Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2873 - RIA Bilag 2
Offentligt
562523_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
22. maj 2008
Internationalt
2007/4050-1102
Bidrag til samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i
det blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz
den 5. – 6. juni 2008
Dagsordenspunkt 17): Rådskonklusioner om styring af kontrollen med EU’s ydre
grænser ....................................................................................................................................................3
Dagsordenspunkt 18): Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af visuminformationssystemet
(VIS) inden for rammerne af Schengen-grænsekodeksen KOM (2008) 101. ..........................................6
Dagsordenspunkt 19): Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse, på
Det Europæiske Fællesskabs vegne, af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab på
den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den
anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for
Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser og
forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af en
aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein om vilkårene for disse to staters deltagelse i det
europæiske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-
medlemsstaternes ydre grænser. ...........................................................................................................11
Dagsordenspunkt 20): Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1683/95 om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering,
KOM(2008) 188 endelig .........................................................................................................................15
Dagsordenspunkt 21): Status på forhandlingerne med USA om EU-landenes deltagelse i
Visa Waiver programmet ........................................................................................................................18
Dagsordenspunkt 22): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med
hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering
af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006) 269) ...........................................20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 23): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for
at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international beskyttelse
(KOM (2007) 298 endelig) ......................................................................................................................26
Dagsordenspunkt 24): Rådskonklusioner om udviklingen af database med oplysninger
om ægte og falske dokumenter (FADO) ................................................................................................30
Dagsordenspunkt 25): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold (udsendelsesdirektivforslaget) (KOM(2005)391) ........................................................................32
Dagsordenspunkt 26): Styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi ...................................................41
Dagsordenspunkt 27): Udkast til rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak .................44
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0003.png
Dagsordenspunkt 17): Rådskonklusioner om styring af kontrollen med EU’s ydre
grænser
Nyt notat
Resumé:
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende det fremtidige samar-
bejde i EU om styring og overvågning af EU’s ydre grænser – herunder særligt den videre
udvikling af Frontex. Sagen vurderes ikke i sig selv at have hverken lovgivningsmæssige el-
ler statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen
kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
1. Baggrund
Kommissionen har den 13. februar 2008 fremlagt tre meddelelser indeholdende en række
forslag til foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og kontrollen ved EU’s ydre grænser.
De tre meddelelser vedrører henholdsvis etablering i medlemsstaterne af et ind-/udrejse-
system til registrering af rejsende tredjelandsstatsborgere, forslag til dannelse af et europæ-
isk grænseovervågningssystem (Eurosur) samt forslag vedrørende den videre udvikling af
det Europæiske Grænsekontrolagentur (Frontex).
På baggrund af de tre meddelelser og de efterfølgende drøftelser på ministerkonferencen
om grænsekontrol ved EU’s ydre grænser i Slovenien den 11.-12. marts 2008 har formand-
skabet udarbejdet et udkast til rådskonklusioner.
Hvis der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter som udmøntning af rådskon-
klusionerne med hjemmel i traktatens afsnit IV, vil sådanne forslag være omfattet af det dan-
ske forbehold på området for retlige og indre anliggender. Sådanne forslag kan dog være
forslag om udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten,
hvorefter Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks må-
neder træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lov-
givning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes Rådet at vedtage
rådskonklusionerne.
2. Formål og indhold
Formålet med vedtagelsen af rådskonklusionerne er at opnå en bedre administration af EU’s
ydre grænser, herunder at sikre en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring samtidig med,
at forholdene for personer, der har ret til at indrejse i EU, forbedres.
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0004.png
Som mulige instrumenter til at nå dette mål peges i udkastet til rådskonklusionerne på dan-
nelse af Eurosur (et fælles europæisk grænseovervågningssystem), etablering af et fælles
ind-/udrejsesystem samt videreudviklingen af Frontex. Endelig understeges vigtigheden af at
udnytte teknologiske fremskridt og muligheder i dette arbejde.
Vedrørende videreudviklingen af Frontex understreger konklusionerne vigtigheden af, at
Frontex kommer til at spille en aktiv rolle – både i forhold til indledende analyser af, hvordan
de forskellige tiltag kan iværksættes og i forhold til udførelsen og driften af arbejdet på græn-
serne, samt i forhold til den løbende Schengen-evaluering.
Frontex opfordres endvidere til at starte en undersøgelse af muligheder for på længere sigt
at nedsætte af specialafdelinger i medfør af artikel 16 i Rådets forordning EF 2007/2004 ved-
rørende oprettelsen af Frontex.
Herudover åbnes der op for muligheden for, at Frontex inden for sit eksisterende mandat kan
samarbejde med lokale myndigheder i medlemsstaterne – herunder toldvæsnet.
Som langsigtede prioriteter peges på en række vigtige elementer, herunder princippet om
byrdefordeling og solidaritet samt behovet for at styrke samarbejdet med tredjelande. Kom-
missionen opfordres endvidere til, at en opnået enighed mellem medlemsstaterne om en vi-
dereudvikling af Frontex vil blive afspejlet i konkrete forslag til ændringer i det nuværende
regelgrundlag for Frontex’ virke.
For så vidt angår en mulig etablering af et fælles ind-/udrejsesystem understreges behovet
for udnyttelse af eksisterende teknologi, samtidig med at det skal sikres, at der ikke sker
krænkelser i forhold til databeskyttelse og menneskerettigheder. Kommissionen opfordres
endvidere til at udvikle og igangsætte et pilotprojekt, der i videst muligt omfang bygger på
eksisterende initiativer og IT-systemer (herunder SIS II og VIS), samt til at fremkomme med
et forslag til de retlige rammer for et fælles ind-/udrejsesystem.
Vedrørende arbejdet med Eurosur opfordres Kommissionen til at fortsætte undersøgelserne
af konceptet med henblik på at rapportere til Rådet i begyndelsen af 2009 om opnåede
fremskridt i det forberedende arbejde, der skal finde sted i tæt samarbejde med Frontex og
medlemsstaterne.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om rådskonklusioner om den videre udvikling af EU’s grænsesamarbej-
de, vurderes sagen ikke at have konsekvenser for dansk ret.
Hvis der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter om udmøntning af rådskon-
klusionerne med hjemmel i traktatens afsnit IV, vil sådanne forslag være omfattet af det dan-
ske forbehold på området for retlige og indre anliggender. Sådanne forslag kan dog være
forslag om udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten,
hvorefter Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks må-
neder træffer afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lov-
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0005.png
givning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater støtter generelt et styrket operationelt EU-samarbejde om grænsekon-
trol.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der alene er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne har i sig selv hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige,
eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis der på et senere tidspunkt fremsættes forslag til retsakter som udmøntning af rådskon-
klusionerne, vil sådanne forslag dog kunne indebære statsfinansielle konsekvenser ved en
beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0006.png
Dagsordenspunkt 18): Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af visuminformati-
onssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengen-grænsekodeksen KOM (2008)
101.
Nyt notat
Resumé:
Forslaget vedrører en ændring i Schengengrænse-kodeks som konsekvens af indførelsen af
det fælles visuminformationssystem (VIS). Forslaget fastsætter medlemsstaternes forpligtel-
ser til at benytte VIS i forbindelse med kontrollen af de ydre grænser.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da
forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks
Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det
vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forslaget på mellemstatsligt
grundlag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. En sådan tilslutning vil forventeligt
have statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det væsentligt, at VIS bruges til at sikre en fælles, fast og effektiv grænse-
kontrol, og regeringen kan på denne baggrund støtte forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 28. december 2004 forslag til Rådets forordning om indførelse
af visuminformationssystemet (VIS), og hermed en fælles europæisk database, der skal in-
deholde oplysninger om visumsager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev der opnået politisk
enighed om forslaget, og det forventes formelt vedtaget hen over sommeren 2008.
Som konsekvens af VIS kræves en ændring af Schengengrænse-kodeks (Rådets forordning
(EF) nr. 562/2006 om indførelse af fællesskabskodeks for personers grænsepassage) om
anvendelsen af VIS ved passagen af de ydre grænser, idet VIS-forordningen ikke tager stil-
ling hertil.
Kommissionen har på den baggrund den 22. februar 2008 fremsat forslag til en ændring af
Schengengrænse-kodeks, der fastlægger, hvordan VIS skal benyttes i forbindelse med kon-
trollen ved de ydre grænser.
Side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0007.png
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a), og
skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fælles beslut-
ningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til ud-
bygning af Schengen-reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes der en videre drøf-
telse af sagen med henblik på opnåelse af politisk enighed.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at fastlægge fælles regler for forpligtigelsen til at benytte VIS i for-
bindelse med kontrollen ved de ydre grænser.
VIS skal således så effektivt som muligt indgå i arbejdet med at bekæmpe illegal indvandring
og lette adgangen for personer med et lovligt indrejsegrundlag.
Et sådant VIS-tjek vil betyde, at der vil skulle foretages systematisk kontrol af visummærka-
tens nummer kombineret med biometrisk kontrol (tjek af fingeraftryk), for alle visumpligtige
personer, der indrejser i Schengen, herunder via Danmarks ydre grænser.
Af VIS-forordningen fremgår, at kontrollen i de første tre år efter idriftsættelsen af VIS, der
forventes påbegyndt i sommeren 2009, alene foretages med visummærkatens nummer, men
at den treårige periode efter et år kan reduceres for så vidt angår luftgrænser.
Ændringsforslaget, der vedrører grænsekodeks artikel 7, stk. 3, indeholder bestemmelser
vedrørende brug af VIS i forbindelse med indrejsekontrol, udrejsekontrol samt til identifikati-
onsformål.
For så vidt angår indrejse fremgår det af forslaget, at såfremt den indrejsende person er i
besiddelse af et visum, skal indrejsekontrollen obligatorisk omfatte verifikation af identitet og
visummets ægthed ved hjælp af en søgning i VIS.
Side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0008.png
Det fremgår endvidere af forslaget, at der kan foretages søgning i VIS i forbindelse med ud-
rejsekontrol, samt med henblik på at identificere personer, der eventuelt ikke længere ophol-
der sig lovligt på en medlemsstats område.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivforslaget på mellemstatsligt grundlag vil ikke få lovgivningsmæssige
konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det væsentligt, at VIS bruges til at sikre en fælles, fast og effektiv grænse-
kontrol, og regeringen kan på denne baggrund støtte forslaget.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdninger.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt ændringsforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversen-
delsen til Rådet, med henblik på Europa-Parlamentet s stillingtagen til forslaget i overens-
stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet bemærkninger til forslaget.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionens anfører i begrundelsen for forslaget, at de nuværende fællesskabsbestem-
melser herom skal tilpasses for at tage hensyn til oprettelsen af VIS, da der er behov for en
fælles ordning for at indføre harmoniserede regler for obligatorisk anvendelse af VIS ved de
ydre grænser.
Kommissionen anfører endvidere, at Fællesskabet i medfør af EF-traktatens artikel 62, nr. 2,
litra a) har beføjelser til at vedtage foranstaltninger vedrørende passage af medlemsstater-
Side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0009.png
nes ydre grænser, og at forslagets formål på denne baggrund ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne
Regeringens kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag vil sandsynligvis isoleret set få statsfi-
nansielle konksekvenser i form af merudgifter, såvel etablerings- som driftsmæssigt, idet der
herefter vil skulle foretages VIS-tjek på de ydre grænser.
Der er ikke på nuværende tidspunkt klarhed over omfanget af merudgifterne, men disse vil
blive søgt håndteret som led i etableringen af VIS i Danmark.
Et sådant VIS-tjek vil som nævnt betyde, at der vil skulle foretages systematisk kontrol af vi-
summærkatens nummer kombineret af biometrisk kontrol (tjek af fingeraftryk), for alle vi-
sumpligtige personer, der indrejser i Schengen, herunder via Danmarks ydre grænser, altså
en såkaldt førsteliniekontrol.
Som ligeledes nævnt fremgår det af VIS-forordningen, at kontrollen i de første tre år efter
idriftsættelsen af VIS, der forventes påbegyndt i sommeren 2009, alene foretages med vi-
summærkatens nummer, men at den treårige periode efter et år kan reduceres for så vidt
angår luftgrænser.
Den finansielle ramme for etableringen af VIS i Danmark er aktstykke 72, der er godkendt af
Folketingets Finansudvalg den 15. december 2005, aktstykke 156, der er godkendt af Folke-
tingets Finansudvalg den 1. juni 2006, og aktstykke 127, der er godkendt af Folketingets Fi-
nansudvalg den 16. maj 2007. Det tredje aktstykke dækker etableringsudgifter for 2007 og
fremefter samt de afledte driftsmæssige omkostninger for de enkelte myndigheder. Af det
tredje aktstykke fremgår, at Rigspolitiets integration til VIS, herunder særligt i forhold til even-
tuel førstelinjekontrol og fastlæggelse af kravene til kontrol på Færøerne og i Grønland ikke
er inkluderet i VIS-fase III, men håndteres i et særskilt forløb. Af aktstykket fremgår videre, at
der som led heri igangsættes en arbejdsgangsanalyse, hvorefter der eventuelt fremsættes et
fjerde aktstykke for Finansudvalget. Arbejdsgangsanalysen skal således danne grundlag for
fastlæggelsen af den finansielle ramme for udgifterne til søgninger i VIS på de ydre grænser.
Arbejdsgangsanalysens påbegyndelse afventer tilstrækkelig klarhed over det kommende re-
gelgrundlag, hvilket forventes at opnås i forbindelse med behandling af dette punkt på råds-
mødet.
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-
sesmæssige konsekvenser.
Side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0010.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0011.png
Dagsordenspunkt 19): Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse, på
Det Europæiske Fællesskabs vegne, af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab
på den ene side og Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein på den
anden side om vilkårene for disse staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for
Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser og
forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af
en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Det schweiziske Forbund og Fyr-
stendømmet Liechtenstein om vilkårene for disse to staters deltagelse i det europæi-
ske agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes yd-
re grænser.
Nyt notat
Resumé:
På rådsmødet for retlige og indre anliggender den 5.-6. juni 2008 eller snarest herefter for-
ventes det, at Rådet vil træffe afgørelse om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en
aftale mellem det Europæiske Fællesskab på den ene side og Schweiz og Liechtenstein på
den anden side om vilkårene for de to staters deltagelse i det europæiske agentur for for-
valtning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænse (grænseage-
nuteret). Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stil-
ling. Da forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om
Danmarks Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt det vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forslaget på mel-
lemstatsligt grundlag vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen støtter, at
der indgås en særskilt aftale med Schweiz og Liechtenstein om disses deltagelse i grænse-
agenturet.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 22. februar 2008 et forslag om henstilling til Rådet om bemyn-
digelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om vilkå-
rene for Schweiz´ og Liechtensteins deltagelse i det europæiske agentur for forvaltning af
det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænse (grænseagenturet).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 vedtog Rådet at meddele
Kommissionen forhandlingsmandat.
Kommissionen forventes på den baggrund at fremsætte forslag til to rådsafgørelser om hen-
holdsvis undertegnelse og indgåelse, på det Europæiske Fællesskabs vegne, af en aftale
mellem det Europæiske Fællesskab og Det schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liech-
tenstein om vilkårene for Schweiz´ og Liechtensteins deltagelse i grænseagenturet.
Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i artikel 62, stk. 2, litra a, og artikel
66, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum og stk. 3, første afsnit.
Side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0012.png
Rådsafgørelserne skal vedtages med kvalificeret flertal af Rådet og – for så vidt angår ind-
gåelsen af aftalen – efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 eller på et rådsmøde snarest
derefter forventes Rådet at træffe beslutning om undertegnelse og indgåelse af aftalen med
Schweiz og Liechtenstein.
2. Formål og indhold
I overensstemmelse med artikel 21, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26.
oktober 2004 om oprettelse af grænseagenturet, bør lande, der er associeret gennemførel-
sen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, deltage i agenturet. Visse vilkår for
deres deltagelse skal fastlægges i særskilte aftaler (såkaldte "ordninger").
Efter at have fået bemyndigelse hertil på rådsmødet den 18. april 2008 fører Kommissionen
forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein. Aftalen forventes navnlig at omhandle
Schweiz’ og Liechtensteins stemmeret i agenturets bestyrelse og Schweiz’ og Liechtensteins
bidrag til agenturets budget.
Aftalen forventes herudover at indeholde en fælleserklæring, hvori det understreges, at den
omstændighed, at Schweiz og Liechtenstein har fået tildelt begrænset stemmeret i agentu-
ret, til trods for at det er et fællesskabsagentur, på ingen måde kan anses for at danne præ-
cedens i hverken juridisk eller politisk henseende.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådsafgørelserne har ikke konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der indgås en aftale med Schweiz og Liechtenstein om disses delta-
gelse i grænseagenturet.
Side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0013.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemslandene forventes at støtte aftalen.
6. Høring
Sagen har den 15. maj 2008 været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-
dringssamarbejdet (SPAIS).
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal høres for så vidt angår indgåelsen af aftalen.
8. Nærhedsprincippet
De to rådsafgørelser skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der
er tale om en aftale mellem Fællesskabet på den ene side og med Schweiz og Liechtenstein
på den anden side, der muliggør Schweiz’ og Liechtensteins deltagelse i grænseagenturets
arbejde.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådsafgørelserne i sig selv eller en eventuel senere dansk tilslutning hertil på mellemstats-
ligt grundlag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbru-
gerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folke-
tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er
blevet orienteret om oprettelsen af agenturet forud for rådsmøderne (retlige og indre anlig-
gender) den 2.-3. oktober 2003 og den 6. november 2003.
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2003 blev sagen
om oprettelse af agenturet forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg og Fol-
ketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til orientering.
Forud for rådsmødet den 29.-30. april 2004 blev sagen om oprettelse af agenturet forelagt
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til
orientering.
Side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forud for rådsmødet den 18. april 2008 blev sagen om bemyndigelse af Kommissionen til at
indlede forhandlinger med Schweiz og Liechtenstein om disse staters deltagelse i grænse-
agenturet forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik til orientering.
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0015.png
Dagsordenspunkt 20): Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
1683/95 om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering,
KOM(2008) 188 endelig
Nyt notat.
Resumé:
Med Kommissionens forslag til ændring af Rådets forordning nr. 1683/95 ændres nummere-
ringen af visumstickeren, så der bliver plads til flere tal blandt andet af hensyn til søgninger i
visuminformationssystemet (VIS) på visumstickernummeret. Forslaget har ingen nye lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses overholdt. Rege-
ringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen har den 15. april 2008 fremsat forslag til ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Euro-
pæiske Fællesskab, artikel 62, nr. 2, litra b), nr. iii).
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2008 forventes Rådet at opnå
politisk enighed om forslaget med henblik på formel vedtagelse på et snarligt efterfølgende
rådsmøde.
2. Formål og indhold
Rådets forordning nr. 1683/95 om ensartet udformning af visa fastlægger bestemmelser om,
hvordan en ensartet visumsticker skal se ud i medlemslandene. Herudover nedsættes i med-
før af forordningens artikel 6, et særligt udvalg, der sammen med Kommissionen fastlægger
de nærmere tekniske specifikationer for udformningen af sikkerhedstrækkene i visumsticke-
ren. Denne forordning er efterfølgende blevet ændret i 2002 blandt andet med henblik på at
integrere et foto på stickeren.
Den gældende nummerering af visumstickerne giver ikke nok plads til et tilstrækkeligt antal
cifre for visse store medlemslande, der udsteder mange visa. Herudover anvendes numme-
reringen i dag ikke ensartet. Da det imidlertid i forbindelse med gennemførelsen af VIS vil
være vigtigt, at nummereringen af visumstickeren sker på samme måde i alle medlemslan-
dene af hensyn til muligheden for at søge i VIS på visumstickernummeret, foreslås numme-
reringen ændret.
Side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0016.png
Med Kommissionens nye forslag, der er fremsat på baggrund af drøftelser i Artikel 6-
udvalget, gives der plads til flere tal på stickeren, blandt andet ved at flytte landekoden ned
under selve nummeret i øverste højre hjørne. Landekoden vil fremover indeholde tre bogsta-
ver svarende til ICAO-landekoderne.
Endvidere indføres en ny procedure, hvorefter Artikel 6-udvalget kan beslutte, at visse af de
tekniske specifikationer skal være hemmelige. I dag sker det automatisk, at specifikationerne
er hemmelige.
De nye stickere skal anvendes fra 1. maj 2009 på de destinationer, hvor VIS tages først i
brug. Lagre af gamle stickere kan opbruges på de øvrige destinationer, indtil VIS tages i
brug.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslagets gennemførelse får ingen konsekvenser for gældende dansk ret, idet der ikke fin-
des dansk lovgivning, der regulerer visumstickerens udseende.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig vedtagelsen af forslaget.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at støtte vedtagelsen af forslaget.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk. 3, høres om sagen, men
har endnu ikke afgivet udtalelse.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da medlemsstaterne ikke vil
kunne opnå samme resultat alene, og det derfor er nødvendigt med en løsning på fælles-
skabsplan.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
Side 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0017.png
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En gennemførelse af forslaget skønnes ikke at ville få nye statsfinansielle konsekvenser for
Danmark, idet udgifterne forbundet med forslagets gennemførelse forventes at kunne afhol-
des inden for Integrationsministeriets rammer.
Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller forbruger-
beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0018.png
Dagsordenspunkt 21): Status på forhandlingerne med USA om EU-landenes deltagel-
se i Visa Waiver programmet
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen forventes at give en status på de indledende drøftelser med USA om EU-
landenes deltagelse i Visa Waiver programmet, herunder om USA’s positive holdning til at
forhandle med Kommissionen på de områder af programmet, der er underlagt fællesskabs-
kompetence. Statusoplysningerne har inden lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for sagen. Regeringen tager oplysningerne
om status på forhandlingerne med USA til efterretning.
1. Baggrund
USA har i sommeren 2007 vedtaget en lov om ændring af USA’s Visa Waiver Program
(VWP), der omhandler visumfritagelse for statsborgere fra lande, der er omfattet af pro-
grammet. Med ændringerne i programmet fokuseres der for fremtiden mere på spørgsmål
om sikkerhed end på bekæmpelse af ulovlig indvandring. I den forbindelse stiller USA nu
nye krav for deltagelse i programmet med henblik på visumfri indrejse i USA.
På den baggrund har USA rettet henvendelse til EU-landene med udkast til et Memorandum
of Understanding (MOU) med henblik på fastlæggelse af de nærmere krav til EU-landenes
deltagelse i programmet.
Med henblik på Kommissionens forhandlinger med USA på de områder, hvor der er fælles-
skabskompetence, vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 et forhand-
lingsmandat til Kommissionen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2008 forventes Kommissionen at
give en status på forhandlingerne med USA.
2. Formål og indhold
Kommissionen har endnu ikke haft egentlige forhandlinger med USA om en kommende EU-
USA aftale om betingelserne for medlemslandenes deltagelse i VWP. Kommissionen og
USA har dog haft et første møde den 28. og 29. april 2008, hvor man gennemgik elementer-
ne for en kommende aftale i overensstemmelse med det vedtagne forhandlingsmandat, der
omfatter tilbagetagelse af egne statsborgere, lufthavnssikkerhed, det kommende amerikan-
ske elektroniske rejsebemyndigelsessystem, rejsedokumenter og mulighederne for informa-
tionsudveksling.
Side 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0019.png
De amerikanske myndigheder tilkendegav under mødet at være fuldt ud indforstået med, at
dele af forhandlingerne om medlemslandenes deltagelse i VWP skal ske i fællesskabsspo-
ret.
Næste møde med USA forventes at finde sted i begyndelsen af juni 2008.
En aftale forventes at være på plads i det tidlige efterår 2008.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Informationen om status fra Kommissionen får ingen konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager oplysningerne om status på forhandlingerne med USA til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande tager oplysningerne om status til efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om statusoplysninger, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen om EU-landenes deltagelse i USA’s Visa Waiver program har været forelagt for Fol-
ketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik i for-
bindelse med rådsmøderne den 28. – 29. februar 2008 og den 18. april 2008.
Side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0020.png
Dagsordenspunkt 22): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-
dring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsenta-
tioner med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser
om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006)
269)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de fæl-
les konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære repræsentationer med hensyn til
indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser om organisering af modtagel-
sen og behandlingen af visumansøgninger har til formål at fastlægge bestemmelser om op-
tagelse af biometriske kendetegn og undtagelser hertil i forbindelse med indgivelse af en vi-
sumansøgning samt etablering af blandt andet fælles ansøgningscentre for visumansøgere,
hvor der ud over indgivelse af en visumansøgning ligeledes vil kunne optages biometriske
kendetegn.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget udgør
en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal derfor, jf. Protokollen om Danmarks
stilling, inden seks måneder efter vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en dansk tilslutning til forslaget vil visse dele af
forslaget have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-
under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
1. Baggrund
Kommissionen har den 31. maj 2006 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære re-
præsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn, herunder bestemmelser
om organisering af modtagelsen og behandlingen af visumansøgninger.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 62, nr. 2,
litra b, nr. ii.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0021.png
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-
reglerne.
Forslaget forventedes drøftet på rådsmøderne (retlige og indre anliggender)
henholdsvis
den
8.-9. november 2007 og den 6. – 7. december 2007 med henblik på afklaring af visse pro-
blemstillinger, men blev
i begge tilfælde
i sidste øjeblik taget af dagsordenen for mødet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. – 6. juni 2008 forventes forslaget drøftet
med henblik på opnåelse af politisk enighed og formel vedtagelse på et snarligt efterfølgen-
de rådsmøde.
2. Formål og indhold
Forslaget skal ses på baggrund af Kommissionens forslag til forordning om visuminformati-
onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva-
rigt ophold, hvorom der blev opnået enighed på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12. – 13. juni 2007, og som forventes formelt vedtaget i
sommeren 2008.
Formålet med forslaget er således at skabe et selvstændigt retligt instrument for medlems-
staternes indsamling af visumansøgeres biometriske kendetegn og skabe en retlig ramme
for registreringen af ansigtsbillede og ti flade fingeraftryk og for organiseringen af medlems-
staternes diplomatiske repræsentationer med henblik på gennemførelsen af visuminformati-
onssystemet (VIS).
Forslaget indeholder bestemmelser om, at en medlemsstat kan vælge at lade sig repræsen-
tere af en anden medlemsstat alene med henblik på dennes modtagelse af en visumansøg-
ning og optagelse af biometriske kendetegn (begrænset repræsentation), jf. forslagets artikel
1, (1), litra a. Sagen overgår herefter til det repræsenterede land, der selv træffer afgørelse i
sagen. En sådan løsning mindsker behovet for anskaffelse af udstyr til biometrioptagelse
hos den repræsenterede stat.
Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om indsamling af visumansøgers foto (scan-
net eller optaget af personalet) og ti fingeraftryk, jf. forslagets artikel 1, (2), pkt. 1.2, litra a.
Det understreges i den sammenhæng, at ansøger skal give personligt fremmøde ved indgi-
Side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
velsen af sin første ansøgning. De biometriske kendetegn kan dog i en efterfølgende periode
på 48 måneder genanvendes og kopieres over til nye ansøgninger fra samme person.
Der er på embedsmandsniveau i rådsregi opnået enighed om længden af perioden for gen-
anvendelse af fingeraftryk i forbindelse med hyppige visumansøgninger, således at fingeraf-
tryk optaget af børn på 6-12 år kan genanvendes i 24 måneder, mens fingeraftryk optaget af
personer over 12 år kan genanvendes i 59 måneder.
Der fastsættes endvidere undtagelser til kravet om optagelse af fingeraftryk for børn under
seks år og for personer, hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk, jf. forslagets artikel
1, (2), pkt. 1.2, litra b. Medlemsstaterne kan herudover egenhændigt beslutte at fastsætte
undtagelser for indehavere af diplomatpas, tjenestepas og særlige pas.
Der er på embedsmandsniveau nu enighed om, at undtagelserne skal være meget begræn-
sede og fastsættes i fællesskab.
Herudover foreslås bestemmelser om organiseringen af modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger og om samarbejdet med eksterne tjenesteydere (outsourcing). Medlems-
staterne skal således på enhver destination enten udstyre sit konsulat/ambassade med det
nødvendige udstyr til indsamling og registrering af biometriske kendetegn eller lade sig re-
præsentere af en anden medlemsstat enten i form af en repræsentationsaftale med henblik
på visumudstedelse eller alene med henblik på modtagelse af ansøgninger og optagelse af
biometriske kendetegn som ovenfor omtalt. Endvidere kan medlemsstaterne etablere et
samarbejde om ”samhusning”, fælles ansøgningscentre eller anvendelse af eksterne partne-
re.
Samhusning indbefatter, at medarbejdere fra en eller flere medlemsstaters repræsentationer
behandler ansøgninger, der indgives til dem på en anden medlemsstats repræsentation, og
deler udstyret til optagelse af biometriske kendetegn de pågældende medlemsstater imel-
lem, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra a.
Fælles ansøgningscentre, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1A, litra b, samler medarbejdere fra
to eller flere medlemsstaters repræsentationer i en bygning med henblik på at modtage vi-
sumansøgninger, der indgives til dem, og optage fingeraftryk. Ansøger henvises til den kom-
petente medlemsstats repræsentant. Centrene etableres til formålet og er ikke nogen med-
lemsstats ambassade eller konsulat.
Anvendelse af eksterne partnere kan foregå i form af en callcenter-aftale, jf. forslagets artikel
1, (3), pkt. 1.B.1, litra a, ifølge hvilken en visumansøger kan bestille tid via et privat firma
med henblik på indgivelse af en visumansøgning på ambassaden/konsulatet samt få oplys-
ninger om de generelle krav til indgivelse af en sådan ansøgning.
Der kan endvidere, hvis ingen af de andre nævnte samarbejdsformer findes anvendelige,
indgås en aftale med et privat firma om, at dette giver generelle oplysninger om kravene til
en visumansøgning, modtager ansøgninger og bilag og indsamler biometriske kendetegn fra
visumansøger samt opkræver gebyr for behandling af visumansøgningen, jf. forslagets arti-
Side 22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0023.png
kel 1, (3), pkt. 1.B.1, litra b. Firmaet sender herefter den samlede visumsag til ambassaden
eller konsulatet med henblik på behandling af sagen der, og med henblik på indlæggelse af
oplysningerne i VIS. Det understreges, at den eksterne samarbejdspartner af databeskyttel-
sesmæssige grunde ikke må gives adgang til at indlægge oplysninger i VIS.
På baggrund af intense drøftelser om, at anvendelse af eksterne serviceydere ikke kun bør
ses som en sidste mulighed, er der nu opnået enighed på embedsmandsniveau i rådsregi
om, at anvendelsen af eksterne tjenesteydere først og fremmest knyttes til en vurdering af
de lokale forhold i tredjelandet, hvor ambassaden/konsulatet er placeret, herunder for ek-
sempel at der indgives et stort antal visumansøgninger.
Der er endvidere opnået enighed i rådsregi om, at det skal være muligt at anvende honoræ-
re konsuler i samme omfang som eksterne serviceydere.
Endvidere indeholder forslaget nærmere bestemmelser om de krav, der bør stilles til den
eksterne samarbejdspartner, herunder i forhold til sikkerhedsforanstaltninger, solvens og på-
lidelighed. Herudover skal selve kontrakten, der indgås, indeholde bestemmelser om blandt
andet omfanget af firmaets ansvar og pligt til at handle efter anvisning fra medlemssta-
ten/rne, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.B.2.
Det bemærkes, at der i forslaget lægges op til, at medlemsstaternes samarbejde med rejse-
bureauer og rejsearrangører alene kan foregå i forhold til gentagne ansøgninger, det vil sige
for ansøgere, hvis biometriske kendetegn er indlagt i VIS inden for de foregående 48 måne-
der. Rejsebureauer og rejsearrangører kan således ikke optage biometriske kendetegn på
vegne af ambassaden/konsulatet, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.D, litra b.
Endelig indeholder forslaget bestemmelser om, at medlemsstaterne kan beslutte at bibehol-
de muligheden for, at ansøger kan indgive sin ansøgning direkte på konsulatet eller i am-
bassaden. Medlemsstaten skal endvidere sikre kontinuitet i modtagelsen og behandlingen af
visumansøgninger i tilfælde af, at samarbejdet med andre medlemsstater eller med eksterne
samarbejdspartnere pludselig ophører, jf. forslagets artikel 1, (3), pkt. 1.C.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks
Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der, som forslaget foreligger, vil skulle
ske ændringer i udlændingeloven.
Med henblik herpå er der fremsat lovforslag i Folketinget den 10. april 2008 (L nr. 105),
hvorefter der indsættes en generel bestemmelse i udlændingeloven om, at den kommende
rådsforordning gælder i Danmark, samt en bestemmelse, der bemyndiger integrationsmini-
steren til efter aftale med udenrigsministeren at fastsætte regler om, at private virksomheder
Side 23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0024.png
på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation kan varetage opgaver med
modtagelse og registrering af ansøgninger om visum og opholds-/arbejdstilladelse, herunder
optage personfotografi og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen samt yde vejledning
om regler vedrørende visum og opholds-/opholdstilladelse.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter forslag til fælles løsninger i forbindelse med gennemførelsen af VIS, her-
under fælles anvendelse af det tekniske udstyr til optagelse af biometriske kendetegn.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at støtte etablering af fælles regler for optagelse af biometriske
kendetegn og for fastsættelse af visse undtagelser.
6. Høring
Sagen
senest
har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS)
den 15. maj 2008.
Dans Røde Kors finder det bekymrende, at medlemsstaterne generelt støtter så lav en alder
for børn i relation til optagelse af fingeraftryk som muligt, og at det er afgørende, at fingeraf-
tryk af børn alene anvendes til identifikation.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har modtaget forslaget samtidig med Rådet med henblik på Europa-
Parlamentets deltagelse i vedtagelsen af forslaget i overensstemmelse med EF-traktatens
artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Der foreligger en rapport fra Europa-Parlamentet, hvoraf blandt andet fremgår, at Europa-
Parlamentet foreslår aldersgrænsen for optagelse af børns fingeraftryk fastsat til
12 år
og en
øvre grænse for ældre personer på 79 år.
Europa-Parlamentet er nu gået bort fra en øvre
aldersgrænse, men Europa-Parlamentet ønsker en undersøgelse foretaget af anvendelighe-
den af optagelse af børns fingeraftryk.
Det foreslås endvidere, at gebyret i forbindelse med outsourcing-aftaler fastholdes på 60 eu-
ro.
Endelig fastholder Europa-Parlamentet et krav om diplomatisk immunitet i de bygninger,
hvor de eksterne serviceydere skal modtage visumansøgninger.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført, at der af hensyn til en effektiv anvendelse af VIS er be-
hov for en fælles retlig ramme, for at der kan indføres harmoniserede regler om obligatorisk
registrering af biometriske kendetegn.
Side 24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0025.png
Konsulaternes behandling af visumansøgninger med henblik på indførelse af biometriske
kendetegn bør organiseres inden for de rammer, fællesskabsretten giver, for at sikre at der
anvendes en harmoniseret strategi. Hvis medlemsstaterne eksempelvis hver for sig valgte at
fritage forskellige kategorier af personer fra kravet om registrering af fingeraftryk, ville det
medføre risiko for visumshopping.
Målet om at opnå en harmoniseret strategi ville således ikke kunne nås af medlemsstaterne
hver for sig, og forslaget ses derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i en kommende etablering af fælles visumansøgningscentre vil
muligvis medføre positive statsfinansielle konsekvenser af et vist omfang, der dog ikke kan
fastlægges på nuværende tidspunkt.
En gennemførelse af forslaget vil - afhængigt af den konkrete udmøntning mv.
-
kunne med-
føre en vis reduktion af de merudgifter, indførelsen af visuminformationssystemet (VIS) vil
medføre til såvel anlæg som drift. Det mulige besparelsespotentiale fordrer, at Danmark er
repræsenteret på stedet ved en ambassade eller et generalkonsulat.
Forslaget har hverken samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-
mæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 27.-28. april 2006, den
1.-2. juni 2006, den 24. juli 2006, den 8. – 9. november 2007
og den 6. – 7. december 2007
blev Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspoli-
tik orienteret om forslaget.
Side 25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0026.png
Dagsordenspunkt 23): Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC
for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under international be-
skyttelse (KOM (2007) 298 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Der er tale om et forslag fra Kommissionen, der vedrører betingelserne for meddelelse af
status som fastboende udlænding for personer med international beskyttelse, hvilke ret-
tigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt beskyttelse mod udvisning.
Nærhedsprincippet er overholdt. Eventuel vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivnings-
mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er omfattet af det danske forbehold.
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte
flygtninge.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 6. juni 2007 et forslag til direktiv om ændring af direktiv
2003/109/EC for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under internatio-
nal beskyttelse.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63, stk. 3,
litra a), og stk. 4.
Forslaget skal vedtages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 drøftede medlemslandene
forslaget.
På rådsmødet den 5.-6. juni 2008 forventes en fornyet drøftelse af forslaget med henblik på
opnåelse af politisk enighed.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-
programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra
den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-
system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,
Side 26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for
personer, der har international beskyttelse.
Forslaget indeholder en regulering af status som fastboende udlændinge for personer med
international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet om tredje-
landsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der
blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en
tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende
udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af sta-
tus samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-
vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-
stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-
nale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt
som flygtninge. Kommissionen har derfor til hensigt med sit nye forslag at sikre, at der etab-
leres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-
lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at
forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,
ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den
pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Den medlemsstat, som meddeler en tredjelandsstatsborger, der har opnået international be-
skyttelse, status som fastboende udlænding, eller en anden medlemsstat, som forlænger
denne status, skal ifølge direktivforslagets artikel 8, stk. 4 og 5 indsætte en passus i tredje-
landsstatsborgerens opholdstilladelse under overskriften ’bemærkninger’, hvori det angives,
hvornår og i hvilken medlemsstat indehaveren af opholdstilladelsen opnåede international
beskyttelse.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens
egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og
erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med
status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som
arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fast-
sættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at ophol-
de sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
Side 27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0028.png
Det følger af direktivforslagets artikel 12, at medlemsstaterne, inden de udviser en tredje-
landsstatsborger, der har opnået international beskyttelse, og som er meddelt status som
fastboende udlænding, forpligter sig til at konsultere den medlemsstat, der har meddelt in-
ternational beskyttelse. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger fortsat er under inter-
national beskyttelse på tidspunktet for udvisningen, skal tredjelandsstatsborgeren udvises til
den medlemsstat, som oprindeligt tildelte tredjelandsstatsborger status som fastboende ud-
lænding, og denne medlemsstat skal straks og uden krav om opfyldelse af formaliteter mod-
tage tredjelandsstatsborgeren. Formålet med ændringen af artikel 12 er først og fremmest at
sikre overholdelse af princippet om non-refoulement.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte
flygtninge.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne er generelt enige om, at status som fastboende udlænding også bør om-
fatte flygtninge.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS)
den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet forventes snarest at afgive sit høringssvar til Kommissionens direktiv-
forslag.
8. Nærhedsprincippet
Personer under international beskyttelse – det være sig flygtninge og personer, der nyder
subsidiær beskyttelse - falder uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF, hvilket
betyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter, hvorvidt og i givet fald på hvilke be-
tingelser personer under international beskyttelse kan få en mere permanent status, og hvil-
ket omfang en sådan status skal have. På nuværende tidspunkt kan de opnå denne status i
nogle medlemsstater, men ikke i alle. Rådet og Kommissionen er imidlertid enige om, at per-
soner under international beskyttelse bør have ret til status som fastboende udlænding, jf.
Side 28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0029.png
direktiv 2003/109/EF, i alle medlemsstater på sammenlignelige vilkår. Det kræver, at der
vedtages fælles regler på fællesskabsplan.
Kommissionen har anført, at en ændring af direktiv 2003/109/EF derfor er den bedste måde
at sikre samme behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i en
medlemsstat i et vist tidsrum.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-
beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokollen om Dan-
marks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller finder an-
vendelse i Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-
7. december 2007
og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april
2008.
Side 29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0030.png
Dagsordenspunkt 24): Rådskonklusioner om udviklingen af database med oplysnin-
ger om ægte og falske dokumenter (FADO)
Nyt notat
Resumé:
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende en videreudvikling af
den fælles europæiske database om ægte og falske dokumenter (FADO). Sagen vurderes
ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-
cippet er ikke relevant for sagen. Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
1. Baggrund
I december 1998 vedtog Rådet en fælles aktion om oprettelse af en fælles europæisk data-
base for lagring og overførsel af oplysninger (FADO) for at give medlemsstaterne mulighed
for at udveksle oplysninger om udformningen af ægte dokumenter samt om afsløringer af
falske dokumenter/forfalskningsmetoder, som et redskab til at bekæmpe ulovlig indvandring
og grænseoverskridende kriminalitet.
I forlængelse heraf har formandskabet udarbejdet udkast til rådskonklusioner om videreud-
viklingen af FADO.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes Rådet at vedtage
rådskonklusionerne.
2. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er en videreudvikling af FADO databasen, som skal sikre,
at medlemsstaterne effektivt kan udveksle oplysninger om brug af falske dokumenter.
I udkastet opfordres medlemsstaterne til fortsat at samarbejde med Rådets Generalsekreta-
riat om videreudviklingen af FADO og i særdeleshed til at benytte systemet i så vidt omfang
som muligt, herunder at lægge alle relevante oplysninger om såvel ægte som falske doku-
menter ind i databasen, således at databasen kan bruges effektivt i kampen mod ulovlig ind-
vandring og grænseoverskridende kriminalitet.
Medlemsstaterne opfordres endvidere til at tage initiativer til, at de grænsekontrollerende
myndigheder får adgang til databasen til brug for den almindelige grænsekontrol.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke rele-
vant
Side 30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0031.png
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig rådskonklusionerne.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at alle medlemsstater stiller sig positivt over for rådskonklusionerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. maj 2008
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige, eller for-
brugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0032.png
Dagsordenspunkt 25): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold (udsendelsesdirektivforslaget) (KOM(2005)391)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold forligger nu i en revideret udgave udarbejdet af
det portugisiske formandskab. Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21.
marts 2006 oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget ud-
gør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagel-
sen træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre beslutningen i dansk ret. Ved en dansk
tilslutning til forslaget vil visse dele af forslaget have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget skønnes umiddelbart, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville
få statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder
og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstil-
ladelse.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 1. september 2005 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredje-
landsstatsborgere med ulovligt ophold.
I foråret 2007 enedes medlemsstaterne om retningslinjer for, hvorledes reguleringen af ud-
sendelsesområdet kan ske, og derefter har det portugisiske formandskab udarbejdet et nyt
forslag til direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse
af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at forslaget udgør en delvis udbygning af Schengen-
reglerne.
Formandskabet orienterede på rådsmødet den 8.-9. november 2007 kort om status på sa-
gen, hvor der fortsat var adskillige forbehold fra medlemsstaternes side. Formandskabet har
under plenarforsamlingen den 12.-15. november 2007 opfordret Europa-Parlamentet til at
udskyde afstemningen den 29. november 2007 om forslaget med henblik på at opretholde
muligheden for en løsning i første i læsning.
Formandskabet orienterede på rådsmødet den 6.-7. december 2007 kort om status på for-
handlingerne med Europa-Parlamentet. Det fremgik heraf, at Europa-Parlamentet havde ud-
sat afstemningen om direktivforslaget til tidligst januar 2008 med henblik på at opretholde
muligheden for en løsning i første læsning.
Det er endvidere oplyst, at Europa-Parlamentet nu har udsat afstemningen om direktivfor-
slaget til maj 2008.
På rådsmødet den 28. februar 2008 fandt en generel politisk drøftelse af direktivforslaget
sted, hvor der blev udtrykt overordnet støtte til formandskabets linie om at arbejde videre
mod en kompromisløsning i Rådet, som også kan tiltrædes af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet den 18. april 2008 orienterede formandskabet om status på forhandlingerne
med Europa-Parlamentet i bestræbelserne på at opnå en løsning i førstebehandling, og en
række lande udtrykte støtte til forslagets nuværende tekst. Formandskabet forventede dialo-
gen om forslaget med Europa-Parlamentet afsluttet snarest.
På rådsmødet den 5.-6. juni 2008 forventes det, at formandskabet orienterer Rådet om sta-
tus på forhandlinger om direktivforslaget.
Side 33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0034.png
2. Formål og indhold
Generelle bestemmelser
Formålet med direktivforslaget er at fastsætte fælles standarder og procedurer vedrørende
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Standarderne skal bl.a. fast-
sættes i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder og international ret, herunder
beskyttelse af flygtninge og menneskeretlige forpligtelser.
Direktivforslaget omfatter tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på en medlems-
stats område. Dette gælder dog ikke for tredjelandsstatsborgere, som er udvist på grund af
kriminalitet, eller som skal udleveres til strafforfølgelse samt tredjelandsstatsborgere, der af-
vises på grænsen. Desuden er personer, der har rettigheder som følge af EU’s regler om fri
bevægelighed, ikke omfattet af direktivforslaget.
Med direktivforslaget forpligtes medlemsstaterne til at træffe afgørelse om tilbagesendelse
vedrørende tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der opholder sig i medlemsstater-
ne. Der kan således træffes én samlet afgørelse om tilbagesendelse og udsendelse.
Det anføres i direktivforslaget, at hvis en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i en
medlemsstat har lovligt ophold i en anden medlemsstat, skal den pågældende anmodes om
at udrejse til denne medlemsstat straks. Det er foreslået, at hvis dette ikke sker, eller den
pågældendes udrejse straks er påkrævet af hensyn til statens sikkerhed eller offentlig orden,
skal medlemsstaten træffe afgørelse om udsendelse. Det er endvidere foreslået, at en med-
lemsstat kan undlade at træffe afgørelse om udsendelse, hvis den pågældende udlænding
tages tilbage af en anden medlemsstat i henhold til en bilateral aftale herom. Medlemssta-
terne har til enhver tid ret til at meddele en tredjelandsstatsborger opholdstilladelse eller an-
det lovligt ophold. Ligesom medlemsstaterne kan undlade at træffe afgørelse om tilbagesen-
delse, hvis den pågældende tredjelandsstatsborger har en verserende sag om forlængelse
af opholdstilladelse eller andet lovligt ophold.
Det fremgår af direktivforslaget, at tredjelandsstatsborgeren skal have adgang til effektive
retsmidler i form af klage til en domstol eller en administrativ appelinstans.
Direktivforslaget
udelukker ikke muligheden for genoptagelse.
Klagen kan have automatisk opsættende virk-
ning med hensyn til udrejsefristen, ellers skal tredjelandsstatsborgeren have mulighed for at
søge om opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen. Det er foreslået, at tredjelands-
statsborgere uden midler til den nødvendige juridiske assistance skal have adgang til rets-
hjælp i overensstemmelse med nationale regler.
Tredjelandstatsborgerens ophold under sagens behandling om udsendelse skal mindst op-
fylde følgende standarder: Tredjelandsstatsborgeren skal sikres mulighed for at være sam-
men med familiemedlemmer, der aktuelt er på medlemsstatens område, så lang tid som mu-
ligt, tredjelandsstatsborgerens basale behov skal opfyldes og nødvendig sundhedsbehand-
ling være tilgængelig, mindreårige skal sikres skolegang, og der skal tages hensyn til sårba-
re personers særlige behov.
Side 34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er foreslået, at direktivet skal indeholde en bestemmelse om, at passende sociale myn-
digheder, før der træffes afgørelse om udsendelse af uledsagede mindreårige børn, skal as-
sistere barnet under hensyntagen til barnets bedste.
2.2. Udrejsefrist
Direktivforslaget foreskriver, at en afgørelse om udsendelse skal indeholde en passende
tidsfrist for frivillig udrejse på op til 30 dage. Det seneste forslag til længden af fristen er mel-
lem 7 og 30 dage. Denne periode kan forlænges på passende vis efter sagens konkrete om-
stændigheder. Medlemsstaten kan for at undgå, at tredjelandsstatsborgeren forsvinder, be-
nytte forskellige foranstaltninger, som meldepligt, deponering af økonomisk garanti, indleve-
ring af personlige dokumenter eller ophold på bestemt sted i denne periode. Udrejsefristen
kan fastsættes til straks, hvis der er grund til at antage, at den pågældende vil forsvinde eller
være til fare for den offentlige orden, offentlige sikkerhed eller nationale sikkerhed. Det er fo-
reslået, medlemsstaten også kan fastsætte udrejsefristen til straks eller kortere end 7 dage,
hvis en udlændings ansøgning om opholdstilladelse er fundet åbenbart grundløs eller er ba-
seret på falske oplysninger. Direktivforslaget definerer risiko for, at tredjelandsstatsborgeren
forsvinder, som tilfælde, hvor der er væsentlige grunde til at antage, at den pågældende
tredjelandsstatsborger i udsendelsesposition vil forsvinde, for eksempel hvis den pågælden-
de er indrejst i medlemsstaten ulovligt uden at opnå lovligt ophold umiddelbart efter indrej-
sen, hvis den pågældendes udrejsefrist er udløbet, eller den pågældende har ændret op-
holdssted i medlemsstaten uden at oplyse de relevante myndigheder herom, samt hvis den
pågældende ikke overholder foranstaltninger, som skal sikre, at den pågældende ikke for-
svinder, eller den pågældende tidligere har obstrueret udsendelse. Det er foreslået, at risiko
for, at den pågældende tredjelandsstatsborger forsvinder, vurderes konkret i den enkelte sag
ud fra objektive kriterier fastsat i national lovgivning.
Medlemsstaterne kan dog vælge at indføre en ordning, hvor der alene fastsættes en frist for
frivillig udsendelse, hvis den pågældende udlænding indgiver ansøgning herom. Myndighe-
derne vil i så fald være forpligtet til at oplyse om muligheden for at indgive ansøgning om frist
for frivillig udrejse.
Medlemsstaterne skal gennemføre udsendelsesafgørelsen, hvis der ikke er fastsat en frist
for frivillig udrejse, eller udrejsepligten ikke er efterlevet inden for fristen for frivillig udrejse.
Hvis der er fastsat en frist for frivillig udrejse, kan udsendelse ikke gennemføres tvangs-
mæssigt, før denne frist er udløbet.
Når medlemsstaterne bruger motivationsfremmende foranstaltninger til at gennemføre ud-
sendelser, skal disse være proportionale med formålet, og magt må ikke anvendes unødigt.
Motivationsfremmende foranstaltninger skal anvendes i overensstemmelse med fundamen-
tale rettigheder og med respekt for tredjelandsstatsborgeren i overensstemmelse med natio-
nal lovgivning.
Medlemsstaterne kan udsætte udsendelsen, særligt af følgende omstændigheder: Hvis tred-
jelandsstatsborgeren ikke kan rejse på grund af sin fysiske eller psykiske tilstand, af tekniske
grunde, som f.eks. manglende transportmuligheder, manglende accept fra tredjelandet,
manglende identifikation, som umuliggør tvangsmæssig udsendelse eller på grund af mang-
Side 35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lende sikkerhed for, at uledsagede mindreårige kan overgives til familie, værge eller rette
myndigheder ved ankomsten til hjemlandet samt en vurdering af de forhold, som barnet
vender tilbage til. Det er foreslået, at medlemsstaterne skal udsætte udsendelsen, hvis ud-
sendelse vil stride imod forbudet mod refoulement (forbudet mod udsendelse til forfølgelse).
2.3. Indrejseforbud
Afgørelser om udsendelse skal indeholde et indrejseforbud. Medlemsstaterne kan dog i sær-
lige konkrete sager undlade at meddele indrejseforbud, ophæve eller suspendere et meddelt
indrejseforbud af humanitære eller andre grunde, herunder hvis den pågældende tredje-
landsstatsborger udrejser frivilligt i overensstemmelse med udrejsefristen. Hvis en medlems-
stat overvejer at give opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der har et indrejseforbud
i en anden medlemsstat, skal den anden medlemsstat først konsulteres om baggrunden for
indrejseforbudet.
Længden af et indrejseforbud skal være indeholdt i afgørelsen og fastsat under hensyntagen
til sagens omstændigheder og kan ikke overstige fem år. Dette gælder dog ikke, hvis den
pågældende tredjelandstatsborger udgør en fare for offentlig sikkerhed.
Det er foreslået, at medlemsstaten skal overveje at ophæve et indrejseforbud, hvis den på-
gældende udlænding kan dokumentere, at udrejse af medlemsstaten er sket i fuld overens-
stemmelse med udsendelsesafgørelsens udrejsefrist.
2.5. Frihedsberøvelse
Medlemsstaterne skal frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når der er rimelige grunde til
at antage, at den pågældende vil forsvinde eller på anden måde undgå eller hindre udsen-
delsesproceduren, eller når andre motivationsfremmende foranstaltninger ikke er tilstrække-
lige.
Medlemsstaterne kan frihedsberøve en tredjelandsstatsborger, når det er nødvendigt for at
forberede eller gennemføre udsendelsen.
En afgørelse om frihedsberøvelse kan træffes af administrative myndigheder eller en dom-
stol. Når en afgørelse om frihedsberøvelse træffes af en administrativ myndighed, skal den
forelægges for en domstol inden for 72 timer. Dette er i den senest foreliggende udgave af
forslaget ændret til hurtig forelæggelse. En afgørelse om frihedsberøvelse skal derefter fore-
lægges for retten med jævne mellemrum, såfremt frihedsberøvelsen ønskes opretholdt. Fri-
hedsberøvelsen kan maksimalt finde sted i op til 6 måneder. Denne periode kan dog forlæn-
ges i op til 18 måneder, hvis den manglende udsendelse skyldes tredjelandsstatsborgerens
manglende samarbejde, manglende modtagelse af nødvendig dokumentation fra tredjelan-
det eller en verserende klage-/genoptagelsessag.
Det fremgår tillige af direktivforslaget, at frihedsberøvelsen skal opretholdes, så længe de
nævnte betingelser er opfyldt, og frihedsberøvelsen er nødvendig. Hvis det viser sig, at der
ikke længere er rimelig udsigt til at udsendelse kan gennemføres, eller betingelserne ikke
længere er opfyldt, kan frihedsberøvelse ikke opretholdes.
Side 36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0037.png
Det fremgår også af direktivforslaget, at frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i udsen-
delsesprocedure skal foregå i særlige faciliteter. Hvor dette ikke er muligt, skal den pågæl-
dende som udgangspunkt ikke frihedsberøves sammen med almindelige fængselsindsatte.
Frihedsberøvede tredjelandsstatsborgere skal have adgang til kontakt med deres partsre-
præsentant, familiemedlemmer og relevante konsulære myndigheder samt relevante interna-
tionale organisationer og ngo’er. Der skal tillige tages særlige hensyn til sårbare personer i
forbindelse med frihedsberøvelse. Hvis uledsagede mindreårige frihedsberøves, skal de hol-
des adskilt fra voksne, medmindre det er i barnets interesse ikke at gøre det. Medlemssta-
terne skal sikre, at mindreårige ikke frihedsberøves i almindelige fængsler.
Endelig skal medlemslandene sikre, at relevante internationale organisationer og ngo’er har
mulighed for at besøge den særlige facilitet for frihedsberøvelse for at vurdere forholdene.
Det er foreslået, at frihedsberøvelse af mindreårige børn og familier skal ske i en periode af
kortest mulig varighed. Familierne skal sikres passende adgang til privatliv, og at mindreåri-
ge skal sikres adgang til uddannelse og aktiviteter passende til deres alder. Hensynet til bar-
nets bedste skal være hovedhensynet i forbindelse med frihedsberøvelse af mindreårige.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark
efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivforslaget på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige kon-
sekvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
Der henvises til beskrivelsen af gældende dansk ret i grundnotat af 21. marts 2006 vedrø-
rende Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles standar-
der og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold (KOM(2005)391).
4. Danmarks foreløbige generelle holdning
Danmark støtter, at direktivforslaget alene drejer sig om at fastsætte minimumsstandarder
og -procedurer for tredjelandsstatsborgere og ikke berører mulighederne for at få opholdstil-
ladelse.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes større opbakning til det reviderede direktivforslag end Kommissionens oprin-
delige forslag.
Side 37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0038.png
6. Høring
Sagen har senest været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-
dringssamarbejdet (SPAIS).
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International, Institut for
Menneskerettigheder og Rådet for Etniske Minoriteter har været hørt over det reviderede
forslag til direktiv.
Dansk Flygtningehjælp har ved brev af 23. august 2007 afgivet høringssvar bl.a. med hen-
visning til det tidligere afgivne høringssvar af 12. oktober 2005. Dansk Flygtningehjælp støt-
ter fortsat generelt fælles regler om tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt
ophold. Dansk Flygtningehjælp finder dog bl.a., at fristen for frivillig tilbagevenden bør være
minimum fire uger, og at udstedelse af indrejseforbud skal være en mulighed frem for et
krav. Dansk Flygtningehjælp finder, at de generelle kriterier for vurderingen af en tredje-
landsstatsborgers risiko for at forsvinde er bekymrende, da næsten alle asylansøgere indrej-
ser ulovligt og ikke må straffes herfor ifølge flygtningekonventionen. Ligeledes findes det be-
kymrende, at indrejseforbud kan gives generelt, og at der bliver mulighed for, at varigheden
heraf kan overstige 5 år. Det anføres endvidere, at personer, for hvem fuldbyrdelse af en af-
gørelse om tilbagesendelse er blevet udsat bør gives en midlertidig opholdstilladelse. Ende-
lig finder Dansk Flygtningehjælp, at der er sket et væsentligt skred i retssikkerheden for per-
soner, der frihedsberøves, idet de konkrete grunde for frihedsberøvelse ikke længere er op-
regnet i direktivforslaget, og at der indføres mulighed for at udstrække varigheden af friheds-
berøvelse udover 6 måneder.
Amnesty International har ved brev af 29. august 2007 afgivet høringssvar. Amnesty Interna-
tional anfører, at frihedsberøvelse er et alvorligt indgreb i en persons frihed, som rammer
personer, der ikke er kriminelle, og der derfor kun bør ske frihedsberøvelse, hvor meget vig-
tige hensyn taler herfor. Amnesty International så gerne, at direktivforslaget præciserer, at
der skal ske domstolsprøvelse af en afgørelse om frihedsberøvelse en gang om måneden af
hensyn til prøvelsen af nødvendigheden og lovligheden af indgrebet. Desuden findes det be-
kymrende, at der kan dispenseres fra frihedsberøvelsens varighed udover de angivne 6 må-
neder, og det findes kritisabelt, at der kan dispenseres i tilfælde, hvor tredjelandsstatsborge-
ren ikke har indflydelse på de forhold, der begrunder frihedsberøvelsen.
Amnesty International har endvidere anført ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007, at en
varighed på op til 5 år for indrejseforbuddet synes vidtgående.
Dansk Røde Kors har ved møde i SPAIS den 18. oktober 2007 anført, at frihedsberøvelse af
ikke-kriminelle er problematisk, at frihedsberøvelser bør prøves regelmæssigt, at forlængel-
se af frihedsberøvelse er problematisk, når dette skyldes forhold, som den pågældende ikke
selv har indflydelse på, og at et indrejseforbud på 5 år synes vidtgående. Dansk Røde Kors
henviste i den forbindelse til, at flygtninge, der er indrejst ulovligt, ikke må straffes herfor.
Side 38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0039.png
Dansk Flygtningehjælp udtrykte på mødet den 8. februar 2008 støtte til en fastsættelse af en
øvre tidsmæssig grænse for frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere med henblik på ud-
sendelse.
Amnesty International har ved e-mail af 20. maj 2008 supplerende anført, at Amnesty Inter-
national finder det bekymrende, at en række grupper af personer ikke vil blive omfattet af di-
rektivet, herunder at der er mulighed for at undtage personer, som tilbageholdes ved græn-
sen, fra at være omfattet af direktivet. Amnesty International foretrækker endvidere, at per-
soner uden lovligt ophold udrejser frivilligt frem for, at de udsendes tvangsmæssigt.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med oversendel-
sen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overensstem-
melse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Europa-Parlamentets LIBE-udvalg har afgivet udtalelse om sagen den 20. september 2007.
Der forhandles løbende mellem Europa-Parlamentet og Rådet i bestræbelserne på at nå
frem til en vedtagelse i 1. læsning.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i bemærkningerne til det oprindelige direktivforslag, at forslagets for-
mål, der er at indføre fælles regler om tilbagesendelse, udsendelse, anvendelse af tvangs-
foranstaltninger, midlertidig frihedsberøvelse, og genindrejse, ikke i tilstrækkelig grad opfyl-
des af medlemsstaterne. Fælles regler, som skal sikre en passende og ensartet behandling
af personer med ulovligt ophold i hele EU, uanset i hvilken medlemsstat de pågribes, kan
ifølge Kommissionen kun vedtages på fællesskabsplan.
Kommissionen fremhæver endvidere, at det er specielt nødvendigt med fællesskabsregler
for at håndtere sager, hvor en tredjelandsstatsborger, for hvem en medlemsstat allerede har
truffet afgørelse om tilbagesendelse eller udsendelse eller udstedt et indrejseforbud, pågri-
bes i en anden medlemsstat eller forsøger at indrejse i en anden medlemsstat.
Medlemsstaterne har endelig i Haag-programmet opfordret Kommissionen til at fremlægge
dette forslag, hvilket viser, at medlemsstaterne finder, at der er behov for fælles regler på
området.
Kommissionens vurdering kan umiddelbart tiltrædes. Det skønnes, at forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet, idet grundlæggende fælles regler om udsendelse alene
kan vedtages på fællesskabsplan, og idet visse grundlæggende regler om udsendelse er et
vigtigt led i forbindelse med vedtagelse af fælles regler i EU om asyl og indrejse og ophold.
Side 39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0040.png
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af direktivet vil hverken få statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konse-
kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og
direktivet ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til direktivet på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks
Stilling skønnes, som sagen foreligger på nuværende tidspunkt, ikke at ville få statsfinansiel-
le konsekvenser, som ikke kan afholdes inden for de eksisterende rammer.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Et grundnotat om det oprindelige direktivforslag er den 21. marts 2006 oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 8.-9. november 2007, forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. december 2007, forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar
2008,
og forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008.
Side 40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0041.png
Dagsordenspunkt 26): Styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi
Nyt notat
Resumé:
Rådet forventes at vedtage rådskonklusioner om yderligere styrkelse af EU’s samlede migra-
tionsstrategi, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i 2005. Udkastet til konklusioner in-
deholder bl.a. forslag om, at EU-missioner til tredjelande om migrationsspørgsmål fremover
kan gennemføres i forhold til EU’s nabolande ved de sydlige og sydøstlige grænser, at der
etableres en såkaldt regional samarbejdsplatform omkring Sortehavet, samt at EU påbegyn-
der dialog om pilotmobilitetspartnerskaber med yderligere to til fire tredjelande, ligesom
Kommissionen senest i juni 2009 skal evaluere de igangsatte pilotmobilitetspartnerskaber.
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Sagen skønnes hverken at have lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen støtter en effektiv gennemfø-
relse af migrationsstrategien med fokus på såvel kortsigtede og langsigtede initiativer med
henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring.
1. Baggrund
Migrationsområdet har høj prioritet i EU, ikke mindst som et resultat af den fortsatte ulovlige
indvandring ved de sydlige og sydøstlige grænser.
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet mi-
grationsstrategi (Global
Approach to Migration)
med fokus på Afrika og Middelhavsområdet,
som indeholder en lang række prioriterede indsatser fra EU’s side på migrationsområdet.
Siden DER den 15.-16. december 2005 er migrationsstrategien blevet udvidet og styrket.
DER vedtog således på sit møde den 14.-15. december 2006 at udvide den samlede migra-
tionsstrategi til også at omfatte regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser. DER ved-
tog på samme møde, at der var behov for at undersøge muligheden for at indarbejde lovlig
indvandring i EU’s eksterne samarbejde, dvs. at anvende lovlig indvandring som et instru-
ment til at styrke samarbejdet med tredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme.
DER vedtog på sit møde den 21.-22. juni 2007, at der – i forhold til lovlig indvandring som et
instrument til at styrke samarbejdet med tredjelande om forvaltningen af migrationsstrømme
– bl.a. er behov for, at EU hurtigt indleder forhandlinger om såkaldte mobilitetspartnerskaber
med et begrænset antal tredjelande, og at sådanne partnerskaber i første omgang alene
skal opfattes som pilotprojekter. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. de-
cember 2007 blev der vedtaget rådskonklusioner om at indlede forhandlinger om pilotmobili-
tetspartnerskaber med Kap Verde og Moldova.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes der at blive vedta-
get rådskonklusioner om styrkelse af den samlede migrationsstrategi.
Side 41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0042.png
2. Formål og indhold
Det slovenske formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om styrkelse af
den samlede migrationsstrategi.
Formålet med udkastet til konklusionerne er at følge op på og yderligere styrke den samlede
migrationsstrategi.
Af det foreliggende udkast til konklusioner fremgår det, at der fortsat er behov for at teste,
evaluere, gennemføre og styrke de instrumenter, som er udviklet på migrationsområdet si-
den vedtagelsen af den samlede migrationsstrategi i 2005. I den forbindelse fremgår det
konkret, at EU-missionerne til tredjelande om migration, der er blevet gennemført til i alt seks
afrikanske lande i 2007 og 2008, fremover også kan gennemføres i forhold til EU’s nabolan-
de ved de sydlige og sydøstlige grænser, hvis det vurderes, at en sådan mission kan bidrage
med merværdi og forbedre den allerede eksisterende dialog på migrationsområdet.
Endvidere opfordres der til, at der etableres en såkaldt regional samarbejdsplatform omkring
Sortehavet, der med udgangspunkt i allerede eksisterende initiativer og samarbejdsstruktu-
rer, skal styrke samarbejdet mellem landene i regionen i forhold til migrationsområdet.
Herudover indeholder konklusionsudkastet et forslag om at styrke samarbejdet med Kap
Verde og Moldova for så vidt angår pilotmobilitetspartnerskaber på migrationsområdet, her-
under gennemføre konkrete projekter, og Kommissionen anmodes om – senest i juni 2009 –
at evaluere de igangsatte pilotmobilitetspartnerskaber og rapportere dette til Rådet. I den
forbindelse lægges der også op til, at Kommissionen sammen med interesserede medlems-
stater skal påbegynde en dialog om mobilitetspartnerskaber med yderligere to til fire tredje-
lande (Georgien, Ghana, Senegal og Ukraine), og at dette skal ske allerede inden de to før-
ste pilotmobilitetspartnerskaber er blevet evalueret.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en debat om styrkelse af den samlede migrationsstrategi samt vedtagelse
af rådskonkonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
I det omfang opfølgningen på EU’s samlede migrationsstrategi udmøntes i konkrete retsak-
ter med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, vil disse være omfattet af det danske forbehold på
området for retlige og indre anliggender. Hvis retsakterne er en videreudvikling af Schengen-
reglerne, vil Danmark kunne deltage på mellemstatsligt grundlag.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en effektiv gennemførelse af migrationsstrategien med fokus på såvel
kortsigtede og langsigtede initiativer med henblik på at bekæmpe den ulovlige indvandring.
Side 42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0043.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande kan tilslutte sig udkastet til konklusioner.
Der foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andre medlemslandes holdning til
opfølgningen på den samlede migrationsstrategi.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 15. maj 2008.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne om opfølgningen på den samlede migrationsstrategi har ikke i sig selv
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige
konsekvenser.
Hvis rådskonklusionerne fører til fremsættelse af forslag til konkrete retsakter, vil eventuelle
statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige
konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med forhandlingerne om retsakterne.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0044.png
Dagsordenspunkt 27): Udkast til rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra
Irak
Nyt notat.
Resumé:
På rådsmødet lægges op til vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende genbosætning af
flygtninge fra Irak. Rådskonklusionerne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-
le konsekvenser. Rådskonklusionerne er ikke omfattet af forbeholdet. Regeringen kan tilslut-
te sig rådskonklusionerne.
1. Baggrund
Efter forslag af Tyskland forventes udarbejdet udkast til rådskonklusioner om genbosætning
af flygtninge fra Irak.
Baggrunden for Tysklands ønske om vedtagelse af rådskonklusioner er den nuværende
vanskelige humanitære situation for så vidt angår flygtninge og fordrevne fra Irak.
Danmark, Finland, Irland, Nederlandene, Sverige samt UK er de eneste medlemsstater, der
har stående genbosætningsprogrammer.
På rådsmødet (generelle anliggender og eksterne relationer) den 15.-16. oktober 2007 blev
der vedtaget rådskonklusioner om forhold vedrørende støtte og bidrag til den generelle poli-
tiske proces i Irak samt bistandsrelaterede forhold.
Flygtningesituationen i Irak og nærområdet har også været på dagsordenen på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007 med henblik på generelle drøftelser.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 forventes vedtaget rådskon-
klusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak.
2. Formål og indhold
Formålet med de eventuelle rådskonklusioner er at søge at skabe opmærksomhed om be-
hovet for genbosætning af flygtninge fra Irak.
Det forventes anført i konklusionerne, at løsninger på situationen vedrørende flygtninge og
fordrevne fra Irak først og fremmest bør søges i Irak og nærområdet.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Side 44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562523_0045.png
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig, at der vedtages rådskonklusioner om genbosætning af flygtnin-
ge fra Irak.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes generelt at kunne støtte, at der sker vedtagelse af rådskonklusi-
oner om genbosætning af flygtninge fra Irak.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-
samarbejdet (SPAIS).
Amnesty International har ved e-mail af 20. maj 2008 oplyst, at Amnesty International finder
det tyske initiativ om rådskonklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge positivt. Am-
nesty International støtter, at så mange lande som muligt indfører genbosætningsordninger
og ser gerne, at Danmark modtager flere irakiske kvoteflygtninge.
Dansk Flygtningehjælp har ved e-mail af 21. maj 2008 bemærket, at Dansk Flygtningehjælp
gerne ser, at Danmark supplerer den nuværende kvote med en særlig kvote for irakiske
flygtninge, som holder sig i Iraks nærområde.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 45