Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2875 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
S AM L E N O T AT
21. maj 2008
J.nr. 090301/40010-0015
Ref. PTO/SVF
Side 1/48
Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi)
den 6. juni 2008
1. Tredie liberaliseringspakke for el- og gasmarkederne
a)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet.
KOM (2007)528 endelig
b)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2003/55 EF om fælles regler for det indre marked for naturgas.
KOM(2007)529 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur
for samarbejde mellem energimyndigheder.
KOM(2007)530 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 1228/2003 om betingelser for netadgang i forbindelse med grænseover-
skridende elektricitetsudveksling.
KOM(2007)531 endelig
c)
d)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet.
KOM(2007)532 endelig
generel indstilling
2. Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om fremme af brugen af energi
fra vedvarende kilder
orientering om fremskridt
policy drøftelse
3. Internationale energirelationer
a. EU – OPEC
b. Energieffektivitet
c. Energifællesskabet
d. Andre initiativer
orientering fra formandskabet/Kommissionen.
1
e)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0002.png
1. (a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-
rektiv 2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for elektricitet
(revideret eldirektiv, 3. liberaliseringspakke).
KOM (2007)528 endelig
Revideret notat
Resumé
Forslaget om ændring af eldirektivet er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.
Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”,
at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-
let om et velfungerende indre marked kan opfyldes. Kommissionen vurderede på denne bag-
grund, at der er behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler. Det Euro-
pæiske Råd udtrykte i marts 2007 sin støtte hertil og udstak retningslinjer for arbejdet, her-
under om effektiv adskillelse.
Det vigtigste og mest kontroversielle spørgsmål i det reviderede direktiv er kravet om effektiv
adskillelse i form af ejermæssig adskillelse, eller – som en undtagelse – oprettelse af en sy-
stemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser, også kaldet en ”In-
dependent System Operator” (ISO). Der er fortsat langt til enighed mellem landene efter at
spørgsmålet har været drøftet på Rådsmøderne den 3. december 2007 og den 28. februar
2008.
Den danske regering er generelt positiv indstillet over for Kommissionens 3. liberaliserings-
pakke, der lægger sig tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for Kom-
missionen, herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006. Fra dansk side foretrækker man
ejermæssig adskillelse. Man anser den alternative mulighed for at vælge en ISO som den
næstbedste løsning. Hidtil har man fra dansk side modarbejdet et forhandlingsresultat, der i
væsentlig grad udvander de bestemmelser, der skal sikre ISO’ens uafhængighed af netejeren -
det vertikalt integrerede selskab. Det gælder også et nyt alternativt kompromisforslag (3. op-
tion) om adskillelse af TSO´en fra kommercielle aktiviteter, som blev fremlagt af otte lande,
anført af Tyskland og Frankrig, i januar 2008.
Formandskabet har i samarbejde med Kommissionen netop fremlagt en kompromistekst.
Forslaget anerkender den af Tyskland og Frankrig foreslåede 3. option, idet der dog på flere
punkter er tale om en væsentlig opstramning.
1. Direktivforslagets formål og indhold
Kommissionens forslag blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion.
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-
skab, særligt artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i ar-
tikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i
dansk sprogversion siden 28. september 2007.
Forslaget til revideret eldirektiv er tænkt som en styrkelse af de eksisterende regler for det in-
dre marked for energi. Af forslaget fremgår blandt andet, at det nye el-direktiv erstatter det
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0003.png
oprindelige direktiv fra 1996 og ændrer el-direktivet fra 2003. Forslaget er led i en samlet æn-
dringspakke på el- og gasområdet til opfølgning på den første liberaliseringspakke (1996 &
1998) og den anden pakke (2003). Pakken indeholder udover ændringer i el-direktivet også
ændringer af gas-direktivet, ændringer af de gældende forordninger om grænseoverskridende
el- henholdsvis gashandel samt forslag til en forordning om et energitilsyns-agentur på fælles-
skabsniveau.
Kommissionens forslag lægger ikke op til en radikal ændring af bestemmelserne i det gæl-
dende eldirektiv og afspejler det danske EU indspil til Kommissionen fra den 12. oktober
2006.
Forslagets hovedelementer er:
Krav om udpegning af systemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produkti-
onsinteresser (via ejermæssig adskillelse eller i form af en tæt reguleret uafhængig sy-
stemoperatør, kaldet en ”ISO”).
Indføjelse af klausuler til beskyttelse af energisektoren mod at tredjelandes selskaber
kan omgå reglerne for ejermæssig adskillelse og misbruge ejerskab i infrastrukturen.
Styrkelse af de nationale energitilsyns beføjelser.
Formålet med det indre marked for el, som siden 1999 gradvist har taget form i Fællesskabet,
er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i EU, privatpersoner som er-
hvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handlen over grænserne, så der
derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard
og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”
1
,
at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-
let om et velfungerende indre marked kan opfyldes.
Kommissionen vurderede på denne baggrund, at der er behov for en revision og styrkelse af
de eksisterende fælles regler. Markedet lider blandt andet under for høje priser og konkurren-
ceforvridning, hvilket blandt andet skyldes, at der er for lille kapacitet i el- og gasnettene og
for få investeringer i grænseoverskridende infrastruktur samt fortsat strukturelle barrierer i
markedet, der hindrer nye selskabers adgang. Særligt retter Kommissionen opmærksomheden
på:
at det har vist sig, at det krav om selskabsmæssige adskillelse, som indgår i det eksi-
sterende eldirektiv, mod hensigten, fortsat tillader vertikalt integrerede energiprodu-
center at udøve kontrol over transmissionsnettet. Direktivet har dermed ikke vist sig
tilstrækkeligt til at kunne fjerne adgangsbarrierer for andre selskaber.
at vertikalt integrerede monopolselskaber ikke har tilstrækkeligt incitament til at ud-
bygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelserne, til gavn for konkurrencen og
forsyningssikkerheden på langt sigt.
at der er behov for, at de systemansvarlige operatører (TSO’er) samarbejder tættere på
europæisk plan for at skabe rammerne for en bedre grænseoverskridende markeds-
funktionalitet.
1
KOM(2007)
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at de nationale energitilsyns kompetencer skal styrkes, og at hensynet til den grænse-
overskridende handel skal styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for
samarbejde mellem de nationale energitilsyn (regulatorer).
Kommissionen forslår på denne baggrund, at der oprettes systemoperatører, der er uafhængige
af forsynings- og produktionsinteresser. Uden effektiv adskillelse mellem nettene på den ene
side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbehand-
ling hvad angår netdriften, samtidig med at der ikke er det fornødne incitament til at investere
tilstrækkeligt i infrastrukturen.
De nuværende regler om selskabsretslig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effek-
tiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Virkelig effektiv adskil-
lelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende interesse i at dis-
kriminere mod konkurrenter, f.eks. ved at vanskeliggøre netadgang og undlade at minimere
flaskehalse i transmissionsnettene.
Ejendomsretlig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uaf-
hængig af forsynings- og produktionsinteresser, er den mest effektive udvej til at løse den
iboende interessekonflikt og forsyningssikkerheden. Da ejendomsretslig adskillelse i nogle til-
fælde kræver, at selskaberne omstruktureres, indrømmes medlemsstaterne ekstra tid til at gen-
nemføre de relevante bestemmelser.
Kommissionen foreslår desuden, at når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i
et vertikalt integreret selskab, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejen-
domsretlig adskillelse og – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uaf-
hængig af forsynings- og produktionsinteresser. Denne mulighed, der er en afvigelse fra
grundprincippet om ejendomsretslig adskillelse, kaldes en ”uafhængig systemoperatør” (ISO
= Independent System Operator). På den måde får vertikalt integrerede selskaber mulighed
for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg. Til gengæld er det en forudsætning, at selve
driften af transmissionsnettet ledes af en uafhængig systemoperatør dvs. en virksomhed eller
enhed, der er helt adskilt fra det vertikalt integrerede selskab. For at løsningen med en ”uaf-
hængig systemoperatør” bliver fuldt ud effektiv indeholder direktivet specifikke tillægsregler.
Den uafhængige systemoperatør varetager alle netoperatørernes opgaver og har en forpligtelse
til at sikre, at de fornødne investeringer i infrastrukturen gennemføres. Det vertikalt integrere-
de selskabs rolle i forhold til den uafhængige operatør kan bedst betegnes som en ”silent inve-
stor”, som uden at kunne øve indflydelse på driften alene modtager afkastet af aktiverne. Det
vertikalt integrerede selskab kan således ikke udpege medlemmer af bestyrelsen eller blokere
for investeringsbeslutninger mv.
For at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked for energi indebærer forslaget ligele-
des, at forsynings- og produktionsselskaber, der arbejder et sted i EU, ikke må eje eller drive
et transmissionssystem i nogen medlemsstat. Det krav gælder i lige grad for EU- og ikke EU-
selskaber. Det foreliggende forslag kræver således, at transmissionssystemoperatørerne ad-
skilles effektivt fra forsynings- og produktionsvirksomhed, ikke kun på nationalt plan, men i
hele EU.
Kommissionen foreslår samtidig supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse
fra tredjelande. Lovpakken indeholder beskyttelsesklausuler, der skal sikre, at selskaber fra
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tredjelande, som ønsker at erhverve en betydelig interesse i eller ligefrem kontrol over et
transmissionsnet i EU, påviseligt og utvetydigt skal opfylde de samme krav om adskillelse
som EU-selskaber. Kommissionen kan gribe ind, hvis en køber ikke kan påvise sin både di-
rekte og indirekte uafhængighed af forsynings- og produktionsvirksomhed. Kommissionen fo-
reslår en bestemmelse om, at personer og selskaber fra tredjelande ikke må erhverve kontrol-
len med et transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør i Fællesskabet, med-
mindre det tillades i en aftale mellem EU og det pågældende tredjeland.
De nationale regulerende tilsynsmyndigheder (regulator) tildeles beføjelser til gennem en cer-
tificeringsordning at afvise transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om
ejendomsretlig adskillelse.
Endvidere indeholder Kommissionens forslag tiltag til øget harmonisering af de nationale re-
gulatorers beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed. De gældende bestemmelser indehol-
der krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerende myndigheder med nærmere bestem-
te beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivitet ofte
hæmmes af, at regulatorerne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke har til-
strækkelige beføjelser og handlemuligheder.
Kommissionens forslag indeholder derfor skærpede regler for regulatorernes opgaver og
kompetencer. Forslaget indeholder specifikke regler for, hvad en regulator har af opgaver og
kompetencer. Regulatoren skal sikre og føre tilsyn med overholdelsen af gældende markeds-
regler i direktiver og forordninger. Der stilles krav om, at regulatoren samarbejder med andre
regulatorer og med et kommende nyt EU-agentur for samarbejde mellem regulatorer. Frem-
over må der kun være én regulator i hvert medlemsland.
Det følger af forslagets bestemmelser, at regulatoren skal fungere som en selvstændig juridisk
enhed med eget budget, som funktionelt skal være adskilt fra enhver anden offentlig eller pri-
vat enhed. Regulatorens ledelse såvel som medarbejderstab skal fungere uafhængigt og må
ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra regeringen eller andre myndigheder.
Endelig skal det nævnes, at Kommissionen forslåer en styrkelse af alle kunders rettigheder.
Således lægger direktivforslaget op til at energiselskaberne hver måned skal oplyse forbruger-
ne om deres elforbrug og udgiften ved månedens elforbrug.
2. Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser herfor
Det gældende el-direktiv er implementeret i den danske elforsyningslov. De foreslåede æn-
dringer i el-direktivet vil også skulle implementeres i elforsyningsloven.
Kravet om ejermæssig adskillelse af transmissionssystemoperatøren fra forsynings- og pro-
duktionsinteresser vurderes allerede at være opfyldt gennem Lov om Energinet Danmark,
hvor systemansvaret og det overordnede transmissionsselskab blev overdraget til det statslige
selskab Energinet.dk. Der kan dog blive tale om mindre justeringer i loven.
Regulatoren (Energitilsynet) er i dag reguleret i elforsyningsloven. Det må påregnes, at
Kommissionens forslag om yderligere tiltag til harmonisering af de nationale energimyndig-
heders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed vil føre til ændringer i reglerne om
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0006.png
Energitilsynet i elforsyningsloven. De skærpede krav til regulatorens uafhængighed kan mu-
ligvis indebære ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold.
3. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs-
og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering
(CKR), Fagligt Fællesforbund - 3F, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Greenpeace Danmark, HNG/Midt-Nord, HTS, Håndværksrådet, Kom-
munernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Naturgas
Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orga-
nisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere
(SDE), Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Transport- og Energiministeriet,
Udenrigsministeriet, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien og Økonomi- og Er-
hvervsministeriet.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatrådet, CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Indu-
stri, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, HNG/Midt-Nord, HTS, Landbrugsraadet, LO, Mærsk Olie & Gas, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Rambøll og Vindmølle-
industrien.
I det følgende resumeres de afgivne høringssvar:
Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte
til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.
Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-
raadet finder dog, at en række af forslagene er forholdsvis overordnede og derfor bør konkre-
tiseres nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet
speedes op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukratisk
som muligt.
Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener at pakken indeholder en række uklarheder sam-
menholdt med EU’s klimatilpasningsstrategi. Specifikt nævnes, at muligheden for indpasning
af VE i eldistributionssystemerne, jf. eldirektivets artikel 14, stk. 4, også bør gælde eltrans-
mission. Dette er også nævnt af Rambøll.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0007.png
OVE finder det vigtigt, at el- og gasdirektiverne sikrer, at vedvarende energi bliver prioriteret
i el- og gasnettene, at muligheden for at fremme vedvarende energi via PSO-betalinger fast-
holdes, at ”low carbon technologies” defineres således, at man ikke fremmer atomkraft og
storskala vandkraft, samt at det ikke overlades til markedet at afgøre valget af energikilder i
elproduktionen, idet det bør være op til de enkelte landes energipolitik.
Advokatrådet finder det uden for rådets formål at vurdere det politiske og økonomiske ind-
hold i liberaliseringspakken. Advokatrådet har således alene afgivet et høringssvar af mere
lovteknisk karakter.
Adskillelse (unbundling)
CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Energitilsynet,
HTS, Landbrugsraadet, LO, OVE og Vindmølleindustrien ser helst en fuld ejermæssig adskil-
lelse af transmissionsvirksomhed fra handel og produktion.
Energinet.dk mener dog også, at en ISO-model kan have positive konsekvenser for udvikling
af konkurrence og investeringer forudsat modellen ikke udvandes i forhold til Kommissionens
forslag, mens Energitilsynet især er skeptiske overfor ISO-modellen i forhold til, hvordan det
sikres, at netejerne foretager de nødvendige investeringer, når systemansvaret er adskilt fra
ejeren.
Vindmølleindustrien mener, at ISO-modellen skal underlægges klare mål og kontrolmeka-
nismer, herunder at ISO’erne pålægges ansvar for at udbygge og udvikle eksisterende net,
samt at det er positivt, at Kommissionen får kompetence til at uddelegere klare opgaver til
TSO’erne.
Energitilsynet og HTS støtter Kommissionens forslag til regler, der skal stramme op på ad-
skillelsen mellem distribution og handel, mens Dansk Energi ikke kan gå ind for de skærpede
krav, der lægges op til.
Nationale regulerende myndigheder
Generelt støtter CO-Industri, Dansk Erhverv, Energitilsynet, HTS og Landbrugsraadet Ko-
missionens forslag til styrkelse af nationale energitilsyns uafhængighed og kompetencer.
Energitilsynet bemærker dog, at disse myndigheder bør kunne varetage andre opgaver end
dem, der følger af direktivet. Som et eksempel nævnes Energitilsynets tilsyn med fjernvarme-
sektoren. Endvidere påpeger Energitilsynet, at hvis konsekvensen af forslaget er, at Energitil-
synets opgaveportefølje øges, vil det være nødvendigt at tilsynets sekretariat tilføres de nød-
vendige ressourcer. Sigtet med mål om fremme af energieffektivitet mv. bør alene være at
fremme disse mål gennem tilrettelæggelsen af de markedsmæssige rammer. Energitilsynet
mener videre, at det er uheldigt, at muligheden for alene at godkende tariferingsmetoden og
ikke de konkrete tariffer foreslås fjernet, og at det er unødigt restriktivt, at ledelsen af nationa-
le reguleringsmyndigheder alene udpeges for en periode på mindst fem år uden mulighed for
forlængelse.
Dansk Industri finder det centralt, at der skabes ensartede regler for tilsynsmulighedernes be-
føjelser i de enkelte lande med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0008.png
Dansk Energi er skeptisk overfor flere af de udvidede beføjelser til de nationale regulatorer.
HTS og Landbrugsraadet finder det vigtigt, at der sikres et tættere og bedre samarbejde i EU
mellem tilsynsmyndighederne.
Diverse
Det er en prioritet for Vindmølleindustrien, at de forskellige energiteknologier inddrages i ar-
bejdet med at udarbejde standarder for nettilslutning, med det formål at sikre lige vilkår for al-
le teknologier på markedet.
Energinet.dk støtter tankerne om, at flaskehalsindtægter øremærkes til at sikre kapacitet og til
investeringer i øget kapacitet eller i ny infrastruktur. Også Energitilsynet støtter modellen,
men påpeger, at der kan være situationer, hvor der opstår flaskehalsindtægter samtidig med, at
der ikke findes et samfundsøkonomisk potentiale for yderligere netudbygning. I så fald bør
det være muligt at bruge provenuet til nedsættelse af nettariffen.
LO mener, at det er nødvendigt at styrke solidariteten mellem EU-landene yderligere for at
sikre den fremtidige energiforsyning. Også Dansk Energi vurderer, at det principielt kan være
en fordel, men det afhænger af den konkrete udmøntning.
Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om at styrke reglerne for forsyningssikkerhed.
Dansk Energi ser det som en afgørende forudsætning for velfungerende detailmarkeder, at
landene afholder sig fra at regulere detailpriserne.
Energitilsynet hilser den eksplicitte fokus på regionalt samarbejde velkommen.
Specialudvalgsdrøftelse
Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008.
Landbrugsrådet fremhævede vigtigheden af ensartede krav til tilsyn for hele EU-27.
OVE fik bekræftet, at tilsynsmyndighedens opgaver vedr. fremme af ”low carbon technologies”
nu var taget ud af pakken.
Greenpeace støttede bestræbelserne for at vedtage fuld ejermæssig adskillelse på transmissionsni-
veau. Desuden støttedes etableringen af en europæisk tilsynsmyndighed med de fornødne befø-
jelser, ved siden af effektive og uafhængige nationale tilsynsmyndigheder. Endelig støttede
Greenpeace, at der etableredes effektive regler for moderniseringen af nettene og for tilslutning af
vedvarende energianlæg, herunder at nettilslutning af fx offshore vindmølleparker burde betales
over tarifferne.
4. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt
Det slovenske formandskab har fokuseret forhandlingerne om den 3. liberaliseringspakke på
elmarkedet, herunder eldirektivet og forordningen om grænseoverskridende elhandel samt på
forordningen om et agentur for samarbejde mellem de nationale regulatorer. Den følgende
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0009.png
fremstilling beskriver den samlede status for disse tre forslag. Med hensyn til forslagene til
det reviderede gasdirektiv og forordningen for grænseoverskridende handel med gas har der
kun været få drøftelser. Det er forventningen, at de fremskridt, der er gjort mht. eldirektivet og
forordningen for grænseoverskridende handel med el, uden vanskeligheder vil kunne overfø-
res til de helt parallelle bestemmelser i gasdirektivet og gasforordningen.
Der er generelt en bred opbakning til liberaliseringspakkens målsætninger om at fremme kon-
kurrencen på det indre marked for energi. En gruppe på 8 lande, anført af Tyskland og Frank-
rig, er dog afvisende over for den foreslåede fremgangsmåde. Det gælder især med hensyn til
kravet om strukturelt at adskille transmissionsansvaret fra de vertikalt integrerede energivirk-
somheder. En større gruppe, anført af Holland, Storbritannien og Danmark, har taget mest po-
sitivt imod pakken, som den foreligger. Andre lande støtter ejermæssig adskillelse i elsekto-
ren, men er mere forbeholdne for så vidt angår gassektoren.
Generelt har der i forhandlingerne udkrystalliseret sig fire hovedspørgsmål, nemlig (1) effek-
tiv adskillelse, (2) bestemmelser om nationale tilsynsmyndigheder, (3) oprettelse af et EU-
agentur og (4) en tredjelandsklausul der skal sikre, at effektiv adskillelse ikke undermineres i
forbindelse med at tredjelandes vertikalt integrerede selskaber potentielt vil opkøbe tranmissi-
onsnet i EU.
Det vigtigste og politisk mest kontroversielle er spørgsmålet om ejermæssig adskillelse, hvor
der står to grupper over for hinanden med meget modsatte synspunkter.
Modstanderne af ejermæssig adskillelse fører en meget hård, og indtil videre kompromisløs
linje i forhandlingerne og afviser såvel ejermæssig adskillelse som ISO’en. Modstandergrup-
pen mener, at ejermæssig unbundling vil ødelægge de synergier, der ligger i at være ét sel-
skab, og at det vil underminere selskabernes mulighed for at klare sig i konkurrencen i forhold
til andre store energiselskaber uden for EU. Modstander-gruppen stiller desuden grundlæg-
gende spørgsmålstegn ved, om erfaringerne i lande med ejermæssig adskillelse har været po-
sitive.
Det er dog også bemærkelsesværdigt, at en relativ stor gruppe af lande ønsker ejermæssig ad-
skillelse, og at nogle af disse lande også vil kunne leve med ISO’en. Flere små lande som sy-
nes mest optaget af at opnå undtagelse fra kravet om ejermæssig adskillelse for små, isolerede
markeder.
Tredje option (Effective and Efficient Unbundling)
Modstanderne af ejermæssig adskillelse og ISO’en, ført an af Frankrig og Tyskland, fremlag-
de i januar 2008 et forslag til en alternativ løsning af kravet om effektiv adskillelse, den så-
kaldte EEU (Effective and Efficient Unbundling). Regelsættet bygger på krav om regnskabs-
mæssig, ledelsesmæssig og fysisk adskillelse (kinesiske mure) og styrket kontrol af TSO´en
af den nationale regulator, frem for en egentlig ejermæssig adskillelse. TSO´en kan fortsat
være en juridisk enhed inden for det integrerede selskab. Forslagsstillerne mener, at øget regu-
lering og overvågning vil være tilstrækkeligt til at sikre, at TSO´en optræder neutralt.
Forslaget blev mødt med kritik - også fra Kommissionen. Kritikken går overordnet på, at
EEU’en ikke føjer afgørende nyt til de allerede eksisterende krav om regnskabs- og ledelses-
mæssig adskillelse i den 2. liberaliseringspakke. For Kommissionen ligner den foreslåede
model derfor blot en god implementering af 2. liberaliseringspakke, men er endda ifølge
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0010.png
Kommissionen et tilbageskridt på nogle områder. Kommissionen fandt ikke, at forslaget lever
op til Det Europæiske Råds konklusioner om, at der er behov en effektiv adskillelse af forsy-
ning og produktion fra transmissionsaktiviteter, og Parlamentets betænkning om, at ejermæs-
sig adskillelse er det mest effektive instrument til dette formål.
Kommissionen har dog samtidig anlagt en forhandlingsvillig linje og givet udtryk for, at den
er indstillet på at bidrage til et kompromis på grundlag af EEU-optionen. Kompromiset base-
ret på tankegangen i EEU-løsningen går også under betegnelsen ”3. option”. Det var dog et
krav fra Kommissionen, at der skulle ske opstramninger af modellen, før den lever op til
mandatet fra 2007-forårstopmødet om at sikre effektiv adskillelse.
Det slovenske formandskab har i samarbejde med Kommissionen fremlagt en kompromistekst
den 14. maj 2008. Forslaget bygger på det non-paper, Kommissionen fremlagde i forbindelse
med energirådsmødet den 28. februar 2008, og som indeholdt krav til den 3. option, foreslået
af 8 lande, anført af Tyskland og Frankrig. Forslaget stiller ikke krav om
ejermæssig
adskil-
lelse, men er en opstramning af de gældende funktionelle og selskabsmæssige adskillelses-
krav, herunder skærpede krav til indflydelsen mellem TSO´en og det integrerede selskab samt
til udpegning af medlemmer i TSO´ens bestyrelse. Desuden indeholder forslaget øgede til-
synsbeføjelser i forhold til de øvrige optioner samt skærpede sanktionsbestemmelser, herun-
der mulighed for at pålægge såvel TSO’en som moderselskabet bøder på op til 10 % af
TSO’en omsætning. Forslaget er ikke udformet som en tidsmæssigt begrænset undtagelse,
men indeholder en revisionsbestemmelse, hvor Kommissionen forpligtes til at evaluere den 3.
option efter 5 år.
Det er vurderingen, at forslaget kan rummes inden for det mandat, regeringen fik ved mødet i
Europaudvalget den 22. februar, forud for rådsmødet den 28. februar 2008.
Forordningen om grænseoverskridende elhandel
I forhandlingerne om forordningen om grænseoverskridende elhandel, der indeholder regler
for TSO-samarbejde og ændrede regler for anvendelse af flaskehalsindtægter, er der delte
synspunkter. Uenigheden går på, hvor stor indflydelse TSO-samarbejdet (ENTSO) skal have
på udarbejdelse af markedsforskrifter og tekniske regler for samkøring af transmissionsnettet
over landegrænser. Nogle lande finder, at Agenturet skal have mere indflydelse og at ENTSO
alene skal have en vejledende rolle. Ligeledes er der uenighed om anvendelsen af flaskehals-
indtægter. I Kommissionens oprindelige forslag skulle flaskehalsindtægterne fortrinsvis an-
vendes til forstærkning af transmissionsnettet. Men flere lande ønsker, at de også skal kunne
anvendes til nedbringelse af de nationale transmissionstariffer. Det er dog forventningen, at
der vil kunne nås et kompromis på disse udeståender.
EU-agentur
Der er generelt bred opbakning til forordningen om oprettelse af et EU-agentur til at fremme
konkurrencen på det indre marked for energi. Nogle lande er dog skeptiske over for agenturets
beføjelser i relation til de nationale regulatorer og transmissionssystemoperatørerne. Enkelte
lande har udtrykt sig decideret kritisk over for agenturet og mener, at agenturet kun bør være
rådgivende og ikke have beføjelse til at træffe bindende beslutninger. Andre lande finder
modsat, at agenturet bør have en langt stærkere rolle - især en styrket overvågningsrolle i for-
hold til transmissionssystemoperatørerne. Den endelige opgaveportefølje og i hvilket omfang
agenturet kan træffe bindende beslutninger, må først forventes at blive endelig fastlagt, når
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0011.png
medlemsstaterne kender rækkevidden af de forslåede ændringer i el- og gasdirektiverne, her-
under særligt hvor restriktiv en adskillelse der kommer til at gælde for de transmissionssy-
stemansvarlige fra kommercielle aktiviteter. Resultatet her vil have en afgørende rolle i for-
hold til, hvorvidt agenturet bør have en styrket overvågningsrolle i forhold til transmissions-
systemoperatørerne. Det er dog forventningen, at der kan opnås enighed om at etablere et EU
agentur.
Bestemmelser vedrørende investeringer fra tredjelande er også et politisk vigtigt element i
pakken, især for nogle af de nye østeuropæiske medlemslande. Bestemmelsen er formentlig et
nødvendigt element i en mulig løsning, som kan bane vejen for betydelig støtte til ejermæssig
adskillelse, men rejser også principielle spørgsmål om frihandel, protektionisme og mulig af-
smittende effekt på andre områder. Kommissionens juridiske tjeneste har redegjort for at be-
stemmelsen er i fuld overenstemmelse med WTO-reglerne og EU's øvrige traktatforpligtelser.
Mest fremskridt i forhandlingerne er der i direktivforslagets del om de nationale tilsynsmyn-
digheders rolle. Her står medlemsstaterne mindre splittet og synes enige i, at Kommissionen
på nogle områder er gået for vidt og har givet regulatorerne en for bred og for politisk opga-
veportefølje.
Tempoet i beslutningsprocessen
I lyset af det kommende Europa-Parlamentsvalg i 2009 og efterfølgende udskiftning af Kom-
missionen spiller tidsfaktoren en vigtig rolle. Kommissionen synes at være meget opsat på at
nå et kompromis om liberaliseringspakken under det slovenske formandskab med henblik på
at ”lukke” denne sag nu, så man kan koncentrere kræfterne om klima- og energipakken.
Kommissionen har ladet forstå, at såfremt der ikke findes et kompromis på rådsmødet den 6.
juni 2008 er der en stor risiko for, at den vil være presset til at lade hele 3. liberaliseringspak-
ke falde i denne omgang.
5. Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering er generelt positiv indstillet overfor Kommissionens 3. liberaliserings-
pakke, der lægger sig tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for Kom-
missionen, herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006. Regeringen er enig i, at en juste-
ring af de eksisterende fælles regler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen er desuden enig i,
at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre europæiske el-
marked, herunder især en mere effektiv adskillelse.
Fra dansk side foretrækker man ejermæssig adskillelse, og man anser den alternative mulig-
hed for at vælge en ISO som den næstbedste løsning. Hidtil har man fra dansk side modarbej-
det et forhandlingsresultat, der i væsentlig grad udvander de bestemmelser, der skal sikre
ISO’ens uafhængighed af netejeren - det vertikalt integrerede selskab. Danmark har arbejdet
tæt sammen med de øvrige otte ligesindede lande om at fastholde Kommissionens fortolkning
af Det Europæiske Råds mandat fra foråret 2007 om ”effektiv adskillelse af forsynings- og
produktionsaktiviteter fra operationer på nettet (unbundling) baseret på netoperationssyste-
mer”, som blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde i marts 2008.
Formandskabets og Kommissionens forslag er en model med øget kontrol af TSO’en via
stærkere regulering. Selv om den ikke griber fat om det helt grundlæggende problem, nemlig
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0012.png
at den strukturelle ejermæssige interessekonflikt fortsat består, er der dog tale om en klar for-
bedring i forhold til det tysk/franske forslag.
Kommissionens antydning af, at den samlede pakke må opgives, såfremt der ikke opnås et
kompromis nu, må tages for pålydende. Desuden vil det realistisk set formentlig heller ikke
ændre på forhandlingssituationen at medlemsstaterne fik yderligere nogle måneder, som er
den håndterbare deadline for at finde et kompromis inden Parlamentet går på valg. Hertil
kommer, at det i givet fald vil skulle ske under fransk formandskab. Der er ikke på noget tids-
punkt siden 3. liberaliseringspakkens fremlæggelse registreret vilje hos modstanderne af
ejermæssig adskillelse til at bøje af. Tværtimod kan det synes som om, at Frankrig og Tysk-
land er mere interesseret i, at pakken falder.
Opgiver Kommissionen pakken, vil en række andre tiltag i pakken, der har til formål at styrke
og effektivisere energimarkederne, tillige måtte undværes, i det mindste i en årrække. Det
gælder særligt harmoniserede regler til styrkelse af de nationale regulatorer, et fælles EU-
agentur, der skal føre tilsyn med og fremme den grænseoverskridende handel, et formaliseret
TSO samarbejde, der bl.a. tvinger TSO´erne til at følge fælles beslutninger, etc. Disse tiltag er
påtrængende og vil medvirke til at fremme konkurrencen i en positiv retning. Dertil kommer,
at det fremlagte forslag om funktionel og selskabsmæssig adskillelse mellem TSO´en og det
vertikalt integrerede selskab alt andet lige er en skærpelse af de i dag gældende regler i el- og
gasdirektivet.
Endelig skal signalværdien til selskaberne om, at TSO´erne i langt højere grad skal arbejde og
fungere uafhængigt af moderselskabet, ikke underkendes. Det vurderes, at det reelt må for-
ventes at medføre, at selskaberne langsomt vil indrette og forberede sig på, at systemoperatør-
rollen med tiden vil skulle udskilles helt i et eget selskab. Kommissionens konkurrencetjene-
stegren har også gennem sin seneste rejste sag mod E.ON Netz i Tyskland markeret, at den
ikke vil acceptere konkurrenceforvridende adfærdsmønstre og er parat til at pålægge selska-
berne store bøder.
Med hensyn til bestemmelserne om den nationale tilsynsmyndighed (regulatoren) har Dan-
mark været betænkelig ved den foreslåede opgaveportefølje, som man fandt for vidtgående.
Regulatorerne bør ikke føre energipolitik, herunder tillægges ansvar for forsyningssikkerhed
og netudbygning. Det er centrale energipolitiske opgaver, som bør varetages af (en) myndig-
hed(er), der er underlagt den ansvarlige minister af hensyn til den parlamentariske kontrol.
Regulatorerne bør alene tildeles beføjelser, der kan medvirke til at sikre og fremme konkur-
rence i markedet. Derimod betragter man det ikke som problematisk fra dansk side, hvis regu-
latorerne får til opgave at overvåge virkningerne af gennemførelsen af energipolitiske beslut-
ninger om forsyningssikkerhed og netudbygning på udviklingen af konkurrencemarkedet.
Den forhandlede tekst, som foreligger i udkast, lever op til dette hensyn, og volder derfor som
sådan ikke Danmark problemer.
Danmark kan støtte de skærpede krav til tilsynsmyndighedens uafhængighed af økonomiske
og politiske interesser.
Fra dansk side kan man overordnet også støtte formandskabet seneste kompromisudkast til
forordningen om grænseoverskridende elhandel, der indeholder en balanceret arbejdsfordeling
mellem ENTSO (TSO-samarbejdet) og EU-agenturet om udarbejdelse af markedsforskrifter
og tekniske regler for driften af transmissionsnettet over landegrænser.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0013.png
For at undgå at tredjelandes vertikalt integrerede selskaber udøver markedsmagt, er man fra
dansk side principielt enig i, at de skærpede regler om ejermæssig adskillelse eller ISO mel-
lem produktion, distribution og transmission – også skal gælde tredjelandes selskaber, der øn-
sker at investere i EU’s transmissionsinfrastruktur. Kommissionens forslag i den 3. liberalise-
ringspakke er desuden på linje med de foreløbige horisontale overvejelser, som der er blevet
foretaget tværministerielt for så vidt angår beskyttelse mod investeringsfonde fra tredjelande
og deres strategiske opkøb i EU.
Med Energinet.dk som ejer af el- og gastransmissionsnettene er problemstillingen ikke aktuel
i Danmark. Men fra dansk side er der forståelse for, at mulige strategiske opkøb har givet an-
ledning til bekymring i en række andre medlemslande. Bekymringen har især i de nye østeu-
ropæiske medlemslande ført til skepsis over for gennemførelse af ejermæssig adskillelse. Man
frygter, at de adskilte transmissionsoperatører kan blive mål for opkøb af vertikalt integrerede
udenlandske energiselskaber og dermed potentielt bringe de pågældende landes forsynings-
sikkerhed i fare og udsætte landene for politisk pression.
En velfungerende tredjelandebestemmelse, som kan yde beskyttelse mod strategiske overta-
gelser med sigte på at udøve markedsmagt, vil derfor kunne bidrage til større opslutning om
ejermæssig adskillelse. Danmark lægger samtidig vægt på, at reglerne udformes i relation til
specifikke sektor-aktiver, så de ikke får en generel protektionistisk effekt over for tredjelandes
investeringer i EU.
6. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-
kvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget har statsfinansielle konsekvenser som følge af merudgifter til øget tilsyn, svarende
til 1,6 mio. kr. pr. år (4 årsværk), som dog fuldt ud gebyrfinansieres. Forslaget har ingen kon-
sekvenser for EU’s budget. Forslaget vurderes at kunne forbedre samfundsøkonomien som re-
sultat af et mere omkostningseffektivt elmarked. Forslaget kan have visse administrative kon-
sekvenser, særligt i form af ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold. Forsla-
get medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og skønnes
ikke at have miljømæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7. Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende
memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan
sikres gennem etablering af et effektivt fælles indre energimarked. Et effektivt marked er også
en forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra
lavtlønsøkonomier.
Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for
at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked
kan man effektivt indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et
fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes
fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og
modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står
over for et stort investeringsbehov i de kommende år.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0014.png
Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre
europæisk el-marked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles reg-
ler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen finder således, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet, som skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles be-
slutningstagen, har ikke udtalt sig endnu. Udvalget for Industri, Energi og Forskning (ITRE)
vedtog med et spinkelt flertal den 6.5.2008 sin udtalelse, der alene anerkender ejermæssig ad-
skillelse uden alternativer, det være sig ISO’en eller den 3. option. Det er ikke givet at dette
flertal kan fastholdes under plenarafstemningen. Parlamentet har fastsat sin plenar-behandling
af pakken til den 17. juni 2008.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets partiledere ved møde i Statsministeriet umiddelbart efter
folketingsvalget den 23. november 2007 til orientering. Folketingets Europaudvalg modtog
grundnotat om sagen den 15. november 2007. Sagen blev den forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 22. februar 2008 med henblik på forhandlingsoplæg.
1. (b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2003/55 EF om fælles regler for det indre marked for naturgas
(revideret gasdirektiv, 3. liberaliseringspakke).
KOM(2007)529 endelig
Revideret notat
Resumé
Forslaget om ændring af gasdirektivet er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.
Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”,
at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-
let om et velfungerende indre marked kan opfyldes. Kommissionen vurderede på denne bag-
grund, at der er behov for en revision og styrkelse af de eksisterende fælles regler. Det Euro-
pæiske Råd udtrykte i marts 2007 sin støtte hertil og udstak retningslinjer for arbejdet, her-
under om effektiv adskillelse.
De fleste af bestemmelserne er identiske med eldirektivets bestemmelser, hvorfor formand-
skabet har fokuseret på at forhandle eldirektivet. Det er forventningen, at når der er opnået
enighed om eldirektivet vil det være forholdsvist enkelt at nå enighed om gasdirektivet. Det
bør dog nævnes, at enkelte lande modsætter sig eller er skeptiske over for ejermæssig adskil-
lelse på gasområdet, mens de tilslutter sig princippet for el-området.
Det vigtigste og klart mest kontroversielle spørgsmål i det reviderede direktiv er kravet om ef-
fektiv adskillelse i form af ejermæssig adskillelse, eller – som en undtagelse – oprettelse af en
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0015.png
systemoperatør, der er uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser, også kaldet en ISO
(Independent System Operator. Der er fortsat er langt til enighed mellem landene efter at
spørgsmålet har været drøftet på Rådsmøderne den 3. december 2007 og den 28. februar
2008.
Den danske regering er generelt positiv indstillet over for Kommissionens 3. liberaliserings-
pakke, der lægger sig tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for Kom-
missionen, herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006. Fra dansk side foretrækker man
ejermæssig adskillelse. Man anser den alternative mulighed for at vælge en ISO som den
næstbedste løsning. Hidtil har man fra dansk side modarbejdet et forhandlingsresultat, der i
væsentlig grad udvander de bestemmelser, der skal sikre ISO’ens uafhængighed af netejeren -
det vertikalt integrerede selskab. Det gælder også et nyt alternativt kompromisforslag (3. op-
tion) om adskillelse af TSO´en fra kommercielle aktiviteter, som blev fremlagt af otte lande,
anført af Tyskland og Frankrig, i januar 2008.
Formandskabet har i samarbejde med Kommissionen netop fremlagt en kompromistekst.
Forslaget anerkender den af Tyskland og Frankrig foreslåede 3. option, idet der dog på flere
punkter er tale om en væsentlig opstramning.
1. Direktivforslagets formål og indhold
Kommissionens forslag blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion.
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-
skab, særligt artikel 47, stk. 2, artikel 55 og artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i ar-
tikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i
dansk sprogversion siden 1. oktober 2007.
Forslaget til revideret gasdirektiv er tænkt som en styrkelse af de eksisterende regler for det
indre marked for energi. Af forslaget fremgår blandt andet, at det nye gasdirektiv erstatter det
oprindelige direktiv fra 1998 og ændrer gasdirektivet fra 2003. Forslaget er led i en samlet
ændringspakke på el- og gasområdet til opfølgning på den første liberaliseringspakke (1996 &
1998) og den anden pakke (2003). Pakken indeholder udover ændringer i gasdirektivet også
ændringer af eldirektivet, ændringer af forordninger om grænseoverskridende el- henholdsvis
gashandel samt forslag til en ny forordning om et EU energitilsyns-agentur på fællesskabsni-
veau.
Kommissionens forslag lægger ikke op til en radikal ændring af bestemmelserne i det gæl-
dende gasdirektiv og afspejler det danske EU indspil til Kommissionen fra den 12. oktober
2006.
Forslagets hovedelementer er:
Krav om udpegning af transmissionssystemoperatør, der er uafhængig af forsynings-
og produktionsinteresser (via ejermæssig adskillelse eller i form af en tæt reguleret
uafhængig systemoperatør, kaldet en ”ISO”).
Krav om selskabsmæssig og funktionel adskillelse af gaslagre fra produktion, handel
og distribution
Indføjelse af klausuler til beskyttelse af energisektoren mod at tredjelandes selskaber
kan omgå reglerne for ejermæssig adskillelse og misbruge ejerskab i infrastrukturen.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0016.png
Styrkelse af de nationale energitilsyns beføjelser.
Reviderede regler om mulighed for undtagelse fra direktivets regler om ejermæssig
adskillelse, tredjepartsadgang og regulatorisk kontrol med priser og vilkår i forbindel-
se med ny infrastruktur.
Formålet med det indre marked for gas, som siden 2000 gradvist har taget form i Fællesska-
bet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i EU, privatpersoner som
erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme handlen over grænserne, så der
derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandard
og øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed.
Kommissionen påpegede i sin Meddelelse fra 10. januar 2007 ”En energipolitik for Europa”
2
,
at de nuværende fælles regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at må-
let om et velfungerende indre marked kan opfyldes.
Kommissionen vurderede på denne baggrund, at der er behov for en revision og styrkelse af
de eksisterende fælles regler. Markedet lider blandt andet under for høje priser og konkurren-
ceforvridning, hvilket blandt andet skyldes, at der er for lille kapacitet i el- og gasnettene og
for få investeringer i grænseoverskridende infrastruktur samt fortsat strukturelle barrierer i
markedet, der hindrer nye selskabers adgang. Særligt retter Kommissionen opmærksomheden
på:
at det har vist sig, at det krav om selskabsmæssig adskillelse, som indgår i det eksiste-
rende gasdirektiv, mod hensigten fortsat tillader vertikalt integrerede energiproducen-
ter at udøve kontrol over transmissionsnettet. Direktivet har dermed ikke vist sig til-
strækkeligt til at kunne fjerne adgangsbarrierer for andre selskaber.
at vertikalt integrerede monopolselskaber ikke har tilstrækkeligt incitament til at ud-
bygge infrastrukturen, herunder udlandsforbindelse, til gavn for konkurrencen og for-
syningssikkerheden på lang sigt.
at der er behov for, at de systemansvarlige operatører (TSO’er) samarbejder tættere på
europæisk plan for at skabe rammerne for en bedre grænseoverskridende markeds-
funktionalitet.
at de nationale energitilsyns kompetencer skal styrkes, og at hensynet til den grænse-
overskridende handel skal styrkes gennem oprettelsen af et europæisk agentur for
samarbejde mellem de nationale energitilsyn (regulatorer).
Kommissionen foreslår på denne baggrund, at der oprettes systemoperatører, der er uafhængi-
ge af forsynings- og produktionsinteresser. Uden effektiv adskillelse mellem nettene på den
ene side og produktions- og forsyningsvirksomhed på den anden er der risiko for forskelsbe-
handling hvad angår netdriften, samtidig med at der ikke er det fornødne incitament for verti-
kalt integrerede virksomheder til at investere tilstrækkeligt i infrastrukturen.
De nuværende regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse har endnu ikke ført til effek-
tiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. Virkelig effektiv adskil-
lelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede selskabers iboende interesse i at dis-
2
KOM(2007)1
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kriminere mod konkurrenter, f.eks. ved at vanskeliggøre netadgang og undlade at minimere
flaskehalse i transmissionsnettene.
Ejendomsretlig adskillelse, der indebærer, at netejeren udpeges som netoperatør og er uaf-
hængig af forsynings- og produktionsinteresser, er den mest effektive udvej til at løse den
iboende interessekonflikt og forsyningssikkerheden. Da ejendomsretslig adskillelse i nogle til-
fælde kræver, at selskaberne omstruktureres, indrømmes medlemsstaterne ekstra tid til at gen-
nemføre de relevante bestemmelser.
Kommissionen foreslår desuden, at når det selskab, der ejer et transmissionssystem, indgår i
et vertikalt integreret selskab, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem ejen-
domsretlig adskillelse og – som en undtagelse – oprettelse af en systemoperatør, der er uaf-
hængig af forsynings- og produktionsinteresser. Denne mulighed, der er en afvigelse fra
grundprincippet om ejendomsretslig adskillelse, kaldes en ”uafhængig systemoperatør” (ISO
= Independent System Operator). På den måde får vertikalt integrerede selskaber mulighed
for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg. Til gengæld er det en forudsætning, at selve
driften af transmissionsnettet ledes af en uafhængig systemoperatør dvs. en virksomhed eller
enhed, der er helt adskilt fra det vertikalt integrerede selskab. For at løsningen med en ”uaf-
hængig systemoperatør” bliver fuldt ud effektivt indeholder direktivet specifikke tillægsreg-
ler.
Den uafhængige systemoperatør varetager alle netoperatørernes opgaver og har en forpligtelse
til at sikre, at de fornødne investeringer i infrastrukturen gennemføres. Det vertikalt integrere-
de selskabs rolle i forhold til den uafhængige operatør kan bedst betegnes som en ”silent inve-
stor”, som uden at kunne øve indflydelse på driften alene modtager afkastet af aktiverne. Det
vertikalt integrerede selskab kan således ikke udpege medlemmer af bestyrelsen eller blokere
for investeringsbeslutninger mv.
Med hensyn til lagerselskaber foreslår Kommissionen, at lagerselskaberne som minimum ad-
skilles selskabsmæssigt og funktionelt fra gasproduktion, -distribution og -forsyning. Ved
funktionel adskillelse forstås blandt andet, at ledelsen af lageraktiviteten ikke direkte eller in-
direkte må have ansvaret for den daglige drift af produktions-, distributions- og forsyningsak-
tiviteter.
Det foreliggende forslag kræver, at transmissionssystemoperatørerne adskilles effektivt fra
forsynings- og produktionsvirksomhed, ikke kun på nationalt plan, men i hele EU. Det bety-
der specifikt, at forsynings- og produktionsselskaber, der arbejder et sted i EU, ikke må eje el-
ler drive et transmissionssystem i nogen medlemsstat. Det krav gælder i lige grad for EU- og
ikke EU-selskaber.
Kommissionen foreslår samtidig supplerende beskyttelsesforanstaltninger over for indflydelse
fra tredjelande. Lovpakken indeholder beskyttelsesklausuler, der skal sikre, at selskaber fra
tredjelande, som ønsker at erhverve en betydelig interesse i eller ligefrem kontrol over et
transmissionsnet i EU, påviseligt og utvetydigt skal opfylde de samme krav om adskillelse,
som EU-selskaber. De nationale regulerende tilsynsmyndigheder (regulator) tildeles beføjel-
ser til gennem en certificeringsordning at afvise transmissionssystemoperatører, som ikke
overholder reglerne om ejendomsretlig adskillelse.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen kan gribe ind, hvis en køber ikke kan påvise sin både direkte og indirekte uaf-
hængighed af forsynings- og produktionsvirksomhed. Kommissionen foreslår en bestemmelse
om, at personer og selskaber fra tredjelande ikke må erhverve kontrollen med et transmissi-
onssystem eller en transmissionssystemoperatør i Fællesskabet, medmindre det tillades i en
aftale mellem EU og det pågældende tredjeland.
Endvidere indeholder Kommissionens forslag yderligere tiltag til øget harmonisering af de na-
tionale regulatorers beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed. De gældende bestemmelser
indeholder krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerende myndigheder med nærmere
bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid, at reguleringens effektivi-
tet ofte hæmmes af, at regulatorerne ikke er tilstrækkelig uafhængige af regeringen og ikke
har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder.
Kommissionens forslag indeholder derfor skærpede regler for regulatorernes opgaver og
kompetencer. Regulatoren skal sikre og føre tilsyn med overholdelsen af gældende markeds-
regler i direktiver og forordninger. Der stilles krav om, at regulatoren samarbejder med andre
regulatorer og med et kommende nyt EU-agentur for samarbejde mellem regulatorer. Frem-
over må der kun være én regulator i hvert medlemsland.
Det følger af forslagets bestemmelser, at regulatoren skal fungere som en selvstændig juridisk
enhed med selvstændigt budget, som funktionelt skal være adskilt fra enhver anden offentlig
eller privat enhed. Regulatorens ledelse såvel som medarbejderstab skal fungere uafhængigt
og må ikke være undergivet instruktionsbeføjelse fra regeringen eller andre myndigheder.
Endelig skal det nævnes, at Kommissionen for at styrke alle kunders rettigheder foreslår, at
energiselskaberne hver måned oplyser forbrugerne om forbrug og pris.
2. Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser herfor
Det gældende gasdirektiv er implementeret i den danske naturgasforsyningslov. De foreslåede
ændringer i gasdirektivet vil også skulle implementeres i naturgasforsyningsloven.
Kravet om ejermæssig adskillelse af transmissionssystemoperatøren fra forsynings- og pro-
duktionsinteresser er i praksis gennemført i Danmark, da Energinet.dk, der p.t. er den eneste
transmissionssystemoperatør, er uafhængig af produktion og handel og er forpligtet til at være
det i henhold til Lov om Energinet Danmark. Der skal dog i naturgasforsyningsloven fastsæt-
tes bestemmelser om den ejermæssige adskillelse med henblik på at sikre, at eventuelle andre
transmissionssystemoperatører, der måtte dukke op i Danmark, også kommer til at leve op til
adskillelseskravet.
Regulatoren (Energitilsynet) er i dag reguleret i elforsyningsloven og naturgasforsyningslo-
ven. Det må påregnes, at Kommissionens forslag om yderligere tiltag til harmonisering af de
nationale energimyndigheders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed vil føre til æn-
dringer i reglerne om Energitilsynet i elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven. De
skærpede krav til regulatorens uafhængighed kan muligvis indebære ændringer i Energitilsy-
nets administrative tilhørsforhold.
3. Høring
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0019.png
Forslaget har været sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs-
og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering
(CKR), Fagligt Fællesforbund - 3F, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Greenpeace Danmark, HNG/Midt-Nord, HTS, Håndværksrådet, Kom-
munernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Naturgas
Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orga-
nisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere
(SDE), Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Transport- og Energiministeriet,
Udenrigsministeriet, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien og Økonomi- og Er-
hvervsministeriet.
Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:
Advokatrådet, CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Indu-
stri, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, HNG/Midt-Nord, HTS, Landbrugsraadet, LO, Mærsk Olie & Gas, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Rambøll og Vindmølle-
industrien.
Af høringssvarerne fremgår følgende:
Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte
til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.
Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-
raadet finder dog, at en række af forslagene er forholdsvis overordnede og derfor bør konkre-
tiseres nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet
speedes op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukaritsk
som muligt.
Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener at pakken indeholder en række uklarheder sam-
menholdt med EU’s klimatilpasningsstrategi. Specifikt nævnes, at muligheden for indpasning
af VE i eldistributionssystemerne, jf. eldirektivets artikel 14, stk. 4, også bør gælde eltrans-
mission. Dette er også nævnt af Rambøll.
OVE finder det vigtigt, at el- og gasdirektiverne sikrer, at vedvarende energi bliver prioriteret
i el- og gasnettene, at muligheden for at fremme vedvarende energi via PSO-betalinger fast-
holdes, at ”low carbon technologies” defineres således, at man ikke fremmer atomkraft og
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0020.png
storskala vandkraft, samt at det ikke overlades til markedet at afgøre valget af energikilder i
elproduktionen, idet det bør være op til de enkelte landes energipolitik.
Advokatrådet finder det uden for rådets formål at vurdere det politiske og økonomiske ind-
hold i liberaliseringspakken. Advokatrådet har således alene afgivet et høringssvar af mere
lovteknisk karakter.
Adskillelse (unbundling)
CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Energitilsynet,
HTS, Landbrugsraadet, LO, OVE og Vindmølleindustrien ser helst en fuld ejermæssig adskil-
lelse af transmissionsvirksomhed fra handel og produktion.
Energinet.dk mener dog også, at en ISO-model kan have positive konsekvenser for udvikling
af konkurrence og investeringer forudsat, modellen ikke udvandes i forhold til Kommissio-
nens forslag, mens Energitilsynet især er skeptiske overfor ISO-modellen i forhold til, hvor-
dan det sikres, at netejerne foretager de nødvendige investeringer, når systemansvaret er ad-
skilt fra ejeren.
Vindmølleindustrien mener, at ISO-modellen skal underlægges klare mål og kontrolmeka-
nismer, herunder at ISO’erne pålægges ansvar for at udbygge og udvikle eksisterende net,
samt at det er positivt, at Kommissionen får kompetence til at uddelegere klare opgaver til
TSO’erne.
Energitilsynet og HTS støtter Kommissionens forslag til regler, der skal stramme op på ad-
skillelsen mellem distribution og handel, mens Dansk Energi ikke kan gå ind for de skærpede
krav, der lægges op til.
Nationale regulerende myndigheder
Generelt støtter CO-Industri, Dansk Erhverv, Energitilsynet, HTS og Landbrugsraadet Ko-
missionens forslag til styrkelse af nationale energitilsyns uafhængighed og kompetencer.
Energitilsynet bemærker dog, at disse myndigheder bør kunne varetage andre opgaver end
dem, der følger af direktivet. Som et eksempel nævnes Energitilsynets tilsyn med fjernvarme-
sektoren. Endvidere påpeger Energitilsynet, at hvis konsekvensen af forslaget er, at Energitil-
synets opgaveportefølje øges, vil det være nødvendigt at tilsynets sekretariat tilføres de nød-
vendige ressourcer. Sigtet med mål om fremme af energieffektivitet mv. bør alene være at
fremme disse mål gennem tilrettelæggelsen af de markedsmæssige rammer. Energitilsynet
mener videre, at det er uheldigt, at muligheden for ex-post regulering af tariffer foreslås fjer-
net, og at det er unødigt restriktivt, at ledelsen af nationale reguleringsmyndigheder alene ud-
peges for en periode på mindst fem år uden mulighed for forlængelse.
Dansk Industri finder det centralt, at der skabes ensartede regler for tilsynsmulighedernes be-
føjelser i de enkelte lande med henblik på at skabe lige konkurrencevilkår.
Dansk Energi er skeptisk overfor flere af de udvidede beføjelser til de nationale regulatorer.
HTS og Landbrugsraadet finder det vigtigt, at der sikres et tættere og bedre samarbejde i EU
mellem tilsynsmyndighederne.
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0021.png
Ny infrastruktur
Landbrugsraadet finder det ikke godtgjort, at der kan være behov særregler vedrørende ad-
gangen til ny infrastruktur, herunder undtagelse fra reglerne om tredjepartsadgang.
Energitilsynet finder, at dispensationsmuligheden skal bruges restriktivt og kun når der er ud-
sigt til, at forsyningssikkerhed og effektiv konkurrence vil lide under manglende investerin-
ger.
CO-Industri anerkender det behov for fleksibilitet, der ligger bag forslaget om muligheden for
midlertidig fravigelse af princippet om adskillelse for nye infrastrukturanlæg.
Gaslagre
Landbrugsraadet finder det vigtigt, at gaslagre bliver adskilt fra produktionsinteresser og me-
ner ikke, at Kommissionens forslag er tilstrækkeligt på dette område.
Diverse
Energitilsynet ser positivt på krav om opbevaring af data, da det kan være et vigtigt led i gen-
nemførelsen af regulerings- og konkurrencemyndighedernes arbejde.
HNG/Midt-Nord finder forslag om, at der kan foretages leverandørskift på et hvilket som
helst tidspunkt, samt at forbrugerne hver måned skal informeres om deres gasforbrug og der-
med forbundne omkostninger, økonomisk bebyrdende for selskaberne, og dermed i sidste en-
de for forbrugerne. Efter HNG/Midt-Nords opfattelse er der i dag et hensigtsmæssigt og vel-
fungerende system for skift af gasleverandør og fakturering. Forslaget bør derfor revideres i
overenstemmelse hermed eller helt bortfalde. Dansk Energi støtter synspunktet for så vidt an-
går information om gasforbrug, og Energitilsynet finder det uhensigtsmæssigt med lovgivning
på et sådant detaljeringsniveau.
HNG/Midt-Nord udtrykker bekymring over forslaget om, at der kan vedtages nærmere ret-
ningslinier for implementeringen af gasdirektivets artikel 3. Især udtrykkes bekymring for, at
der fastsættes regler, der indebærer, at gasselskaberne tvinges til at håndtere sårbare forbruge-
re f.eks. ved at skulle fastsætte særlige sociale tariffer.
LO mener, at det er nødvendigt at styrke solidariteten mellem EU-landene yderligere for at
sikre den fremtidige energiforsyning. Også Dansk Energi vurderer, at det principielt kan være
en fordel, men det afhænger af den konkrete udmøntning.
Dansk Erhverv støtter Kommissionens forslag om at styrke reglerne for forsyningssikkerhed.
Dansk Energi ser det som en afgørende forudsætning for velfungerende detailmarkeder, at
landene afholder sig fra at regulere detailpriserne.
Energitilsynet hilser den eksplicitte fokus på regionalt samarbejde velkommen.
Specialudvalgsdrøftelse
Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008. Resultatet er
refereret ovenfor under det tilsvarende afsnit for eldirektivet.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0022.png
4. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det slovenske formandskab har fokuseret forhandlingerne om den 3. liberaliseringspakke på
elmarkedet, herunder eldirektivet og forordningen om grænseoverskridende elhandel samt på
forordningen om et agentur for samarbejde mellem de nationale regulatorer. Med hensyn til
forslagene til det reviderede gasdirektiv og forordningen for grænseoverskridende handel med
gas har der kun været få drøftelser. De fremskridt, der er gjort mht. eldirektivet og forordnin-
gen for grænseoverskridende handel med el, vil uden vanskeligheder kunne overføres til de
helt parallelle bestemmelser i gasdirektivet og gasforordningen. Der henvises derfor i øvrigt
til den uddybende beskrivelse af forhandlingssituationen under delen om eldirektivet.
5. Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering er generelt positiv indstillet over for de oprindelige forslag fra Kommis-
sionen, der lægger sig tæt op ad de synspunkter, som regeringen har fremført over for Kom-
missionen, herunder det danske EU-indspil fra oktober 2006. Regeringen er enig i, at en juste-
ring af de eksisterende fælles regler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen er desuden enig i,
at et velfungerende dansk naturgasmarked forudsætter et velfungerende indre europæiske na-
turgasmarked, herunder især en mere effektiv adskillelse.
Fra dansk side foretrækker man ejermæssig adskillelse, og man anser den alternative mulig-
hed for at vælge en ISO som den næstbedste løsning. Hidtil har man fra dansk side modarbej-
det et forhandlingsresultat, der i væsentlig grad udvander de bestemmelser, der skal sikre
ISO’ens uafhængighed af netejeren - det vertikalt integrerede selskab. Danmark har arbejdet
tæt sammen med de øvrige otte ligesindede lande om at fastholde Kommissionens fortolkning
af Det Europæiske Råds mandat fra foråret 2007 om ”effektiv adskillelse af forsynings- og
produktionsaktiviteter fra operationer på nettet (unbundling) baseret på netoperationssyste-
mer”, som blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde i marts 2008.
Formandskabets og Kommissionens forslag er en model med øget kontrol af TSO’en via
stærkere regulering. Selv om den ikke griber fat om det helt grundlæggende problem, nemlig
at den strukturelle ejermæssige interessekonflikt fortsat består, er der dog tale om en klar for-
bedring i forhold til det tysk/franske forslag.
Kommissionens antydning af, at den samlede pakke må opgives, såfremt der ikke opnås et
kompromis nu, må tages for pålydende. Desuden vil det realistisk set formentlig heller ikke
ændre på forhandlingssituationen at medlemsstaterne fik yderligere nogle måneder, som er
den håndterbare deadline for at finde et kompromis inden Parlamentet går på valg. Hertil
kommer, at det i givet fald vil skulle ske under fransk formandskab. Der er ikke på noget tids-
punkt siden 3. liberaliseringspakkens fremlæggelse registreret vilje hos modstanderne af
ejermæssig adskillelse til at bøje af. Tværtimod kan det synes som om, at Frankrig og Tysk-
land er mere interesseret i, at pakken falder.
Opgiver Kommissionen pakken, vil en række andre tiltag i pakken, der har til formål at styrke
og effektivisere energimarkederne, tillige måtte undværes, i det mindste i en årrække. Det
gælder særligt harmoniserede regler til styrkelse af de nationale regulatorer, et fælles EU-
agentur, der skal føre tilsyn med og fremme den grænseoverskridende handel, et formaliseret
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0023.png
TSO samarbejde, der bl.a. tvinger TSO´erne til at følge fælles beslutninger, etc. Disse tiltag er
påtrængende og vil medvirke til at fremme konkurrencen i en positiv retning. Dertil kommer,
at det fremlagte forslag om funktionel og selskabsmæssig adskillelse mellem TSO´en og det
vertikalt integrerede selskab alt andet lige er en skærpelse af de i dag gældende regler i el- og
gasdirektivet.
Endelig skal signalværdien til selskaberne om, at TSO´erne i langt højere grad skal arbejde og
fungere uafhængigt af moderselskabet, ikke underkendes. Det vurderes, at det reelt må for-
ventes at medføre, at selskaberne langsomt vil indrette og forberede sig på, at systemoperatør-
rollen med tiden vil skulle udskilles helt i et eget selskab. Kommissionens konkurrencetjene-
stegren har også gennem sin seneste rejste sag mod E.ON Netz i Tyskland markeret, at den
ikke vil acceptere konkurrenceforvridende adfærdsmønstre og er parat til at pålægge selska-
berne store bøder.
Med hensyn til bestemmelserne om den nationale tilsynsmyndighed, regulatoren, er Danmark
betænkelig ved den foreslåede opgaveportefølje, som man finder for vidtgående. Regulatorer-
ne bør ikke føre energipolitik, herunder tillægges ansvar for forsyningssikkerhed og netud-
bygning. Det er centrale energipolitiske opgaver, der bør varetages af (en) myndighed(er), der
er underlagt den ansvarlige minister af hensyn til den parlamentariske kontrol. Regulatorerne
bør alene tildeles beføjelser, der kan medvirke til at sikre og fremme konkurrence i markedet.
Derimod betragter man det ikke som problematisk fra dansk side, hvis regulatorerne får til
opgave at overvåge virkningerne af gennemførelsen af energipolitiske beslutninger om forsy-
ningssikkerhed og netudbygning på udviklingen af konkurrencemarkedet.
Danmark kan støtte de skærpede krav til tilsynsmyndighedens uafhængighed af økonomiske
og politiske interesser.
For at undgå at tredjelandes vertikalt integrerede selskaber udøver markedsmagt, er man fra
dansk side principielt enig i, at de skærpede regler om ejermæssig adskillelse eller ISO mel-
lem produktion, distribution og transmission – også skal gælde tredjelandes selskaber, der øn-
sker at investere i EU’s transmissionsinfrastruktur. Kommissionens forslag i den 3. liberalise-
ringspakke er desuden på linje med de foreløbige horisontale overvejelser, som der er blevet
foretaget tværministerielt for så vidt angår beskyttelse mod investeringsfonde fra tredjelande
og deres strategiske opkøb i EU.
Med Energinet.dk som ejer af el- og gastransmissionsnettene er problemstillingen ikke aktuel
i Danmark. Men fra dansk side er der forståelse for, at mulige strategiske opkøb har givet an-
ledning til bekymring i en række andre medlemslande. Bekymringen har især i de nye østeu-
ropæiske medlemslande ført til skepsis over for gennemførelse af ejermæssig adskillelse. Man
frygter, at de adskilte transmissionsoperatører kan blive mål for opkøb af vertikalt integrerede
udenlandske energiselskaber og dermed potentielt bringe de pågældende landes forsynings-
sikkerhed i fare og udsætte landene for politisk pression.
En velfungerende tredjelandebestemmelse, som kan yde beskyttelse mod strategiske overta-
gelser med sigte på at udøve markedsmagt, vil derfor kunne bidrage til større opslutning om
ejermæssig adskillelse. Danmark lægger samtidig vægt på, at reglerne udformes i relation til
specifikke sektor-aktiver, så de ikke får en generel protektionistisk effekt over for tredjelandes
investeringer i EU.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0024.png
Danmark støtter, at samarbejdet mellem transmissionsoperatørerne styrkes. Dog er det vigtigt,
at et sådant samarbejde sker under forudsætning af, at der gennemføres en effektiv adskillelse,
enten ejermæssig eller i kraft af en effektiv ISO. Et øget samarbejde mellem ineffektivt ad-
skilte transmissionsoperatører risikerer at virke imod hensigten, fordi samarbejdet kan drejes i
retning af karteldannelser, hvor varetagelse af de vertikalt integrerede ejeres interesser frem-
mes.
6. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-
kvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at kunne for-
bedre samfundsøkonomien som resultat af et mere effektivt naturgasmarked, herunder adgang
til mere konkurrencedygtige naturgaspriser. Forslaget kan have visse administrative konse-
kvenser, særligt i form af ændringer i Energitilsynets administrative tilhørsforhold og i dets
ressourcebehov. Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser eller konsekven-
ser for beskyttelsesniveauet.
7. Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet, fremgår det af Kommissionens forklarende
memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan
sikres gennem etablering af et effektivt fælles indre energimarked. Et effektivt marked er også
en forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra
lavtlønsøkonomier.
Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for
at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked
kan man effektivt indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et
fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes
fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og
modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står
over for et stort investeringsbehov i de kommende år.
Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk naturgasmarked forudsætter et velfungerende
indre europæiske naturgasmarked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksiste-
rende fælles regler på EU-niveau er påkrævet. Regeringen finder således, at forslaget ikke er i
strid med nærhedsprincippet.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet, som skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles be-
slutningstagen, har ikke udtalt sig endnu. Udvalget for Industri, Energi og Forskning (ITRE)
vedtog med et spinkelt flertal den 6.5.2008 sin udtalelse, der alene anerkender ejermæssig ad-
skillelse uden alternativer, det være sig ISO’en eller den 3. option. Det er ikke givet at dette
flertal kan fastholdes under plenarafstemningen. Parlamentet har fastsat sin plenar-behandling
af pakken til den 17. juni 2008.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0025.png
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets partiledere ved møde i Statsministeriet umiddelbart efter
folketingsvalget den 23. november 2007 til orientering. Folketingets Europaudvalg modtog
grundnotat om sagen den 15. november 2007. Sagen blev den forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 22. februar 2008 med henblik på forhandlingsoplæg.
1. (c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder 2007/0197 (COD).
KOM(2007)530 endelig
Revideret notat
Resumé
Forslaget om et agentur for samarbejde mellem energitilsynsmyndighederne er en del af
Kommissionens 3. liberaliseringspakke. Formået er på fællesskabsplan at supplere de regule-
ringsopgaver, der varetages nationalt af de regulerende myndigheder i medfør af el- og gas-
direktiverne, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats. Agenturet skal ses
som en delvis institutionalisering af det frivillige samarbejde, der finder sted i "Gruppen af
Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG)". Agenturets hovedopgave
er at være et supplement på europæisk plan til de reguleringsopgaver, der varetages af de na-
tionale myndigheder. Agenturet skal udgøre en samarbejdsramme for de nationale regule-
ringsmyndigheder, der giver mulighed for myndighedstilsyn med samarbejdet mellem trans-
missionssystemoperatørerne og for at træffe enkeltafgørelser om infrastruktur, der berører
mere end én medlemsstats territorium.
Forslaget har været drøftet flere gange i energiarbejdsgruppen. Der er generelt bred opbak-
ning til forordningen om oprettelse af et EU-agentur til at fremme konkurrencen på det indre
marked for energi. De væsentligste udeståender vedrører spørgsmålet om Agenturets indfly-
delse og slagkraft, herunder Kommissionens rolle i Agenturet. Det er forventningen, at der
kan opnås enighed herom, såfremt der opnås enighed om unbundlingskravene. Oprettelse af
agenturet vurderes at medføre årlige merudgifter på EU’s budget på ca. 6-7 mio. euro.
1. Forordningens formål og indhold
Forslaget blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion. Forslaget er
fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt
artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem
Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i dansk sprogversion siden 2. oktober 2007.
Der stilles forslag om at oprette et EU agentur for samarbejde mellem energimyndighederne,
med det formål på fællesskabsplan at supplere de reguleringsopgaver, der varetages nationalt
af de regulerende myndigheder, som er nævnt i artikel 22a i el-direktivet og artikel 24a i gas-
direktivet, og om nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen nedsatte i 2003 en uafhængig rådgivende gruppe for elektricitet og gas under
betegnelsen "Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG)".
ERGEG fik til opgave at fremme rådslagning, samordning og samarbejde mellem de regule-
rende myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og Kommissionen med
det formål at konsolidere det indre marked for elektricitet og naturgas. ERGEG blev sammen-
sat af repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder.
Kommissionen finder, at ERGEG de senere år har ydet et særdeles positivt bidrag til udvik-
lingen af det indre marked for gas og elektricitet ved at udstede ikke-bindende retningslinjer
og rette henstillinger og udtalelser til Kommissionen. Oprettelsen af ERGEG har dog ikke ført
til virkelige fremskridt hen imod opstillingen af fælles standarder og fremgangsmåder, som er
nødvendigt for at virkeliggøre handel på tværs af grænserne og udvikling af i første omgang
regionale markeder og i sidste ende et europæisk energimarked.
Den stigende kompleksitet i el- og gassektoren og krydsfeltet mellem forskellige økonomiske
interesser har vanskeliggjort den nuværende fremgangsmåde inden for ERGEG. Beslutnings-
tagning i ERGEG kræver i praksis enighed blandt de 27 regulerende myndigheder og mere
end 30 transmissionssystemoperatører. Denne procedure giver ikke tilfredsstillende resultater.
Denne situation har mundet ud i en række ikke-bindende regler og i bestræbelser på at nå til
enighed om fælles fremgangsmåder gennem "gradvis konvergens". Disse tiltag har dog ikke
ført til en effektiv evne til at træffe de nu nødvendige afgørelser i vanskelige spørgsmål.
De tekniske forskrifter, som elselskaber i øjeblikket må arbejde efter, "grid-codes", er meget
forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og ofte ikke engang ens inden for samme med-
lemsstat. Disse regler er nødt til at nærme sig hinanden for til sidst at blive harmoniseret, hvis
energimarkederne i EU skal kunne fungere effektivt.
Kommissionen har vurderet forskellige muligheder for, hvordan de nødvendige opgaver kan
tilrettelægges, herunder om Kommissionen ville være i stand til at løse dem selv.
Kommissionen har imidlertid konkluderet, at de pågældende temmelig tekniske opgaver bedst
kan løses af en særlig enhed, som er delvist uafhængig af Kommissionen. Både Det Europæi-
ske Råd på mødet i foråret 2007 og Europa-Parlamentet, i den senere tids beslutninger, har til-
sluttet sig en mekanisme til samarbejde mellem regulatorerne.
Kommissionen kom til den konklusion, at hvis der skulle oprettes et uafhængigt organ, der
kunne stille forslag til Kommissionen om grundlæggende afgørelser og selv træffe regule-
ringsafgørelser med bindende virkning for tredjeparter om tekniske detailspørgsmål, der udde-
legeres til det, så ville den eneste løsning være at oprette et ”agentur”.
Agenturets hovedopgave er at være et supplement på europæisk plan til de reguleringsopga-
ver, der varetages af de nationale myndigheder. Agenturet skal udgøre en samarbejdsramme
for de nationale reguleringsmyndigheder, der giver mulighed for myndighedstilsyn med sam-
arbejdet mellem transmissionssystemoperatørerne og for at træffe enkeltafgørelser om infra-
struktur, der berører mere end én medlemsstats territorium.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Agenturet skal fastlægge procedurer for samarbejde mellem nationale myndigheder, hvor me-
re end en medlemsstat er involveret. Det gælder særligt hvad angår udveksling af oplysninger
og fordelinger af kompetence.
Agenturet skal også føre myndighedstilsyn med det tiltænkte institutionaliserede samarbejdet
mellem transmissionssystemoperatørerne. Agenturet vil få ansvaret for at overvåge og kon-
trollere aktiviteterne i det europæiske net af transmissionssystemoperatører på både el- og ga-
sområdet. Agenturet vil navnlig skulle gennemgå systemoperatørernes tiårige investeringspla-
ner og udarbejde tekniske og kommercielle regler. Det er tanken, at inddragelsen af agenturet
får central betydning for sikringen af, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører-
ne foregår på en effektiv og gennemskuelig måde, der gavner det indre marked.
Agenturet vil også komme til at træffe afgørelser i enkeltsager i grænseoverskridende
spørgsmål. Det foreslås, at agenturet får myndighed til at træffe afgørelser i enkeltsager, hvor
der anmodes om undtagelser for infrastruktur anlæg af europæisk interesse, og til at afgøre,
hvilket reguleringssystem der skal anvendes på infrastruktur, som berører mere end én med-
lemsstats territorium. Agenturet skal derudover træffe specifikke afgørelser om tekniske en-
keltspørgsmål, som overlades til agenturet i medfør af særlige retningslinjer, der vedtages ved
en udvalgsprocedure (komitologi) i overensstemmelse med gas- og eldirektiverne.
Endelig foreslås det, at agenturet skal varetage almindelige rådgivningsopgaver. Generelt skal
agenturet optræde som rådgiver for Kommissionen, hvad angår spørgsmål om regulering af
markedet, og kan eventuelt udstede ikke-bindende retningslinjer for at skabe opmærksomhed
om god praksis blandt de nationale reguleringsmyndigheder. I enkeltsager foreslås det at give
agenturet beføjelser til at behandle afgørelser truffet af nationale regulerende myndigheder og
forelægge en udtalelse herom for Kommissionen. Hvis agenturet træffer afgørelse, vil den kun
være bindende i bestemte tekniske situationer, der udtrykkeligt er fastlagt i forordningen og
direktiverne eller for enkeltsagers vedkommende i bindende retningslinjer. Agenturet har in-
gen politisk skønsmargen uden for denne ramme.
Hvis samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører eller afgørelser truffet af de nationa-
le myndigheder truer konkurrencens effektivitet og markedets evne til at fungere, skal agentu-
ret omgående underrette Kommissionen, som derpå kan træffe de nødvendige foranstaltninger
for at afhjælpe situationen.
Kun Kommissionen kan træffe grundlæggende afgørelser. I disse tilfælde er agenturets opga-
ve rent forberedende og rådgivende. Kommissionens juridiske tjeneste har omhyggeligt gran-
sket teksten ud fra disse synspunkter for at sikre, at agenturet ikke får nogen skønsmæssige
beføjelser til at træffe grundlæggende afgørelser.
Den institutionelle opbygning af agenturet for samarbejde mellem energimyndigheder og
principperne for styring af det bygger i hovedsagen på de normale regler og praksis for Fæl-
lesskabets reguleringsorganer.
Der skal dog tages særligt hensyn til myndighedsfunktionens nødvendige uafhængighed. Der-
for foreslås det, at der ved siden af en bestyrelse, som bliver ansvarlig for alle administrative
og budgetmæssige anliggender, oprettes et repræsentantskab med medlemmer fra samtlige
medlemsstater med ansvar for alle reguleringsmæssige anliggender og afgørelser. Bestyrelsen
består af 12 medlemmer, hvoraf seks medlemmer udpeges af Kommissionen og seks af Rådet.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0028.png
Direktøren, som bestyrelsen udnævner efter høring af repræsentantskabet, udvælges på grund-
lag af en liste, som indstilles af Kommissionen. Direktøren repræsenterer agenturet og har an-
svaret for den daglige ledelse. Dertil kommer et klagenævn, som behandler klager over agen-
turets afgørelser.
Det foreslås, at agenturet på baggrund af de opgaver, det pålægges, får en begrænset stab på
40-50 mennesker.
De samlede årlige udgifter til agenturet anslås til ca. 6-7 mio. EUR, heraf 5 mio. EUR til per-
sonaleudgifter. De årlige omkostninger til agenturet dækkes af tilskud fra Fællesskabet. Agen-
turet får begrænsede indtægter fra gebyrer, der opkræves af tredjeparter, når agenturet træffer
visse afgørelser.
2.
Gældende dansk lovgivning på området og forslagets konsekvenser herfor
Der er ingen gældende dansk lovgivning på området for så vidt angår et EU-agentur. El- og
gasforsyningsloven regulerer alene det nationale myndighedstilsyn. Forordningen vil få direk-
te retsvirkning i Danmark og umiddelbart ses der ikke at være bestemmelser i dansk lov som
er i modstrid med forslaget.
3.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs-
og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering
(CKR), Fagligt Fællesforbund - 3F, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Greenpeace Danmark, HNG/Midt-Nord, HTS, Håndværksrådet, Kom-
munernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Naturgas
Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orga-
nisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere
(SDE), Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Transport- og Energiministeriet,
Udenrigsministeriet, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien og Økonomi- og Er-
hvervsministeriet.
Af høringssvarerne fremgår følgende:
Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte
til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.
Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-
raadet finder dog, at en række af forslagene forholdsvis overordnede og derfor bør konkretise-
res nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet spee-
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0029.png
des op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukaritsk som
muligt.
Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.
EU-agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
CO-Industri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Energitilsynet og LO støtter Kommissionens for-
slag om oprettelse af et EU-agentur til fremme af samarbejdet mellem de nationale regulato-
rer.
Energitilsynet påpeger vigtigheden af, at der trækkes en klar skillelinje mellem de nationale
regulatorers og agenturets kompetencer.
Energitilsynet rejser endvidere en række spørgsmål af organisatorisk karakter, og finder det
uheldigt, at agenturet kan finansieres ved bl.a. frivillige bidrag, da det kan virke problematisk
i forhold til agenturets uafhængighed og neutralitet.
HTS og Landbrugsraadet finder det vigtigt, at der sikres et tættere og bedre samarbejde i EU
mellem tilsynsmyndighederne.
Specialudvalgsdrøftelse
Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008. Resultatet er
refereret ovenfor under det tilsvarende afsnit for eldirektivet.
4.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Sagen har været drøftet flere gange på arbejdsgruppeniveau. Der er generelt bred opbakning
til forordningen om oprettelse af et EU-agentur til at fremme konkurrencen på det indre mar-
ked for energi. Nogle lande er dog skeptiske over for agenturets beføjelser i relation til de na-
tionale regulatorer og transmissionssystemoperatørerne. Tyskland, Polen, Slovakiet, Holland
og Østrig har udtrykt sig decideret kritisk over for agenturet. Slovakiet og Polen mener, at
agenturet kun bør være rådgivende og ikke have beføjelse til at træffe bindende beslutninger.
Som for andre elementer i liberaliseringspakken har Østrig også forfatningsmæssige proble-
mer med agenturet. Storbritannien finder modsat, at agenturet bør have en langt stærkere rolle
- især en styrket overvågningsrolle i forhold til transmissionssystemoperatørerne.
Den endelige opgaveportefølje og i hvilket omfang agenturet kan træffe bindende beslutnin-
ger, må først forventes at blive endelig fastlagt, når medlemsstaterne kender rækkevidden af
de forslåede ændringer i el- og gasdirektiverne, herunder særligt hvor restriktiv en adskillelse
der kommer til at gælde for de transmissionssystemansvarlige fra kommercielle aktiviteter.
Resultatet her vil have en afgørende rolle i forhold til, hvorvidt agenturet bør have en styrket
overvågningsrolle i forhold til transmissionssystemoperatørerne.
5.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering er generelt positiv indstillet over for forslaget fra Kommissionen, der
lægger sig tæt op ad de danske synspunkter, som regeringen har fremført over for Kommissi-
onen. Regeringen er enig i, at den uafhængige rådgivende gruppe for elektricitet og gas under
betegnelsen "Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas (ERGEG)",
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0030.png
som Kommissionen nedsatte i 2003, ikke længere i tilstrækkelig omfang kan løfte opgaver af
fælles og grænseoverskridende karakter, og at de opgaver bedst kan varetages af en særlig en-
hed, som er uafhængig af og ligger uden for Kommissionen.
6.
Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-
kvenser og konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningen på EU’s budget. For-
slaget medfører en årlig udgift på EU’s budget på ca.6-7 mio. euro (2008 prisniveau). Dan-
mark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en årlig statslig udgift ved oprettelse af
agenturet på ca. 1 mio. kr. Forslaget skønnes at kunne forbedre samfundsøkonomien som re-
sultat af et mere effektivt el- og gasmarked, herunder adgang til mere konkurrencedygtige el-
og gaspriser. Forslaget skønnes ikke at have administrative eller miljømæssige konsekvenser
eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7.
Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet fremgår det af Kommissionens forklarende
memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan
sikres gennem etablering af et effektivt indre energimarked. Et effektivt marked er også en
forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra
lavtlønsøkonomier.
En vigtig funktion i processen hen mod et velfungerende indre energimarked er samarbejdet
mellem tilsynsmyndighederne. Den nuværende fremgangsmåde med et frivilligt samarbejde
har ikke givet tilstrækkeligt tilfredsstillende resultater. Det har mundet ud i en række ikke-
bindende regler og i bestræbelser på at nå til enighed om fælles fremgangsmåder gennem
"gradvis konvergens", men ikke ført til de nu nødvendige afgørelser af vanskelige spørgsmål.
Kommissionen konkluderer, at de opgaver, der må løses, bedst kan varetages af en særlig en-
hed på fællesskabsniveau, som er uafhængig af og ligger uden for Kommissionen, og at den
eneste farbare vej vil være at oprette et ”agentur”.
I det danske EU-indspil fra oktober 2006 foreslog man, at der etableredes en europæisk regu-
lator til at sikre den nødvendige harmonisering og koordinering af tilsynsfunktionen i forhold
til el- og gasmarkederne. Regeringen er enig i, at Kommissionens forslag om et agentur for
samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne kan tilgodese behovet for harmonisering og koor-
dinering, som ikke kan løses på nationalt grundlag alene eller gennem frivilligt samarbejde.
Regeringen finder således, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.
8.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet, som skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles be-
slutningstagen, har ikke udtalt sig endnu. Det forventes at en udtalelse vil blive afgivet medio
juni 2008.
9.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0031.png
Sagen blev forelagt for Folketingets partiledere ved møde i Statsministeriet umiddelbart efter
folketingsvalget den 23. november 2007 til orientering. Folketingets Europaudvalg modtog
grundnotat om sagen den 15. november 2007. Sagen blev den forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 22. februar 2008 med henblik på forhandlingsoplæg.
1. (d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelser for netadgang i forbindelse
med grænseoverskridende elektricitetsudveksling
.
KOM(2007)531 endelig
Revideret notat
Resumé
Forslaget om ændring af forordning om betingelser for netadgang i forbindelse med grænse-
overskridende elektricitetsudveksling er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke.
Kommissionens undersøgelser har vist, at de gældende regler og foranstaltninger for grænse-
overskridende elektricitetsudveksling ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et vel-
fungerende indre marked kan opfyldes. De forslåede ændringer i forordningen har således til
formål at fremme udviklingen af et funktionsdygtigt og gennemsigtigt grænseoverskridende
detailmarked og et funktionsdygtigt og gennemsigtigt engrosmarked. Den indeholder meka-
nismer til harmonisering af disse regler. Den reviderede forordning indeholder regler, der
forpligter transmissionsnetoperatørerne at styrke deres samarbejde på en række nøgleområ-
der. Forslaget sigter også mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at lette tredje-
partsadgang til centrale infrastrukturanlæg, øge markedets gennemsigtighed, fremme integra-
tionen af markedet og forbedre adgangen til kunder i detailleddet.
Forslaget har været drøftet flere gange i Rådets arbejdsgruppe for energi. Landene har til-
kendegivet divergerende synspunkter på centrale punkter, herunder TSO-samarbejdet og fla-
skehalsindtægter. Der foreligger nu en kompromistekst, som de fleste lande, herunder Dan-
mark, kan støtte.
1.
Forordningens formål og indhold
Forslaget blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion. Forslaget er
fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt
artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem
Rådet og Europa-Parlamentet). Forslaget foreligger i dansk sprogversion siden 1. oktober
2007.
En undersøgelse fra Kommissionen af den europæiske gas- og elsektor
3
i henhold til artikel
17 i forordning (EF) nr. 1/2003 har vist, at de gældende regler og foranstaltninger for grænse-
3
SEK(2006) 1724.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overskridende elektricitetsudveksling ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et vel-
fungerende indre marked kan opfyldes.
Der stilles derfor forslag om, at den allerede gældende forordning om grænseoverskridende
elektricitetsudveksling tilpasses, så det indre elmarked kan blive lagt i bedre retlige rammer.
De forslåede ændringer i forordningen har således til formål at fremme udviklingen af et
funktionsdygtigt og gennemsigtigt grænseoverskridende detailmarked og engrosmarked. For-
ordningen indeholder mekanismer til harmonisering af disse regler.
Integrationen af markederne kræver, at transmissionssystemoperatørerne (TSO'erne) samar-
bejder effektivt, og at der findes et klart og stabilt regelgrundlag, som også må omfatte koor-
dinering af reglerne. Reglerne om adgang til nettet og driftsreglerne skal være forenelige, op-
lysninger skal udveksles effektivt mellem transmissionssystemoperatørerne, og nye investe-
ringer i øget sammenkoblingskapacitet skal koordineres omhyggeligt.
Transmissionssystemoperatørerne inden for gas og elektricitet samarbejder allerede frivilligt i
eksisterende organer som European Transmission System Operators (ETSO) og Gas Trans-
mission Europe (GTE). De samarbejder på regionalt plan om driftsmæssige spørgsmål og del-
tager i tekniske organer som for eksempel Unionen for Koordinering af Transport af Elektrici-
tet (UCTE) og European Association for the Streamlining of Energy Exchange (EASEE-gas).
Disse samarbejdsinitiativer i flere lag har ydet væsentlige bidrag til det indre marked og for-
bedret nettenes effektivitet og sikkerhed.
Kommissionen mener imidlertid, at grænsen nu er nået for det frivillige samarbejdes bæreev-
ne, hvad der for eksempel viser sig som forstyrrelser på nettet og strømudfald, der skyldes
dårlig samordning af netdriften eller manglende forbindelser i el- og gasnettene. Dertil kom-
mer vanskeligheder, hvor det gælder om at foreslå eller blive enige om fælles tekniske stan-
darder.
Derfor foreslås det, at det nu i forordningen om grænseoverskridende elektricitets udveksling
indsættes regler, der forpligter transmissionsnetoperatørerne at styrke deres samarbejde på
visse nøgleområder, og herunder særlig fokusere på følgende hovedproblemer:
Udvikling af kommercielle og tekniske "regler"
Forsknings- og innovationsaktiviteter af fælles interesse
Samordning af netdriften
Investeringsplanlægning.
Transmissionssystemoperatørerne må som selskaber være åbne om deres samarbejdsmåder.
De kan bygge på eksisterende strukturer som GTE og ETSO. Men de opgaver og ansvarsom-
råder, transmissionssystemoperatørerne pålægges, medfører et behov for en central og perma-
nent samarbejdsstruktur, hvad angår både organisation og praktiske redskaber til planlægning
og drift af nettene.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget fastholder transmissionssystemoperatørernes frivillige samarbejdsproces som en
pragmatisk måde at udarbejde tekniske og kommercielle detailregler på. Sådanne regler er of-
te teknisk komplicerede, og der er behov for en effektiv procedure for at ændre dem, når det
er nødvendigt. Det, som forslaget tilfører denne proces, er et stærkt myndighedstilsyn med
indholdet og overvågning af overholdelsen og håndhævelsen af disse regler fra de nationale
myndigheders, agenturets og/eller Kommissionens side, alt efter arten af det pågældende for-
slag. Kan transmissionssystemoperatørerne ikke nå til enighed om nødvendige tekniske og
kommercielle regler, eller gennemfører de dem ikke, er der mulighed for at foreslå og vedtage
dem ved udvalgsproceduren på forslag af Kommissionen.
Transmissionssystemoperatørerne pålægges samtidig at gøre inddragelse og høring af berørte
parter som producenter, leverandører, kunder og distributionssystemoperatører til normal
praksis straks fra starten på deres arbejde med et givet emne. Parterne vil således blive hørt
om udkast til kommercielle og tekniske regler, der udarbejdes af transmissionssystemoperatø-
rerne, og de vil kunne sende kommentarer til transmissionssystemoperatørernes årlige ar-
bejdsprogram. Agenturet vil føre tilsyn med, at høringerne gennemføres ordentligt.
Det foreliggende forslag sigter også mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at
lette tredjepartsadgang til centrale infrastrukturanlæg, øge markedets gennemsigtighed, frem-
me integrationen af markedet og forbedre adgangen til kunder i detailleddet.
Under de nuværende regler kan større nye infrastrukturanlæg undtages fra reglerne om regule-
ret tredjepartsadgang for en periode, der fastsættes på forhånd. For flere infrastrukturanlæg,
der er færdigopført eller under opførelse, herunder sammenkoblingslinjer for gas og elektrici-
tet samt LNG-anlæg, er der gjort brug af denne mulighed. Den har hjulpet med til at fremme
projekter, der gavner forsyningssikkerheden og konkurrencen.
De hidtidige erfaringer viser dog, at både projektudviklere, regulerende myndigheder og
Kommissionen kunne have gavn af en strømlinet procedure for ansøgning om og bevilling af
undtagelser samt af en tydeliggørelse af visse af betingelserne. Derfor foreslår Kommissionen
i forordningen, at der udstikkes retningslinjer til støtte for ansøgere og myndigheder, når de
skal realisere betingelserne i en undtagelse. For at sikre, at det ikke desto mindre er muligt for
markedet at udnytte undtagne infrastrukturanlæg optimalt, foreslås det, at mindstekravene til
nye infrastrukturanlæg om kapacitetsallokering og om regler for håndtering af overbelast-
ningssituationer (hvor kapaciteten viser sig begrænsende), gøres til generelle krav.
Derudover stilles der øgede krav til åbenhed og offentliggørelse af relevante data. På elområ-
det stiller forordningen i dag krav om gennemsigtighed. De nuværende åbenhedskrav fokuse-
rer på offentliggørelse af nettets kapacitet, således at markedsdeltagerne kan se, om der er ka-
pacitet til rådighed, og om al disponibel kapacitet udbydes på markedet. Markedsdeltagerne
har dog også brug for lige adgang til de oplysninger, der er bestemmende for bevægelser i en-
grospriserne.
Derfor foreslås det, at åbenhedskravene udvides til at omfatte prognoser for udbud og efter-
spørgsel, samt omkostninger til balancering af nettet og handel.
De foreliggende forslag stiller ikke nye krav til de berørte virksomheder om gennemsigtighed
på områderne derivater og finansielle instrumenter, men Kommissionen vil undersøge dette
spørgsmål nærmere og sigter mod at nå frem til en konklusion hen imod midten af 2008.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hverken på el- eller gasmarkedet er det endnu muligt at tale om et europæisk detailmarked
(husstande og små virksomheder), da kunderne, hvis de overhovedet har et valg, stadig er
nødt til at vælge en leverandør, der er etableret i det samme land. For at fremme udviklingen
af detailmarkederne på fællesskabsplan forpligtes medlemsstaterne til at fastlægge markeds-
deltagernes forpligtelser for så vidt angår aftalebestemmelser, forpligtelser overfor kunderne,
regler om dataudveksling og afregning m.m.
Sårbare forbrugere beskyttes allerede i det nuværende direktiv, således at de kan få dækket det
energibehov, der må opfyldes for at kunne føre en normal tilværelse. I nogle lande er disse
regler dog ikke blevet anvendt korrekt, og for at tydeliggøre rammen foreslår Kommissionen,
at der indføres bindende retningslinjer. Samtidig foreslår Kommissionen, at alle kunders ret-
tigheder styrkes.
Endelig skal det nævnes, at reglerne om, hvad flaskehalsindtægter kan anvendes til, indsnæv-
res til at kun at kunne anvendes til (1) sikring af, at den tildelte kapacitet står til rådighed, og
til (2) netinvesteringer, der bevarer eller forøger samkøringslinjernes kapacitet. Det vil ikke
længere være muligt at bruge indtægterne til nedbringelse af tarifferne.
2.
Gældende dansk lovgivning på området og konsekvenser for denne
Den eksisterende forordning, forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelser for netadgang i
forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, er gældende dansk ret på områ-
det. Den reviderede forordning vil ikke få konsekvenser for dansk ret.
3.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, DONG Gas Distribution, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs-
og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering
(CKR), Fagligt Fællesforbund - 3F, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen,
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for
Slutbrugere af Energi, Greenpeace Danmark, HNG/Midt-Nord, HTS, Håndværksrådet, Kom-
munernes Landsforening, Landbrugsraadet, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Naturgas
Fyn, North Sea Operators Committee – Denmark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orga-
nisationen for Vedvarende Energi (OVE), Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere
(SDE), Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Transport- og Energiministeriet,
Udenrigsministeriet, Verdensnaturfonden – WWF, Vindmølleindustrien og Økonomi- og Er-
hvervsministeriet.
Af høringssvarerne fremgår følgende:
Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0035.png
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte
til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.
Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-
raadet finder dog, at en række af forslagene forholdsvis overordnede og derfor bør konkretise-
res nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet spee-
des op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukratisk som
muligt.
Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener at pakken indeholder en række uklarheder sam-
menholdt med EU’s klimatilpasningsstrategi. Specifikt nævnes at muligheden for indpasning
af VE i eldistributionssystemerne, jf. eldirektivets artikel 14, stk. 4, også bør gælde eltrans-
mission. Dette er også nævnt af Rambøll.
TSO-samarbejde
CO-Industri, Energinet.dk og Energitilsynet er enig i det ønskelige i, at der etableres et forma-
liseret samarbejde mellem TSO’erne.
Dansk Energi og Energitilsynet mener, at effektiv unbundling af TSO’erne er en vigtig forud-
sætning for at give TSO-samarbejdet troværdighed. Såfremt der ikke sker en sådan adskillel-
se, ser Energitilsynet en risiko for, at samarbejdet nærmere får karakter af en slags karteldan-
nelse.
Dansk Industri ser det som helt centralt, at der udvikles fælles regler for adgangen til nettet,
samt at der sker en fælles planlægning af investeringer.
Ny infrastruktur
Landbrugsraadet finder det ikke godtgjort, at der kan være behov for særregler vedrørende
adgangen til ny infrastruktur, herunder undtagelse fra reglerne om tredjepartsadgang.
Energitilsynet finder, at dispensationsmuligheden skal bruges restriktivt og kun, når der er ud-
sigt til, at forsyningssikkerhed og effektiv konkurrence vil lide under manglende investerin-
ger.
CO-Industri anerkender det behov for fleksibilitet, der ligger bag forslaget om muligheden for
midlertidig fravigelse af princippet om adskillelse for nye infrastrukturanlæg.
Gennemsigtighed
HTS støtter større gennemsigtighed på el- og gasmarkedet.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører, at informationsforpligtelserne bør være proportionale
med den fornødne regulering.
Energitilsynet ser positivt på krav om opbevaring af data, da det kan være et vigtigt led i gen-
nemførelsen af regulerings- og konkurrencemyndighedernes arbejde.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0036.png
Diverse
Det er en prioritet for Vindmølleindustrien, at de forskellige energiteknologier inddrages i ar-
bejdet med at udarbejde standarder for nettilslutning med det formål at sikre lige vilkår for al-
le teknologier på markedet.
Energinet.dk støtter tankerne om, at flaskehalsindtægter øremærkes til at sikre kapacitet og til
investeringer i øget kapacitet eller i ny infrastruktur. Også Energitilsynet støtter modellen,
men påpeger, at der kan være situationer, hvor der opstår flaskehalsindtægter samtidig med, at
der ikke findes et samfundøkonomisk potentiale for yderligere netudbygning. I så fald bør det
være muligt at bruge provenuet til nedsættelse af nettariffen.
Dansk Energi ser det som en afgørende forudsætning for velfungerende detailmarkeder, at
landene afholder sig fra at regulere detailpriserne.
Energitilsynet hilser den eksplicitte fokus på regionalt samarbejde velkommen.
Specialudvalgsdrøftelse
Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008. Resultatet er
refereret ovenfor under det tilsvarende afsnit for eldirektivet.
4.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet flere gange i Rådets arbejdsgruppe for energi, men fortsat på et
overordnet plan. Landene har tilkendegivet divergerende synspunkter på centrale punkter,
herunder TSO-samarbejdet og flaskehalsindtægter.
Uenigheden har gået på, hvor stor indflydelse TSO-samarbejdet (ENTSO) skal have på udar-
bejdelse af markedsforskrifter og tekniske regler for samkøring af transmissionsnettet over
landegrænser. Nogle lande finder, at agenturet skal have mere indflydelse og at ENTSO alene
skal have en vejledende rolle.
Ligeledes har der været forskellige syn på anvendelsen af flaskehalsindtægter. I Kommissio-
nens oprindelige forslag skulle flaskehalsindtægterne fortrinsvis anvendes til forstærkning af
transmissionsnettet. Men flere lande har ønsket, at de også skal kunne anvendes til nedbrin-
gelse af de nationale transmissionstariffer, som i de gældende regler. Der foreligger nu en
kompromistekst som de fleste lande, herunder Danmark, kan støtte.
5.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering har generelt været positiv indstillet overfor forslaget fra Kommissionen,
der lægger sig tæt op ad de danske synspunkter, som regeringen har fremført over for Kom-
missionen.
Danmark kan tilslutte sig et øget samarbejde mellem de europæiske TSO’er. Denne tilslutning
er dog betinget af, at der nås til enighed om en effektiv adskillelse af operatørerne af transmis-
sionsnettene fra produktions- og handelsvirksomhed. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt
med et meget tæt og detaljeret samarbejde mellem TSO’er, der er vertikalt integreret med
energiselskaber. Der vil her være risiko for indflydelse fra uvedkommende interesser, som
kan lede til en art karteldannelse.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0037.png
Danmark har hidtil været positiv over for de foreslåede skærpede krav om at øremærke fla-
skehalsindtægter fra transmission til at fastholde og udbygge forbindelserne mellem landene.
Imidlertid har modstanden været så stor fra andre medlemslande, at der nu i et kompromis åb-
nes op for, at indtægter som i dag kan anvendes til nedbringelse af de nationale tariffer, dog
efter og såfremt den nationale regulator har godkendt dette.
Danmark støtter forslaget om øget gennemsigtighed hvad angår virksomhedernes efterspørg-
selsprognoser og data om produktionsanlæg, som supplerer de eksisterende regler, der pri-
mært er relateret til netdrift. Dette er hensigtsmæssigt for at aktørerne får adgang til vigtig in-
formation om markedet.
Fra dansk side støttes forslaget om dispensation fra tredjepartsadgang i en nærmere specifice-
ret periode fra sag til sag, som kan være et vigtigt redskab til at stimulere investeringslysten.
Danmark finder dog, at dispensationsmuligheden skal bruges restriktivt og kun når der er ud-
sigt til, at der er tale om særligt risikofyldte investeringer eller at forsyningssikkerhed og ef-
fektiv konkurrence vil lide under manglende transmissionsinvesteringer. Samtidig er det
dansk holdning, at dispensation bør gives af agenturet og med Kommissionens godkendelse
med høring af de nationale regulatorer.
6.
Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-
kvenser og konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at kunne for-
bedre samfundsøkonomien som resultat af et mere effektivt elmarked, herunder adgang til
mere konkurrencedygtige elpriser. Forslaget skønnes ikke at have administrative eller miljø-
mæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7.
Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet fremgår det af Kommissionens forklarende
memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan
sikres gennem etablering af et effektivt indre energimarked. Et effektivt marked er også en
forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra
lavtlønsøkonomier.
Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for
at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked
kan man effektivt indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et
fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes
fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og
modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står
over for et stort investeringsbehov i de kommende år.
Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre
europæisk el-marked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles reg-
ler på EU-niveau, herunder den gældende forordning nr. 1228/2003 om betingelser for netad-
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0038.png
gang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, er påkrævet. Regeringen
finder således, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincippet.
8.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet, som skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles be-
slutningstagen, har ikke udtalt sig endnu.
Parlamentet har fastsat sin plenar-behandling af pakken til medio juni 2008.
9.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets partiledere ved møde i Statsministeriet umiddelbart efter
folketingsvalget den 23. november 2007 til orientering. Folketingets Europaudvalg modtog
grundnotat om sagen den 15. november 2007. Sagen blev den forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 22. februar 2008 med henblik på forhandlingsoplæg.
1. (e) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til naturgas-
transmissionsnet.
KOM(2007)532 endelig
Revideret notat
Resumé
Forslaget om ændring af forordning om betingelser for adgang til naturgastransmissionsnet
er en del af Kommissionens 3. liberaliseringspakke. Kommissionens undersøgelser har vist, at
de gældende regler og foranstaltninger for grænseoverskridende handel med naturgas ikke
skaber de fornødne rammer for, at målet om et velfungerende indre marked kan opfyldes. De
foreslåede ændringer i forordningen har således til formål at fremme udviklingen af et funkti-
onsdygtigt og gennemsigtigt grænseoverskridende detailmarked og engrosmarked. Den inde-
holder mekanismer til harmonisering af disse regler. Den reviderede forordning indeholder
regler, der forpligter transmissionsnetoperatørerne at styrke deres samarbejde på en række
nøgleområder. Forslaget sigter også mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at
lette tredjepartsadgang til centrale infrastrukturanlæg, øge markedets gennemsigtighed,
fremme integrationen af markedet og forbedre adgangen til kunder i detailleddet.
Som resultat af forhandlingerne er ændringer i forordningen om grænseoverskridende elhan-
del blevet kopieret over i gasforordningen, idet problematikken og bestemmelserne er ensly-
dende. Der foreligger nu en kompromistekst, som de fleste lande, herunder Danmark, kan
støtte.
1.
Forordningens formål og indhold
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0039.png
Forslaget blev fremsendt den 25. september 2007 i en engelsk sprogversion. Forslaget er
fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt
artikel 95, og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 (om fælles beslutningstagen mellem
Rådet og Parlamentet). Forslaget foreligger i dansk sprogversion siden 2. oktober 2007.
En undersøgelse fra Kommissionen af den europæiske gas- og elsektor
4
i henhold til artikel
17 i forordning (EF) nr. 1/2003 har vist, at de gældende regler og foranstaltninger for grænse-
overskridende elektricitetsudveksling ikke skaber de fornødne rammer for, at målet om et vel-
fungerende indre marked kan opfyldes.
Der stilles derfor forslag om, at den allerede gældende forordning om adgang til naturgas-
transmissionsnet tilpasses, så det indre marked for naturgas kan blive lagt i bedre retlige ram-
mer.
De forslåede ændringer i forordningen har således til formål at fremme udviklingen af et
funktionsdygtigt og gennemsigtigt grænseoverskridende detailmarked og engrosmarked. For-
ordningen indeholder mekanismer til harmonisering af disse regler.
Integrationen af markederne kræver, at transmissionssystemoperatørerne (TSO'erne) samar-
bejder effektivt, og at der findes et klart og stabilt regelgrundlag, som også må omfatte koor-
dinering af reglerne. Reglerne om adgang til nettet og driftsreglerne skal være forenelige, op-
lysninger skal udveksles effektivt mellem transmissionssystemoperatørerne, og nye investe-
ringer i øget sammenkoblingskapacitet skal koordineres omhyggeligt.
Transmissionssystemoperatørerne inden for gas og elektricitet samarbejder allerede frivilligt i
eksisterende organer som European Transmission System Operators (ETSO) og Gas Trans-
mission Europe (GTE). De samarbejder på regionalt plan om driftsmæssige spørgsmål og del-
tager i tekniske organer som for eksempel Unionen for Koordinering af Transport af Elektrici-
tet (UCTE) og European Association for the Streamlining of Energy Exchange (EASEE-gas).
Disse samarbejdsinitiativer i flere lag har ydet væsentlige bidrag til det indre marked og for-
bedret nettenes effektivitet og sikkerhed.
Kommissionen mener imidlertid, at grænsen nu er nået for det frivillige samarbejdes bæreev-
ne, hvad der for eksempel viser sig som forstyrrelser på nettet og strømudfald, der skyldes
dårlig samordning af netdriften eller manglende forbindelser i el- og gasnettene. Dertil kom-
mer vanskeligheder, hvor det gælder om at foreslå eller blive enige om fælles tekniske stan-
darder.
Derfor foreslås det, at det nu i forordningen om betingelserne for adgang til naturgas-
transmissionsnet indsættes regler, der forpligter transmissionsnetoperatørerne at styrke deres
samarbejde på visse nøgleområder, og herunder særlig fokusere på følgende hovedproblemer:
4
Udvikling af kommercielle og tekniske "regler"
Forsknings- og innovationsaktiviteter af fælles interesse
Samordning af netdriften
SEK(2006) 1724.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Investeringsplanlægning
Transmissionssystemoperatørerne må som selskaber være åbne om deres samarbejdsmåder.
De kan bygge på eksisterende strukturer som GTE og ETSO. Men de opgaver og ansvarsom-
råder, transmissionssystemoperatørerne pålægges, medfører et behov for en central og perma-
nent samarbejdsstruktur, hvad angår både organisation og praktiske redskaber til planlægning
og drift af nettene.
Forslaget fastholder transmissionssystemoperatørernes frivillige samarbejdsproces som en
pragmatisk måde at udarbejde tekniske og kommercielle detailregler på. Sådanne regler er of-
te teknisk komplicerede, og der er behov for en effektiv procedure for at ændre dem, når det
er nødvendigt. Det, som forslaget tilfører denne proces, er et stærkt myndighedstilsyn med
indholdet og overvågning af overholdelsen og håndhævelsen af disse regler fra de nationale
myndigheders, agenturets og/eller Kommissionens side, alt efter arten af det pågældende for-
slag. Kan transmissionssystemoperatørerne ikke nå til enighed om nødvendige tekniske og
kommercielle regler, eller gennemfører de dem ikke, er der mulighed for at foreslå og vedtage
dem ved udvalgsproceduren på forslag af Kommissionen.
Transmissionssystemoperatørerne pålægges samtidig at gøre inddragelse og høring af berørte
parter som producenter, leverandører, kunder og distributionssystemoperatører til normal
praksis straks fra starten på deres arbejde med et givet emne. Parterne vil således blive hørt
om udkast til kommercielle og tekniske regler, der udarbejdes af transmissionssystemoperatø-
rerne, og de vil kunne sende kommentarer til transmissionssystemoperatørernes årlige ar-
bejdsprogram. Agenturet vil føre tilsyn med, at høringerne gennemføres ordentligt.
Det foreliggende forslag sigter også mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at
lette tredjepartsadgang til centrale infrastrukturanlæg, øge markedets gennemsigtighed, frem-
me integrationen af markedet og forbedre adgangen til kunder i detailleddet.
Derudover stilles der øgede krav til åbenhed og offentliggørelse af relevante data. På natur-
gasområdet stiller forordningen i dag krav om gennemsigtighed. De nuværende åbenhedskrav
fokuserer på offentliggørelse af nettets kapacitet, således at markedsdeltagerne kan se, om der
er kapacitet til rådighed, og om al disponibel kapacitet udbydes på markedet. Markedsdelta-
gerne har dog også brug for lige adgang til de oplysninger, der er bestemmende for bevægel-
ser i engrospriserne.
Derfor foreslås det, at åbenhedskravene udvides til at omfatte prognoser for udbud og efter-
spørgsel, omkostninger til balancering af nettet og handel.
De foreliggende forslag stiller ikke nye krav til de berørte virksomheder om gennemsigtighed
på områderne derivater og finansielle instrumenter, men Kommissionen vil undersøge dette
spørgsmål nærmere og sigter mod at nå frem til en konklusion hen imod midten af 2008.
Det eksisterende direktiv om det indre gasmarked fastsætter, at når lagerfaciliteter er afgøren-
de for forsyningen af kunderne, skal lageroperatørerne give tredjeparter adgang. Direktivet
stiller imidlertid kun principielle krav og lader medlemsstaterne have stor frihed til at udforme
deres regelværk. I forbindelse med Madrid-forummet er der udarbejdet frivillige retningslinjer
for, hvordan lagersystemoperatører bør håndtere tredjepartsadgang. Det har imidlertid vist sig,
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at gennemførelsen af disse retningslinjer alt i alt er for ringe. For at gøre retningslinjerne juri-
disk bindende udvides forordningen til også at definere, hvordan lagersystemoperatører skal
tilbyde tjenester for tredjepartsadgang, og hvordan de bør allokere kapaciteten og håndtere si-
tuationer, hvor kapaciteten viser sig for begrænset. Den vil også fastsætte åbenhedskrav og
indeholde foranstaltninger, der skal gøre det muligt for et sekundært marked for lagerkapacitet
at udvikle sig. Disse regler skulle kunne sikre, at al den lagerkapacitet, der står til rådighed for
tredjeparter, udbydes på markedet uden diskrimination og på en gennemsigtig måde, og at der
lægges en kraftig dæmper på kapacitetshamstring.
Flydende naturgas (LNG) får stadig større betydning for EU's gasforsyning, og masser af in-
vesteringer i LNG-terminaler er planlagt eller under iværksættelse. Derfor er der behov for
gennemsigtige regler for adgang til LNG-terminaler. Det nuværende direktiv indeholder kun
et generelt krav om, at adgangen skal reguleres, og det giver medlemsstaterne mulighed for
forskellige fortolkninger. Kommissionen foreslår derfor, at der indføres klarere definerede
regler for tredjepartsadgang til LNG-terminalerne. For at gøre retningslinjerne juridisk bin-
dende udvides forordningen til også at definere, hvordan LNG-terminaloperatører bør tilbyde
tjenester for tredjepartsadgang, og hvordan de bør allokere kapaciteten og håndtere situatio-
ner, hvor kapaciteten vise sig for begrænset. Den vil også fastsætte åbenhedskrav og indehol-
de foranstaltninger, der skal gøre det muligt for et sekundært marked for terminalkapacitet at
udvikle sig.
Hverken på el- eller gasmarkedet er det endnu muligt at tale om et europæisk detailmarked
(husstande og små virksomheder), da kunderne, hvis de overhovedet har et valg, stadig er
nødt til at vælge en leverandør, der er etableret i det samme land. For at fremme udviklingen
af detailmarkederne på fællesskabsplan forpligtes medlemsstaterne til at fastlægge markeds-
deltagernes forpligtelser for så vidt angår aftalebestemmelser, forpligtelser overfor kunderne,
regler om dataudveksling og afregning m.m.
Sårbare forbrugere beskyttes allerede i det nuværende direktiv, således at de kan få dækket det
energibehov, der må opfyldes for at kunne føre en normal tilværelse. I nogle lande er disse
regler dog ikke blevet anvendt korrekt, og for at tydeliggøre rammen foreslår Kommissionen,
at der indføres bindende retningslinjer. Samtidig foreslår Kommissionen, at alle kunders ret-
tigheder styrkes.
2.
Gældende dansk lovgivning på området og forslagets konsekvenser herfor
Den eksisterende forordning, forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til
naturgastransmissionsnet, er gældende dansk ret på området. Den reviderede forordning vil
ikke få konsekvenser for dansk ret.
3.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral
Kraftvarme, CO-industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening,
Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Landbrug, Elsparefonden, Energinet.dk, Energitilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR), Fagligt Fælles-
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0042.png
forbund - 3F, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Slutbrugere af
Energi, Greenpeace Danmark, HTS, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Land-
brugsraadet, LO, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, North Sea Operators Committee – Den-
mark, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE),
Risø, Sammenslutningen af Danske Elforbrugere (SDE), Skatteministeriet, Statens Bygge-
forskningsinstitut, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Verdensnaturfonden
– WWF, Vindmølleindustrien og Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Af høringssvarerne fremgår følgende:
Generelle bemærkninger til 3. liberaliseringspakke
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Energinet.dk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
HNG/Midt-Nord, HTS, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation udtrykker generel støtte
til Kommissionens udspil til liberaliseringspakke.
Dansk Energi og Landbrugsraadet er enige i intentionerne i liberaliseringspakken. Landbrugs-
raadet finder dog, at en række af forslagene forholdsvis overordnede og derfor bør konkretise-
res nærmere. Endvidere finder Landbrugsraadet det vigtigt, at tempoet i reformarbejdet spee-
des op. Dansk Energi bemærker, at regelværket bør designes så enkelt og ubureaukratisk som
muligt.
Energinet.dk finder det positivt, at el og gas grundlæggende behandles ens.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener at pakken indeholder en række uklarheder sam-
menholdt med EU’s klimatilpasningsstrategi. Specifikt nævnes at muligheden for indpasning
af VE i eldistributionssystemerne, jf. eldirektivets artikel 14, stk. 4, også bør gælde eltrans-
mission. Dette er også nævnt af Rambøll.
TSO-samarbejde
CO-Industri, Energinet.dk og Energitilsynet er enig i det ønskelige i, at der etableres et forma-
liseret samarbejde mellem TSO’erne.
Dansk Energi og Energitilsynet mener, at effektiv unbundling af TSO’erne er en vigtig forud-
sætning for at give TSO-samarbejdet troværdighed. Såfremt der ikke sker en sådan adskillel-
se, ser Energitilsynet en risiko for, at samarbejdet nærmere får karakter af en slags karteldan-
nelse.
Dansk Industri ser det som helt centralt, at der udvikles fælles regler for adgangen til nettet,
samt at der sker en fælles planlægning af investeringer.
Gaslagre
Energitilsynet finder det positivt, at adgang til lagerkapacitet nu også forudsættes omfattet af
gasforordningen, så der i højere grad kan skabes en fri og lige adgang til lager. Endvidere
støtter Energitilsynet, at de nuværende frivillige retningslinjer for god praksis for lagerselska-
ber nu bliver juridisk bindende via gasforordningen.
Gennemsigtighed
HTS støtter større gennemsigtighed på el- og gasmarkedet.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0043.png
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anfører, at informationsforpligtelserne bør være proportionale
med den fornødne regulering.
Energitilsynet finder det positivt, at der foreslås regler, som sikrer, at gaslagerselskaber skal
give markedet detaljerede tekniske informationer samt informationer om kapacitet.
Diverse
Dansk Energi ser det som en afgørende forudsætning for velfungerende detailmarkeder, at
landene afholder sig fra at regulere detailpriserne.
Energitilsynet hilser den eksplicitte fokus på regionalt samarbejde velkommen.
Energitilsynet ser afstandsuafhængige tariffer på gasområdet som et effektivt princip til at
skubbe markedet i gang, men mener, at princippet bør revurderes når der er opstået et velfun-
gerende marked.
Specialudvalgsdrøftelse
Sagen blev drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008. Resultatet er
refereret ovenfor under det tilsvarende afsnit for eldirektivet.
4.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Som resultat af drøftelserne i energiarbejdsgruppen er der indarbejdet en række ændringer,
som er kopieret over fra forordningen om grænseoverskridende elhandel. Det foreliggende
kompromis støttes af en de fleste medlemsstater, herunder Danmark.
5.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering har generelt været positiv indstillet overfor forslaget fra Kommissionen,
der lægger sig tæt op ad de danske synspunkter, som regeringen har fremført over for Kom-
missionen.
Danmark har støttet de strammere regler vedrørende fri og lige adgang til gaslagre samt kodi-
ficeringen af de nuværende frivillige retningslinjer for god praksis for lagerselskaber.
Danmark kan tilslutte sig et øget samarbejde mellem de europæiske TSO’er. Denne tilslutning
er dog betinget af, at der nås til enighed om en effektiv adskillelse af operatørerne af transmis-
sionsnettene fra produktions- og handelsvirksomhed. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt
med et meget tæt og detaljeret samarbejde mellem TSO’er, der er vertikalt integreret med
energiselskaber. Der vil her være risiko for indflydelse fra uvedkommende interesser, som
kan lede til en art karteldannelse.
Danmark er positiv over for det skærpede krav om at øremærke flaskehalsindtægter fra trans-
mission til at fastholde og udbygge forbindelserne mellem landene, hvilket synes at være en
god og gennemsigtig løsning.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0044.png
Danmark støtter forslaget om øget gennemsigtighed hvad angår virksomhedernes efterspørg-
selsprognoser og data om produktionsanlæg, som supplerer de eksisterende regler, der pri-
mært er relateret til netdrift. Dette er hensigtsmæssigt for at aktørerne får adgang til vigtig in-
formation om markedet.
Fra dansk side støttes forslaget om dispensation fra tredjepartsadgang i en nærmere specifice-
ret periode fra sag til sag, som kan være et vigtigt redskab til at stimulere investeringslysten.
Danmark finder dog, at dispensationsmuligheden skal bruges restriktivt og kun når der er ud-
sigt til, at der er tale om særligt risikofyldte investeringer eller at forsyningssikkerhed og ef-
fektiv konkurrence vil lide under manglende transmissionsinvesteringer. Samtidig er det
dansk holdning, at dispensation bør gives af agenturet og med Kommissionens godkendelse
med høring af de nationale regulatorer.
6.
Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konse-
kvenser og konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget skønnes at kunne for-
bedre samfundsøkonomien som resultat af et mere effektivt gasmarked, herunder adgang til
mere konkurrencedygtige gaspriser. Forslaget skønnes ikke at have administrative eller mil-
jømæssige konsekvenser eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
7.
Nærhedsprincippet
For så vidt angår forholdet til nærhedsprincippet fremgår det af Kommissionens forklarende
memorandum, at adgangen for EU's borgere til både pålidelig og billigst mulig energi kun kan
sikres gennem etablering af et effektivt indre energimarked. Et effektivt marked er også en
forudsætning for at kunne styrke europæisk konkurrenceevne i lyset af konkurrencepres fra
lavtlønsøkonomier.
Ifølge Kommissionen er et effektivt indre energimarked også en nødvendig forudsætning for
at takle klimaforandringer på en omkostningseffektiv måde. Kun med et indre energimarked
kan man effektiv indpasse målene om 20 pct. vedvarende energi inden 2020 samt opbygge et
fungerende handelssystem for CO2 kvoter. Endeligt er det afgørende for de europæiske landes
fremtidige forsyningssikkerhed, at der gives de rette investeringssignaler til at udbygge og
modernisere energiinfrastrukturen, herunder konstruktion af udlandsforbindelser, som står
over for et stort investeringsbehov i de kommende år.
Regeringen er enig i, at et velfungerende dansk el-marked forudsætter et velfungerende indre
europæisk el-marked. Videre er regeringen enig i, at en justering af de eksisterende fælles reg-
ler på EU-niveau, herunder den gældende forordning nr. 1775/2005 om betingelserne for ad-
gang til naturgastransmissionsnet, er påkrævet. Regeringen finder således, at forslaget ikke er
i strid med nærhedsprincippet.
8.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet, som skal inddrages i beslutningen da der er tale om et forslag i fælles be-
slutningstagen, har ikke udtalt sig endnu.
Parlamentet har fastsat sin plenar-behandling af pakken til medio juni 2008.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0045.png
9.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets partiledere ved møde i Statsministeriet umiddelbart efter
folketingsvalget den 23. november 2007 til orientering. Folketingets Europaudvalg modtog
grundnotat om sagen den 15. november 2007. Sagen blev den forelagt Folketingets Euro-
paudvalg den 22. februar 2008 med henblik på forhandlingsoplæg.
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af an-
vendelsen af vedvarende energikilder
(VE-direktivet).
KOM(2008)19
Resume:
Direktivforslaget indeholder en fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de en-
kelte medlemslande, hvor Danmark har fået et VE-mål på 30 pct.. Hvert land skal udarbejde
en national handlingsplan, der bl.a. skal indeholde vejledende delmål. Forslaget åbner mu-
lighed for, at oprindelses-certifikater kan handles. Endvidere vil et medlemsland, der opfylder
egne VE-delmål, få mulighed for at sælge sit overskud af certifikater til et andet land.
Endvidere sættes et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbru-
get i 2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland, og der fastlægges en række bæredygtig-
hedskriterier for biobrændstoffer til transport og flydende biobrændsler til andre energifor-
mål, som skal opfyldes for at disse kan indregnes i målopfyldelsen. Bæredygtighedskriterierne
omfatter både et drivhusgasreduktionskrav og begrænsninger med hensyn til hvilke arealer
biobrændstoffer må produceres på.
Formandskabet har sat hele klima- og energipakken på dagsordenen for energirådsmødet den
6. juni 2008 med henblik på politiske drøftelser, men har samtidig tilkendegivet, at hovedfo-
kus vil være på VE-direktivet, hvilket selvsagt også skal ses på baggrund af, at VE-direktivet
er det eneste af de fire forslag til retsakter, der skal vedtages af energirådet. Formandskabet
vil fremlægge nogle spørgsmål med henblik på at fokusere drøftelserne på hovedproblemstil-
linger i VE-direktivet.
1. Formål og indhold
Forslaget er fremsendt den 28. januar 2008 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat under
henvisning til Traktatens artikel 175, stk. 1 (Miljø), og artikel 95 (Indre Marked), og skal ved-
tages efter proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet).
Sagen er sat på dagsordenen for såvel Rådsmødet (miljø) den 5. juni som Rådsmødet (energi)
den 6. juni med henblik på fremskridtsrapport og politisk drøftelse.
Artikel 175, stk. 2, litra c), som indebærer beslutning med enstemmighed i Rådet efter høring
af Europa-Parlamentet, anvendes når de foreslåede foranstaltninger ”i væsentlig grad berører
en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af
dens energiforsyning”. I forbindelse med den overordnede beslutning om 20 pct. VE i 2020
på forårstopmødet i DER afgav Kommissionen en erklæring til rådsprotokollen om, at ”uanset
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0046.png
hjemlen vil Kommissionen garantere, at hvert medlemsland indvilger i dets nationale VE-
målsætning som vil blive foreslået for at nå frem til den overordnede VE-målsætning for EU”.
Kommissionen anfører som begrundelse for ikke at anvende artikel 175, stk. 2, c), at VE er en
almindelig erstatning for konventionel energi og forsynes gennem den samme infrastruktur og
logistiske system. Desuden anvender alle medlemsstater VE og har allerede besluttet at øge
andelen af VE. Derfor vil forslaget ikke i væsentlig grad berøre medlemsstaternes valg mel-
lem forskellige energikilder eller den generelle sammensætning af deres energiforsyning.
Direktivforslaget er en del af EU-Kommissionens udkast til en samlet klima- og energipakke,
som blev offentliggjort den 23. januar 2008. Klima- og energipakken er svaret på opfordrin-
gen fra DER i marts 2007. Den indeholder en række forslag for de vigtigste sektorpolitikker,
der er indbyrdes tæt forbundet. Klima- og energipakken indeholder udkast til 4 retsakter:
et forslag til ændring af EU's emissionshandelsordning (revision af kvotedirektivet)
et forslag til byrdefordelingen i forbindelse med opfyldelsen af Fællesskabets uaf-
hængige forpligtelse til drivhusgasemissionsreduktioner i sektorer, der ikke omfattes
af EU's emissionshandelsordning (såsom transport, bygninger, servicesektoren, mindre
industrianlæg, landbrug og affald)
et forslag til direktiv om fremme af vedvarende energikilder, der skal bidrage til at nå
begge de ovenfor anførte emissionsmål, og
et forslag til direktiv om CO
2
opsamling og – lagring i undergrunden (CCS-direktivet).
Desuden rummer pakken to andre initiativer af betydning for klima- og energipolitikken:
en meddelelse om demonstration af CO
2
opsamling og – lagring, og
nye retningslinjer for statsstøtte på miljøområdet.
Rådet havde sin første orienterende drøftelse af forslaget på energi- og miljørådsmøderne
henholdsvis den 28. februar og 3. marts 2008. Substansbehandlingen af forslaget finder sted i
energirådsregi. Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget på sin plenarforsamling
den 23. september 2008. Udvalgsbehandlingen (ITRE) er foreløbig sat til den 16. juli 2008
Forslaget vil med virkning fra den 1. januar 2012 fuldt ud ophæve direktiv 2001/77/EF af 27.
september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for
det indre marked for elektricitet (VE-eldirektivet) og direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om
fremme af anvendelsen biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (bio-
brændstofdirektivet).
Formålet med forslaget er at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder (VE) for heri-
gennem at mindske udledningen af drivhusgasser, bidrage til en bæredygtig udvikling, øge
forsyningssikkerheden og fremme teknologiudviklingen til gavn for den økonomiske vækst,
konkurrencedygtighed og regionaludvikling m.v.
Forslaget er en del af en samlet klima- og energipakke, hvis hovedindhold er forslag til et re-
videret kvotehandelsdirektiv, en beslutning om byrdefordeling af CO2-reduktion udenfor de
kvoteomfattede sektorer, reviderede miljørammebestemmelser og et direktiv om CO2-
opsamling og – lagring. Disse behandles særskilt i andre notater.
I hovedtræk indeholder forslaget følgende fire hovedelementer:
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0047.png
En fordeling af EU’s samlede 20 pct. VE-målsætning på de enkelte medlemslande,
bestemmelser om oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse,
bestemmelser om en 10 pct. målsætning for vedvarende energi til transport, og
bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.
Målsætning inden for VE
Direktivudkastet indeholder en oversigt over medlemslandenes andele af VE i 2005 og forslag
til fordeling af EU’s samlede mål på 20 pct. på nationale bindende målsætninger i 2020 (bilag
1). De individuelle nationale VE-målsætninger opgøres i forhold til et endeligt energiforbrug,
som er nærmere defineret. Udgangspunktet i 2005 for Danmark er 17 pct., og målsætningen
for 2020 er sat til 30 pct.. Medlemslandenes målsætninger er sammensat af én del, der er en
ligelig fordeling til alle medlemslande og én del der afspejler landenes BNP med en justering
for hidtidig indsats. Målsætningerne afspejler derfor ikke de nationale potentialer for VE-
udbygning.
Medlemslandenes vedvarende energikilder vist som andel af det endelige energiforbrug i
2005, ift. 2020 målet og som udbygning i procentpoint.
Vedvarende energi-
Mål for vedvarende energikil-
Udbygning i
kilders andel af det ende- ders andel af det endelige
procentpoint
lige energiforbrug i 2005 energiforbrug i 2020
Belgien
Bulgarien
Tjekkiet
Danmark
Tyskland
Estland
Irland
Grækenland
Spanien
Frankrig
Italien
Cypern
Letland
Litauen
Luxembourg
Ungarn
Malta
Nederlandene
2,20 pct.
9,40 pct.
6,10 pct.
17,00 pct.
5,80 pct.
18,00 pct.
3,10 pct.
6,90 pct.
8,70 pct.
10,30 pct.
5,20 pct.
2,90 pct.
34,90 pct.
15,00 pct.
0,90 pct.
4,30 pct.
0,00 pct.
2,40 pct.
13 pct.
16 pct.
13 pct.
30 pct.
18 pct.
25 pct.
16 pct.
18 pct.
20 pct.
23 pct.
17 pct.
13 pct.
42 pct.
23 pct.
11 pct.
13 pct.
10 pct.
14 pct.
10,80 pct.
6,60 pct.
6,90 pct.
13,00 pct.
12,20 pct.
7,00 pct.
12,90 pct.
11,10 pct.
11,30 pct.
12,70 pct.
11,80 pct.
10,10 pct.
7,10 pct.
8,00 pct.
10,10 pct.
8,70 pct.
10,00 pct.
11,60 pct.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0048.png
Østrig
Polen
Portugal
Rumænien
Slovenien
Slovakiet
Finland
Sverige
Det Forenede
Kongerige
23,30 pct.
7,20 pct.
20,50 pct.
17,80 pct.
16,00 pct.
6,70 pct.
28,50 pct.
39,80 pct.
1,30 pct.
34 pct.
15 pct.
31 pct.
24 pct.
25 pct.
14 pct.
38 pct.
49 pct.
15 pct.
10,70 pct.
7,80 pct.
10,50 pct.
6,20 pct.
9,00 pct.
7,30 pct.
9,50 pct.
9,20 pct.
13,70 pct.
Hvert medlemsland skal udarbejde en national handlingsplan. Handlingsplanen skal fastlægge
specifikke mål for VE-andelene inden for transport, elfremstilling og varme/køling i 2020, og
planen skal angive passende foranstaltninger til at nå målene. Forslaget indeholder desuden
fastsættelse af vejledende delmål for den samlede VE-andel i fire trin som en ’sti’ på vej til
opfyldelsen af VE-målet i 2020. Der er dog ingen delmål for transport (se nærmere nedenfor).
Den gradvise indfasning er nærmere fastlagt med en større stigning i den sidste del af perio-
den. Hvis et medlemsland ikke lever op til sine delmål skal der udarbejdes en revideret hand-
lingsplan for, hvordan man så i stedet vil nå sit mål i 2020. Endvidere skal hvert medlemsland
hvert andet år foretage en afrapportering af den faktiske VE-anvendelse i de foregående to år
og om omfanget og indholdet af de støtteforanstaltninger, der gælder i medlemslandet for VE-
produktionen.
Oprindelsescertifikater og rammerne for handel med disse.
Enhver producent af enten elektricitet fra vedvarende energikilder eller af VE-varme/køling
fra anlæg med en kapacitet på over fem MW (termisk) har ret til at få udstedt et oprindelses-
certifikat for hver én MWh produceret VE. Certifikatet er et bevis på, at en given energipro-
duktion er baseret på vedvarende energikilder og svarer derfor til en ”varedeklaration”.
Endvidere åbner forslaget mulighed for, at oprindelsescertifikaterne kan handles. Hvis der er
tale om handel mellem personer - det være sig juridiske eller fysiske - kan handlen alene ved-
røre certifikater for nye VE-anlæg eller for kapacitetsudvidelser af eksisterende anlæg, som er
opført eller foretaget efter direktivforslagets ikrafttræden.
Et medlemsland, der opfylder sine egne vejledende VE-delmål, har mulighed for at sælge sit
overskud af oprindelsescertifikater til et andet land.
Såfremt handel med certifikater risikerer
at
forringe et medlemslands muligheder for at sikre
energiforsyningssikkerheden, eller
at
underminere miljøhensynene bag nationale støttesyste-
mer, eller
at
underminere medlemslandets muligheder for at nå sine vejledende VE-delmål,
kan medlemslandet gøre personers handel med certifikater betinget af forudgående tilladelse.
Reglerne for tildeling af tilladelser må ikke diskriminere arbitrært og skal anmeldes til Kom-
missionen, som herefter skal offentliggøre anmeldelsen. Direktivforslaget giver ikke Kom-
missionen eksplicitte beføjelser til at afvise sådanne regler.
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0049.png
En producent, som har modtaget hjemlig støtte til sin produktion fra et givet VE-anlæg, eller
hvor certifikater herfra er blevet brugt til opfyldelse af en national VE-forpligtelse, kan under
ingen omstændigheder handle med oprindelsescertifikaterne for dette anlæg. VE-producenten
er efter forslaget forpligtet til at sørge for, at certifikaterne for VE-produktionen i al fremtid
afleveres til medlemslandet og dermed indgår i landets VE-målopfyldelse.
Forslaget åbner også mulighed for at medregne VE-elektricitet fra tredjelande i målopfyldel-
sen, forudsat at det er forbrugt i EU, produceret på anlæg sat i drift efter direktivets ikrafttræ-
delse og forsynet med oprindelsescertifikater i overensstemmelse med direktivets regler.
Forslaget fastslår også, at det skal være en enkelt myndighed, som udsteder oprindelsescerti-
fikaterne, fører et nationalt register over disse og registrerer al af- og tilgang til registeret, der
sker i forbindelse med aflysninger og eventuel handel mellem to medlemslande eller mellem
personer. På denne måde sikres det, at et oprindelsescertifikat kun tæller med i ét medlems-
lands opfyldelse af sit VE-mål.
En revisionsbestemmelse fastsætter, at Kommissionen senest inden udgangen af 2015 skal
vurdere fordele og ulemper ved handlen med oprindelsescertifikater og om nødvendigt frem-
sætte ændringsforslag.
Målsætning for VE i transport
Forslaget sætter et bindende mål for andelen af vedvarende energi i transportenergiforbruget i
2020 på mindst 10 pct. i hvert medlemsland. Forbruget af andre fossile olieprodukter end
benzin og dieselolie indgår ikke i opgørelsen af det relevante transportenergiforbrug. Andre
former for VE i transportenergiforbruget end bilbrændstoffer, f.eks. VE-el eller VE-baseret
brint, vil kunne medregnes i målopfyldelsen.
Forslaget indfaser et markedsføringspåbud for visse tankstationer, idet der på disse tankstatio-
ner ved indfasningens afslutning den 31. december 2014 skal udbydes dieselolie med et ind-
hold på mindst fem pct. biodiesel efter volumen.
Herudover skal medlemsstaterne etablere en mærkningsordning for brændstof iblandet mere
end 10 pct. biobrændstof.
Forslaget fastsætter også en række krav til afrapportering fra hvert enkelt medlemsland til
Kommissionen vedrørende støtteordninger, markeds- og miljøforhold. Endvidere skal Kom-
missionen overvåge oprindelsen af biobrændstof anvendt i EU og implikationer af biobrænd-
stofproduktionen i både EU og tredjelande.
Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
Direktivet fastlægger med hjemmel i traktatens artikel 95 (totalharmonisering-indre marked)
en række bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler til andre
energiformål, der skal sikre, at miljøhensyn tilgodeses ved produktionen af disse. Efterlevel-
sen af bæredygtighedskriterierne er en forudsætning for, at de kan indregnes i de nationale
andele for vedvarende energi eller komme i betragtning til støtteordninger.
Overordnet tager direktivforslaget afsæt i fire kriterier:
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0050.png
Brugen af biobrændstoffer skal lede til en direkte reduktion i udledningen af drivhus-
gasser på 35 pct. i hele brændstoffets livscyklus.
Med afsæt i hensyn til biodiversitet, må biobrændstoffer ikke være produceret af rå-
materialer, der er udvundet på skovjord, som har ligget uforstyrret af menneskeskabt
aktivitet, områder der er udpeget til at varetage naturbeskyttelseshensyn eller græsom-
råder med høj biodiversitet. Kommissionen vil senere definere nærmere, hvad sidst-
nævnte omfatter.
Af hensyn til naturens egen optag af kulstof (carbon storage) må råmateriale til bio-
brændstoffer ikke være udvundet fra vådlandsarealer eller skovområder på over en
hektar m.v., hvis sådanne landområder derved ændrer status i forhold til 2008.
Med udgangspunkt i øvrige miljøhensyn skal arealer i EU, der anvendes til dyrkning
af bioafgrøder efterleve bestemmelserne om ”miljø” i Rådsforordning 1782/2003/EF.
Biobrændstoffer, som opfylder kriterierne og samtidig er fremstillet på basis af affald, rest-
produkter, halm, græsser, træ m.v. – såkaldt 2. generations biobrændstoffer, kan nyde særlig
støtte derved, at aktørerne (benzinselskaber etc.) som får pålagt iblandingspligt kan lade 2.
generations biobrændstofferne tælle dobbelt. Dette indebærer dog ikke nogen reduktion i den
nationale forpligtelse til at have 10 pct. VE til transport. Den pligtige iblandingsprocent vil så-
ledes skulle justeres opefter i takt med andelen af 2. generations biobrændstoffer, med henblik
på at 10 pct. målsætningen kan fastholdes.
Medlemsstaterne skal pålægge udbydere af biobrændstoffer en rapporteringsforpligtigelse
omkring efterlevelsen af ovenstående kriterier, og sikre at udbydernes rapportering er omfattet
af en hensigtsmæssig revisionskontrol.
EU-Kommissionen kan endvidere godkende bi- og multilaterale aftaler med tredjelande, samt
frivillige internationale ordninger for produktionsstandarder af biomasse.
Ved beregningen af drivhusgasfortrængningen indeholder forslaget en række standardværdier
for forskellige typer biobrændstoffer, der spænder fra nul pct. (ethanol fremstillet på basis af
hvede i en uspecificeret proces) til 95 pct. (Fischer Tropsch diesel fremstillet på resttræ) samt
en metode til beregning af drivhusgasfortrængningen.
Det påhviler medlemsstaterne inden den 31. marts 2010 at fremsende en rapport, der indehol-
der en liste over de såkaldte NUTS2-områder, for hvilke det typisk kan forventes at drivhus-
gasudledningen fra landbrugsproduktion af råvarer ikke overstiger udledningsværdier specifi-
ceret i direktivet.
Andre bestemmelser
For at sikre en smidig og hurtig godkendelsesprocedure for opførsel af nye VE-anlæg stiller
forslaget også administrative krav til sagsbehandlingen og krav om oplysning om eventuelle
tekniske specifikationskrav, udtrykt efter EU’s standarder. Endvidere indeholder forslaget og-
så krav om, at medlemsstaten skal sørge for, at netudbygningen sker i takt med den fysiske
VE-udbygning, ligesom elektricitet fra VE-anlæg skal have forrang til nettet. Tilsvarende skal
vilkår, tariffer og betaling for brug af nettet og eventuelle kompensationsordninger, for så vidt
angår netforstærkning og udbygning, offentliggøres og gælde ensartet for alle brugere af net-
tet.
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0051.png
Endvidere foreslås det, at hvert medlemsland skal udvikle et certificeringssystem for installa-
tører af små VE-anlæg i overensstemmelse med nærmere angivne kriterier.
Endelig foreslås det, at en medlemsstat ved nybyggeri eller renovering af eksisterende byggeri
skal overveje brugen af vedvarende energikilder og i bygningsreglementet anføre minimums-
krav til forbruget af vedvarende energi.
2. Gældende dansk lovgivning
Det gældende VE-eldirektiv er implementeret i den danske elforsyningslov, som vil skulle
ændres i lyset af forslaget. Der er ikke i danske retsregler om anvendelse af vedvarende energi
og biobrændstoffer i transportsektoren.
Herudover skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
3.
Høring.
Forslaget blev sendt i høring den 24. januar 2008 til en bred kreds med frist for bemærknigner
den 8. februar 2008.
Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssva-
rene.
Byrdefordeling og målsætninger
Energi Industrien, CO-Industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Dansk Energi, Vindmølleindu-
strien, Greenpeace, Dansk Skovforening, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE),
Danmarks Vindmølleforening og Foreningen af Rådgivende Ingeniører er positive overfor
ambitionsniveauet i direktivforslaget og den danske VE-andel på 30 pct.. Det Økologiske
Råd og WWF støtter beslutningen om 20 pct. VE i EU, men mener at målsætningen skal
skærpes som følge af, at opgørelsen baseres på endeligt energiforbrug. LO mener, at der er
potentiale for yderligere VE-udbygning, og 3F foreslår et EU-mål på 30 pct. i 2020.
Dansk Industri er positiv overfor det samlede ambitionsniveau, men mener ikke at danske
virksomheder skal pålægges større omkostninger end deres (vest)europæiske konkurrenter.
Fastlæggelse af delmålsætninger på vejen mod 2020
Ifølge Dansk Industri og Energi Industrien skal delmålene være af ikke-bindende karakter for
at sikre den fornødne fleksibilitet i VE-udbygningen. Heroverfor står Greenpeace og Det øko-
logiske Råd, der foreslår bindende delmål. Vindmølleindustrien, WWF, Dansk Naturfred-
ningsforening, Greenpeace, Det Økologiske Råd og Landbrugsrådet foreslår en mere jævn
udbygning, da den foreslåede ’sti’ har for høj vækst i slutningen af perioden. Vindmølleindu-
strien, Greenpeace og Det Økologiske Råd foreslår, at Kommissionen får stærkere muligheder
for sanktioner hvis delmålene ikke overholdes.
Nationale handlingsplaner
Dansk Industri, Energi Industrien og Vestas foreslår at EU Kommissionen udarbejder fælles
retningslinjer for udarbejdelse af nationale handlingsplaner for at gøre dem operationelle.
Nationale støttesystemer
Flere påpeger, at nationale støttesystemer ikke bør ændres pludseligt af hensyn til investortil-
liden og en stabil udbygningstakt (Dansk Industri, Vestas, Vindmølleindustrien, Greenpeace,
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0052.png
Danmarks Vindmølleforening). Landbrugsrådet tager stærkt afstand fra forslaget fordi det kan
føre til konkurrence mellem nationale støttesystemer. Energinet.dk og Energitilsynet mener at
der er behov for en harmonisering af de nationale støtteordninger.
VE-handel
Høringssvarene indeholder mange udmeldinger omkring spørgsmålet om handel med oprin-
delsesgarantier eller VE-certifikater. En del interessenter noterer sig med tilfredshed at direk-
tivforslaget giver mulighed for handel med VE-certifikater i et fleksibelt system (CO-industri,
Dansk Metal, Energinet.dk, Dansk Erhverv, Greenpeace). Andre går skridtet videre og ønsker,
at der med tiden udvikles et markedsorienteret system, der sikrer fælles rammer for støt-
te/finansiering af VE-udbygningen (Dansk Industri, Energi Industrien, Vindmølleindustrien,
Danmarks Vindmølleforening og Vestas). Andre igen (Landbrugsrådet, LO, Dansk Energi)
finder det vigtigt, at der på kort sigt etableres en fælles markedsbaseret system, der kan sup-
pleres med støttesystemer.
Handelsaktører
Greenpeace og Organisationen for Vedvarende Energi mener, at VE-handel alene skal foregå
mellem medlemslande og ikke mellem private aktører. Flere peger på, at forslagets bestem-
melser om at medlemslandene kan begrænse handel er for uklart formuleret og bør gøres mere
klare og baseret på objektive kriterier (Dansk Industri, Energi Industrien). Andre (Det Økolo-
giske Råd og Dansk Energi) går videre og mener, at medlemslandene ikke skal have mulighe-
der for at begrænse handel med VE, som ikke modtager national støtte. Det Økologiske Råd
mener endvidere, at grupper af medlemslande skal have mulighed for at indgå i et handels-
samarbejde.
Dansk Industri, Energi Industrien, Dansk Energi og Det Økologiske Råd finder det unødven-
digt begrænsende for handel at en VE-producent, der vælger at modtage økonomisk støtte,
skal være bundet i hele anlæggets levetid. Der er forslag om en kortere bindingsperiode på
f.eks. 3-5 år. Dansk Industri og Energi Industrien støtter forslaget om, at Kommissionen se-
nest i 2014 revurderer handelselementet.
Oprindelsesgarantier
Energi Industrien og Dansk Fjernvarme mener, at grænsen på fem MW for udstedelse af op-
rindelsesgarantier til varme og køling bør fjernes (evt. nedsættes til én MW) fordi garantierne
alene udstedes på anmodning og dermed er frivillige. Dansk Fjernvarme finder ikke, at natio-
nale oprindelsesgarantiordninger giver den fornødne sikkerhed, de bør derimod baseres på in-
ternationale anerkendte standarder. Dansk Energi mener ikke, at der skal være en udløbsdato
på oprindelsesgarantierne og det skal være muligt at sætte garantierne i ’banken’ til senere
brug.
Infrastruktur
CO-industri, Landbrugsrådet, Dansk Metal, Energinet.dk, Vestas, Vindmølleindustrien og Det
Økologiske Råd understreger, at der er behov for investeringer i infrastruktur samtidig med
den fysiske VE-udbygning. KL peger på at kommunerne har behov for redskaber for yderlige-
re at fremme vedvarende energi i den kommunale planlægning. I den forbindelse nævnes at
der er behov for revision af de kommunale varmeplaner og udarbejdelse af energiplaner med
henblik på at medvirke til en opfyldelse af målsætningerne.
Administrative procedurer
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0053.png
Der er støtte fra Dansk Industri og Energi Industrien til at mindske de administrative byrder fx
ved at oprette ”one-stop-shops” for at myndighedsbehandlingen kan klares i et sagsforløb. Er-
hvervs- og selskabsstyrelsen vurderer, at forslaget vil påføre virksomhederne administrative
og erhvervsøkonomiske byrder.
Målsætning for VE i transport
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Det Økologiske Råd, Organisationen for
Vedvarende Energi og Vindmølleindustrien støtter, at målet om 10 pct. VE i transportsektoren
ikke er begrænset til biobrændstoffer, men også åbner for f.eks. VE-el i elbiler. Dansk Energi
og Vindmølleindustrien finder behov for at præcisere, hvordan VE-el indregnes i transporten,
samt at sikre korrekt, ligestillet behandling af de forskellige VE-former.
Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL) og Det Økologiske Råd henleder op-
mærksomheden på, at andre alternative drivmidler end biobrændstoffer kan bidrage til at rea-
lisere de overordnede politiske mål. Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR) ønsker, at an-
dre VE-drivmidler end biobrændstoffer indfases i takt med, at de bliver tilgængelige og om-
kostningseffektive alternativer. Greenpeace advarer mod alvorlige miljømæssige og sociale
virkninger, hvis målopfyldelsen sker ved biobrændstoffer. Landbrugsraadet vurderer, at bio-
brændstoffer for nærværende er det eneste realistiske CO2-begrænsende alternativ for trans-
portsektoren. Danske Erhverv, Dansk Transport og Logistik (DTL), Det Økologiske Råd og
OVE påpeger mulighederne for energieffektiviseringer. OVE henviser til mere effektive
transportformer.
Danmarks Naturfredningsforening, Danske Erhverv, DTL, og Organisationen for Vedvarende
Energi stiller spørgsmålstegn ved biobrændstoffernes miljøprofil. Novozymes finder at 10 pct.
er opnåeligt og bør primært være i form af biobrændstof. Dansk Industri og Energi Industrien
bemærker, at 10 pct. målet bør forudsætte bæredygtige og konkurrencedygtige 2. generations
biobrændstoffer, jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2007. Greenpeace finder, at
Rådets forudsætning om bæredygtige biobrændstoffer næppe ser ud til at kunne opfyldes.
Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Erhverv, HTS Handel, Transport og Service
(HTS), International Transport Danmark (ITD), Dansk Kollektiv Transport (DKT) advarer
om, at biobrændstoffer kan være en meget dyr løsning.
Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer
HTS Handel, Transport og Service, ITD og DKT er positiv overfor bæredygtighedskriterier-
ne. Fagligt Fælles Forbund 3F, Landbrugsraadet, LO og Oliebranchens Fællesrepræsentation
anbefaler bæredygtighedskriterier, som også udstrækkes internationalt. Organisationen for
Vedvarende Energi ønsker offentlig høring, inden Kommissionen kan godkende internationa-
le aftaler om bæredygtighedskriterier. OFR understreger, at kriterierne ikke må komme til at
virke som handelshindringer overfor tredjelande.
Novozymes roser Kommissionens udspil og støtter stærkt op om etablering af kriterier.
Greenpeace og WWF opfordrer til kraftigt skærpede kriterier gældende alle former for bio-
brændsler. Danmark Naturfredningsforening mener, at kriterierne bør skærpes løbende i takt
med den teknologiske udvikling. OFR ønsker, at der skabes mulighed for at justere 10 pct.
målet, såfremt de endelige bæredygtighedskriterier gør det vanskeligt at realisere det.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0054.png
Det Økologiske Råd finder CO2-fortrængningskravet på mindst 35 pct. meget lavt, og Dan-
marks Naturfredningsforening og Greenpeace synes, at det bør hæves til mindst 60 pct.
Greenpeace finder, at Kommissionens beregningsmetoder bør revideres, da den opgivne driv-
husgasreduktion for rapsbaseret biodiesel forekommer markant overvurderet. Novozymes
mener, at 35 pct. muliggør at eksisterende teknologier og processer kan bruges, hvilket er en
forudsætning for at få etableret et marked for biobrændstoffer, dog for at stimulere udviklin-
gen af fremtidens teknologier bør arbejdes med trinvis hævning af procentsatsen.
Danmark Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Greenpeace og WWF finder, at der er
taget utilstrækkeligt hensyn til afledte negative effekter på arealanvendelsen. Det Økologiske
Råd efterlyser kriterier om mest energieffektiv anvendelse af biomassen. Greenpeace ønsker
generelt, at der tages højde for flere miljøaspekter. Danmark Naturfredningsforening ønsker,
at kriterierne udstrækkes til at omfatte anvendelse af gødning og pesticider. Oliebranchens
Fællesrepræsentation (OFR) fremhæver hensynet til grundvand og luftkvalitet. Danmark Na-
turfredningsforening, OFR og WWF fremhæver hensynet til fødevareproduktion og -priser.
OVE ønsker, at kravene om biodiversitet bør tage udgangspunkt i status for arealanvendelsen
per 1. januar 2005 og ikke 2008. Landbrugsraadet ønsker uddybet argumentation for be-
grænsninger på brug af biomasse fra specielle områder.
3F, Danmark Naturfredningsforening, Greenpeace, LO, OVE og WWF ønsker, at bæredyg-
tighedskriterierne også indbefatter sociale forhold. 3F og LO nævner i den forbindelse, at bio-
energien bør fremstilles i overensstemmelse med ILO’s konventioner.
Greenpeace og OVE ønsker mulighed for at stille egne mere ambitiøse nationale bæredygtig-
hedskrav.
Greenpeace finder, at der er utilstrækkelig garanti for håndhævelsen af kriterierne.
DTL, Danske Erhverv, HTS, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation opfordrer til,
at der vedrørende biobrændstoffer koordineres i forhold til den igangværende forhandling af
brændstofkvalitetsdirektivet.
Støttesystemer for biobrændstoffer
Oliebranchens Fællesrepræsentation finder det hensigtsmæssigt, at nye bioprodukter indføres
ved krav om iblanding og vurderer, at ”dobbelttællingen” af 2. generations biobrændstoffer
vil forringe det nuværende europæiske system med ensartede brændstofspecifikationer. Dansk
Energi synes det er positivt, at 2. generations biobrændstoffer kan tælle dobbelt, men at med-
lemsstaterne skal pålægges at redegøre for deres fremgangsmåde vedr. dette. WWF ønsker
stærkere incitamenter til at anvende biobrændstoffer med høj drivhusgasreduktion.
Det Økologiske Råd og Greenpeace afviser tvungen markedsføring af specielle biobrændsto-
fer.
Dansk Energi ser et potentielt problem i, at medlemsstaterne vil undlade at støtte fremstilling
af biobrændstof, fordi biobrændstoffet efterfølgende kan eksporteres og derved ikke tæller
med i den nationale målopfyldelse.
Tekniske forhold vedr. biobrændstoffer
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0055.png
HTS Handel, Transport og Service, ITD, DKT og Oliebranchens Fællesrepræsentation mener,
at reglerne for brug af biobrændstoffer skal udformes på EU-niveau. Oliebranchens Fællesor-
ganisation ønsker, at regelsættet fortsat defineres i brændstofkvalitetsdirektiv og europæiske
CEN-standarder.
Søfartsstyrelsen gør opmærksom på, at biobrændstoffer kun må transporteres i kemikalietan-
kere, hvilket skaber en potentiel risiko for tonnagemangel.
Andet
Energi Industrien finder det positivt, at forslaget også har fokus på fjernvarme og –køling.
Energi Industrien støtter anvendelsen af EU minimumsstandarder som instrument til at udpe-
ge de støtteberettigede anlæg.
Dansk Metal foreslår, at der udvikles en fælles EU-indsats for at kunne evaluere og dokumen-
tere performance af forskellige energisystemer.
Dansk Energi foreslår, at direktivet gøres konsistent med målet om et velfungerende indre
marked for energi således at energi fra vedvarende energi integreres med EU’s øvrige energi-
politik.
Vindmølleindustrien finder det forkert at give adgang til at medtælle anlæg, som først tilslut-
tes efter 2020 og mener at force majeure bestemmelsen skal strammes op og foreslår endvide-
re at der sker en normalisering af vindproduktionen.
Organisationen for Vedvarende Energi mener, at der er behov for særlig opmærksomhed i
forhold til indregning af VE fra varmepumper for at undgå at den el, der anvendes til at drive
varmepumperne, tælles med som VE.
Danmarks Naturfredningsforening støtter forslaget om, at VE skal fremmes i forbindelse med
renovering af eksisterende bygninger og ved nybyggeri og ønsker et mere vidtgående forslag
for at udbrede energineutrale bygninger.
Dansk Fjernvarme mener, at biomasse også bør omfatte marin biomasse.
Specialudvalgsdrøftelse
Notatet blev, som en del af den samlede klima- og energipakke, drøftet på et fælles EU-
specialudvalgsmøde for energi og miljø d. 7. februar 2008. Nedenfor et kort gengivet de over-
ordnede kommentarer som blev fremsat.
Ingen af deltagerne kommenterede byrdefordelingen af 20 pct. VE-målet.
Med hensyn til ”stien” for gennemførelsen af VE-målsætningen anbefalede Vindmølleindu-
strien en ikke-lineær sti, dvs. en sti der var progressiv i sin udformning, men ikke så ekstremt
som den foreslåede ’hængekøje’. Økologisk Råd kritiserede også ”hængekøje” stien for at væ-
re for ekstrem.
For så vidt angår VE-handel støttede Dansk Energi, at der blev åbnet op for handel med VE-
beviser, men der mangler de nødvendige elementer for at handel faktisk bliver mulig, f.eks.
binder forslaget til hele projekter, der er ikke mulighed for banking og levetiden for oprindel-
sesgarantierne er på kun ét år. Økologisk Råd var principielt positivt indstillet over for etable-
ring af et certifikatmarked, når blot det fandt sted gradvist og under hensyntagen til investor-
tilliden, og mente, at man godt kunne have et certifikat marked og støttesystemer parallelt.
Vindmølleindustrien støttede direktivets balance mellem handel og støttesystemer og henviste
til, at Kommissionen har offentliggjort en rapport, der viser at de tilpassede støttesystemer er
de mest effektive. Greenpeace støttede synspunktet om at certifikaterne skal udvikles lang-
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0056.png
somt. OVE var bekymret for VE-certifikat handel, som man fandt var skadelig for støttesy-
stemerne. NOAH var imod et VE-certifikat marked
Med hensyn til biobrændstoffer påpegede Oliebranchens Fællesrepræsentation, at EU er et
sammenhængende brændstofmarked og derfor kunne for stor fleksibilitet i VE til transport fø-
re til at der bliver handelshindrende forskelle mellem brændstoffer i de forskellige lande. Hvis
man satsede på VE-el til transport skulle det være i hele EU. Desuden fandt man det uklart,
hvordan man kunne dokumentere VE-el til transport. Vindmølleindustrien, NOAH og Organi-
sationen for Vedvarende Energi støttede at inddrage VE-el i transport. Dansk Naturfrednings-
forening og NOAH var imod biobrændstoffer.
Vedrørende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer påpegede Dansk Erhverv, at det var
helt centralt, at der var fælles bæredygtighedskriterier for VE-direktivet og brændstofkvali-
tetsdirektivet. Greenpeace mente, at bæredygtighedskriterierne var for svage, men støttede
inddragelse af sociale kriterier. NOAH fandt, at 35 pct. kriteriet skulle strammes op. Dansk
Naturfredningsforening fandt bæredygtighedskriterierne gode, men kritiserede at de ikke om-
fattede arealanvendelses problemstillingen. Dansk Naturfredningsforening mente endvidere,
at 35 pct. kriteriet var sat for lavt og fandt, at der burde være en planlagt stramning over tid.
Økologisk Råd mente at bæredygtighedskriterierne skulle opgøres landeafgrænset for at und-
gå uhensigtsmæssig transport af biomasse.
Sagen er endvidere blevet drøftet i Klima- og Energipolitisk specialudvalg den 15. maj 2008.
Det økologiske Råd (DØR)og NOAH mener at der skal være bindende delmål, at der løbende
skal moniteres med hensyn til opfyldelsen af disse og at der skal være sanktioner for ikke at
nå disse mål. DI mente derimod ikke at landenes delmål skal være bindende idet det vil svæk-
ke landenes fleksibilitet og omkostningseffektiviteten.
NOAH var stadig imod handel med VE-beviser. Dansk Energi støtter derimod handel med
VE-beviser og mente at virksomheder også burde kunne handle med VE-beviser. Vindmølle-
industrien støttede ligeledes handel med VE-beviser.
DI mente at Landene skulle kunne opfylde en del af deres VE forpligtelser gennem handel
med VE-beviser. Energinet.dk mente at der bør strammes op omkring handel med VE-
beviser.
Mht. biobrændstoffer mente DØR at det var vigtigt at der bliver stillet en række bæredygtig-
hedskriterier. OVE fremhævede at man havde oplevet store negative sociale konsekvenser
ifm. Produktionen af biobrændstoffer i udviklingslande. Desuden mente OVE at en evt. bio-
brændstofmålsætning burde tage hensyn til krav og energieffektivitet.
NOAH gik stadig ind for en højere fortrægningskvotient når det gjaldt biobrændstoffer;
mindst 60%. Desuden skal det være frit om et Medlemsland vælger at implementere mål for
biobrændstoffer i transportsektoren. Greenpeace støtter, at målet om 10 pct. VE i transport-
sektoren ikke er begrænset til biobrændstoffer. Landbrugsrådet fremhævede at det ikke nød-
vendigvis er produktionen af biobrændstoffer der presser fødevarepriserne i vejret.
Oliebranchens Fællesrepræsentation satte spørgsmålstegn til hvordan man ville sikre den in-
frastrukturelle udbyggelse ift. fx elbiler.
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0057.png
Vindmølleindustrien bekræftede at man stadig ønsker en mere lineær sti set ift. Kommissio-
nens foreslåede ’hængekøje’. Opfølgningen på de nationale stier bør være mere præcis for at
sende de rette signaler bagud i systemet.
Landbrugsrådet efterspurgte indsigt baggrunden for regnskaber fsva. de samfundsøkonomiske
konsekvenser af VE-direktivet for Danmark.
WWF ville vide hvilken mekanisme der var tænkt på ifm. Samlenotatets formulering om en
’mekanisme der sikrer at lande som markant afviger fra sine delmål, vedtager foranstaltninger
der kan sandsynliggøre en tilstrækkelig VE-udbygning frem mod VE-målet.
4. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Klima-energipakken generelt:
Der var en indledende drøftelse af klima-energipakken i Rådet på rådsmøderne den 28. febru-
ar 2008 (energi) og 3. marts 2008 (miljø). Denne drøftelse havde en mere generel karakter,
herunder tidshorisonten for forhandlingerne og den overordnede arkitektur i pakken. Langt
hovedparten af EU-landene gav udtryk for, at det var væsentligt, at der blev indgået en aftale
senest i begyndelsen af 2009. Ingen lande åbnede op for en byrdedelingsdiskussion. Det Eu-
ropæiske Råd blev i marts enige om, at Rådet skulle søge at nå til enighed om hele klima- og
energipakken inden udgangen af 2008.
VE-direktivet har været drøftet på arbejdsgruppeniveau siden februar. Der er fortsat mange
bemærkninger og ændringsforslag til teksten, men samtidig en konstruktiv stemning til at bi-
drag til løsninger fra alle sider.
Bæredygtighedskriterier
Forhandlingerne om bæredygtighedskriterierne foregår i en særlig ad hoc arbejdsgruppe, som
er nedsat af Coreper. Baggrunden for denne særlige procedure er, at bæredygtighedskriterier-
ne for biobrændstoffer skal fremgå af såvel VE-direktivet som af brændstofkvalitetsdirektivet.
Arbejdet med brændstofkvalitetsdirektivet, der forhandles af Miljørådet, er langt fremme, og
det foreliggende forslag rummer bestemmelser, der kan medføre et betydeligt forbrug af bio-
brændstoffer.
En række medlemslande synes umiddelbart at gå ind for, at mindstekravet til biobrændstoffers
drivhusgasfortrængning hæves over tid. Flere medlemslande synes foreløbigt at støtte, at der
skal opstilles kriterier for andre miljømæssige og sociale virkninger i tredjelande. Det diskute-
res, om dette i givet fald skal være i form af bindende krav eller overvågning med mulighed
for, at Kommissionens senere kan foreslå korrigerende foranstaltninger.
Byrdefordeling
Med hensyn til byrdefordelingen har der generelt været tale om en positiv modtagelse af di-
rektivforslaget. De fleste lande har tilkendegivet, at der for deres vedkommende er tale om
meget store byrder. Formandskabet har udskudt drøftelsen af byrdefordelingen til der er opnå-
et enighed om de øvrige bestemmelser i VE-direktivforslaget, idet fordelingen skal ses i
sammenhæng med den samlede balance i hele klima-energipakken og det samlede VE-
direktivforslag.
Handelssystemet
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0058.png
VE-handelssystemet er et af de vigtigste spørgsmål. En gruppe lande anført af Storbritannien
ønsker større fleksibilitet og frygter, at der ikke kommer handel med oprindelsesbeviser i til-
strækkeligt omfang. Landene der ønsker mere fleksibilitet og handel satser i vid udstrækning
på at købe sig til deres VE-målopfyldelse i andre EU-lande. Heroverfor står en gruppe lande,
som ønsker at opfylde deres VE-mål ved hjælp af nationale initiativer. Disse lande er bekym-
rede for, om bestemmelsen med forhåndsgodkendelse er juridisk holdbar i henhold til EU's
konkurrenceregler med hensyn til at sikre, at et medlemsland kan begrænse handel med op-
rindelsesbeviser, jf Traktatens forbud mod kvantitative indførselsrestriktioner (art. 28 – jf. dog
også undtagelsesmuligheder (CION peger selv på offentlig sikkerhed) i art. 30).
Nationale handlingsplaner
Der er generel opbakning til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for hvordan de enkelte
lande påtænker at nå det endelige VE-mål. En stor gruppe af lande er dog afvisende over for
behovet for at have vejledende delmål. En gruppe lande, herunder Danmark, har fastholdt
nødvendigheden af delmål for at sikre en løbende VE-udbygning i medlemslandene. En ”sti”
til opfyldelsen af VE-målet giver Kommissionen det nødvendige grundlag for at kunne vurde-
re landenes handlingsplaner.
VE og bygninger
Direktivet stiller forslag om, at en medlemsstat ved nybyggeri eller renovering af eksisterende
byggeri skal overveje brugen af vedvarende energikilder og anføre minimumskrav til forbru-
get af vedvarende energikilder. Danmark, støttet af flere andre lande, har modsat sig dette
med henvisning til, at reglen betyder en vis VE-minimums-andel i bygninger, hvilket ikke er
omkostningseffektivt.
5. Regeringens foreløbige generelle holdning
Generelt:
Fra dansk side er der grundlæggende støtte til formålet med direktivet om at fremme vedva-
rende energi. Direktivforslaget anses således som en naturlig opfølgning på konklusionerne
fra DER den 8. og 9. marts 2007.
Det er den danske regerings holdning generelt, at Kommissionens pakke, herunder VE-
direktivet, bør forhandles samlet, og regeringen lægger vægt på, at der træffes beslutning i
Rådet om klima- og energipakken i 2008.
Fokuseringen på omkostningseffektive løsninger er helt centralt. Den nødvendige fleksibilitet
i implementeringen af målene må sikres, herunder velfungerende handelssystemer for emissi-
oner og for VE. Endvidere bør virkemidlerne til opnåelse af EU’s overordnede klima- og
energimål og samspillet mellem disse jævnligt være genstand for evaluering i forhold til såvel
omkostningseffektivitet og bidrag til det overordnede mål.
Den nationale målsætning som foreslået af regeringen i 2007 om 30 pct. VE i 2025 (målt i
forhold til bruttoenergiforbrug) svarer med en lineær indpasning til ca. 29,6 pct. i 2020 målt i
endeligt energiforbrug. Det anerkendes, at Kommissionen har taget hensyn til landenes hidti-
dige indsats.
Regeringen noterer sig, at målsætningen er fastsat på baggrund af det endelige energiforbrug.
Herved sidestilles forskellige VE-teknologier, eksempelvis vil el fra vindmøller tælle på lige
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0059.png
fod med el fra biomassefyrede værker, hvilket ikke er tilfældet hvis man bruger en opgørelse
på bruttoenergiforbruget.
VE-handelssystemet og nationale støtteordninger
Danmark er positiv over for forslaget, fordi det opstiller den nødvendige ramme på fælles-
skabsniveau for udbygning af vedvarende energi i energiproduktionen. Den danske regering
er positiv over for, at handel mellem lande introduceres som en mulighed, for at medlemslan-
dene samlet set kan nå målsætningen i 2020 på en omkostningseffektiv måde. Fra dansk side
kan man støtte, at medlemslande, der i deres nationale handlingsplan ønsker at opfylde deres
forpligtelse gennem en national VE-udbygning, får mulighed for at sikre sig, at en sådan ud-
bygning kan tælle med i opfyldelsen af den nationale forpligtelse. Det er i dansk interesse, at
opfyldelsen af den danske forpligtelse gennem etablering af ny VE-kapacitet kan gennemføres
nationalt.
Handel mellem producenter eller andre markedsaktører vil ifølge direktivet være afhængig af,
at medlemslandene giver ’eksport-tilladelse’ henholdsvis ’import-tilladelse’, og kravene til
disse rammer er vide. Ifølge direktivet må de blot ikke diskriminere arbitrært. Kommissionen
har under forhandlingerne tilkendegivet, at bestemmelsen om forhåndsgodkendelse er til-
strækkelig juridisk robust i forhold til EU’s indre markeds regler, og at det ikke er muligt at
opstille mere præcise og objektive kriterier for medlemslandenes muligheder for at hindre
handel med VE-certifikater. Samtidig har en række lande ønsket at ”vende bevisbyrden” såle-
des at lande ikke skal forklare hvorfor de
ikke
ønsker at deltage i handelssystemet, men om-
vendt først deltager når et land melder sig ind i handelssytemet (opt-in i stedet for opt-out).
Regeringen kan på det grundlag acceptere de foreliggende bestemmelser såvel som andre
kompromiser, der på den ene side giver mulighed for at lande, som ønsker at fremme handel,
kan gøre dette, og på den anden side sikrer, at lande som ønsker at opfylde deres VE-
forpligtelse nationalt, kan gøre dette. Regeringen lægger vægt på at handelssystemet for VE –
beviser bliver så velfungerende som muligt. Fra dansk side vil man derfor klart foretrække et
system baseret på opt-out frem for opt-in for at fremme handelsmulighederne, hvilket ifølge
Kommissionen forventes at være en fordel for Danmark.
Regeringen er enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at foreslå en
fuldstændig harmonisering af den økonomiske støtte som en nødvendighed for at fremme øget
anvendelse af vedvarende energi. Samtidig støttes, at Kommissionen inden 2015 overvejer om
handelssystemet med de begrænsninger, der ligger i det, er hensigtsmæssigt på længere sigt.
Regeringen er positiv over for forslaget, fordi det i udgangspunktet kan rumme de enkelte
landes forskellige støttesystemer og hermed muliggør kontinuitet i forhold til den igangvæ-
rende indsats for at fremme den vedvarende energianvendelse. Danmark er dermed positiv
over for en justering, som muliggør, at landene kan opretholde nationale støttesystemer. Fra
dansk side støtter man et system, der understøtter investortilliden og undgår løsninger, der kan
føre til konkurrence mellem medlemslandenes støttesystemer.
VE og beregning af målopfyldelse
Elproduktion fra vindmøller kan variere betydeligt, op mod 20 pct. fra år til år. For at tage
højde for denne variation på grund af klimatiske forhold, vil det være i dansk interesse, at der
ved dokumentation af opfyldelsen af mål bliver mulighed for at anvende en normal vindpro-
duktion. Der bør derfor indføres en korrektionsmetode, hvorefter den faktiske produktion kan
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0060.png
omregnes til produktionen i et normalår. Ifølge direktivforslaget gælder det allerede for vand-
kraft, at der skal ske en omregning til normale nedbørsforhold.
Vejledende delmål
Danmark støtter, at forslaget indeholder delmål. Fra dansk side vil der imidlertid blive arbej-
det for, at de sikres et stærkere incitament for medlemslandene til at gøre en effektiv indsats
for at fremme etableringen af VE, eksempelvis ved at de vejledende delmål i stedet får mere
forpligtende karakter eller at der på anden måde etableres en mekanisme, som sikrer at lande,
som markant afviger fra sine delmål , vedtager foranstaltninger, der kan sandsynliggøre en til-
strækkelig VE-udbygning frem mod delmålet.
Desuden ser man fra dansk side positivt på, at Kommissionen via de nationale handlingspla-
ner og rapporteringsforpligtelser kan følge medlemslandenes udbygning med ny kapacitet til
vedvarende energi og hvert enkelt lands ”sti” til opfyldelse af VE-målsætningen. Fra dansk
side finder man, at disse mekanismer bør udformes på en måde, som giver medlemslandene
rimelige og nødvendige muligheder for at dokumentere, at en faktisk udbygning finder sted.
Danmark ønsker, at udbygningstaksten bliver mere jævn i perioden, end den som Kommissi-
onen har foreslået.
Omkostningseffektivitet
Fokuseringen på omkostningseffektive løsninger er helt centralt. Den nødvendige fleksibilitet
i implementeringen af målene må sikres, herunder velfungerende handelssystemer for emissi-
oner og for vedvarende energi. Endvidere bør virkemidlerne til opnåelse af EU’s overordnede
klima- og energimål og samspillet mellem disse jævnligt være genstand for evaluering i for-
hold til såvel omkostningseffektivitet og bidrag til det overordnede mål.
Administration
Fra dansk side støtter man, at det i hvert medlemsland skal være én enkelt organisation, som
har hovedansvaret for udstedelsen m.v. af oprindelsescertifikaterne. Der bør sikres, at syste-
merne i de enkelte lande kan arbejde sammen. Dette vil også være fordelagtigt for handelssy-
stemet, hvis det på længere sigt udvides.
Danmark støtter desuden behovet for smidige og administrative krav til sagsbehandlingen i
forbindelse med opførsel af nye VE-anlæg. Der er sympati for, at forslaget stiller krav til med-
lemsstaterne om at sørge for, at netudbygningen i EU sker i takt med VE-udbygningen og der
i øvrigt er ensartede betingelser og vilkår for alle brugere af nettet, også nye der tilslutter sig.
VE og bygninger
Det er vurderingen, at kravet om, at der skal være et særskilt delmål for vedvarende energi i
bygninger, ikke bidrager til yderligere energibesparelser eller CO2-reduktion, men alene be-
grænser fleksibiliteten for efterlevelse af øverstegrænsen for energitilførslen i forbindelse med
nybyggeri eller renoveringer i eksisterende bygninger, som er indeholdt i det nuværende byg-
ningsdirektiv med dets energirammeberegning. Fra dansk side vil man lægge vægt på, at kra-
vet udgår af direktivforslaget. Såfremt der ikke kan opnås tilslutning hertil vil man fra dansk
side søge en undtagelse, der sikrer at lande der foretager en energirammeberegning efter byg-
ningsreglementet og dermed har en beregningsmetoder, der tager højde for VE, kan undtages
fra kravet.
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0061.png
VE i transportsektoren
Fra dansk side finder man det væsentligt, at målet på 10 pct. vedvarende energi i transportsek-
toren giver medlemslandene fleksibilitet til selv at finde de mest velegnede vedvarende ener-
gikilder til efterlevelse af målet.
Forslaget om særlig støtte til 2. generations biobrændstofteknologier hænger tæt sammen med
spørgsmålet om det rette CO2-fortrængningskrav. Udviklingen af de mest miljøvenlige bio-
brændstof teknologier vil med fordel kunne stimuleres ved et krav om en væsentlig CO2-
fortrængning og en på forhånd annonceret gradvis stramning heraf over tid.
Fra dansk side finder man det væsentligt, at mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissio-
ner ved at fortrænge fossile brændstoffer med biobrændstoffer opgjort over hele brændstoffets
livscyklus øges fra de foreslåede 35% men fortsat under 45% i 2010, og at den endvidere øges
til 50-60% i 2015 koblet med en revisionsklausul, der kan anvendes såfremt den teknologiske
udvikling muliggør højere reduktionskrav.
Generelt finder Danmark det væsentligt, at energieffektive løsninger som VE-el til eldrevne
køretøjer/plug-in hybridbiler tillægges en vægt i opfyldelsen af VE-transportmålet, der tager
højde for deres større energieffektivitet i forhold til andre VE-former i transporten.Der bør så-
ledes korrigeres for, at eldrevne køretøjer i kraft af deres overlegne energieffektivitet skal
bruge væsentlig mindre energi (VE-el) til at udføre samme transportarbejde end løsninger ba-
seret på forbrændingsmotoren (biobrændstoffer). Som forslaget er udformet indebærer det en
væsentlig mindre stigning i VE-procenten, hvis en given mængde benzin/diesel erstattes af
VE-el til eldrevne køretøjer, end hvis den erstattes af f.eks. biobrændstoffer.
Netop for at sikre den størst mulige fleksibilitet for efterlevelsen af målet, finder Danmark det
desuden uhensigtsmæssigt, at forslaget påbyder en indfaset markedsføring af biodiesel iblan-
det fossil dieselolie. De tekniske og miljømæssige krav til dieselolie tilsat biodiesel bør fortsat
reguleres i brændstofkvalitetsdirektivet og ikke som efter forslaget i VE-direktivet (annex V-
VI).
Danmark ser positivt på, at bæredygtighedskriterierne for biobrændstof omhandler krav til
biobrændstoffernes direkte effekt på CO2-fortrængning, kul-binding i jord og biomasse samt
biodiversitet. Dog forholder man sig fra dansk side skeptisk overfor det bureaukrati, der kan
opstå i forbindelse med det foreslåede system, som kræver, at der skal holdes øje med den nu-
værende og fremtidige anvendelse af landbrugsjord i samtlige lande i EU/verden. Der bør hel-
ler ikke unødigt indarbejdes krav, som reguleres i anden lovgivning.
Det bør sikres, at initiativet ikke kolliderer med EU’s mål om at standse tilbagegangen i bio-
diversitet senest i 2010. Der er i den forbindelse behov for en begrebsmæssig præcisering af
”arealer med høj biodiversitetsværdi” samt i øvrigt ”arealer med store kulstoflagre”.
Endvidere efterlyses kriterier, der forholder sig til centrale forhold som energieffektiviteten i
anvendelsen af den knappe biomasse ressource og til de eventuelle afledte sociale uhensigts-
mæssige konsekvenser i form af højere fødevarepriser ved stadig mere intensiv drift af bioaf-
grøder på bekostning af fødevareafgrøder.
Herudover forholder forslaget sig ikke til, at dyrkning af bioafgrøder på bekostning af fødeva-
reafgrøder kan føre til, at der som kompensation dyrkes fødevareafgrøder på arealer, som ikke
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
562863_0062.png
er omfattet af bæredygtighedskriterier, og dermed kan være miljøbelastende og i sidste ende
indebære en stigning i verdens udslip af drivhusgasser. Danmark støtter, at der som minimum
etableres en overvågningsmekanisme og en mulighed for, at Kommissionen kan foreslå kom-
penserende foranstaltninger.
Det er væsentligt, at der sker en international udbredelse af bæredygtighedskrav for at mod-
virke, at de mindst bæredygtige biobrændstoffer blot omdirigeres til anvendelse uden for EU.
I henhold til forslaget gives Kommissionen vide beføjelser til at træffe aftaler herom med
tredje parter, men det er vigtigt at sikre, at der ikke opstår unødvendige handelshindringer.
Det er fra dansk side vigtigt, at der bør gælde sammenlignelige, høje krav til biobrændstoffer
produceret inden for og uden for EU, således at kravene til bæredygtighedskriterierne ikke får
karakter af tekniske handelshindringer.
Danmark vil arbejde for, at direktivforslaget ikke modsætter sig internationale handelsaftaler,
idet der er fastlagt dansk holdning om som udgangspunkt at være imod tiltag, der virker han-
delshindrende. I denne forbindelse tillægges tiltag, der fremmer handel ikke mindst med kli-
mavenlige produkter og teknologier den højeste prioritet. Fra dansk side kan man dog accep-
tere gennemførelse af nærmere undersøgelse vedr. mulighederne for anvendelse af andre
WTO-medholdelige instrumenter, som vil kunne tilskynde EU’s handelspartnere til at yde en
effektiv indsats til begrænsning af udledningen af klimaskadelige gasarter.
Forslaget indeholder også en certificeringsordning for installatører af små VE-anlæg, en
mærkningsordning for biobrændstoffer samt en række generelle rapporteringsforpligtelser til
Kommissionen om blandt andet omfanget og indholdet af støtteforanstaltninger. Fra dansk
side vil man lægge til grund, at disse ordninger og rapporteringsforpligtigelser ikke må være
unødig ressourcetunge og i videst muligt omfang bør begrænse sig til egentlige verifikations-
rapporter.
Direktivet foreskriver ret betydelige bindende målsætninger for VE, og medlemsstaternes valg
mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af deres energiforsyning
kan derfor forventes at blive berørt i et omfang, som kunne berettige at hjemle forslaget i arti-
kel 175, stk. 2, litra c), i stedet for som foreslået artikel 175, stk. 1. Med henblik på at undgå,
at noget medlemsland vil kunne få pålagt en VE-målsætning som vil være uacceptabel for det
pågældende land, har Kommissionen afgivet en erklæring til Rådet, som siger, at uanset hjem-
len for forslaget vil Kommissionen sikre, at alle medlemslande accepterer deres nationale VE-
målsætning
5
. Såfremt der under drøftelserne fremsættes en anmodning til Rådets juridiske tje-
neste om en vurdering af det foreslåede retsgrundlag vil man fra dansk side støtte en sådan
anmodning.
6. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser
samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet
"Irrespective of the choice of the legal base, the Commission will ensure that each Member
State consents to its national renewable target which will be proposed in order to arrive at the
overall EU renewable target".
5
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De samfundsøkonomiske konsekvenser af EU-pakken for Danmark er meget følsomme over-
for ændringer i rammebetingelser, herunder energipriser og teknologiudvikling. En omkost-
ningsvurdering af konsekvenserne 12 år frem i tiden vil således være forbundet med betydelig
usikkerhed.
EU-pakkens samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark er beregnet ud fra mankoen fra
Energistyrelsens basisfremskrivning for energisektoren, (der indeholder allerede besluttede
virkemidler) i forhold til opfyldelse af EU-pakkens nationale byrder for 2020. Med basisfrem-
skrivningens grundforudsætninger for energipriser, kvotepriser og teknologipriser har Energi-
styrelsen opstillet et målopfyldende scenario bestående af energibesparelser, udbygning med
VE, reduktion af ikke kvote-omfattede emissioner og omkostninger vedr. kvoteomfattede
emissioner. Scenariet har på flere punkter karakter af regneeksempel, herunder især vedrøren-
de VE-udbygningens fordeling på teknologier og omkostningerne ved nationale virkemidler
uden for ETS.
De samlede samfundsøkonomiske ekstraomkostninger for Danmark i 2020, udover omkost-
ningerne til allerede besluttede virkemidler, er med udgangspunkt i dette foreløbige bereg-
ningseksempel opgjort til 5-7 mia. kr.. Intervallet udtrykker årlige omkostninger i 2020, når
målene er fuldt realiseret. I 2013-20 vil der være årlige omkostninger, der stiger gradvist til
dette niveau. Det er forudsat, at den af Kommissionen foreslåede adgang til køb af kreditter i
de ikke-kvoteomfattede sektorer udnyttes fuldt ud. I modsat fald vil omkostningerne for
Danmark være væsentligt større.
Som følge af det særskilt høje danske reduktionskrav for ikke-kvoteomfattede sektorer vurde-
res pakken at udgøre en særlig stor udfordring for de danske landbrugs- og transportsektorer.
Der vil blive foretaget yderligere undersøgelser af de samfundsøkonomiske konsekvenser for
bl.a. transport- og landbrugssektoren.
Såfremt EU’s samlede CO2-reduktionsmål øges fra 20 pct. op mod 30 pct. som konsekvens af
en global aftale øges omkostningerne for Danmark betydeligt.
Udover de opgjorte omkostninger vil der være (allerede besluttede) omkostninger forbundet
med at nå og fastholde basisfremskrivningens niveau for VE på op til tre
mia. kroner årligt.
Derudover vil EU-pakken påføre EU som helhed ikke ubetydelige omkostninger, bl.a. i form
af en stigende elpris som følge af CO
2
-kvotesystemet.
De anførte omkostninger skal samlet set holdes op mod de afledte fordele i form af reduceret
klimapåvirkning, samt at pakken vil medvirke til at fremme teknologiudviklingen.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Fra et erhvervsmæssigt synspunkt vil forslaget have både negative og positive effekter: Nega-
tive effekter i form af højere energipriser, men på den anden side positive effekter ved at give
danske virksomheder mulighed for at udbygge deres styrkepositioner inden for vedvarende
energi og energieffektivisering, da efterspørgslen herefter vil blive forøget væsentligt i hele
EU. Således udgør den danske eksport af energiteknologi og -udstyr i dag omkring 50 mia. kr.
om året og stigningstakten har været væsentligt højere end for den samlede vareeksport.
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konsekvenser for beskyttelsesniveauet
Den omfattende udbygning med vedvarende energi, effektivisering af energiforbruget og re-
duceret drivhusgasudledning har gunstige konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
30 pct. VE, samt en øget indsats mht. energibesparelser, anslås at reducere Danmarks udslip
af drivhusgasser i 2020 med overslagmæssigt 3-4 mio. tons på årsbasis uden for den kvoteom-
fattede sektor i forhold til situationen uden nye initiativer.
7. Nærhedsprincippet
EU-Kommissionen angiver, at formålet med direktivforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan ef-
terleves ved nationale tiltag, bl.a. fordi der tages udgangspunkt i et fælles EU-mål, som det
ikke kan forventes, at medlemslandene af sig selv vil efterleve ud fra hensyn om ligeværdig
byrdefordeling mellem medlemslandene. Endvidere vil nationale tiltag afstedkomme usikker-
hed blandt investorer grundet manglende gennemskuelighed.
Særskilt nævnes det også for biobrændstoffers vedkommende, at det ville være hindrende for
handlen i EU, hvis hvert medlemsland havde sine egne bæredygtighedskriterier. Der henvises
derfor til, at der er behov for initiativer på fællesskabsniveau.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt, idet man
er enig i, at harmoniserede regler er en forudsætning for, at de to bindende VE-målsætninger
kan realiseres.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget, men vil blive inddraget i forbindelse med
fælles beslutning. Det forventes, at Europa-Parlamentets udtalelse i første læsning vil forelig-
ge i løbet af første halvår 2008.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 22. februar 2008 til oprientering.
3. Internationale relationer på energiområdet
1. Indhold
Under dette dagsordenspunkt vil formandskabet og Kommissionen orientere om udviklingen i
EU’s relationer på energiområdet til tredjelande og internationale organisationer. Der forven-
tes ingen debat under dette punkt.
EU-OPEC
EU-Kommissionen indledte i juni 2005 en dialog med OPEC. Det er blandt andet hensigten
med dialogen at drøfte oliepriser og større åbenhed omkring OPEC’s investeringer i f.eks. raf-
finaderi-kapacitet og lagre. Europa importerer ca. 40 pct. af sin olie fra OPEC-landene. På
baggrund af det 11. møde i International Energy Forum i Rom i april 2008, der er et åbent di-
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skussionsforum mellem ministre og organisationer fra de olieproducerende og -aftagende lan-
de verden over, står det klart, at OPEC-landene og de store forbrugere har forskellige syn på
den nuværende situation med meget høje oliepriser. Hvor man fra EU's side har fremhævet et
ønske om øget produktion og forsyningssikkerhed (security of supply) gennem øgede investe-
ringer i bl.a. raffinaderi-kapacitet, mener OPEC-landene, at der er rigeligt med olie på marke-
det, og at markedet i dag er velforsynet. OPEC-landene er til gengæld generelt en bekymrede
for afsætningssikkerheden (security of demand). Det frygtes blandt andet at øges olieproduk-
tion, så kan man ende i en situation som i 1980’erne, hvor øget produktion medførte kraftigt
faldende oliepriser. OPEC’s bekymring understreges yderligere af, at de vestlige er på vej
væk fra fossile brændsler som den mest dominerende energikilde.
Energi-effektivitet
Kommissionen har som led i EU's eksterne energipolitik arbejdet på et initiativ om etablering af en
international energieffektivitetsplatform (IPEEC) siden 2006. Målsætningen med platformen er at
skabe et globalt forum for drøftelse, konsultation og vidensdeling vedrørende energieffektivitets-
løsninger. Processen er knyttet til G8-gruppen. Det er hensigten, at platformen forankres hos det
Internationale Energi Agentur (IEA). Kommissionen er i løbende dialog med interessenter og de
største energiforbrugende og -producerende lande med henblik på at nå til enighed om et format
for platformen. Sagen er i god udvikling. Kommissionen drøfter p.t. implementeringen og det spe-
cifikke set-up med IEA-sekretariatet. Drøftelserne om IPEEC-aftalen fortsætter under Japans G8
formandskab. Der ventes en formel vedtagelse af platformen på G8+3 energiministermødet den 8.
juni 2008.
Energifællesskabet
Energifællesskabet (Energy Community) blev grundlagt den 25. oktober 2005. Energifælles-
skabet er en politisk proces, som sigter på at udstrække EU's indre markedsregler på energi-
området til lande i EU’snabolande. Målsætningen er at skabe et udvidet, stabilt og reguleret
indre energimarked med høj forsyningssikkerhed. Dermed er Energifællesskabet et interessant
alternativ til Energi Charter Traktaten og Transitprotokollen, som fortsat ikke er ratificeret af
Norge og Rusland.
Udgangspunktet for Energifællesskabet har været Balkan-landene. Men det er sigtet, at inte-
grere flere af randstaterne rundt om EU. Den vigtigste dagsorden for øjeblikket er udvidelses-
forhandlinger med Norge, Tyrkiet, Moldova og Ukraine. EU-landene arbejder p.t. på at nå til
enighed om et fælles mandat i forbindelse med disse forhandlinger. Flere af de store EU-
lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland deltager i Energifællesskabet. Danmark
har ikke søgt om medlemskab.
2. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
4. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor af sagen
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er ikke tale om en retsakt.
5. Høring
Høring er ikke relevant.
6. Konsekvenser for Danmark
Sagerne har ikke direkte konsekvenser for Danmark.
7. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter generelt en aktiv politik fra EU’s side på energiområdet i forhold til tredje-
lande og internationale energiorganisationer.
8. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sager vedrørende EU’s relationer til tredjelande og internationale organisationer på energiom-
rådet har ofte været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, senest den 22. februar
2008, forud for rådsmødet den 28. februar 2008.
66