Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2861 - Transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
538620_0001.png
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
26. marts 2008
J. nr.
121-25
EU- og Luftfartskontoret
Rasmus Winckelmann Ottesen
Telefon 33 92 43 65
[email protected]
Samlenotat: Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi)
den 7. april 2008 - Transportdelen
Dagsordenpunkt 1: Adgang til markedet for international godskørsel ............... 2
Dagsordenpunkt 2: Adgang til vejtransporterhvervet ...................................... 15
Dagsordenpunkt 3: Adgang til markedet for buskørsel .................................... 27
Dagsordenpunkt 4: Et banenet med fortrinsret for godstrafik ......................... 37
Dagsordenpunkt 5: Civil satellitnavigationssystem Galileo .............................. 42
Dagsordenpunkt 6: Lufthavnsafgifter ............................................................... 52
Dagsordenpunkt 7: Adfærdskodeks for edb-reservationssystemer .................. 63
Dagsordenpunkt 8: Det fælles luftrum (Single Sky) ......................................... 70
Dagsordenpunkt 9: En bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning 77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0002.png
Dagsordenpunkt 1: Adgang til markedet for international godskør-
sel
KOM (2007) 265
Revideret notat.
Resumé
Forslaget konsoliderer og sammensmelter forordning (EØF) nr. 881/92, der
giver virksomheder, der har en fællesskabstilladelse, adgang til at udføre in-
ternational godskørsel for fremmed regning, og forordning (EØF) nr.
3118/93, der giver virksomheder, der har en fællesskabstilladelse, som er ud-
stedt af én medlemsstat, mulighed for midlertidigt at udføre national gods-
kørsel i en anden medlemsstat (cabotagekørsel) og direktiv 2006/94/EF, der
fritager en række former for transport for enhver tilladelsesordning. Forsla-
get om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel af-
klarer de gældende retlige bestemmelser og supplerer dem på visse punkter
for at styrke den overordnede sammenhæng og sikre en effektiv anvendelse af
reglerne. Forslaget giver en enkel og klar definition af cabotagekørsel. For-
slaget giver endvidere en forenklet og standardiseret udformning af fælles-
skabstilladelsen, bekræftede kopier og førerattesten. Forslaget giver endelig
forbedrede retlige bestemmelser, som forpligter en medlemsstat til at handle,
når den opfordres til det af en anden medlemsstat, og der iværksættes forbed-
rede procedurer for kommunikation mellem medlemsstaterne.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er baseret på artikel 71 i Traktaten og skal vedtages efter proceduren i
artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Formålet med forslaget er at revidere og konsolidere forordning (EØF) nr.
881/92, forordning (EØF) nr. 3118/93 og direktiv 2006/94/EF.
Forslaget er et led i programmet om "bedre lovgivning" og er i overensstem-
melse med Kommissionens intentioner om at forenkle og ajourføre fælles-
skabsretten. Der er lagt særlig vægt på at forenkle reglerne og skabe bedre
sammenhæng mellem på den ene side bestemmelserne i forordning (EØF) nr.
881/92 og forordning (EØF) nr. 3118/93 og på den anden side bestemmelserne
i forslaget om omarbejdning af direktiv 96/26/EF, der fastlægger de grundlæg-
gende betingelser for at få adgang til erhvervet og for overvågning heraf.
Forslaget skal styrke effektiviteten på det indre marked for godskørsel ved at
øge retssikkerheden, nedbringe de administrative omkostninger og skabe mere
retfærdige konkurrencevilkår, idet reglerne hidtil har været administreret for-
skelligt i medlemslandene til gene for branchen og konkurrencemulighederne.
Side 2/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0003.png
Forslaget har til formål at sætte vejtransportkunderne, og dermed økonomien
som helhed, eftersom vejtransport spiller en central rolle i forsynings- og di-
stributions-kæden i den europæiske industri, i stand til at høste større fordele
af det indre marked. Følgelig bidrager forslaget til, at målene for Lissabon-
strategien nås, idet det vil styrke konkurrenceevne.
Den nye forordning bidrager indirekte til en forbedret trafiksikkerhed i form af
en bedre overvågning af transportvirksomheder, der opererer i flere medlems-
stater.
Det fremgår af en række undersøgelser, en offentlig høring og en konsekvens-
analyse af markedet for international godskørsel, at de nuværende bestemmel-
sers manglende klarhed og ufuldstændighed giver anledning til uoverensstem-
melser, problemer i forbindelse med håndhævelsen og unødvendige admini-
strative byrder inden for følgende områder:
Side 3/80
– Forordningens dækning af transporter, der udføres af virksomheder fra
Fællesskabet, til og fra tredjelande.
– Problemer med den praktiske anvendelse af begrebet midlertidig cabota-
gekørsel. Trods en fortolkende meddelelse, der blev offentliggjort i 2005
på grundlag af Domstolens definition af "midlertidig" i forbindelse med
fri udveksling af tjenesteydelser, er der fortsat problemer, og der er ten-
dens til, at medlemsstaterne anvender regler, der er forskellige, svære at
håndhæve eller medfører ekstra administrative byrder. Der er i den sam-
menhæng en tendens til at flere lande har indført eller varslet skærpede
fortolkninger af begrebet.
– Manglende effektivitet i udvekslingen af information medlemsstaterne
imellem, selv om det nuværende lovgrundlag allerede indeholder be-
stemmelser herom. Som følge heraf behøver transportvirksomheder, som
driver virksomhed i en anden medlemsstat end den, hvor de er etableret,
nærmest ikke at frygte sanktioner, hvilket kan medføre konkurrencefor-
vridning mellem disse virksomheder, der måske er mindre tilbøjelige til
at overholde reglerne, end andre virksomheder.
– Kontroldokumenternes forskellige udformning (fællesskabstilladelse, be-
kræftede kopier heraf og førerattesten), der giver anledning til problemer,
når der foretages kontrol på vejene, og ofte medfører et betydeligt tids-
spild for transportvirksomhederne.
Kommissionen har valgt at bygge forslaget ud fra en harmoniserings-strategi,
idet det vil bidrage til mere retfærdige konkurrencevilkår, give en forbedret
overholdelse af vejtransportreglerne og højne det gennemsnitlige niveau for
faglige kvalifikationer i sektoren. Denne mulighed vil give en klar definition af
cabotagekørsel, der er nem at håndhæve, og stærkt forbedrede regler om over-
holdelse og håndhævelse. De administrative omkostninger vil forblive stort set
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0004.png
uændrede, men omkostningerne ved håndhævelsen vil kunne nedbringes på
længere sigt.
Forslaget giver en enkel og klar definition af "cabotagekørsel", ifølge hvil-
ken der er mulighed for inden for syv dage efter en international transport
at udføre op til tre cabotagekørsler. Transportvirksomheden skal i køretøjet
medbringe dokumentation for dato og sted for ankomst og afrejse, f.eks.
fragtbreve.
Forslaget lægger op til en mere forenklet og standardiseret udformning af
fællesskabstilladelsen, bekræftede kopier og førerattesten, for at mindske
den administrative byrde og forsinkelser, navnlig i forbindelse med kontrol
på vejene.
Med forslaget gives der forbedrede retlige bestemmelser, som forpligter en
medlemsstat til at handle, når den opfordres til det af en anden medlems-
stat, i tilfælde hvor en transportvirksomhed, som den pågældende med-
lemsstat har givet en fællesskabstilladelse, overtræder reglerne i etable-
ringsmedlemsstaten eller en anden medlemsstat. Der iværksættes forbed-
rede procedurer for kommunikation mellem medlemsstaterne ved hjælp af
de kontaktpunkter, som etableres i henhold til den nye forordning om ad-
gang til vejtransporterhvervet.
Der indføres krav om elektroniske registre, der omfatter alle medlemsstater
for at nedsætte omkostninger ved at følge og overvåge virksomhederne og
for at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse re-
gistre skal oprettes i henhold til forslag om forordning om fælles regler for
adgang til vejtransporterhvervet.
Side 4/80
2. Gældende dansk ret
Adgangen til markedet for international godskørsel er reguleret i godskørsels-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2003 og i bekendtgørelse nr.
1489. af 12. december 2007 om godskørsel.
Der er bemyndigelse til gennemførelse af forordningsforslaget i godskørselslo-
vens § 2, stk. 2. Vedtagelse af forordningsforslaget forventes at medføre konse-
kvensændringer i godskørselsloven og den tilhørende bekendtgørelse.
3. Høring
Meddelelsen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Danske Regioner, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Arbejdsgi-
verforeningen Kollektiv Trafik (AKT), Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesmi-
nisteriet, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), Chauffører-
nes fagforening, COII, Danmarks Transport Akademi, Danmarks Transport
Forskning, Dansk Erhverv, Dansk Førstehjælpsråd, Dansk Industri, Dansk Kol-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0005.png
lektiv Trafik (DKT), Dansk Kørelærer Union, Dansk Metal, Dansk Taxi Råd,
Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Biludlejere, Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverfor-
ening, Datatilsynet, Den Danske Bilbranche, De Samvirkende Invalideorganisa-
tioner (DSI), Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finans-
ministeriet, Forenede Danske Motorejere, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Hovedstadens Udviklingsråd, HTS, Handel, Transport og Service, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, International Transport Danmark, Justitsministeriet,
Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Ligestillings-
afdelingen, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-
ling, Rigspolitiet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, SKAT, Teknisk Er-
hvervsskole Center, Trafikfunktionærernes fagforening, Transporterhvervets
Uddannelsesråd (TUR), Turistvognmændenes arbejdsgiverforening (TA), Un-
dervisningsministeriet, Vejdirektoratet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Af høringssvarene fremgår følgende:
Dansk Industri (DI)
lægger vægt på, at der skabes et så velfungerende indre
marked for transport som muligt. DI støtter arbejdsgiver- og erhvervsorganisa-
tionen HTS i det utilfredsstillende i, at forordningsforslaget vil begrænse mu-
lighederne for cabotagekørsel. DI mener, at det vil reducere fleksibiliteten for
transporterhvervet, og at dette vil lægge kraftige bindinger på virksomhedernes
muligheder for at styre deres logistik.
Danske Speditører
fæstner sig primært ved, at der ønskes en harmonisering
af reglerne om cabotagekørsel i stedet for en fuldstændig liberalisering. Det er
Danske Speditørers opfattelse, at den eneste rigtige løsning er en fuldstændig
liberalisering af reglerne om cabotagekørsel. For kun derigennem sikres en op-
timal udnyttelse af ressourcerne samt en effektiv konkurrence. En harmonise-
ring af reglerne for cabotage vil stadig være en hindring for en maksimal effek-
tivisering af transport. Begrænsningerne vil bare være ens i hele Europa. En
fuldstændig liberalisering af cabotage giver den udfordring, at reglerne skal ta-
ge højde for, at skattesystemet mv. ikke sættes unødigt under pres. Denne ud-
fordring vurderes af Danske Speditører at opveje de gevinster, der vil skabes i
forhold til øget effektivitet.
Fagligt Fælles Forbund (3F)
tilslutter sig de generelle tanker og ønsker,
som Kommissionen giver udtryk for, omkring en forenkling af regelsættet og en
mere ensartet og transparent administration. 3F finder, at det er et afbalance-
ret forslag, som de kan tilslutte sig. 3F hilser Kommissionens initiativ til at
etablere en definition af cabotagekørsel velkomment. Den foreslåede definition
vil i forhold til de store lande næppe give problemer, men i forhold til mindre
lande, eksempelvis Danmark, vil den foreslåede definition ikke løse de mis-
brugstilfælde, som efter 3F´s opfattelse er alt for almindelige, og hvor uden-
landske vognmænd ulovligt udfører nationale transporter under dække af, at
der er tale om cabotagekørsel.
Side 5/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0006.png
Med den foreslåede definition frygter 3F, at det vil være tilstrækkeligt, hvis
man ved ugens udgang foretager en ganske kort tur til enten Sverige eller Tysk-
land, hvorefter man vil kunne vende tilbage og påbegynde nye 3 ture i Dan-
mark. En hel uges transporter kan med lidt kreativitet sagtens komme til at
fremstå som 3 ture.
3F foreslår, at definitionen udvides, således at der indføres en varighedsbe-
grænsning i forhold til de 3 ture, således at disse skal udføres inden for en peri-
ode af maks. to eventuelt tre dage i umiddelbar tilslutning til den internationale
transport inden for en uge. Dette kan eventuelt kombineres med en begræns-
ning i det årlige antal cabotageture, et givent vogntog kan udføre.
Handel, Transport & Service (HTS)
tilkendegiver, at de støtter sigtet med
forslagene, der har til formål at skabe klarhed og gennemskuelighed i de regel-
sæt, der fastlægger rammer og vilkår for godstransporten i EU.
Det er HTS’ vurdering, at de foreliggende forslag, når de måtte blive vedtaget i
de respektive EU-organer, vil bidrage til at sikre en ensartet og lige konkurren-
ce blandt transportvirksomheder, der opererer i EU.
HTS vurderer, at de foreliggende forslag teknisk og indholdsmæssigt er på linje
med gældende danske regler.
HTS anfører, at lige og ensartede regler i form af forordninger ikke i sig selv be-
tyder en ensartet konkurrence blandt transportvirksomhederne i EU. Effektiv
kontrol og ensartet håndhævelse i alle lande er en væsentlig forudsætning for,
at der reelt kan blive tale om en ens konkurrencesituation.
Forslaget om adgang til markedet for international godskørsel indeholder for-
slag til en ændret definition af cabotage i EU. HTS har allerede inden Kommis-
sionen præsenterede sine forslag fremsat kritik af denne definition og dens
konsekvenser for transporterhvervet. HTS er alvorligt bekymret for forslagets
protektionistiske karakter i et ellers effektivt og konkurrencedygtigt transpor-
terhverv, som arbejder på et liberaliseret europæisk vejtransportmarked.
HTS opfordrer til, at der fra dansk side lægges maksimalt pres på Kommissio-
nen for at sikre, at den foreslåede definition af cabotage tages af bordet, da en
vedtagelse i forslagets nuværende form vil være til ubodelig skade for det dan-
ske transporterhverv.
HTS er opmærksom på, at der er et behov for at få afklaret, hvornår der er tale
om cabotage. Dette behov kan efter HTS’s opfattelse problemfrit tilgodeses
uden, at der er behov for at introducere en meget stram og bureaukratisk defi-
nition. HTS skal i den forbindelse fremhæve, at reglerne for cabotage for de øv-
rige transportsektorer som søfart og luftfart er liberaliseret markant, og disse to
sektorer dermed signifikant har kunnet etablere sig med stor styrke i de globale
Side 6/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0007.png
transportkæder. Såfremt den landbaserede transport i EU skal kunne indgå i et
fortættet samspil med disse to sektorer, så er forudsætningen, at de politiske og
økonomiske rammevilkår er ens – også på et vitalt område som cabotage.
Den foreslåede definition med blandt andet kravet om højst tre cabotagekørsler
samt forslagets bestemmelser om kontrol, herunder dokumentkrav, rummer
efter HTS’s vurdering en risiko for, at nogle medlemslande vil kunne skabe
hindringer for udenlandske transportvirksomheders lovlige aktiviteter. Der be-
står således en ikke ubetydelig risiko for, at forslaget på dette punkt vil kunne
føre til egentlige handelshindringer.
International Transport Danmark (ITD)
hilser det generelt velkommen,
at Kommissionen vælger at fremsætte forslag til forordninger, som med stor
fordel vil afløse de hidtidige direktiver på området. Forordninger medvirker i
modsætning til direktiver alt andet lige til at sikre en øget konkurrencelighed i
EU på vejtransportområdet.
ITD er imod forslagene om de markante begrænsninger vedr. cabotage, der fo-
reslås af Kommissionen.
Cabotagekørsel er efter ITD’s opfattelse en vigtig forudsætning for, at danske
transportvirksomheder kan udføre effektive transport- og logistikløsninger i
EU. ITD mener, at forslaget om cabotage begrænset til maksimalt tre ture in-
den for syv dage er i direkte modstrid med EU’s grundlæggende princip om va-
rernes frie bevægelighed og ideen om det Indre Marked.
ITD lægger endvidere vægt på, at forslagets konsekvens vil medføre mere tom-
kørsel og dermed en øget miljøbelastning. De begrænsninger, der er lagt op til,
vil øge antallet af lastbiler væsentligt, hvilket der netop ikke er behov for på de
europæiske veje.
ITD anbefaler, at Danmark arbejder for at cabotageforslaget ikke fremmes.
Forslaget kan i sin yderste konsekvens ødelægge den vigtige internationale
transportsektor, som Danmark i dag råder over.
Af Kommissionens bemærkninger til artikel 8 lægges der op til, at CMR-
fragtbrevets tilstedeværelse i køretøjet er afgørende for en landevejskontrol ved
cabotagekørsel. ITD ønsker her at pege på, at CMR-fragtbrevet – om end det er
almindeligt anvendt – ikke ifølge CMR-konventionen skal medbringes i en
lastbil. ITD er enige i, at fragtbrevsoplysningerne, der fremgår af Artikel 8-
udkastet, bør og skal være til stede i en lastbil – men formelt set kan det godt
være på anden måde end lige netop et CMR-fragtbrev.
Det fremgår af bemærkning nr. 13 til forslaget, at bestemmelserne om udstati-
onering af arbejdstagere finder anvendelse, når en transportvirksomhed med
henblik på cabotagekørsel udstationerer arbejdstagere, der har et ansættelses-
Side 7/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0008.png
forhold til virksomheden, i en anden medlemsstat end den, hvor de normalt er
beskæftiget.
ITD stiller i den forbindelse spørgsmålet om relevansen af denne bemærkning.
Bestemmelsen er overflødig, idet internationale mobile transportarbejdere alle-
rede er omfattet af Rådets direktiv om udstationering. I øvrigt vil transport-
virksomheder, der udstationerer arbejdstagere, næppe udstationere chauffører
til brug herfor, hvis forslaget om højst tre cabotagekørsler måtte blive gennem-
ført.
ITD hilser forslaget om en standardisering af dokumentkravene i forbindelse
med Fællesskabstilladelser og førerattest velkommen.
ITD mener, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Fællesskabstilladelsen og fø-
rerattesten ikke alene er udfærdiget på det(de) pågældende medlemsstat(er)s
sprog, men derudover også på ét eller flere hovedsprog i EU (f.eks. engelsk,
fransk, tysk). En sådan oversættelse vil forenkle landevejskontroller for både
chauffør, vognmand og den kontrollerende myndighed.
ITD mener, at det vil være hensigtsmæssigt, om det på Fællesskabstilladelsen
fremgår, at den berettiger til kørsel med lastbiler over 3,5 tons tilladt totalvægt.
En sådan vægtgrænse fremgår ikke af Fællesskabstilladelsen i dag, men erfa-
ringer fra udførte kontroller i adskillige år i EU-landene viser, at der er behov
for, at vægtangivelsen fremgår af tilladelsen.
Ifølge artikel 12 indføres en ny procedure, som medlemsstaterne skal følge, når
de konstaterer en overtrædelse, der er begået af en transportvirksomhed, som
ikke er hjemmehørende i den pågældende medlemsstat. ITD mener, at der med
bestemmelsen åbnes op for, at for eksempel en polsk virksomhed, der måtte
begå overtrædelser i Danmark, kan blive retsforfulgt i Polen – ligesom det
samme kunne ske for en dansk vognmand ved dennes mulige overtrædelse i
Polen.
ITD frygter, at sådanne bestemmelser - indeholdende detaljerede oplysninger -
vil kunne være konkurrenceforvridende, ligesom bestemmelserne vil medføre
utryghed i mange transportvirksomheder. ITD afviser derfor artiklens nuvæ-
rende ordlyd.
Bestemmelsen i artikel 13 ”Indførelse i nationalt register” synes også at udgøre
et retssikkerhedsmæssigt problem.
Dansk Transport og Logistik (DTL)
påpeger, at forslagene præsenteres
som et bidrag til kampagnen for bedre lovgivning og en lettelse af de admini-
strative byrder, og at en analyse har vist, at gennemføres Kommissionens for-
slag som fremlagt kan det spare erhvervet og myndigheder for 190 mio. euro
om året.
Side 8/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0009.png
DTL påpeger dog, at den økonomiske fordel ikke er fordelt på lande og man
kan derfor ikke se den specifikke fordel for Danmark.
Forslagene har endvidere til hensigt at stramme op for adgang til erhvervet og
til markedet godstransport for at sikre, at alle operatører konkurrerer på de
samme vilkår. Selvom der således samlet set er en positiv økonomisk effekt fra
Kommissionens forslag, er der operatører i EU, der vil blive tvunget til at hæve
sine standarder. Det er klart, at dette vil være en udgift, men for det samlede
erhverv i EU betragter Kommissionen denne udvikling som positiv og en for-
bedring af standarderne.
DTL efterspørger de konkrete tal for det danske transporterhverv, idet DTL har
som udgangspunkt, at erhvervets administrative udgifter ikke må stige som føl-
ge af forslaget.
Teknisk set er lovforslagene fremsat i forordningsform. Det betyder mere ens
lovgivning på tværs af EU, men også at muligheden for nationale særregler bli-
ver mindre. De danske standarder på området hører til de højeste i EU, hvorfor
udgangspunktet vil være, at den nye lovgivning skal ende så tæt på danske til-
stande som muligt.
I stedet for de gældende regler om, at cabotage skal være ”midlertidig” kørsel,
stilles nu i forslagets artikel 8 forslag om, under hvilke vilkår en vognmand har
ret til at udføre cabotage i et andet medlemsland. Det er derimod op til de en-
kelte medlemslande om de vil fastsætte lempeligere regler for cabotage på med-
lemslandets eget område.
Efter forslaget kan en lastbil udføre op til tre cabotage operationer i et land i
forlængelse af en international transport inden bilen skal forlade landet igen,
og senest efter 7 dage. Forslaget stiller krav til hvilke oplysninger, der skal fore-
ligge for, at myndighederne skal kunne kontrollere, hvornår lastbilen kom ind i
landet første gang, ligesom der stilles krav om dokumentation for udført cabo-
tagekørsel.
Dokumentationen for, at forholdet er lovligt, er diverse oplysninger om, hvor-
når lastbilen er kørt ind i landet m.m. Oplysningerne fremgår alle af CMR-
fragtbrevet, som transporten er forpligtet til at bruge ved de internationale
transporter. For selve cabotageoperationerne kræves der tillige diverse oplys-
ninger om hver enkelt kørsel, idet der dog ikke stilles særlige formkrav til do-
kumentationen.
DTL vurderer, at Kommissionens forslag er et afbalanceret forsøg på at bringe
mere klare forhold i EU's marked for vejtransport. Der vil imidlertid ikke være
tvivl om, at de enkelte medlemsstater af kontrolhensyn vil stille formaliserede
krav til dokumentationen som en følge af en strammere definition af begrebet
"midlertidig" kørsel. Det bemærkes, at denne risiko også i vidt omfang er til
Side 9/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0010.png
stede i dag, hvor blandt andre Tyskland har varslet, at man ønsker at stille do-
kumentationskrav - for eksempel i form af logbøger.
Forslaget fjerner også et hul i lovgivningen, hvorefter man kun behøver EU-
tilladelse ved kørsel med bil over 6 tons tilladt totalvægt. Grænsen for national
vognmandstilladelse har længe gået ved 3,5 tons, og efter de nye forslag ensret-
tes reglerne, så alle krav til tilladelse starter ved 3,5 tons. DTL støtter dette for-
slag.
Også i dette forslag stilles der krav om bedre registrering af overtrædelser
(elektronisk) og bedre udveksling mellem medlemslandene om overtrædelser.
Forslaget angiver endvidere mere præcise standarder for, hvordan en EU-
tilladelse skal se ud, hvilket vil fjerne en mængde sager, hvor udenlandske
myndigheder ikke umiddelbart har villet anerkende danske EU-tilladelser,
hvorfor forslaget umiddelbart støttes af erhvervet.
Forslaget fjerner endelig en mængde særbestemmelser og sammenskriver flere
ældre lovgivninger. Dette støttes af DTL, og samtidig skal man fra erhvervets
side stille forslag om, at denne særlige forordning skrives ind i ovennævnte ad-
gangsforordning og at der gives adgang til helt at fjerne de nationale tilladelser
og erstatte dem med EU-tilladelser. Dette vil svare til en mangeårig realitet i
Danmark, hvor man automatisk har været berettiget til en EU-tilladelse, hvis
man har en national vognmandstilladelse.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljø-
mæssige konsekvenser.
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser, men det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme visse udgifter
i forbindelse med indførelse af de foreslåede nationale registre. Finansieringen
af eventuelle udgifter forbundet med forslaget vil blive afklaret mellem Fi-
nansministeriet og det ansvarlige ressortministerium.
På europæisk plan forventes forslaget at medføre positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser, idet der er tale om en sammenskrivning af flere forordninger
samt et direktiv med en regelforenkling til følge. Den af Kommissionen fore-
tagne konsekvensanalyse viser, at nærværende forordning i sammenhæng med
de andre to forordninger, som foreslås på samme tid (buskørsel og adgang til
erhvervet) vil mindske konkurrenceforvridningen, øge overholdelsen af sociale
og trafiksikkerhedsmæssige regler og give medlemsstaterne mulighed for at
nedbringe de administrative omkostninger med op til 190 mio. EUR pr. år.
I forhold til administrative konsekvenser forventes forslaget at skabe større
gennemskuelighed for transportvirksomheder og for myndigheder som følge af,
at forslaget forventes at medføre en forenkling, præcisering og en samordning
af reglerne.
Side 10/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0011.png
Endelig kan anføres, at Kommissionens konsekvensanalyse vurderer, at forsla-
get fører til reduceret miljøpåvirkning fra transporterhvervet.
5. Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet fremgår det af Kommissio-
nens forklarende memorandum, at hovedformålet med forslaget er at præcisere
allerede eksisterende fællesskabsregler, ligesom Kommissionen ønsker at styr-
ke det eksisterende samarbejde og informationsudvekslingen medlemsstaterne
imellem, hvilket kun kan opfyldes på fællesskabsplan og løses gennem fælles
regler. Samlet set vurderes det, at ovenstående kun kan løses med Fællesska-
bets medvirken, og at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i, at adgangen til markedet for international godskørsel i sa-
gens natur er international i sin natur. Fælles regler er derfor det mest hen-
sigtsmæssige reguleringsmiddel. Endvidere er regeringen enig med Kommissi-
onen i, at justering af fælles regler kræver handling på EU-niveau. Regeringen
finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for, at Kommissionens samlede vejtrans-
portpakke har til formål at forbedre transportvirksomhedernes overholdelse af
vejtransportlovgivningen.
Regeringen finder det endvidere hensigtsmæssigt, at Kommissionens forslag
har til formål at harmonisere og forenkle EU-reglerne for adgang til markedet
for international godskørsel.
Regeringen hæfter sig desuden positivt ved, at de foreliggende forslag i vid ud-
strækning allerede er opfyldt for Danmarks vedkommende.
Regeringen er principielt tilhænger af en fri markedsadgang. Regeringen aner-
kender, at der på fællesskabsniveau er behov for en administrerbar definition af
cabotagekørsel, men lægger vægt på, at en sådan ikke i praksis indebærer en
begrænsning af adgangen til cabotagekørsel.
Regeringen mener, at en administrerbar definition af cabotagekørsel er vigtig
for at skabe klarhed og lige vilkår i forbindelse med håndhævelsen af reglerne i
medlemslandene.
En klar og administrerbar definition af cabotagekørsel vil afhjælpe en tendens,
hvor store medlemslande har indført eller varslet skærpede fortolkninger af ca-
botagekørsel.
Side 11/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0012.png
Regeringen støtter endvidere Kommissionens forslag om forbedrede procedu-
rer for samarbejde mellem medlemsstaterne ved blandt andet forbedrede over-
vågnings- og kontrolsystemer mellem medlemsstaterne samt udveksling af op-
lysninger, såfremt det sker under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af per-
sonoplysninger, og såfremt det ikke genererer ekstra administrative byrder for
erhvervet og myndigheder.
Regeringen støtter de forbedrede procedurer for samarbejde mellem medlems-
staterne, således at der sker en ensartet effektiv kontrol af erhvervet for derved
at sikre, at transportvirksomheder kan konkurrere på lige og fair vilkår samti-
dig med, at der sker en styrkelse af færdselssikkerheden. Regeringen støtter en
styrkelse af assistancen medlemsstaterne imellem og ser tiltaget om, at over-
trædelser af vejtransportlovgivningen uanset om de er begået i Danmark eller
en anden medlemsstat, skal indgå i vurdering af, hvorvidt og hvordan der skal
sanktioneres.
Fra dansk side er man opmærksom på, at aktiviteter i forhold til eventuel ud-
vikling og administrering af nationale registre erfaringsmæssigt kan vise sig
omkostningskrævende, og at indførelse af nationale registre skal tilføre en reel
merværdi.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet set kan forhandlingssituationen skitseres som følgende:
Alle lande stiller sig generelt positivt til forordningens hensigt om at sikre
mere gennemskuelighed, klarere og enklere regler samt lettelse af admini-
strative byrder. På trods af, at man er nået langt i transportarbejdsgrup-
pens forhandlinger, er der vedrørende enkelte bestemmelser fortsat behov
for yderligere drøftelse og præcisering. Landene er endvidere enige om, at
der skal ske en tilpasning og en konsekvensrettelse af forslaget set i lyset af
de forhandlinger og den enighed, der er nået vedrørende forslaget om ad-
gang til erhvervet og markedet for buskørsel.
For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af de nationale registre og den
dertil hørende udveksling af oplysninger, har Danmark i samarbejde med
enkelte lande fået indført, at det oprindelige forslag fra Kommissionen om,
at hele registeret skal være direkte tilgængeligt og indbyrdes forbundet, nu
alene gælder for så vidt angår visse faktuelle oplysninger. Personfølsomme
oplysninger, såsom overtrædelser og vurderingen af god skik, kan med-
lemsstaterne vælge alene at udlevere til andre medlemsstater på baggrund
af en konkret anmodning. Dette vil betyde, at reglerne om beskyttelse af
personfølsomme oplysninger iagttages.
For så vidt angår spørgsmålet om assistance medlemsstaterne imellem og
sanktioner for overtrædelser af vejtransportlovgivningen, har Danmark ar-
bejdet for, at myndighederne kan udøve skøn, når det skal vurderes, hvor-
Side 12/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0013.png
vidt overtrædelser skal medføre sanktioner i form af midlertidig eller per-
manent tilbagekaldelse af fællesskabstilladelsen.
Der tegner sig et positivt flertal for forslaget om harmonisering af fælles-
skabstilladelser, bekræftede kopier og førerattesten, og man er i arbejds-
gruppen nået til enighed om sikkerhedsforanstaltninger på de bekræftede
kopier af fællesskabstilladelsen. Fra dansk side kan man støtte dette for-
slag.
Hvad angår spørgsmålet om cabotagekørsel tegner der sig et flertal for en
definition på cabotagekørsel, som er på linie med Kommissionens oprinde-
lige forslag. Et flertal af medlemsstater har, uanset ønsket om enten en
større markedsåbning eller en begrænsning af markedsadgangen, kunne
støtte op om og acceptere det kompromis der tegner sig, hvor det bliver til-
ladt at køre 3 ture indenfor 7 dage. Vedrørende dokumentationskravene for
udførelse af cabotagekørsel, har Danmark arbejdet aktivt for, at kravene
harmoniseres på EU-niveau. Bestemmelsen er nu formuleret således, at der
ikke kan stilles yderligere dokumentationskrav nationalt.
Danmark og enkelte andre lande støtter desuden et forslag om, at det skal
være muligt at udføre cabotagekørsel i transitlande på vej tilbage til etable-
ringslandet, såfremt det sker via den korteste rute hjem.
En række lande, herunder Danmark, har arbejdet for indførelse af en revi-
sionsklausul, der pålægger Kommissionen at tage ordningen op til revision
med henblik på en mulig afregulering af cabotagekørsel, såfremt markeds-
situationen tillader det.
Side 13/80
8. Europaparlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets transportudvalg (TRAN) har den 22. januar 2008 vedta-
get 35 ændringsforslag. Udvalget har den 12. februar 2008 fremlagt dets udkast
til betænkning.
TRAN-udvalget har hovedsageligt koncentreret sig om cabotagekørsel samt
gensidig assistance og hovedelementerne er følgende:
Udvalget har indtaget en mere liberal tilgang til cabotagekørsel end Kom-
missionen. Udvalget støtter princippet om 3 ture indenfor 7 dage, men læg-
ger op til, at det ikke skal være en betingelse, at køretøjet skal være fuld-
stændig aflæsset for gods, førend cabotagekørsel påbegyndes. Kommissio-
nen mener i overensstemmelse med et flertal af lande, at et køretøj skal væ-
re helt tømt for gods, førend man kan udføre cabotagekørsel.
Udvalget foreslår, at det skal være muligt at udføre cabotagekørsel i transit-
lande på vej tilbage til etableringslandet, såfremt det sker via den korteste
rute hjem, hvilket er i overensstemmelse med det af Danmark og en række
andre lande støttede forslag. Kommissionen støtter ikke forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0014.png
Udvalget foreslår videre en gradvis afregulering af cabotagekørsel og fast-
sætter en bindende dato for den endelige liberalisering. Kommissionen kan
leve med en gradvis afregulering, men mener ikke, at der kan fastsættes en
specifik dato. Et flertal af medlemsstaterne støtter Kommissionen
fsva.udvalgets ændringsforslag.
Udvalget foreslår endvidere, at der ikke kan stilles yderligere dokumentati-
onskrav til cabotagekørsel. Kommissionen samt et flertal af lande kan støtte
dette, da dette allerede er at finde i den nuværende ordlyd af forslaget.
Udvalget foreslår derudover, at ”gentagne mindre overtrædelser” af vej-
transportlovgivningen ikke skal medtages, da disse fortolkes og håndteres
forskelligt i de enkelte medlemsstater. På grund af uensartetheden bør de
efter udvalgets mening, ikke gøres til genstand for sanktioner på EU-
niveau, hvilket Danmark og et betydeligt flertal af lande støtter op om.
Udvalget foreslår også, at virksomheder forud for eventuel tilbagekaldelse,
vil blive meddelt en advarsel, hvilket svarer til Danmarks og visse andre
landes forslag.
Side 14/80
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen blev forelagt medlemmer af folketingsgrupperne til orientering på møde
i Statsministeriet den 23. november 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0015.png
Dagsordenpunkt 2: Adgang til vejtransporterhvervet
KOM(2007) 263
Revideret notat
Forslaget er offentliggjort af Europa-kommissionen den 1. juni 2007 – dansk
sprogversion af forslaget er modtaget den 11. juli 2007.
Resumé
Det foreliggende forordningsforslag skal ophæve direktiv 96/26/EF, der om-
handler adgang til vejtransporterhvervet. Forslaget om fælles regler for ad-
gang til vejtransporterhvervet fastsætter de forudsætninger, som alle virk-
somheder skal opfylde for at få tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet.
Det tydeliggør de eksisterende retsregler og supplerer dem for at styrke hel-
heden og sikre en effektiv og ensartet anvendelse. Forslaget indfører fælles be-
stemmelser om faktisk og stabil etablering af virksomhederne for at mindske
konkurrenceforvridning, der skyldes såkaldte postkasseselskaber. Forslaget
lægger op til harmonisering af de indikatorer, der bruges til at måle en virk-
somheds økonomiske grundlag og niveauet for de prøver, der godtgør de fag-
lige kvalifikationer. Forslaget sikrer endvidere, at den person, der står som
indehaver af en attest på faglige kvalifikationer, også faktisk leder transport-
aktiviteterne, og ikke kun agerer stråmand for ansøgningen om tilladelse.
Endelig indfører forslaget elektroniske registre, der bla. skal sikre bedre over-
vågning og opfølgning af kontrol, som er målrettet mod risikobehæftede virk-
somheder.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er baseret på artikel 71 i Traktaten og skal vedtages efter proceduren i
artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Formålet med forslaget er at supplere og revidere de eksisterende regler om
adgang til vejtransporterhvervet og derved ophæve direktiv 96/26/EF.
Forslaget er et led i programmet om "bedre lovgivning" og er i overensstem-
melse med Kommissionens intentioner om at forenkle og ajourføre fælles-
skabsretten. Det gør den ved at skabe mere loyale konkurrencevilkår i sektoren
og mere gennemskuelige forhold for vognmandskunderne. Det vil i sidste ende
bidrage til en mere effektiv transportbetjening med højere kvalitet.
Det nye forslag, der nu fremsættes som forslag til forordning, vil ifølge Kom-
missionen indirekte forbedre trafiksikkerheden, fordi den vil medføre strengere
overvågning af forsømmelige virksomheder, som indblandes mere i ulykker
end andre. Den vil forbedre arbejdsvilkårene for de ansatte i vejtransporten ved
at hæve de faglige kvalifikationer. Den vil også kunne styrke visse enkelt-
Side 15/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0016.png
mandsvirksomheder over for deres ordregivere og beskytte dem mod kamufle-
rede ansættelsesforhold.
Moderniseringen af reglerne for adgang til vejtransporterhvervet, bl.a. ved ind-
førelse af elektroniske registre, indgår i øvrigt i de skridt, der skal tages med det
samme i henhold til det "handlingsprogram for reduktion af administrative
byrder i Den Europæiske Union", som Kommissionen stillede forslag om den
24. januar 2007. Det Europæiske Råds konklusioner fra mødet den 8. og 9.
marts 2007 opfordrer Parlamentet og Rådet til at prioritere disse hastetiltag
særlig højt, og dermed til at behandle og vedtage dette forslag.
I sit lovgivningsprogram for 2006 annoncerede Kommissionen, at den ville
gennemgå de regler, direktivet har medført, i detaljer for om nødvendigt at nå
frem til en mere harmoniseret, enkel, kontrollerbar og effektiv måde at anven-
de dem på. Undersøgelsen er blevet gennemført på grundlag af en omfattende
høring af de berørte parter og en konsekvensanalyse. Den viser, at medlemssta-
terne har haft vanskeligheder ved at gennemføre direktivet og anvender det
meget uensartet. Det er uhensigtsmæssigt på flere måder, f.eks.:
Side 16/80
– Der er risiko for, at konkurrencen forvrides mellem på den ene side
vognmænd, der har et egentligt forretningssted, hvor myndighederne kan
kontrollere, om de opfylder mindstenormerne for adgang til erhvervet, og
på den anden side de såkaldte postkasseselskaber, som kan undslippe det-
te tilsyn.
– Markedet præges af en vis uigennemskuelighed på grund af de uens
mindstekrav til det økonomiske grundlag og de faglige kvalifikationer.
– Virksomheder, der er forsømmelige på grund af ringe kvalifikationer og
svagt økonomisk grundlag, overlever ikke desto mindre og er dermed til
fare i trafikken og til skade for vejtransportens samfundsøkonomiske ef-
fektivitet.
– De nationale myndigheder, der har til opgave at inddrage tilladelser fra
virksomheder, som begår overtrædelser, arbejder uensartet og ukoordine-
ret.
Kommissionen har valgt at bygge forslaget ud fra en harmoniserings-strategi,
idet denne løsningsmodel vil bidrage til loyal konkurrence, forbedre overhol-
delsen af reglerne for vejtransport, navnlig sikkerhedsreglerne, og hæve bran-
chens gennemsnitlige professionalitet. Forslaget tydeliggør de eksisterende
retsregler og supplerer dem for at styrke helheden og sikre en effektiv og ensar-
tet anvendelse.
Det foreslås, at den ansvarlige leder må tage ansvaret for følgerne af sine
beslutninger, hvorfor han bliver ansvarlig for overtrædelser, der begås
som led i det arbejde, han leder.
Det foreslås at fastsætte kriterier for, hvornår en virksomhed er stabilt og
faktisk etableret i en medlemsstat, således at de nationale myndigheder
kan overvåge dens adfærd på behørig vis.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0017.png
Det foreslås at indføre sammenlignelige økonomiske indikatorer til må-
ling af en virksomheds økonomiske grundlag samt godkendelse af kur-
sus- og prøvecentre.
Det foreslås, at myndigheder, der konstaterer, at en vognmand ikke læn-
gere opfylder kravene til hæderlig vandel, økonomisk grundlag eller fag-
lige kvalifikationer, skal udstede en advarsel til den pågældende, og hvis
forholdene ikke bringes i orden inden en vis frist, skal myndighederne
påføre vognmanden administrative sanktioner, som kan gå fra inddragel-
se af vognmandstilladelsen til diskvalifikation som ansvarlig leder.
Det foreslås at indføre, at medlemsstaterne indbyrdes skal anerkende
overtrædelser af EU's regler for vejtransport. Denne gensidige anerken-
delse får betydning for bogføring af alvorlige gentagne overtrædelser,
uanset hvor de er begået.
Det foreslås at indføre elektroniske registre, der omfatter alle medlems-
stater, for at nedsætte omkostningerne ved at følge og overvåge virk-
somhederne og for at lette udvekslingen af oplysninger mellem med-
lemsstaterne.
Det foreslås at afskaffe visse undtagelsesordninger, idet disse ordninger
ikke længere har nogen berettigelse og forvrider konkurrencen.
Side 17/80
2. Gældende dansk ret
Adgangen til vejtransporterhvervet er reguleret i henholdsvis godskørselsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2003 og i bekendtgørelse nr. 1489.
af 12. december 2007 om godskørsel samt i buskørselsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 107 af 19. februar 2003 og i bekendtgørelse nr. 1488 af 12. december
2007 om buskørsel. Der er bemyndigelse til gennemførelse af forordningsfor-
slaget i godskørselslovens § 2, stk. 2 og i buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 1.
Vedtagelse af forordningsforslaget forventes at medføre konsekvensændringer i
gods- og buskørselsloven og de tilhørende bekendtgørelser.
3. Høring
Meddelelsen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Danske Regioner, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Arbejdsgi-
verforeningen Kollektiv Trafik (AKT), Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesmi-
nisteriet, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), Chauffører-
nes fagforening, COII, Danmarks Transport Akademi, Danmarks Transport
Forskning, Dansk Erhverv, Dansk Førstehjælpsråd, Dansk Industri, Dansk Kol-
lektiv Trafik (DKT), Dansk Kørelærer Union, Dansk Metal, Dansk Taxi Råd,
Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Biludlejere, Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverfor-
ening, Datatilsynet, Den Danske Bilbranche, De Samvirkende Invalideorganisa-
tioner (DSI), Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finans-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0018.png
ministeriet, Forenede Danske Motorejere, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Hovedstadens Udviklingsråd, HTS, Handel, Transport og Service, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, International Transport Danmark, Justitsministeriet,
Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Ligestillings-
afdelingen, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-
ling, Rigspolitiet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, SKAT, Teknisk Er-
hvervsskole Center, Trafikfunktionærernes fagforening, Transporterhvervets
Uddannelsesråd (TUR), Turistvognmændenes arbejdsgiverforening (TA), Un-
dervisningsministeriet, Vejdirektoratet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Af høringssvarene fremgår følgende:
Fagligt Fælles Forbund (3F)
tilslutter sig de generelle tanker og ønsker,
som Kommissionen giver udtryk for, omkring en forenkling af regelsættet og en
mere ensartet og transparent administration. 3F finder, at det er et afbalance-
ret forslag, som de kan tilslutte sig.
Handel, Transport & Service (HTS)
tilkendegiver, at de støtter sigtet med
forslagene, der har til formål at skabe klarhed og gennemskuelighed i de regel-
sæt, der fastlægger rammer og vilkår for godstransporten i EU.
Det er HTS’ vurdering, at de foreliggende forslag, når de måtte blive vedtaget i
de respektive EU-organer, vil bidrage til at sikre en ensartet og lige konkurren-
ce blandt transportvirksomheder, der opererer i EU.
HTS vurderer, at de foreliggende forslag teknisk og indholdsmæssigt er på linje
med gældende danske regler.
International Transport Danmark (ITD)
hilser det generelt velkommen,
at Kommissionen vælger at fremsætte forslag til forordninger, som med stor
fordel vil afløse de hidtidige direktiver på området. Forordninger medvirker i
modsætning til direktiver alt andet lige til at sikre en øget konkurrencelighed i
EU på vejtransportområdet.
ITD hilser det velkommen, at Kommissionen med forslagene søger at opnå en
forenkling af de gældende regler om adgang til godstransporterhvervet.
ITD mener generelt, at de danske regler i den nuværende godskørselslov alle-
rede tager højde for de fleste elementer i Kommissionsforslaget. Der er derfor
snarere tale om stramninger i forhold til andre EU-landes hidtidige adgangs-
krav, og ITD håber, at de nye forslag fra Kommissionens side kan medvirke til
en yderligere fair og ens konkurrence blandt EU-landenes vognmandsvirksom-
heder.
Artikel 3 og 5 i forslaget fastsætter fælles regler, hvorefter kun virksomheder,
der har et faktisk etableret og stabilt forretningssted, kan få tilladelse til at ud-
Side 18/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0019.png
øve erhvervet. ITD er enig i formålet med bestemmelsens hensigt, nemlig at
sikre, at transportvirksomhederne er underkastet ens regler i alle EU-lande.
Bestemmelsen i Artikel 5 c, der omhandler ”driftscentral (”operating centre”) er
ikke nødvendig, hvorfor ITD foreslår, at ordet helt fjernes. En virksomhed kan
efter ITD´s opfattelse udmærket drives i henhold til gældende etableringskrav
(”et faktisk og etableret forretningssted”) - uden at skulle være forpligtet til at
råde over en driftscentral. I Danmark er der i dag ikke et sådant krav - til gen-
gæld kræves et CVR-nummer, som ITD mener, er fuldt tilstrækkeligt til at sikre
den fornødne kontrol fra myndighedsside i forhold til virksomheden.
Artikel 4 omhandler bestemmelserne for den såkaldte ”ansvarlige leder”, her-
under dennes ansvar. ITD er principielt enig i bestemmelsernes indhold, men
peger på artikel 4, stk. 2. litra c., hvoraf fremgår, at en person højst kan fungere
som ansvarlig leder for fire forskellige virksomheder, hvis transportarbejde ud-
føres med højst tolv køretøjer i alt. ITD savner en begrundelse for bestemmel-
sen og foreslår, at den helt fjernes. Bestemmelsen kan være umulig at kontrol-
lere, ligesom det synes tilfældigt med netop højst 4 forskellige virksomheder og
højst 12 køretøjer i alt.
En effektiv måde at sikre kravene til den ansvarlige leder på er den procedure,
som anvendes i Danmark. Herhjemme forlanger og kontrollerer Færdselssty-
relsen et vist lønningsniveau for den ansvarlige leder i virksomheden. Den dan-
ske ordning sikrer imødegåelse af stråmandsvirksomhed, og ITD kan derfor
anbefale, at en tilsvarende bestemmelse indføres i EU’s kommende adgangsbe-
stemmelser.
Af artikel 15 fremgår bestemmelser om nationale elektroniske registre over vej-
transportvirksomheder i de enkelte medlemsstater – på EU-plan fra 2011. ITD
foreslår i den forbindelse, at disse registre for samtlige EU-lande gøres tilgæn-
gelige for offentligheden via Internettet. Der bør i den sammenhæng naturligvis
tages hensyn til registerlovgivningen i de enkelte lande, og en egnet model for
offentliggørelsen kan være de standarddata, som i dag fremgår af Færdselssty-
relses hjemmeside.
I udkastet til den ny forordning fremgår der intet om bestemmelser på forsik-
ringsområdet. ITD mener, at der er behov for at sikre, at en EU-vognmand, der
udfører grænseoverskridende landevejstransporter, bør være omfattet af mini-
mumsregler for syge-rets-hjælps-, ansvars-, og fragtføreransvarsforsikring.
Dansk Transport og Logistik (DTL)
påpeger, at forslagene præsenteres
som et bidrag til kampagnen for bedre lovgivning og en lettelse af de admini-
strative byrder, og at en analyse har vist, at gennemføres Kommissionens for-
slag som fremlagt kan det spare erhvervet og myndigheder for 190 mio. euro
om året.
Side 19/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0020.png
DTL påpeger dog, at den økonomiske fordel ikke er fordelt på lande og man
kan derfor ikke se den specifikke fordel for Danmark.
Forslagene har endvidere til hensigt at stramme op for adgang til erhvervet og
til markedet godstransport for at sikre, at alle operatører konkurrerer på de
samme vilkår. Selvom der således samlet set er en positiv økonomisk effekt fra
Kommissionens forslag, er der operatører i EU, der vil blive tvunget til at hæve
sine standarder. Det er klart, at dette vil være en udgift, men for det samlede
erhverv i EU betragter Kommissionen denne udvikling som positiv og en for-
bedring af standarderne.
Teknisk set er forslagene fremsat i forordningsform. Det betyder mere ens lov-
givning på tværs af EU, men også at muligheden for nationale særregler bliver
mindre. De danske standarder på området hører til de højeste i EU, hvorfor
udgangspunktet vil være, at den nye lovgivning skal ende så tæt på danske til-
stande som muligt.
Forslaget fjerner den hidtidige skelnen mellem national og international trans-
port, hvilket svarer til den ordning man har haft i Danmark i mange år og som
derfor umiddelbart støttes af DTL.
DTL er imod postkasseselskaber. DTL finder det derfor rigtigt, at virksomhe-
den skal være etableret formelt og reelt i en medlemsstat. Kommissionens for-
slag vil dog øge danske virksomheders administrative byrder, og da postkasse-
selskaber ikke er et problem i Danmark, kan DTL ikke støtte Kommissionens
metoder til at undgå postkasseselskaber.
Dette begrundes i, at forslaget stiller som adgangskrav, at virksomheden har
indkøbt eller lejet køretøjer før den bliver godkendt. Det betyder at virksomhe-
der skal foretage betydelige investeringer før den overhovedet er blevet god-
kendt.
DTL mener, at en virksomhed skal kunne ansøge om tilladelse uden at kunne
dokumentere ejer/lejerskab til sit produktionsapparat. Samtidig skal den, der
aktuelt driver vognmandsvirksomhed være fri til at drive dette på subcontrac-
tor basis.
Forslaget stiller også som adgangskrav, at en virksomhed skal have et tilstræk-
keligt antal parkeringspladser til virksomhedens køretøjer før godkendelse.
Forslaget afspejler retstilstanden i flere EU-lande, men er efter danske forhold
meget belastende og helt nyttesløst. Det betyder en større administrativ byrde
på danske virksomheder og vil være vanskeligt at kontrollere og håndhæve.
Kommissionen præciserer ligeledes kravene til den ansvarlige leder af virk-
somheden og hvorledes ansvaret fordeles, når en person stiller sin faglig dyg-
Side 20/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0021.png
tighed til rådighed for en transportvirksomhed for at den kan opfylde kravene.
Denne del af forslaget støttes af DTL.
Kommissionen indfører i samme moment i artikel 4 helt nye forretningsområ-
der ved at åbne op for, at en selvkørende vognmand faktisk ikke behøver at ha-
ve været på vognmandskursus m.v. - men blot kan ”købe” sig til en ansvarlig
leder. Der stilles en række krav til denne ansvarlige leder om, at man ikke må
betjene mere end fire virksomheder med sammenlagt 12 køretøjer ad gangen -
og at den ansvarlige leder i øvrigt ikke er transportkøber.
DTL betragter umiddelbart dette som en pragmatisk ordning, men det vil ifølge
DTL være vanskeligt at administrere og givetvis give anledning til omgåelse. På
den anden side vil det ifølge DTL give mindre, personligt ejede virksomheder
mulighed for at ansætte en ansvarlig leder, hvilket lovgivningen ikke giver mu-
lighed for i dag.
DTL er dog samlet set skeptisk over for denne del af forslaget.
Forslagets artikel 6, angiver en liste over konkrete overtrædelser, der kan give
anledning til tilbagekaldelse af tilladelser. Det anføres endvidere, at Kommissi-
onen skal fremlægge en liste over yderligere overtrædelser. En sådan liste fin-
des også i den danske godskørselslov, men de to lister er ikke identiske.
Listen i forslaget anfører eksempelvis ikke, at overtrædelser af dyreværnslov-
givningen kommer i betragtning, hvilket er højt på dagsordenen i den danske
debat. DTL anbefaler derfor, at man fra dansk side gør opmærksom på pro-
blemstillingen og får den afklaret i det videre forløb.
Forslagets artikel 7 vedrører egenkapitalkravene. De gældende danske krav
(150.000 kr. (20.000 EUR) for de første 2 tilladelser og herefter 40.000 kr.
(5.300 EUR) for hver yderligere) er højere end EU-kravene. Da der ikke gives
adgang til nationale undtagelser i dette tilfælde vil EU's krav fremtidigt være
gældende 9.000 EUR for første tilladelse og 5.000 EUR for hver yderligere om-
regnet til danske kroner, hvilket reguleres for inflation m.v. hvert 5. år. Det vir-
ker umiddelbart besværligt og vil give ”skæve” tal i danske kroner, der vil være
vanskelige at regne på. DTL foreslår derfor, at der gives lande, der ikke er med-
lemmer af eurozonen mulighed for at fortsætte gældende praksis i det omfang
at den ikke går under kravene i forordningen. Alternativt kan der gives adgang
til at omregne op til nærmest hele 1.000 i deres lokale valuta.
Artikel 8 omhandler uddannelseskravene. Således kræves for eksempel 140 ti-
mers undervisning for at man kan opnå faglig dygtighed. De danske kurser har
pt. en længde på 144 lektioner. Spørgsmålet er, om EU her lægger op til en
stramning i forhold til de eksisterende danske regler. DTL anbefaler at ordet
”timer” erstattes af ”lektioner” således at den danske ordning ikke skal ændres.
Side 21/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0022.png
Samtidig bibeholdes muligheden for helt eller delvis at godkende personer, der
har særlige kvalifikationer eller uddannelser. Denne mulighed er kun delvis
udnyttet i dansk lovgivning og det anbefales af DTL, at muligheden bruges i vi-
dere omfang for at højne uddannelsesniveauet i det danske transporterhverv.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljø-
mæssige konsekvenser.
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser, men det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme visse udgifter
i forbindelse med indførelse af de foreslåede nationale registre. Finansieringen
af eventuelle udgifter forbundet med forslaget vil blive afklaret mellem Fi-
nansministeriet og det ansvarlige ressortministerium.
På europæisk plan forventes forslaget at medføre positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser, idet der er tale om en både tydeliggørelse af eksisterende
regler samt en supplering af reglerne for at styrke helheden og sikre en effektiv
og ensartet anvendelse. Den af Kommissionen foretagne konsekvensanalyse vi-
ser, at nærværende forordning i sammenhæng med de andre to forordninger,
som foreslås på samme tid (adgang til markedet for gods- og buskørsel) vil
mindske konkurrenceforvridningen, øge overholdelsen af sociale og trafiksik-
kerhedsmæssige regler og give medlemsstaterne mulighed for at nedbringe de
administrative omkostninger med op til 190 mio. EUR pr. år.
I forhold til administrative konsekvenser forventes forslaget at skabe større
gennemskuelighed for transportvirksomheder og for myndigheder som følge af,
at forslaget forventes at medføre en forenkling, præcisering og en samordning
af reglerne.
Endelig kan anføres, at Kommissionens konsekvensanalyse vurderer, at forsla-
get fører til reduceret miljøpåvirkning fra transporterhvervet.
5. Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet fremgår det af Kommissio-
nens forklarende memorandum, at hovedformålet med forslaget er at harmoni-
sere de nationale regler, som regulerer adgangen til erhvervet, således at det
indre marked gøres mere effektivt. Endvidere ønsker Kommissionen at styrke
det eksisterende samarbejde og informationsudvekslingen medlemsstaterne
imellem, hvilket kun kan opfyldes på fællesskabsplan og løses gennem fælles
regler. Samlet set vurderes det, at ovenstående kun kan løses med Fællesska-
bets medvirken, og at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i, at en harmonisering af reglerne om adgangen til erhvervet
bedst løses på EU-niveau. Fælles regler er derfor det mest hensigtsmæssige re-
Side 22/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0023.png
guleringsmiddel. Regeringen finder således, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for, at Kommissionens samlede vejtrans-
portpakke har til formål at forbedre transportvirksomhedernes overholdelse af
vejtransportlovgivningen.
Regeringen finder det endvidere hensigtsmæssigt, at Kommissionen har frem-
sat forslag, der skal præcisere de eksisterende regler for adgangen til vejtrans-
porterhvervet og supplere dem, således at der sikres en større grad af ensartet-
hed samtidig med, at der sikres en effektiv anvendelse af reglerne.
Regeringen finder, at det foreliggende forslag overordnet set er på linie med
gældende danske regler. Forslaget indeholder dog nogle nye elementer i relati-
on til spørgsmålet om den ansvarlige leder, etablering, vandel, økonomisk
grundlag og faglige kvalifikationer, der adskiller sig fra de nugældende krav,
som virksomheder skal opfylde for at få tilladelse til at udøve vejtransporter-
hvervet. Efter at forslaget har været behandlet intenst i transportarbejdsgrup-
pen og rækkevidden af de nye bestemmelser er blevet afdækket, finder Rege-
ringen, at der i det store hele kan støttes op om forslaget. Regeringen vil her-
under lægge vægt på, at der hverken stilles unødige krav eller genereres ekstra
administrative byrder for myndigheder og erhvervet.
Regeringen støtter endvidere Kommissionens forslag om forbedrede procedu-
rer for samarbejde mellem medlemsstaterne ved blandt andet forbedrede over-
vågnings- og kontrolsystemer mellem medlemsstaterne samt udveksling af op-
lysninger, såfremt det sker under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af per-
sonoplysninger, og såfremt det ikke genererer ekstra administrative byrder for
erhvervet og myndigheder.
Fra dansk side har man arbejdet aktivt for, at myndighederne kan udøve skøn,
når det skal vurderes, hvorvidt overtrædelser af vejtransportlovgivningen skal
medføre fortabelse af god skik, herunder spørgsmålet om vandel. Fra dansk
side støtter man forslagets formål om at forbedre transportvirksomhedernes
overholdelse af vejtransportlovgivningen, men man vil samtidig sikre, at der
bliver truffet proportionale og konkrete afgørelser, og at der ikke sker en auto-
matisk fortabelse af god skik.
Regeringen lægger vægt på, at vognmænd med allerede erhvervede rettigheder
til vejtransporterhvervet (de såkaldte grandfather rights) ikke vil blive omfattet
af kravet om prøve vedrørende faglige kvalifikationer, når forordningen træder
i kraft.
Side 23/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0024.png
Regeringen støtter de forbedrede procedurer for samarbejde mellem medlems-
staterne således, at der sker en ensartet effektiv kontrol af erhvervet for derved
at sikre, at transportvirksomheder kan konkurrere på lige og fair vilkår samti-
dig med, at der sker en styrkelse af færdselssikkerheden.
Fra dansk side er man opmærksom på, at aktiviteter i forhold til eventuel ud-
vikling og administrering af nationale registre erfaringsmæssigt kan vise sig
omkostningskrævende, og at indførelse af nationale registre skal tilføre en reel
merværdi.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet set kan forhandlingssituationen skitseres som følgende:
Alle lande stiller sig generelt positivt til forordningens hensigt om at sikre
mere gennemskuelighed, klarere og enklere regler samt lettelse af admini-
strative byrder. På trods af, at man er nået langt i transportarbejdsgrup-
pens forhandlinger, er der vedrørende enkelte bestemmelser fortsat behov
for yderligere drøftelse og præcisering. Landene er endvidere enige om, at
der skal ske en tilpasning og en konsekvensrettelse af forslaget set i lyset af
de forhandlinger og den enighed der er nået vedrørende forslaget om ad-
gang til markedet for gods- og buskørsel.
For så vidt angår spørgsmålet om god skik, og hvilke overtrædelser der skal
kunne medføre et tab heraf, synes landene umiddelbart at være nået til
enighed om, at ”gentagne mindre overtrædelser” af vejtransportlovgivnin-
gen ikke skal medtages i vurderingen af god skik. Der forhandles fortsat
om, hvorvidt ”alvorlige overtrædelser” skal medtages i vurderingen af god
skik, eller om det alene skal være de ”mest alvorlige overtrædelser”, som
opregnet i forslagets Annex III.
Danmark er fortaler for, at kun de ”mest alvorlige overtrædelser” skal kun-
ne medføre tab af god skik, ligesom der skal overlades så stort et skøn som
muligt til myndighederne til at vurdere, om det ville være proportionalt at
fratage nogen deres gode skik og dermed risikere en tilbagekaldelse af tilla-
delser.
For så vidt angår spørgsmålet om myndighedernes kontrol af, hvorvidt be-
tingelserne for tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet fortsat er op-
fyldt, har Danmark arbejdet for, at den systematiske femårige kontrol af
transportvirksomhederne gradvist overgår til, at myndighederne alene fo-
retager målrettede kontroller i overensstemmelse med et risikoklassifice-
ringssystem i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/22/EF af 15. marts 2006. Dette er der generel tilslutning til blandt
medlemsstaterne, idet der dog indtil 2015 er en forpligtelse til at foretage
de femårige kontroller.
Side 24/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0025.png
Vedrørende definitionen af ”den ansvarlige leder” er der fortsat forhandlin-
ger om den nærmere rækkevidde. Bestemmelsen giver i sin nuværende ord-
lyd en bredere mulighed for at anvende ansvarlige ledere i transportvirk-
somheder sammenholdt med den danske retstilstand. Danmark arbejder
for, at bestemmelsen kan administreres således, at der dæmmes op for
stråmandsvirksomhed.
For så vidt angår medlemsstaternes behandling af ansøgninger synes der
enighed om, at myndighedernes sagsbehandling ikke må overstige tre må-
neder medmindre, der er tale om helt exceptionelle grunde. Vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt medlemsstaterne systematisk skal sikre sig, at
den ansvarlige leder ikke har mistet sin gode skik i en af de øvrige med-
lemsstater, har Danmark – for at begrænse de administrative byrder - ar-
bejdet aktivt for og fået indført, at myndighederne alene skal høre den med-
lemsstat, hvor der er mistanke om, at den pågældende person har fungeret
som ansvarlig leder. Enkelte lande samt Kommissionen støtter den oprin-
delige ordlyd, hvor medlemsstaterne systematisk skal foretage høring i de
øvrige 26 medlemsstater.
Kommissionens oprindelige forslag vedrørende spørgsmålet om allerede
erhvervede rettigheder ville have medført, at alle vognmænd med erhver-
vede rettigheder efter 1. januar 2012, ville skulle bestå en prøve vedrørende
faglig dygtighed. Danmark har i forhandlingerne lagt vægt på, at danske
vognmænd med erhvervede rettigheder ikke ville blive omfattet af et be-
byrdende prøvekrav efter 2012. Bestemmelsen er nu ændret således, at
vognmænd der har været i branchen i mere end 20 år før forordningens
ikrafttræden, vil kunne undtages for kravet om prøve. Fra dansk side støt-
ter man dette forslag.
For så vidt angår spørgsmålet om indførelse af de nationale registre og den
dertil hørende udveksling af oplysninger, har Danmark i samarbejde med
enkelte lande fået indført, at det oprindelige forslag fra Kommissionen om,
at hele registeret skal være direkte tilgængeligt og indbyrdes forbundet, nu
alene gælder for så vidt angår de faktuelle oplysninger. Personfølsomme
oplysninger, såsom overtrædelser og vurderingen af god skik, kan med-
lemsstaterne vælge alene at udlevere til andre medlemsstater på baggrund
af en konkret anmodning. Dette vil betyde, at reglerne om beskyttelse af
personfølsomme oplysninger iagttages.
Enkelte lande ønsker, at køretøjets nummerplade skal indføres i det natio-
nale register. Danmark arbejder i fællesskab med række andre lande aktivt
for, at dette ikke bliver en realitet. Danmark ønsker at sikre en effektiv og
ensartet kontrol af transportvirksomhederne med en dertil følgende styr-
kelse af færdselssikkerheden, men kontrollen skal dog være proportional i
forhold til de administrative byrder.
Side 25/80
8. Europaparlamentets udtalelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0026.png
Europa-Parlamentets transportudvalg har den 25. februar 2008 haft første
drøftelse af ændringsforslag til Kommissionens forslag. Udvalget forventes at
vedtage ændringsforslag med udgangen af marts 2008.
Indholdsmæssigt drejer det sig bl.a. om følgende:
I artikel 4 om de betingelser, der skal opfyldes for at blive ansvarlig le-
der, finder udvalget, at der ikke er tænkt på det tilfælde, hvor en enkelt
person har aktiemajoriteten i en mindre virksomhed. Hvis de relevante
betingelser er opfyldt, bør den pågældende - efter udvalgets opfattelse -
kunne varetage hvervet som ansvarlig leder.
Udvalget foreslår, at der opstilles en liste over, hvilke kategorier og
hvilke former for overtrædelser der kan medføre, at en virksomhed ikke
længere opfylder god skiks kravet. Ændringer til denne liste skal vedta-
ges efter den nye komitologiprocedure.
Udvalget foreslår, at der senest den 1. januar 2010 fastlægges en mini-
mumsstruktur for de data, der skal tilgå det nationale register. Videre
foreslås, at andre myndigheder kun har adgang til visse oplysninger,
hvis de har kontrol- og sanktionsbeføjelser inden for vejtransportområ-
det.
Udvalget er imod Kommissionens forslag om, at visse allerede etable-
rede virksomheder, skal have grandfather rights.
Side 26/80
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen blev forelagt medlemmer af folketingsgrupperne til orientering på møde
i Statsministeriet den 23. november 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0027.png
Dagsordenpunkt 3: Adgang til markedet for buskørsel
Side 27/80
KOM(2007) 264
Revideret notat
Forslaget er offentliggjort af Europa-kommissionen den 1. juni 2007 – dansk
sprogversion af forslaget er modtaget den 11. juli 2007.
Resumé
Forslaget konsoliderer og sammensmelter forordning (EØF) nr. 684/92, der
tillader virksomheder, der har en EF-tilladelse, at udføre international bus-
kørsel på Fællesskabets område - på nær international rutekørsel, som kræ-
ver særlig tilladelse, og forordning (EØF) nr. 12/98, der giver virksomheder,
der har en EF-tilladelse, som er udstedt af én medlemsstat, mulighed for mid-
lertidigt at udføre national buskørsel i en anden medlemsstat (cabotagekør-
sel). Forslaget præciserer de eksisterende regler og supplerer dem, således at
der sikres en større grad af ensartethed og garanteres en effektiv anvendelse.
Forslaget introducerer desuden ændringer, såsom en mere enkel og hurtigere
procedure for behandling af ansøgninger om tilladelse til international rute-
kørsel, en mere enkel og standardiseret EF-tilladelse, således at administrati-
ve byrder reduceres, samt øget samarbejde medlemsstaterne imellem via in-
formationsudveksling, således at der i højere grad kan idømmes sanktioner
hen over landegrænserne.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er baseret på artikel 71 i Traktaten og skal vedtages efter proceduren i
artikel 251 (om fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Formålet med forslaget er at revidere og konsolidere forordning (EØF) nr.
684/92 og forordning (EØF) nr. 12/98.
Forslaget er et led i programmet om "bedre lovgivning" og er i overensstem-
melse med Kommissionens intentioner om at forenkle og ajourføre fælles-
skabsretten. Der er lagt særlig vægt på at forenkle reglerne og skabe bedre
sammenhæng mellem reglerne om offentlige tjenesteydelser og de andre regler
om vejtransport, herunder navnlig forordning (EØF) nr. 881/92 og forordning
(EØF) nr. 3118/93 om adgang til godskørselserhvervet direktiv 96/26/EF, der
fastlægger de grundlæggende betingelser for at få adgang til erhvervet og for
overvågning heraf.
Den nye forordning bidrager indirekte til en forbedret trafiksikkerhed i form af
en strengere overvågning af transportvirksomheder, der opererer i flere med-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0028.png
lemsstater, og sikrer overensstemmelse med de nye regler for offentlige tjene-
steydelser inden for vej- og jernbanetransport.
Det fremgår af en række undersøgelser, en offentlig høring og en konsekvens-
analyse af buskørselsmarkedet, at både de nuværende bestemmelsers mang-
lende klarhed og deres kompleksitet gør dem vanskelige at håndhæve, foruden
at det medfører unødvendige administrative byrder inden for følgende områ-
der:
Side 28/80
– Forordningens anvendelsesområde er uklart for så vidt angår EU-
transportvirksomheders befordring af personer til og fra tredjelande og
transitmedlemsstater.
– Ved forordning (EØF) nr. 684/92 er der fastlagt en tilladelsesordning for
international rutekørsel med personer. Transportvirksomheder, som øn-
sker at drive en international rute, er nødt til at ansøge om en tilladelse. I
forbindelse med hver ansøgning skal de nationale myndigheder indhente
et tilsagn hos destinationsmedlemsstaten, høre transitlande, vurdere kon-
sekvenserne af at indføre ruten og meddele ansøgeren, hvorvidt de god-
kender eller afviser ansøgningen. Denne procedure anses navnlig af
transportbranchen for at skabe store hindringer for nye aktørers markeds-
adgang og unødvendige administrative byrder.
– Udvekslingen af information medlemsstaterne imellem, som allerede er
fastlagt i de gældende regler, lader til at være ret ineffektiv. Som følge
heraf behøver transportvirksomheder, som driver virksomhed i en anden
medlemsstat end den, hvor de er etableret, nærmest ikke at frygte nogen
administrative sanktioner, og det kan medføre konkurrenceforvridning
mellem disse virksomheder, der måske er mindre tilbøjelige til at over-
holde reglerne, og andre virksomheder.
– De mange forskellige anvendte formater af EF-tilladelsen og bekræftede
kopier heraf skaber problemer i forbindelse med kontroller og fører ofte
til kostbare tidstab for transportvirksomheder og håndhævelsesorganer.
Kommissionen har valgt at bygge forslaget ud fra en harmoniserings-
strategi, som indebærer en sammensmeltning og forenkling af teksterne,
herunder navnlig tilladelsesproceduren for international rutekørsel, samtidig
med at adgangen til erhvervet harmoniseres og overvågning og kontrol for-
bedres. Denne strategi giver en forbedret overholdelse af vejtransportregler-
ne og nedbringer de administrative omkostninger. Den vil også mindske
hindringerne for nye aktørers adgang til markedet for international passa-
gerbefordring.
Forslaget lægger op til en mere enkel og hurtigere godkendelsesprocedure
for international rutekørsel: Visse årsager til afslag, som er fastsat i den nu-
værende godkendelsesprocedure, er forældede og bør fjernes. Fremover bør
en tilladelse gives, medmindre der er klart specificerede grunde til ikke at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0029.png
give den, som skyldes ansøgerens forhold. Der er kun én afslagsgrund til-
bage, som vedrører det relevante marked, nemlig at den ansøgte rute ville
have en væsentlig negativ virkning på den økonomiske levedygtighed for en
tilsvarende rute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse på de di-
rekte berørte forbindelser.
Forslaget lægger desuden op til en mere forenklet og standardiseret EF-
tilladelse: Formatet af EF-tilladelsen og bekræftede kopier specificeres
yderligere for at mindske den administrative byrde og forsinkelser, navnlig
i forbindelse med kontrol på vejene.
Med forslaget gives der forbedrede retlige bestemmelser, som forpligter en
medlemsstat til at handle, når den opfordres til det af en anden medlems-
stat, i tilfælde hvor en transportvirksomhed, som den pågældende med-
lemsstat har givet en EF-tilladelse overtræder reglerne i etableringsstaten
eller en anden medlemsstat. Der iværksættes forbedrede procedurer for
kommunikation mellem medlemsstaterne ved hjælp af de kontaktpunkter,
som etableres i henhold til den nye forordning om adgang til vejtransport-
erhvervet.
Endvidere lægger forslaget op til, at en medlemsstat med Kommissionens
godkendelse kan suspendere eller inddrage en eksisterende tilladelse til in-
ternational rutekørsel, hvis denne truer levedygtigheden af en tilsvarende
jernbane eller busrute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse.
Der indføres krav om elektroniske registre, der omfatter alle medlemsstater
for at nedsætte omkostninger ved at følge og overvåge virksomhederne og
for at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Disse re-
gistre skal oprettes i henhold til forslag om forordning om fælles regler for
adgang til vejtransporterhvervet.
Side 29/80
2. Gældende dansk ret
Adgangen til buskørselsmarkedet er reguleret i buskørselsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 107 af 19. februar 2003, og i bekendtgørelse nr. 1488 af 12. decem-
ber 2007 om buskørsel.
Der er bemyndigelse til gennemførelse af forordningsforslaget i buskørselslo-
vens § 18, stk. 1, nr. 1. Vedtagelse af forordningsforslaget forventes at medføre
konsekvens-ændringer i buskørselsloven og den tilhørende bekendtgørelse.
3. Høring
Meddelelsen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Danske Regioner, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, Arbejdsgi-
verforeningen Kollektiv Trafik (AKT), Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesmi-
nisteriet, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), Chauffører-
nes fagforening, COII, Danmarks Transport Akademi, Danmarks Transport
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0030.png
Forskning, Dansk Erhverv, Dansk Førstehjælpsråd, Dansk Industri, Dansk Kol-
lektiv Trafik (DKT), Dansk Kørelærer Union, Dansk Metal, Dansk Taxi Råd,
Dansk Transport og Logistik, Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres
Landsforbund, Danske Biludlejere, Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverfor-
ening, Datatilsynet, Den Danske Bilbranche, De Samvirkende Invalideorganisa-
tioner (DSI), Det Centrale Handicapråd, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finans-
ministeriet, Forenede Danske Motorejere, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Hovedstadens Udviklingsråd, HTS, Handel, Transport og Service, Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, International Transport Danmark, Justitsministeriet,
Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Ligestillings-
afdelingen, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-
ling, Rigspolitiet, Rådet for Større Færdselssikkerhed, SKAT, Teknisk Er-
hvervsskole Center, Trafikfunktionærernes fagforening, Transporterhvervets
Uddannelsesråd (TUR), Turistvognmændenes arbejdsgiverforening (TA), Un-
dervisningsministeriet, Vejdirektoratet, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Af høringssvarene fremgår følgende:
Danske Busvognmænd
Vedrørende artikel 1, finder Danske Busvognmænd det hensigtsmæssigt, at
man her sammenskriver de nugældende regler for international buskørsel og
cabotagekørsel, og der bør i så vidt muligt omfang udarbejdes aftaler mellem
EU og tredjelande således, at al buskørsel på det europæiske kontinent omfat-
tes af samme regelsæt.
Vedrørende artikel 4, kan Danske Busvognmænd generelt tilslutte sig bestræ-
belserne på at indføre standardisering af EF-tilladelsen.
Danske Busvognmænd er betænkelig ved Artikel 8, stk., 4, litra d, andet led,
hvorefter en medlemsstat med Kommissionens godkendelse kan suspendere el-
ler inddrage en eksisterende tilladelse til international rutekørsel, hvis denne i
alvorlig grad truer levedygtigheden af en tilsvarende jernbane eller busrute, der
drives under en offentlig serviceforpligtelse. Tilsvarende forstås, hvis en tilla-
delsesudstedende myndighed undlader at imødekomme ansøgning om fornyel-
se af tilladelser under henvisning til levedygtigheden af en tilsvarende jernbane
eller busrute, jf. forslagets artikel 9.
Den ovenstående mulighed for at ødelægge en eksisterende, privatdrevet bus-
rute under disse vilkår harmonerer ikke med forordningens overordnede for-
mål om at skabe fri konkurrence og effektivitet i vejtransportsektoren. Hvis en
international busrute etableres ved privat initiativ, må det formodes, at den på
lang sigt kan drives på kommercielle vilkår uden at modtage kompensation for
omkostningerne som offentlig serviceforpligtelse. Idéen bag forordningen om
offentlig personbefordring med jernbane og ad vej er, at der kan gives kompen-
sation for omkostninger til trafik, der ikke kan drives under almindelige forret-
Side 30/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0031.png
ningsmæssige vilkår. Derfor vil det være i strid med denne forordnings formål,
hvis den blev lagt til grund for nedlæggelse af privatetablerede, levedygtige bus-
ruter.
Det bemærkes, at der fortsat vil være mulighed for at nægte udstedelse af en ny
rutetilladelse i de tilfælde, hvor ruten vil kunne true en eksisterende rute, der
drives som offentlig serviceforpligtelse, jf. artikel 8, litra d, første led.
Vedrørende artikel 16, mener Danske Busvognmænd, at der f. eks bør kræves
ensartede moms- og afgiftsregler for buskørslen, uanset hvor virksomhederne
er etableret, og om der er tale om national, international eller cabotagekørsel.
Danske Busvognmænd opfordrer Kommissionen til at overvåge, at denne ens-
artede behandling af transportvirksomhederne finder sted.
Vedrørende artikel 22-24, kan Danske Busvognmænd til fulde støtte de æn-
dringer og nyskabelser, der skaber de retslige rammer for et øget kommunika-
tionsniveau og samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndighe-
der for så vidt angår konstatering, udstedelse af advarsler samt sanktionering i
forbindelse med lovovertrædelser begået af transportvirksomheder i medlems-
stater, hvor de ikke er hjemmehørende. Danske Busvognmænd forventer, at et
forbedret kontrolniveau på tværs af landegrænserne vil medvirke til at øge ef-
fektiviteten og konkurrencen på et internationaliseret marked for vejtransport.
Danske Busvognmænd skal opfordre til, at Kommissionen i samarbejde med
medlemsstaterne får etableret et smidigt og effektivt system til udveksling af in-
formation under hensyntagen til både transportvirksomhedernes retssikkerhed
og de administrative byrder forbundet med informationsudvekslingen set fra
både myndighedernes og transportvirksomhedens side.
Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik (DKT)
hilser den grundlæg-
gende intention med forslaget velkomment, herunder bestræbelserne for at
skabe konsistens overfor anden lovgivning på passagerområdet, forbedret vej-
sikkerhed og regulering.
Forslaget indeholder dog et enkelt element, som DKT finder yderst kritisk for et
fællesskab, der har som erklæret mål at fremme fri konkurrence og effektivitet.
Forslaget introducerer i artikel 8, stk. 4, litra d, en adgang for medlemsstaterne
til at nægte eksisterende busoperatører fortsat adgang til markedet, såfremt
den eksisterende busoperatørs aktivitet ”is seriously affecting the viability of a
comparable service operated under a public service contract which stipulates a
public service obligation…”
DKT mener, at punktet potentielt vil kunne udmøntes i, at en eksisterende bus-
operatør, der må formodes at operere under forretningsmæssigt levedygtige
forhold, udelukkes fra et marked man selv har opdyrket for at give plads til en
operatør, der opererer kontraktuelt under en offentlig serviceforpligtelse. Det
Side 31/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0032.png
vil ifølge DKT være en selvmodsigelse at udelukke en operation, der i sig selv er
levedygtig til fordel for en aktivitet under offentlig serviceforpligtelse, der har
som fundamentalt udgangspunkt, at aktiviteten ikke er kommercielt levedygtig
i sig selv.
Såfremt forordningsforslaget vedtages i den nuværende formulering mener
DKT, at Danmark teoretisk vil få hjemmel til at udelukke den kommercielt bæ-
redygtige operatør, der samtidig også er den operatør, der har opdyrket marke-
det for egen regning og risiko.
DKT finder det dybt betænkeligt, hvis forordningsforslaget kan udmøntes i så-
danne konsekvenser, der på ingen måde kan være foreneligt med såvel danske
som fællesskabets målsætninger om fri konkurrence og effektivitet. DKT skal
derfor kraftigt anbefale, at Danmark arbejder aktivt for at få nævnte passus
fjernet fra forordningsforslaget, eller som minimum få indarbejdet klare proce-
durer, der effektivt sikrer mod ovennævnte negative effekter.
Fagligt Fælles Forbund (3F)
tilslutter sig de generelle tanker og ønsker,
som Kommissionen giver udtryk for, omkring en forenkling af regelsættet og en
mere ensartet og transparent administration.
Handel, Transport & Service (HTS)
tilkendegiver, at de støtter sigtet med
forslagene, der har til formål at skabe klarhed og gennemskuelighed i de regel-
sæt, der fastlægger rammer og vilkår for godstransporten i EU.
Det er HTS’ vurdering, at de foreliggende forslag, når de måtte blive vedtaget i
de respektive EU-organer, vil bidrage til at sikre en ensartet og lige konkurren-
ce blandt transportvirksomheder, der opererer i EU.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljø-
mæssige konsekvenser.
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser, men det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme visse udgifter
i forbindelse med indførelse af de foreslåede nationale registre. Finansieringen
af eventuelle udgifter forbundet med forslaget vil blive afklaret mellem Fi-
nansministeriet og det ansvarlige ressortministerium.
På europæisk plan forventes forslaget at medføre positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser, idet der er tale om en sammenskrivning af flere forordninger
med en regelforenkling til følge. Den af Kommissionen foretagne konsekvens-
analyse viser, at nærværende forordning i sammenhæng med de andre to for-
ordninger, som foreslås på samme tid (godskørsel og adgang til erhvervet) vil
mindske konkurrenceforvridningen, øge overholdelsen af sociale og trafiksik-
kerhedsmæssige regler og give medlemsstaterne mulighed for at nedbringe de
administrative omkostninger med op til 190 mio. EUR pr. år.
Side 32/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0033.png
I forhold til administrative konsekvenser forventes forslaget at skabe større
gennemskuelighed for transportvirksomheder og for myndigheder som følge af,
at forslaget forventes at medføre en forenkling, præcisering og en samordning
af reglerne.
Endelig kan anføres, at Kommissionens konsekvensanalyse vurderer, at forsla-
get fører til reduceret miljøpåvirkning fra transporterhvervet.
5. Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet fremgår det af Kommissio-
nens forklarende memorandum, at hovedformålet med forslaget er at præcisere
allerede eksisterende fællesskabsregler, ligesom Kommissionen ønsker at styr-
ke det eksisterende samarbejde og informationsudvekslingen medlemsstaterne
imellem, hvilket kun kan opfyldes på fællesskabsplan og løses gennem fælles
regler. Samlet set vurderes det, at ovenstående kun kan løses med Fællesska-
bets medvirken, og at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen er enig i, at adgangen til markedet for international buskørsel i sa-
gens natur er international i sin natur. Fælles regler er derfor det mest hen-
sigtsmæssige reguleringsmiddel. Endvidere er regeringen enig med Kommissi-
onen i, at justering af fælles regler kræver handling på EU-niveau. Regeringen
finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for, at Kommissionens samlede vejtrans-
portpakke har til formål at forbedre transportvirksomhedernes overholdelse af
vejtransportlovgivningen.
Regeringen finder det endvidere hensigtsmæssigt, at Kommissionens forslag,
har til formål at harmonisere og forenkle EU-reglerne for adgang til markedet
for international buskørsel.
Regeringen hæfter sig desuden positivt ved, at de foreliggende forslag i vid ud-
strækning allerede er opfyldt for Danmarks vedkommende.
Endvidere finder Regeringen det hensigtsmæssigt, at forslaget lægger op til en
strømlinet og forenklet godkendelsesprocedure for international rutekørsel
sammenlignet med den procedure, der er fastsat i forordning 684/92. Den nye
godkendelsesprocedure forventes derfor at medføre kortere sagsbehandlingsti-
der for virksomhederne og en lettelse af de administrative byrder for myndig-
hederne, hvilket Regeringen støtter.
Regeringen betvivler det hensigtsmæssige i, at en medlemsstat med Kommissi-
onens godkendelse kan suspendere eller inddrage en eksisterende tilladelse til
Side 33/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0034.png
international rutekørsel, hvis denne truer levedygtigheden af en tilsvarende
jernbane eller busrute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse. Såfremt
en operatør driver en kommercielt bæredygtig busrute, mener Regeringen ikke,
at denne aktivitet skal kunne inddrages til fordel for en operatør, der opererer
under en offentlig serviceforpligtelse. Regeringen vil derfor finde det mest hen-
sigtsmæssigt, at artikel 8, stk. 4, litra d, 2. pkt. udgår.
Regeringen støtter endvidere Kommissionens forslag om forbedrede procedu-
rer for samarbejde mellem medlemsstaterne ved blandt andet forbedrede over-
vågnings- og kontrolsystemer mellem medlemsstaterne samt udveksling af op-
lysninger, såfremt det sker under iagttagelse af reglerne om beskyttelse af per-
sonoplysninger, og såfremt det ikke genererer ekstra administrative byrder for
erhvervet og myndigheder.
Regeringen støtter de forbedrede procedurer for samarbejde mellem medlems-
staterne, således at der sker en ensartet effektiv kontrol af erhvervet for derved
at sikre, at transportvirksomheder kan konkurrere på lige og fair vilkår samti-
dig med, at der sker en styrkelse af færdselssikkerheden. Regeringen støtter en
styrkelse af assistancen medlemsstaterne imellem og ser tiltaget om, at over-
trædelser af vejtransportlovgivningen uanset om de er begået i Danmark eller
en anden medlemsstat, skal indgå i vurdering af, hvorvidt og hvordan der skal
sanktioneres.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at proceduren i forbindelse
med behandling af ansøgninger om tilladelse til international rutekørsel
simplificeres således, at de administrative byrder for både erhvervet og
myndighederne mindskes.
Regeringen finder, at artikel 8, stk. 4, litra d, 2. pkt. bør udgå, da man ikke
finder det hensigtsmæssigt, at en medlemsstat med Kommissionens god-
kendelse vil kunne suspendere eller inddrage en eksisterende tilladelse til
international rutekørsel, hvis denne truer levedygtigheden af en tilsvarende
jernbane eller busrute, der drives under en offentlig serviceforpligtelse.
Side 34/80
Fra dansk side er man opmærksom på, at aktiviteter i forhold til eventuel ud-
vikling og administrering af nationale registre erfaringsmæssigt kan vise sig
omkostningskrævende og at indførelse af nationale registre skal tilføre en reel
merværdi.
Danmark finder det ikke hensigtsmæssigt at undtage visse former for internati-
onal rutekørsel fra tilladelseskravet – dvs. Danmark kan ikke støtte Europa-
Parlamentets ændringsforslag herom (jf. 2. bullit på side 34, under Europa-
Parlamentets udtalelser).
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet kan forhandlingssituationen skitseres som følgende:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0035.png
Forslaget har kun været behandlet få gange, men generelt stiller alle med-
lemsstater sig positive overfor forordningsforslagets hensigt om at sikre
mere gennemskuelighed, klarere og enklere regler samt lette de administra-
tive byrder. Medlemsstaterne har dog hver for sig taget undersøgelsesfor-
behold for konkrete bestemmelser i forslaget, ligesom landene har stillet
ændringsforslag og har tilkendegivet, at der vedrørende enkelte bestem-
melser fortsat er behov for yderligere drøftelse og præcisering. Landene er
endvidere enige om, at der skal ske en tilpasning og en konsekvensrettelse
af forslaget set i lyset af forhandlingerne vedrørende forslaget om adgang til
erhvervet og markedet for godskørsel.
Visse lande, herunder Danmark finder, at EF-tilladelsen skal udstedes med
en længere gyldighed end de nuværende 5 år, men landene er dog samtidig
enige om, at der skal være overensstemmelse med den tilsvarende bestem-
melse i adgang til markedet for godskørsel.
Blandt andet på baggrund af et dansk ønske synes derfor så vidt angår
spørgsmålet om indførelse af de nationale registre og den dertil hørende
udveksling af oplysninger nu enighed om, at det oprindelige forslag fra
Kommissionen om, at hele registeret skal være direkte tilgængeligt og ind-
byrdes forbundet, nu alene gælder for så vidt angår visse faktuelle oplys-
ninger. Personfølsomme oplysninger, såsom overtrædelser og vurderingen
af god skik, kan medlemsstaterne vælge alene at udlevere til andre med-
lemsstater på baggrund af en konkret anmodning. Dette vil betyde, at reg-
lerne om beskyttelse af personfølsomme oplysninger iagttages.
Der tegner sig et flertal for forslaget om harmonisering af EF-tilladelser og
disses bekræftede kopier, og man er i arbejdsgruppen nået til enighed om
sikkerhedsforanstaltninger for disse. Man støtter fra dansk side dette for-
slag.
Side 35/80
8. Europaparlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets transportudvalg har den 22. januar 2008 vedtaget 25
ændringsforslag til Kommissionens forslag. Udvalget har den 12. februar 2008
videresendt dets udkast til betænkning.
Indholdsmæssigt drejer det sig bl.a. om følgende:
Udvalget har vedtaget ændringsforslag om, at ”gentagne mindre overtræ-
delser” af vejtransportlovgivningen ikke skal medtages, da disse fortolkes
og håndteres forskelligt i de enkelte medlemsstater (fremgår af en række
ændringsforslag). På grund af uensartetheden bør de efter udvalgets me-
ning, ikke gøres til genstand for sanktioner på EU-niveau, hvilket Danmark
og et betydeligt flertal af lande støtter op om.
Udvalget har desuden vedtaget ændringsforslag om, at medlemsstaterne
kan afstå fra at anvende godkendelsesproceduren vedrørende grænseover-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0036.png
skridende rutekørsler, når disse ikke overskrider grænsen med mere end 50
km (ændringsforslag 6).
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen blev forelagt medlemmer af folketingsgrupperne til orientering på møde
i Statsministeriet den 23. november 2007.
Side 36/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0037.png
Dagsordenpunkt 4: Et banenet med fortrinsret for godstrafik
Side 37/80
Nyt notat
Resume:
Meddelelsen indeholder forslag med sigte på forbedringer i afviklingen af
grænseoverskridende jernbanegodstransport i Fællesskabet. Kommissionen
vurderer, at tidligere gennemførte initiativer har været utilstrækkelige. Det
vurderes, at problemerne skyldes mangler i forbindelse med transportfor-
mens pålidelighed, kapacitet, informationshåndtering, gennemsnitsfart og
fleksibilitet. Det konkluderes, at nye initiativer må iværksættes, og forslag
hertil fremsættes i meddelelsen. I udkastet til rådskonklusioner byder Rådet
Kommissionens meddelelse velkommen og gentager bl.a. sin støtte til initiati-
ver, der har til hensigt at stimulere konkurrencen i jernbanesektoren.
1. Baggrund og indhold
Meddelelsen indgår i en serie initiativer, der skal gøre varetransporten i EU
mere effektiv og bæredygtig. Det fælles formål med disse initiativer er at frem-
me nyskabende teknologier og fremgangsmåder på infrastrukturområdet, at
udvikle transportmidlerne og forbedre ledelsen af godstrafikken, at gøre det
lettere at opbygge varetransportkæder, at forenkle de administrative procedu-
rer og at højne kvaliteten i hele logistikkæden.
Meddelelsen fra Kommissionen omhandler overvejelser om mulighederne for
at forbedre grænseoverskridende godstransport på jernbane i Fællesskabet.
Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion den 18. oktober 2007.
De skitserede mulige foranstaltninger vil blive behandlet i en af Kommissionen
nedsat strategiarbejdsgruppe, der omfatter repræsentanter for medlemsstater-
ne, infrastrukturforvalterne og brugere af jernbaneinfrastrukturen. Der udar-
bejdes en konsekvensanalyse i perioden fra januar til juni 2008, hvorefter der
kan forventes egentlige lovgivningstiltag i slutningen af 2008.
Samtidig fortsættes arbejdet med opbygning af ERTMS-korridorerne under le-
delse af den europæiske koordinator.
Kommissionen fremhæver, at forudsætningen for at de rejste initiativer skal fø-
re til de ønskede resultater er en bred opslutning fra de berørte parter.
Transportpolitikken
Ved en revision i 2006 af Kommissionens hvidbog om transportpolitikken frem
til 2010 blev der sat et mål om samordning af transportformerne ved en effek-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0038.png
tiv anvendelse af forskellige transportformer separat og i kombinationer. Tan-
ken om et godsbanenet blev her rejst igen. Et jernbanenet, hvor godstrafikken
har fortrinsret overfor passagertrafikken, indgår desuden i en meddelelse om
bl.a. bæredygtig mobilitet fra 2006.
Motivationen for denne meddelelse er Kommissionens konstatering af, at de
seneste års initiativer for at fremme godstransporten i Fællesskabet endnu ikke
har givet det ønskede resultat. Dette tilskrives blandt andet en langsommelig
gennemførelsesproces, og initiativerne fra EU har endnu ikke haft succes med
at binde det historisk set opsplittede europæiske jernbanenet tilstrækkeligt
sammen. Kommissionen fremlægger således en række initiativer, der alene ret-
ter sig mod forbedring af godstransport på jernbaneområdet.
Kommissionens meddelelse kan udmunde i følgende forslag:
Etablering af godskorridorer
Når de relevante korridorer er endeligt etableret, har Kommissionen til hensigt
at stille forslag om etablering af korridorstyringsorganer, der sammensættes af
repræsentanter for medlemsstaterne og infrastrukturforvalterne. Korridorsty-
ringsorganerne skal etableres med henblik på samordning af de enkelte infra-
strukturforvalteres drift. Målet er at hver medlemsstat der har jernbaner fra
2012 skal deltage i mindst et korridorstyringsorgan.
Forbedring af godskorridorernes servicekvalitet
Kommissionen har til hensigt at foreslå forskrifter for offentliggørelse af kvali-
tetsindikatorer for godstogskorridorerne.
Forbedring af godstogskorridorernes kapacitet
Kommissionen har til hensigt at anmode korridorstyringsorganerne om at ud-
arbejde investeringsprogrammer, der kan fjerne flaskehalse, harmonisere og
forbedre infrastrukturens kapacitet, bl.a. vedrørende toglængde og fritrums-
profil. Det fremgår endvidere af meddelelsen, at Kommissionen vil overveje at
indføre forskrifter om tekniske krav til godskorridorer.
Regler for fortrinsret til godstrafik ved kanaltildeling
Kommissionen sigter mod udarbejdelse af retsforskrifter om international til-
deling af kanaler med henblik på fortrinsret for internationale tog.
Prioritering af godstrafik ved driftsforstyrrelser
Side 38/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0039.png
Kommissionen vil foreslå at styrke de gældende forskrifter om fortrinsret for
international godstrafik og vil endvidere anmode de berørte korridorstyrings-
organer om at harmonisere prioriteringsregler, der gælder langs korridorerne.
Undersøgelse af finansieringskilder der målrettes jernbanegodstrafikken
Kommissionen vil tilskynde korridorstyringsorganerne og infrastrukturforval-
tere til, sammen med berørte aktører, at opbygge et ydedygtigt og tilpasset net
af terminaler og rangerbanegårde. Kommissionen vil undersøge mulige finan-
sieringskilder til udbygningen af denne type infrastruktur og undersøge mulig-
heden for at supplere eksisterende lovgivning for at gøre vilkårene for adgang
til knudepunkterne lettere.
På baggrund af meddelelsen foreligger der nu et forslag til rådskonklusioner,
hvor Rådet bl.a.:
Byder Kommissionens meddelelse velkommen
Gentager sin støtte til initiativer, der har til hensigt at stimulere kon-
kurrencen i jernbanesektoren med fokus på at øge forståelsen for mar-
kedets behov og styrke dens fordele.
Gentager behovet for at skabe balancerede vilkår både indenfor jernba-
nesektoren og mellem de forskellige transportformer
Anerkender behovet for tilstrækkelig kapacitet samt en optimal anven-
delse af banenet og terminaler for udviklingen af jernbanegodstrans-
port og understreger, at forbedrede vilkår for jernbanegods gennem et
banenet af korridorer på tværs af landegrænser vil have en positiv ind-
flydelse på alle segmenter af godstransportmarkedet.
Anbefaler Kommissionen at udtænke mål for at opnå effektiv transport
af jernbanegods, som krydser mere end ét transportsystem, gennem
forstærkning af samarbejdet mellem infrastrukturudbydere indenfor
transportoperationer og investeringer samt gennem identifikation af de
korridorer på tværs af landegrænser, som den effektive transportstrøm
af internationale jernbanegods bør sikre, i form af planlægning af kapa-
citet og investeringer og i form af tilstrækkelige jernbanekapacitet. I
udviklingen af disse mål bør Kommissionen tage hensyn til en række
mere detaljerede og tekniske forhold.
Side 39/80
2. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
3. Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0040.png
Der er ikke foretaget særskilt høring vedrørende udkastet til rådskonklusioner.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljø-
mæssige konsekvenser samt beskyttelsesniveau
Meddelelsen og udkastet til rådskonklusioner medfører i sig selv ikke nogen
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, beskyttelsesmæssige og
miljømæssige konsekvenser. Hvis meddelelsen udmøntes i konkrete forslag vil
konsekvenserne blive vurderet i grundnotater herom.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv overfor at Kommissionen sætter forholdene om-
kring international jernbanegodstrafik på dagsordenen i en bestræbelse på at
forbedre transportformens konkurrenceevne og bidrage til den økonomiske
vækst i lyset af de kommende års trængsels- og miljøudfordringer. Regeringen
noterer sig dog, at Kommissionens meddelelse indeholder meget vidtrækkende
ideer til fremme af godstransporten, og regeringen må derfor afvente videre
stillingtagen indtil konkrete forslag foreligger.
Danmark er generelt positiv over for de foreliggende rådskonklusioner, idet
man anerkender de enkelte transportformers betydning for godstransporten i
Europa samt særligt arbejder for et bedre samspil mellem transportformerne.
Danmark lægger i den forbindelse særligt vægt på, at disponeringen af kapaci-
teten på statsejede og finansierede banenet er en national opgave.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens meddelelse har været drøftet i Rådets transportarbejdsgruppe
på en række møder i februar og marts 2008 med henblik på udarbejdelse af
forslag til rådskonklusioner til rådsmødet den 7. april 2008.
Af udkastet til rådskonklusioner fremgår det, at medlemsstaterne generelt an-
erkender meddelelsens gode hensigter og det generelle behov for at gøre gods-
transport på jernbanen mere attraktiv.
Et flertal af landene finder, at der er fundet en fin balance i udkastet til råds-
konklusioner.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Side 40/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0041.png
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om meddelelsen.
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 41/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0042.png
Dagsordenpunkt 5: Civil satellitnavigationssystem Galileo
Side 42/80
KOM(2007) 535
Nyt notat
Resumé
Formålet med den europæiske politik for satellitbaseret radionavigation er at
forsyne Det Europæiske Fællesskab med to satellitnavigationssystemer (GNSS
– EGNOS og Galileo).
Begge infrastrukturer omfatter satellitter og jordstationer. Kommissionens
forslag om ændring af det oprindelige forordningsforslag afspejler den om-
stændighed, at koncessionsplanerne for etablerings- og ibrugtagningsfasen er
opgivet, ligesom bemærkninger fra Europa-Parlamentet og Rådet er indar-
bejdet i forslaget.
Det nye forslag omfatter hele Egnos-programmet, som skal sættes i drift i
2009. Egnos fremstår, sammen med Galileo, som et af de to hovedelementer i
den europæiske politik for satellitnavigation. Når Egnos er færdigetableret vil
systemets drift ifølge Kommissionen kunne varetages af den private sektor i
henhold til en offentlig tjenesteydelseskontrakt indtil 2013, hvorefter systemet
kan integreres i Galileo.
Forslaget afspejler også den omstændighed, at koncessionsplanerne for etab-
lerings og ibrugtagningsfasen er opgivet, og at Det Europæiske Fællesskab
har overtaget gennemførelsen af denne fase.
Endelig har forslaget til formål at forbedre den offentlige styring af pro-
grammerne.
Kommissionens foreslår en fuldt offentligt finansieret model, hvor der afsæt-
tes i alt € 3,4 mia. for perioden 2007-2013, hvilket er en merudgift på € 2,4
mia. i forhold til det allerede afsatte. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget
og den danske andel af den foreslåede merudgift vil udgøre ca. 360 mio. kr.
På møde i Ecofin-budget den 23. november 2007 faldt finansieringsdelen på
plads, dvs. af Rådskonklusionerne fremgår, at Europa-Parlamentet og Rådet
bekræfter, at det totale estimerede beløb for den fulde operationelle duelighed
af GNSS-projektet Galileo er EUR 3,4 mia. for perioden 2007-2013.
På Transportministerrådsmøde den 29.-30. november 2007 enedes man om
et sæt konklusioner, som definerer de generelle principper for det offentliges
styring af projektet og kontrakttildeling.
Under arbejdet med forordningsforslaget vil der i særlig vid udstrækning bli-
ve taget højde for Rådskonklusionerne fra december 2007. Formandskabet
regner med, at der kan opnås enighed om forordningsteksten på Rådsmødet
(transport) den 7. april 2008.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0043.png
1. Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte i 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt
driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation.
Forslaget havde to hovedformål: 1) forankre satellitprogrammet i en særlig
retsakt og 2) afsætte midler til den del af Galileo-programmet, der skulle dæk-
kes af fællesskabsbudgettet, i den finansielle ramme for perioden 2007-2013.
Ifølge forslaget skulle EU således bidrage med € 1 mia. i perioden 1. januar
2007 til 31. december 2013.
Kommissionen har den 19. september 2007 fremsat forslag til ændring af
ovennævnte forslag. Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om op-
rettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156 og vedtagelse sker ef-
ter proceduren i traktatens artikel 251 (fælles beslutningstagen). Forslaget fore-
lå i dansk version den 16. oktober 2007.
Kommissionens nye forslag om ændring af ovennævnte forslag afspejler den
omstændighed, at koncessionsplanerne for etablerings- og ibrugtagningsfasen
er opgivet. Hertil kommer, at Kommissionen i dens nye forslag også tager højde
for forskellige bemærkninger, som Parlamentet og Rådet har fremsat.
De centrale elementer i ændringsforslaget er følgende:
Egnos-programmet omfattes fuldt ud
1
. Egnos udgør sammen med Gali-
leo de to hovedelementer i den europæiske politik for satellitnavigation.
Begge systemer og programmer defineres tydeligt.
Koncessionsplanerne for etablerings og ibrugtagningsfasen er opgivet.
Det Europæiske Fællesskab agter fuldt ud at overtage gennemførelsen
af denne fase. Det nødvendige budget til finansiering af de to pro-
grammer i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2013 er nu sat til
godt 3,4 mia. €.
Der er allerede afsat godt 1 mia. € i den gældende finansielle program-
mering (2007-2013) i medfør af Kommissionens forslag om gennemfø-
relse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af Galileo-
programmet. Herudover foreslås det at afsætte yderligere 2,4 mia. €
Dette beløb kan ifølge Kommissionen stilles til rådighed ved en revision
af den gældende finansielle ramme (2007-2013).
Side 43/80
Egnos-systemet er en infrastruktur, der i første omgang gør brug af de signaler, som ud-
sendes af det amerikanske system GPS og det russiske Glonass. Det øger signalernes pålide-
lighed over et geografisk område, der først og fremmest omfatter Europa.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0044.png
Det samlede beløb på 3,4 mia. € for 2007-2013 dækker ifølge Kommis-
sionen også de omkostninger, der skyldes forsinkelserne i afviklingen af
Galileo-programmets udviklingsfase, der først vil være afsluttet i 2010.
Etablerings- og ibrugtagningsfasen vil ifølge de undersøgelser, der for
nylig er gennemført af Kommissionen, først være afsluttet midt i 2013.
Grundlag for at Egnos-systemet sættes i drift fra 2009, dvs. med et års
forsinkelse.
Med forslaget forbedres den offentlige styring af programmerne ifølge
Kommissionen. En GNSS-Tilsynsmyndighed blev oprettet ved forord-
ning EF nr. 1321/2004 – den væsentligste rolle for denne myndighed
var baseret på udpegning af en koncessionshaver. Set i lyset af, at man
har opgivet denne model, skal Tilsynsmyndighedens rolle ændres.
Kommissionen foreslår i den anledning følgende ændringer:
- På den ene side fastlægges der en klar fordeling af beføjelserne mel-
lem Det Europæiske Fællesskab, repræsenteret ved Kommissionen,
Tilsynsmyndigheden for det Europæiske GNSS og den Europæiske
Rumorganisation (ESA), og ansvaret for gennemførelsen af pro-
grammerne pålægges Kommissionen.
GNSS-Tilsynsmyndigheden skal ud over at varetage sin grundlæg-
gende rolle, der består i at fremme indførelsen af systemernes tjene-
ster på de kommercielle markeder, bistå Kommissionen i alle aspek-
ter af gennemførelsen af programmerne. De tekniske anliggender
overdrages til den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA. De kon-
trakter, som ESA indgår, skal være i overensstemmelse med fælles-
skabsreglerne for offentlige indkøb, idet der dog kan træffes forholds-
regler, der er nødvendige for at beskytte Det Europæiske Fællesskabs
væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige sikkerhed.
- På den anden side nedsættes der et udvalg for de europæiske GNSS-
programmer, der skal bistå Kommissionen i anvendelsen af forord-
ningen og være garant for sammenhæng i forvaltningen af program-
merne, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysnin-
ger.
Gennemførelsen af programmerne forudsætter, at der stilles passen-
de midler og ressourcer til rådighed. Blandt andet må de opgaver,
som koncessionshaveren skulle have varetaget, nu udføres af Kom-
missionen, med bistand fra uafhængige eksperter, nationale eksperter
og et hold specialister.
Side 44/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0045.png
Af Kommissionens forslag fremgår desuden, at potentielle indtægter fra driften
af systemet tilfalder Det Europæiske Fællesskab. De indbetales til fællesskabs-
budgettet, hvor de afsættes til de europæiske GNSS programmer.
Hvis indtægterne viser sig at være væsentligt større end Kommissionen forven-
ter, tages princippet om, at alle indtægter afsættes til GNSS-programmerne, op
til fornyet overvejelse. Der kan fastsættes en ordning for fordeling af indtæg-
terne i de kontrakter, der eventuelt indgås med den private sektor.
Endelig fremgår det af forslaget, at Kommissionen hvert år i forbindelse med
fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger en rapport for Euro-
pa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmerne. Der gennem-
føres desuden en midtvejsundersøgelse i 2010 med henblik på at informere Eu-
ropa-Parlamentet og Rådet om, hvordan programmerne forløber.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ved Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004 om forvaltnings-
strukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation
er der oprettet en europæisk GNSS-Tilsynsmyndighed. Kommissionen anfører,
at idet Tilsynsmyndighedens væsentligste arbejdsopgave – dvs. at føre tilsyn
med koncessionshaveren – er bortfaldet, er det nødvendigt at ændre forord-
ning EF nr. 1321/2004.
Ifølge Kommissionen vil det betyde, at GNSS-Tilsynsmyndigheden gennem et
kommende forslag i stedet får til opgave at yde Kommissionen bistand i alle
aspekter af programmet. Desuden skal den forvalte og føre kontrol med brugen
af de midler, som Det Europæiske Fællesskab specifikt tildeler den i medfør af
programmerne. Disse midler stilles til rådighed for Tilsynsmyndigheden i kraft
af en uddelegeringsaftale i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, i forord-
ning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og bestemmelserne i forordning (EF) nr.
1321/2004.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for Transportspørgsmål. Resul-
tatet af høringen er følgende:
Handel, Transport & Service (HTS) og International Transport Danmark
(ITD)
anfører, at satellitnavigation efterhånden er en væsentlig forudsætning
for en effektiv og bæredygtig transportsektor. HTS kan derfor godt se perspek-
tiverne i Galileo-projektet med tilhørende tjenester, der vil forbedre kvaliteten
og mulighederne i satellitnavigation. Desuden kan der være store muligheder
for at udnytte dansk erhvervslivs kompetencer i etableringen af projektet. Det
er dog beklageligt, at forhandlingerne om privat inddragelse i drift og etable-
Side 45/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0046.png
ring ikke er lykkes, hvilket ifølge forslaget medfører en ekstraregning for EU på
2,4 mia. Euro i perioden for de finansielle perspektiver 2007-2013.
I lyset af Kommissionens manglende held til at få privat medfinansiering, er-
kender HTS, at det er nødvendigt med øget EU-finansiering, hvis projektet skal
gennemføres. HTS finder det imidlertid uacceptabelt, hvis midlerne direkte el-
ler indirekte tages fra puljer, der skulle medfinansiere den nødvendig udbyg-
ning af den europæiske infrastruktur, herunder Femern Bælt forbindelsen, eller
fra puljer der skal gå til forskning inden for transportsektoren, herunder forsk-
ning og udvikling af alternative drivmidler, der kan være med til at løse klima-
udfordringerne. HTS mener derfor, at Kommissionen fortsat bør arbejde for
størst mulig inddragelse af privat medfinansiering i projektet. I den forbindelse
bør man holde fast i, at driften af systemet bør varetages i et offentlig-
privatpartnerskab.
4. Forslagets konsekvenser
Ændringsforslaget vurderes ikke i sig selv at have væsentlige miljømæssige,
administrative eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.
Ekstrafinansiering fra Fællesskabets side (dvs. Fællesskabet går ind og løfter
den andel en privat koncessionshaver skulle have bidraget med), vil have stats-
finansielle og muligvis også samfundsmæssige konsekvenser.
En fuldt offentligt finansieret model, hvor der afsættes i alt € 3,4 mia. for peri-
oden 2007-2013, betyder en merudgift for Fællesskabet på € 2,4 mia. i forhold
til det allerede afsatte. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s budget og den danske
andel af en merudgift vil udgøre ca. 360 mio. kr.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at EGNOS og Galileo Radio satellit navigationspro-
grammerne fuldt ud er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Etablering
af en verdensomspændende satellitnavigations infrastruktur er uden for tek-
nisk og finansiel rækkevidde for en enkelt medlemsstat. Kommissionen anfører
videre, at programmerne er gode eksempler på, hvor Fællesskabet kan skabe
merværdi.
Den danske regering er enig med Kommissionen i, at de europæiske radio sa-
tellit navigationsprogrammer bedst løftes på Fællesskabsniveau, og at nær-
hedsprincippet er overholdt.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Den overordnede danske holdning til Galileo projektet på dette tidspunkt, hvor
budgettet for projektet i årene 2007-2013 er bragt på plads er, at danske indu-
Side 46/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0047.png
striinteresser og offentlige interesser skal tilgodeses i vidt omfang. Videre er det
i dansk interesse, at projektets organisatoriske del bringes på plads.
Generelt er regeringen ikke uenig med dele af transporterhvervet m.m. i, at
man kan se visse perspektiver i Galileo-projektet med tilhørende tjenester, hvor
det ikke kan udelukkes, at projektet vil kunne forbedre kvaliteten og mulighe-
derne i satellitnavigation. Desuden kan der være muligheder for at udnytte
dansk erhvervslivs kompetencer i etableringen af projektet.
Danmark har støttet Rådskonklusioner, Rådsresolutionssæt og Ecofinrådets
(budget) resultater og aftale med Parlamentet om bl.a. finansieringen af Galileo
(beskrevet i næste afsnit om ”forhandlingssituationen”).
I relation til forordningsforslaget er den danske holdning generelt, at man skal
arbejde for at tilgodese danske industriinteresser og myndighedsinteresser,
herunder at projektets organisatoriske del falder på plads og ligger i mere faste
rammer. Danmark skal også arbejde for, at Rådskonklusionerne fra 29. no-
vember 2007 indarbejdes i forordningsforslagets tekst.
Mere specifikt bør Danmark arbejde for, at fordeling af ansvaret mellem Kom-
missionen, ESA, medlemsstaterne og Rådet bliver så klart og tydeligt som mu-
ligt, så det er klart for alle aktører, hvem der varetager hvilke opgaver, og hvor-
når de gør det.
Videre er den mere specifikke danske holdning, at der skal arbejder for, at no-
vember-rådskonklusionernes krav om, at mindst 40 % af den aggregerede vær-
di af aktiviteterne skal i konkurrerende udbudsprocedure indgår i forordnings-
teksten. Skulle dette krav være i modstrid med markedsforholdene på et eller
flere områder, som Kommissionen under forhandlingerne har anført, kan
Danmark indgå i løsninger, der tager højde for disse særlige markedsforhold.
Danmark støtter videre en afbalanceret deltagelse af alle medlemsstaterne i de
forskellige faser af projektet samtidig med, at der drages maksimal fordel af
den åbne konkurrence. Ideelt skal kontrakterne i åben konkurrence, men der
skal skærmes af, således at de få store industrier fra de store lande ikke sætter
sig på det hele. Hvis de få store industrier taget alle kontrakter, vil et af hoved-
formålene med Galileo om også at få skabt en bred know-how i EU på området
gå tabt.
Danmark støtter endvidere, at Kommissionen skal være fuldt ansvarlig for sty-
ringen af de europæiske satellitnavigationsprogrammer og overvåge program-
met tæt samt løbende orientere de politiske beslutningstagere. Dette skal navn-
lig ses på baggrund af de hidtidige mindre succesrige erfaringer ved at delegere
ansvaret for langt væk fra Rådet og Europa-Parlamentet. Når ansvaret entydigt
forankres hos Kommissionen er forventningen, at styringen af projektet bliver
bedre.
Side 47/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0048.png
I relation til spørgsmålet om Tilsynsmyndighedens (GSAs) rolle kan det kon-
stateres, at myndighedens væsentligste opgave – dvs. tilsyn med koncessions-
haveren – er bortfaldet, fordi der ikke er indgået en koncessionsaftale. Hertil
kommer, at GSA er tiltænkt rollen som rådgiver for Kommissionen, men dette
er en rolle, der formentlig bliver noget udvandet, fordi Kommissionen i kraft af
sin nye rolle vil blive opgraderet væsentligt, jf. også forslagets beskrivelse af
mange ekstra årsværk, der skal tilføres Kommissionen.
I tilgift til dette er der ret sikre vurderinger i Bruxelles om, at såvel Europa-
Parlamentet som Kommissionen gerne ser GSA reduceret. Fra dansk side har
man forståelse for disse synspunkter, og Danmark vil i givet fald kunne støtte
tiltag, der går i den retning.
Det væsentligste for Danmark er imidlertid, at projektet holdes i konstant
fremdrift – dette skyldes navnlig, at al forsinkelse er fordyrende. Af den grund
vil Danmark under alle omstændigheder kunne tilslutte sig forslaget i den
form, hvorom der kan opnås enighed.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det stod klart i foråret 2007, at Galileo-programmet ikke kunne fortsætte i det
hidtidige spor, som især indebar et projekt baseret på en PPP-model (Public
Private Partnership – på dansk OPP) i projektets senere faser støttede Dan-
mark, at der arbejdedes på at ændre projektets struktur.
På Rådsmøde den 6.-8. juni 2007 vedtog man en resolution hvoraf det bl.a.
fremgår, at Rådet anmoder Kommissionen om at forelægge Rådet detaljerede
alternative forslag vedrørende finansieringen, herunder alle muligheder med
hensyn til offentlig finansiering, baseret på supplerende, grundige vurderinger
af omkostninger, risici, indtægter og tidsplaner med mere. Der skulle også fin-
des en klar fordeling af ansvaret mellem Kommissionen, ESA, GNSS- Tilsyns-
myndigheden, medlemsstaterne og Rådet.
På efterfølgende Rådsmøde den 1.-2. oktober 2007 vedtog Rådet et sæt konklu-
sioner. Af teksten fremgår, at Rådet anerkender Kommissionens opfølgning på
Rådets anmodning af 8. juni 2007. Rådet noterer sig, at Kommissionen finder,
at offentlige indkøb med henblik på fuld operationel kapacitet for Galileo inden
år 2013 vil kræve supplerende offentlig finansiering. Videre udtrykker Rådet, at
man ser frem til en afbalanceret deltagelse af alle medlemsstaterne i de forskel-
lige faser af projektet samtidig med, at de drager maksimal fordel af den åbne
konkurrence.
Efter samråd mellem Rådet (Ecofin- budget) og Europa-Parlamentet om både
2008-budgettet samt finansieringen af Galileo og et europæisk teknologi-
institut (EIT) kunne man den 23. november 2007 konstatere et bredt kvalifice-
Side 48/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0049.png
ret flertal i Rådet for en aftale med Europa-Parlamentet. Aftalen omfatter både
2008-budgettet og finansieringen af Galileo og EIT frem til 2013.
For Galileo-delens vedkommende indebar det beslutning om at tilføre projektet
2,4 mia. euro udover 1 mia. euro som allerede var afsat i de finansielle perspek-
tiver for 2007-2013. Dvs. en omkostning på i alt 3,4 mia. euro for perioden
2007-2013.
På det seneste transportministerrådsmøde, dvs. den 29.-30. november 2007,
vedtog man et sæt konklusioner. Konklusionerne er i deres hovedindhold rela-
teret til Kommissionens forordningsforslag om Galileo.
Det centrale i konklusionerne er anerkendelse af Kommissionens estimerede
omkostninger på 3,4 mia. € for perioden 2007-2013 samt Kommissionens for-
pligtelse til at overvåge programmet tæt. Videre fremgår, at Rådet og Europa-
Parlamentet er budgetmyndighed og ultimativ politisk beslutningstager.
Endvidere afspejler konklusionerne, at Kommissionen skal være fuldt ansvarlig
for styringen af de europæiske satellitnavigationsprogrammer. Tilsynsmyndig-
heden – GSA – er ansvarlig for certificering m.v. og Den Europæiske Rum-
fartsorganisation ESA er ansvarlig for kontraktforhold, dvs. teknisk styring
m.m. Satellitnavigationssystemerne ejes af Fællesskabet.
Det fremgår yderligere af konklusionsteksten, at Rådet gentager viljen til at sik-
re, at balanceret deltagelse i projektet af alle medlemslande samtidig med, at
man udnytter åben konkurrence maksimalt, og man bekræfter princippet om
åbent og fair udbud og transparente udbudsforhold. Man vil udnytte fordelen
ved tidligere offentlige investeringer og erfaringer og industrierfaringer og
kompetencer opnået i udviklingsfasen m.m. Udbudet opdeles i seks arbejds-
pakker (er af noget teknisk karakter), hvor enhver uafhængig legal enhed som
hovedkontrahent højs kan byde på 2 af de 6 pakker. Mindst 40 % af den aggre-
gerede værdi af aktiviteterne skal i konkurrerende udbudsprocedure.
Endelig fremgår det af konklusionsteksten, at Rådet anmoder Coreper om
straks at fremme arbejdet med at indføje de i konklusionerne fastlagte princip-
per i de relevante retsakter.
Forordningsforslaget er herefter blevet drøftet og man er tæt på at nå til enig-
hed.
Hensigten med drøftelserne er at få teksten klar til at der kan opnås Rådsenig-
hed på april-rådsmødet (TTE den 7. april 2008). Det må vurderes, at der er en
god chance for, at det under Rådsmødet kan konstateres, at der er enighed om
forordningsforslaget.
Side 49/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0050.png
Formandskabet bestræber sig på at finde en løsning med Parlamentet i 1. læs-
ning og dette synes at være muligt.
På møde i Coreper ultimo februar 2008 lykkedes det at få skabt større råds-
enighed om teksten, således at man nærmer sig en situation, hvor der er enig-
hed i Rådet forud for de mere formelle forhandlinger med Parlamentet. Yderli-
gere fodnoter kan forventes ophævet, når et antal Kommissionserklæringer til-
går Coreper, hvilket vil ske snart. Tilbage står, at der skal findes løsninger om-
kring især GSA´s fremtidige rolle samt hvordan Parlamentet kan involveres i
overvågningen af arbejdet med Galileo. I forbindelse med GSA, skal det ekspli-
cit anføres, at der synes at være flertal for at arbejde med et reduceret GSA.
Derudover er der nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der skal udarbejde tekster,
der kan bringe Rådets og Parlamentets tekster i bedre overensstemmelse.
De væsentligste udestående punkter er:
En klar beskrivelse af GSA´s fremtidige opgaver, herunder GSA´s egne
opgaver, GSA´s relationer til Kommissionen og GSA´s relationer til
ESA (hvor Kommissionen ønsker, at den alene varetager relationer med
GSA).
Involvering af Parlamentet i overvågningen af arbejdet med Galileo –
muligvis som ønsket af Kommissionen i form af en slags inter-
institutionel overvågningsgruppe.
Der er en bred tilgang til teksten om minimumsgrænse for den andel af
kontrakterne, der skal tildeles underleverandører, dvs. 40 %, idet dog et
par lande ønsker en mere blød tekst.
Styringen af sikkerhedsspørgsmål – der udestår en tekst fra Kommissi-
onen, som vil blive forelagt Coreper.
Side 50/80
8. Europa-parlamentets udtalelser
Parallelt med forhandlingerne i Rådsregi drøfter Europa-Parlamentet sagen.
EP er i modsætning til Rådet ikke forpligtet af Rådskonklusionerne, men alene
til enigheden opnået under budgetforhandlingerne med Rådet den 23. novem-
ber 2007. Det giver et andet forløb.
Europa-Parlamentets ITRE-udvalg (udvalget for industri, forskning og energi)
har den 29. januar 2008 foreløbig - dvs. i en ”foreløbig” afstemning – stemt for
46 ændringsforslag til Kommissionens tekst. Dette må betragtes som en indika-
tion af, hvor Europa-Parlamentet bevæger sig hen. På dette noget spinkle
grundlag kan det overordnet konstateres, at Europa-Parlamentet langt hen ad
vejen ligger på linje med Rådet. På tre områder indtager EP dog særstandpunk-
ter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0051.png
Det drejer sig for det første om et ønske om oprettelse af et interinstitutionelt
udvalg - en overvågningsgruppe, der muliggør, at EP kan udøve dets politiske
kontrol - med deltagelse af EP, EU-formandskabet og en Kommissionsrepræ-
sentant. Gruppen skal kunne føde forslag ind i Kommissionen på områder,
hvor man skønne, at tiltag er nødvendige. Dette fremgår også af den dispositive
tekst.
Det andet område er, at EP ønsker betragtning (12) om GSA slettet, ligesom
GSA´s beføjelser til at have hovedrollen som rådgivende myndighed i relation
til Kommissionen foreslås slettet. I en anden betragtning (17) ønsker EP det
fastlagt, at GSA er et agentur og underlagt de traditionelle regler for Fælles-
skabsagenture (det foreligger imidlertid oplyst fra kilder i Bruxelles, at Parla-
mentets intention er at få nedlagt GSA).
Som et tredje område ønsker EP at have indflydelse i den foreslåede komitolo-
gi-procedure, dvs. man ønsker en regulerende procedure med kontrol. Det cen-
trale i dette er, at det giver EP medbestemmelsesret.
I øvrigt synes det som om EP ønsker, at Kommissionen skal overvåge ESA´s
beslutningsproces m.m.
Det første og det tredje område er traditionelle interinstitutionelle stridspunk-
ter, som må forventes løst hen ad vejen.
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Galileo-sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-
tering på møderne den 26. marts 1999, den 1. oktober 1999, den 3. december
1999, den 24. marts 2000, den 23. juni 2000, den 29. september 2000, den 30.
marts 2001, den 22. juni 2001, den 12. oktober 2001, den 22. marts 2002, 27.
september 2002, 29. november 2002, 21. marts 2003, 28. maj 2003, 3. marts
2004, 4. juni 2004,1. oktober 2004 og 15. april 2005, den 2. december 2005,
den 24. marts, 2. juni 2006, 6. oktober 2006, 8. december 2006, 16. marts
2007, 1. juni 2007, 28. september 2007. Sagen har videre været nævnt til orien-
tering på møde i Statsministeriet den 23. november 2007 (Europaudvalg ikke
konstitueret pga. af valg). Sagen har desuden været nævnt på mødet med Fol-
ketingets partier den 30. november 2001 samt med henblik på forhandlingsop-
læg den 11. juni 1999 (iværksættelse af definitionsfasen), den 15. december
2000, den 1. marts 2002 og den 3. december 2004. Sagen har tillige været
nævnt af økonomiministeren på mødet i Europaudvalget den 9. marts 2001 og
af finansministeren på mødet med Folketingets partier den 30. november 2001.
Side 51/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0052.png
Dagsordenpunkt 6: Lufthavnsafgifter
Side 52/80
KOM(2006)820
Revideret notat
Forslaget har til formål at fastsætte et sæt fælles minimumsbestemmelser for
fastsættelsen af den betaling, som lufthavne kan opkræve hos luftfartsselska-
ber for at benytte lufthavnene i EU (lufthavnsafgifter), således at både luft-
havne og luftfartsselskaber sikres en fair behandling.
Fastsættelsen af de lufthavnsafgifter, som luftfartsselskaberne betaler for at
benytte lufthavnene, skal ske på baggrund af en række grundlæggende prin-
cipper om bl.a. ikke-diskrimination, gennemsigtighed og brugerinddragelse.
Det er ikke meningen, at der på fællesskabsniveau skal fastsættes et detaljeret
afgiftssystem for lufthavnene, og medlemslandene kan derfor fortsat have
regler om eksempelvis den nærmere beregning af afgifterne og myndigheder-
nes godkendelse af de enkelte afgifter. Det foreslåede afgiftssystem skal desu-
den kun gælde for større lufthavne.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er vedtaget af Europa-kommissionen den 24. januar 2007. Det er
fremsat under henvisning til Traktaten, særligt artikel 8o, stk. 2, og skal vedta-
ges efter proceduren i artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og
Europa-Parlamentet. Forslaget er fremsat i dansk sprogversion den 12. februar
2007.
Forslaget har til formål at fastsætte et sæt fælles minimumsbestemmelser for
den betaling, som lufthavne kan opkræve hos luftfartsselskaber for at benytte
lufthavnene i EU (lufthavnsafgifter), således at både lufthavne og luftfartssel-
skaber sikres en fair behandling.
Forslaget, der skal ses som led i bestræbelserne på at gøre lufttransport og
dermed hele EU’s økonomi så konkurrencedygtig som mulig, skal understøtte
en effektiv lufthavnsdrift og herunder en optimal udnyttelse af den begrænsede
kapacitet i lufthavnene. Lufthavnene er vigtige parter på markedet for luft-
transport, og deres afgifter udgør en del af de omkostninger, som er pålagt luft-
fartsselskaberne og dermed i sidste ende passagerne.
Kommissionen foreslår, at fastsættelsen af størrelsen af de lufthavnsafgifter,
som luftfartsselskaberne betaler for at benytte lufthavnene, sker på baggrund af
en række grundlæggende principper, som i vidt omfang er baseret på anbefa-
linger fastsat af den internationale luftfartsorganisation under FN, ICAO.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0053.png
Det er ikke meningen, at der på fællesskabsniveau skal fastsættes et detaljeret
afgiftssystem for lufthavnene, og medlemslandene kan derfor fortsat have reg-
ler om eksempelvis den nærmere beregning af afgifterne og myndighedernes
godkendelse af de enkelte afgifter. Det foreslåede afgiftssystem skal desuden
kun gælde for større lufthavne, hvilket vil sige lufthavne med over 1 mio. pas-
sagerer eller 25.000 tons fragt på årsbasis.
Kommissionen foreslår følgende principper:
Afgiftssystemet må
ikke diskriminere
mellem luftfartsselskaber eller
passagerer. Dvs. at brugerne skal betale det samme for den samme
ydelse.
Der indføres obligatorisk
samråd (brugerkonsultationer)
mellem luft-
havnen og dens brugere (brugerrepræsentanter) om afgiftsfastsættelsen
i den enkelte lufthavn. Målsætningen er, at ændringer skal gennemfø-
res i enighed. Hvis parterne ikke kan blive enige, skal der være mulig-
hed for at gå til en national, uafhængig myndighed, jf. også nedenfor.
Afgiftssystemet skal være
åbent
(gennemsigtigt). Forslaget indeholder
ikke bestemmelser om, hvilke metoder der skal benyttes, når afgifterne
skal beregnes. Lufthavnene skal imidlertid efter forslaget overholde vis-
se varslingsfrister og give luftfartsselskaberne et sæt minimum af op-
lysninger, som sætter dem i stand til at vurdere afgiftsniveauet. Luft-
fartsselskaberne har en tilsvarende pligt til at give oplysninger om deres
behov for at bruge lufthavnen.
For at sikre en effektiv drift af lufthavnene skal lufthavnene og dens
brugere indgå aftale om
kvalitetsnormer
vedrørende de serviceydelser,
der leveres i lufthavnene. Hvis parterne ikke kan blive enige, kan sagen
forelægges en national, uafhængig myndighed, jf. nedenfor.
Det skal være muligt for lufthavnene at levere ydelser til luftfartsselska-
berne, der varierer i kvalitet og omfang, og dermed også at fastsætte
forskellige afgifter afhængig af ydelsen (differentierede
afgifter).
Det er
blot en forudsætning, at luftfartsselskaberne også har adgang til disse
ydelser på en fair måde. Hvis kapaciteten er begrænset, skal adgangen
begrænses på grundlag af relevante, objektive, gennemskuelige og ikke-
diskriminerende kriterier.
Der skal være ens regler for, hvordan afgifter, der vedrører security,
skal fastsættes, således at
sikkerheds-afgiften
(security) alene vedrører
udgifter til security, og at der tages hensyn til evt. offentlig støtte. Bag-
grunden er, at sikkerheds-afgiften i visse medlemslande dækkes på for-
skellige måder (eksempelvis via skatter eller direkte offentlig støtte), og
Side 53/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0054.png
at det kan have en konkurrenceforvridende effekt, hvis der fastsættes
sikkerheds-afgifter uden, at man har taget hensyn til sådanne midler.
Der udpeges en
national, uafhængig myndighed,
som får til opgave at
føre tilsyn med, at reglerne overholdes, og som får mulighed for at in-
tervenere, hvis lufthavnene og luftfartsselskaber ikke kan blive enige,
herunder eksempelvis om afgiftsniveauet eller om kvaliteten af den ser-
vice, der ydes i lufthavnen.
Side 54/80
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det område, der omfattes af direktivforslaget, er reguleret i luftfartsloven (§
71), som blev ændret i foråret 2007 for bl.a. at modernisere og præcisere rets-
grundlaget. Den hidtidige administration af luftfartslovens § 71 bygger på
ICAO’s internationale anbefalinger, og det forventes ikke, at direktivet vil med-
føre væsentlige ændringer.
Forslaget finder kun anvendelse på større lufthavne, hvilket i Danmark betyder,
at det kun vil være Københavns Lufthavn med ca. 20 mio. årlige passager og
Billund Lufthavn med ca. 1,9 mio. årlige passagerer (2006-tal), der vil være
omfattet af reglerne. De øvrige provinslufthavne vil således ikke være omfattet
af forslaget, herunder heller ikke den tredjestørste lufthavn i Danmark, Aalborg
Lufthavn, med ca. 800.000 passager på årsbasis.
I Danmark gælder ifølge det senest vedtagne lovforslag om lufthavnsafgifter
(luftfartsloven § 71), fra foråret 2007, at transportministeren kan fastsætte reg-
ler om betaling for benyttelse af offentlige lufthavne. Det fremgår af en tillægs-
betænkning over lovforslaget, at ministeren først fastsætter sådanne regler for
provinslufthavnene, når der er udarbejdet en analyse af provinslufthavnenes
konkurrenceforhold, og når dette arbejde har været forelagt de politiske partier
til drøftelse.
For Københavns Lufthavn er der i bestemmelse for civil luftfart (BL 9-15) af 15.
juni 2007 fastsat et administrativt grundlag, der fortsætter den nuværende in-
citamentsskabende model. Det forudsættes, at grundprincipperne i den gæl-
dende incitamentsordning vil kunne videreføres inden for rammerne af direk-
tivforslaget.
3. Høring
Forslaget er sendt i høring den 8. februar 2007 hos følgende institutioner, virk-
somheder og organisationer med svarfrist den 26. februar 2007:
AOPA Danmark, DANSAM, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Flyvesik-
ringstjenesten, Grønlands Lufthavnsvæsen, Københavns Lufthavne, Forenin-
gen af Danske Flyrelaterede virksomheder, Danish Airline Pilots Association,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0055.png
Flyvebranchens Personale union, Icelandic Civil Aviation, Luftfartsstyrelsen,
Billund Lufthavn, Dansk Industri, Kongelig Dansk Aeroklub, Scandinavian Air-
lines System STOOS, Air Greeland A/S, Danish Business Travel, Foreningen af
Rejsearrangører i Danmark, MyTravel Airways, Star Air, Cimber Air, Danmarks
Rejsebureau Forening, Nordic Aero, Sterling Airlines, Danish Air Transport,
Forbrugerrådet og Novia Danmark A/S.
Aarhus Lufthavn henviser til, at de ikke er omfattet af direktivforslaget og der-
for ikke umiddelbart har bemærkninger. Lufthavnen foreslår dog, at man i lyset
af direktivforslaget vælger at droppe den nationale særlovgivning på området
(luftfartsloven). Lufthavnen ønsker endvidere at få oplyst, hvordan man i
Danmark vil sikre sig, at der er en uafhængig national tilsynsmyndighed (for-
slagets art. 10, stk. 2), idet lufthavnen henviser til interessesammenblandingen
mellem staten, Københavns Lufthavn, Statens Luftfartsvæsen og SAS.
Billund Lufthavn tilslutter sig intentionerne i forslaget, men mener dog ikke, at
der – i hvert fald for vest Danmarks vedkommende – er tale om mangel på
lufthavnskapacitet, således som Kommissionen anfører, der er i Europa gene-
relt. Lufthavnen accepterer, at der på EU-niveau ikke er behov for at regulere
lufthavne, som har mindre end 1 mio. passager om året eller mindre end
25.000 tons fragt om året. Til gengæld finder lufthavnen, at de regler, som
kommer til at gælde for lufthavne af Billunds størrelse, også bør gælde for alle
øvrige danske lufthavne, der har en trafik, der overstiger f.eks. 10.000 passager
om året.
Københavns Lufthavne anfører i sit høringssvar, at det er glædeligt, at Kom-
missionen har taget så signifikant initiativ på et tidspunkt, hvor branchen har
gennemgået store strukturelle forandringer som følge af den øgede konkurren-
ce. Københavns Lufthavne er tilfredse med visse dele af forslaget og ser betæn-
keligheder ved visse andre dele. Tilfredsheden vedrører følgende forhold:
Direktivforslaget tager afsæt i de internationalt anerkendte principper
fra International Civil Aviation Organization (ICAO), som Danmark har
ratificeret.
Direktivforslaget følger subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet)
og lader det være op til den enkelte medlemsstat at fastlægge den speci-
fikke regulering af statens lufthavne.
Direktivforslaget understreger, at luftfartsselskaberne skal konsulteres i
forbindelse med fastlæggelse af takster for en lufthavn. Denne praksis
har siden 2000 været det bærende element i takstfastsættelsen for Kø-
benhavns Lufthavn, hvor egentlige forhandlinger mellem Københavns
Lufthavne og luftfartsselskaberne har ført til takstfastsættelse for tre-
årige perioder. Lufthavnen anfører, at vi i Danmark med andre ord har
haft en unik model for takstfastsættelsen i Københavns Lufthavn, hvor
Side 55/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0056.png
det er lykkedes for de kommercielle parter tre gange i træk at komme
frem til aftaler omkring takstudviklingen uden myndighedernes direkte
involvering.
Direktivforslaget understreger muligheden for at differentiere taksterne
i overensstemmelse med kvaliteten og omfanget af specifikke luft-
havnsservicer.
Side 56/80
Københavns Lufthavne har dog tre alvorlige betænkeligheder til det fremlagte
direktivforslag:
Lufthavnen hylder gennemsigtighed overfor kunderne, men forslaget
om detaljeringsgraden af informationen er for vidtgående, især set i ly-
set af den skærpede konkurrencesituation mellem lufthavnene.
Dialog og konsultation med kunderne er hele grundlaget for at drive en
lufthavn, men forslaget til tidsmæssige rammer er for ufleksible og vil
ikke fungere i praksis.
Lufthavnen vil gerne forpligte sig på bestemte kvalitetsmål for service,
men forslaget om at det ensidigt er lufthavnen, der skal forpligte sig, vil
give en meget begrænset effekt, hvis ikke også andre parter i lufthavnen
(luftfartsselskaber og ground handlere) forpligter sig på bestemte ser-
vicemål.
Lufthavnen uddyber disse ovennævnte synspunkter i sit høringssvar og kom-
mer også med forslag til ny tekst til direktivforslaget.
Air Greenland har ikke anden umiddelbar kommentar end, at forslaget virker
som et fornuftigt tiltag, som luftfartsselskabet kun kan bakke op om.
SAS byder forslaget velkommen som et første skridt mod en nødvendig regule-
ring af europæiske lufthavne. SAS' hovedsynspunkt er, at alle led i luftfartens
værdikæde skal dereguleres og konkurrenceudsættes, for at slutbrugeren i sid-
ste instans kan købe de transportprodukter, de efterspørger til den billigst mu-
lige pris.
SAS anfører endvidere, at lufthavnene i EU har gennem årene været den mest
markante undtagelse i den sammenhæng, hvilket skyldes, at lufthavne for langt
hovedpartens vedkommende udgør naturlige monopoler – helt eller delvist - og
dermed heller ikke kan dereguleres. Hvis der således skal skabes en betryggen-
de relation mellem lufthavnene og deres kunder/brugere, og det samtidig skal
sikres, at lufthavnene udbyder den rigtige kvalitet til en rimelig pris, kan dette
kun ske ved regulering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0057.png
SAS henviser til, at status for regulering i EU's medlemslande og i individuelle
lufthavne er vidt forskellig. I visse tilfælde er der ingen regulering, mens der i
andre er en ganske detaljeret regulering. Det er vigtigt for SAS at understrege,
at det af Kommissionen fremlagte forslag primært skal ses som et fremskridt i
forhold til lufthavne, som ikke er reguleret eller kun er reguleret i begrænset
omfang.
Generelt er det således SAS' opfattelse, at forslaget ikke går langt nok på en
række punkter, og i dansk sammenhæng i mange tilfælde udgør et tilbageskridt
i forhold til gældende og kommende regler. Forslaget er således så basalt, at der
er et betydeligt potentiale for forbedringer, mens en udvanding af forslagets
indhold efter SAS' opfattelse kan gøre det så uinteressant, at luftfartsindustrien
vil være bedre tjent med, at det ikke gennemføres. Først og fremmest anviser
forslaget ikke løsninger på en lang række konflikter og modsætningsforhold,
som i dag består mellem lufthavne og luftfartsselskaber. Det er ærgerligt. Efter
SAS' opfattelse bør en regulering danne grundlaget for en samarbejdsmodel
med fælles målsætninger til gavn for lufthavne og brugere og ikke mindst de
samfund, som vi sammen betjener.
For SAS er det derfor væsentligt, at forslaget er et minimumsdirektiv, som ikke
forhindrer, at medlemslandene går videre i retning mod et passende regule-
ringsniveau, som selvsagt må afstemmes efter nationale/lokale forhold.
SAS har en lang række mere detaljerede kommentarer til de enkelte bestem-
melser i forslaget.
Dansk Industri (DI) finder, at alle led i luftfartens værdikæde bør konkurren-
ceudsættes af hensyn til transportkøbernes behov for at købe de transportpro-
dukter, som de efterspørger til billigst mulig pris. DI hilser derfor forslaget vel-
komment som et første skridt til en bedre regulering af europæiske lufthavne.
En bedre regulering må anses for nødvendig i lyset af udvidelsen af EU, den
generelle vækst i lufttransporten samt den skærpede konkurrencesituation i EU
såvel som globalt.
DI kan forstå og acceptere, hvis der på EU niveau ikke er behov for regulering
af lufthavne, der har mindre end 1 mio. passagerer om året eller mindre end
25.000 tons cargo pr. år. Men for at konkurrencen skal foregå på lige og fair
vilkår, må der i Danmark lovgives, så reglerne kommer til at gælde for danske
lufthavne, der har en trafik, der overstiger f.eks. 10.000 passagerer om året.
Dansk Industri finder derudover, at det konkrete forslag vil kunne få så vidt-
rækkende konsekvenser for såvel lufthavnes som luftfartsselskabers fremtidige
konkurrence- og driftsvilkår, at der må foretages en grundig gennemarbejdning
og justering af det foreliggende forslag. Således rummer forslaget f.eks. en
række uklarheder f.eks. med hensyn til sammenhæng mellem ydelsers kvalitet
og pris. Der er desuden behov for at få ydelserne klarere defineret samt beslut-
Side 57/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0058.png
tet, hvordan man mere præcist kan fastlægge et givet kvalitetsniveau. Det bør
desuden nøje overvejes, om ikke alle typer indtægter i forbindelse med lufthav-
nes drift skal bidrage til finansiering af investeringer i infrastruktur.
DI finder det tilfredsstillende, at forslaget er et minimumsdirektiv, da det nu-
værende reguleringsniveau er meget forskelligt indenfor EU. Dermed bør det
være muligt at indføre og/eller fastholde endnu bedre fungerende regulering i
de medlemslande, som måtte ønske det, herunder Danmark.
På baggrund af ovenstående opfordrer DI til, at der konstruktivt arbejdes vide-
re med forslaget.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) formoder, at den uafhængige, nati-
onale tilsynsmyndighed vil blive Statens Luftfartsvæsen og indstiller, at drifts-
omkostninger i den forbindelse afholdes af staten og ikke finansieres via geby-
rer betalt af luftfartsselskaber eller lufthavne. Da staten kan være ejere af luft-
havne og/eller luftfartsselskaber kan have særlige interesser heri, skal det ifølge
ES være muligt at indbringe tilsynsmyndighedens afgørelser for EU.
Rammenotatet har været sendt i høring i specialudvalget for transport den 13.
april 2007 med svarfrist den 27. april 2007.
HTS Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisation anfører at i sit høringssvar, at
Kommissionens direktivforslag indeholder en række elementer, som i et eller
omfang vil have konsekvenser for de lufthavne, som omfattes af forslaget (og
i mindre grad for de lufthavne, som er undtaget fra direktivets anvendelsesom-
råde). Det gælder blandt andet krav til detaljeret information til kunderne, tids-
rammer for konsultation med kunderne samt beregning og fastsættelse af tak-
ster efter direktivet.
Af hensyn til Folketingets orientering og stillingtagen til direktivforslaget finder
HTS det af stor betydning, at der i rammenotatet tages særskilt stilling til de
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige og administrative konse-
kvenser af forslaget.
HTS ser gerne, at den foreslåede minimumsgrænse for lufthavnes aktiviteter
fastholdes og at dette synspunkt afspejles i rammenotatets afsnit om den fore-
løbige danske holdning til direktivforslaget. Dette skyldes, at minimumsgræn-
sen vil kunne blive genstand for forhandling under Rådets og Parlamentets be-
handling af direktivforslaget
Dansk Erhverv finder at forslaget vil indebære en udjævning af konkurrencebe-
tingelserne mellem de større lufthavne i EU, hvorfor forslagets overordnede
formål hilses velkommen.
Side 58/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0059.png
For så vidt angår fristerne for ændring af takstbestemmelser i forslagets art. 4,
stk. 4 finder Dansk Erhverv at fristerne skal ændres til henholdsvis 6 og 4 må-
neder. Det begrundes i, at rejsekunder ofte bestiller deres rejser op til et år før
rejsen udføres. Hvis der indføres nye afgifter i den mellemliggende periode vil
det af kunderne opfattes som særdeles generende, at rejsebureauet sender en
ekstraregning for yderligere afgifter efter at rejsen er betalt. Dette gør bureau-
erne derfor som oftest ikke uanset at de kontraktligt har mulighed for det.
For at minimere generne ved afgiftsændringer skal disse derfor annonceres se-
nest et halvt år før ikrafttræden og den endelige beslutning skal meddeles se-
nest 4 måneder før ikrafttræden.
Dansk Erhverv er tilfreds med, at forslaget alene omfatter lufthavne over en vis
størrelse da konkurrencesituationen og –parametrene for de mindre lufthavne
ofte er anderledes for mindre lufthavne, hvorfor forslaget ikke er relevant her.
Ud fra hensynet til, at konkurrencebetingelserne bliver så ens og gennemskue-
lige på europæisk plan skal der endvidere arbejdes for, at der gives mindst mu-
lig adgang til nationale særordninger på området.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og mil-
jømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller væsentlige administrative konsekvenser.
Det område, der omfattes af direktivforslaget, er reguleret i luftfartsloven (§
71), som netop er ændret for bl.a. at modernisere og præcisere retsgrundlaget.
Den hidtidige administration af luftfartslovens § 71 bygger på ICAO’s internati-
onale anbefalinger, og det forventes ikke, at direktivet vil medføre væsentlige
ændringer.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at nærhedsprincippet er overholdt. Det fremgår af
Kommissionens forklarende memorandum, at formålene med at have fælles
regler på dette område ikke kan nås ved at overlade regelfastsættelsen til med-
lemslandene, da der ikke kan opnås en ensartet løsning i hele fællesskabet, hvis
lufthavnsafgiftssystemerne fastlægges på medlemsstatsplan. Det betyder, at der
ikke hersker lige konkurrencevilkår – hverken for lufthavne eller luftfartssel-
skaber.
Fælles regler er ifølge Kommissionen nødvendige, fordi ens regler i EU vil ska-
be lige og retfærdige betingelser for parterne i luftfartssektoren, når man skal
fastsætte parametre for brugen af lufthavnene. Fælles regler vil desuden sikre,
at der ligger ens basisprincipper bag selve afgiftsberegningen, hvilket ikke altid
Side 59/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0060.png
er tilfældet i dag. Kommissionen understreger, at der er tale om et sæt mini-
mumsregler, og at medlemslandene fortsat kan have forskellige afgiftssyste-
mer. Det foreslåede direktiv pålægger ikke et bestemt afgiftssystem. Det er fort-
sat op til de enkelte lande at fastlægge et sådant system.
Regeringen er enig i, at fælles regler om de grundlæggende krav til afgiftsfast-
sættelsen er det mest hensigtsmæssige reguleringsmiddel, og at denne regel-
fastsættelse ikke bør overlades til de enkelte medlemslande med risiko for, at
der fortsat gælder forskellige basale regler på dette område. Forslaget er en na-
turlig forlængelse af de bestræbelser, der går ud på at fjerne hindringer for en
effektiv transportsektor i EU. Regeringen finder således, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
Området er i forvejen berørt af anbefalinger fra FN’s luftfartsorganisation ICAO
samt EU’s regler om konkurrenceforhold og statsstøtte.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget og enig i behovet for at
fastsætte fælles principper for den betaling, som lufthavne kan opkræve hos
luftfartsselskaber for at benytte lufthavnene, således at både lufthavne og luft-
fartsselskaber, i sidste ende passagererne, får en fair behandling.
Forslaget skaber rammerne for, at større lufthavne kan konkurrere med hinan-
den på et rimeligt ensartet grundlag i hele EU. Regeringen ser derfor forslaget
som et vigtigt bidrag til at understøtte effektiv lufthavnsdrift til gavn for trans-
portsektoren og dermed for den samlede økonomi i EU.
Regeringen lægger vægt på, at der er tale om et forslag til minimums direktiv i
den forstand, at det er op til de enkelte medlemslande fortsat selv at fastsætte
de detaljerede takstsystemer. I den forbindelse går regeringen ud fra, at den in-
citamentsskabende ordning, der i dag gælder for Københavns Lufthavn, vil
kunne videreføres inden for rammerne af en fremtidig fælles EU-regulering,
hvilket skal afklares under behandlingen af forslaget.
For regeringen er det positivt, at grundprincipperne i direktivforslaget er i
overensstemmelse med ICAO-anbefalinger på området og i øvrigt hviler på helt
grundlæggende principper om bl.a. ikke-diskrimination, gennemsigtighed i af-
giftsfastsættelsen og brugerinddragelse.
Direktivforslaget indeholder dog elementer, som efter regeringens opfattelse
bør justeres. Det drejer sig om de serviceniveauaftaler, der foreslås indgået
mellem lufthavnen og luftfartsselskaberne (artikel 7). Det skal sikres, at disse
aftaler indgås med alle de parter, der har indflydelse på kvaliteten af de ydelser,
der leveres i lufthavnen, herunder eksempelvis også vedrørende de ground
handling-ydelser der leveres på lufthavnen (f.eks. passager - og bagagehåndte-
Side 60/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0061.png
ringen). Målet er at effektivisere det samlede lufthavnssystem til gavn for først
og fremmest passagerne.
Direktivforslaget opererer endvidere med en række tidsfrister, der ikke fore-
kommer hensigtsmæssige. Eksempelvis finder regeringen, at der ikke nødven-
digvis bør afholdes årlige brugerkonsultationer (artikel 4, stk. 1). Der bør natur-
ligvis afholdes brugerkonsultationer i forbindelse med afgiftsændringer, men
herudover – efter regeringens opfattelse - kun med regelmæssige intervaller for
ikke at sætte et unødvendigt bureaukrati i gang. Et forslag kunne være, at luft-
havnen og dens brugere aftaler, hvor ofte der skal gennemføres regelmæssige
brugerkonsultationer.
Direktivforslaget indeholder desuden en række mindre tekniske uklarheder
(eksempelvis hvilke ydelser, der præcist er omfattet af lufthavnsafgiften, her-
under afgrænsningen i forhold til groundhandling). Regeringen vil arbejde for
at forslaget tydeliggøres på de punkter, hvor der kan være tvivl om, hvordan de
præcist skal forstås.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På Rådsmødet i december 2007 var der enighed om en generel indstilling til di-
rektivforslaget i en form, hvor lufthavne med over 5 mio. passagerer samt den
største lufthavn i hvert land omfattes. I forbindelse med forberedelsen af den
generelle holdning er visse af de elementer, man fra dansk side ønskede juste-
ret blevet indarbejdet.
Europa-Parlamentets ændringsforslag (se afsnit 8) drøftes i de første måneder
af 2008 i transportarbejdsgruppen, med henblik på at fastlægge Rådets hold-
ning til Europa-Parlamentets ændringsforslag.
En del af Europa-Parlamentets ændringsforslag kan umiddelbart accepteres af
medlemslandene, enten fordi de svarer til den generelle indstilling, eller fordi
de er af redaktionel karakter.
Der synes dog at være modstand mod at give Europa-Parlamentet væsentlige
indrømmelser, og der synes derfor at forestå vanskelige forhandlinger med Eu-
ropa-Parlamentet, før der kan opnås enighed.
Fra dansk side er det fremført, at Europa-Parlamentets ændringsforslag vedrø-
rende ”single/dual till” ikke umiddelbart kan accepteres. Det skyldes, at der
med ændringsforslaget tages stilling til et væsentlig substantielt spørgsmål,
som ligger udover det oprindelige forslag til et minimumsdirektiv.
ICAO tillader begge former for – samt kombinationer af - ”till” og det bør være
op til medlemslandene selv at fastsætte reguleringsmetode.
Side 61/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0062.png
Fra dansk side er det desuden anført, at Europa-Parlamentets ændringsforslag
vedrørende præfinansiering af investeringer i lufthavne ikke umiddelbart kan
accepteres. Ændringsforslaget afviger substantielt fra ICAO’s anbefalinger.
For så vidt angår Europa-Parlamentets ændringsforslag omkring finansiering
af securitytiltag har Danmark stillet sig umiddelbart afvisende. Danmark finder
ikke, at spørgsmålet om, hvordan security finansieres i de enkelte medlemslan-
de, hører hjemme i dette direktiv. Danmark finder i det hele taget, at spørgsmå-
let om finansiering hører under medlemsstaternes kompetence. I Danmark fi-
nansieres security således af flybranchen selv.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentet afgav sin 1. læsning 15. januar 2008 og har stillet 45 ændringsfor-
slag til Kommissionens forslag.
De væsentligste ændringsforslag vedrører:
Mulighed for differentiering af afgifter for at tilskynde til oprettelse af
nye ruter. Europa-Parlamentets ændringsforslag åbner for en sådan
differentiering bl.a. under henvisning til hensynet til ultra-perifære re-
gioner.
Afgifter til dækning af securityomkostninger. Europa-Parlamentets
ændringsforslag lægger op til, at en række securityomkostninger skal
bæres af staterne.
Kompetence til fastlæggelse valg mellem ”single/dual till”. Europa-
Parlamentets ændringsforslag lægger op til, at lufthavnene selv kan ta-
ge stilling til spørgsmålet om ”single/dual” till.
Mulighed for præfinansiering af investeringer i lufthavne. Europa-
Parlamentets ændringsforslag lægger op til, at lufthavne får mulighed
for at opkræve betaling fra luftfartsselskaberne forud for investeringer i
f.eks. nye terminaler.
Mulighed for delegation af den nationale uafhængige tilsynsmyndig-
heds beføjelser. Europa-Parlamentets ændringsforslag lægger op til, at
tilsynsmyndighedens kompetence skal kunne delegeres til regionale
myndigheder.
Side 62/80
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen blev forelagt medlemmer af folketingsgrupperne til forhandlingsoplæg
på møde i Statsministeriet den 23. november 2007.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0063.png
Dagsordenpunkt 7: Adfærdskodeks for edb-reservationssystemer
Side 63/80
KOM(2007) 709
Revideret notat.
Resumé: Edb-reservationssystemer (CRS) bruges mellem rejsebureauer og
luftfartsselskaber. De første bestemmelser for regulering heraf i Fællesskabet
er fra 1989, hvor næsten alle billetreservationer blev foretaget via CRS, som
desuden næsten alle var ejet af luftfartsselskaber. Der var derfor risiko for
misbrug til skade for konkurrencen. Siden da har markedsudviklingen, bl.a.
med forbrugernes mulighed for direkte bestilling på internettet, gjort be-
stemmelserne mere uegnede og hæmmende for priskonkurrencen og innova-
tionen på CRS-området. Kommissionen foreslår derfor en betydelig forenk-
ling af bestemmelserne til gavn for konkurrencen, idet man dog vil bevare de
grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger mod misbrug af konkurrence-
mæssig stilling og fortsat vil sikre forbrugerne objektive oplysninger.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er modtaget i Rådssekretariatet den 15. november 2007. Det er frem-
sat i henhold til Traktaten, særligt artiklerne 71 og 80, stk. 2, og skal vedtages
efter proceduren for fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-
Parlamentet, jf. Traktatens artikel 251.
Edb-reservationssystemer (computerised reservation systems, CRS) er et tek-
nisk led mellem luftfartsselskaber og rejsebureauer, der giver sidstnævnte ad-
gang til oplysninger om bl.a. fartplaner, ledig kapacitet, billetpriser og tilknyt-
tede ydelser for mere end et enkelt luftfartsselskab evt. også med mulighed for
at reservere eller udstede billetter. CRS anvendes af såvel fysiske som internet-
baserede rejsebureauer, men ikke af den enkelte forbruger. Der er for øjeblikket
fire store CRS-selskaber på det europæiske marked, hvoraf tre har hovedsæde i
USA. Kun det europæiske Amadeus er delvis ejet af luftfartsselskaber, nemlig
for i alt 45 pct.s vedkommende af Air France, Lufthansa og Iberia.
Den første adfærdskodeks for CRS i Fællesskabet blev fastlagt i 1989 ved for-
ordning 2299/89, som ændret ved forordningerne 3089/93 og 323/99. Det fo-
religgende forslag skal erstatte den gældende kodeks.
For tyve år siden blev næsten alle billetreservationer foretaget via CRS i rejse-
bureauer. Samtidig var disse CRS næsten alle ejet og kontrolleret af luftfartssel-
skaber (kaldet moderselskaber). Dette skabte særlige risici for misbrug, som
kunne skade konkurrencen blandt luftfartsselskaber, rejsebureauer og CRS-
systemer. Man fandt det derfor nødvendigt at fastlægge en adfærdskodeks med
specifikke regler ud over Fællesskabets generelle konkurrenceregler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0064.png
Siden da har markedsudviklingen imidlertid gjort bestemmelserne stadig mere
uegnede. I EU reserveres således nu ca. 40 pct. af alle flybilletter ad alternative
kanaler, primært af forbrugerne via luftfartsselskabernes telefoner eller direkte
via deres internetsider. Samtidig har de fleste luftfartsselskaber afhændet deres
ejerskab i og kontrol med CRS, og anvendelsen af CRS i andre dele af verden er
blevet afreguleret. Den gældende kodeks’ krav om ligebehandling hæmmer
priskonkurrencen og innovationen på området og fastholder derved reservati-
onsgebyrerne på et unødigt højt niveau.
Med forslaget sigter Kommissionen mod at forenkle adfærdskodeksen betyde-
ligt og at øge konkurrencen mellem CRS-systemleverandørerne, samtidig med
at man vil bevare de grundlæggende beskyttelsesforanstaltninger mod misbrug
af konkurrencemæssig stilling og fortsat vil sikre forbrugerne objektive oplys-
ninger.
Forenklingen af kodeksen skal navnlig styrke markedsdeltagernes forhand-
lingsfrihed. Luftfartsselskaber og CRS-leverandører vil frit kunne forhandle om
de reservationsgebyrer, som opkræves af CRS, og om omfanget af de billetty-
per, der udbydes af luftfartsselskaberne. I den gældende kodeks er der be-
grænsninger på disse områder.
Der vil dog blive opretholdt en række foranstaltninger for at beskytte mod mis-
brug af konkurrencemæssig stilling, navnlig i tilfælde af, at der er tætte forbin-
delser mellem leverandøren af CRS og selve transporttjenesten. Her må Trakta-
tens generelle konkurrenceregler ifølge Kommissionen suppleres med specifik-
ke regler. Blandt disse specifikke regler kan nævnes:
For at sikre rejsebureauernes neutralitet og handlefrihed fastsættes der forbud
mod, at CRS-leverandørerne pålægger eneforhandlingsbetingelser i deres kon-
trakter med bureauerne. Bureauerne må desuden ikke kunne identificeres i de
databånd med informationer om markedsføring, som CRS-selskaberne kan
sælge til luftfartsselskaberne. Sådanne databånd skal i øvrigt stilles til rådighed
på et ikke-diskriminerende grundlag.
For at forhindre, at moderselskaber til et CRS opnår konkurrencefordele i for-
hold til andre luftfartsselskaber, hvis tjenester tilbydes i det pågældende CRS,
forbydes det, at systemleverandørerne reserverer særlige faciliteter til moder-
selskaberne. Desuden skal moderselskabernes interne reservationssystemer
holdes adskilt fra det pågældende CRS.
For at sikre, at forbrugerne (de rejsende) får neutrale oplysninger, og for at
undgå partiskhed til fordel for specifikke luftfartsselskaber forpligtes systemle-
verandørerne til at levere neutrale og ikke-diskriminerende skærmpræsentati-
oner, der bl.a. skal opfylde reglerne i et bilag til forordningsforslaget. Der er her
tale om en forenkling af de indtil nu gældende regler.
Side 64/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0065.png
For at forhindre, at moderselskaber søger at begrænse konkurrencen fra andre
CRS end dets eget, forpligtes moderselskaberne til at forsyne andre CRS med
oplysninger om sine egne transportaktiviteter og til at acceptere reservationer
foretaget via andre CRS.
Desuden skal Kommissionen have mulighed for at sikre ligebehandling af EU’s
luftfartsselskaber med hensyn til CRS i tredjelande.
Endelig fastsættes der bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger,
der skal supplere bestemmelserne i direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, idet en CRS-
systemleverandør betragtes som dataregisteransvarlig.
Adfærdskodeksen gælder for CRS-systemer for lufttransport, men også for
jernbanetransport, som præsenteres i CRS-systemer for lufttransport (kodek-
sen gælder således ikke for edb-reservationssystemer, som alene vedrører jern-
banetransport). Det samme er tilfældet i den gældende kodeks, hvor det imid-
lertid er et problem, at gebyrerne kan være for høje for de relativt billige jern-
banebilletter. Ved i fremtiden at etablere fri prissætning med hensyn til reser-
vationsgebyrerne kan der opstå et incitament for jernbaneselskaber til i højere
grad at udbyde deres ydelser via CRS-systemer for lufttransport og derved blive
bedre eksponeret i rejsebureauerne.
Der fastsættes bestemmelser for Kommissionens sanktionsmuligheder i tilfæl-
de af overtrædelser, herunder bøder til virksomheder, der ikke må være af
strafferetlig art.
Senest fem år efter forordningens ikrafttræden skal Kommissionen udarbejde
en rapport om dens anvendelse, hvori det bl.a. skal overvejes, om der er behov
for at ændre eller ophæve forordningen.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret er forordning (EØF) nr. 2299/89, som ændret ved forord-
ningerne (EØF) nr. 3089/93 og (EF) nr. 323/99. Forslaget består af en forord-
ning, som skal erstatte de gældende bestemmelser.
3. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Banedanmark, Cimber Air, Danish Air
Transport, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, DSB, Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af Rejse-
arrangører i Danmark (RiD), Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Færdsels-
Side 65/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0066.png
styrelsen, Handel, Transport og Service (HTS), Justitsministeriet, Kongelig
Dansk Aeroklub, Konkurrencestyrelsen, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen,
MyTravel Airways, Naviair, SAS, Skatteministeriet, Statens Luftfartsvæsen,
Statsministeriet, Sterling Airways, Sun-Air of Scandinavia, Trafikstyrelsen, 3F,
Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsmini-
steriet.
Cimber Air
ser grundlæggende positivt på forslaget og er enig i, at adfærdsko-
deksen bliver stadig mere uegnet som følge af de ændrede markedsvilkår og fle-
re direkte salgskanaler. Selskabet er også enig i, at en større frihed med hensyn
til prissætning af reservationsgebyrer vil øge incitamentet på CRS-markedet,
idet et luftfartsselskab vil kunne udnytte sin forhandlingsstyrke til at sikre lave-
re distributionsomkostninger. Cimber finder det problematisk, at der fortsat er
et CRS-system, som har tre store luftfartsselskaber som medejere, idet dette vil
kunne få negativ indflydelse på systemets interesse for produktudvikling til
gavn for mindre luftfartsselskaber. Man kunne desuden ønske sig en definition
af, hvad betegnelsen reservationsomkostning dækker over. Endelig mener sel-
skabet, at Kommissionen ved beslutning om bøder for overtrædelser bør skelne
mellem forsætlige og uagtsomme handlinger.
Danmarks Rejsebureau Forening (DRF)
bifalder overordnet en revision og
opdatering af de gældende regler, idet regelsættet altid må sigte på i videst mu-
lig udstrækning at forhindre konkurrenceforvridning inden for Fællesskabet.
Foreningen mener dog ikke, at de nuværende regler nødvendigvis har en så
konkurrencehæmmende virkning, at den modvirker de fordele, som samme
regler giver rejsebureauer og passagerer, der på et stort og uoverskueligt mar-
ked søger overblik, inden de indgår flytransportaftaler. DRF ønsker dog tilføjet
et krav om, at alle luftfartsselskaber skal deltage med samtlige relevante ydelser
i alle CRS for at give bureauer og rejsende fuld adgang til information.
Foreningen ønsker fuld adskillelse mellem luftfartsselskaber og CRS-selskaber,
men indtil da er det vigtigt at fastholde håndfaste regler for luftfartsselskaber,
der ved deltagelse i driften af et CRS har en særlig økonomisk interesse heri;
det vil derfor ikke være nok at definere et moderselskab ved dets "effektive"
kontrol i et givet CRS, men grænsen bør sættes lavere. DRF støtter forslaget om
en fuld anonymisering af rejsebureauerne i de databånd med informationer om
markedsføring, som CRS-selskaber kan sælge til luftfartsselskaberne.
Forbrugerrådet
nævner, at man i sin tid var meget positiv over for gennemfø-
relsen af den oprindelige adfærdskodeks for CRS. Nu er markedssituationen
ændret, og de gældende bestemmelser hæmmer priskonkurrencen. Forbruger-
rådet er derfor enig i, at der bør laves nye regler, og at den foreslåede delvise
deregulering vil være at foretrække, idet denne på samme tid vil øge konkur-
rencen og give beskyttelse mod misbrug af konkurrencemæssig stilling samt
yde en gennemskuelig og fyldestgørende forbrugeroplysning. Man finder, at ik-
ke mindst muligheden for at fremme jernbanetransport i skærmpræsentatio-
Side 66/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0067.png
nerne er vigtig for at sikre forbrugerne oversigt over alternative transportfor-
mer.
SAS
hilser forslaget om en delvis deregulering af CRS-kodeksen velkommen og
lægger vægt på, at der fortsat er særlige konkurrencemæssige bestemmelser for
luftfartsselskaber, der ejer eller kontrollerer CRS-systemer. Definitionen på
disse såkaldte moderselskaber er uændret i forhold til den gældende forord-
ning, men SAS er bekymret for, at Kommissionen vil fortolke den nye forord-
ning anderledes og ikke tage det fulde billede af ejerskab og kontrol med i be-
dømmelsen af potentielle moderselskaber. SAS gør i den forbindelse opmærk-
som på, at også ejerskab af eller kontrol med et CRS' nationale markedsførings-
selskab kan definere moderselskabsstatus i henhold til forordningen.
SAS er kritisk over for forslaget om en forenkling af reglerne, optaget i et bilag,
om hvordan et CRS skal vise flyforbindelser på skærmbilledet. Præsentationen
skal fortsat være neutral og ikke-diskriminerende, men ifølge forslaget fjernes
bl.a. de gældende regler om at begrænse visningen af en konkret flyforbindelse
til to linjer. Herved risikerer man ifølge SAS, at skærmene fyldes med overflø-
dige oplysninger om en og samme flyvning, idet denne vil kunne vises med en
linje for hvert af de måske mange luftfartsselskaber, der måtte sælge sæder på
flyet i kraft af såkaldt code-sharing. Dette forringer overblikket over det fulde
billede af flyforbindelserne mellem de pågældende to byer, og erfaringen viser,
at næsten alt salg i et rejsebureau sker med udgangspunkt i det først præsente-
rede skærmbillede.
4. Forslagets statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative
og miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle eller administrative konse-
kvenser.
Forslaget skønnes at ville bidrage positivt til samfundsøkonomien, idet det må
forventes, at priskonkurrencen og innovationen på området for edb-
reservationssystemer vil blive forstærket med en reduktion af reservationsge-
byrerne mellem rejsebureauer og CRS til følge. Dette vil kunne betyde reduce-
rede flybilletpriser for forbrugerne.
En positiv miljømæssig konsekvens vil kunne være en større anvendelse af
jernbanetransport, idet jernbaneforbindelser med forslaget får større incita-
ment til at lade sig repræsentere i CRS sammen med lufttransport.
5. Nærhedsprincippet
Hvad angår nærhedsprincippet, gør Kommissionen i sin begrundelse for for-
slaget opmærksom på, at forslaget falder ind under Fællesskabets enekompe-
Side 67/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0068.png
tence, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Regeringen er enig
heri.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering er generelt positivt indstillet over for Kommissionens for-
slag, der synes at være en hensigtsmæssig forenkling af det gældende adfærds-
kodeks. Der skønnes stadig at være behov for en vis beskyttelse mod misbrug af
CRS, men regeringen lægger vægt på, at der ifølge forslaget skal ske en vurde-
ring af situationen senest efter fem år.
Et vigtigt element i overvejelserne er, at der fortsat er luftfartsselskaber, der
ejer andele i eller delvis kontrollerer CRS-selskaber, hvilket giver mulighed for
misbrug af konkurrencemæssig stilling. Det vil derfor være fornuftigt fortsat at
have særlige bestemmelser for sådanne luftfartsselskaber (såkaldte modersel-
skaber).
Danmark støtter ligeledes, at der fortsat skal være bestemmelser for, hvordan
oplysninger i CRS-systemerne skal fremstå på edb-skærmen, når rejsebureauer
m.v. søger information om transportforbindelser, og det bør efter dansk opfat-
telse sikres, at bestemmelserne fortsat medvirker til overskuelighed i præsenta-
tionen.
Regeringen finder det positivt, at der med den foreslåede frie prissætning for
reservationsgebyrer i CRS-systemerne ser ud til at kunne blive tale om bedre
eksponering af jernbanetransport i disse systemer, som ellers grundlæggende
er udviklet med henblik på flytransport.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene er overordnet positivt indstillet til forslaget. Der er enighed
om, at der fortsat skal være en regulering af CRS bl.a. af hensyn til mindre ak-
tører blandt luftfartsselskaber og rejsebureauer på markedet, men også enighed
om, at reglerne skal forenkles.
Under forhandlingerne har der bl.a. været tilslutning til at give Kommissionen
bedre mulighed for at kontrollere, at der ikke sker misbrug af dominerende stil-
ling. Der er indsat en bestemmelse om, at luftfartsselskaber, der er på EU’s
"sorte liste", skal være tydeligt markeret på edb-skærmen i rejsebureauet, og
der er kommet mere præcise regler for, hvordan oplysninger om rejsemulighe-
der skal præsenteres på skærmen.
Det ventes, at der på det forestående Rådsmøde vil kunne opnås Generel Ind-
stilling til forslaget.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Side 68/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0069.png
Side 69/80
Europa-Parlamentet skal høres i henhold til Traktatens art. 251. Der foreligger
endnu ikke en udtalelse.
Forslaget har været genstand for en indledende drøftelse i TRAN-komiteen,
hvor der var grundlæggende tilslutning til forslaget om at bevare reguleringen
af CRS i forenklet form. Parlamentet vil muligvis undersøge spørgsmål i for-
bindelse med moder-luftfartsselskabers indflydelse på CRS-systemerne og
spørgsmål om CRS-systemernes salg af information om markedsføring.
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0070.png
Dagsordenpunkt 8: Det fælles luftrum (Single Sky)
KOM (2007) 845
Nyt notat
1. Baggrund og indhold
Meddelelsen er fremlagt 20. december 2007. Dansk sprogversion fore-
lå pr. 14. januar 2008.
Den 10. marts 2004 vedtog Rådet og Europa-Parlamentet en lovgiv-
ningspakke om det fælles europæiske luftrum. Lovgivningspakken in-
deholdt fire dele:
Forordning nr. (EF) 549/2004 om rammerne for oprettelse af
et fælles europæisk luftrum ("rammeforordningen"),
Forordning nr. (EF) 550/2004 om udøvelse af luftfartstjene-
ster i det fælles europæiske luftrum ("luftfartstjenesteforord-
ningen"),
Forordning nr. (EF) 551/2004 om organisation og udnyttelse
af det fælles europæiske luftrum ("luftrumsforordningen") og
Forordning nr. (EF) 552/2004 om interoperabilitet i det fælles
europæiske lufttrafikstyringsnet ("interoperabilitetsforordnin-
gen").
Side 70/80
Ifølge rammeforordningens artikel 12, stk. 2, skal Kommissionen eva-
luere anvendelsen af lovgivningen om det fælles luftrum og periodisk
aflægge rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne skal
indeholde en evaluering af resultaterne af gennemførelsen af lovgiv-
ningen, herunder information om udviklingen i sektoren, i forhold til
de oprindelige mål og fremtidige behov.
Kommissionens meddelelse af 20. december 2007 udgør den første
rapport om gennemførelsen og indeholder Kommissionens vurdering
af behovet for videreudvikling af det fælles luftrum.
I meddelelsen henviser Kommissionen også til en rapport fra en
Gruppe på Højt Plan, som i 2006 fik til opgave at se på den fremtidige
europæiske rammelovgivning om luftfart. Denne gruppe aflagde rap-
port i juli 2007. I bilaget til Kommissionens meddelelse er indeholdt et
sammendrag af denne gruppes rapport.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0071.png
I meddelelsen vurderer Kommissionen, at i de tre år, der er gået siden
ikrafttrædelsen af lovgivningen om det fælles europæiske luftrum, er
en række af de aktiviteter, som der blev skabt retlige rammer for, ble-
vet færdiggjort, mens andre endnu er i gennemførelsesfasen, og nogle
udviser kun beskedne fremskridt. I øvrigt har man under gennemfø-
relsen, og som følge af ændringer i vilkårene, kunnet pege på en række
svage punkter i den nuværende lovgivning.
Kommissionen nævner i meddelelsen følgende resultater, der er opnå-
et vedrørende det fælles europæiske luftrum:
Der er skabt en retlig og institutionel ramme for det fælles luft-
rum.
Der er skabt en adskillelse mellem luftfartstjenester og regule-
ring, og landene har hver oprettet en national tilsynsmyndig-
hed.
Der er vedtaget en forordning om oprettelse af en sikkerheds-
mæssig tilsynsfunktion, som de nationale tilsynsmyndigheder
skal stå for, og som skal supplere de fælles krav.
Der er vedtaget et direktiv om et EF-flyveledercertifikat, som
opstiller fælles krav og uddannelsesbestemmelser, der vil føre
til ensartede kvalifikationskrav og større mobilitet for arbejds-
tagerne.
Der er sikret fuldstændig gennemsigtighed i fastsættelsen af
afgifter for luftfartstjenester, idet Kommissionen har vedtaget
en forordning om en fælles afgiftsordning for luftfartstjene-
ster.
Kommissionen har vedtaget en forordning om fleksibel udnyt-
telse af luftrummet med sigte på at forbedre adgangen til mili-
tærets brug af luftrum og en forordning om luftrumsklassifika-
tion i det øvre luftrum.
Der er taget første skridt med SESAR projektet til at frem-
skynde den teknologiske innovation og dermed sikre tilstræk-
kelig kapacitet.
Der er etableret en effektiv interoperabilitetsmekanisme med
henblik på vedtagelse af gennemførelsesregler og udvikling af
EF-specifikationer for tekniske systemer og den operative an-
vendelse heraf.
Side 71/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0072.png
Kommissionen angiver i meddelelsen følgende forhold vedrørende det
fælles europæiske luftrum, som er under forberedelse:
Evaluering af luftfartstjenesteudøverne i henhold til ramme-
forordningen, som skal skabe et solidt grundlag for den frem-
tidige udvikling af initiativet til det fælles luftrum. Dataind-
samling vil blive påbegyndt i 2008.
Indførelse af kollegial evaluering af de nationale tilsynsmyn-
digheder, så der kan sikres et ensartet sikkerhedsniveau og en
ensartet anvendelse af de fælles krav. Evalueringen vil ske i
2008.
Den første vurdering under den fælles afgiftsordning, der skal
sikre større gennemsigtighed, hvad angår beregning, pålæggel-
se og opkrævning af afgifter for luftfartstjenester, vil finde sted
efter forelæggelsen af de første finansielle data i november
2007.
Skabelsen af en europæisk øvre flyveinformationsregion
(EUIR), luftrumsklassifikation i det nedre luftrum og fælles
principper for ruteføring og sektoropdeling. Kommissionen
vurderer, at man på dette område kun har opnået beskedne
fremskridt, hvorfor Kommissionen undersøger muligheden for
andre løsninger.
Oprettelsen af funktionelle luftrumsblokke, der skal sikre luft-
trafikstyringsnettet maksimal kapacitet og effektivitet. Dette
vurderes af Kommissionen som et nøgleelement for det fælles
luftrum, og der er taget en række initiativer på området, men
fremskridtene er langsomme, og projekternes ambitionsni-
veau, modenhed og nytteværdi er varierende.
Side 72/80
Kommissionen omtaler i sin meddelelse følgende forhold, hvor den
eksisterende lovgivning er for svag:
Miljøområdet med hensyn til drivhusgasser, hvor der med den
gældende lovgivning ses bort fra den rolle, som ATM kan spille
i denne sammenhæng. En forbedring i nettets opbygning, en
mere effektiv udnyttelse af ruterne og nye operationelle syste-
mer skulle kunne mindske flyvetider, brændstofforbrug og
omkostninger mærkbart, med en deraf følgende reduktion i
miljøbelastningen og påvirkningen af klimaet.
Forsinkelsesproblematikken, som på trods af tiltag om øget
kapacitet i luftrummet og nedgang i trafikken efter 11. septem-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0073.png
ber 2001, vil genopstå, hvis de seneste års vækst i trafikken
fortsætter.
Økonomiske aspekter som følge af de enorme stigninger i
brændstofpriserne, som har fået luftfartsindustrien til at skær-
pe omkostningskontrollen, hvorved de økonomisk ineffektive
luftfartstjenester og den ineffektive afvikling af flytrafikken er
blevet vigtige drivkræfter til forandring.
Side 73/80
Kommissionen anfører i sin meddelelse med henvisning til en af kon-
klusionerne i rapporten fra Gruppen på Højt Plan, jf. bilaget til med-
delelsen, at fragmentering er den alvorligste flaskehals for en præsta-
tionsforbedring af det europæiske lufttrafikstyringssystem. Denne fla-
skehals kan kun bringes ud af verden, hvis præstationsrammerne, de
retlige strukturer og en hurtig indførelse af ny teknologi tages op på
EU-plan.
Handlingsstrategien går ud på, at der fokuseres på en præstationsdre-
vet tilgang til løsning af problemerne med det nuværende system, dvs.
ineffektivitetsomkostninger på 3 mia. euro om
Året samt miljøomkostninger.
Kommissionen har i forbindelse med præstationsforbedringer blandt
andet fokus på etableringen af en europæisk netstruktur med en net-
forvalter, funktionelle luftrumsblokke og SESAR-programmet.
Kommissionen anfører endvidere med hensyn til de retlige rammer, at
det indre marked indebærer, at der kun er én lovgivning. Overlapnin-
ger med forskrifter fra andre strukturer må bringes ud af verden. Er
lovgivningen fragmenteret, gør det ansvarsfordelingen uklar og med-
fører unødige omkostninger for myndighederne.
Kommissionen omtaler i forbindelse hermed overvejelser om lovgiv-
ningstiltag vedrørende udvidelse af EASA’s beføjelser til også at omfat-
te lufthavne, luftfartstjenester og lufttrafikstyring, vedrørende økono-
misk og præstationsrelateret regulering, vedrørende SESAR-systemet
og vedrørende den forestående reform af EUROCONTROL, herunder
overdragelse af flyvesikkerhedsregulering til EASA.
På grundlag af denne evaluering af gennemførelsen af det fælles euro-
pæiske luftrum og i tråd med konklusionerne fra præstationsvurde-
ringskommissionen (Performance
Review Commission)
og Gruppen
på Højt Plan, vil Kommissionen i andet kvartal af 2008 fremsætte for-
slag til en 2. lovgivningspakke vedrørende det fælles luftrum, som skal
optimere den første lovgivningspakke, men ikke erstatte denne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0074.png
Kommissionen vil i den forbindelse også fremsætte forslag til lovgiv-
ning om udvidelse af EASA's beføjelser og om SESAR- masterplanen.
Med henblik på vedtagelse af et sæt Rådskonklusioner på Rådsmøde
den 7. – 8. april 2008, har formandskabet fremlagt udkast til sådanne,
som har været behandlet på flere møder i Rådets Transportarbejds-
gruppe. Det fremgår blandt andet heraf, at Rådet:
med tilfredsstillelse bemærker fremskridtet med at implemen-
tere lovgivningen om det fælles luftrum, men erkender behovet
for at tage yderligere skridt til at forbedre præstationen,
opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med anbefa-
lingerne i rapporten fra gruppen på højt plan, at udarbejde en
overordnet systemtilgang i overensstemmelse med ”gate to ga-
te” konceptet for at forøge sikkerhed, for at forbedre ATM og
lufthavnskapacitet og for at øge kost-effektivitet,
understreger, at en sådan EU-præstationsstruktur særligt skal
håndtere de negative effekter af fragmentering og reducere in-
effektiviteten ved flyvning for at optimere den miljømæssige
præstation for luftfarten,
understreger at denne præstationsstruktur må baseres på fæl-
lesskabsmetoder, som respekterer principperne for proportio-
nalitet, subsidiaritet og bedre lovgivning og at undgå dobbel
lovgivning,
understreger værdien af at udvide principperne for det fælles
europæiske luftrum udover EU’s grænser for at kunne fremme
et pan-europæisk ATM-system, og støtter ethvert tiltag til at
forfægte disse principper overfor internationale organisationer.
Side 74/80
2. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
3. Høring
Kommissionens meddelelse har været i høring indtil 15. februar 2008
hos følgende institutioner, virksomheder og organisationer:
AOPA Danmark, DANSAM, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,
Flyvesikringstjenesten, Grønlands Lufthavnsvæsen, Københavns Luft-
havne, Foreningen af Danske Flyrelaterede virksomheder, Danish Air-
line Pilots Association, Flyvebranchens Personale uni-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0075.png
on, Forsvarskommandoen, Havarikommssionen for Civil Luftfart, Bil-
lund Lufthavn, Dansk Industri, Færøernes Landsstyre, Kongelig
Dansk Aeroklub, Scandinavian Airlines System STOOS, HTS Handel,
Transport og Service, Dansk Erhverv; Dansk flyvelederforening.
Der er ikke modtaget nogle bemærkninger til meddelelsen.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og
miljømæssige konsekvenser samt beskyttelsesniveau.
Meddelelsen medfører i sig selv ikke nogen statsfinansielle, samfunds-
økonomiske, administrative, beskyttelsesmæssige og miljømæssige
konsekvenser. Hvis meddelelsen udmøntes i konkrete forslag vil kon-
sekvenserne blive vurderet i grundnotater herom.
5. Nærhedsprincippet
Generelt vurderes etablering af et fælles europæisk luftrum at være i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet fælles koordinering
gennem EU vurderes at medføre væsentlige fordele i form af bl.a. øget
kompabilitet og reducerede flyvetider. Hvis meddelelsen udmøntes i
konkrete forslag, vil konsekvenserne nærhedsprincippet blive vurderet
i nærhedsnotater grundnotater herom.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for etablering af det fælles europæiske luft-
rum. Regeringen hilser det derfor velkomment, at Kommissionen har
udarbejdet en statusrapport om arbejdet med det fælles europæiske
luftrum.
Regeringen er generelt positivt indstillet overfor Kommissionens
meddelelse, herunder Kommissionens planer om fremsættelse af for-
slag om 2. lovgivningspakke vedrørende det fælles luftrum.
Regeringen finder, at det i den forbindelse er væsentligt at fokusere på
realiseringen af det fælles europæiske luftrum og ikke så meget på de
enkelte elementer hertil. Regeringen finder det videre væsentligt, at
man undgår unødige administrative forpligtelser og opgaver.
Endvidere finder regeringen, at det er væsentligt at understrege be-
tydningen af en PAN-europæisk tilgang til det fælles luftrum, dvs. en
tilgang på et bredt europæisk plan.
Side 75/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0076.png
Endelig finder regeringen, at det er vigtigt at fremhæve SESAR’s be-
tydning og herunder ikke mindst industriens bidrag til SESAR-
arbejdet.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkast til Rådets konklusioner vedrørende Kommissionens meddelel-
se har været drøftet i Rådets transportarbejdsgruppe ved en række
møder, og der er i den forbindelse fremsat ændringsforslag fra flere
medlemslande, herunder Danmark.
Det forventes, at sagen vil skulle behandles endnu nogle gange i Rå-
dets transportarbejdsgruppe.
Det må videre forventes, at der på Rådsmødet den 7. april 2008 vedta-
ges et sæt konklusioner.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 76/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0077.png
Dagsordenpunkt 9: En bæredygtig fremtid for almen- og
forretningsflyvning
1. Baggrund og indhold
Kommissionen udsendte den 11. januar 2008 sin meddelelse om en
dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og forretningsflyvning
(KOM (2007) 869). Ifølge denne meddelelse har det indtil nu ikke væ-
ret et behov for at EU-regulere almen- og forretningsflyvning, men
pga. flere forhold – bl.a. udvidelsen af EU´s kompetencer inden for
luftfartssikkerhed og sikring, opgraderingen af det fælles europæiske
luftrum, indførelse af det nye europæiske lufttrafikstyringsstem, for-
ventede kapacitetsproblemer samt betænkeligheder ved lufttrafikkens
miljøpåvirkninger – har EU-aktiviteter også voksende relevans for
denne sektor.
Meddelelsen har følgende anvendelsesområde: 1. alle civile luftfarts-
operationer bortset fra erhvervsmæssig lufttransport og 2. civile luft-
transportoperationer på bestilling og mod vederlag. Denne sektor,
som betegnes almen- og forretningsflyvning, omfatter en stor og for-
skelligartig slags flyvning. Den omfatter aktiviteter fra fritidsflyvning
med luftfartøjer uden motor til forretningsfly og specialiserede luft-
fartstjenester. Op mod 50.00 motordrevne luftfartstøjer anvendes til
almen- og forretningsflyvning i Europa, og til sammenligning findes
der ca. 5.000 luftfartstøjer i den europæiske kommercielle luftfartsflå-
de. Dertil kommer ca. 200.000 luftfartstøjer uden motor, som anven-
des i sport- og fritidssektoren. I 2006 udgjorde almen- og forretnings-
flyvning ca. 9% af samtlige flyvninger. Siden 2003 er flyvninger inden
for dette segment steget næsten dobbelt så hurtigt som resten af luft-
fartstrafikken.
Kommissionen vil med sin meddelelse opfordre alle interesserede par-
ter til at fortsætte dialogen om denne sektors fremtid i Europa. Kom-
missionen vil følge den fremtidige udvikling for at sikre, at alle katego-
rier af luftrumsbrugere får taget hensyn til deres specifikke behov i
forbindelse med den politiske proces. Kommissionen vil lægge særlig
vægt på følgende aktiviteter:
Der opbygges en samling basisdata om den europæiske almen-
og forretningsflyvning
Der ofres særlig opmærksomhed på en korrekt anvendelse af
principperne om proportionalitet og subsidiaritet
Side 77/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0078.png
Der tages hensyn til behovene hos alle luftrums- og infrastruk-
turbrugere i forbindelse med kapacitetsplanlægning og opti-
mering
Nye teknologier fremmes for at fastholde den europæiske in-
dustris konkurrenceevne og udnytte den lokale og regionale
kapacitet på en lønsom måde
Adgangen til fremmede markeder lettes for almen- og forret-
ningsflyvning
Der sikres et bæredygtigt miljø i forbindelse med almen- og
forretningsflyvning
Side 78/80
På denne baggrund foreligger der nu et forslag til rådskonklusioner,
hvori Rådet bl.a.
Byder Kommissionens meddelelse velkommen
Anerkender de sociale og økonomiske fordele ved almen- og
forretningsflyvning
Anerkender, at den europæiske almen- og forretningsflyvning
er en vigtig del af den aeronautiske fabrikationsindustri, og at
denne sektor er stærkt stigende
Anerkender, at almen- og forretningsflyvning består hovedsa-
geligt af små og mellemstore virksomheder, eller almennyttige
organisationer, der afhænger af frivilliges indsat, som har be-
grænsede ressourcer til rådighed til at følge med i ændringer i
de lovgivningsmæssige eller tekniske krav. Der kan imidlertid
ikke gås på kompromis med luftfartssikkerhedskrav.
Understreger behovet for, at almen- og forretningsflyvning
kan få adgang til verdensmarkedet for luftfartstøjer både for
operatører og for producenter
Understreger behovet for at inkludere almen- og forretnings-
flyvning i optimering af den eksisterende kapacitet
Understreger, at almen- og forretningsflyvning trods teknolo-
giske fremskridt påvirker miljøet med støj og udstødningsgas
og behøver at reducere disse miljøpåvirkninger som den øvrige
luftfartsindustri
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0079.png
2. Gældende dansk ret
Ikke relevant
3. Høring
Der er ikke foretaget særskilt høring vedrørende udkastet til rådskon-
klusioner om en dagsorden for en bæredygtig fremtid for almen- og
forretningsflyvning.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige og
andre konsekvenser
Meddelelsen medfører i sig selv ikke nogen statsfinansielle, samfunds-
økonomiske, administrative, beskyttelsesmæssige og miljømæssige
konsekvenser. Hvis meddelelsen udmøntes i konkrete forslag vil kon-
sekvenserne blive vurderet i grundnotater herom. Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark er generelt positiv stillet over for Kommissionens meddelel-
se og for rådskonklusionerne.
Danmark har desuden følgende konkrete bemærkninger til rådskon-
klusionerne:
- Det bør direkte fremgå, at EU vil sikre, at almen- og forretningsflyv-
ning altid overholder ICAO´s krav om luftfartssikkerhed.
- Det bør direkte fremgå, at almen- og forretningsflyvning bør bidrage
med sin andel af løsningen på miljøområdet, ikke mindst for så vidt
angår CO2-emissioner.
Endelig vil Danmark søge at sikre proportionalitet mellem udgifter og
nytte, såfremt Kommissionen stiller forslag om meddelelsens initiativ
om opbygning af en samling basisdata for den europæiske almen- og
forretningsflyvning.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Konklusionsudkastet har været drøftet i Rådets transportarbejdsgrup-
pe et antal gange, og en række delegationer, herunder Danmark, har
fremsat ændringsforslag.
Danmarks ændringsforslag ligger i forlængelse af dansk holdning, som
det fremgår ovenfor.
Side 79/80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
538620_0080.png
Det må forventes, at Rådet skal vedtage konklusionerne på rådsmødet
den 7. april 2008.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
9. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 80/80