PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2855 - Beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

SAMLENOTAT

Velfærdsministeriet (Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

4. februar 2008

Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og

sociale anliggender den 29. februar 2008

J.nr 7113-0018

JAIC/she/zjj

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

Forberedelse af forårstopmødet i Det Europæiske Råd

(a) Nøglebudskaber, baseret på b) til g)



Vedtagelse



Politisk debat

(b) Meddelelse fra Kommissionen "Opretholdelse af

forandringstempoet": Strategisk rapport om den

fornyede Lissabon-strategi for vækst og

beskæftigelse: lancering af den ny cyklus (2008-

2010) (Fremskridtsrapporten), KOM(2007)803,

part I

(c)

Forslag til rådets vedtagelse om retningslinjer for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,

KOM(2007)803, part V



Generel indstilling

s. 3

s. 8

(d)

Forslag fra Kommissionens til rådsanbefalinger

vedrørende en opdatering for 2008 af retningslinjerne for

medlemslandenes økonomiske politikker og

implementeringen af medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker, KOM(2007)803, part IV s. 8



Politisk enighed

Fælles beskæftigelsesrapport 2007/2008, KOM(2007)803,

part III

s. 14



Vedtagelse

Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

2008

s. 19



Vedtagelse

(e)

(f)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(g)

Kommissionens årlige rapport om ligestilling mellem mænd

og kvinder 2008, KOM(2008)10

s. 23

s. 25

Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

Udveksling af synspunkter

Kommissionens meddelelse om handlingsplan for det fremtidige

arbejde med udvikling af det indre marked

s. 27



Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

Udkast til rådsresolution om situationen for handicappede i Den

Europæiske Union: Europæisk handlingsplan 2008-2009 s. 32

Vedtagelse/Politisk enighed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1a.

Forberedelsen af Forårstopmødet i Det Europæiske Råd

Nøglebudskaber

- Vedtagelse

- Politisk debat

Nyt notat.

1. Resumé

Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelseskomiteen (EMCO)

forventes at vedtage en række nøglebudskaber, som EPSCO forventes at

fremsende til forårstopmødet i Det Europæiske Råd. Der lægges bl.a. vægt

på, at det er vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer og styrke

gennemførelsen af de nationale reformprogrammer. De integrerede

retningslinier skal derfor være karakteriseret ved stabilitet, så fokus kan

være på implementering af politikkerne. Den særlige mission for flexicurity

(task-force) skal fremme ejerskab til ændringerne, der er nødvendige for at

forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne. Der skal

gøres en stærkere indsats især på nationalt niveau for at styrke den aktive

involvering af de sociale parter og andre relevante interessenter med

henblik på at fremme reformer. Arbejdsmarkedspolitikker skal kombineres

med en aktiv inklusionsstrategi for at bekæmpe fattigdom. Handling på

fællesskabsplan skal komplementere og støtte de nationale politikker.

2. Baggrund

I lighed med tidligere år forventes Komitéen for Social Beskyttelse (SPC)

og Beskæftigelseskomiteen (EMCO) at vedtage en række nøglebudskaber til

forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Komiteen for Social Beskyttelse og Beskæftigelseskomiteen forventes at

vedtage en række nøglebudskaber, som EPSCO herefter forventes at

fremsende til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

Udkastet til udtalelse indeholder underpunkterne ”Den nye Lissabon-

cyklus”, ”Handling prioriteres”, ”Styrkelse af fællesskabsdimensionen” og

”Styrkelse af den sociale sammenhængskraft og modernisering af den

sociale beskyttelse”:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nye Lissabon-cyklus



Der lægges op til, at EPSCO byder Kommissionens rapport vedrørende

Lissabon-strategien velkommen, godkender Fællesrapporten samt tager

oplægget til beskæftigelsesretningslinier til efterretning.



Den fælles europæiske beskæftigelsesstrategi leverer resultater, men de

er fortsat ikke tilstrækkelige til at nå Lissabon-målsætningerne. I lyset af de

fortsatte udfordringer vedrørende beskæftigelsen og de økonomiske udsigter

er det vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer og gennemføre de

nationale reformprogrammer. I kombination med en vækstorienteret

makroøkonomisk politik vil dette fremme flere og bedre jobs.



De integrerede retningslinier skal derfor være karakteriseret ved

stabilitet, så fokus kan være på implementering af politikkerne, herunder

som svar på landespecifikke henstillinger. Integrationen af beskæftigelses-,

makro- og mikropolitikkerne skal styrkes. Opmærksomheden skal også

rettes mod Lissabonstrategiens interaktion med andre politikområder,

herunder Det indre Marked og den åbne koordinationsmetode vedrørende

social beskyttelse og inklusion.



Ejerskab er nøgle til succes. Yderligere indsats skal gøres især på

nationalt niveau for at styrke den aktive involvering af de sociale parter og

andre relevante interessenter med henblik på at fremme reformer.

Handling prioriteres

Med udgangspunkt i prioriteten “investering i mennesker og modernisering

af arbejdsmarkederne” fra DER 2006 skal Rådet understrege behovet for

handling på følgende punkter:



Medlemslandene skal udvikle og implementere effektive flexicurity-

tilgange i overensstemmelse med de vedtagne fælles principper. Den særlige

mission skal fremme kendskab og tilskynde ejerskab til ændringerne, der er

nødvendige for at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes

tilpasningsevne. Rådet understreger vigtigheden af udvikling af programmer

for gensidig læring for at sikre, at medlemslandene får udbytte af hinandens

erfaringer.



Det europæiske arbejdsmarked skal reagere på ændrede globale trends.

Investering i menneskelig kapital over en arbejdslivscyklus er afgørende for

at sikre løbende innovation. Ved at forudse fremtidige kvalifikationsbehov

kan der ske en tilpasning af arbejdskraften til mere produktive jobs, hvor

europæisk økonomi har en komparativ fordel. Initiatiet ”New Skills for New

Jobs” er vigtig i den henseende. Indvirkningen af EU’s klimapolitik på

beskæftigelse og muligheden for at skabe grønne jobs skal undersøges.



Af hensyn til mennesker i marginen af arbejdsmarkedet er der behov for

særlig opmærksomhed på at fremme rummelige/inkluderende

arbejdsmarkeder og undgå, at nogen bliver ladt tilbage.

Arbejdsmarkedspolitikker skal kombineres med en aktiv inklusionsstrategi

for at bekæmpe fattigdom. Det skal kunne betale sig at arbejde. Individuelt

tilpassede aktiveringstiltag skal kombineres med økonomiske incitamenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at sikre overgang fra passiv forsørgelse til arbejde. Der skal gøres en

større indsats for at skabe muligheder for de lavtuddannede.



Stigende beskæftigelsesfrekvenser for ældre, unge, indvandrere og

handicappede er af stor betydning, hvis Europa skal have succes med at

inkludere inaktive og modvirke effekterne af den aldrende befolkning.

Ligestillingsdimensionen skal styrkes i beskæftigelsespolitikken i

medlemslandene. Forbedring af de unges beskæftigelse er en presserende

opgave. Reduktion af tidlig udmelding af skolen og forbedring af overgang

mellem uddannelse og beskæftigelse er af største vigtighed. Lette

adgangsveje ind på arbejdsmarkedet er nødvendige.



Den europæiske Union skal yderligere lette geografisk og

stillingsmæssig mobilitet. Portabiliteten af sociale rettigheder kan spille en

betydelig rolle i den henseende.

Styrkelse af fællesskabsdimensionen



Handling på fællesskabsplan skal komplementere og støtte de nationale

politikker. Der lægges derfor op til, at EPSCO godkender fællesskabets

Lissabon-program.



EPSCO byder især prioriteringen af behovet for investering i mennesker

og modernisering af arbejdsmarkederne velkommen.



EPSCO ser frem til Kommissionens forslag om fornyelse af den Sociale

dagsorden i midten af 2008. Forslaget vil indeholde en vision og

konkrete redskaber til at tage EU’s arbejdsmarkedsmæssige - og sociale

udfordringer op ved at anvende forskellige instrumenter og værktøjer på

fælleskabsplan. Den sociale dagsorden skal spille en nøglerolle i

styrkelsen af Lissabon-strategiens sociale dimension og det indre

Marked, blandt andet ved bedre at kombinere det indre marked og

princippet om fri bevægelighed med sociale standarder og

arbejdstagerrettigheder.



EPSCO understreger, at økonomisk migration kan spille en vigtig rolle

med hensyn til at tilgodese arbejdsmarkedets behov og bidrage til at

mindske manglen på kvalifikationer. Rådet finder, at den

beskæftigelsesmæssige og sociale indflydelse af migration fra

tredjelande borgere skal behandles i forbindelse med Kommissionens

forslag til en fælles indvandringspolitik.

Styrkelse af den sociale sammenhængskraft og modernisering af den sociale

beskyttelse



Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion samt

modernisering af den sociale beskyttelse i kombination med sunde

finansielle politikker er af stor betydning for Europas bæredygtige

udvikling. Ligestilling og solidaritet mellem generationerne er essentiel

med henblik på at skabe social samhørighed og opnå målsætningen om

at inkludere de mest udsatte grupper i samfundet.



19 mio. børn i EU lever i risiko for fattigdom. Lige muligheder for alle

børn og succesfulde uddannelsesresultater for det enkelte barn er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



påkrævet for at bryde den negative sociale arv. Hertil kommer, at aktive

inklusionsstrategier rettet mod forældrene i kombination med løntilskud

er vigtige elementer i sikringen af børns velbefindende. Lande med

brede universelle indsatser skaber de bedste resultater på området.

Skal der skabes en markant udryddelse af fattigdom kalder det på, at

medlemslandene handler nu. Analyser i SPC har vist, at evidensbaserede

diagnoser af fattigdom og eksklusion i medlemslandene kan styrke

indsatsernes effekt. Dette kan yderligere styrkes med regelmæssig

monitorering.

Modernisering af pensionssystemerne kan skabe aktiv aldring ved, at

beskæftigelsesevnen hos de ældre arbejdstagere øges ved at reducere

tilbagetiltrækningsmulighederne og samtidig gøre dem mere fleksible.

Samtidig skal incitamenter til at blive i arbejde øges bistået af

bestræbelser på at åbne arbejdsmarkedet for ældre arbejdstagere.

Endelig skal der skabes tilstrækkelig social beskyttelse for dem, som

ikke kan arbejde f.eks. mennesker med handicap og med omsorgspligter.

Borgernes pensionsvalg kan have konsekvenser i mange årtier frem, og

derfor er det vigtigt at øge opmærksomheden på aspekterne ved

forskellige pensionsordninger med henblik på at støtte borgerne i at

træffe informerede valg.

Socialpolitik har en stor betydning for borgernes sundhed, og sundhed

spiller en vigtig rolle for borgernes livsmuligheder. Handling er

påkrævet i forhold til at reducere social ulighed i sundhed, og de sociale

beskyttelsessystemer bør sikre alle lige adgang til sundhedsydelser.

Demografiske og samfundsmæssige ændringer skaber et voksende

behov for langvarig pleje af god kvalitet. Det er fortsat en udfordring at

skabe adgang for alle til plejeydelser og forbedre koordinationen af

forskellige plejeydelser samt støtte til de uformelle (private)

plejepersoner. Der er behov for den rette balance mellem offentligt og

privat ansvar og mellem formel og uformel pleje.

Rådet inviterer SPC til at fortsætte sit arbejde med at forbedre sine

arbejdsmetoder i den nye cyklus for 2008 – 2010, herunder adressere de

ovennævnte udfordringer.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet og beskyttelsesniveauet

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv konsekvenser for disse områder.

Eventuelle opfølgende tiltag vil - afhængigt af deres karakter – kunne have

konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Udkastet til nøglebudskaber har ikke været i ekstern høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til de foreslåede budskaber. Man lægger

især vægt på, at det på grund af udfordringer for beskæftigelsen og de

økonomiske udsigter er vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer

og styrke gennemførelsen af de nationale reformprogrammer. De

integrerede retningslinier skal derfor være karakteriseret ved stabilitet, så

fokus kan være på implementering af politikkerne, herunder som svar på

landespecifikke henstillinger.

Regeringen lægger vægt på budskaberne om effektivt at forebygge og

bekæmpe fattigdom og social eksklusion i kombination med sunde finansielle

politikker i Europa. Regeringen bakker op om budskabet om at give alle børn

lige muligheder, at skabe solidaritet mellem generationerne og ligestilling

mellem kønnene. Samtidig hilser regeringen velkommen, at der i budskaberne

lægges vægt på moderniseringen af de sociale sikringssystemer, information

til borgerne om pensionssystemerne samt at alle sikres lige adgang til

sundhedsydelser og plejeydelser af høj kvalitet. Regeringen vil herudover

udtrykke særlig tilfredshed med, at de politiske nøglebudskaber bygger på

velunderbyggede indikatorer og effektmål.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at bakke op om budskaberne på Rådsmødet.

12. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nøglebudskaberne for 2008 har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1b., c. og d.

(b) Meddelelse fra Kommissionen "Opretholdelse af

forandringstempoet": Strategisk rapport om den

fornyede Lissabon-strategi for vækst og

beskæftigelse: lancering af den ny cyklus (2008-

2010) (Fremskridtsrapporten)

KOM(2007)803, part I

(c)

Forslag til rådets vedtagelse om retningslinjer for

medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker



Generel indstilling

KOM(2007)803, part V

Forslag fra Kommissionens til rådsanbefalinger

vedrørende en opdatering for 2008 af retningslinjerne for

medlemslandenes økonomiske politikker og

implementeringen af medlemsstaternes

beskæftigelsespolitikker



Politisk enighed

KOM(2007)803, part IV

(d)

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt sin årlige rapport om status for Lissabon-

strategien og forslag til Integrerede retningslinier for den næste cyklus for

strategien og landespecifikke anbefalinger/henstillinger samt fokusområder

(”points to watch”) for landenes videre reformarbejde samt forslag til

Fællesskabets Lissabon-program for 2008-2010, jf. KOM (2007) 803.

Kommissionen fremhæver, at den væsentligste udfordring i den kommende

treårsperiode er gennemførelsen af udestående reformer. Der lægges ikke

op til ændring af de Integrerede retningslinier og alene til ”finjustering” af

de landespecifikke anbefalinger/henstillinger. Kommissionens vurdering af

Danmarks reformarbejde er meget positiv, og Danmark er et af seks lande,

som ikke får landespecifikke anbefalinger/henstillinger. Kommissionen

fremlægger endvidere hovedlinier for Lissabon-reformindsatsen på

fællesskabsplan og fokuserer på ti hovedmål for indsatsen.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2007 fremlagt sin årlige rapport om

fremskridt for Lissabon-strategien, jf. KOM(2007) 803. Denne rapport

opsummerer Kommissionens vurdering af forløbet af den første treårige

cyklus for den reviderede Lissabon-strategi, der startede i 2005, hvor

medlemslandene fremlagde deres første reformprogram på baggrund af

Rådets sæt ”integrerede retningslinier”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retningslinierne udgøres af de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG), i alt 24

retningslinier. De nationale reformprogrammer (NRP) udformes i lyset af

landenes specifikke situationer og behov og udgør grundlaget for både

erfaringsudveksling mellem medlemslandene og for Kommissionens årlige

evaluering af fremskridt i gennemførelsen af Lissabon-strategien. Det

Europæiske Råd gør på grundlag heraf hvert år status over

implementeringen af strategien og identificerer de områder, der kræver

større fælles opmærksomhed.

Kommissionens fremskridtsrapport og forberedelsen af forårstopmødet vil

være på dagsordenen for en række rådsformationer, herunder Rådet for

beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 29.

februar 2008.

EU’s stats- og regeringschefer vil på baggrund af Kommissionens

fremskridtsrapport for implementering af strategien skulle drøfte

retningslinierne for strategien i perioden 2008-2010 på mødet i Det

Europæiske Råd i 13.-14. marts 2008.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Da Lissabon-processen tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode

og de nationale kompetencer vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.

5. Formål og indhold

Det er den generelle vurdering, at der er fremskridt i reformarbejdet i

medlemsstaterne – og at Lissabon-strategien er begyndt at levere de ønskede

resultater. Kommissionen fremhæver, at det er af afgørende betydning at

fastholde momentum og styrke reformindsatsen indenfor områder med

begrænset fremskridt, herunder at sikre implementering af ”flexicurity”.

Kommissionen vurderer, at der er bred enighed om hvilke reformer, der er

behov for. Der lægges ikke op til ændringer af de integrerede retningslinier,

men alene til moderate justeringer i forhold til den indledende/uddybende

tekst til nogle af retningslinierne, herunder tekstjusteringer i forhold til

retningslinie 21 vedrørende flexicurity.

Tilsvarende lægges der alene op til ”finjustering” af de landespecifikke

anbefalinger set i lyset af de fremskridt, der er gjort, siden de blev vedtaget i

foråret 2007.

Det Europæiske Råd udpegede i 2006 fire prioritetsområder for Lissabon-

strategien, som er: 1. beskæftigelse og investering i mennesker; 2. et mere

dynamisk erhvervsmiljø; 3. forskning, udvikling og innovation; samt 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

energi og klima. Kommissionen bekræfter de fire prioritetsområder og

foreslår med henblik på drøftelse på Det Europæiske Råd i marts 2008 en

række nye foranstaltninger på hvert af de fire områder. For så vidt angår

området udvikling og investering i mennesker opfordres medlemsstaterne

bl.a. til at inddrage flexicurity-strategier i deres 2008-NRP’er, øge udbud af

børnepasning, udarbejde handlingsplaner og fastsætte mål for en nedsættelse

af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, og at forbedre de

grundlæggende læsefærdigheder. Kommissionen vil bl.a. foreslå en fælles

immigrationspolitik.

Kommissionens forslag til retningslinier for beskæftigelsen (EG) 2008-2010

(dagsordenspunkt 1c)

Kommissionens forslag til videreførelsen af de integrerede retningslinier for

vækst og beskæftigelse for perioden 2008-2010 er i overskriftsform således

for så vidt angår retningslinierne for beskæftigelse:

1) At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld

beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social og

territorial samhørighed

2) At anlægge en livscyklustilgang til arbejde

3) At sikre rummelige arbejdsmarkeder, gøre det mere attraktivt at arbejde

og sikre, at det betaler sig at arbejde for de jobsøgende, herunder dårligt

stillede og ikke-erhvervsaktive

4) At forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene med ledige

5) At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen

og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at

arbejdsmarkedsparternes roller respekteres

6) At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling af

arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer

7) At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital

8) At tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetencekrav.

Kommissionens forslag til landespecifikke retningslinier (anbefalinger/hen-

stillinger) (dagsordenspunkt 1d)

Kommissionen har på linie med sidste år udarbejdet landespecifikke

anbefalinger/henstillinger som supplement til de integrerede retningslinier.

Disse fremgår af konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler

Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige

udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af udfordringerne.

Konklusionsteksten omfatter desuden en overordnet bedømmelse af

landenes reformfremskridt og udpeger en række fokusområder (points-to-

watch) for landenes videre reformarbejde.

De samme 6 lande som sidste år, herunder Danmark, er tildelt topkarakter

(”meget gode fremskridt”) i den overordnede bedømmelse af

reformfremskridt, og for disse 6 lande har Kommissionen i lighed med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sidste år ikke foreslået landespecifikke anbefalinger/henstillinger (men alene

fokusområder).

For mange af de øvrige lande er Kommissionens forslag til

anbefalinger/henstillinger uændrede, om end de konkrete formuleringer i

anbefalingerne i flere tilfælde kan være ændret. For flere lande er antallet af

anbefalinger/henstillinger dog blevet reduceret. Tilsvarende er antallet af

fokusområder blevet reduceret for mange lande. Det bemærkes, at der nu

også kommer landeanbefalinger for Rumænien og Bulgarien, der først blev

EU-medlemmer per 1. januar 2007.

Anbefalingerne/henstillingerne er i vid udstrækning fokuseret på styrkelse

af effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem

flexicurity, forbedringer af uddannelsessystemerne og livslang læring samt

forbedring af finanspolitisk holdbarhed. Men styrket forskning og udvikling

samt forbedring af konkurrencen på produkt- og servicemarkeder og i

energisektoren figurerer også i anbefalingerne for en række lande.

Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde

Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er meget positiv. I

evalueringen understreges, at Danmark overordnet set har opnået meget

gode fremskridt med implementeringen af det nationale reformprogram.

Særligt fremhæves dets omfattende, integrerede og inddragende karakter,

herunder samarbejdet med arbejdsmarkedets parter. Blandt

reformprogrammets styrker nævnes bl.a. den danske flexicuritymodel og

den løbende tilpasning af denne. Kommissionen fremfører også, at Danmark

klarer sig glimrende for så vidt angår beskæftigelsesindikatorerne, og at der

er gjort fremskridt med den arbejdsmarkedspolitiske udfordring om at øge

arbejdsudbuddet. Endelige fremhæver Kommissionen Lissabon-

kontaktudvalgets positive betydning for at sikre ejerskab af det nationale

reformprogram hos arbejdsmarkedets parter såvel som på regionalt og lokalt

niveau.

Kommissionen fastholder, at Danmark fortsat bør være opmærksom

forøgelse af arbejdskraftudbudet og arbejdstiden på mellemlang sigt,

herunder yderligere initiativer, der skal styrke incitamenterne til at arbejde,

og yderligere bestræbelser på at integrere ældre, indvandrere og

efterkommere på arbejdsmarkedet.

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelsen af de

integrerede retningslinier og Fællesskabets Lissabonprogram for den

kommende cyklus 2008-2010. Europa-Parlamentet ventes at komme med en

udtalelse forud for Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til integrerede retningslinier har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. I det omfang en

række af de opstillede målsætninger vil skulle efterleves, vil det kunne

medføre statsfinansielle konsekvenser. Gennemførelsen af retningslinierne

forventes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

Sagen forudses ikke sendt i høring. Lissabon-strategien drøftes løbende i

Kontaktudvalget for Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af

interesseorganisationer og ministerier er repræsenteret, og hvor

Udenrigsministeriet er formand. Der afholdes møde i udvalget frem mod

forårstopmødet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og

noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af

implementeringen af Danmarks nationale reformprogram. Regeringen er

enig i Kommissionens konklusioner, der bl.a. fremhæver behovet for

yderligere danske tiltag med henblik på at nå målsætningen om at forøge

udbudet af arbejdskraft.

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at fastholde fokus

på implementering af reformer. Regeringen støtter på den baggrund, at man

viderefører de integrerede retningslinier (BEPG + EG) og de nuværende fire

udvalgte fokusområder: 1. beskæftigelse og investering i mennesker; 2. et

mere dynamisk erhvervsmiljø; 3. forskning, udvikling og innovation; samt

4. energi og klima. Tilsvarende støtter regeringen, at de landespecifikke

anbefalinger overordnet set fastholdes uændret, men justeres i lyset af de

fremskridt, der er gjort, siden de blev vedtaget i foråret 2007.

Regeringen hilser Kommissionens udkast til Fællesskabets

Lissabonprogram for 2008-2010 velkommen og kan overordnet støtte, at

programmet fokuseres på en række hovedmål i overensstemmelse med de 4

prioritetsområder identificeret af DER i marts 2006.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes mere detaljerede holdninger til meddelelsen kendes endnu kun

i begrænset omfang, men rapporten hilses generelt velkommen. Der

forventes opnået generel enighed om at videreføre

beskæftigelsesretningslinierne, som foreslået af Kommissionen. Der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventes politisk enighed om Kommissionens forslag til

anbefalinger/henstillinger. Endelig ventes der at være bred tilslutning til

Kommissionens udkast til Fællesskabets Lissabonprogram for 2008-10.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

den 18. januar 2008 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1e.

Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport

2007/2008

Vedtagelse

KOM(2007)803, part III

Nyt notat.

1. Resumé:

Kommissionen har fremlagt udkast til den årlige fællesrapport om

beskæftigelsen i EU på baggrund af fremskridtsrapporter fra

medlemslandene om deres nationale reformprogrammer (NRP’er).

Kommissionen fremhæver i relation til Lissabon-målsætningerne bl.a., at

beskæftigelsesfrekvensen i EU voksede til 64,3 pct. i 2006 og dermed fortsat

er 5,7 pct. point fra målet for 2010, og at ledigheden faldt til 8,2 pct. i 2006.

For de tre prioriterede områder - 1) tiltrækning og fastholdelse af flere

personer i beskæftigelse, forøgelse af arbejdsudbudet og modernisering af

social beskyttelse, 2) forbedring af tilpasningsevnen hos arbejdstagere og

virksomheder og 3) forøgelse af investering i menneskelig kapital gennem

bedre uddannelse og kundskaber - fremhæver Kommissionen, at landenes

fremskridtsrapporter indikerer, at der særligt er gjort fremskridt i forhold til

område 2, hvor fokus på flexicurity i europæisk sammenhæng har betydet et

vigtigt vendepunkt. I forhold til område 1 er der gjort fremskridt med at

sikre inkluderende arbejdsmarkeder og bedre matching, men ikke særlige

fremskridt i forhold til en livscyklustilgang til arbejde. På område 3 er der

gjort fremskridt med fokus på tidlig uddannelse og udvikling af systemer for

efteruddannelse. Kommissionens vurdering af den danske reformproces er

generelt overordentlig positiv med fremhævelse af dens omfattende,

integrerede og inddragende karakter og et arbejdsmarked kendetegnet ved

høj grad af tilpasningsevne.

2. Baggrund

Kommissionen har den 11. december 2007 fremlagt sin strategiske rapport

om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse med titlen:

”Strategic report on the renewed Lisbon strategy for growth and jobs:

launching the new cycle (2008-2010)” (KOM(2007)803), herunder

Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport om beskæftigelsen.

Rapporten er baseret på en evaluering af gennemførelsen af de nationale

reformprogrammer (NRP’erne), og den danner grundlag for drøftelserne af

beskæftigelsen på Det Europæiske Råds møde den 13.-14. marts 2008.

3. Hjemmelsgrundlag

Fællesrapporten har hjemmel i TEF art. 128.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Da Lissabon-strategien tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode

og de nationale kompetencer, vurderes det, at nærhedsprincippet er

overholdt.

5. Formål og indhold

Kommissionen giver i Fællesrapporten dels et overblik over beskæftigelses-

situationen i EU dels en vurdering af de enkelte medlemslandes arbejde med

gennemførelsen af deres beskæftigelsesstrategi.

Den samlede beskæftigelse

i EU voksede i 2006 og den samlede

beskæftigelsesfrekvens blev for 2006 64,3 pct. Både kvinders og mænds

samlede beskæftigelsesfrekvens voksede, henholdsvis med 1 pct. og 0,8 pct.

Ledigheden

faldt fra 8,9 pct. i 2005 til 8,2 pct. i 2006, hvilket stort set alle

medlemslandende bidrog til. Langtidsledigheden faldt for andet år i træk

med 0,4 pct. point til 3,6 pct. fra 2005 til 2006. Ledigheden faldt både for

kvinder og mænd i 2006 og blev for kvinder 9 pct. og for mænd 7,6 pct. Der

skete en reduktion i ungdomsarbejdsløsheden, hvilket primært skyldtes

udviklingen i et fåtal af medlemslande. Ungdomsarbejdsløsheden er stadig

høj og næsten to gange niveauet for den samlede ledighed i 2006.

Rapporten behandler udviklingen i relation til

den fælles

beskæftigelsesstrategis tre hovedmålsætninger (Lissabon-målsætningerne),

som er 1) fuld beskæftigelse, 2) kvalitet og produktivitet i arbejdet samt 3)

styrkelse af social samhørighed og rummelighed.

Fuld beskæftigelse:

På trods af forbedringerne på arbejdsmarkedet er den

samlede beskæftigelsesfrekvens 5,7 pct. point eller fortsat ca. 20 millioner

jobs lavere end Lissabon-målet for 2010. Beskæftigelsesfrekvensen for

ældre arbejdstagere er 6,5 pct. point under målet for 2010. Det forventes, at

beskæftigelsesfrekvensen for kvinder vil opfylde målsætningen for 2010 om

en beskæftigelsesfrekvens på 60 pct. med baggrund i frekvensen for 2006,

der kun ligger 2,8 pct. point under 2010-målet. Kommissionen fremhæver,

at der er sket et markant fald i den strukturelle ledighed. Det europæiske

niveau er dog stadig højt sammenlignet med andre økonomier, og yderligere

reformer af de europæiske arbejdsmarkeder er nødvendige.

I forhold til strategiens anden målsætning om

produktivitet og kvalitet i

arbejdet

finder Kommissionen, at der er tegn på, at tendensen til faldende

produktivitet er vendt. Det er afgørende at sikre en fortsættelse af dette bl.a.

ved hjælp af øgede investeringer i menneskelig kapital og øget adgang til

livslang læring. Der ses en sammenhæng mellem deltagelse i livslang læring

og beskæftigelsesfrekvenser. Fremskridt i forhold til kvalitet i arbejdet

varierer meget landene imellem. Der er tegn på fremskridt i forhold til

niveauet for deltagelse i ungdomsuddannelse, men ikke i forhold til at sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skift fra midlertidig til permanent beskæftigelse og reduktion af

arbejdsmarkedssegmentering. Derudover er de ældres deltagelse i livslang

læring stagnerende eller faldende.

Kommissionen fremhæver i forhold til den tredje målsætning om

styrkelse

af social og territorial sammenhængskraft,

at de nationale rapporter om

social beskyttelse og social inklusion og fremskridtsrapporterne

samstemmende viser, at medlemslandene nærmer sig hinanden i deres

bestræbelser på at reducere fattigdom blandt børn og i forhold til at styrke

den aktive inklusion af de mest udsatte grupper. Kommissionen fremhæver,

at der selv med de forbedrede økonomiske omstændigheder ikke er sket en

reduktion af den relative fattigdom, og at stigningen i

beskæftigelsesfrekvensen for de udsatte grupper har været lavere end den

generelle stigning. Kommissionen finder, at reformer i forhold til social

beskyttelse i større grad skal ses i sammenhæng med initiativer, der

fremmer beskæftigelsen. Dette nævnes som en forudsætning for en

velfungerende flexicurity-tilgang. Med hensyn til den territoriale

sammenhængskraft nævner Kommissionen, at der som følge af de

forbedrede økonomiske vilkår er sket en positiv udvikling i de regionale

forskelle i beskæftigelsen og særligt i forhold til arbejdsløsheden.

Kommissionen har i Fællesrapporten også analyseret

medlemslandenes

gennemførelse af de tre prioriterede områder,

som er:

1) tiltrækning og fastholdelse af flere personer i beskæftigelse, forøgelse af

arbejdsudbudet og modernisering af social beskyttelse,

2) forbedring af tilpasningsevne hos arbejdstagere og virksomheder,

3) forøgelse af investering i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse

og kundskaber.

På område 1) vurderer Kommissionen, at der stadig kun er få

medlemslande, der har en egentlig livscyklustilgang til beskæftigelse med

fokus på aktiv aldring mv. Samtidig er inkluderingen af de unge på

arbejdsmarkedet også fortsat en udfordring, ligesom ligestillingsspørgsmålet

er. Medlemslandene har intensiveret bestræbelserne på at nå ud til grupper

og enkeltindivider på marginen af arbejdsmarkedet og samfundet. Der er

fokus på bl.a. basiskundskaber som sprogfærdigheder, og de en balanceret

tilgang ved anvendelse af individuelle, arbejdsmarkedsvendte tiltag. Der har

ligeledes været fokus på forskellige økonomiske incitamenter (”make work

pay”) såsom ændring af beskatning og sociale bidrag i forhold til at øge

beskæftigelsen hos udsatte grupper.

For område 2) vurderer Kommissionen, at medlemslandenes

fremskridtsrapporter viser en markant ændring i forhold til tidligere år. Der

er sket et vendepunkt i forhold til anerkendelsen af flexicurity-tilgangen

som en nøgle til at gøre de europæiske arbejdsmarkeder mere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilpasningsdygtige, set i forhold til udfordringer som følge af

globaliseringen og den demografiske udvikling. Flexicurity implementeres i

to spor, hvor det ene har fokus på at styrke intern og ekstern fleksibilitet, og

det andet vedrører en balanceret tilgang med øget sikkerhed for

arbejdstagere på midlertidige kontrakter. Desuden er der fremskridt i

forhold til en bevægelse fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik igen med

øget fokus på ”make work pay”.

På område 3) vurderer Kommissionen, at udvikling af politikker med

henblik på at øge investering i uddannelse og kompetencer stadig er en

udfordring. De fleste lande har nu omfattende strategier for investering i

menneskelig kapital over den enkeltes aktive periode på arbejdsmarkedet,

men der mangler nationale mål og handling. De beskedne fremskridt, der er

nået, vurderes ikke ar være nok til at nå de fælles mål for 2010 i forhold til

ungdomsuddannelse og livslang læring. Der er kommet øget fokus på tidlig

uddannelse og udvikling af nationale kompetencerammeprogrammer. Der er

fokus på udviklingen af faglige uddannelser, men der vurderes at være

behov for yderligere tiltag.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse

områder.

Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have

konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet

fald vil skulle tages særskilt stilling til.

9. Høring

Kommissionen udkast til Fællesrapport har været sendt til høring i EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 11.

januar 2008. Der er modtaget følgende bemærkninger:

Dansk Arbejdsgiverforening har ikke haft konkrete bemærkninger til udkastet

til fællesrapport.

Landsorganisationen i Danmark har meddelt, at man vil fremsende

bemærkninger forud for Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om Fællesrapporten

velkommen. Regeringen konstaterer med tilfredshed, at der en række

områder er en positiv udvikling i relation til at nå Lissabon-målene på EU-

niveau.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De enkelte landes holdninger kendes kun i begrænset omfang, men det

forventes, at der opnås enighed om Kommissionens Fællesrapport og de

landespecifikke henstillinger, herunder en videreførelse af retningslinierne

for beskæftigelsen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.f.

Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

2008

- Vedtagelse

KOM(2008)42

Nyt notat.

1. Resumé

Reformer er undervejs i praktisk talt alle medlemsstater med henblik på at

gøre systemerne mere socialt og økonomisk bæredygtige. Der er en stærk

konvergens hen imod aktiv inklusion, og for så vidt angår pensioner har der

vist sig fremskridt både med hensyn til tilstrækkelighed og bæredygtighed.

For så vidt angår sundhed, er der mål om forbedret tilgængelighed, kvalitet

og bæredygtighed.

Ifølge rapporten er der fortsat behov for en samlet indsats med henblik på at

bekæmpe fattigdom og social udstødelse samt til at imødegå de økonomiske

effekter af den aldrende befolkning. Hertil kommer behov for at forbedre

sundhedsvæsenet i henseende til at reducere sundhedsuligheder.

2. Baggrund

Kommissionen fremsendte i november 2007 et udkast til den årlige

fællesrapport mellem Rådet og Kommissionen om social inklusion.

Rapporten har været drøftet i EPC og SPC.

3. Formål og indhold

I rapporten fastslås følgende nøglebudskaber:



At de senere års reformer af de sociale systemer sammenholdt med

aktive inklusions politikker har bidraget til højere vækst og flere jobs.

Imidlertid bør der fortsat gøres en indsats for at sikre, at de forbedrede

økonomiske rammer også smitter af på de mest marginaliserede grupper.

Forebyggelse og håndtering af fattigdom og social eksklusion samt

fremme af ligestilling mellem kønnene gennem yderligere

modernisering af social beskyttelse inden for rammerne af en sund

økonomisk politik, der kombinerer social tilstrækkelighed med

økonomisk bæredygtighed, er derfor centralt for Europas bæredygtige

udvikling.



Beskæftigelsesraterne er steget for alle kategorier af ældre arbejdstagere.

Aktiveringsforanstaltninger samt reformer af pensioner og

arbejdsmarkedet har forbedret incitamenterne til at arbejde, men der er

stadig behov for flere i arbejde og at flere bliver længere tid på

arbejdsmarkedet. Særligt pensionsreformer kan fremme en aktiv aldring

ved at reducere førtidspensionssystemerne, øge incitamenter til at

arbejde længere samt øge fleksibilitet ved tilbagetrækning,



Pensionssystemerne bør overvåges med henblik på deres effekt på

fremtidig tilstrækkelighed, risiko for fattigdom samt deres

bæredygtighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



78 millioner mennesker antages at leve i risiko for fattigdom, heraf 19

millioner børn. At sikre lige muligheder for alle, herunder gode

uddannelsesmæssige resultater, er uomgængeligt med henblik på at

bryde den negative sociale arv. Navnlig for så vidt angår immigranter og

deres efterkommere bør der ske en forstærkning af politikkerne

vedrørende inklusion og anti-diskrimination.

Socialpolitikker har stor indflydelse på sundhedstilstanden, og sundhed

er en vigtig faktor i et livsforløb. Handling er nødvendig for at reducere

vedvarende og vigtige helbredsforskelle. Social beskyttelse kan sikre

lige adgang til forebyggelse og behandling efter det individuelle behov,

herunder hos de grupper, som er vanskeligst at nå.

Behovet for langtidspleje er stigende. Der skal findes den rette balance

mellem det offentliges og det privates ansvar og mellem formel og

uformel pleje.

De første mål i den åbne koordinationsmetode har været en støtte for

medlemsstaterne. De er fortsat valide og vil være centrale for Lissabon

strategiens succes.

Medlemsstaterne og Kommissionen vil udvikle bedre arbejdsmetoder

for forstærket levering på de forskellige strategier i den kommende tid.

4. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske,

miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.

9. Høring

Rapporten har været til høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold med frist 1. februar 2008.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at Kommissionens rapport

kommer godt omkring centrale parametre, som påvirker området for social

beskyttelse og social inklusion, og DA peger på tilknytningen til

arbejdsmarkedet og konkret beskæftigelse som centrale parametre i at skabe

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bedre vilkår for mange borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet. DA

påpeger endvidere, at det er vigtigt, at der fortsat skabes incitamenter til at

få de, der er udenfor arbejdsmarkedet, ind i beskæftigelse for herigennem at

forbedre deres indtægtsniveau og begrænse fattigdom.

DA finder det ligeledes vigtigt, at der satses målrettet på, at arbejdstagerne

skal blive længere på arbejdsmarkedet bl.a. gennem mindre attraktive

tilbagetrækningsordninger. Danmark og EU-landene vil i de kommende år

opleve betydelig arbejdskraftmangel, og det vil kræve, at de ældre bliver

længere på arbejdsmarkedet. Der bør derfor fortsat satses målrettet på at

indrette efterlønsordninger og andre incitamenter til tilbagetrækning således,

at de medvirker til at fastholde og forlænge tiden på arbejdsmarkedet. Dette

vil også medvirke til at sikre ældre medborgere mod fattigdom.

Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på det sociale område har

vist sig hensigtsmæssig, idet den har medvirket til at fokusere og målrette

debatten om det sociale område. Den mere intensive erfaringsudveksling

mellem EU-medlemslandene medvirker til at udvikle det enkelte lands

tankesæt omkring såvel ydelser, finansiering som tilrettelæggelse af

ordningerne.

Også sammenkædningen af de enkelte processer i EU-systemet har givet en

bredere tilgang til temaet socialpolitik og en bedre sammenkædning mellem

økonomisk politik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik.

Efter DA’s opfattelse er den nye cyklus for 2008-2010, som der lægges op

til i Kommissionens meddelelse, fornuftig, idet der lægges op til en mere

indholds- og procesorienteret tilgang, som også sætter fokus på politikker,

som ikke virker.

Det er ligeledes fornuftigt at inkorporere nøgleresultater fra monitoreringen

i politikskabelsen i de enkelte lande og i EU. Ligesom inddragelse af

analytiske rammer, inddragelse af de sociale parter og øget fokus på

spredning af resultaterne fra processerne virker hensigtsmæssig.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er enig i de af Kommissionen anførte

bemærkninger om ”flexicurity” men finder, at der mangler en særskilt

henvisning til arbejdsmarkedets parters rolle i den faktiske udøvelse af

flexicurity. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening bør der også stå i

rapporten, at ”Medlemslandene og arbejdsmarkedets parter er nøgleaktører i

udviklingen af flexicurity”.

Danske Handicaporganisationer (DH) har fremført, at man i rapporten bør

bruge betegnelsen ”mennesker med handicap” i stedet for ”handicappede”.

Ligeledes bemærkes det, at betegnelsen ”invaliditet” bør ændres til

”funktionsnedsættelse”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere bemærkes det, at der mangler en tilføjelse om personlig

assistance, som ifølge DH er helt nødvendigt i relation til spørgsmålet om

”afinstitutionalisering”.

DH finder det positivt, at der i den fremtidige udvikling af den åbne

koordinationsmetode lægges op til en mere procesorienteret metode, hvor

der også skal ses på udfordringer og problemer i forskellige politikområder.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne

koordinationsmetode med at modernisere den sociale beskyttelse, herunder

pensionerne og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Regeringen kan

generelt tilslutte sig rapportens budskaber vedrørende tilpasning,

modernisering og sikring af den fremtidige bæredygtighed af den sociale

beskyttelse i de kommende år.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at støtte rapporten.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten for 2008 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1g.

Kommissionens årlige rapport om ligestilling mellem

mænd og kvinder, 2008.

KOM(2008)10

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om kønsligestilling, hvori der

redegøres for status på ligestillingssituationen og arbejdet det forgangne år

samt for udfordringer og prioriteringer det kommende år. Som anneks er en

række statistiske nøgletal.

2. Baggrund

På forårstopmødet i 2003 blev det besluttet at bede Kommissionen om at

udarbejde årlige rapporter om fremskridt i ligestillingsarbejdet samt

mainstreaming af indsatsen i fællesskabspolitikkerne. Dette års rapport er den

femte af disse rapporter.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens rapport redegør for det første for de vigtigste resultater fra

året før, herunder blandt andet implementeringen af Kommissionens

Køreplan for ligestilling og Ligestillingspagten, 50 års jubilæet for europæisk

ligestillingspolitik, gennemførelsen af det europæiske år for lige muligheder

og oprettelsen af den europæiske Familie Alliance.

For det andet udpeges de kommende udfordringer og indsatsområder,

herunder blandt mange andre temaerne kvalitet i jobbet og økonomisk vækst,

velfærdsydelser af høj kvalitet med henblik på at forbedre sammenhængen

mellem familie og arbejdsliv, opblødning af kønsroller og institutionelle

mekanismer til fremme af ligestilling.

På baggrund heraf opfordrer Kommissionen til blandt andet at fokusere på

følgende indsatsområder i 2008: Indsatsen for at øge udbuddet af job af høj

kvalitet, indsatsen til at forbedre velfærdsydelser/service, fremme af

mainstreamingindsatsen især indenfor arbejdsmarkedspolitikken, nedbryde

kønsstereotyper (særligt indenfor beskæftigelse og medier) og dokumentation

af mainstreamingindsatsen generelt.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rapporten forventes ikke at have nogen statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, men den vurderes at være

dagsordenssættende for Kommissionen, hvilket kan få positive konsekvenser

for beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Rapporten har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens årlige rapporter om

ligestilling og de overordnede anbefalinger, som indgår i rapporten.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positive overfor Kommissionens årlige rapporter.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens rapport for 2008 har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

- Udveksling af synspunkter

Nyt notat.

1. Resumé

Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted

dagen før Det Europæiske Råds møde den 13.-14. marts 2008.

Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for

drøftelserne, men det må forventes at komme til at handle om bl.a.

arbejdsmarkedets parters reaktioner på Kommissionens fremskridtsrapport

2007 om Lissabon-strategien, herunder om flexicurity.

2. Baggrund

Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det

danske EU-formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om

et "socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse".

Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs

rolle gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder

Lissabon-strategien.

Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det

nuværende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og

arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammen mindst én gang om

året og altid forud for forårsmødet i Det Europæiske Råd (DER). Mødets

diskussioner og resultater skal derefter rapporteres til DER.

Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at

styrke parternes bidrag til de forskellige elementer i Lissabon-strategien.

Business Europe (tidligere UNICE) og ETUC varetager den tekniske

koordinering af sammensætningen af delegationerne for hhv.

arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.

3. Hjemmelsgrundlag

EF-traktaten, særligt art. 202.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for

drøftelserne, men det må forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reaktioner på især Fremskridtsrapporten 2007. Flexicurity må forventes at

indtage en fremtrædende plads i drøftelserne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Mødet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser.

9. Høring

Ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som

anses for at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i

gennemførelsen af Lissabon-strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslande har traditionelt også støttet afholdelsen af disse møder,

hvilket også forventes at være tilfældet denne gang.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for det

fremtidige arbejde med udvikling af Det indre Marked

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har i meddelelsen KOM(2007)724 fremlagt en handlingsplan

for det fremtidige arbejde med at udvikle Det indre Marked, herunder et

medfølgende dokument om tjenesteydelser af generel interesse og sociale

tjenesteydelser af generel interesse. På baggrund af Kommissionens

meddelelse forventes EPSCO at vedtage en fælles udtalelse fra EMCO og

SPC herom.

2. Baggrund

Etableringen af Det indre Marked i 1992 skabte rammerne for den frie

bevægelighed af personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU til fordel

for både borgere og virksomheder. Det indre Marked har leveret en række

resultater, men vurderes at have et uudnyttet potentiale. Kommissionen har

på denne baggrund udarbejdet en meddelelse, KOM(2007)724, med en

handlingsplan, der skal gøre Det indre Marked til et stærkere, mere

innovativt og konkurrencedygtigt marked. I fremtiden bør Det indre Marked

ifølge Kommissionen i højere grad:

Levere resultater for borgerne, forbrugerne og små og mellemstore

virksomheder (SMV’er)

Der bør fortsat være fokus på områder, som berører forbrugernes dagligdag,

eksempelvis energi, telekommunikation samt engros- og detailhandel,

herunder at sikre en mere effektiv konkurrence, som i dag er hæmmet af

bl.a. fragmenterede markeder og forskellig national lovgivning.

Der bør fortsat være høje standarder, særligt inden for vare- og

fødevaresikkerhed, hvor der er bestræbelser på at styrke

markedsovervågningen, men der er også behov for at sikre sikkerheden og

kvaliteten af tjenesteydelser.

Der bør fortsat ske en forbedring af rammebetingelserne og

markedsadgangen for virksomheder, særligt for SMV’er.



Udnytte fordelene ved globaliseringen

Globaliseringen skaber bl.a. perspektiver for øget internationalt samarbejde

mellem EU og dets partnere om regulering og ensretning af standarder.

Samarbejdet skal bygge på følgende tre søjler:



Udvidelse af markedet for europæiske virksomheder gennem

handelsliberaliseringer.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Global udbredelse af de reguleringsmæssige standarder i Det indre

Marked.

Fordelene ved åbne markeder bør nå ud til de europæiske borgere

gennem overvågning og stærkere konkurrence på markederne.



Åbne nye grænser inden for viden og innovation

Tjenesteydelser udgør ca. 70 pct. af BNP i EU, men kun ca. 20 pct. af

handlen mellem EU-landene. Det peger bl.a. på, at der er behov for at

reducere barriererne for handel med tjenesteydelser. Implementeringen af

service-direktivet, som skal omsættes til national lovgivning inden

slutningen af 2009, vil give et bidrag.

Derudover bør borgere, virksomheder og offentlige institutioner være bedre

i stand til at udnytte nye muligheder i Europa ved brugen af informations-

og kommunikationsteknologi, IKT, herunder inden for e-handel.

Endvidere bør det tilstræbes at udvikle den frie bevægelighed af viden og

innovation som en ”femte frihed” i Det indre Marked.



Omfatte en stærk social og miljømæssig dimension

Virkninger på samfundet og miljøet skal bedre afspejles i forbrugeradfærden

gennem prismekanismen.

Det indre marked skal være:



Mere decentraliseret og netværks-baseret

Der bør etableres nye arbejdsrelationer mellem myndighederne i de enkelte

medlemslande og Kommissionen for at sikre, at Det indre Marked virker,

herunder f.eks. ”Indre Markeds”- centre til koordinering på nationalt niveau

og diverse netværk på EU-niveau.



Mere tilgængeligt og bedre kommunikeret

Der bør være bedre adgang til information om Det indre Marked og dets

regler, og disse regler bør være mere tydelige. Medlemslandene bør også

styrke sine kommunikationsaktiviteter.

Det medfølgende dokument om tjenesteydelser af generel interesse,

herunder sociale tjenesteydelser af generel interesse

I et medfølgende dokument gøres det klart, at det er de offentlige

myndigheder på det relevante niveau, som bestemmer karakteren og

omfanget af tjenesteydelser af generel interesse. I den forbindelse omtales

også den nye protokol til Lissabon-traktaten om samme emne, og

Kommissionen fastslår, at protokollen bidrager til at skabe mere klarhed om

EU’s kompetence og regler på området. På baggrund af den øgede klarhed

på området, konkluderer Kommissionen, at det nu er tid til at fokusere på

implementering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

SPC og EMCO´s fælles udtalelse er inddelt i tre overskrifter: Et mere

velfungerende indre marked, en ny social dagsorden og tjenesteydelse af

generel interesse, herunder sociale tjenesteydelser af generel interesse.

Et mere velfungerende indre marked



Det indre marked har styrket fundamentet for vækst og beskæftigelse og

skabt grundlag for den økonomiske og monetære union. Udviklingen af

det indre marked er blevet komplementeret og understøttet af den

sociale agenda ved at opstille et fælles sæt værdier og rettigheder.



Det indre marked har imidlertid fortsat et uudnyttet potentiale.

Forandringer som følge af globalisering og nye sociale realiteter

nødvendiggør en gennemgang af det fremtidige arbejde med udvikling

af det indre marked.



Den Europæiske Union bør fokusere på at forbedre styring og

effektiviteten af de redskaber, som bruges til at designe og implementere

politikken vedrørende det indre marked.

En fornyet social dagsorden



Politikker vedrørende det indre marked bør fortsat bringe fordele i form

af åbenhed til de europæiske borgere i deres egenskab af forbrugere og

arbejdstagere.



Utilstrækkelig implementering af det sociale regelsæt er en hindring

mod fair konkurrence samt lige rettigheder og muligheder.



Derfor bør det indre marked komplementeres af en styrket social

dagsorden medio 2008. I denne forbindelse bør EU i større grad

udtrykke princippet om fri bevægelighed kombineret med høje sociale

standarder.



Den eksterne dimension af det indre marked bør fremmes, således at

Europa er klædt på til at få gavn af fordelene ved globaliseringen,

særligt ved at udvikle den rette balance mellem frihandel og sociale

standarder.



En regelmæssig overvågning fra Kommissionen af de økonomiske og

sociale fremskridt ville øge gennemsigtigheden.

Tjenesteydelser af generel interesse, herunder sociale tjenesteydelser af

generel interesse(udarbejdet af SPC)



SPC deler Kommissionens syn på tjenesteydelser af generel interesse og

specielt, at sociale tjenesteydelser af generel interesse spiller en meget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



vigtig rolle i opnåelsen af EU’s målsætninger såsom social, økonomisk

og territorial samhørighed, høj beskæftigelse, social inklusion samt

økonomisk vækst. SPC hilser endvidere velkommen, at Kommissionen

anerkender medlemslandenes diversitet og det essentielle ansvar, der

ligger hos de offentlige myndigheder på alle relevante niveauer i forhold

til at definere karakteren og omfanget af tjenesteydelser af generel

interesse.

Forbedring af den juridiske sikkerhed i relation til anvendelse af

fællesskabets regler er et klart krav fra de offentlige myndigheder,

serviceudbydere, brugerne og civilsamfundet. SPC værdsætter derfor

Kommissionens bestræbelser på at adressere disse spørgsmål.

Kommissionens opklarende arbejde, navnlig i relation til reglerne om

offentligt udbud og statsstøttereglerne, repræsenterer et signifikant skridt

i retning af skabelse af juridisk sikkerhed på området.

Dette er en vedvarende proces, og SPC hilser velkommen, at

Kommissionen har igangsat en interaktiv informationstjeneste, hvor

borgere, myndigheder og serviceudbydere kan søge vejledning.

Hertil kommer, at SPC med en uformel arbejdsgruppe vil bidrage til det

fortsatte arbejde med belysning af området ved hhv. analyse af

Kommissionens dokumenter, identifikation af flere eksempler fra

området for tjenesteydelser samt rejse spørgsmål i relation til anvendelse

af andre af fællesskabets regler end reglerne om offentligt udbud og

statsstøttereglerne.

SPC hilser Kommissionens strategi om at støtte kvaliteten af de sociale

tjenesteydelser velkommen. Strategien bør udvikle sig gradvist i retning

af en kvalitativ ramme, som kan tilvejebringe guidelines for en

metodologi for udviklingen af standarder for sociale tjenesteydelser med

respekt for subsidiaritetsprincippet og i fuld overensstemmelse med den

nye protokol om tjenesteydelse af generel interesse.

SPC ser desuden frem til den første 2-årige rapport om sociale

tjenesteydelser af generel interesse, som kan repræsentere et vigtigt

redskab for dialog mellem medlemslandene og relevante aktører.

SPC understreger, at sociale tjenesteydelser af generel interesse fortsat

vil være et vigtigt aspekt på EU’s dagsorden.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Et forbedret Indre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i EU til gavn for borgere

og virksomheder i EU.

9. Høring

Høring er ikke foretaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventes at kunne støtte fællesudtalelsen fra EMCO og SPC.

Regeringen har en positiv holdning til SPC’s syn på tjenesteydelser af generel

interesse, herunder sociale tjenesteydelser af generel interesse. Regeringen

bakker op om, at sociale tjenesteydelser af generel interesse er af fundamental

betydning for Europas sociale, økonomiske og territoriale samhørighed samt

for vækst og beskæftigelse. Ligesom SPC bakker regeringen op om

Kommissionens fortsatte bidrag til at skabe øget klarhed og information på

området, og at dette sker i fuld overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet, respekt for medlemslandenes diversitet samt i

overensstemmelse med protokollen om tjenesteydelser af generel interesse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte en fællesudtalelse fra EMCO og

SPC.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18.

januar 2008 forud for Rådsmøde (ECOFIN) den 22. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkast til rådsresolution vedrørende handicappedes

forhold i EU: Den Europæiske Handlingsplan 2008-2009

- Vedtagelse/politisk enighed

Nyt notat.

1. Resumé

Udkast til rådsresolution om mennesker med handicap lægger op til - i tråd

med FN’s konvention om mennesker med handicap – at disse grupper sikres

de samme muligheder for adgang og deltagelse i samfundet og på

arbejdsmarkedet som mennesker uden handicap. Rådsresolutionen inviterer

endvidere medlemslandene til at sikre ratificeringen og implementeringen af

FN’s konvention om mennesker med handicap.

2. Baggrund

Kommissionen har udgivet en meddelelse, KOM(2007)738, der beskriver

situationen for mennesker med handicap i EU: Den Europæiske

handlingsplan 2008-2009. Det slovenske formandskab har på denne

baggrund d. 16. januar fremsat et forslag til rådsresolution om mennesker

med handicap:

Situationen i den europæiske union for mennesker med

handicap: Den europæiske handlingsplan 2008-2009.

Udkast til rådsresolutionen om situationen for mennesker med handicap i EU

drøftes fortsat i Rådets arbejdsgruppe om sociale spørgsmål.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

5. Formål og indhold

Rådet hilser velkommen at:



Kommissionens meddelelse om situationen for mennesker med handicap

i EU: Den europæiske handlingsplan 2008-2009 adresserer mennesker

med handicap som borgere og aktive socioøkonomiske aktører.



Handlingsplanen om handicap 2006-2007 har bidraget til en udbredt

anerkendelse af, at mainstreaming er nøglen til at sætte handicap-

spørgsmål på dagsordenen, og Kommissionen har igangsat en ny

offentlig høring om anti-diskriminations tiltag.



Der er sket fremskridt i medlemslandene og EU som følge af

underskrivelsen af FN’s konvention om handicap.



Kommissionens intention om at foreslå rådsbeslutning for 2008 støtter

medlemslandene i effektivt at implementere FN’s konvention om

mennesker med handicap.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet anerkender, at:



Mere end 45 millioner mennesker mellem 16 og 64 år har langvarige

helbredsproblemer og handicap, og at 16 % af den arbejdsdygtige

befolkning i EU består af mennesker med handicap, hvoraf kun 50 % har

arbejde.



Kvinder med handicap ofte er mindre uafhængige end mænd og har

dårligere adgang til uddannelse, beskæftigelse samt pleje- og

sundhedsydelser.

Rådet understreger, at:



Adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder også til bygninger,

transport og informationsteknologi, er af afgørende betydning for, at

mennesker med handicap kan deltage fuldt ud i samfundet og får

forbedret deres livskvalitet.



Der er brug for statistikker om handicap med henblik på at få et

overordnet billede af mennesker med handicap i EU.



Organisationer, som repræsenterer mennesker med handicap, anerkendes

af medlemslandene som havende en vigtig rådgivende rolle, når der

træffes beslutninger i relation til handicap.

Rådet inviterer medlemslandene og Kommissionen til at sikre:

1. At mennesker med handicap får opfyldt deres rettigheder til fulde ved at:



Medlemslandene ratificerer og implementerer FN’s konvention om

mennesker med handicap.



Medlemslandene, i bestræbelserne på at integrere mennesker med

handicap i samfundet, gør brug af en kombination af lovgivning samt

øvrige tiltag, herunder f.eks. handlingsplaner og den åbne

koordinationsmetode.



Mennesker med handicap opmuntres til at være aktive på

arbejdsmarkedet, herunder at både kvinder og mænd støttes i at kunne

leve uafhængigt af andre.



Medlemslandene fortsat støttes i de-institutionaliseringsprocessen, og at

den analytiske kapacitet både nationalt og i EU styrkes.

2. Adgang som en forudsætning for inklusion og deltagelse:



Adgang er en fundamental rettighed og nøglen til inklusion og en

bæredygtig udvikling. Mennesker med handicap bør sikres bedre adgang

til uddannelse, og børn med handicap skal kunne deltage i almindelig

uddannelse/skolegang. Strukturfondene kan bruges til at skabe

muligheder for, at mennesker med handicap kan komme i beskæftigelse

og uddannelse/træning.



Det er desuden påkrævet at udvikle europæiske standarder for adgang og

opmuntre til, at disse anvendes i offentlige udbudsregler og endvidere, at

mennesker med handicap sikres adgang til tjenesteydelser, forbrugsgoder

og transport. Inklusionen af mennesker med handicap i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

informationssamfundet bør blive fremmet i forlængelse af Riga-

deklarationen om e-inklusion.

3.:



Arbejdet med at fuldføre handlingsplanen om handicap 2004-2010 er

begyndt, og medlemslandene inviteres til at sætte sammenlignelige

nationale mål, som afspejler forpligtelsen til på europæisk niveau og i

medlemslandene fuldt ud at implementere FN’s konvention om

mennesker med handicap.



Rådet inviterer organisationer, som repræsenterer mennesker med

handicap samt øvrige relevante aktører til at gøre opmærksom på

behovene hos mennesker med handicap og til at identificere og analysere

politikmuligheder, herunder sammen med medlemslandene og

Kommissionen at deltage i implementeringen af den europæiske

handicaphandlingsplan og FN’s konvention om mennesker med

handicap.



Rådet inviterer ligeledes kommende formandskaber til at fortsætte

styrkelsen af den europæiske menneskerettighedstilgang til området for

handicap.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.

Hvad angår rådsresolutionen som helhed, så har punkterne - i den

udstrækning de relaterer sig til dansk handicappolitik - karakter af

formålsformuleringer, som allerede indgår i dansk handicappolitik.

At der i rådsresolutionen lægges op til, at medlemslandene sikrer ratifikation

og implementering af FN’s konvention om mennesker med handicap

forventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser, da denne

konvention ikke indeholder nye rettigheder for mennesker med handicap og

i det væsentlige bygger på princippet om ikke-diskrimination af mennesker

med handicap.

Danmark har endnu ikke ratificeret FN´s konvention om mennesker med

handicap.

9. Høring

Udkastet til rådsresolution om mennesker med handicap har været sendt til

høring i specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold med frist den

4. februar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunalt og Regionalt ansattes Internationale Samarbejde (KRIS) ser

teksten i direkte forlængelse af FN’s handicapkonvention og Europarådets

bestræbelser på at implementere konventionen i medlemslandene. KRIS

understreger et ønske om, at teksten efter vedtagelse hurtigst muligt bliver

oversat til dansk, således at den hurtigst muligt bliver tilgængelig i den -

ifølge KRIS - noget træge danske debat om ratificering og implementering

af konventionen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til rådsresolutionen om mennesker med

handicap, herunder ratifikationen af FN’s konvention om mennesker med

handicap, idet begge dele lægger vægt på, at mennesker med handicap sikres

de samme muligheder for adgang og deltagelse i samfundet og på

arbejdsmarkedet som mennesker uden handicap.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at indtage en positiv holdning overfor

rådsresolutionen, herunder ratifikationen af FN’s handicap-konvention.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsresolutionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.