Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2862 - Landbrug og fiskeri Bilag 4
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer/MLFN
Den 21. april 2008
FVM 531
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008
1. Tilpasning af torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen fra 2008 til 2011
Rådet vedtog med enstemmighed forslaget om tilbagebetaling af den polske kvoteoverskridelse for
torsk i den østlige del af Østersøen i 2007. Sverige, Danmark og Tyskland understregede, at der ik-
ke måtte ske en gentagelse af situationen i 2007. Sverige og Danmark bad Kommissionen bekræfte-
de, at det polske fiskeri ville blive lukket, hvis der var risiko for en kvoteoverskridelse. Polen for-
sikrede, at man ikke ville tillade en kvoteoverskridelse i 2008. Kommissionen understregede, at Po-
len selv havde forpligtet sig til at lukke fiskeriet – som en sikkerhedsforanstaltning allerede, når 70
% var nået - og bekræftede, at man nøje ville følge udviklingen og at man ville lukke fiskeriet, hvis
det blev nødvendigt.
2. Forslag om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri - IUU
Rådet havde en første drøftelse af forslaget om ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri på bag-
grund af formandskabets tre spørgsmål. Til det første spørgsmål om, i hvilket omfang overtrædelser
af EU-fartøjer i EU-farvand bør være omfattet af forslaget, var en række medlemsstater imod at in-
kludere EU-fartøjer i IUU-forslaget, blandt andet fordi det ville overlappe med kontrolforordningen.
Kommissionen fremhævede i den forbindelse, at det er nødvendigt at omfatte EU-fartøjer af hensyn
til tredjelande, da EU ikke kunne diskriminere tredjelandes fartøjer.
Til det andet spørgsmål om hensigtsmæssigheden af den foreslåede verifikationsprocedure af alle
importerede fiskeprodukter, ønskede flere medlemsstater generelt et mere enkelt forslag særligt i
forhold til systemet med fangstattester og at man baserede sig på allerede eksisterende systemer for
import/eksportkontrol og hygiejnekontrol.
Endelig til det tredje spørgsmål om omfanget af harmonisering af sanktionsbeføjelser, var der ud-
bredt skepsis overfor en harmonisering af sanktioner.
3. Forslag om genopretning af torskebestande
Kommissionen præsenterede forslaget om tilpasningen af genopretningsplanen for torsk. Medlems-
staterne var generelt positive, men visse medlemsstater var skeptiske overfor at inkludere det Kelti-
ske Hav, og en række medlemsstater ønskede at undtage fartøjer, der ikke fiskede efter torsk. Der
var endvidere generel opbakning til princippet om at gå over til en kW-dageordning. Fra dansk side
fandt man det vigtigt, at man fik en ny og mere enkel model for reguleringen af fiskeriindsatsen, og
at man savnede en mekanisme, der på EU-plan sikrede, at man kunne belønne fiskere, der fisker
skånsomt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
548179_0002.png
4. Meddelelse og forslag om beskyttelsen af sårbare marine økosystemer i det åbne hav
Punktet var ikke på dagsordenen.
5. Fiskeriaftale for det sydlige Indiske Ocean
Punktet var ikke på dagsordenen.
6. Forslag om fødevarehygiejne
Punktet var ikke på dagsordenen.
7. Forenklingsforslag på veterinærområdet
Punktet var ikke på dagsordenen.
8. Forslag om overførsel af tobaksstøtte til Fællesskabsfonden for Tobak for 2008 og 2009
Punktet var ikke på dagsordenen.
Under
eventuelt
drøftede Rådet blandet andet kemisk dekontaminering af fersk fjerkrækød, hvor
der var bred enighed om, at det videnskabelige grundlag for Kommissionens eventuelle beslutning
herom skulle være fyldestgørende. Kommissionen redegjorde for status i WTO-forhandlingerne,
hvor der var sket fremskridt på landbrugsområdet med en aftale om følsomme produkter. Der vil
eventuelt blive afholdt en WTO-ministerkonference i midten af maj 2008. En lang række medlems-
stater var fortsat skeptiske overfor forhandlingernes forløb, da disse medlemsstater var bekymrede
for en ubalanceret aftale, hvor europæisk landbrug skulle betale for en samlet aftale. Endelig under
orientering om den kommende FAO-konference om verdensfødevaresikkerhed og udfordringerne i
forbindelse med klimaændringer og bioenergi, fremhævede Frankrig, støttet af flere, vigtigheden af
problemerne med den globale fødevareforsyning, idet man mente, at emnet burde drøftes grundige-
re på det kommende rådsmøde.