PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2873 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

20. maj 2008

Det Internationale

Kontor

2008-3061/1-0041

CDH44257

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og For-

svarsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg

på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og

af Schweiz den 5.-6. juni 2008.

Side:

6-13

Dagsordenspunkt 1

14-19

Dagsordenspunkt 2

20-43

Dagsordenspunkt 3

44-55

Dagsordenspunkt 4

E-justice

- Status og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets for-

ordning (EF) nr. 2252/2004 om stan-

darder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikationer i pas og

rejsedokumenter, som medlemsstater-

ne udsteder

- Politisk enighed

KOM(2007)0619

EU-kommissionens forslag til Rådets

forordning om kompetence, gældende

lov, anerkendelse af retsafgørelser og

om samarbejde vedrørende under-

holdspligt

- Politisk enighed om visse spørgsmål

KOM(2005)0649

EU-kommissionens forslag til Rådets

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

56-67

Dagsordenspunkt 5

forordning om ændring af forordning

(EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lov-

valgsregler i ægteskabssager (ROM

III)

- Politisk drøftelse

KOM(2006)0399

Rådets rammeafgørelse om styrkelse

af personers proceduremæssige ret-

tigheder, om fremme af anvendelsen

af princippet om gensidig anerkendel-

se i forbindelse med afgørelser afsagt,

uden at den pågældende selv var til

stede under retssagen, og om ændring

af:

rammeafgørelse 2002/584/RIA

om den europæiske arrestordre og

om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne

rammeafgørelse 2005/214/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på bøde-

straffe

rammeafgørelse 2006/783/RIA

om anvendelse af princippet om

gensidig anerkendelse på afgørel-

ser om konfiskation

rammeafgørelse 2008/…/RIA om

anvendelse af princippet om gen-

sidig anerkendelse på domme i

straffesager om idømmelse af fri-

hedsstraf eller frihedsberøvende

foranstaltninger med henblik på

fuldbyrdelse i Den Europæiske

Union

rammeafgørelse 2008/…/RIA om

anvendelse af princippet om gen-

sidig anerkendelse på domme og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

68-81

Dagsordenspunkt 6

afgørelser om prøvetid med hen-

blik på tilsyn med tilsynsforan-

staltninger og alternative sanktio-

ner

- Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Udkast til rådets afgørelse om styrkel-

se af Eurojust og om ændring af afgø-

relse 2002/187/RIA af 28. februar

2002 om oprettelse af Eurojust for at

styrke bekæmpelsen af grov kriminali-

tet, som ændret ved Rådets afgørelse

2003/659/RIA

- Generel indstilling vedrørende visse spørgs-

mål

KOM dokument foreligger ikke

Rapport om gennemførelse af strate-

gien for den eksterne dimension af

RIA-samarbejdet

- Orientering

KOM dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 8

Status for EU’s indsats mod terroris-

87-91

- Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

92-119

Dagsordenspunkt 9

Rådets rammeafgørelse om anvendel-

se af passagerlister (PNR-oplysninger)

med henblik på retshåndhævelse

- Orientering om status for forhandlingerne

KOM(2007)0654

120-129

Dagsordenspunkt 10

Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig beskyttelse af mil-

jøet

- Information om førstebehandlingsaftale

KOM(2007)0051

130-136

Dagsordenspunkt 11

Europa-parlamentets og Rådets direk-

tiv ændring af direktiv 2005/35/EF

om forurening fra skibe og om indfø-

82-86

Dagsordenspunkt 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relsen af sanktioner for overtrædelser

- Orientering om status for forhandlingerne

KOM(2008)0134

137-144

Dagsordenspunkt 12

SIS II og kommunikationsnetværket:

Status, detaljeret tidsplan for SIS II og

udkast til retsakter om overgangen fra

SIS 1+ til SIS II

a) Status for SIS II

- Orientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

b) Status for kommunikationsnetvær-

ket

- Orientering

KOM-dokument foreligger ikke

c) Kommissionens tidsplan for pro-

jektet

- Godkendelse

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

d) Udkast til retsakter om overgangen

fra SIS 1+ til SIS II

- Orientering

KOM(2008)0196 og KOM(2008)0197

145-148

Dagsordenspunkt 13

Bilag til rådsafgørelse om gennemfø-

relse af Prüm-afgørelsen

- Generel indstilling

KOM-dokument foreligger ikke

149-166

Dagsordenspunkt 14

Rådsdirektiv om indkredsning og klas-

sificering af europæisk kritisk infra-

struktur og vurdering af behovet for

at beskytte den "EPCIP-direktivet" af

12. december 2006

- Vedtagelse

A-punkt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2006)0787

167-169

Dagsordenspunkt 15

Samarbejdsaftale mellem Eurojust og

Schweiz

- Godkendelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

170-172

Dagsordenspunkt 16

Samarbejdsaftale mellem Eurojust og

OLAF

- Godkendelse

A-punkt

KOM-dokument findes ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: E-justice

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resume:

På rådsmødet den 12.-13. juni 2007 blev det under tysk formandskab be-

sluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at

fremme ”E-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommuni-

kation og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemssta-

terne. Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etab-

lering af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet. E-justice-

portalen skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder

for at anvende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager -

f.eks. gennem etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne

gøre brugere i stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters regi-

stre samtidig. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for græn-

seoverskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse af

videokonferenceudstyr. E-justice-arbejdsgruppen har til brug for råds-

mødet afgivet en rapport, der redegør for arbejdet i gruppen indtil nu, og

som foreslår en række prioriteter for gruppens arbejde i andet halvår af

2008. Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for arbejdet

med e-justice, som ind til videre er baseret på frivillighed og fremme af

”best practice” og standarder. Arbejdsgruppens rapport vurderes ikke (i

sig selv) at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Fra dansk side agter man at tage arbejdsgruppens rapport til

efterretning og støtte prioriteterne for arbejdsgruppens arbejde i andet

halvår 2008.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-

disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-

hederne for en samlet indsats på området.

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

et af det tyske formandskab udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for

RIA-området kan forbedre brugen af e-justice. På mødet var der bred op-

bakning fra medlemsstaterne til at fremme arbejdet med e-justice på

tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række rådskonklu-

sioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent arbejdsgruppe i

rådsregi

(e-justice-arbejdsgruppen),

der skal udgøre et koordinerende

forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- og

kommunikationsteknologien.

Formandskabet var i dagene 2.-4. september 2007 værter for en konfe-

rence om E-justice i Lissabon. Endelig har E-justice været diskuteret på

det uformelle rådsmøde i Lissabon den 1. og 2. oktober 2007.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet den 6.-7. december 2007.

E-justice-arbejdsgruppen havde til brug for mødet afgivet en rapport til

Rådet med angivelse af en række prioriteter for arbejdet i første halvår af

2008. Rådet opfordrede arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-

justice i overensstemmelse med de i rapporten anførte prioriteringer.

Arbejdsgruppen skulle ifølge rapporten i første halvår 2008 bl.a. færdig-

gøre et pilotprojekt med en foreløbig portal, der skal indeholde eksem-

pler på fællessøgefunktioner med deltagelse af udvalgte medlemslande.

Arbejdsgruppen ville herudover fortsætte diskussionerne om den tekniske

ramme, herunder om interoperabilitet og standardisering af kommunika-

tionsmidlerne og om fuld sikring af e-justice-systemet.

Det kan yderligere nævnes, at e-justice også er blevet drøftet på et ufor-

melt rådsmøde den 24.-26. januar 2008 under slovensk formandskab,

hvor emner som udarbejdelse af en tidsplan for arbejdet, koordination og

vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af

projektet blev drøftet.

Endelig kan det nævnes, at Kommissionen har tilkendegivet, at man in-

den juni vil afgive en meddelelse om e-justice. Meddelelsen har til formål

at udforme en global strategi for Kommissionen vedrørende e-Justice,

som på et bredere plan forholder sig til eksisterende og planlagte fælles-

skabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elektronisk betalings-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

påkravsprocedure. Et væsentligt aspekt er også at træffe afgørelse om

planerne vedrørende et portalnetværk på europæisk plan.

Indhold

Rådet besluttede som nævnt på rådsmødet den 12.-13. juni 2007, at der

skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik på at oprette et

decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang til de eksisteren-

de eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på fællesskabs-

plan.

Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammerne for det

fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

– At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig

karakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der

har kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

– at der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der

giver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske syste-

mer på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det

måtte være relevant, internationalt plan.

Ifølge konklusionerne

fra rådsmødet i juni 2007

skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

– Oprettelse af

den europæiske platform (e-justice-portalen).

– Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår

strafferegistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsre-

gistre og tingbøger.

– Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for

det europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forord-

ning (EF) nr. 1896/2006.

– Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videotekno-

logi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herun-

der særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev

senere

drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med E-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem.

Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give

adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver in-

den for det europæiske retlige område.

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,

der er nedsat i rådsregi

på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet den

12.-13. juni 2007.

Arbejdsgruppen har

indtil videre

navnlig koncentreret sig om arbejdet

med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-

portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og

muligvis

i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre

i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-

og matrikelregistre, insolvensregistre mv.

Der arbejdes således hen

imod, at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte

fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elek-

tronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre

samtidig via e-justice-portalen.

Arbejdsgruppen har senest udarbejdet en portal-prototype, der giver

brugerne mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insol-

vensregistre. Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for

offentligheden. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskute-

ret forskellige aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder bru-

geridentifikation og autentifikation. Diskussionen af disse emner er end-

nu på et indledende stadie, og arbejdsgruppen har til hensigt at koordi-

nere disse diskussioner med Kommissionen, der arbejder på lignende

spørgsmål i forbindelse med det såkaldte IDABC-projekt.

Med hensyn til indholdet på portalen har arbejdsgruppen

evalueret en

række eksisterende

internettjenester,

der indeholder fælles europæiske

registre

(såsom f.eks. Det Europæiske Virksomhedsregister),

eller

tjene-

ster,

der har fælles søgefunktion for flere forskellige nationale registre.

Evalueringen af disse eksisterende ordninger er stort set afsluttet. Det er

dog hensigten, at arbejdet med evalueringen af eksisterende tjenester

skal forsætte og skal tage sigte på at vurdere, om disse eksisterende tje-

nester kan (og vil) være en del af e-justice-projektet. Alternativt kunne

der i stedet blot henvises til disse tjenester (gennem etablering af hyper-

links på portalen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere

medlemsstater har

herudover

etableret forskellige multi- eller bila-

terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-

vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes

registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i

justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egne-

de, vil de eventuelt kunne integreres i portalen.

Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, sær-

ligt videokonferencer,

har

e-justice-arbejdsgruppen

nedsat en undergrup-

pe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal un-

dersøge mulighederne for at skabe

de tekniske og indholdsmæssige ram-

mer

for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer

eventuelt

via

e-justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at finde

tekniske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmåden ved

afholdelse af videokonferencer.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ser positivt

på det igangværende samarbejde om at lette den grænseoverskridende

brug af videokonferencefaciliteter i EU. De udarbejdede udkast til ret-

ningslinjer og policy-overvejelser om brugen af videoudstyr virker efter

Domstolsstyrelsens opfattelse spændende og lovende, men styrelsen kan

ikke udtale sig nærmere herom før dokumenterne har været i høring in-

ternt ved Danmarks Domstole. I takt med at videokonferencefaciliteter

bliver implementeret ved de danske retter vil Domstolsstyrelsen se posi-

tivt på mulighederne for at deltage i et tættere operationelt samarbejde

med andre medlemsstater om afholdelse af videokonferencer over græn-

serne.

E-justice-arbejdsgruppen

har til brug for rådsmødet den

5.-6. juni 2008

afgivet en statusrapport, der beskriver arbejdsgruppens arbejde og opli-

ster

fem

områder, der vil blive prioriteret under

fransk

formandskab i

an-

det

halvår af 2008.

Fokusområderne i

andet

halvår af 2008 under

fransk

formandskab vil

således

bl.a.

være, at

–

forsætte diskussionerne om indholdet i e-justice-portalen, herun-

der navnlig vedrørende oplysninger om retshjælp, sprog, auto-

matiske oversættelser,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

–

forsætte arbejdet med udbygning af portalprototypen med andre

registre end insolvensregistre, herunder virksomhedsregistre,

matrikel- og tinglysningsregistre,

–

påbegynde arbejdet med at skabe de tekniske rammer for brug af

elektronisk kommunikation i relation til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om

indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure,

–

arbejde videre med at

skabe rammerne for grænseoverskridende

videokonferencer, eventuelt gennem portalen, og

–

forsætte diskussionerne om forskellige aspekter af sikkerheden

omkring E-justice-portalen med inddragelse af Kommissionens

IDABC-projekt.

Rådet opfordres i rapporten til at tage beskrivelsen af det udførte arbejde

samt forslaget til prioritering til efterretning på rådsmødet

5.-6. juni

2008.

Herudover lægger formandskabet op til, at der på rådsmødet skal

udveksles synspunkter om

det fremtidige arbejde

med

e-justice.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Arbejdsgruppens rapport vurderes ikke (i sig selv) at ville have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Gældende ret

Sagen giver

endnu

ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Høring

Formandskabet har på et møde i arbejdsgruppen den 18. september 2007

fremlagt et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

Nærhedsprincippet

Sagen ses ikke på nuværende tidspunkt at rejse spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv overfor, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet

fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse

med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være

forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale

løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv

kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker

at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet

forbereder dog i øjeblikket en udtalelse om e-justice på eget initiativ.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den

20. maj 2008.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har tidligere været forelagt på et møde i Folketingets Europaud-

valg den 8. juni 2007 og et notat

er oversendt til

Folketingets Retsudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den 1. juni 2007.

Et samlenotat vedrørende bl.a. e-justice blev oversendt den 22. november

2007 til brug ved Folketingets Europaudvalgs møde den 30. november

2007 forud for rådsmødet (RIA) 6.-7. december 2007. Samlenotatet blev

ligeledes sendt samme dato til Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for

sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas og rejsedo-

kumenter, som medlemsstaterne udsteder (KOM (2007) 0619 ende-

lig)



Nyt notat

Resumé

Den 18. oktober 2007 har Kommissionen fremsat forslag til ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedsele-

menter og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som

medlemsstaterne udsteder (pasforordningen). Forslaget har til formål at

undtage børn under seks år og personer, for hvilke det er fysisk umuligt

at afgive fingeraftryk, fra det absolutte krav i pasforordningen om afgi-

velse af fingeraftryk til brug for udstedelse af pas. Som en yderligere sik-

kerhedsforanstaltning og for at sikre ekstra beskyttelse mod handel med

børn foreslås princippet om ”en person - et pas” endvidere indført. For-

slaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 med henblik på politisk

enighed og Rådets efterfølgende vedtagelse heraf på et snarligt kommen-

de rådsmøde.

Da retsgrundlaget for forslaget er EF-Traktatens artikel 62, nr. 2, litra a,

deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Danmarks stil-

ling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke i vedta-

gelsen af forslaget.

Forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal

derfor, jf. Protokollen om Danmarks stilling, inden seks måneder efter

vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-

ordningen i dansk ret.

Forslaget rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Forslaget

har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske

konsekvenser. En tilslutning til forslaget på mellemstatsligt grundlag

skønnes heller ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller stats-

finansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser af betydning. Dan-



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mark er positiv over for forslaget og vil tage en vedtagelse af forordnin-

gen til efterretning.

1. Baggrund

Rådet vedtog den 13. december 2004 forordning (EF) nr. 2252/2004 om

standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas

og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (pasforordningen).

Danmark deltog i medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling

ikke i vedtagelsen af pasforordningen, der således ikke umiddelbart var

bindende for eller fandt anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende

retlige og indre anliggender). Danmark har dog efterfølgende ved brev af

6. juni 2005 meddelt, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om

Danmarks stilling har truffet afgørelse om at gennemføre pasforordnin-

gen i dansk ret.

Pasforordningen fastlægger standarder for sikkerhedselementer og bio-

metriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne

udsteder, og indfører bl.a. en generel pligt til at lagre pasindehaverens

fingeraftryk på en kontaktløs chip i passet. EU-landene skal påbegynde

udstedelsen af pas med fingeraftryk senest den 28. juni 2009.

Kommissionen har som baggrund for forslaget til ændring af pasforord-

ningen anført, at der har vist sig behov for visse undtagelser for pligten til

optagelse af fingeraftryk. Dette gælder børn under seks år og personer,

hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk. Det har således vist sig,

at fingeraftryk fra børn under seks år ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet

til, at man kan foretage en såkaldt en-til-en-identitetskontrol, og at børns

fingeraftryk undergår så store forandringer, at et lagret fingeraftryk kun

vanskeligt vil kunne benyttes til kontrol i hele passets gyldighedsperiode.

Det er Kommissionens opfattelse, at det er vigtigt at harmonisere undta-

gelserne fra pligten til at afgive fingeraftryk for at bibeholde fælles sik-

kerhedsstandarder.

På denne baggrund foreslår Kommissionen, at pasforordningen ændres,

så der indføres harmoniserede undtagelser fra pligten til at afgive finger-

aftryk, så børn under seks år og personer, hvor det er fysisk umuligt at

optage fingeraftryk, fritages fra pligten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning og for at sikre børn ekstra

beskyttelse foreslår Kommissionen endvidere indførelse af princippet om

”en person – et pas”. Dette princip, som også anbefales af Organisationen

for International Civil Luftfart (ICAO), skal sikre, at passet og de biome-

triske oplysninger kun er knyttet til indehaveren af passet. Ved pas, der

også omfatter indehaverens børn, men alene har noteret børnenes navne

og ikke også indeholder fotografier, er det således kun forælderens – og

ikke også børnenes – biometriske oplysninger, der lagres på chippen.

Børnenes identitet kan derfor ikke kontrolleres på pålidelig vis, hvilket

bl.a. kan lette børnehandel. Indførelsen af princippet om ”en person – et

pas” imødegår dette.

Forslaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 med henblik på politisk

enighed og Rådets efterfølgende vedtagelse på et snarligt kommende

rådsmøde.

2. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens ar-

tikel 62, nr. 2, litra a, hvorefter Rådet vedtager foranstaltninger vedrøren-

de passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges stan-

darder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelse af

personkontrol ved disse grænser. Forslaget behandles efter proceduren i

traktatens artikel 251.

I medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling deltager Dan-

mark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold

til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit bindende for

eller finder anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende retlige og in-

dre anliggender).

Da forslaget er en retsakt, som sigter mod at udbygge Schengen-reglerne

efter EF-traktatens afsnit IV, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i

Protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre Rådets afgørelse i sin nationale lov-

givning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en fol-

keretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at pasforordningen er vedtaget af Fællesska-

bet, der således også har kompetence til at foretage en harmonisering af

undtagelserne fra kravet om afgivelse af fingeraftryk.

Fra dansk side vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

4. Indhold

Pasforordningen, der fastlægger standarder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemssta-

terne udsteder, indebærer en generel pligt for pasansøgere til at afgive

fingeraftryk, som skal lagres på en kontaktløs chip i passet.

Formålet med ændringsforslaget er dels at indføre undtagelser fra pligten

til at afgive fingeraftryk, dels at indføre princippet om ”en person – et

pas”, så enhver skal have sit eget pas.

Der lægges efter formandskabets seneste kompromisforslag op til at und-

tage børn under seks år og personer, for hvilke det

permanent

er fysisk

umuligt at afgive fingeraftryk, fra pligten til at afgive fingeraftryk. Med-

lemsstaterne indrømmes dog mulighed for i national ret at bestemme, at

også børn under seks år skal afgive fingeraftryk.

For så vidt angår personer, for hvilke det kun

midlertidigt

er fysisk umu-

ligt at afgive fingeraftryk, lægger forslaget op til, at medlemsstaterne en-

ten udsteder et pas uden fingeraftryk eller udsteder et midlertidigt pas på

baggrund af nationale regler med en gyldighed på indtil 12 måneder.

Endelig indebærer forslaget indførelse af princippet om ”en person – et

pas”, således at passet og de biometriske oplysninger kun er knyttet til

indehaveren af passet. Der foreslås en overgangsperiode på tre år fra for-

slagets vedtagelse, så børn, der er optaget i forældres eller andre voksnes

pas, først herefter skal have deres eget pas. Det er i den forbindelse ikke

påkrævet, at også den voksne får et nyt pas.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Gældende dansk ret

Efter pasbekendtgørelsens

§ 5, stk. 2, udfærdiges pas på pasblanketter,

der er godkendt hertil af Rigspolitiet. Passet omfatter en persondataside

og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige

oplysninger om pasindehaveren.

Der optages ikke fingeraftryk i danske pas på nuværende tidspunkt, men i

medfør af pasforordningens artikel 6, litra b, skal medlemsstaterne opta-

ge fingeraftryk i pas senest den 28. juni 2009.

Princippet om ”en person – et pas” er allerede gennemført i dansk ret,

idet muligheden for at optage børn i forældres eller andre voksnes pas

blev afskaffet den 1. oktober 2004 ved bekendtgørelse nr. 958 af 21. sep-

tember 2004 om pas m.v., som nu er erstattet af bekendtgørelse nr. 1003

af 6. oktober 2006 (pasbekendtgørelsen). Børn under 15 år kan dog fort-

sat udrejse af landet og indrejse hertil uden at være i besiddelse af eget

pas, hvis de inden den 1. oktober 2004 er optaget i en anden persons (ty-

pisk en forælders) pas og rejser sammen med denne person, jf. pasbe-

kendtgørelsens § 2, stk. 2.

Da pas til personer over 18 år udstedes med en gyldighedstid på 10 år, jf.

pasbekendtgørelsens § 26, stk. 1, vil der til og med år 2014 findes gyldi-

ge pas, hvori der er optaget børn.

6. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen,

der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige, statsfinansielle

eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, idet forordningen

ikke får virkning her i landet.

Danmark vil dog efterfølgende på mellemstatsligt grundlag kunne tilslut-

te sig forordningen, idet den vedrører en udbygning af Schengen-

reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling.

Bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-

nes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det skal dog bemærkes, at en tilslutning til forordningen vil betyde, at

der skal foretages en ændring af pasbekendtgørelsens § 2, stk. 2, om

børns mulighed for at rejse uden eget pas, hvis de inden den 1. oktober

2004 er optaget i f.eks. en forælders pas, jf. nærmere herom punkt 5

ovenfor. Dette skyldes, at forordningen indebærer, at enhver – også børn

– senest tre år efter forordningens vedtagelse skal have deres eget pas, og

at alle danske pas, hvori der er optaget børn, først vil være udløbet den 1.

oktober 2014.

En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-

nes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

af betydning.

7. Høring

Justitsministeriet har sendt forslaget til høring hos Rigspolitiet, der ikke

har haft bemærkninger til forslaget.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget har været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-

Parlamentet er endnu ikke fremkommet med en udtalelse i sagen.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Ændringsforslaget til pasforordningen har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser

og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)649)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Forslaget til forordning indeholder regler om behandlingen af grænse-

overskridende sager om underholdspligt i familieforhold, især om inter-

national kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser, fælles procedureregler og samarbejde.

Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-

drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat. Forordningen giver mulighed for en

betydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseover-

skridende situationer end de gældende instrumenter.

Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-traktatens artikel

67, stk. 2.

I opfordring af 15. december 2005

til Rådet foreslås reglerne om vedta-

gelse af retsakter om underholdspligt ændret, således at de ikke skal ved-

tages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, men med

kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

jf. 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Dan-

marks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke

i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der

således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådet forventes på Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 at drøfte forslaget med

henblik på at opnå enighed om visse dele af forslaget, herunder:

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

EU-kommissionens opfordring til Rådet om at lade artikel 251 i Traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende

underholdspligt, der træffes i medfør af artikel 65 i samme traktat (KOM(2005)648).*

Denne opfordring gennemgås i det følgende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Hjemmelsgrundlaget for forordningen

Forordningens anvendelsesområde

International kompetence

Lovvalg

Afskaffelse af eksekvatur

Tvangsfuldbyrdelse

2. Baggrund

2.1. Baggrunden for forslaget om underholdspligt

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit

IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-

lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde

i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet

foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-

delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-

ce.

På Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtog Rådet

Haag-programmet – Et område med frihed, sikkerhed, og retfærdighed.

Formålet med programmet er bl.a. at sikre processuelle minimumsgaran-

tier, herunder at videreudbygge den gensidige anerkendelse af retsafgø-

relser og at fjerne retlige og judicielle hindringer i forbindelse med civil-

retlige og familieretlige sager med grænseoverskridende virkning. Dette

skal bl.a. ske ved at gennemføre Rådets og Kommissionens fælles pro-

gram af 30. november 2000 om gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,

hvorefter afskaffelsen af eksekvaturprocedurer i forbindelse med aner-

kendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om underholdsbidrag

bør være en af Fællesskabets prioriteter. Som en ledsagende foranstalt-

ning, der skal skabe gunstige rammer for gennemførelsen af princippet

om gensidig anerkendelse, nævnes harmonisering af medlemsstaternes

regler om, hvilken lov der skal finde anvendelse ved fastsættelsen af en

rettighed eller en forpligtelse (lovvalgsregler).

Dette program er en udbygning af opfordringen fra mødet i Tampere den

15. - 16. oktober 1999 til Rådet og Kommissionen om at forberede fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

procedureregler for forenklet og hurtig afgørelse af visse grænseover-

skridende tvister, bl.a. vedrørende underholdsbidrag. Det fastslås i den

forbindelse, at princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser skal

udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU, og at eksekva-

turprocedurer ikke længere skal være en betingelse for anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt.

I Haag-programmet anmodes Kommissionen om at forelægge et udkast

til instrument om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om under-

holdspligt i 2005. Dette er også medtaget i Rådets og Kommissionens

handlingsplan af 10. juni 2005 om gennemførelse af Haag-programmet.

Forslaget om underholdspligt bygger på Kommissionens grønbog af 15.

april 2004 om underholdspligt (KOM(2004) 254).

Forslaget blev fremsat den 15. december 2005, og er modtaget i dansk

sprogversion den 25. januar 2006.

2.2. EU-retlig regulering af underholdspligt

Underholdspligt indgår i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr.

44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige om-

råde (”Bruxelles I-forordningen”). Denne forordning indeholder regler

om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser, herunder afgørelser vedrørende underholdspligt.

Underholdspligt indgår ligeledes i anvendelsesområdet for forordning

(EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangs-

fuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (”Tvangsfuldbyrdelsesforord-

ningen”). Dette instrument sikrer fri udveksling mellem medlemsstaterne

af domme, der er attesteret som europæiske tvangsfuldbyrdelsesdoku-

menter.

Danmark har på grund af det retlige forbehold, jf. pkt. 3.1., ikke deltaget

i vedtagelsen af disse forordninger, der derfor ikke finder anvendelse i

forhold til Danmark. Den 19. oktober 2005 indgik Danmark en aftale

med Fællesskabet om, at Bruxelles I-forordningen finder anvendelse

mellem Danmark og Fællesskabet. Denne aftale er gennemført ved lov

nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., der

sat i kraft sommeren 2007.

Forordningen erstatter konvention af 27. sep-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tember 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser i borgerlige sager (”EF-domskonventionen”).

Endelig er underholdsbidrag omfattet af konvention af 16. september

1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i

borgerlige sager, herunder handelssager (Lugano-konventionen), der er i

kraft mellem en række EU-medlemsstater – herunder Danmark – og Is-

land, Norge og Schweiz.

2.3. Internationale konventioner om underholdspligt

Der findes i dag en række internationale konventioner vedrørende under-

holdspligt, hvoraf fire er vedtaget i regi af Haagerkonferencen om Inter-

national Privatret. Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 15. april

1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt

over for børn samt Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt. Haagerkonventi-

onen fra 1973 erstatter Haagerkonventionen fra 1958 imellem de lande,

der har tiltrådt begge konventioner.

Endvidere findes der Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvil-

ken lov der finder anvendelse på underholdspligt over for børn, samt

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder an-

vendelse på underholdspligt. Danmark har ikke tiltrådt disse konventio-

ner.

I 1999 besluttede Haagerkonferencen at udvikle et nyt internationalt in-

strument vedrørende underholdsbidrag.

Den 23. november 2007 vedtog

Haagerkonferencen for International Privatret en konvention om inter-

national inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbi-

drag (”2007-Haagerunderholdspligt-konventionen”)

med tilhørende

lovvalgsprotokol (”Lovvalgsprotokollen”)

Udenfor Haagerkonferencens regi kan nævnes FN-konventionen af 20.

juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (”FN-

konventionen”) samt konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag

”Convention on the International Recovery of Child Support and Other Forms of Fam-

ily Maintenance”.

”Protocol on the Law Applicable to Maintenance Obligations”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(”Den Nordiske Konvention”). Danmark har tiltrådt begge disse konven-

tioner.

2.4. Baggrunden for forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag

om underholdspligt

Efter traktatens artikel 67, stk. 5, andet led, vedtages foranstaltninger i

relation til det civilretlige samarbejde i artikel 65 efter den fælles beslut-

ningsprocedure i artikel 251, bortset fra foranstaltninger med ”familieret-

lige aspekter” der vedtages i Rådet med enstemmighed efter høringsudta-

lelse fra Europa-Parlamentet.

Gennem reglen om enstemmighed kan medlemsstaterne påse, at ingen

fællesskabsbestemmelser vedtages uden deres samtykke i spørgsmål ved-

rørende personlige relationer i familien, bl.a. efter separation, samvær,

følger af ulovlig fjernelse af et barn m.v. Som eksempel på dette nævnes

forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den

nye Bruxelles II-forordning), der udelukker underholdspligt fra sit an-

vendelsesområde.

Foranstaltninger med familieretlige aspekter omfatter efter gældende ret

bl.a. det foreliggende forslag til forordning om underholdspligt.

Begrebet underholdspligt indeholder dog træk fra den almindelige for-

mueret, idet underholdspligt tager udgangspunkt i familierelationer, men

den konkrete gennemførelse af pligten har økonomisk karakter som en-

hver anden fordring.

Endvidere er underholdspligt omfattet af både Bruxelles I-forordningen

og Tvangsfuldbyrdelses-forordningen, om end underholdspligt kun udgør

en ubetydelig del af disse forordningers anvendelsesområde. Begge disse

forordninger er blevet vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure i

artikel 251.

På den baggrund foreslås det at lade artikel 251 finde anvendelse på for-

anstaltninger vedrørende underholdspligt, der træffes i medfør af artikel

65.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hjemmelsgrundlag

3.1. Forslaget om underholdspligt

Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61, jf. arti-

kel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger

vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænse overskriden-

de virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funk-

tion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til forbedring og for-

enkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige

sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gælden-

de regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence.

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-

sterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-

staltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, og

disse vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-

gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

3.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-

pligt

Vedtagelsen af forslaget om underholdspligt er reguleret af traktatens

artikel 67, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed

efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har imidlertid med hjemmel i artikel 67, stk. 2, opfordret

Rådet til at lade traktatens artikel 251 finde anvendelse på foranstaltnin-

ger vedrørende underholdspligt, der træffes efter artikel 65. I så fald vil

Rådet træffe afgørelse med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles

beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Dette forslag er ikke omfattet af den fælles beslutningsprocedure, men

skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af denne afgørelse og er derfor ikke bundet af den.

4. Nærhedsprincippet

4.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og proportionali-

tetsprincippet

Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at effektivisere

inddrivelsen af underholdsbidrag i Den Europæiske Union – ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater, og at dette

bedre kan ske på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overens-

stemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foran-

staltninger herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i

den nævnte artikel går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for at nå disse mål.

4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-

målet med forslaget er at effektivisere den grænseoverskridende inddri-

velse af underholdsbidrag.

5. Formål og indhold

5.1. Forslaget om underholdspligt

Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-

drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat.

Hovedelementerne i forslaget er regler om:



International kompetence

Lovvalg

Fælles procedureregler

Umiddelbar anerkendelse og fuldbyrdelse

Samarbejde gennem centralmyndigheder i hver medlemsstat

5.1.1. Anvendelsesområde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 1, stk. 1, finder forordningen anvendelse på alle former for

underholdspligt, som følger af familierelationer eller af relationer, der

efter national ret kan sidestilles hermed.

Forordningen finder således ikke kun anvendelse på underholdsbidrag til

børn og nuværende eller tidligere ægtefælle, men også til andre familie-

medlemmer, i det omfang dette er fastsat i national ret. Artikel 15 giver

dog den bidragspligtige mulighed for i visse situationer at afvise krav på

underholdsbidrag fra andre familiemedlemmer.

Sagsomkostninger fastsat i forbindelse med behandlingen af en sag om

underholdsbidrag er ligeledes omfattet af forordningen, jf. artikel 2, nr. 3.

I forordningen omfatter “ret” alle myndigheder i medlemsstaterne, der

har kompetence vedrørende underholdspligt, herunder administrative

myndigheder.

5.1.2. International kompetence

Efter artikel 3 har følgende myndigheder international kompetence i sa-

ger om underholdsbidrag:

a) Retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl.

b) Retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige

bopæl.

c) Den ret, der har kompetence til at behandle en sag vedrørende en

persons retlige status, når anmodningen om underhold er accesso-

risk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene

støttes på en af parternes nationalitet.

d) Den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende

forældreansvar efter den nye Bruxelles II-forordning, når anmod-

ningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag.

Disse generelle kompetenceregler suppleres af reglerne i artikel 4-8:



Parterne har i et vist omfang mulighed for at indgå aftale om

kompetencen, bortset fra spørgsmål vedrørende underholdsbidrag

til børn under 18 år (artikel 4).

Kompetence etableret ved passivitet, fordi sagsøgte giver møde

uden at bestride kompetencen (artikel 5)



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Når ingen anden ret i en medlemsstat har kompetence efter artikel

3-5, tilfalder kompetencen den medlemsstat, hvor både den bi-

dragsberettigede og den bidragspligtige har statsborgerskab. I re-

lation til underholdspligt mellem ægtefæller eller tidligere ægte-

fæller har den medlemsstat, på hvis område ægtefællerne har haft

deres sidste fælles sædvanlige bopæl, endvidere kompetence, hvis

denne sædvanlige bopæl stadig eksisterede mindre end et år før

sagsanlægget (artikel 6).

Hvis krav, der vedrører samme underholdspligt, fremsættes i for-

skellige medlemsstater, udsættes sagen, indtil den første rets

kompetence er fastslået. Når det er fastslået, at den ret, ved hvil-

ken sagen først er anlagt, er kompetent, afvises de øvrige sager

(litispendens, artikel 7).

Endelig er der mulighed for at behandle indbyrdes sammenhæn-

gende krav under samme retssag, dvs. krav, der er så snævert for-

bundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig

for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev

påkendt hver for sig (artikel 8).



Efter artikel 11 skal retten efterprøve sin kompetence ex officio og afvise

en sag, hvis den ikke har kompetence til at behandle den.

Artikel 9 indeholder bestemmelser om, hvornår en sag anses for anlagt:



På det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et

tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger

ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der

krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte.

Hvis det indledende processkrift skal forkyndes, før det indleve-

res til retten, på det tidspunkt, hvor det modtages af den myndig-

hed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke

efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der kræve-

des for at få dokumentet indleveret til retten.



Artikel 10 giver mulighed for at anvende foreløbige og sikrende retsmid-

ler i en medlemsstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning,

selvom sagen efter forordningens kompetenceregler skal behandles i en

anden medlemsstat.

5.1.3. Lovvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne er enige om, at spørgsmål om lovvalg i sager om un-

derholdspligt skal reguleres af de bestemmelser, der findes i Lovvalgs-

protokollen. Protokollen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:



Underholdspligt reguleres som udgangspunkt af loven i det land,

hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl (artikel 3).

Loven i domsstaten finder dog anvendelse, når den bidragsberet-

tigede ikke ifølge den lov, der er nævnt ovenfor, kan opnå under-

holdsbidrag fra den bidragspligtige (artikel 4).

I sager om underholdspligt mellem ægtefæller finder den lov,

som artikel 3 udpeger, ikke anvendelse, hvis en af parterne prote-

sterer mod anvendelsen heraf, og en anden medlemsstats lovgiv-

ning har en tættere tilknytning til ægteskabet, navnlig

den medlemsstat hvor parterne havde deres sidste fælles sædvan-

lige opholdssted. I så fald finder den sidstnævnte stats lov anven-

delse (artikel 5).

Parterne har mulighed for at indgå aftale om lovvalg, bortset fra

hvis der er tale om underholdspligt over for et barn under 18 år

eller en voksen, der på grund af svækkede eller utilstrækkelige

åndsevner ikke er i stand til at varetage sine interesser.

En offentlig myndigheds ret til at kræve tilbagebetaling af en

ydelse, der er udbetalt til den bidragsberettigede, reguleres af

den lov, der gælder for myndigheden (artikel 10).

Uanset hvilken lov, som lovvalgsreglerne udpeger, skal der tages

hensyn til bidragsberettigedes bidragsbehov og bidragspligti-

ges bidragsevne (artikel 14)



Der er imidlertid ikke enighed om, hvordan disse lovvalgsregler skal

indarbejdes i fællesskabets regler om underholdspligt. Dette kan ske en-

ten ved at indskrive reglerne – med de fornødne tilpasninger – i forord-

ningen eller ved i forordningen at indsætte en bestemmelse, der henviser

til protokollen.

5.1.4. Fælles procedureregler:

Forkyndelse og adgang til genoptagelse af

udeblivelsesdomme

Der er enighed om at se bort fra de foreslåede bestemmelser om forkyn-

delse i sager om underholdspligt. I stedet fastslås det, at hvis

sagsøgte

har sædvanligt opholdssted i en anden

stat

end den medlemsstat, hvor

sagen er anlagt, udsættes sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft

mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarende dokument

i så god tid, at sagsøgte har haft mulighed for at va-

retage sine interesser i sagen. Forkyndelsen foretages som udgangspunkt

efter artikel 19 i forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om for-

kyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civi-

le og kommercielle sager (”Forkyndelsesforordningen”) og artikel 15 i

Haagerkonvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af

retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle

spørgsmål (”Haagerforkyndelseskonventionen).

Endvidere er der enighed om, at sagsøgte i visse situationer har ret til at

anmode om fornyet prøvelse af den trufne afgørelse. Sagsøgte har bl.a.

mulighed herfor, når sagsøgte ikke har givet møde, og det ikke er fastslå-

et, at han har modtaget det indledende processkrift i sagen eller et tilsva-

rende dokument, eller forkyndelsen af dette ikke blev foretaget i tilstræk-

kelig tid til, at sagsøgte kunne varetage sit forsvar, uden at dette kan til-

skrives sagsøgtes forhold, eller når sagsøgte har været forhindret i at

gøre indsigelse mod kravet som følge af force majeure eller som følge af

ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra sagsøgtes side.

En anmodning om fornyet prøvelse, der opfylder disse betingelser, med-

fører, at dommen annulleres.

5.1.5. Anerkendelse og eksigibilitet

Efter artikel 25-26 skal en afgørelse truffet i en medlemsstat, der er eksi-

gibel i denne medlemsstat, anerkendes og være eksigibel i en anden med-

lemsstat, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der

kan gøres indsigelse mod anerkendelsen. Afgørelsen kan fuldbyrdes uan-

set en eventuel appel. Der kan kræves sikkerhedsstillelse.

På samme måde skal andre officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt og eksigible i en medlemsstat, samt aftaler mellem parterne, som er

eksigible i en medlemsstat, anerkendes og erklæres for eksigible, jf. arti-

kel 37.

5.1.6. Fuldbyrdelse

Der er enighed om, at fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser,

herunder afslag på og suspension af fuldbyrdelse, som udgangspunkt re-

guleres af loven i fuldbyrdelseslandet, idet forordningen dog indeholder

visse harmoniserede regler herom, der har forrang for national ret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, der anmoder om fuldbyrdelse, skal efter artikel 28 fremlægge en

genpart af afgørelsen og godtgøre dens ægthed.

Der er enighed om, at

fuldbyrdelsesmyndigheden kun kan forlange bidragsafgørelsen oversat,

hvis den bidragspligtige fremsætter indsigelser mod den.

I forbindelse med fuldbyrdelsen kan afgørelsen efter artikel 32 ikke efter-

prøves med hensyn til sagens realitet.

Der er enighed om, at efter de harmoniserede fuldbyrdelsesregler skal

det bl.a. være muligt at afslå eller suspendere fuldbyrdelsen i følgende

tilfælde:



Retten til fuldbyrdelse af afgørelsen er forældet, enten efter loven

i afgørelsesstaten eller i fuldbyrdelsesstaten.

Afgørelsen er uforenelig med en anden afgørelse, f.eks. en afgø-

relse truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Den kompetente myndighed i afgørelsesstaten har modtaget en

anmodning om genoptagelse af den oprindelige afgørelse, jf. pkt.

5.1.4.

En kompetent myndighed har modtaget en anmodning fra bi-

dragspligtige om en ny afgørelse på grundlag af nye oplysninger,

der ikke kunnet have været påberåbt under sagen i afgørelsessta-

ten.

Fuldbyrdelsen af afgørelsen er suspenderet i afgørelsesstaten.



Der er enighed om, at lade bestemmelserne om månedlige overførsler

(artikel 34), indefrysning af bankindeståender (artikel 35) og bidrags-

krav som privilegeret fordring (artikel 36) udgå.

5.1.7. Samarbejde,

fri proces, indhentelse og anvendelse af oplysninger

m.v.

Hver medlemsstat skal efter artikel 39 udpege en eller flere centrale

myndigheder, som skal bistå ved anvendelsen af denne forordning.

Centralmyndighederne skal efter artikel 40 fremsende oplysninger om

national ret og procedurerne vedrørende underholdspligt, og de skal træf-

fe foranstaltninger for at lette anvendelsen af denne forordning og styrke

deres indbyrdes samarbejde. Til dette formål anvendes det europæiske

retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som blev oprettet

ved beslutning 2001/470/EF.

I relation til konkrete sager skal centralmyndighederne efter artikel 41

samarbejde om bl.a. indsamling og udveksling af oplysninger om den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidragsberettigedes og den bidragspligtiges situation, yde bistand til bi-

dragsberettigede, der er involveret i en procedure på deres område, samt

fremme aftaler mellem bidragsberettigede og bidragspligtige gennem

mægling.

En bidragspligtig med sædvanlig bopæl i en medlemsstat kan lade sig

repræsentere af centralmyndigheden i enten den medlemsstat, på hvis

område den ret, der behandler en sag vedrørende underholdspligt, er be-

liggende, eller i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Den bistand, der ydes af centralmyndigheden m.v., skal efter artikel 42

være gratis. Det kan dog kræves, at den bidragsberettigede bidrager til

omkostningerne ved at lade sig repræsentere af en centralmyndighed,

medmindre den bidragsberettigede, der i den medlemsstat, hvor ved-

kommende har sin sædvanlige bopæl, opfylder betingelserne for at mod-

tage retshjælp.

Der er enighed om, at forordningens bestemmelser om samarbejde, fri

proces m.v. skal udarbejdes med udgangspunkt i reglerne herom i Haa-

ger-konventionen af 2007.

Efter artikel 44 omfatter samarbejdet videregivelse af oplysninger til

brug for bl.a. at lokalisere den bidragspligtige, at vurdere den bidrags-

pligtiges indtægts- og formueforhold og at identificere den bidragspligti-

ges arbejdsgiver. De nævnte oplysninger indhentes hos de relevante

myndigheder, der bl.a. beskæftiger sig med skatter og afgifter, sygesik-

ring, folkeregistrering, matrikelregistrering , registrering af motorkøretø-

jer samt hos centralbanker.

De nævnte oplysninger kan efter artikel 46 kun anvendes af retten og an-

dre kompetente myndigheder og udelukkende med henblik på at lette

inddrivelsen af underholdsbidrag. Oplysningerne tilintetgøres, så snart

der ikke længere er brug for dem.

5.1.8. Afsluttende almindelige bestemmelser

I relation til underholdspligt erstatter forordningen efter artikel 48 Bru-

xelles I-forordningen og Tvangsfuldbyrdelsesforordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen har efter artikel 49 mellem medlemsstaterne forrang frem

for de konventioner og traktater, der vedrører de forhold, som denne for-

ordning regulerer.

Forordningen indeholder en række bilag, der skal anvendes ved behand-

lingen af sager, der er omfattet af den. Ændring af disse bilag skal efter

artikel 50 vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 3, jf. artikel 7,

stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

Efter artikel 52 finder forordningen som udgangspunkt kun anvendelse

på retssager, der er anlagt, på officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt, og på aftaler, der er indgået efter forordningens ikrafttrædelse.

Lovvalgsreglerne i artikel 12-21 finder dog anvendelse på sager, der ver-

serer på tidspunktet for ikrafttrædelsen, hvis alle parter udtrykkeligt eller

på en anden utvetydig måde accepterer det. Endvidere finder artikel 27-

36 vedrørende fuldbyrdelse anvendelse på afgørelser og officielt bekræf-

tede dokumenter, der er erklæret eksigible ifølge Bruxelles I-

forordningen, eller som er attesteret som europæiske tvangfuldbyrdelses-

dokumenter efter Tvangsfuldbyrdelsesforordningen på tidspunktet for

ikrafttrædelsen. Endelig finder artikel 39-47 om samarbejde anvendelse

på sager, der verserer på tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse.

Tidspunktet for anvendelsen af forordningen og forordningens ikrafttræ-

den er endnu ikke fastsat.

5.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-

pligt

Der henvises til beskrivelsen af forslaget i pkt. 2.4. og 3.2.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komité har i en udtalelse

af 20. april 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komitéen finder

dog, at det første element i fastlæggelsen af den kompetente ret bør være

det sted, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl (artikel 3), at den bi-

dragsberettigede altid bør være omfattet af den lov, der har givet

ham/hende denne ret (artikel 15), og at kravet om indefrysning af en

bankkonto ikke bør være totalt (artikel 35).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har fremsat en udtalelse om forordnings-forslaget

den 13. december 2007, modtaget den 23. januar 2008. I denne udtalelse

har Europa-Parlamentet foreslået, at den fælles beslutningstagen med

Europa-Parlamentet efter artikel 251 i traktaten skal finde anvendelse på

vedtagelsen af forordningen; forordningen vil således kunne vedtages

med kvalificeret flertal. Samtidig har parlamentet foreslået en række tek-

niske ændringer af forslaget.

Under forhandlingerne har der vist sig stort flertal blandt medlemssta-

terne for at bevare kravet om enstemmighed ved vedtagelsen af forslag

om underholdspligt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor samt for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet

7.1. Fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i Danmark

Dansk ret giver mulighed for at fastsætte bidrag til forsørgelsen af børn

under 18 år, uddannelsessøgende børn mellem 18 og 24 år og nuværende

eller tidligere ægtefælle eller registreret partner. Der er ikke mulighed for

at fastsætte bidrag til forsørgelse af andre familiemedlemmer.

Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for sig forpligtet

til at forsørge deres barn. Opfylder den ene af forældrene ikke forsørgel-

sespligten, kan statsforvaltningen

pålægge denne at betale bidrag til bar-

nets underhold. Denne bidragspligt ophører efter § 14, stk. 1, ved barnets

fyldte 18. år. Efter § 14, stk. 3, kan der fastsættes bidrag til et barns un-

dervisning eller uddannelse, indtil barnet fylder 24 år.

Efter lovens § 17 og efter bidragsbekendtgørelsen (nr. 169 af 17. marts

2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag) kan

statsforvaltningen ændre et fastsat eller aftalt bidrag.

Ud over de løbende bidrag kan der efter § 15 fastsættes bidrag til udgifter

til barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig

anledning.

Pr.

1. januar 2007 blev statsamterne nedlagt, og deres opgaver på bidragsområdet

blev overtaget af de fem nye statsforvaltninger, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regi-

onal statsforvaltning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De ovennævnte bidrag tilkommer efter § 18 barnet, men det er den, der

afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, der har ret til at kræve bidrag

fastsat og til at indkræve dette.

Endelig kan statsforvaltningen efter § 19 bl.a. pålægge faderen at betale

bidrag til udgifterne ved fødslen og til moderens forsørgelse omkring

fødslen.

Med hensyn til ægtefællebidrag tages der ved separation og skilsmisse

stilling til, om en ægtefælle i en periode efter separationen eller skilsmis-

sen fortsat skal have pligt til at forsørge den anden ægtefælle. Indgår æg-

tefællerne ikke selv aftale om bidragspligten, afgøres spørgsmålet om

bidragspligt ved dom, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 1.

Når der er bidragspligt, fastsætter statsforvaltningen bidragets størrelse,

medmindre parterne indgår aftale herom, jf. § 50, stk. 1.

Indtil separation eller skilsmisse uden forudgående separation har ægte-

fællerne gensidig forsørgelsespligt, og statsforvaltningen kan pålægge en

ægtefælle, der forsømmer forsørgelsespligten, at betale ægtefællebidrag,

jf. §§ 5, 6 og 8 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Statsforvaltningen kan ændre et fastsat bidrag.

Statsforvaltningens bidragsafgørelser kan påklages til justitsministeren

(Familiestyrelsen). Den bidragspligtige skal betale bidrag efter afgørel-

sen, selvom afgørelsen påklages. Klage har således ikke opsættende

virkning.

Lovgivningen om fastsættelse af bidrag indeholder ikke regler om mid-

lertidige afgørelser. Dette er dog ikke til hinder for at træffe en midlerti-

dig afgørelse eller en delafgørelse f.eks. om bidraget for en bestemt peri-

ode eller at fastsætte et børnebidrag til normalbidraget, mens det overve-

jes, om der er grundlag for at fastsætte højere bidrag.

7.2. Det offentliges ret til bidrag, herunder ret til at indtræde i bidrag

Reglerne i pkt. 7.1. om underholdsbidrag handler alene om den privatret-

lige forsørgelsespligt. Offentlige ydelser som eksempelvis børnetilskud

er ikke omfattet heraf. I det følgende gennemgås de situationer, hvor det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

offentlige – normalt kommunen – bliver involveret i privatretlige sager

om børne- eller ægtefællebidrag:

Når statsforvaltningen har fastsat børnebidrag, og den bidragspligtige

ikke betaler i henhold til afgørelsen, kan den bidragsberettigede efter ka-

pitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag få

normalbidraget forskudsvis udbetalt af sin bopælskommune. Herefter

indtræder kommunen efter § 18 i retten til at indkræve bidraget.

I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, til-

kommer retten til børnebidrag efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgel-

se den pågældende offentlige myndighed eller institution.

Det er ikke muligt at få ægtefællebidrag forskudsvis udbetalt af det of-

fentlige, men hvis den bidragsberettigede modtager kontanthjælp efter

lov om aktiv socialpolitik, og hvis den bidragspligtige efter ægteskabs-

lovgivningen har pligt til at forsørge den bidragsberettigede, indtræder

det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bi-

dragspligtige. Dette omfatter også retten til at kræve bidrag fastsat og til

at kræve et bidrag forhøjet.

7.3. Forældelse af bidragskrav

Private krav på underholdsbidrag forældes efter 3 år efter forældelseslo-

ven, mens det offentliges krav på betaling af forskudsvis udlagte børne-

bidrag efter § 18 i børnetilskudsloven først forældes efter 10 år.

7.4. Danske myndigheders internationale kompetence i sager om børne-

og ægtefællebidrag

Efter bidragsbekendtgørelsens § 2 har statsforvaltningen international

kompetence til at behandle en sag om børnebidrag eller ægtefællebidrag i

følgende situationer:



Er sagen omfattet af Bruxelles I-forordningen eller Lugano-

konventionen, har statsforvaltningen kompetence, hvis dette føl-

ger af kompetencereglerne i forordningen eller konventionen.



Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1973, har statsfor-

valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel

7-8.

Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1958, har statsfor-

valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Er sagen ikke omfattet af nogen af disse konventioner, kan stats-

forvaltningen behandle den, hvis den har en særlig tilknytning til

Danmark.

I relation til sager om underholdsbidrag findes de vigtigste bestemmelser

i Bruxelles

I-forordningens

og Lugano-konventionens artikel 2 og artikel

5, stk. 2. Efter disse bestemmelser kan en sag om fastsættelse eller forhø-

jelse af bidrag behandles i bidragsberettigedes bopælsland, i bidragsplig-

tiges bopælsland eller i forbindelse med en sag om parternes retlige sta-

tus, f.eks. vedrørende faderskab eller skilsmisse. Den bidragsberettigede

har valgfrihed med hensyn til, i hvilket land sagen skal behandles.

Derimod kan en ansøgning fra den bidragspligtige om bortfald eller ned-

sættelse af et bidrag kun behandles i den berettigedes bopælsland.

Derudover giver konventionerne parterne mulighed for at indgå aftaler

om, i hvilket land en bidragssag skal behandles.

Efter henvisningen til artikel 7-8 i Haagerkonventionen af 1973 kan stats-

forvaltningen behandle en sag, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,

hvis begge parter har dansk indfødsret, hvis modparten direkte eller stil-

tiende har accepteret, at sagen behandles her i landet, eller hvis sagen be-

handles i forbindelse med f.eks. en skilsmissesag.

Efter henvisningen til artikel 3 i Haagerkonventionen af 1958 kan stats-

forvaltningen behandle sagen, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,

eller hvis den bidragspligtige direkte eller stiltiende har accepteret, at sa-

gen behandles her i landet.

I forhold til lande, som ikke har tiltrådt nogen af de nævnte konventioner,

anvendes principperne i EF-domskonventionen og Lugano-konventionen,

jf. vejledning af 22. marts 2005 om behandling af sager om børnebidrag

og ægtefællebidrag.

7.5. Inddrivelse af bidrag

7.5.1. Inddrivelse af danske bidrag i Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Danmark tvangsfuldbyrdes privatretlige krav af domstolene (fogedret-

terne) efter retsplejelovens regler herom. Dette omfatter også bidrags-

krav, men i praksis anvendes denne mulighed ikke.

I stedet inddrives bidragskrav gennem det offentlige inddrivelsessystem,

der er reguleret af lov om inddrivelse af underholdsbidrag og lov om op-

krævning og inddrivelse af visse fordringer.

Anmodning om inddrivelse i Danmark rettes til den bidragsberettigedes

bopælskommune, der forestår beregningen og opkrævningen af kravet.

Betales kravet ikke, og indgås der ikke en rimelig afdragsordning, over-

drager kommunen sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der er en

enhed under Skatteministeriet, der tager sig af tvangsmæssig inddrivelse

af en lang række offentlige – og enkelte private – krav.

Kravet kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse. Ved løninde-

holdelse skal der overlades den bidragspligtige det nødvendige til eget og

families underhold. Herudover består der efter retspraksis en ret til at

inddrive offentlige bidragskrav gennem modregning i f.eks. overskyden-

de stat.

Inddrivelse i Danmark foretages uden omkostninger for den bidragsberet-

tigede.

7.5.2. Inddrivelse af udenlandske bidrag i Danmark

Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 1, stk. 2, finder lovens

regler også anvendelse på inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i

det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller be-

stemmes af justitsministeren. Danmark har tiltrådt følgende internationa-

le konventioner om inddrivelse af underholdsbidrag:



Den Nordiske Konvention.

Haagerkonventionen af 1973.

Haagerkonventionen af 1958.

FN-konventionen.

Den Nordiske Konvention og de to Haagerkonventioner er egentlige

fuldbyrdelseskonventioner, hvilket indebærer, at konventionsstaterne har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pligt til at foretage inddrivelse umiddelbart på baggrund af en udenlandsk

bidragsafgørelse, hvis konventionens betingelser er opfyldt.

FN-konventionen er i modsætning hertil alene en retshjælpskonvention,

der ikke medfører pligt til at fuldbyrde andre landes bidragsafgørelser.

Konventionen har i stedet til formål at lette inddrivelsen af den udenland-

ske afgørelse gennem reglerne om fastsættelse af bidrag i inddrivelses-

landet. Ved inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i Danmark efter

denne konvention skal der – medmindre den bidragspligtige betaler gæl-

den eller indgår en afdragsordning – derfor træffes en dansk bidragsafgø-

relse; derefter inddrives bidraget på grundlag af denne afgørelse.

Konventionerne omfatter forskellige typer af bidrag, som ikke kendes i

dansk ret. Eksempelvis omfatter Haagerkonventionen fra 1973 også un-

derholdspligt som følge af familie-, slægtsskabs-, ægteskabs- eller svo-

gerskabsforhold. Ved ratifikationen tog Danmark forbehold for afgørel-

ser om underholdspligt mellem slægtninge i sidelinjen og mellem be-

svogrede.

Familiestyrelsen er centralmyndighed i forhold til konventionerne. Cen-

tralmyndighedens opgaver er ikke nærmere beskrevet, men består først

og fremmest i formidling af anmodninger om inddrivelse i Danmark eller

udlandet. Derudover er centralmyndigheden behjælpelig med afklaring af

tvivlsspørgsmål, fremskaffelse af yderligere oplysninger og dokumenta-

tion m.v.

Anmodning om inddrivelse i Danmark af en udenlandsk bidragsafgørelse

sendes til Familiestyrelsen, der som centralmyndighed videresender an-

modningen til Statsforvaltningen Syddanmark. Statsforvaltningen træffer

afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at inddrive bidrag efter afgørel-

sen er opfyldt; samtidig træffer statsforvaltningen afgørelse om kravets

eksistens og størrelse. Statsforvaltningens afgørelse herom kan påklages

til Familiestyrelsen.

Hvis betingelserne er opfyldt, sendes sagen til Restanceinddrivelsesmyn-

digheden, der opkræver og inddriver bidraget på samme måde som efter

en dansk afgørelse.

7.5.3. Inddrivelse af danske bidrag i udlandet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skal et dansk bidrag inddrives i udlandet, retter den bidragsberettigede

henvendelse herom til kommunen, der opkræver bidraget. Betales kravet

ikke, overlades sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger at

inddrive det efter ovennævnte konventioner.

En dansk afgørelse om udpantning eller lønindeholdelse kan ikke fuld-

byrdes i udlandet efter konventionerne.

7.6. Lovvalgsregler

Lovgivningen om fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag inde-

holder ikke lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget, at bidragsfast-

sættelse og inddrivelse alene foregår efter dansk ret.

Efter dansk ret skal spørgsmål om forældelse af udenlandske bidragskrav

dog afgøres efter reglerne i det land, hvor afgørelsen blev truffet. Derud-

over ses der ikke i praksis at være taget stilling til generelle lovvalgs-

spørgsmål.

7.7. Forkyndelse

Der er ikke fastsat regler for forkyndelse af anmodninger om fastsættelse

eller ændring af bidrag, der behandles af statsforvaltningerne. Modparten

orienteres om anmodningen ved almindeligt brev, og efter praksis anses

brevet for kommet frem, medmindre andet godtgøres.

I retssager om pligten til at betale ægtefællebidrag skal processuelle

meddelelser forkyndes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17.

Efter retsplejelovens § 155 kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse,

der skal forkyndes

a) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes

om at bekræfte modtagelsen (brevforkyndelse),

b) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,

der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-

kyndelse),

c) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-

kyndelse) eller

d) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-

mandsforkyndelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter § 157 bør forkyndelse så vidt muligt ske for den pågældende per-

sonlig på den pågældendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejds-

sted. Forkyndelse kan dog i visse situationer også ske for personer, der

hører til den pågældendes husstand, eller for den pågældendes udlejer,

arbejdsgiver eller ansatte.

Forkyndelse kan efter § 159 bl.a. foretages i Statstidende, hvis den på-

gældendes bopæl m.v. her i landet ikke kendes.

En part kan efter § 160 give afkald på at få underretning om processuelle

meddelelser ved forkyndelse.

Har en part antaget en advokat til at udføre sagen, kan forkyndelse vedrø-

rende sagen efter § 161 ske for advokaten.

Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde,

anses forkyndelse efter § 163, stk. 2, for sket, selv om forkyndelsen ikke

er foretaget i overensstemmelse med ovennævnte regler.

International forkyndelse reguleres af Forkyndelsesforordningen og Haa-

ger-forkyndelseskonventionen.

7.8. Foreløbige retsmidler - arrest

Dansk ret indeholder ikke direkte regler om midlertidig indefrysning af

bankindeståender, men efter retsplejelovens § 627 kan fogedretten fore-

tage arrest til sikkerhed for pengekrav, når

1) der ikke kan foretages udlæg for fordringen, og

2) det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil

blive væsentligt forringet.

Arrest kan efter § 628 ikke foretages, når det må antages, at fordringen

ikke består.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Som det fremgår af pkt. 3.1. og 3.2., deltager Danmark ikke i Rådets ved-

tagelse af hverken forslaget om underholdspligt eller opfordring vedrø-

rende vedtagelsesreglerne, og disse vil ikke være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse retsakter vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark.

9. Høring

Forslaget om underholdspligt og opfordringen vedrørende vedtagelses-

reglerne blev den 2. februar 2006 sendt i høring med frist til den 13. fe-

bruar 2006 hos:

Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og

Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,

Foreningen af Statsamtmænd, KL, Advokatrådet, Danske Familieadvo-

kater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

familieretsadvokater (FAF), Institut for Menneskerettigheder, Frederiks-

berg Kommune, Københavns Kommune, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for

Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret samt præsidenterne for

Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg og

Retten i Roskilde.

Advokatrådet, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Red

Barnet, Børnesagens Fællesråd og Dommerfuldmægtigforeningen har

meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget eller opfordringen.

Foreningen af Statsamtmænd har meddelt, at det fremsatte forslag om

underholdspligt må betegnes som et stort fremskridt i forhold til den nu-

værende retstilstand.

Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at retten til respekt af pri-

vatlivet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ses

bedst opfyldt, hvis den bidragspligtige efter forslagets artikel 34 alene

skal orientere domsstaten – og ikke den bidragspligtige – om ændringer

vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto.

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 20. maj 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-

lemsstaterne overordnet set tilsluttet sig de grundlæggende elementer i

forslaget.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte udviklingen af en EU-forordning om un-

derholdspligt, der indeholder regler om international kompetence, om

lovvalg, om anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde. En sådan

forordning vil kunne medvirke til at sikre den bidragsberettigede regel-

mæssig betaling af underholdsbidrag i grænseoverskridende sager.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den

7. marts 2006.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for Rådsmødet (RIA) den 19.-20. april 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår

kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager

(ROM III) (KOM(2006)399)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv

1. Resumé

Forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

2201/2003 indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende

sager om separation eller skilsmisse, især om lovvalg, international kom-

petence samt mulighed for at indgå aftaler om lovvalg og international

kompetence. Formålet med forslaget er at skabe klare og udtømmende

retlige rammer i sager om separation eller skilsmisse inden for EU og at

sikre borgerne en fair behandling i sådanne sager i relation til retssikker-

hed, retlig forudsigelighed, smidighed og mulighed for at få behandlet en

sag om separation eller skilsmisse.

Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-traktatens artikel

67, stk. 2.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om

Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender)

ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag,

der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Rådet forventes på Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 at drøfte forslaget med

henblik på at opnå enighed om retningslinier for det videre arbejde med

forslaget, herunder:



Reglerne om lovvalg, herunder aftaler om lovvalg

Reglerne om international kompetence, herunder aftaler om

kompetence

2. Baggrund

2.1. Baggrunden for forslaget om international kompetence og lovvalg i

ægteskabssager

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files