PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2853 - RIA Bilag 2
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

13. februar 2008

Internationalt

2007/4050-1065

Bidrag til samlet notat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i

det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 28. februar 2008

Dagsordenspunkt 8 ): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner

over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(KOM(2007)249) .......................................................................................................................................2

Dagsordenspunkt 9): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles

standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold (udsendelsesdirektivforslaget) (KOM(2005)391) ..........................................................................8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8 ): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktio-

ner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold

(KOM(2007)249)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til et direktiv, der fastlægger minimumsstandarder for sanktioner over

for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemssta-

terne. Formålet med forslaget er at reducere den pull-faktor, der består i muligheden for, at

ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde arbejde. Danmark deltager som følge af for-

beholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være over-

holdt. Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæm-

pelse af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes

nærmere.

1. Baggrund

I Haag-programmet, vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004, blev

håndtering af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, fremhævet

som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.

I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2006 opfordres Kommissionen til senest i

april 2007 at fremsætte et forslag til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.

På den baggrund har Kommissionen den 16. maj 2007 fremlagt et forslag til et direktiv om

sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 3, litra b.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2008 forventes udestående pro-

blemstillinger drøftet.

2. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sank-

tioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i

medlemsstaterne, og at sådanne sanktioner bliver effektueret. Forslaget skal reducere den

pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde

arbejde.

Det fremgår af forslaget, at antallet af ulovlige indvandrere i EU skønnes at ligge på mellem

4,5 og 8 millioner, og at ulovligt arbejde er koncentreret i byggebranchen, landbruget, rengø-

ringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.

Det fremgår endvidere, at forslaget omhandler indvandringspolitik og ikke hverken beskæfti-

gelsespolitik eller socialpolitik.

Forslaget indeholder et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der

opholder sig ulovligt i en medlemsstat (artikel 3). Ifølge forslaget er det alene arbejdsgiveren,

som skal pålægges eventuelle sanktioner – ikke den ulovligt ansatte indvandrer. Forslaget

omfatter såvel juridiske personer som private individer, som benytter sig af ulovlig arbejds-

kraft (artikel 2).

Arbejdsgivere vil ifølge forslaget være forpligtet til at foretage en kontrol af opholdsgrundla-

get for de tredjelandsstatsborgere, som de måtte ønske at ansætte. Forpligtelsen består i at

undersøge, om den pågældende person har en gyldig opholdstilladelse (artikel 4). Dette in-

debærer dog ikke, at arbejdsgiveren forventes at kunne identificere falske dokumenter, med

mindre det fremstår tydeligt, at der er tale om et falsk dokument.

Overtrædelse af forbuddet mod at ansætte ulovlig arbejdskraft skal straffes med sanktioner,

som kan være af administrativ karakter, og som bør omfatte bøder samt betaling af udgifter-

ne for udsendelse af den pågældende tredjelandsstatsborger (artikel 6).

Arbejdsgiveren skal endvidere forpligtes til at betale udestående løn til den pågældende, og

medlemsstaten skal etablere en mekanisme, der sikrer, at den pågældende får sin løn, uan-

set om vedkommende allerede har forladt landet.

Ansættelsesforholdet forudsættes ved be-

regning af udestående løn at have varet i mindst 6 måneder, medmindre en af parterne kan

bevise andet. Det blev oprindeligt foreslået, at

i sager, der vedrører særlig grov udnyttelse af

den ulovlige indvandrer, skal enhver afgørelse om udsendelse udsættes, indtil tredjelands-

statsborgeren har modtaget en eventuel efterbetaling af sin løn.

Denne bestemmelse er nu

udgået af forslaget.

For arbejdsgivere i erhvervslivet skal der endvidere være mulighed for at træffe andre foran-

staltninger, herunder udelukkelse fra offentlige ydelser, tilskud (herunder EU-midler, som

forvaltes af medlemsstaterne) og procedurer for indgåelse af offentlige aftaler. Derudover

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal det være muligt at inddrive offentlige tilskud, herunder EU-midler, som forvaltes af med-

lemsstaterne, og som er ydet til arbejdsgiveren i de foregående 12 måneder. Endelig skal

der være mulighed for midlertidigt eller permanent at lukke forretningssteder, der er blevet

brugt til at begå overtrædelsen (artikel 8).

Ifølge forslaget bør finansielle sanktioner, der ikke inddrives fra en underkontrahent, kunne

inddrives fra andre kontrahenter i kæden af underleverandører, op til og med hovedkontra-

henten.

Forslaget er nu ændret, således at kun hovedkontrahenten gøres solidarisk ansvar-

lig

(artikel 9).

I særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal

være effektive, proportionale og virke præventivt (artiklerne 10-13). Det drejer sig om føl-

gende sager:

hvis en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet sig af ulovlig arbejdskraft

hvis arbejdsgiveren har ansat et betydeligt antal ulovlige indvandrere

hvis der er tale om en særlig grov udnyttelse af den ulovlige indvandrer

hvis arbejdsgiveren er vidende om, at den ansatte er offer for menneskehandel

Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en klagemekanisme, hvor ulovligt ansatte tredje-

landsstatsborgere kan forelægge klager direkte eller gennem en tredjepart (artikel 14).

Endvidere blev det oprindeligt forslået, at ulovlige indvandrere, som har været udsat for sær-

lig grov udnyttelse, og som samarbejder med myndighederne i en retssag mod arbejdsgive-

ren, tilbydes samme muligheder for at få tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for

menneskehandel har efter gældende EU-ret (artikel 14.).

Denne bestemmelse er nu ændret

således, at muligheden for medlemsstaternes meddelelse af en midlertidig opholdstilladelse

er gjort fakultativ.

Ifølge det oprindelige forslag, forpligtes medlemsstaterne til årligt at foretage inspektioner af

10 % af de registrerede virksomheder i en medlemsstat med henblik på at undersøge, om

der er ansat ulovlig arbejdskraft (artikel 15).

Denne bestemmelse er ændret således, at med-

lemsstaterne det første år forpligtes til at foretage et antal kontrolbesøg på registrerede virk-

somheder i medlemsstaten, der svarer til mindst 20 % flere virksomheder end der gennem-

snitligt er blevet foretaget kontrol hos de 3 forudgående år regnet fra direktivets gennemfør-

sel i national ret. Inspektionerne foretages med henblik på at undersøge, om der er ansat

ulovlig arbejdskraft. Efter det første år, foretages inspektioner de efterfølgende 4 år på 10 %

flere virksomheder end antallet det forudgående år.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,

har forslaget ikke konsekvenser for dansk ret.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 4, straffes den, som beskæftiger en udlænding uden for-

nøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, med

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende

omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved overtrædelsen er opnået

eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen

ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 5. Efter udlændinge-

lovens § 59, stk. 6, kan en økonomisk fordel, der er opnået ved en overtrædelse af stk. 4,

konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der

ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel. Det bemærkes, at selskaber m.v. (juridiske personer) kan på-

lægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. herved udlændingelovens § 61.

Efter udlændingeloven er det ikke muligt at pålægge en arbejdsgiver, der beskæftiger en ud-

lænding uden arbejdstilladelse og med ulovligt ophold, administrative sanktioner som f.eks.

inddragelse af arbejdsgiverens autorisation eller pålæg om at betale for udsendelse af ud-

lændingen, hvis denne bliver udvist og ikke vil medvirke til at udrejse af landet. Dette vil så-

ledes kræve lovændring. Det bemærkes, at det i dag som udgangspunkt er udlændingen

selv, der skal afholde udgifter forbundet med politiets udsendelse af den pågældende, jf.

herved udlændingelovens § 43, stk. 2.

Endvidere er der ikke i udlændingeloven krav om, at arbejdsgiveren skal anmode en udlæn-

ding om at forevise gyldig opholds- og arbejdstilladelse forud for påbegyndelsen af arbejdet,

eller at arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet skal opbevare kopi heraf. Dette vil såle-

des også kræve lovændring.

Det kan endvidere oplyses, at en udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladel-

se, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 59, stk. 2. Ved straf-

fens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke

har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 3.

Det vil være muligt med hjemmel i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, at meddele udlændingen

midlertidig opholdstilladelse med henblik på at medvirke i en retsforfølgning af arbejdsgive-

ren.

Det kan endvidere oplyse, at der ikke i udlændingeloven er hjemmel til, at udlændingemyn-

dighederne kan gennemføre kontrolaktioner på arbejdspladser med henblik på at undersøge

konkrete ansættelsesforhold. Hvis det ønskes, at udlændingemyndighederne skal have så-

danne beføjelser, skal der således ske en lovændring.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse

af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærme-

re.

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne har udtrykt en generel positiv indstilling til indførelsen af sanktioner over for

arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Landene er enige

om vigtigheden af at bekæmpe arbejdsgiveres anvendelse af ulovligt arbejde.

6. Høring

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS) den 8. februar 2008.

Dansk Røde Kors har oplyst, at man er tilfreds med, at forslaget alene vedrører sanktioner

over for arbejdsgiveren – ikke den ulovligt ansatte.

Sagen er endvidere udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og So-

ciale Forhold.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sit høringssvar af 22. juni 2007 anført, at DA ikke kan

støtte det foreliggende direktivforslag. Det er DA´s opfattelse, at håndhævelses- og sankti-

onspolitikken er et nationalt anliggende, idet den er tæt integreret i de nationale systemer, og

derfor ikke kan behandles som et indvandringsanliggende. DA finder ikke, at forslaget i en

dansk kontekst er hensigtsmæssig eller nødvendigt. DA finder i øvrigt, at medlemsstaterne

skal samarbejde om håndhævelsen af deres nationale regler med henblik på at hindre den

unfair konkurrence, som private virksomheder påføres, som følge af anvendelse af ulovlige

indvandrere som arbejdskraft.

Kommunernes Landsforening (KL) har i sit høringssvar af 19. juni 2007 anført, at bekæm-

pelse af sort arbejde, herunder ulovligt arbejde udført af tredjelandsborgere, er et meget vig-

tigt og betydningsfuldt arbejde. KL er dog af den opfattelse, at da problemets omfang er for-

skelligt iblandt medlemsstaterne, er der behov for forskellige løsninger i de forskellige med-

lemslande. KL er ikke enig i Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at harmonise-

re sanktionsniveauet i medlemslandene for at hindre forvridning af konkurrenceevnen. KL

kan derfor ikke støtte den nuværende udformning af direktivets artikel 4-8.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har i sit høringssvar af 18. juni 2007 anført ikke at

have bemærkning til forslaget.

Landsorganisationen (LO) har i sit høringssvar af 25. juni 2007 anført ikke at have bemærk-

ning til forslaget.

7. Europa-Parlamentet

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan

indføres et ensartet niveau for sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sig af ulovligt

arbejde. Et forskelligt niveau for sanktioner kan føre til en forvridning af konkurrencen inden

for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere til

medlemsstater med et lavere niveau af sanktioner og fuldbyrdelse heraf.

Vedtagelsen af fælles minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere vil ifølge

Kommissionen sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge

til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, at der indføres et ensartet niveau

for sanktioner, som vil forhindre, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandre-

re, samt at der sikres ensartede betingelser for virksomheder i EU.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-

cippet.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,

har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-

telsesmæssige konsekvenser for Danmark.

Hvis Danmark måtte ønske at indføre tilsvarende regler vurderes det ikke umiddelbart at ville

medføre hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Dog vil artikel 15 om antallet af årlige kon-

trolbesøg – hvis den opretholdes i sin nuværende form – kræve en nærmere undersøgelse

af de statsfinansielle konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlæn-

dinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007

og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007.

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles

standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold (udsendelsesdirektivforslaget) (KOM(2005)391)



Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold forligger nu i en revideret udgave udarbejdet af

det portugisiske formandskab. Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21.

marts 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik.

Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget ud-

gør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagel-

sen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i dansk ret. Ved en dansk

tilslutning til forslaget vil visse dele af forslaget have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes umiddelbart, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville

få statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder

og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstil-

ladelse.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 1. september 2005 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold.

I foråret 2007 enedes medlemsstaterne om retningslinjer for, hvorledes reguleringen af ud-

sendelsesområdet kan ske, og derefter har det portugisiske formandskab udarbejdet et nyt

forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse

af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-

les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.

I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af

Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-

hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-

vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter

sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-

lemsstater.

Det fremgår af forslagets præambel, at forslaget udgør en delvis udbygning af Schengen-

reglerne.

Formandskabet orienterede på rådsmødet den 8.-9. november 2007 kort om status på sa-

gen, hvor der fortsat var adskillige forbehold fra medlemsstaternes side. Formandskabet har

under plenarforsamlingen den 12.-15. november 2007 opfordret Europa-Parlamentet til at

udskyde afstemningen den 29. november 2007 om forslaget med henblik på at opretholde

muligheden for en løsning i første i læsning.

Formandskabet orienterede på rådsmødet den 6.-7. december 2007 kort om status på for-

handlingerne med Europa-Parlamentet. Det fremgik heraf, at Europa-Parlamentet havde ud-

sat afstemningen om direktivforslaget til tidligst januar 2008 med henblik på at opretholde

muligheden for en løsning i første læsning.

Det er endvidere oplyst, at Europa-Parlamentet nu har udsat afstemningen om direktivfor-

slaget til maj 2008.

På rådsmødet den 28. februar 2008 forventes det, at der opnås politisk enighed i Rådet om

forslaget.

2. Formål og indhold



Generelle bestemmelser

Formålet med direktivforslaget er at fastsætte fælles standarder og procedurer vedrørende

tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Standarderne skal bl.a. fast-

sættes i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret, herunder

beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser.

Direktivforslaget omfatter tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på en medlems-

stats område. Dette gælder dog ikke for tredjelandsstatsborgere, som er udvist på grund af

kriminalitet, eller som skal udleveres til strafforfølgelse samt tredjelandsstatsborgere, der af-

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vises på grænsen. Desuden er personer, der har rettigheder som følge af EU’s regler om fri

bevægelighed, ikke omfattet af direktivforslaget.

Med direktivforslaget forpligtes medlemsstaterne til at træffe afgørelse om tilbagesendelse

vedrørende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der opholder sig i medlemsstater-

ne. Der kan således træffes én samlet afgørelse om tilbagesendelse og udsendelse.

Det anføres i direktivforslaget, at hvis en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i en

medlemsstat har lovligt ophold i en anden medlemsstat, skal den pågældende anmodes om

at udrejse til denne medlemsstat straks. Medlemsstaterne har til enhver tid ret til at meddele

en tredjelandsstatsborger opholdstilladelse eller andet lovligt ophold. Ligesom medlemssta-

terne kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesendelse, hvis den pågældende tredje-

landsstatsborger har en verserende sag om forlængelse af opholdstilladelse eller andet lov-

ligt ophold.

Det fremgår af direktivforslaget, at tredjelandsstatsborgeren skal have adgang til effektive

retsmidler i form af klage til en domstol eller en administrativ appelinstans eller skal have

mulighed for at søge om genoptagelse af afgørelsen om udsendelse. Klagen/genoptagelses-

anmodningen kan have automatisk opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, ellers

skal tredjelandsstatsborgeren have mulighed for at søge om opsættende virkning med hen-

syn til udrejsefristen.

Det er foreslået, at tredjelandsstatsborgere uden midler til den nødven-

dige juridiske assistance skal have adgang til retshjælp i overensstemmelse med nationale

regler.

Tredjelandstatsborgerens ophold under sagens behandling om udsendelse skal mindst op-

fylde følgende standarder: Tredjelandsstatsborgeren skal sikres mulighed for at være sam-

men med familiemedlemmer, der aktuelt er på medlemsstatens område, så lang tid som mu-

ligt, tredjelandsstatsborgerens basale behov skal opfyldes og nødvendig sundhedsbehand-

ling være tilgængelig, mindreårige skal sikres skolegang, og der skal tages hensyn til sårba-

re personers særlige behov.

Det er foreslået, at direktivet skal indeholde en bestemmelse om, at passende sociale myn-

digheder før der træffes afgørelse om udsendelse af uledsagede mindreårige børn skal assi-

stere barnet under hensyntagen til barnets bedste.

2.2. Udrejsefrist

Direktivforslaget foreskriver, at en afgørelse om udsendelse skal indeholde en passende

tidsfrist for frivillig udrejse på op til 30 dage.

Det er foreslået, at fristen for frivillig udrejse skal

være mellem 2 og 4 uger.

Denne periode kan forlænges på passende vis efter sagens kon-

krete omstændigheder. Medlemsstaten kan for at undgå, at tredjelandsstatsborgeren for-

svinder, benytte forskellige foranstaltninger, som meldepligt, deponering af økonomisk ga-

ranti, indlevering af personlige dokumenter eller ophold på bestemt sted i denne periode. Ud-

rejsefristen kan fastsættes til straks, hvis der er grund til at antage, at den pågældende vil

forsvinde eller være til fare for den offentlige orden, offentlige sikkerhed eller nationale sik-

kerhed. Direktivforslaget definerer risiko for, at tredjelandsstatsborgeren forsvinder, som til-

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fælde, hvor der er væsentlige grunde til at antage, at den pågældende tredjelandsstatsbor-

ger i udsendelsesposition vil forsvinde, for eksempel hvis den pågældende er indrejst i med-

lemsstaten ulovligt uden at opnå lovligt ophold umiddelbart efter indrejsen, hvis den pågæl-

dendes udrejsefrist er udløbet, eller den pågældende har ændret opholdssted i medlemssta-

ten uden at oplyse de relevante myndigheder herom, samt hvis den pågældende ikke over-

holder foranstaltninger, som skal sikre, at den pågældende ikke forsvinder, eller den pågæl-

dende tidligere har obstrueret udsendelse.

Det er foreslået, at risiko for, at den pågældende

tredjelandsstatsborger forsvinder, vurderes konkret i den enkelte sag ud fra objektive kriterier

fastsat i national lovgivning.

Medlemsstaterne kan dog vælge at indføre en ordning, hvor der alene fastsættes en frist for

frivillig udsendelse, hvis den pågældende udlænding indgiver ansøgning herom. Myndighe-

derne vil i så fald være forpligtet til at oplyse om muligheden for at indgive ansøgning om frist

for frivillig udrejse.

Medlemsstaterne skal gennemføre udsendelsesafgørelsen, hvis der ikke er fastsat en frist

for frivillig udrejse, eller udrejsepligten ikke er efterlevet inden for fristen for frivillig udrejse.

Hvis der er fastsat en frist for frivillig udrejse, kan udsendelse ikke gennemføres tvangs-

mæssigt, før denne frist er udløbet.

Når medlemsstaterne bruger motivationsfremmende foranstaltninger til at gennemføre ud-

sendelser, skal disse være proportionale med formålet, og magt må ikke anvendes unødigt.

Motivationsfremmende foranstaltninger skal anvendes i overensstemmelse med fundamen-

tale rettigheder og med respekt for tredjelandsstatsborgeren i overensstemmelse med natio-

nal lovgivning.

Medlemsstaterne kan udsætte udsendelsen, særligt af følgende omstændigheder: Hvis tred-

jelandsstatsborgeren ikke kan rejse på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand, af tekniske

grunde, som f.eks. manglende transportmuligheder, manglende accept fra tredjelandet,

manglende identifikation, som umuliggør tvangsmæssig udsendelse eller på grund af mang-

lende sikkerhed for, at uledsagede mindreårige kan overgives til familie, værge eller rette

myndigheder ved ankomsten til hjemlandet samt en vurdering af de forhold, som barnet

vender tilbage til.

Det er foreslået, at medlemsstaterne skal udsætte udsendelsen, hvis ud-

sendelse vil stride imod forbudet mod refoulement (forbudet mod udsendelse til forfølgelse).

2.3. Indrejseforbud

Afgørelser om udsendelse skal indeholde et indrejseforbud. Medlemsstaterne kan dog i sær-

lige konkrete sager undlade at meddele indrejseforbud, ophæve eller suspendere et meddelt

indrejseforbud af humanitære eller andre grunde, herunder hvis den pågældende tredje-

landsstatsborger udrejser frivilligt i overensstemmelse med udrejsefristen. Hvis en medlems-

stat overvejer at give opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har et indrejseforbud

i en anden medlemsstat, skal den anden medlemsstat først konsulteres om baggrunden for

indrejseforbudet.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Længden af et indrejseforbud skal være indeholdt i afgørelsen og fastsat under hensyntagen

til sagens omstændigheder og kan ikke overstige fem år. Dette gælder dog ikke, hvis den

pågældende tredjelandstatsborger udgør en fare for offentlig sikkerhed.

2.5. Frihedsberøvelse

Medlemsstaterne skal frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når der er rimelige grunde til

at antage, at den pågældende vil forsvinde eller på anden måde undgå eller hindre udsen-

delsesproceduren, eller når andre motivationsfremmende foranstaltninger ikke er tilstrække-

lige.

Medlemsstaterne kan frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når det er nødvendigt for at

forberede eller gennemføre udsendelsen.

En afgørelse om frihedsberøvelse kan træffes af administrative myndigheder eller en dom-

stol. Når en afgørelse om frihedsberøvelse træffes af en administrativ myndighed, skal den

forelægges for en domstol inden for 72 timer, og en afgørelse om frihedsberøvelse skal der-

efter forelægges for retten med jævne mellemrum, såfremt frihedsberøvelsen ønskes opret-

holdt. Frihedsberøvelsen kan maksimalt finde sted i op til 6 måneder. Denne periode kan

dog forlænges, hvis den manglende udsendelse skyldes tredjelandsstatsborgerens mang-

lende samarbejde, manglende modtagelse af nødvendig dokumentation fra tredjelandet eller

en verserende klage-/genoptagelsessag.

Det fremgår tillige af direktivforslaget, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, så længe de

nævnte betingelser er opfyldt, og frihedsberøvelsen er nødvendig. Hvis det viser sig, at der

ikke længere er rimelig udsigt til at udsendelse kan gennemføres, eller betingelserne ikke

længere er opfyldt, kan frihedsberøvelse ikke opretholdes.

Det fremgår også af direktivforslaget, at frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i udsen-

delsesprocedure skal foregå i særlige faciliteter. Hvor dette ikke er muligt, skal den pågæl-

dende som udgangspunkt ikke frihedsberøves sammen med almindelige fængselsindsatte.

Frihedsberøvede tredjelandsstatsborgere skal have adgang til kontakt med deres partsre-

præsentant, familiemedlemmer og relevante konsulære myndigheder samt relevante interna-

tionale organisationer og ngo’er. Der skal tillige tages særlige hensyn til sårbare personer i

forbindelse med frihedsberøvelse. Hvis uledsagede mindreårige frihedsberøves, skal de hol-

des adskilt fra voksne, medmindre det er i barnets interesse ikke at gøre det. Medlemssta-

terne skal sikre, at mindreårige ikke frihedsberøves i almindelige fængsler.

Endelig skal medlemslandene sikre, at relevante internationale organisationer og ngo’er har

mulighed for at besøge den særlige facilitet for frihedsberøvelse for at vurdere forholdene.

Det er foreslået, at frihedsberøvelse af mindreårige børn og familier skal ske i en periode af

kortest mulig varighed. Familierne skal sikres passende adgang til privatliv, og at mindreåri-

ge skal sikres adgang til uddannelse og aktiviteter passende til deres alder. Hensynet til bar-

nets bedste skal være hovedhensynet i forbindelse med frihedsberøvelse af mindreårige.

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark

efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke er bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til direktivforslaget på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.

Der henvises til beskrivelsen af gældende dansk ret i grundnotat af 21. marts 2006 vedrø-

rende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standar-

der og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med

ulovligt ophold (KOM(2005)391).

4. Danmarks foreløbige generelle holdning

Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder

og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstil-

ladelse.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes større opbakning til det reviderede direktivforslag end Kommissionens oprin-

delige forslag.

6. Høring

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-

bejdet (SPAIS)

den 8. februar 2008.

Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over det reviderede

forslag til direktiv.

Dansk Flygtningehjælp har ved brev af 23. august 2007 afgivet høringssvar bl.a. med hen-

visning til det tidligere afgivne høringssvar af 12. oktober 2005. Dansk Flygtningehjælp støt-

ter fortsat generelt fælles regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt

ophold. Dansk Flygtningehjælp finder dog bl.a., at fristen for frivillig tilbagevenden bør være

minimum fire uger, og at udstedelse af indrejseforbud skal være en mulighed frem for et

krav. Dansk Flygtningehjælp finder, at de generelle kriterier for vurderingen af en tredje-

landsstatsborgers risiko for at forsvinde er bekymrende, da næsten alle asylansøgere indrej-

ser ulovligt og ikke må straffes herfor ifølge flygtningekonventionen. Ligeledes findes det be-

kymrende, at indrejseforbud kan gives generelt, og at der bliver mulighed for, at varigheden

heraf kan overstige 5 år. Det anføres endvidere, at personer, for hvem fuldbyrdelse af en af-

gørelse om tilbagesendelse er blevet udsat bør gives en midlertidig opholdstilladelse. Ende-

lig finder Dansk Flygtningehjælp, at der er sket et væsentligt skred i retssikkerheden for per-

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

soner, der frihedsberøves, idet de konkrete grunde for frihedsberøvelse ikke længere er op-

regnet i direktivforslaget, og at der indføres mulighed for at udstrække varigheden af friheds-

berøvelse udover 6 måneder.

Amnesty International har ved brev af 29. august 2007 afgivet høringssvar. Amnesty Interna-

tional anfører, at frihedsberøvelse er et alvorligt indgreb i en persons frihed, som rammer

personer, der ikke er kriminelle, og der derfor kun bør ske frihedsberøvelse, hvor meget vig-

tige hensyn taler herfor. Amnesty International så gerne, at direktivforslaget præciserer, at

der skal ske domstolsprøvelse af en afgørelse om frihedsberøvelse en gang om måneden af

hensyn til prøvelsen af nødvendigheden og lovligheden af indgrebet. Desuden findes det be-

kymrende, at der kan dispenseres fra frihedsberøvelsens varighed udover de angivne 6 må-

neder, og det findes kritisabelt, at der kan dispenseres i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborge-

ren ikke har indflydelse på de forhold, der begrunder frihedsberøvelsen.

Amnesty International har endvidere anført ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007, at en

varighed på op til 5 år for indrejseforbuddet synes vidtgående.

Dansk Røde Kors har ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007 anført, at frihedsberøvelse af

ikke-kriminelle er problematisk, at frihedsberøvelser bør prøves regelmæssigt, at forlængel-

se af frihedsberøvelse er problematisk, når dette skyldes forhold, som den pågældende ikke

selv har indflydelse på, og at et indrejseforbud på 5 år synes vidtgående. Dansk Røde Kors

henviste i den forbindelse til, at flygtninge, der er indrejst ulovligt, ikke må straffes herfor.

Dansk Flygtningehjælp udtrykte på mødet den 8. februar 2008 støtte til en fastsættelse af en

øvre tidsmæssig grænse for frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere med henblik på ud-

sendelse.

7. Europa-Parlamentet

Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendel-

sen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstem-

melse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentets

LIBE-udvalg

har afgivet udtalelse om sagen den 20. september 2007.

Der forhandles løbende mellem Europa-Parlamentet og Rådet i bestræbelserne på at nå

frem til en vedtagelse i 1. læsning.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i bemærkningerne til det oprindelige direktivforslag, at forslagets for-

mål, der er at indføre fælles regler om tilbagesendelse, udsendelse, anvendelse af tvangs-

foranstaltninger, midlertidig frihedsberøvelse, og genindrejse, ikke i tilstrækkelig grad opfyl-

des af medlemsstaterne. Fælles regler, som skal sikre en passende og ensartet behandling

af personer med ulovligt ophold i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat de pågribes, kan

ifølge Kommissionen kun vedtages på fællesskabsplan.

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremhæver endvidere, at det er specielt nødvendigt med fællesskabsregler

for at håndtere sager, hvor en tredjelandsstatsborger, for hvem en medlemsstat allerede har

truffet afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse eller udstedt et indrejseforbud, pågri-

bes i en anden medlemsstat eller forsøger at indrejse i en anden medlemsstat.

Medlemsstaterne har endelig i Haag-programmet opfordret Kommissionen til at fremlægge

dette forslag, hvilket viser, at medlemsstaterne finder, at der er behov for fælles regler på

området.

Kommissionens vurdering kan umiddelbart tiltrædes. Det skønnes, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, idet grundlæggende fælles regler om udsendelse alene

kan vedtages på fællesskabsplan, og idet visse grundlæggende regler om udsendelse er et

vigtigt led i forbindelse med vedtagelse af fælles regler i EU om asyl og indrejse og ophold.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af direktivet vil hverken få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-

kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

direktivet ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

En tilknytning til direktivet på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks

Stilling skønnes, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville få statsfinansiel-

le konsekvenser.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21. marts 2006 oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. november 2007 og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. december 2007.

Side 15