Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2877 - transport, tele og energi Bilag 6
Offentligt
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Videnskab og Teknologi
Redegørelse for it- og telepunkterne på rådsmøde (transport, telekom-
munikation og energi) 12. - 13. juni 2008
Dagsordenens punkt 3
Kommissionens forslag til revision af teledirektiverne og oprettelse af Den Eu-
ropæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommunikation
a)
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
ændring af direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for
elektroniske kommunikationsnet og tjenester, direktiv 2002/19/EF om
adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og til-
hørende faciliteter og direktiv 2002/20/EF om tilladelser til elektroni-
ske kommunikationsnet og –tjenester
KOM (2007) 697
Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter
b)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-
rektiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindel-
se med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv
2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af pri-
vatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning
(EF) nr. 2006/2004 om forbruger-beskyttelsessamarbejde
KOM (2007) 698
Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter
c)
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
Den Europæiske Myndighed for Markedet for Elektronisk Kommuni-
kation
KOM (2007) 699
Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter
Formandskabet afgav sin fremskridtsrapport for forhandlingerne om revisionen af
teledirektiverne. Det understregedes, at der var sket fremskridt særligt i forhold
til forhandlingerne om Forsyningspligtdirektivet og Databeskyttelsesdirektivet.
Det havde dog endnu ikke været muligt at opnå fremskridt i forhandlingerne om
forslaget om etableringen af en europæisk telemyndighed (EECMA). Af denne
grund ville ministrene under frokosten blive bedt om at udstikke retningslinjer for
de kommende forhandlinger om forslaget under fransk formandskab.
Kommissionen erklærede, at de foreliggende kompromistekster – både i Rådet og
i Europa-Parlamentet – udgjorde et godt udgangspunkt for de videre forhandlin-
ger. Det blev fremhævet, at der var behov for ”et europæisk hjem” for større kon-
sekvens i håndhævelsen af teledirektiverne på nationalt niveau. Derfor var Kom-
missionen tilfreds med Europa-Parlamentets forslag om skabelsen af ”Body of
20. juni 2007
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
26769388
Sagsbehandler
Peter H. Pedersen
Telefon
E-post
3545 0219
[email protected]
Side
1/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
European Regulators in Telecom – BERT”, der i Kommissionens optik bevarede
centrale elementer fra det oprindelige forslag.
Herefter gav Formandskabet ordet til medlemslandene. Overordnet set afgav
mange delegationer bemærkninger til spørgsmålene vedrørende funktionel sepa-
ration, vetoret til Kommissionen over for nationale teletilsynsmyndigheders afgø-
relser om forpligtigelser samt behovet for samarbejde på EU-niveau om anven-
delsen af frekvenser.
På spørgsmålet om frekvenser var der generel enighed om, at forvaltningen af
frekvenser i udgangspunktet fortsat skal være et nationalt anliggende. Endvidere
kunne et flertal af landene støtte en øget liberalisering af frekvenspolitikken og
tjenesteneutralitetsprincippet. Der var enighed om, at der skulle tages hensyn til
nationale forhold og dertil knyttede behov.
Det kunne konstateres, at der endnu ikke var opnået enighed i Rådet i forhold til
spørgsmålet om øgede beføjelser til Kommissionen, herunder en udvidelse af
Kommissionens vetoret til at omfatte de forpligtelser, de nationale tilsynsmyn-
digheder kan pålægge en udbyder med en stærk markedsposition.
En række lande talte imod flere beføjelser til Kommissionen og for en større rolle
til de nationale tilsynsmyndigheder eller for bevarelse af den gældende lovgiv-
ning. En anden gruppe lande, herunder Danmark, støttede forslaget om styrkede
beføjelser til Kommissionen under visse forbehold.
Også i forhold til spørgsmålet om funktionel separation var holdningerne i Rådet
delte. En række lande inklusive Danmark var positive over for indførelsen af
funktionel separation som et muligt værktøj, der kunne anvendes af tilsynsmyn-
dighederne, men flere understregede dog, at der skulle være tale om en sidste ud-
vej, når andre værktøjer havde vist sig utilstrækkelige. En anden gruppe lande var
modstandere af at indføre funktionel separation.
Formandskabet tog medlemsstaternes indlæg til efterretning. Det kommende
franske formandskab oplyste, at der sigtes efter at opnå politisk enighed om revi-
sionen af teledirektivpakken inden årets udgang.
En række delegationer, herunder den danske, benyttede punktet til at plædere for
fremsættelsen af et kommissionsforslag, der kunne regulere priserne på sms- og
dataroaming i det indre marked. Flere medlemsstater havde skrevet til den an-
svarlige kommissær herom. Kommissionen svarede, at branchen havde fået et ul-
timatum. Såfremt priserne ikke sænkedes tilfredsstillende inden 1. juli 2008, ville
Kommissionen fremlægge forslag til et indgreb.
I forlængelse af punktet konkluderede Formandskabet, at ministrenes uformelle
frokostdrøftelse vedrørende den foreslåede europæiske telemyndighed, EECMA,
havde vist følgende: Der havde været udbredt modstand mod EECMA. Der var et
behov for at aftale et alternativt organs opgaveportefølje, inden dets juridiske
grundlag fastsattes. Et alternativt organ skulle bygge på principperne om effekti-
vitet, gennemsigtighed, uafhængighed og ekspertise. Organet skulle ikke overta-
ge Agenturet for Net- og Informationssikkerheds (ENISA) opgaver og ikke be-
IT- og Telestyrelsen
Side
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skæftige sig med forvaltning af frekvenser, men fokusere på økonomisk regule-
ring.
Dagsordenens punkt 4
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - At drage fuld nytte af di-
gitaliseringsdividenden i Europa: en fælles strategi for anvendelsen af det fre-
kvensområde, der frigives ved overgangen til digitalt tv
KOM(2007) 700
Vedtagelse af rådskonklusioner
Formandskabet takkede Kommissionen for dens meddelelse om at drage fuld nyt-
te af den digitale dividende, mens Kommissionen udtalte, at den så frem til sam-
arbejdet med medlemslandene herom.
Rådskonklusionerne blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 5
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om forberedelse af den di-
gitale fremtid i Europa – midtvejsevalueringen af i2010-initiativet
KOM(2008) 199
Vedtagelse af rådskonklusioner
Formandskabet præsenterede rådskonklusionerne vedrørende midtvejsevaluerin-
gen af i2010-initiativet og understregede initiativets socioøkonomiske betydning.
Kommissionen talte for at gøre mere for at udbrede bredbånd i EU og for at bru-
ge alle politiske redskaber til at indfri målsætningerne inden for i2010-initiativet.
Rådskonklusionerne blev vedtaget.
Dagsordenens punkt 6
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse af et europæisk agen-
tur for net- og informationssikkerhed for så vidt angår agenturets fortsatte
beståen.
KOM (2007) 861
Politisk enighed
Formandskabet præsenterede sit forslag om at forlænge Agenturet for Net- og In-
formationssikkerheds (ENISA) mandat med tre år og anmodede Kommissionen
om at facilitere en drøftelse af ENISA’s fremtid. Kommissionen bifaldt denne
anmodning og støttede Formandskabets forslag.
En række lande argumenterede for ENISA’s centrale betydning for net- og in-
formationssikkerheden i Europa.
Der blev opnået politisk enighed.
IT- og Telestyrelsen
Side
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenens punkt 13, eventuelt
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om udvælgelse af og
udstedelse af tilladelse til systemer, som leverer mobile satellittjenester (mobile
satelite services, MSS)
– Orientering fra formandskabet
Formandskabet oplyste, at forslaget om MSS ventes vedtaget i den nærmeste
fremtid på et vilkårligt rådsmøde som a-punkt.
En gruppe lande, som dog ikke udgjorde et blokerende mindretal, oplyste, at de
ville stemme imod forslaget eller afholde sig fra at stemme.
b) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Fremme af internet-
handlingsplanen t il udbredelse af internetprotokol version 6 (IPv6) i Europa
– Orientering fra Kommissionen
IT- og Telestyrelsen
Kommissionen præsenterede kort meddelelsen om internetprotokollen Version 6
og understregede vigtigheden af udbredelsen den nye internetprotokol.
c) Indikatorer for bredbåndsdgang til internettet
– Orientering fra den portugisiske delegation
Portugal argumenterede for, at der eksisterede et behov for, at Kommissionen i
højere grad registrerede oplysninger om adgang til internettet via mobile og tråd-
løse net i dens statistikker. Portugal informerede desuden, at landet havde oplevet
en stigning på 17 procent i adgangen til bredbånd via mobile og trådløse net. Fle-
re andre delegationer støttede Portugal.
Kommissionen svarede, at sådanne oplysninger skulle komme fra medlemslande-
ne, samt at man gerne optog statistikker om adgang til mobile og trådløse net.
Side
4/4