Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2864+2865 Almindelige anl. Bilag 4
Offentligt
549459_0001.png
10. Opdatering af EU’s torturretningslinjer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet ventes uden debat at godkende forslaget om opdatering af EU’s torturretningslinjer mod tortur.
2. Baggrund
EU har siden 1999 vedtaget en række retningslinjer for sin menneskerettighedspolitik på en
lang række områder (dødsstraf, menneskerettighedsdialoger, børn i væbnede konflikter,
menneskerettighedsforkæmpere og børns rettigheder). Retningslinjerne angiver, hvilke tiltag
EU, som led i virkeliggørelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil sætte i værk med
henblik på at styrke virkeliggørelsen af de pågældende rettigheder i tredielande. Inden for disse
rammer vedtog EU i 2001 et sæt retningslinjer for bekæmpelsen af tortur.
Det bemærkes, at Danmark siden 2004 i særlig grad har bistået de skiftende formandskaber og
menneskerettighedsarbejdsgruppen med at gennemføre retningslinjerne.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Forslaget indebærer en teknisk opdatering af retningslinjerne, fortrinsvis med henblik på at tage
højde for udviklingen siden deres vedtagelse i 2001. Det er formandskabets tanke at
gennemføre tekniske opdateringer af alle EU’s retningslinjer på menneskerettighedsområdet
med henblik på en samlet ny udgivelse af retningslinjerne op til 60 året for FN’s
Menneskerettighedserklæring den 10. december 2008.
Samtidig foreslås det, at Rådet bekræfter den betydning man tillægger bekæmpelsen af tortur og
gennemførelsen af retningslinjerne, herunder også med finansiel bistand fra Kommissionen.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan godkende forslagene til rådskonklusioner og opdatering af retningslinjerne.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslagene forventes godkendt uden debat.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.