Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2876 - Beskæftigelse m.v. Bilag 6
Offentligt
568023_0001.png
Revideret samlenotat vedr. direktiv om ændring af
direktiv 93/104/EF vedrørende organisering af
arbejdstiden
- Rådsmøde for beskæftigelse og sociale
anliggender den 9. juni 2008
1.
Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 93/104/EF vedrørende organisering af
arbejdstiden
- Politisk enighed
KOM(2005)246
Revideret notat
1. Resumé
Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i
direktivets artikel 22 om den såkaldte opt out-mulighed, dels som en konsekvens af EF-
domstolens to principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet.
Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater for så vidt
angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) – særligt for læger. På
rådsmødet i december 2005 kunne Rådet ikke nå til enighed om forslaget, da
spørgsmålet om opt out fortsat delte vandene, hvorefter det østrigske og siden også det
finske formandskab forgæves søgte at nå til enighed om at ændre direktivet. Der er ikke
fremkommet yderligere forslag siden det finske kompromisforslag fra efteråret 2006,
men Kommissionen bad i første halvår 2007 ved en såkaldt præ-åbningsskrivelse
medlemsstaterne om at redegøre for deres situation i relation til arbejdstidsdirektivet,
og Kommissionen har efterfølgende meldt ud, at man fortsat håber at kunne løse
problemerne uden at skulle åbne sager mod en række lande.
Sagen var sat på dagsordenen på rådsmødet den 5. december 2007 som en del af det
portugisiske formandskabs forsøg på en samlet løsning i forhold til arbejdstids- og
vikardirektivet. Sagen blev taget af dagsordenen, da ikke alle lande kunne støtte en
samlet løsning på det foreliggende grundlag.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af direktiv
2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden (KOM(2004)607).
Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 11. maj 2005. Kommissionen fremlagde på
den baggrund et revideret direktivforslag (KOM(2005)246) den 31. maj 2005. Forslaget
er blevet drøftet på flere rådsmøder, senest i juni 2006, uden at man har kunnet nå til
enighed.
Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til
arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og
forstærket med Jaeger-dommen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Om SIMAP- og Jaeger-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at
rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden, hvilket
betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive
meget vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om
ugen i gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at
kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids
ophør.
Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-bestemmelse i
artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag.
Under det østrigske formandskab blev der gennemført en række uformelle
konsultationer med medlemslandene enkeltvis eller i mindre grupper. Selvom
formandskabet ikke herved øjnede muligheder for et gennembrud i sagen, fremlagde
Østrig et nyt kompromisforslag i maj 2006, som blev behandlet på rådsmødet den 1.
juni. På mødet var det igen spørgsmålet om opt out, som blev den store knast. Der var
til gengæld i princippet enighed om de andre dele af direktivet (dvs. spørgsmålet om
inaktiv rådighedstid og om afvikling af kompenserende hviletid – de problemer, som
domstolens praksis har skabt). Endelig tilvejebragtes der på mødet stort set enighed om
ikke i denne omgang at forholde sig til den strid om direktivfortolkning, som har været
rejst siden Europa-Parlamentets udtalelse – altså om direktivet skal fortolkes som
gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager (jf. nedenfor).
Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober 2006 et kompromisforslag, som
først og fremmest vedrører et kompromis om adgangen til opt out’en, og som hverken
trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til fortolkningsspørgsmålet.
Selvom dette forslag heller ikke kunne samle tilstrækkelig tilslutning, idet der fortsat
ikke kunne opnås enighed om opt out’en, udgør dette forslag udgangspunktet for
fortsættelsen af forhandlingerne.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.
4. Nærhedsprincippet
Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da
der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på baggrund af to domme, der har
givet anledning til betydelige problemer i medlemslandene.
5. Formål og indhold
Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som
netop har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og Jaeger-dommene, for øje.
Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at den ovenfor nævnte ”opt out”
(hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers
arbejde om ugen i gennemsnit) ophører efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne
forlænges af Kommissionen efter ansøgning herom. Endvidere indeholder forslaget en
bestemmelse om at forene arbejds- og familieliv og en betragtning om, at direktivets
minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som defineret i artikel 3, litra a i direktiv
89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets ændringsforslag dukket et nyt
element op i forhandlingerne, som vurderes at kunne påføre medlemslandene
betydelige forpligtelser. Disse elementer gennemgås nedenfor:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
568023_0003.png
1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med mindre
andet bestemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den inaktive
rådighedstid, som i øvrigt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil kunne
fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i de forskellige sektorer. I den forbindelse indføres
nye definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid og arbejdsplads.
2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at udvide referenceperioden for
beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire
måneder op til 12 måneder, idet medlemsstaterne dog skal sikre, at arbejdsgiver i så
fald opfylder visse betingelser. Hidtil har det kun været muligt at udvide
referenceperioden i medfør af kollektiv overenskomst.
3) Det foreslås, at kompenserende hviletid skal afvikles inden for en rimelig frist, der
fastsættes nationalt.
4) ”Opt out”-en foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter implementeringsfristen
for et ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil kunne forlænges af Kommissionen
efter anmodning herom fra en medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og
eventuelt forlænges, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere
end 55 timer i én enkelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst.
5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå
aftaler, der gør det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. I den forbindelse skal
medlemsstaterne sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer medarbejderne om
ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at arbejdsgiverne overvejer anmodninger
fra medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet.
6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den samlede
ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde pr. lønmodtager.
Kommissionen har i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005) søgt at imødekomme
forslaget ved at indsætte en betragtning om, at direktivets forskrifter finder anvendelse
på alle arbejdstagere.
Det finske formandskab fremlagde den 19. oktober 2006 et kompromisforslag, som
hverken trækker i den ene eller den anden retning med hensyn til
fortolkningsspørgsmålet, men først og fremmest vedrører et kompromis om adgangen
til opt out’en. I forhold til fortolkningsspørgsmålet viderefører det finske forslag den
løsning, man fandt på rådsmødet den 1. juni 2006, hvor det overlades til det enkelte
medlemsland, hvordan direktivet skal fortolkes. Ligesom det forudgående østrigske
forslag (omdelt på rådsmødet den 1. juni 2006), indeholder det finske forslag således
ingen betragtningstekst om spørgsmålet. Samtidig løser forslaget på samme vis som
tidligere forslag problemet vedr. de to principielle domme fra EF-Domstolen om inaktiv
rådighedstid og kompenserende hviletid (SIMAP og Jaeger), jf. pkt. 5.1 og 5.3 ovenfor.
Den grundlæggende idé i udspillet er, at en medlemsstat, som ønsker at anvende
adgangen til opt out, samtidig må give afkald på muligheden for at udvide
referenceperioden til 12 måneder i henhold til lov. Det fremgår af en ny artikel, hvor
der gives mulighed for, at medlemsstater, der anvender opt out, vil kunne operere med
en referenceperiode på op til seks måneder i henhold til lov. Da valget mellem opt out
og en etårig referenceperiode i henhold til lov tilsyneladende – som forslaget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
umiddelbart må læses – skal træffes på det nationale niveau og ikke på fx
virksomhedsniveau, er der reelt tale om, at en medlemsstat helt overordnet skal
beslutte, om man foretrækker at tillade enten en højere gennemsnitlig ugentlig
arbejdstid eller betydelige udsving over et år. Det er ikke muligt at gennemføre begge
dele, hvis forslaget vedtages.
Ved anvendelsen af opt out foreslås en såkaldt ”cap”, som begrænser den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 60 timer (med en referenceperiode på 3
måneder). Forslaget rummer også visse andre opstramninger vedr. anvendelsen af opt
out, som kendes fra tidligere forslag.
Endelig indeholder forslaget en revisions- eller evalueringsbestemmelse, der sigter mod
en senere genovervejelse af opt out’en med henblik på gradvist at udfase den.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj
2005 vedtog en række ændringsforslag til Kommissionens oprindelige forslag. En del af
disse ændringsforslag genfindes i Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005.
Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves forslagene
om, at adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at loftet over den
gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til samtlige en lønmodtagers
ansættelsesforhold. Det er eksempler på, at Europa-Parlamentet generelt har lagt mere
vægt på arbejdstagerbeskyttelse og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op
til i Kommissionens oprindelige forslag.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den
forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.
Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behandles i
den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om
hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.
De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er
gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid
mv.
For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr. 630 af
1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på
havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg med
senere ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført regler, der
som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af
dele af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr.
896 af 24. august 2004.
Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver
vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og
bemandingsmæssige forhold i visse brancher.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv vil skulle
indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. En eventuel
udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid
vil kunne gennemføres med hjemmel i § 9, som bemyndiger ministeren til efter
forhandlinger med arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere regler vedrørende
udnyttelse af direktivets undtagelsesmuligheder.
Hvis direktivforslaget vedtages, vil der endvidere skulle foretages ændringer i
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn
mv.
En vedtagelse af bestemmelse om at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv
rådighedstid, vil betyde, at visse gældende danske overenskomster ikke vil kunne
opretholdes.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Hvis forslaget vedtages i den foreliggende form, vurderes det ikke at få konsekvenser
for fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og det samlede arbejdsudbud. Dermed vurderes
forslaget heller ikke at have konsekvenser for samfundsøkonomien og de offentlige
finanser. Gældende overenskomster vil i så fald kunne opretholdes, og det vil endvidere
heller ikke på anden måde være nødvendigt at stramme op i forhold til den regulering,
der gælder i dag.
Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som Kommissionen
tidligere via betragtningstekst har lagt op til, vil i yderste konsekvens kunne have
vidtrækkende konsekvenser for fleksibiliteten på det offentlige såvel som det private
arbejdsmarked med mulig negativ indvirkning på serviceniveau og arbejdsudbud og
dermed for samfundsøkonomien og de offentlige finanser. Det finske formandskab gav
dog udtryk for, at man betragtede fortolkningsspørgsmålet som lukket med den løsning,
man fandt på rådsmødet den 1. juni 2006, hvor man blev enige om, at direktivet ikke
skal forholde sig til spørgsmålet og dermed overlader det til det enkelte medlemsland,
hvordan direktivet skal fortolkes. Ligesom det sidste østrigske forslag (omdelt på
rådsmødet den 1. juni 2006), indeholder det finske forslag således ingen
betragtningstekst om spørgsmålet, og det har heller ikke efterfølgende været bragt til
diskussion.
Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af
arbejdstidsdirektivet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at omfanget
kan angives præcist, kan det slås fast, at det også vil have samfundsøkonomiske
konsekvenser og konsekvenser for de offentlige finanser, f.eks. i forhold til
sundhedssektoren, hvis kompenserende hviletid skal afvikles straks, og hvis inaktiv
rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden. Omfanget af konsekvenserne vil bl.a.
afhænge af, om der indføres opt-out i Danmark, hvis ikke direktivet ændres.
9. Høring
Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i høring i EU-
specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.
Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i udvalget,
hvorfra der indkom følgende høringssvar:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
568023_0006.png
DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad
bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere
konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder ikke
afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i stedet
direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end de
foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at
fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder.
Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor
reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den
overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at
definitionerne af rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for
alle virksomheder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et
beredskab. DA fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred,
hvilket også er årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er det
vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved
afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere
grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater. DA savner endvidere
argumenter i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at
48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed
for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med
reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved
individuel kontrakt.
FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen af
referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn til
regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige
hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.
FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angiveligt
forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give mulighed
for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag er mulighed
for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at
det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang
periode. I relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid
finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og familieliv. Endelig finder
FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel aftale at fravige reglen om
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en forringelse af lønmodtagernes
vilkår på det danske arbejdsmarked.
AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser
arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske
overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige
arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive
aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af
Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye
arbejdstidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig
usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
568023_0007.png
minimum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng,
herunder hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv
vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC, at
fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne ske på
basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompenserende
hviletid meget uheldigt, da det vil kunne medføre urimeligt lange og helbredstruende
arbejdsperioder for lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå,
da referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold til ”opt
out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at stramme op på anvendelsen
heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter AC’s opfattelse sættes
arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de beskyttelsesforanstaltninger, direktivet
opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges
bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende ”opt out”-en er iagttaget.
Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen i et
arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og
sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i
overensstemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om
kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som
minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og
om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt
kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.
KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de
nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfordrer
til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at
dominere den danske holdning til forslaget.
LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte
retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammenhæng
mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis det
skulle være muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det ikke
kunne ske uden hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden
for at udskyde afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan
forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget
lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at
referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal kunne
udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmarkedets parter, da
en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive overenskomster. Dog
finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring referenceperioden er
hensigtsmæssige. Efter LO’s opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning
af ”opt out’en” frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således
uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det
europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en” heller ikke vil
blive udnyttet i Danmark fremover.
Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et
konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen
skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale
døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er helt
essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
568023_0008.png
for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt
Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at
forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i
arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis vakante
stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes
Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også det vil
bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en
stramning af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af
Kommissionens øvrige ændringsforslag.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere (SALA) finder det godt, at direktivet
lægger op til en regulering af inaktiv rådighedstid. SALA finder det endvidere vigtigt,
at der er mulighed for en 12 måneders referenceperiode i direktivet. SALA tager dog
afstand fra, at der ikke skabes en endelig afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt reglerne
gælder pr. lønmodtager eller pr. kontrakt. SALA finder, at der bør arbejdes for, at
reglerne gælder pr. kontrakt, og at dette spørgsmål bør afklares i forbindelse med
forhandlingerne om direktivet. Såfremt reglerne gælder pr. lønmodtager, finder SALA,
at det vil have en afgørende negativ indflydelse på fleksibiliteten på det danske
arbejdsmarked.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Efter en periode med bilaterale sonderinger offentliggjorde det slovenske formandskab
den 23. maj 2008 et ændret forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet, som kan ses som
et forsøg på at tilvejebringe en samlet løsning omkring vikar- og arbejdstidsdirektivet.
Da forslaget vurderes at imødekomme de grundlæggende danske ønsker til et ændret
arbejdstidsdirektiv, vil forslaget efter regeringens opfattelse kunne støttes fra dansk
side, idet regeringen dog vil arbejde for, at der ændres i forslagets tekst om
sammenhængen mellem arbejds- og familieliv i retning af teksten herom i tidligere
forslag, hvorefter medlemsstaterne skulle tilskynde arbejdsmarkedets parter til at søge
at forbedre denne sammenhæng.
For så vidt angår spørgsmålet om opt out, vil regeringen opfordre til, at der udvises den
nødvendige fleksibilitet i forhandlingerne, så uenighed på dette punkt ikke blokerer for
en samlet løsning.
Det vurderes, at forslagets formulering om ’en rimelig frist’ for afholdelse af
kompenserende hviletid må give tilstrækkelig sikkerhed for, at det ikke vil være
nødvendigt at gribe ind i gældende overenskomster. I den forbindelse kan det anføres,
at EF-domstolen i Jaeger-dommen fastslog, at kompenserende hviletid skulle afvikles
straks.
Det britiske formandskab fremlagde på rådsmødet den 8. december 2005 et
kompromisforslag, som umiddelbart vurderet dels ville indebære en lovliggørelse af
gældende danske overenskomster, og dels ville fastholde den nuværende fortolkning af
direktivet i forhold til spørgsmålet om pr. lønmodtager/pr. kontrakt. Forslaget kunne
derfor støttes fra dansk side, men et flertal var imod af forskellige årsager, og forslaget
faldt. Det østrigske formandskab fremlagde sit kompromisforslag forud for rådsmødet
den 1. juni 2006, som kunne støttes fra dansk side, da det ikke trak i retning af en pr.
lønmodtager-fortolkning, men uenigheden om opt out’ens fremtid forhindrede igen
enighed om en løsning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
568023_0009.png
På rådsmødet den 1. juni 2006 var der lang debat om direktivforslaget, dog uden at der
kunne nås enighed om opt out’en. For Danmark var et vigtigt udfald af diskussionen
imidlertid, at det nu syntes at være alment anerkendt, at det overlades til det enkelte
medlemsland, hvorvidt direktivet fortolkes i forhold til pr. lønmodtager eller pr.
kontrakt. Der indgik derfor i formandskabets sidste forslag til tekst (omdelt på
rådsmødet den 1. juni 2006) ikke længere nogen betragtningstekst herom. På den
baggrund vurderes det danske problem vedr. fortolkningsspørgsmålet at være løst.
Fra regeringens side har man siden i forbindelse med bilaterale kontakter på
ministerniveau og ved uformelle konsultationer med efterfølgende formandskaber og
andre medlemslande arbejdet for, at man når et kompromis, herunder med
udgangspunkt i de tidligere fremsatte kompromisforslag, som Danmark kunne støtte.
Det vil fra dansk side være et problem, hvis striden om direktivfortolkningen (pr.
kontrakt eller pr. lønmodtager) igen tages op. Imidlertid vurderes det, at en ny dom fra
EF-domstolen (C-484/04) giver støtte til det danske synspunkt om en fortolkning pr.
kontrakt. På den baggrund finder regeringen, at det finske kompromisforslag fortsat
udgør et fornuftigt grundlag for vedtagelse af en fælles holdning i rådet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. Én gruppe
medlemsstater har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen til opt out. En
anden gruppe har ønsket at bibeholde adgangen til opt out og har lagt vægt på
fleksibilitet, mens en tredje gruppe har placeret sig imellem de to andre.
Det slovenske formandskab har signaleret, at man på rådsmødet den 9. juni 2008 vil
forsøge at få opbakning til en samlet løsning, der tager udgangspunkt i det fremlagte
kompromisforslag og som samtidig indebærer en beslutning vedrørende vikardirektivet.
Mange lande har udtrykt interesse for en sådan samlet løsning, men det er på
nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, om der kan opnås enighed derom.
En væsentlig ændring i forhandlingssituationen i forhold til tidligere består dog i, at der
i UK i maj 2008 blev indgået en aftale mellem relevante aktører på arbejdsmarkedet
vedrørende ligebehandling af vikarer, og på den baggrund forventes UK at være mere
villige til at støtte vedtagelsen af et vikardirektiv som led i en samlet løsning. Det er
nærliggende, at UK vil søge at få mest mulig fleksibilitet ind i arbejdstidsdirektivet i
forbindelse med en eventuel accept af vikardirektivforslaget, og dette vil fx kunne ske
ved at forhøje den såkaldte ”cap” i opt out-bestemmelsen.
13. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens oprindelige ændringsforslag har været forelagt Folketingets
Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et
flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for Rådsmødet
den 3. marts 2005. Regeringen forelagde igen et forhandlingsoplæg i sagen for
Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 2. juni 2005, hvor et flertal var
imod regeringens forhandlingsoplæg. Regeringen forelagde på baggrund af
Kommissionen reviderede ændringsforslag af 31. maj 2005 et forhandlingsoplæg for
Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005, hvor der ikke var et flertal imod
regeringens oplæg. Endelig har sagen været forelagt til orientering for Folketingets
Europaudvalg forud for rådsmøderne den 8. december 2005 og 1. juni 2006 og den 7.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
november 2006. Senest har forslaget været forelagt Europaudvalget til orientering forud
for rådsmødet den 5. og 6. december 2007.