kontrol af TSO´en af den nationa-

le regulator, frem for en egentlig ejermæssig adskillelse. TSO´en kan fortsat være en juridisk

enhed inden for det integrerede selskab. Direktør og bestyrelsesmedlemmer må ikke have in-

teresser i produktion og handel med energi. Tilsynsmyndigheden har veto-ret i relation til ud-

pegelsen af direktøren. Forslagsstillere mener, at øget regulering og overvågning vil være til-

strækkeligt til at sikre, at TSO´en optræder neutralt.

Forslaget er blevet mødt med kritik også fra Kommissionen. Kritikken går overordnet på, at

EEU’en ikke føjer afgørende nyt til de allerede eksisterende krav om regnskabs- og ledelses-

mæssig adskillelse i den 2. liberaliseringspakke. For Kommissionen ligner den foreslåede

model derfor blot en god implementering af 2. liberaliseringspakke, men er dog ifølge Kom-

missionen et tilbageskridt på nogle områder. Kommissionen finder ikke, at forslaget lever op

til Det Europæiske Råds konklusioner om, at der er behov en effektiv adskillelse af forsyning

og produktion fra transmissions aktiviteter, og Parlamentets betænkning om, at ejermæssig

adskillelse er det mest effektive instrument til det. Kommissionen har dog samtidig givet ud-

tryk for, at den er indstillet på at bidrage til et kompromis på grundlag af EEU-optionen, og

det forventes, at den snarest fremlægger et non-paper herom, med de opstramninger, der er

nødvendige for at forslaget efter Kommissionens opfattelse lever op til mandatet fra forårs-

topmødet. Det slovenske formandskab forventes også at være indstillet på at finde et kom-

promis, der går langt i retning af EEU-modellen.

Side 18/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tempoet i beslutningsprocessen

I lyset af det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2009 og efterfølgende udskiftning af Kom-

missionen spiller tidsfaktoren en vigtig rolle. Kommissionen synes angiveligt indstillet på, at

sende et hurtigt kompromis om liberaliseringspakken i løbet af første halvår af 2008 med

henblik på at lukke denne sag, så man kan koncentrere alle kræfter om klima- og energipak-

ken. Danmark er sammen med flere andre lande enige med Kommissionen i behovet for en

hurtig beslutningsproces. Imidlertid kan den markante uenighed om reglerne for ejermæssig

adskillelse føre til, at processen trækker ud. Formandskabet arbejder derfor ihærdigt for, at der

hurtigst muligt opnås enighed om regler om effektiv adskillelse i eldirektivet. De øvrige ele-

menter i 3. liberaliseringspakke forventes at kunne falde på plads relativt hurtigt herefter.

5. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering er generelt positiv indstillet overfor forslaget fra Kommissionen, der

lægger sig tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for Kommissionen,

herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006. Regeringen er enig i, at en justering af de

eksisterende fælles regler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen er desuden enig i, at et vel-

fungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre europæiske el-marked, her-

under især en mere effektiv adskillelse.

Fra dansk side foretrækker man ejermæssig adskillelse og man anser den alternative mulighed

for at vælge en ISO som den næstbedste løsning. Hidtil har man fra dansk side modarbejdet et

forhandlingsresultat, der i væsentlig grad udvander de bestemmelser, der skal sikre ISO’ens

uafhængighed af netejeren - det vertikalt integrerede selskab. Det gælder også det alternative

og tredje forslag om adskillelse af TSO´en fra kommercielle aktiviteter som flere af de store

EU-lande har fremlagt.

Det tredje forslag - EEU’en - er en model med øget kontrol af TSO’en via stærkere regule-

ring, men den takler ikke det grundlæggende problem, nemlig at de ejermæssige interessekon-

flikter fortsat består. Produktionsselskaber og handelsselskaber kan fortsat være en del af det

integrerede selskab og udøve indflydelse på beslutninger, der træffes af TSO´en, herunder be-

slutninger om netudbygninger, som er et centralt element i forhold til at opnå en effektiv kon-

kurrence i markedet. Det betyder også, at modellen ikke lever op til mandatet fra DER og Par-

lamentet

Fra dansk side er der stor skepsis over for forslaget. Efter dansk opfattelse vil forslag, der ba-

serer sig på, at ejermæssige interessekonflikter kan løses gennem øget regulering og overvåg-

ning og ikke en reel juridisk- og ejermæssig adskillelse, ikke kunne føre til at sikre et velfun-

gerende marked. Virkeliggøres forslaget i sin nuværende form må realiseringen af en effektiv

funktionel adskillelse anses at ligge meget langt ude i fremtiden. I så fald vil det være mere i

dansk interesse, at direktivforslaget ikke blev vedtaget.

Et kompromis kunne være, at EEU´en blev udformet som en tidsbegrænset undtagelsesmulig-

hed (fx 5år), samtidig med at brug af undtagelsesmuligheden udløste særlige tilsynsbeføjelser

til såvel nationale tilsynsmyndigheder som det Europæiske Agentur i forhold til en EEU.

Dansk holdning vil muligvis skulle justeres i lyset af det kommende non-paper fra Kommissi-

onen som forventes at indeholde de opstramninger i EEU’en, som Kommissionen finder nød-

vendige for at modellen kan leve op til mandatet.

Side 19/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til bestemmelserne om den nationale tilsynsmyndighed, regulatoren, har Dan-

mark været betænkelig ved den foreslåede opgaveportefølje, som man fandt for vidtgående.

Regulatorerne bør ikke føre energipolitik, herunder tillægges ansvar for forsyningssikkerhed

og netudbygning. Det er centrale energipolitiske opgaver, der bør varetages af (en) myndig-

hed(er), der er underlagt den ansvarlige minister af hensyn til den parlamentariske kontrol.

Regulatorerne bør alene tildeles beføjelser, der kan medvirke til at sikre og fremme konkur-

rence i markedet. Derimod betragter man det ikke som problematisk fra dansk side, hvis regu-

latorerne får til opgave at overvåge virkningerne af gennemførelsen af energipolitiske beslut-

ninger om forsyningssikkerhed og netudbygning på udviklingen af konkurrencemarkedet.

Den forhandlede tekst, som foreligger i udkast, lever op til dette hensyn, og volder derfor som

sådan ikke Danmark problemer.

Danmark kan støtte de skærpede krav til tilsynsmyndighedens uafhængighed af økonomiske

og politiske interesser.

For at undgå at tredjelandes vertikalt integrerede selskaber udøver markedsmagt, er man fra

dansk side principielt enig i, at de skærpede regler ejermæssig adskillelse eller ISO mellem

produktion, distribution og transmission – også skal gælde tredjelandes selskaber, der ønsker

at investere i EU’s transmissionsinfrastruktur.

Med Energinet.dk som ejer af el- og gastransmissionsnettene i Danmark er problemstillingen

ikke aktuel her. Men fra dansk side er der forståelse for, at mulige strategiske opkøb har givet

anledning til bekymring i en række andre medlemslande. Bekymringen har især i de nye øst-

europæiske medlemslande ført til skepsis over for gennemførelse af ejermæssig adskillelse.

Man frygter at de således adskilte transmissionsoperatører kan blive opkøbt af vertikalt inte-

grerede udenlandske energiselskaber og bringe de pågældende landes forsyningssikkerhed i

fare.

En velfungerende tredjelandebestemmelse, som kan yde beskyttelse mod strategiske overta-

gelser med sigte på at udøve markedsmagt, vil derfor kunne bidrage til større opslutning om

ejermæssig adskillelse. Danmark lægger samtidig vægt på, at reglerne udformes sektor-

specifikt, så de ikke får en generel protektionistisk effekt over for tredjelandes investeringer i

EU.

6. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-

kvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser som følge af merudgifter til øget tilsyn, svarende

til 1,6 mio. kr. pr. år (4 årsværk), som dog fuldt ud gebyrfinansieres. Forslaget har ingen kon-

sekvenser for EU’s budget. Forslaget vurderes at kunne forbedre samfundsøkonomien som re-

sultat af et mere omkostningseffektivt elmarked. Forslaget kan have visse administrative kon-

sekvenser, særligt i form af ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold. Forsla-

get medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og skønnes

ikke at have miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Nærhedsprincippet

Side 20/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende

memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan

sikres gennem etablering af et effektivt fælles indre energimarked. Et effektivt marked er også

en forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra

lavtlønsøkonomier.

Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for

at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked

kan man effektivt indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et

fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes

fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og

modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står

over for et stort investeringsbehov i de kommende år.

Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre

europæisk el-marked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles reg-

ler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen finder således, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet, som skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles be-

slutningstagen, har ikke udtalt sig endnu. Det forventes at en udtalelse vil blive afgivet medio

2008.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men blev forelagt Folke-

tingets partiledere ved møde i Statsministeriet den 23. november 2007 til orientering. Folke-

tingets Europaudvalg modtog grundnotat om sagen den 15. november 2007.

3. (b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv

2003/55 EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

(revideret gasdirektiv, 3. liberaliseringspakke).

KOM(2007)529 endelig

Revideret notat

Resumé

Forslaget om ændring af gasdirektivet er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”,

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes. Kommissionen vurderede på denne bag-

grund, at der er behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler. Det Euro-

Side 21/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pæiske Råd udtrykte i marts 2007 sin støtte hertil og udstak retningslinjer for arbejdet, her-

under om effektiv adskillelse.

Det vigtigste element i det reviderede direktiv er kravet om effektiv adskillelse i form af ejer-

mæssig adskillelse, eller – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uaf-

hængig af forsynings- og produktionsinteresser, også kaldet en ISO (Independent System

Operator).

De fleste af bestemmelserne er identiske med eldirektivets bestemmelser, og det er forventnin-

gen, at når der er opnået enighed om eldirektivet vil det være forholdsvist enkelt at enes om

gasdirektivet. Efter flere måneders forhandling har 8 medlemsland for nylig foreslået et al-

ternativ til ejermæssig adskillelse og ISO. Alternativet er den såkaldte EEU – Effective and

Efficient Unbundling. Det er tvivlsomt om forslaget opfylder de retningslinjer, som blev sat af

Det Europæiske Råd. Kommissionen forventes meget snart at fremlægge et non-paper med sin

stillingtagen til EEU’en, med henblik på at bidrage til et kompromis.

Formandskabet har signaleret, at man vil undersøge muligheder for kompromis om 3. libera-

liseringspakke under ministerfrokosten på rådsmødet den 28. februar.

1. Direktivforslagets formål og indhold

Kommissionens forslag blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-

skab, særligt artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i ar-

tikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i

dansk sprogversion siden 1. oktober 2007.

Forslaget til revideret gasdirektiv er tænkt som en styrkelse af de eksisterende regler for det

indre marked for energi. Af forslaget fremgår blandt andet, at det nye gasdirektiv erstatter det

oprindelige direktiv fra 1998 og ændrer gasdirektivet fra 2003. Forslaget er led i en samlet

ændringspakke på el- og gasområdet til opfølgning på den første liberaliseringspakke (1996 &

1998) og den anden pakke (2003). Pakken indeholder udover ændringer i gasdirektivet også

ændringer af eldirektivet, ændringer af forordninger om grænseoverskridende el- henholdsvis

gashandel samt forslag til en ny forordning om et EU energitilsyns-agentur på fællesskabsni-

veau.

Kommissionens forslag lægger ikke op til en radikal ændring af bestemmelserne i det gæl-

dende gasdirektiv og afspejler det danske EU indspil til Kommissionen fra den 12. oktober

2006.

Forslagets hovedelementer er:



Krav om udpegning af transmissionssystemoperatør, der er uafhængig af forsynings-

og produktionsinteresser (via ejermæssig adskillelse eller i form af en tæt reguleret

uafhængig systemoperatør, kaldet en ”ISO”).



Krav om selskabsmæssig og funktionel adskillelse af gaslagre fra produktion, handel

og distribution



Indføjelse af klausuler til beskyttelse af energisektoren mod at tredjelandes selskaber

kan omgå reglerne for ejermæssig adskillelse og misbruge ejerskab i infrastrukturen.



Styrkelse af de nationale energitilsyns beføjelser.

Side 22/51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Reviderede regler om mulighed for undtagelse fra direktivets regler om ejermæssig

adskillelse, tredjepartsadgang og regulatorisk kontrol med priser og vilkår i forbindel-

se med ny infrastruktur.

Formålet med det indre marked for gas, som siden 2000 gradvist har taget form i Fællesska-

bet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i EU, privatpersoner som

erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handlen over grænserne, så der

derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard

og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.

Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”

at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-

let om et velfungerende indre marked kan opfyldes.

Kommissionen vurderede på denne baggrund, at der er behov for en revision og styrkelse af

de eksisterende fælles regler. Markedet lider blandt andet under for høje priser og konkurren-

ceforvridning, hvilket blandt andet skyldes, at der er for lille kapacitet i el- og gasnettene og

for få investeringer i grænseoverskridende infrastruktur samt fortsat strukturelle barrierer i

markedet, der hindrer nye selskabers adgang. Særligt retter Kommissionen opmærksomheden

på:



at det har vist sig, at det krav om selskabsmæssige adskillelse, som indgår i det eksi-

sterende gasdirektiv, mod hensigten fortsat tillader vertikalt integrerede energiprodu-

center at udøve kontrol over transmissionsnettet. Direktivet har dermed ikke vist sig

tilstrækkeligt til at kunne fjerne adgangsbarrierer for andre selskaber.

at vertikalt integrerede monopolselskaber ikke har tilstrækkeligt incitament til at ud-

bygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelse, til gavn for konkurrencen.

at der er behov for, at de systemansvarlige operatører (TSO’er) samarbejder tættere på

europæisk plan for at skabe rammerne for en bedre grænseoverskridende markeds-

funktionalitet.

at de nationale energitilsyns kompetencer skal styrkes, og at hensynet til den grænse-

overskridende handel skal styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for

samarbejde mellem de nationale energitilsyn (regulatorer).



Kommissionen foreslår på denne baggrund, at der oprettes systemoperatører, der er uafhængi-

ge af forsynings- og produktionsinteresser. Uden effektiv adskillelse mellem nettene på den

ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbe-

handling hvad angår netdriften, samtidig med at der ikke er det fornødne incitament for verti-

kalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i infrastrukturen.

De nuværende regler om selskabsretslig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effek-

tiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Virkelig effektiv adskil-

lelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende interesse i at dis-

kriminere mod konkurrenter, f.eks. ved at vanskeliggøre netadgang og undlade at minimere

flaskehalse i transmissionsnettene.

KOM(2007)1

Side 23/51