Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2881 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer
12. juni 2008
FVM 544
____________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. juni 2008
____________________________________________________________________
1.
Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse
ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
- Politisk enighed
KOM (2007) 602
Side 3
Forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-
farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande
- Politisk enighed
KOM (2007) 330
Side 10
Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne
hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger
- Politisk enighed/ vedtagelse
KOM (2007) 605
Side 15
Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en protokol om de fiskerimuligheder og
den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Euro-
pæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august
2008 - 31. juli 2012
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om midler-
tidig anvendelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,
der er fastsat i fiskeripartner-skabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den
Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012
- Vedtagelse
KOM (2008) 243 og KOM (2008) 242
Side 18
2.
3.
4.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2009 – Politikerklæring
fra Kommissionen
- Udveksling af synspunkter
KOM (2008) 331
Side 22
(Evt.) Revision af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for torsk i Det Keltiske
Hav 2008
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 27
(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring af plan-
tebeskyttelsesmidler
-
Politisk enighed
KOM (2006) 388
Side 28
Sundhedstjekket
-
Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ord-
ninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger
for landbrugere
-
Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved æn-
dring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF)
nr. […]/2008
-
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om
støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-
vikling af Landdistrikterne (ELFUL)
-
Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesska-
bets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringspe-
rioden 2007-2013)
-
Politisk drøftelse
KOM (2008) 306
Side 29
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæg-
gelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om
fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
-
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 247
Side 43
6.
7.
8.
9.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 23.- 24. juni 2008
1.
Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og
standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri
KOM (2007) 602
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 3. april 2008. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret
og ureguleret fiskeri (IUU). Forslaget til forordning indeholder tiltag til kontrol af importerede fi-
skeprodukter, der stammer fra tredjelande. Kontrollen omfatter havnekontrol og grænsekontrol
med verifikation af fangstattester fra et af Kommissionen godkendt tredjeland med henblik på at
kontrollere, om fiskeprodukterne er fanget lovligt. Alle fiskeprodukter skal være ledsaget af en
fangstattest, der er valideret af godkendte tredjelande. Der skal endvidere etableres et alarmbered-
skabssystem, der skal alarmere medlemslande om fiskeprodukter, der stammer fra ulovlige fang-
ster. Endelig foreslås en harmonisering af sanktioner for overtrædelse af IUU-forordningen for
tredjelande, der fisker i EU-farvande og for EU-fartøjer, der overtræder eksisterende regler, men
ikke er blevet sanktioneret af medlemslandene i henhold til kontrolforordningen (RFO 2847/93).
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 602 endelig af 17. oktober 2007 fremsendt forslag til Rådets
forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ure-
guleret fiskeri
1
. Forslaget er oversendt til Rådet på dansk den 14. november 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2008 med henblik på
politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder
ind under Fællesskabets eksklusive kompetence. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering,
idet det forudsættes, at forslaget i sin endelige form holdes inden for rammerne af Fællesskabets
kompetence inden for fiskeripolitikken.
1
Forslaget er ledsaget af tre arbejdsdokumenter fra Kommissionen:
SEC(2007) 1310 af 17. oktober 2007 indeholdende overordnede informationer om mål og forslag til Fællesskabets stra-
tegi til at hindre, bekæmpe og udrydde ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.
SEC(2007) 1336 af 17. oktober 2007 indeholdende en konsekvensanalyse
SEC(2007) 1312 af 17. oktober 2007 indeholdende et resumé af konsekvensanalysen
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0004.png
Formål og indhold
Kommissionen anfører, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) er en alvorlig trussel på
verdensplan mod en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer. Der er international opbakning
til at bekæmpe IUU, heriblandt fra OECD, FN og FAO. Forslagets formål er at bekæmpe ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Forslaget indeholder tiltag til kontrol af importerede fiske-
produkter, der stammer fra tredjelande. Bekæmpelse af IUU-fiskeri er en af prioriteterne i det inter-
nationale samfunds bestræbelser på at sikre et globalt bæredygtigt fiskeri. EU har bidraget aktivt til
udarbejdelsen og vedtagelsen i FAO-regi i 2001 af en international handlingsplan for bekæmpelse
af IUU. Derved viderefører Kommissionens forslag de internationale bestræbelser, der er udfaldet
af det internationale samarbejde og indeholdt i EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urap-
porteret og ureguleret fiskeri fra 2002
2
.
Kommissionen finder, at rammen for EU’s politik med henblik på at bekæmpe IUU-fiskeri skal om-
fatte følgende;
overtrædelser af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeressourcer både i EU-
farvande og internationale farvande,
fiskeriaktiviteter i havområder, dækket af en regional fiskeriorganisation, som udføres af
fartøjer uden nationalitet eller foretages af ikke-medlemmer af en given regional fiskerior-
ganisation, som er i modstrid med fiskeriorganisationens regler, samt
fiskeriaktiviteter i internationale farvande, der ikke er dækket af regionale organisationer, i
modstrid med en stats ansvar over for bevaring af fiskeriressourcer i henhold til internatio-
nale forpligtigelser.
Forslaget til forordning
Kommissionens forslag til forordning omfatter verifikation af fangstattester af fiskeprodukter fra af
Kommissionen godkendte tredjelande, havnekontrol af landinger fra tredjelande, validering af ek-
sportattester ved fangster fra EU-fartøjer i tredjelande og etablering af et alarmberedskabssystem og
registrering af ulovlige fiskefartøjer, herunder:
-
-
At Kommissionen godkender tredjelande på basis af tredjelandes kontrol og monitering af
deres nationale fiskerier og implementering af internationale forpligtigelser.
At alle importerede fiskeprodukter fra tredjelande skal være ledsaget af en fangstattest, der
garanterer, at fangsten er lovligt fanget. Dokumentationen skal indeholde information om
fartøjets lovlige status og skal være valideret af tredjelandet. Der skal foretages en 100%
kontrol af importerede fiskeprodukter.
At alle landinger fra tredjelandes fartøjer skal kontrolleres.
-
2
Meddelelse fra Kommissionen: EF-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, KOM
(2002) 180 endelig af 28. maj 2002
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0005.png
-
At udvide kontrollen af fiskeprodukter, som har været transporteret fra eller er produceret i
et tredjeland, for derefter at blive importeret til EU. Ved reeksport af fiskeprodukter skal fi-
skeprodukterne være ledsaget af den oprindelige fangstattest.
At forbyde omladning af fisk mellem et tredjelandsfartøj og EU-fartøjer.
Alvorlige overtrædelser omfatter overtrædelser af den fælles fiskeripolitik, herunder bl.a.
landinger af fisk under mindstestørrelsen.
At EU-fartøjer, der fisker ulovligt og ikke er sanktioneret i henhold til kontrolforordningen
(2843/93) af medlemslandene, er inkluderet i forslaget.
At oprette et IUU-fartøjsregister, der er baseret på IUU-lister oprettet i regionale fiskerior-
ganisationer. En IUU-liste vil både omfatte IUU-fartøjer, der har overtrådt reglerne i eksiste-
rende regionale fiskeriorganisationer, og som har fisket ulovligt i tredjelandes farvande, men
også EU-fartøjer, der ikke er blevet sanktioneret i henhold til kontrolforordningen for over-
trædelser af den fælles fiskeripolitik.
Hvis et EU-fartøj er blevet opført på EU’s IUU-liste vil det pågældende fartøj forblive på li-
sten i to år medmindre, der sanktioneres for overtrædelserne. Foranstaltninger for et listet
EU-fartøj omfatter endvidere, at der ikke kan ansøges om fiskeritilladelser for IUU-fartøjer
til Kommissionen, samt at nuværende fiskeritilladelser skal annulleres. For tredjelandes
IUU-fartøjer er det ikke tilladt at fiske i EU-farvande.
At iværksætte foranstaltninger, der kan identificere tredjelande, der ikke efterkommer inter-
nationale regler og derved støtter illegalt fiskeri for derved at undgå samarbejde med disse
tredjelande.
At oprette et system for harmonisering af sanktioner i tilfælde af alvorlige overtrædelser af
reglerne i den fælles fiskeripolitik. Der foreslås således, at sanktioner for alvorlige overtræ-
delser skal kunne omfatte bøder på mindst 300.000 EUR (ca.2,25 mio. DKK) for fysiske
personer og mindst 500.000 EUR (ca. 3,75 mio. DKK) for juridiske personer. Disse bøder
kan ledsages af andre sanktioner, som medlemsstaterne kan vælge imellem, herunder bl.a.
konfiskering af forbudte redskaber, fangster og produkter, suspension eller inddragelse af fi-
skeritilladelse, nedsættelse eller fjernelse af fiskerirettigheder og midlertidig eller permanent
udelukkelse fra offentlig bistand eller støtte. Samlet skal niveauet af sanktioner beregnes så-
ledes, at det sikres, at de samlede sanktioner effektivt berøver de ansvarlige den økonomiske
gevinst ved alvorlige overtrædelser.
At give medlemslandene større medansvar for deres statsborgeres deltagelse i eller støtte til
fiskeri uden for EU. Dette betyder, at medlemslandene skal tage alle nødvendige foranstalt-
ninger i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning overfor statsborgere,
som er involveret i IUU-fiskeriaktiviteter.
At etablere et IUU- alarmberedskabssystem, som skal assistere myndigheder i at hindre, at
ulovlige fiskeprodukter bliver importeret til EU eller ulovlige fangster landes i medlemslan-
denes havne. Kontrolmyndighederne vil få hjælp til udførelse af denne opgave fra et nyop-
rettet alarmsystem, der udformes med henblik på at underrette myndighederne om produk-
ter, hvor der er tvivl om deres oprindelse. Systemet vil blive administreret af Kommissionen.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0006.png
-
I forslaget betragtes EØS-landene (Norge og Island) samt Grønland og Færøerne som tredje-
lande. Dette vil medføre, at landene skal godkendes af Kommissionen for at kunne eksporte-
re til EU.
Ændringer i forslaget
I Formandskabets seneste arbejdsdokumenter af 21. maj, 26. maj og 4. juni 2008 er der foretaget
omfattende ændringer af teksten og indholdet sammenlignet med den oprindelige tekst.
Definitioner
Definitioner af fiskeprodukter er ændret og omfatter ikke østers, snegle, muslinger og kammuslin-
ger. Endvidere er der tilføjet en definition på risikobaseret forvaltning, som gør det muligt at basere
kontrollen af landinger fra tredjelandes fartøjer under kapitel II (havnestatskontrollen) og verifikati-
on af fangstattester for importerede fiskeprodukter under kapitel III på en risikovurdering.
Alvorlige overtrædelser
Det er præciseret, at det er medlemslandene, der skal vurdere grovheden af overtrædelserne. EU-
fartøjer er omfattet af forslaget, men i henhold til artikel 26 (i det revideret forslag artikel 28) vil
Kommissionen indlede en overtrædelsesprocedure mod et medlemsland, hvis medlemslandet ikke
har sanktioneret fartøjet. Denne procedure, der refereres til, kan foretages af Kommissionen under
henvisning til artikel 31 i kontrolforordningen RFO 2847/93, der omhandler foranstaltninger ved
manglende overholdelse af gældende bestemmelser, der vurderer overtrædelsernes omfang, for der-
efter at sanktionere. Efter at denne procedure er færdigbehandlet, vil et EU-fartøj kunne komme på
EU’s IUU-liste.
Omladning
Ved omladning af fiskeprodukter fra EU-fartøjer til tredjelandes fartøjer er det blevet specificeret i
teksten, at omladning er tilladt i de tilfælde, hvor der er indgået aftaler herom i regionale fiskerior-
ganisationer og fiskeripartnerskabsaftaler.
Havnekontrol
Havnekontrollen er nu baseret på en risikovurdering. Adgang til medlemslandes havne for tredje-
landes fartøjer vil være betinget af en forhåndsanmeldelse 3 arbejdsdage før ankomst til havn og en
fangstattest, der skal være godkendt af tredjelandet, inden fiskerfartøjet anløber havn. Havnene skal
være udpeget til dette formål, således at tredjelandes fartøjer kun i de udpegede havne kan lande de-
res fiskeprodukter. Landingskontrollen vil være en fysisk kontrol baseret på en risikovurdering med
minimum kontrol af 5 % af landingerne fra tredjelandes fartøjer. Det skal kontrolleres, om fangsten
er korrekt i henhold til den fangstattest, der er blevet valideret af myndighederne i et af Kommissio-
nen godkendt tredjeland.
Verifikation af importerede fiskeprodukter
Verifikationen af fangstattester ved import af fiskeprodukter fra tredjelande er nu ligeledes baseret
på en risikovurdering. Import af alle fiskeprodukter fra tredjelande skal være ledsaget af en fangst-
attest, og der skal således foretages en risikobaseret stikprøvekontrol. Fangstattesten skal dokumen-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0007.png
tere, at fiskeproduktet er lovligt fanget og pågældende tredjeland godkendt af EU. Fangstattesten
skal være valideret af et af EU godkendt tredjeland og ved en risikovurdering underlægges med-
lemslandenes kontrol, inden produkterne/produktet frigives til handel. Ved import af fiskeprodukter
fra tredjelande godkender medlemslandene importører, der forhåndsanmelder og registrerer fangst-
attester elektronisk ved import af fiskeprodukter fra tredjelande. Ordningen vil omfatte al import af
fiskeprodukter til EU, herunder varer der er transporteret eller forarbejdet i en anden stat end flag-
staten, inden de ankommer til EU. Dette gælder ved fangster, der er landet i et tredjeland og fang-
ster, der skal eksporteres til et tredjeland med henblik på forarbejdning og importeres tilbage til EU.
Sanktioner
Teksten om sanktioner af alvorlige overtrædelser, herunder bøderammer er ændret. Det foreslås nu,
at medlemslandene skal sikre at en fysisk eller juridisk person skal kunne straffes med effektive,
proportionale og afskrækkende administrative sanktioner for alvorlige overtrædelser. Disse skal in-
kludere bøder på et niveau tre gange værdien af fiskeprodukterne, som er skaffet ved at have begået
den alvorlige overtrædelse, samt en gang værdien af skaderne på fiskeressourcerne og havmiljøet. I
tilfælde af gentagne alvorlige overtrædelser eller hvor den alvorlige overtrædelse har medført store
skader på fiskeressourcerne og havmiljøet, skal niveauet for bøderne være mindst 5 gange værdien
af fiskeprodukterne. I disse tilfælde skal bødeniveauet også inkludere en gang værdien af skaderne
på fiskeressourcerne og havmiljøet.
Medlemsstaterne kan vælge at anvende sanktioner og bøder som ovenfor nævnt via deres straffe-
retslige system.
Gebyrfinansiering
Det gøres muligt for medlemslandene at opkræve gebyrer fra importører ved implementeringen af
IUU-forslaget.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse til forslaget den 5. juni 2008. Europa-Parlamentet forhol-
der sig generelt positivt overfor forslaget og støtter Kommissionen i en harmonisering af sanktioner
ved overtrædelser af den fælles fiskeripolitik. Europa-Parlamentet har foreslået ændringer til tek-
sten, herunder;
-
-
-
at sikre sporbarhed.
at der kan ydes bistand i form af finansiel støtte og teknisk bistand samt uddannelsespro-
grammer til udviklingslandene.
at Kommissionen senest tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden skal offentliggøre
en analyse af virkningen for udviklingslandene sammen med et forslag til finansiering af
særprogrammer til støtte for dens implementering og udligning af eventuelle negative virk-
ninger.
at sanktionerne suppleres af blandt andet af permanent udelukkelse fra offentlig bistand eller
støtte, samt tilbagebetaling af offentlig bistand eller støtte, som IUU-fartøjer har modtaget i
den relevante finansieringsperiode.
-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0008.png
Konsekvenser
Det vurderes, at forslaget vil kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser for de natio-
nale administrationer i medlemslandene, herunder Danmark, i forbindelse med udvidelse af havne-
kontrollen, etablering og opfølgning på foreslået alarmberedskabssystem, samt verifikation af
fangstattester. Forslaget vurderes at kunne medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de øko-
nomiske aktører i medlemslandene og tredjelandene. Forslaget vurderes endvidere at ville kunne
have konsekvenser for EU budgettet. Kommissionen har imidlertid anført, at forslaget ikke får bud-
getmæssige konsekvenser for EU’s budget, og at forslaget vil medføre nogle omkostninger for de
økonomiske aktører og de nationale administrationer i EU's medlemslande og tredjelandene. Det
gælder især etablering af en verifikationsordning, der gælder for al import af fiskevarer i EU. En
nærmere analyse af omkostningerne ved implementeringen af kapitel II (havnekontrol), og kapitel
III (verifikation af fangstattester ved import af fiskeprodukter fra tredjelande) er igangsat.
I udgangspunktet skønnes forslaget ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Såfremt mulig-
heden for gebyrfinansiering anvendes, skønnes der at være behov for at ændre fiskeriloven.
Høring
På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 og 10. juni 2008 bemærkede Danmarks Fiskeri-
forening, at inddragelsen af EU-fiskere i forslaget var for omfattende.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation fandt, at forbudet mod omladning burde fjernes, eller
alternativt burde bestemmelsen herom modificeres.
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening (DFE) understregede vigtigheden af, at systemet blev
operationelt og funktionelt for erhvervet.
Dansk Fisk fandt det væsentligt, at reglerne blev klare. Det blev understreget, at der ønskes en løs-
ning, der kan pålægge eksportørerne den økonomiske byrde, hvis et parti efterfølgende bliver vur-
deret til at være ulovligt. Endvidere ønskede Dansk Fisk en forsøgsperiode for implementeringen af
forordningen. Dansk Fisk fandt ikke, at det burde være importørens ansvar, hvis fiskeprodukter, der
var importeret i god tro, efterfølgende viste sig at være ulovlige.
Greenpeace støttede generelt forslaget, idet der blev lagt vægt på, at der skete en samkøring med
IUU-lister fra regionale fiskeriorganisationer.
På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 13. november 2007 udtrykte WWF generel støtte til initiativet
med at bekæmpe ulovligt fiskeri på EU og internationalt plan.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig positivt over for Kommissionens bestræbelser på at bekæmpe IUU på in-
ternationalt plan. Regeringen kan støtte;
-
Et havnekontrolsystem, der er baseret på risikovurderinger for kontrol med landinger af fi-
skeprodukter fra tredjelande.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0009.png
-
-
-
-
-
Verificering af fangstattester for importerede fiskeprodukter fra tredjelande, der er baseret
på en risikovurdering.
Anvendelsen af elektroniske IT- løsninger til at verificere fangstattester fra tredjelande.
Et fælles alarmberedskabssystem, som vil blive etableret og administreret af Kommissio-
nen.
At EU-fartøjer, der overtræder reglerne i EU-farvande og ikke bliver sanktioneret af med-
lemslandene, er inkluderet i forslaget
At der sikres, at der er konsekvenser og afskrækkende virkninger over for lovovertrædere
eller potentielle lovovertrædere.
Der er efter forslagets fremsættelse afsagt dom fra EF-domstolen (C- 440/05, Kommissionen mod
Rådet). EF-domstolen fastslår, at EU med hjemmel i EF-traktaten ikke har kompetence til at vedta-
ge specifikke strafferammer (bøde, fængsel mv.), for de kriminelle handlinger, som EU måtte på-
lægge medlemslandene at gøre strafbare. Såfremt medlemslandene ønsker at indføre fælles straffe-
rammer, skal disse derfor vedtages med hjemmel i EU-traktatens strafferetlige samarbejde. I lyset
heraf er det Regeringens opfattelse, at der ikke må indgå strafferetlige bøderammer i teksten.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene er positivt indstillede over for forslagets formål om bekæmpelse af IUU, men be-
kymrede over omfanget af forslaget med hensyn til verifikation af fangstattester af fiskeprodukter
fra tredjelande. De fleste medlemslande mener, at alvorlige overtrædelser hører under kontrolfor-
ordningen, Rådsforordning (EF) nr. 2847/93. Alle medlemslande har understreget vigtigheden af, at
forslaget bliver så omkostningseffektivt som muligt. Dog er visse medlemslande generelt positive
overfor en harmonisering af sanktioner for EU-fartøjer, der udfører ulovligt fiskeri.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere blevet forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november
2007 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt
den 16. november 2007. Sagen har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11.
april 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. april 2008, jf. samlenotat af 3.
april 2008.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 20. november 2007.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0010.png
2.
Forslag til Rådets forordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden
for EF-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til EF-farvande
KOM (2007) 330
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt den 23. juli 2007. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget indeholder en række bestemmelser om procedurerne for fremsendelse af anmodninger om
tilladelser til EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og tredjelandsfartøjers adgang til
EU-farvande. Forslaget indeholder også rammebestemmelser for anvendelsen af en forenklet og
ensartet elektronisk datatransmission og for bedre rapportering. Ud over at ændre forvaltningen
foreslås en række regler, som ifølge Kommissionen har til hensigt i højere grad at sikre, at fiskerne
overholder reglerne, at den fælles fiskeripolitiks regler gennemføres bedre og at de internationale
forpligtelser, som udspringer af de forskellige aftaler, i højere grad kan blive overholdt.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 330 endelig af 18. juni 2007 fremsendt forslag til Rådets for-
ordning om tilladelser til EF-fiskerfartøjers fiskeri uden for EF-farvande og tredjelandsfartøjers ad-
gang til EF-farvande. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. juni 2007. Forslaget er modtaget fra
Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 9. juli 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fisker) den 23.– 24. juni
2008 med henblik på opnåelse af politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder
ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelse af den fælles fi-
skeripolitik, er regeringen enig heri.
Formål og indhold
Efter de gældende regler forvaltes EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande og tredjelands-
fartøjers fiskeri i EU-farvande ved, at der gives tilladelser til de pågældende fartøjer. Tilladelsernes
art og procedurerne er forskellige fra den ene aftale til den anden. I forbindelse med bilaterale afta-
ler for EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande er tredjelandet ansvarligt for at udstede tilla-
delser. Anmodninger herom fremsendes til tredjelandet af Kommissionen. De fiskeritilladelser, der
gives inden for rammerne af aftaler om regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er), ko-
ordineres af RFFO-sekretariatet. For tredjelandsfartøjers adgang til EU-farvande er Kommissionen
bemyndiget til at udstede tilladelserne.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0011.png
For så vidt angår EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande er de gældende bestemmelser for
tilladelser for øjeblikket fastsat i flere forskellige retsakter. Forordning (EF) nr. 3317/94 af 22. de-
cember 1994 om generelle bestemmelser for tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande som led i
en fiskeriaftale indeholder generelle bestemmelser for proceduren for at sende ansøgninger til tred-
jelande. Ud over disse procedurebestemmelser findes der forskellige særlige regler for tilladelser til
fiskeri inden for rammerne af bestemte bilaterale fiskeriaftaler og regionale fiskeriforvaltningsorga-
nisationer, som f.eks. i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af
en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik og flere rådsforordninger vedrørende bilaterale fi-
skeriaftaler og aftaler om RFFO’er. Tredjelandsfartøjers fiskeri i EU-farvande reguleres ved afsnit
VI i forordning (EØF) nr. 2847/93 og ved forordningen om de årlige TAC’er og kvoter.
Ved den foreslåede forordning fastsættes der generelle regler og betingelser, som gælder for frem-
sendelsen af alle anmodninger om tilladelse. Kommissionen anfører, at formålet med det fremlagte
forslag er at harmonisere de gældende bestemmelser og at ophæve forordning (EF) nr. 3317/94 og
nogle af bestemmelserne i andre forordninger, som hidtil har reguleret dette emne. Særlige betingel-
ser, der gælder i henhold til de forskellige aftaler, og som ikke er direkte knyttet til proceduren og
betingelserne for at give fiskeritilladelser, forbliver i kraft. Kommissionen henviser desuden til sin
handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik
3
.
Forslaget indeholder en række bestemmelser om procedurerne for fremsendelse af anmodninger om
tilladelser.
Forslaget indeholder også rammebestemmelser for anvendelsen af en forenklet og ensartet elektro-
nisk datatransmission og for bedre rapportering.
Udover at ændre forvaltningen, som ifølge Kommissionen har til hensigt i højere grad at sikre, at fi-
skerne overholder reglerne, at den fælles fiskeripolitiks regler gennemføres bedre, og at de interna-
tionale forpligtelser, som udspringer af de forskellige aftaler, i højere grad kan blive overholdt.
Blandt de foreslåede regler kan nævnes følgende:
Kommissionen skal underrette medlemsstaterne, når der er indgået en aftale, og senest 15 dage her-
efter skal medlemsstaterne elektronisk sende Kommissionen en liste over fartøjer, der er interesseret
i at udnytte de fiskerimuligheder, som EU har fået tildelt ved aftalen (”interessetilkendegivelse”).
Ifølge forslaget er alle fartøjer, der i det foregående år har begået en alvorlig overtrædelse i henhold
til aftalen, eller som ikke har overholdt deres forpligtelser i løbet af det foregående år, eller som af
en RFFO er blevet identificeret som et ”IUU-fartøj”, dvs. et fartøj, som har udøvet ulovligt, urap-
porteret og ureguleret fiskeri (IUU), udelukket fra at opnå fiskeritilladelser.
KOM (2005) 647: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Handlingsplan for 2006-2008
med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik
3
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0012.png
Kommissionen får mulighed for at nægte at fremsende anmodninger om tilladelser for en medlems-
stat bl.a. i det tilfælde, hvor den ikke har overholdt sine rapporteringsforpligtelser i henhold til en
bestemt aftale fuldt ud.
Det anføres i forslaget, at Kommissionen bliver nødt til at kunne nægte at fremsende anmodninger
om tilladelser, hvis antallet af tilladelser, som en medlemsstat anmoder om, helt tydeligt overstiger
dens fiskerimuligheder, for at undgå, at fiskerirettighederne overskrides.
Det foreslås, at såfremt Rådet endnu ikke har vedtaget retsakten om midlertidig anvendelse af en
fornyet protokol til en bilateral fiskeriaftale med et tredjeland, der fastsætter fordelingen af fiskeri-
muligheder medlemsstaterne imellem, sender Kommissionen det pågældende tredjeland ansøgnin-
gerne om fiskeritilladelse i henhold til denne forordning uden at foregribe de bestemmelser, Rådet
senere fastsætter. Ved fremsendelsen af ansøgninger anvender Kommissionen den foregående pro-
tokols fordelingsnøgle.
EU-fiskerfartøjer skal dagligt sende de nationale myndigheder data om deres fangster og fiskeriind-
sats.
Når en medlemsstat mener, at de fiskerimuligheder, den har fået tildelt, er opbrugt, skal den straks
stoppe fiskeriet for det pågældende område eller den pågældende bestand eller gruppe af bestande. I
de tilfælde, hvor de fiskerimuligheder, som en medlemsstat har fået tildelt, er udtrykt både i fangst-
og indsatsbegrænsninger, stopper medlemsstaten ligeledes straks fiskeriet for et område eller en be-
stand/gruppe af bestande, så snart en af disse muligheder anses for opbrugt. Såfremt der er udstedt
fiskeritilladelser for blandede fiskerier, og fiskerimulighederne for en af de pågældende bestande el-
ler grupper af bestande anses for opbrugt, stopper medlemsstaten alt fiskeri, der indgår i de blande-
de fiskerier.
EU-fiskerfartøjer må kun udøve fiskeri uden for EU-farvande, der ikke er omfattet af en aftale, hvis
de har fået tilladelse fra deres flagmedlemsstat i henhold til nationale bestemmelser. EU-
fiskerfartøjer, der har begået alvorlige overtrædelser i de sidste tolv måneder, før tilladelsen skal
træde i kraft, eller som står på en IUU-liste, må ikke meddeles tilladelse til at udøve sådant fiskeri.
Endvidere skal medlemsstaterne undersøge, om der findes eventuelle aftaler mellem deres statsbor-
gere og et tredjeland, i henhold til hvilke fiskerfartøjer, der fører deres flag, kan udøve fiskeri i far-
vande, som henhører under et tredjelands højhedsområde eller jurisdiktion, og underretter Kommis-
sionen herom.
Kommissionen foreslår, at den for at sikre, at de fiskerimuligheder, som EU har i henhold til fiske-
riaftaler, udnyttes fuldt ud, bemyndiges til midlertidigt at omfordele fiskerimuligheder, som en
medlemsstat ikke har udnyttet. Dette skal foregå gennem en forvaltningskomitéprocedure, idet en
række nærmere fastsatte kriterier i bilag II skal tages i betragtning, herunder bl.a. datoen for modta-
gelsen af anmodningerne og antallet af anmodninger.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0013.png
Gennemførelsesbestemmelser til forordningen kan vedtages i henhold til forvaltningskomitéproce-
dure. Disse bestemmelser kan give mulighed for at dispensere fra forpligtelser i denne forordning,
hvis dispensationerne kan begrundes med hensyn til de forpligtelser, der er fastsat i aftalerne, eller
hvis de forpligtelser, som er fastsat i forordningen, ville skabe en uforholdsmæssig stor byrde sam-
menholdt med aktiviteternes økonomiske betydning.
I formandskabets seneste kompromisforslag af 28. maj og 29. maj 2008 er der foreslået en række
ændringer af det oprindelige forslag. Blandt disse kan fremhæves følgende:
Bestemmelserne om, hvornår medlemsstaterne kan videresende anmodninger om tilladelser til
Kommissionen er ændret i relation til alvorlige overtrædelser. I tilfælde hvor der er begået en alvor-
lig overtrædelse af et fartøj i de seneste 12 måneder kan medlemsstaten fremsende ansøgning fra det
pågældende fartøj under forudsætning af, at en sanktion allerede er pålagt ejeren af det pågældende
fartøj, eller juridisk handling er foretaget over for ejeren, og/eller såfremt fartøjet har skiftet ejer, og
den nye ejer stiller garanti for, at betingelserne vil blive opfyldt.
Kommissionens mulighed for at nægte at fremsende anmodninger om tilladelser for en medlems-
stat, så længe den ikke har overholdt sine rapporteringsforpligtelser i henhold til en bestemt aftale,
er fjernet fra forslaget.
Som supplement til bestemmelsen om fremsendelse af tilladelser ved fornyelse af protokoller, er der
tilføjet en bestemmelse om de aftaler, hvor der er mulighed for videreførelse af tilladelser (hvilket
p.t. er tilfældet for aftalerne med Norge og Grønland), men hvor eksisterende fiskeritilladelser udlø-
ber. I disse situationer vil EU-fartøjer, som er bemyndiget til at fiske under en fiskeriaftale, kunne
fortsætte med at fiske under denne aftale i maksimalt 6 måneder efter udløbsdagen i overensstem-
melse med tredjelandsbevillingsmyndigheden og aftalens regler, forudsat, at dette er foreneligt med
den videnskabelige rådgivning.
I relation til bestemmelsen om medlemsstaternes lukning af fiskeri i forbindelse med udtømte fiske-
rimuligheder i de tilfælde, hvor disse er udtrykt i både fangst- og indsatsbegrænsninger, vil fiskeri
for ikke-udtømte fiskerimuligheder, som også er rettet mod opbrugte fiskerimuligheder kunne fort-
sætte, hvis medlemsstaterne foreslår Kommissionen tekniske foranstaltninger, som vil medføre, at
der ikke vil være negative virkninger på de opbrugte fiskerimuligheder.
EU-fiskerfartøjer skal nu alene rapportere en gang ugentligt til de nationale myndigheder. Dog skal
fartøjer over 24 m rapportere på daglig basis fra 1. januar 2010 og for fiskerfartøjer over 15 m fra 1.
januar 2011, i overensstemmelse med reglerne om elektronisk logbog (RFO nr. 1966/2006 )
Bemyndigelsen af Kommissionen til midlertidigt at omfordele fiskerimuligheder, som en medlems-
stat ikke har udnyttet, er begrænset til at omfatte fiskeripartnerskabsaftaler. Samtidig er det præcise-
ret, at en beslutning om omfordeling skal finde sted i tæt samarbejde med de berørte medlemsstater,
men såfremt en medlemsstat gør indsigelse, kan en omfordeling ske gennem forvaltningsprocedure,
idet nærmere fastsatte kriterier i bilag II skal tages i betragtning. Det er endvidere tilføjet, at Kom-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0014.png
missionen i forvaltningskomitéprocedure for hver enkelt aftale skal fastsætte frister for de berørte
medlemsstater til at tilkendegive, at de ikke vil gøre brug af deres fiskerimuligheder og for andre
medlemsstater til at tilkendegive ønske om at anvende ikke-udnyttede fiskerimuligheder.
Reglerne om EU-fiskerfartøjers fiskeri uden for EU-farvande, der ikke er omfattet af en aftale, vil
alene gælde for fartøjer over 24 meter.
Reglen om gennemførelsesbestemmelser er ændret således, at det nu er præciseret, at gennemførel-
sesbestemmelser efter forvaltningskomitéprocedure alene kan indebære dispensationer fra forplig-
telserne i forordningen, hvis disse forpligtelser vil skabe en uforholdsmæssig byrde sammenholdt
med aktiviteternes økonomiske betydning.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 10. april 2008, hvori Europa-Parlamentet støtter for-
slaget, idet der foreslås visse ændringer. Blandt disse ændringer kan fremhæves følgende:
I relation til interessetilkendegivelser foreslås en ændring med henblik på at sikre, at der vil være
mulighed for at afgive interesse i fiskeri på et tidligt tidspunkt, men samtidig præciseres godkendel-
sesproceduren for fiskeriaftaler. I forbindelse med bestemmelserne om medlemsstaternes undladelse
af fremsendelse af ansøgninger til Kommissionen i situationer, hvor der har været en alvorlig over-
trædelse, foreslås bestemmelsen suppleret med visse undtagelser fra denne hovedregel. Det vedrører
de tilfælde, hvor det pågældende fartøj allerede er blevet pålagt en sanktion, hvor der er bevis for, at
overtrædelsen ikke var alvorlig, og/eller hvor fartøjet har skiftet ejer, og den nye ejer skaffer garan-
tier for, at betingelserne vil blive opfyldt. For så vidt angår bestemmelsen om lukning af fiskeri, når
der er tale om blandede fiskerier, foreslås det, at reglen ændres, så ikke alt fiskeri skal lukkes, men
alene det specifikke fiskeri, der truer de pågældende bestande.
Der er på flere punkter taget højde for Europa-Parlamentets ændringsforslag i det seneste arbejds-
dokument.
Konsekvenser
Forslaget har visse statsfinansielle konsekvenser bl.a. som følge af administration af interessetil-
kendegivelser, behandling af ansøgninger og rapportering af fangster og fiskeriindsats samt tilpas-
ning af Fiskeridirektoratets systemer til understøttelse af ovennævnte. De samlede udgifter skønnes
at udgøre ca. 1,2 mio. kr. årligt til drift og 0,5 mio. kr. i engangsinvestering.
Forslaget har ingen virkninger for EU’s budget.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0015.png
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at bestemmelsen om adgang for Kommissionen til midlertidigt at omfordele fi-
skerimuligheder, som en medlemsstat ikke har udnyttet fuldt ud, alene bør omfatte fiskeripartner-
skabsaftaler med finansielt bidrag.
Regeringen forholder sig kritisk over for forslaget om fremsendelse af ansøgninger om fiskeritilla-
delse inden Rådets vedtagelse af retsakten om midlertidig anvendelse af en ny protokol til en bilate-
ral fiskeriaftale med et tredjeland, men vil arbejde for, at der kan findes en holdbar løsning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt en vis opbakning til forslaget om at samle regler fra flere forordninger i én forord-
ning. Nogle lande har dog stillet spørgsmålstegn ved omfanget af forenkling ved dette forslag. Visse
lande er kritisk indstillet over for Kommissionens forslag om, at den bemyndiges til midlertidigt at
omfordele fiskerimuligheder, som en medlemsstat ikke har udnyttet.
Forslaget forventes at kunne vedtages med kvalificeret flertal, hvori Danmark vil indgå.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt foreløbigt nærhedsnotat om forslaget den 18. juli 2007. Der er endvidere oversendt
grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 23. juli 2007.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
3.
Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i
det åbne hav mod bundfiskeredskabers skadelige virkninger
KOM (2007) 605
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt den 3. april 2008. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionens forslag til forordning og meddelelse er en opfølgning af FN-resolution 61/105 af 8.
december 2006, hvor FN opfordrer landene til at gøre en konkret indsats mod skadelig fiskeriprak-
sis. Kommissionens meddelelse fokuserer på tre indsatsområder: For det første skal forslaget til
forordning regulere EU’s egne fiskeres skadelige bundtrawling på internationalt farvand. For det
andet skal Kommissionen øge sin proaktive indsats i det regionale fiskerisamarbejde. For det tredje
skal Kommissionen skærpe EU’s profil ved en proaktiv indsats i internationale fora. Forslaget til
forordning vedrører det første aspekt om regulering af EU’s fiskeri.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2007) 605 af 17. oktober 2007 fremsendt forslag til Rådets forord-
ning om beskyttelse af sårbare marine økosystemer i det åbne hav mod bundfiskeredskabers skade-
lige virkninger. Forslaget er oversendt til Rådet den 23. oktober 2007.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0016.png
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsorden for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. juni
2008 med henblik på politisk enighed/vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget falder ind under EU’s eksklusive kompetence, hvorfor nær-
hedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet der er tale om et forslag om bevarelse af havets biologi-
ske ressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.
Formål og indhold
Kommissionens meddelelse fokuserer på tre indsatsområder: For det første skal forslaget til forord-
ning regulere EU’s egne fiskeres skadelige bundtrawling på internationalt farvand. For det andet
skal Kommissionen øge sin proaktive indsats i det regionale fiskerisamarbejde. For det tredje skal
Kommissionen skærpe EU’s profil ved en proaktiv indsats i internationale fora. Forslaget til forord-
ning vedrører det første aspekt om regulering af EU’s fiskeri.
Kommissionens forslag til forordning er en opfølgning af FN-resolution 61/105 af 8. december
2006 om foranstaltninger med henblik på at eliminere skadelige fiskerimetoder, som truer sårbare
marine økosystemer på internationalt farvand, hvor FN opfordrer landene til at gøre en konkret ind-
sats mod ødelæggende fiskerimetoder.
Visse marine økosystemer som f.eks. dybhavskoraller er truet af fiskerimetoder, som kan have øde-
læggende virkninger på den fysiske integritet af habitaten. Disse habitater er ikke udforsket og be-
skrevet fuldt ud endnu, men der er ifølge Kommissionen tilstrækkelige videnskabelige beviser, som
antyder deres høje værdi som særlige biodiversitetsområder.
Forslaget til forordning
Forslaget til forordning vedrører bundtrawling i uregulerede internationale farvande, der ikke er
dækket af regionale fiskeriorganisationer eller andet regionalt fiskerisamarbejde. Der er behov for
regulering i disse områder, indtil der er oprettet et regionalt samarbejde.
Ifølge forslaget er fiskeri betinget af en særlig fiskeritilladelse. Ansøgning herom skal være ledsaget
af en detaljeret fiskeplan, som bl.a. indeholder oplysninger om området og for de planlagte aktivite-
ter, målarter, samt dybden, på hvilken redskaberne vil blive anvendt.
Myndighederne udsteder en fiskeritilladelse efter at have gennemført en vurdering af potentielle
virkninger af de fiskeriaktiviteter, som fartøjet har til hensigt at udøve, og konkluderet, at det ikke
er sandsynligt, at de pågældende aktiviteter vil have væsentlige negative påvirkninger af det marine
økosystem.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0017.png
Flagstaten skal give fiskeren mulighed for at ændre en fiskeplan med henblik på, at fiskeriet ikke
skader sårbare marine økosystemer væsentligt.
Der må ikke anvendes bundredskaber på dybere vand end 1.000 meter.
Hvis et fartøj støder på følsomme økosystemer, skal det stoppe fiskeriet og flytte sig mindst 5 sømil
derfra.
Medlemslandene kan lukke områder for egne fiskere, hvis de har videnskabeligt grundlag herfor, og
skal underrette Kommissionen herom. Kommissionen underretter de andre medlemslande og
Kommissionen undersøger sagen og udarbejder eventuelt et forslag til forordning om lukning af
EU-fiskeriet. Kommissionen kan også af egen drift foreslå lukning.
Hvis der er problemer med et fiskerfartøjs satellitsender, skal fartøjsføreren rapportere skibets posi-
tion hver anden time og må ikke sejle fra havn igen, uden at satellitudstyret virker.
Alvorlige overtrædelser skal medføre tab af fiskeritilladelse. Det anses for en alvorlig overtrædelse,
hvis fiskeplanerne ikke følges. Gentagne tilfælde af overtrædelser skal anses for alvorlige overtræ-
delser.
Medlemslandene skal udpege observatører ombord med henblik på at observere, om fiskeplanerne
overholdes.
Medlemslandene skal inden for nærmere fastsatte tidsfrister løbende rapportere til Kommissionen
om fiskeriet.
Kommissionen skal senest den 30. juni 2010 rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om gen-
nemførelsen af forordningen vedlagt eventuelle forslag til ændringer.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 5. juni 2008, hvori Europa-Parlamentet støtter forsla-
get, idet der foreslås visse ændringer. Ændringerne tilsigter at præcisere hensynet til miljøet.
Konsekvenser
Der er ikke dansk fiskeri i internationale uregulerede områder, hvorfor forslaget ikke forventes at få
konsekvenser for dansk fiskeri.
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
har ingen konsekvenser for EU’s budget.
Høring
På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 1. april 2008 oplyste Greenpeace, at de lagde stor vægt på ob-
servatørdækning med henblik på at få et solidt overblik over fiskeriet i de pågældende områder.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0018.png
På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 10. juni 2008 var der ingen bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter arbejdet med implementeringen af FN's resolution 61/105 i EU om ødelæggende
fiskeripraksis og dermed Kommissionens forslag og bestræbelser på at øge integrationen af miljø-
hensynene i fiskeripolitikken i EU og i det regionale fiskerisamarbejde.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil have en positiv holdning til forslaget. For så vidt an-
går bestemmelsen om, at bundredskaber ikke må anvendes på dybere vand end 1.000 meter, ønsker
visse lande, at fiskeri tillades på dybere vand. Endvidere ønsker visse lande en lempeligere obser-
vatørdækning end 100 %.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. april 2008 forud for Rådsmødet (land-
brug og fiskeri) den 14. april 2008, jf. samlenotat af 3. april 2008.
Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
4.
Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en protokol om de fiskerimulighe-
der og den finansielle modydelse, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mel-
lem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for
perioden 1. august 2008 - 31. juli 2012
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale i form af brevveksling om
midlertidig anvendelse af protokollen om de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er fastsat i fiskeripartner-skabsaftalen mellem Det Europæiske
Fællesskab og Den Islamiske Republik Mauretanien, for perioden 1. august 2008
- 31. juli 2012
KOM (2008) 243 og KOM (2008) 242
Nyt
Resumé
EU og Mauretanien har genforhandlet den eksisterende protokol om indgåelse af en fiskeripartner-
skabsaftale, som reviderer EU’s fiskerimuligheder i mauretanske fiskerizoner. EU og Mauretanien
har den 13. marts 2008 paraferet en protokol om de fiskerimuligheder og den finansielle modydel-
se, der er fastsat i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Islamiske
Republik Mauretanien. Den samlede finansielle modydelse i protokollen er fastsat til 86 mio. EUR
(ca. 654 mio. DKK.) for det første år, 76 mio. EUR (ca. 570 mio. DKK) for det andet år, 73 mio.
EUR (ca. 547,5 mio. DKK) for det tredje år og 70 mio. EUR (ca. 525 mio. DKK) for det fjerde år.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En del af denne finansielle modydelse vil blive anvendt til finansiel støtte til gennemførelse af den
nationale fiskeripolitik, nemlig 11 mio. EUR det første år, 16 mio. EUR det andet år, 18 mio. EUR
det tredje år og 20 mio. EUR det fjerde år.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2008) 243 og KOM (2008) 242 af 13. maj 2008 fremsendt oven-
nævnte forslag. Forslagene er oversendt til Rådet den 16. maj 2008.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 sammenholdt med artikel 300 stk. 2, og artikel
300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets for-
ordning kan først vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. juni 2008 med
henblik på drøftelse og politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
EU og Mauretanien har genforhandlet den eksisterende protokol, som giver EU’s fiskere fiskerimu-
ligheder i mauretanske fiskerizoner. Teksten til en aftale blev færdigbehandlet og paraferet den 13.
marts 2008.
Protokollen dækker en fireårig periode, men kan fornyes stiltiende til den 31. juli 2012. Den erstat-
ter den protokol om fastsættelse af fiskerimulighederne og den finansielle modydelse, der gælder i
perioden 1. august 2006 - 31. juli 2008. Protokollen finder anvendelse fra den 1. august 2008.
Det anføres i forslaget, at et vigtigt formål med den nye protokol er at styrke den økonomiske inte-
gration i fiskerierhvervet især ved at fremme investeringer i det mauretanske fiskerierhverv, herun-
der EU-virksomheders investeringer.
EU-fartøjer må kun fiske i de mauretanske fiskerizoner, hvis de har fået udstedt en fiskerilicens i
henhold til denne aftale, og fiskerilicensen skal være udstedt af de mauretanske myndigheder efter
anmodning fra EU’s kompetente myndigheder. For fiskerikategorier, som ikke er omfattet af den
gældende protokol og for forsøgsfiskeri, kan licens dog udstedes af de mauretanske myndigheder,
men udstedelsen forudsætter accept fra både EU og Mauretanien.
Protokollen omfatter reducerede fangstmuligheder i forhold til den gældende protokol for blæk-
sprutter med 25 %, for demersale arter 10-50 % og for pelagiske arter 43 % for små pelagiske arter,
så den samlede mængde reduceres fra 400.000 tons til 250.000 tons om året. Reduktionerne er sket
med henblik på at afspejle EU-flådens faldende behov og er i overensstemmelse med den seneste
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
videnskabelige rådgivning. Endvidere er protokollen tilpasset således, at midler er afsat til Maureta-
niens behov for en bæredygtig udvikling af landets fiskerisektor.
Fiskerimulighederne er fastsat i protokollen og er som udgangspunkt fordelt mellem Spanien, Itali-
en, Portugal, Grækenland og Frankrig.
For fiskerimulighederne under kategori 9 (pelagiske frysertrawlere) og kategori 11 (pelagiske fartø-
jer uden fryseanlæg) foreligger der ikke en fordeling af fiskerimuligheder. For kategori 11 var dette
også tilfældet under 2006-protokollen med Mauretanien. Endvidere kan der yderligere fordeles
50.000 tons til medlemslandene for kategori 9.
Fiskerimuligheder, som ikke udnyttes af kategori 11 (fartøjer uden fryseanlæg til pelagisk fiskeri),
kan udnyttes af kategori 9 (frysetrawlere til pelagisk fiskeri) med højst 20 licenser pr. måned. Med
hensyn til kategori 9 (frysetrawlere til pelagisk fiskeri) sender Kommissionen, efter modtagelse af
den årlige i forslaget nævnte fiskeriplan fra medlemsstaterne, licensansøgningerne til de mauretan-
ske myndigheder. Samtidig meddeler den de mauretanske myndigheder, om EU agter at gøre brug
af den supplerende kvote på 50 000 t ud over referencemængden på 250 000 t, og anmoder i givet
fald de mauretanske myndigheder om at forhøje kvoten med den supplerende kvote på 50 000 t.
Kommissionen kan tage licensansøgninger fra andre medlemsstater i betragtning, hvis de fiskerimu-
ligheder, som protokollen giver, ikke opbruges med licensansøgninger fra ovennævnte medlemssta-
ter.
Den samlede finansielle modydelse i protokollen er fastsat til 86 mio. EUR (ca. 654 mio. DKK.) for
det første år, 76 mio. EUR (ca. 570 mio. DKK.) for det andet år, 73 mio. EUR (ca. 547,5 mio.
DKK.) for det tredje år og 70 mio. EUR (ca. 525 mio. DKK.) for det fjerde år. En del af denne fi-
nansielle modydelse vil blive anvendt til finansiel støtte til gennemførelse af den nationale maure-
tanske fiskeripolitik, nemlig 11 mio. EUR (ca. 82,5 mio. DKK.) det første år, 16 mio. EUR (ca. 120
mio. DKK.) det andet år, 18 mio. EUR (ca. 135 mio. DKK.) det tredje år og 20 mio. EUR (ca. 150
mio. DKK.) det fjerde år.
Den økonomiske støtte til gennemførelse af den mauretanske fiskeripolitik bidrager til at udvikle og
gennemføre den nationale strategi for bæredygtig udvikling af fiskerierhvervet i Mauretanien med
henblik på at skabe et bæredygtigt og ansvarligt fiskeri i Mauretaniens farvande i harmoni med de
strategiske mål, der går ud på at bevare fiskeressourcerne og få fiskeriet bedre integreret i den nati-
onale økonomi. For at sikre en bæredygtig og ansvarlig forvaltning af ressourcerne og fremme fi-
skerierhvervets udvikling er følgende indsats områder valgt for fiskeriforvaltningen, fiskeriets øko-
nomiske og samfundsmæssige afkast, samt beskyttelse af havmiljøet:
-
-
-
-
iværksættelse af fiskeriforvaltningsplaner (blæksprutte, rejer osv.)
styrket havforskning
skærpet overvågning
kontrol og justering af kapacitet
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-
-
-
udvikling af nye fiskerier (sardin, ansjos osv.)
udvikling af infrastrukturer og havnefaciliteter
indførelse af kvalitetsnormer og forbedring af kvaliteten, herunder især forbedring af
hygiejnen i forbindelse med produktion af fiskevarer, og udvidelse af de kompetente
mauretanske myndighedernes kontrolkapacitet
fremme af private investeringer i fiskerierhvervet, især gennem renovering og fornyelse
af produktionsapparatet, forbedring af den globale konkurrenceevne og forøgelse de
komparative fordele
udvikling af ikke-industrielt havfiskeri, indlandsfiskeri og akvakultur
bevarelse af havmiljø og akvatiske naturtyper
udvidelse af kapaciteten for diagnosticering og bekæmpelse af havforurening
-
-
-
-
Hvis den samlede mængde på 250 000 t om året for kategori 9 (frysetrawlere til pelagisk fiskeri)
overskrides, skal EU betale en yderligere afgift på 40 EUR pr. ton.
Et fast bidrag fra rederne er blevet afsat til hver kategori Det er vurderet, at redere samlet skal beta-
le 15 mio. EUR (ca. 112,5 mio. DKK.) direkte til Mauretanien.
Der pågår et videnskabeligt samarbejde, hvor parterne samarbejder om en nærmere undersøgelse af
visse spørgsmål vedrørende udvikling og overvågning af ressourcerne i den mauretanske fiskerizo-
ne. Der vil blive afholdt mindst et årligt videnskabeligt møde i Den Fælles Videnskabelige Komite.
Fiskerimulighederne kan efter aftale udvides, hvis udvidelsen er i henhold til konklusionerne fra
Den Fælles Videnskabelige Komite og ikke er til skade for en bæredygtig udnyttelse af de maure-
tanske fiskeressourcer. Fordelingen af fiskerimulighederne mellem de forskellige fartøjskategorier
kan revideres efter aftale mellem parterne og under overholdelse af eventuelle henstillinger fra ko-
miteen.
Protokollen har hidtil ikke været udnyttet af danske fiskere.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 9. juli 2008.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover ind-
virkningen på EU-budgettet. Aftalen forventes at medføre en udgift på EU’s budget på
86 mio. EUR for det første år, 76 mio. EUR for det andet år, 73 mio. EUR for det tredje år og
70 mio. EUR for det fjerde år for perioden 1. august 2008 til den 31. juli 2012.
Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne
inden for aftalens ramme. Under alle omstændigheder kan EU’s finansielle modydelse ikke oversti-
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0022.png
ge det dobbelte af de nævnte beløb, og beløbet skal altid være proportionelt med en udvidelse af fi-
skerimulighederne.
Danmark betaler ca. 2 procent af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 1,72
mio. EUR årligt (ca. 13,1 mio. DKK) ved en budgetudgift for EU på 86 mio. EUR, som der er tale
om det første år.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra regeringens side er man opmærksom på aftalens betydning for visse EU-landes fiskere og ud-
viklingsaspektet for Mauretanien. Regeringen er positiv over for en reduktion af fiskerimuligheder-
ne, der reflekterer EU-fartøjernes kapacitet i området og den videnskabelige rådgivning.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslagene forventes at opnå kvalificeret flertal.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Fiskerimuligheder for 2009 – Politiker-
klæring fra Kommissionen
KOM (2008) 331
Nyt
Resumé
Kommissionen foreslår i sin meddelelse anvendelse af en række principper for fastlæggelsen af de
samlede tilladte fangstmængder (TAC) og kvoter for 2009. Hensigten er en tidlig drøftelse af prin-
cipper forud for fremlæggelsen af forslag til de årlige TAC/kvoteforordninger. I meddelelsen frem-
går også Kommissionens tidsplan for fremlæggelsen af forslagene til TAC/kvoter 2009 for hen-
holdsvis Sortehavet, Østersøen, dybhavsarter og andre områder.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2008) 331 af 30. maj 2008 fremsendt meddelelse fra Kommissionen
– Fiskerimuligheder for 2009 – Politikerklæring fra Europa-Kommissionen. Meddelelsen er over-
sendt til Rådet den 2. juni 2008. Meddelelsen er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion
den 4. juni 2008.
Meddelelsen er på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2008 med
henblik på drøftelse.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-
nen.
Formål og indhold
Kommissionen har siden 2006 udarbejdet årlige politikerklæringer om fastsættelse af fiskerimulig-
heder. Disse årlige politikerklæringer skal ses som led i forbedring af processen med vedtagelse af
de årlige TAC/kvoteforordninger.
Meddelelsen om fiskerimuligheder 2009 indeholder ud over principper for fastsættelse af fiskerimu-
lighederne for 2009 bl.a. en status for ressourcerne og en tidsplan for forslag til TAC/kvoter 2009.
Videnskabelige instanser vurderer hvert år, om bestandene og deres fremtidige reproduktion er tru-
et, dvs. om de er uden for ”sikre biologiske grænser”. Kommissionen anfører i meddelelsen, at især
på grund af unøjagtige fangstopgørelser er status for ca. 57 pct. af bestandene i EU ukendt. Blandt
de bestande, man kender status for, er 68 pct. udsat for stor risiko for nedfiskning. Ca. 32 pct. af be-
standene bliver ifølge oplysningerne fisket på en bæredygtig måde.
Kommissionen går ind for at fastsætte fiskerimulighederne, på et grundlag, der ifølge den videnska-
belige rådgivning er bæredygtigt, og som for nedfiskede bestande kan give store muligheder for
genopretning af bestandene. Fiskerimulighederne bør ifølge Kommissionen fastsættes:
i overensstemmelse med langsigtede planer
under overholdelse af relevante internationale aftaler og
under overholdelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger, og især ved imødekommelse
af behovet for at reducere fiskeri af overfiskede bestande og for at genoprette nedfiskede be-
stande.
Kommissionen lægger generelt vægt på, at bestandene bliver omfattede af en langsigtet forvaltning.
I de situationer, hvor der endnu ikke er fastlagt langsigtede planer, fastsættes TAC-beslutningerne
på grundlag af den årlige videnskabelige rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd
(ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF). Kommissi-
onen har gennem sine årlige politikerklæringer udarbejdet principper om fastsættelse af TAC’er.
Kommissionen vil videreføre disse principper, men med visse ændringer, der følger af den seneste
videnskabelige rådgivning.
I 2007 udtalte STECF sig således om det sandsynlige resultat af reglerne i Kommissionens politik-
erklæringer. Rådgivningen var ifølge Kommissionen generelt positiv, men der blev peget på to al-
vorlige mangler. For det første hindrer reglerne ofte nedfiskede bestande i at blive genoprettet. For
det andet kan reglerne hindre erhvervet i at drage fordel af stigninger i disponible fangster fra be-
stande, der er genoprettet.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0024.png
Kommissionen foreslår i lyset heraf visse ændringer af sine principper bl.a. således, at princippet
om maksimalt +/- 15 pct.’s udsving i TAC’en fraviges i flere tilfælde. Kommissionens begrundelse
for at udvide intervallet for ændringer i TAC’erne er, at der kan fastsættes større reduktioner, når
der er behov for det, men der kan også fastsættes større stigninger, hvis bestandene vokser tilstræk-
keligt. I det følgende er en beskrivelse af Kommissionens foreslåede principper for fastsættelse af
TAC’er:
Der bør anvendes forskellige regler afhængigt af risikoniveau for de enkelte bestande. Bestande er
udsat for høj risiko, når de falder til under "forsigtighedsniveauet" (B
pa
) - det niveau, hvor der er ri-
siko for, at bestandens fremtidige produktivitet bliver lavere. Et andet tegn på høj risiko er, når fi-
skeridødeligheden er større end "forsigtighedsraten" (F
pa
). Ved fiskeridødelighed (F) forstås den år-
lige fangst divideret med bestandens gennemsnitlige størrelse gennem året som helhed.
Hvis en bestand er mindre end B
pa
eller befiskes med en fiskeridødelighed højere end F
pa
, er den
"uden for sikre biologiske grænser" og omvendt.
Videnskabelig rådgivning
Bestand, der befiskes med det maksimalt bæ-
redygtige udbytte
4
Fastsættelse af TAC
TAC'en søges fastsat til fangsten ifølge prog-
nosen svarende til den fiskeridødelighed, der
på lang sigt giver det højeste udbytte,
men
TAC'en må ikke ændres med mere end 25 %.
TAC'en søges fastsat til det højeste niveau af
enten a) fangsten ifølge prognosen svarende
til det højeste udbytte på lang sigt eller b) be-
fiskning med en uændret fiskeridødelighed,
men
TAC'en må ikke ændres med mere end
15 %.
TAC'en søges fastsat til den fangst ifølge
prognosen, der vil medføre en reduktion af fi-
skeridødeligheden på 30 %,
men
fiskeridøde-
ligheden må ikke falde så meget, at det går ud
over udbyttet på lang sigt,
og
TAC'en må ik-
ke reduceres med mere end 20 %.
TAC'en skal fastsættes i henhold til den rele-
vante plan.
Der fastsættes en foreløbig TAC, som æn-
dres, når der i årets løb foreligger nye oplys-
ninger.
Bestand, der overfiskes i forhold til det mak-
simale bæredygtige udbytte, men som ligger
inden for sikre biologiske grænser
Bestand, der er uden for sikre biologiske
grænser
Bestanden er omfattet af en langsigtet plan,
og der er videnskabelig rådgivning om, hvil-
ken fangst, der svarer til planen
Bestanden består af en kortlivet art, og der
kan ikke udarbejdes en prognose for et år
4
Det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand
uden at svække bestandens produktionskapacitet.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0025.png
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og
STECF anbefaler en hensigtsmæssig fangst-
mængde
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og
STECF anbefaler at reducere fiskeriindsatsen
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og
STECF udtaler, at bestanden vokser
Bestandens tilstand kendes ikke præcist, og
STECF udtaler, at bestanden bliver mindre
STECF anbefaler nulfangst, størst mulig
fangstreduktion eller lignende
TAC'en søges fastsat ifølge STECF's rådgiv-
ning,
men
TAC'en må ikke ændres med mere
end 15 %.
TAC'en bør reduceres med op til 15 %, og
STECF bør anmodes om at anbefale et hen-
sigtsmæssigt indsatsniveau.
TAC'en bør forhøjes med op til 15 %.
TAC'en bør reduceres med op til 15 %.
TAC'en bør reduceres med mindst 25 %. Der
bør gennemføres genopretnings-
foranstaltninger, herunder reduktion af fiske-
riindsatsen og indførelse af mere selektive fi-
skeredskaber.
TAC bør tilnærmes seneste faktiske fangst-
mængder, men bør højst ændres med 15 %
om året,
eller
medlemsstaterne bør udarbejde
en gennemførelsesplan med henblik på hur-
tigt at tilvejebringe rådgivning.
Der foreligger ikke rådgivning fra STECF
Fiskeriindsatsen er blevet forvaltet parallelt med TAC’erne for at reducere udsmid og for at reduce-
re mulighederne for ulovlige, urapporterede og uregulerede fangster. Fiskeriindsatsregulering har
været en del af de langsigtede planer bl.a. for torsk, rødspætte og tunge i Nordsøen. Det er Kommis-
sionens vurdering, at den eksisterende havdageordning i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ikke er i
stand til at give de nødvendige ekstra reduktioner i fiskeriindsatsen, fordi det nuværende system gør
det muligt at afbøde faldet i havdage via komplekse undtagelser. Realistiske mål for en reduktion af
indsatsen kan ifølge Kommissionen ikke nås blot ved at nedskære antallet af havdage. Man drøfter
derfor nu muligheden for et indsatsforvaltningssystem baseret på lofter over kiloWatt-dage (kW-
dage) med henblik på anvendelse i 2009. Ved en sådan metode vil medlemsstaterne kunne afveje
flådekapacitet over for fiskerimuligheder, og medlemsstaterne vil samtidig kunne finjustere tilde-
lingen af kW-dage med henblik på at fremme fiskeri med begrænset udsmid og undgåelse af torsk.
Kommissionen understreger i øvrigt i sin meddelelse vigtigheden af at opnå bedre fangstopgørelser
og datagrundlag, og der henvises i den sammenhæng til, at Kommissionen i oktober 2008 vil frem-
lægge forslag til revision af kontrolforordningen (Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 om indfø-
relse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik).
Kommissionen fremlægger i efteråret 2008 fire forslag til TAC/kvoter 2009. Forslag om
TAC/kvoter 2009 for henholdsvis Sortehavet, Østersøen og dybhavsarter forventes fremlagt i sep-
tember med henblik på vedtagelse i oktober. Forslag til den generelle TAC/kvoteforordning for
2009 for alle andre områder forventes fremlagt i oktober/november med henblik på vedtagelse i de-
cember.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0026.png
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelsen af principper-
ne i sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for de fiskerimuligheder,
som fastsættes i forbindelse med de årlige TAC/kvoteforordninger. Uden kendskab til den samlede
videnskabelige rådgivning er det dog ikke muligt at vurdere konsekvenserne heraf.
Høring
På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 10. juni 2008 anførte Danmarks Fiskeriforening, at Kommissi-
onen anvendte et forældet datagrundlag i meddelelsens grafer mv. Der var desuden ikke taget højde
for reduktioner i flåden og fiskeriindsatsen de seneste år. Foreningen understregede, at indsatsregu-
leringen havde virket og understregede vigtigheden af bedre biologisk rådgivning som basis for be-
slutningerne. Endelig bemærkedes det, at det forhold, at Kommissionen anvendte princippet om
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY-princippet) som målestok for antallet af overfiskede bestan-
de, gav et forkert indrtyk af bestandssituationen.
Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger anførte, at man ikke umiddelbart var begejstret for
ideen om at bevæge sig væk fra udgangspunktet om maksimalt +/- 15 pct.'s afvigelse i TAC'en fra
år til år.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en generel
drøftelse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år.
Regeringen er endvidere positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen af
TAC/kvoter. Det er imidlertid vigtigt, at der er plads til konkret vurdering i de enkelte tilfælde.
Princippet om +/- 15 pct.’s udsving i TAC’en, som har været anvendt på en lang række områder og
i flerårige planer, vurderes generelt som et godt redskab til at undgå for store udsving i fiskerimu-
lighederne fra år til år, som kan indebære vanskeligheder i erhvervets planlægning. Princippet bør
derfor være det bærende princip for fastsættelsen af TAC/kvoter, men der kan være behov for at
etablere større intervaller for udsving, afhængig af bestandens tilstand.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper for fast-
sættelse af TAC/kvoter, men at de vil lægge vægt på, at principperne ikke er så nagelfaste, at der
ikke er plads til konkrete vurderinger. Endvidere forventes det, at nogle medlemsstater vil være
skeptiske over for principper om væsentligt større reduktioner end 15 pct. fra et år til det næste.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0027.png
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6.
(Evt.) Revision af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for torsk i Det
Keltiske Hav 2008
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt
Resumé
Punktet er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. juni 2008 efter anmod-
ning fra Frankrig, der ønsker en forhøjelse af TAC for torsk i Det keltiske Hav i 2008 på grundlag
af nye informationer fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).
Baggrund
Frankrig ønsker en forhøjelse af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for torsk i Det keltiske
Hav i 2008 på grundlag af nye informationer fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES) og har
anmodet om, at punktet sættes på dagsordenen for rådsmødet den 23.-24. juni 2008 med henblik på
udveksling af synspunkter.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om en udveksling af synspunkter om et fransk øn-
ske om forhøjelse af TAC for torsk i Det keltiske Hav.
Formål og indhold
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-19. december 2007 fastsatte Rådet TAC’er og kvoter for
2008, herunder for torsk i Det keltiske Hav.
5
TAC’en blev fastsat til 4.316 tons, svarende til en re-
duktion i forhold til året før på ca. 23 pct. Det fremgår af forordningen, at der er tale om en forelø-
big TAC, og at den endelige TAC fastsættes snarest muligt i første halvdel af 2008 på baggrund af
en ny videnskabelig udtalelse. TAC fordeles mellem Irland, UK, Belgien, Holland og Frankrig,
hvor den franske andel udgør mere end 70 pct.
Bestanden forvaltes som en særskilt EU-bestand, hvorfor der ikke føres konsultationer med 3. lan-
de.
Frankrig ønsker en forhøjelse af TAC for torsk i Det keltiske Hav under henvisning til, at nye in-
formationer om bestanden er mere positive end forudsat ved kvotens fastlæggelse på rådsmødet i
december 2007.
5
Jf. Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 af 16. januar 2008 om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil knyt-
tede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre
farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0028.png
EU har bedt ICES om at revurdere sin egen rådgivning om torsk i Det keltiske Hav 2008, hvor der
tages hensyn til nye informationer om rekrutteringsestimater. ICES konkluderer, at styrken af de
seneste årgange er større end forudsat sidste år, da rådgivningen for 2008 blev udarbejdet. Bestan-
den er dog fortsat på et meget lavt niveau, og ICES konkluderer, at målsætningen om at genopbyg-
ge bestanden i 2008 ikke kan nås, hvis den fastsatte TAC fiskes fuldt ud i 2008.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere fanger ikke
torsk i Det keltiske Hav.
Høring
§5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige holdning
Regeringen har noteret sig, at bestanden fortsat er på et meget lavt niveau, men at der nu foreligger
mere positive informationer om rekrutteringen til bestanden end de oplysninger, der lå til grund for
beslutningen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i december 2007.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen og de berørte medlemslande vil under drøftelsen tilkendegive deres holdning til en
TAC-forhøjelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7.
(Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring
af plantebeskyttelsesmidler
KOM (2006) 388
Se særskilt notat fra Miljøministeriet
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0029.png
8.
Sundhedstjekket
-
Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspoli-
tiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse
støtteordninger for landbrugere
-
Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik
ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr.
3/2008 og (EF) nr. […]/2008
-
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005
om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
-
Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fælles-
skabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (pro-
grammeringsperioden 2007-2013)
KOM (2008) 306
Nyt
Resumé
I forbindelse med vedtagelsen af 2003 reformen af den fælles landbrugspolitik, blev det fastsat, at
der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s landbrugspolitik, med henblik på gennemførelse
af nødvendige ændringer og tilpasninger i perioden frem til 2013. Kommissionen fremsatte derfor
den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om forberedelser til ”sund-
hedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen foreslår i de juridiske forslag en række ændringer og tilpasninger af den fælles
landbrugspolitik. De vigtigste punkter i forslaget er:
tilpasning og forenkling af enkeltbetalingsordningen, herunder yderligere afkoblinger af
støtteordninger
afvikling af udtagningsordningen (brak)
yderligere modulation og overførsel af midler til anvendelse i landdistriktspolitikken
en udvidet anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003
trinvis udvidelse af mælkekvoten indtil kvotesystemet udløber i 2015
afvikling af visse interventions- og støtteordninger samt væsentlige begrænsninger i anven-
delsen af de tilbageblevne ordninger
håndtering af nye udfordringer vedrørende klimaforandringer, vedvarende energi, vandfor-
valtning og biodiversitet
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2008) 306 fremsat forslag til:
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådets forordning om fælles reger for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte
støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning
(EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr./2008.
Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udviklingen af
landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-
FUL)
Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske ret-
ningslinjer for landdistriktsudviklingen (programperiode 2007 til 2013)
Forslagene er oversendt til Rådet den 20. maj 2008.
Forslagene til forordninger er fastsat med hjemmel i TFE artikel 36, 37 og 299 stk. 2 og kan vedta-
ges af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget til beslutning er fastsat med hjemmel i forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvik-
lingen af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) art. 9 og 10.
Forslagene forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23.
– 24. juni 2008 med henblik på drøftelse på baggrund af et spørgeskema fra formandskabet.
Nærhedsprincippet
Forslagene er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-
godeset.
Formål og indhold
I forbindelse med at Rådet i september 2003 vedtog en reform af den fælles landbrugspolitik, blev
der indsat revisionsklausuler, som indebærer, at der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s
landbrugspolitik, for at konstatere om der er forhold, som fungerer uhensigtsmæssigt, og om der af
den grund skal foretages yderligere ændringer og tilpasninger af landbrugspolitikken. Kommissio-
nen fremsatte derfor den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om
forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.
Kommissionen finder, at Fællesskabet ud over de nødvendige tilpasninger bør videreføre udviklin-
gen af den fælles landbrugspolitik. Der skal derfor gennemføres en række tiltag, som lægger op til
den videre udvikling af den fælles landbrugspolitik frem til 2013.
De vigtigste elementer i Kommissionens forslag til ændringer og tilpasninger af den fælles land-
brugspolitik er følgende:
Enkeltbetalingsordningen
Etablering af mulighed for at alle medlemslande kan arbejde hen imod en ensartet støttesats
for landbrugsarealerne indenfor hver region
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forenkling af krydsoverensstemmelse
Forenkling af enkeltbetalingsordningen ved yderligere afkobling af produktionsbundne di-
rekte støtteudbetalinger
Afvikling af kravet om udtagning (brak)
Finansielle ordninger
Øget modulering samt progressiv reduktion (capping) af direkte støtteudbetalinger
Mere fleksibilitet for evt. tilbageholdelse af 10 pct. af den direkte støtte og flere muligheder
for anvendelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69 i forordning (EF)
nr. 1782/2003)
Fastsættelse af nedre støttegrænser
Markedsordninger
Afskaffelse af visse interventionsordninger samt indskrænkninger i anvendelse af de reste-
rende interventionsordninger.
Afskaffelse af en række mindre støtteordninger samt indskrænkninger af de andre ordninger
Forberedelse af afviklingen af mælkekvotesystemet, herunder udvidelse af mælkekvoten
Nye udfordringer
Håndtering af klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet i landdi-
striktspolitikken
Enkeltbetalingsordningen
Etablering af mulighed for at udbetale en ensartet støttesats for betalingsrettighederne indenfor
hver region
Som led i 2003-reformen blev der fastsat flere muligheder for medlemslandene for at vælge en mo-
del til beregning af værdien af den enkelte landmands betalingsrettigheder: Den historiske model,
den regionale model og hybridmodellen (en kombination af de 2 modeller).
I hybridmodellen, som blev anvendt i Danmark, blev hovedparten af den afkoblede støtte fordelt
med en basisstøtte på grundlag af de arealer, som landmanden havde på ansøgningstidspunktet i
2005, og dele af den animalske afkoblede støtte blev fordelt på grundlag af referenceperioden fra
2000 til 2002.
Kommissionen foreslår, at alle medlemslande, uanset hvilken model de har anvendt, skal have mu-
lighed for at udligne værdien mellem betalingsrettighederne. Det foreslås, at medlemsstaterne se-
nest den 1. august 2009 kan beslutte at gennemføre helt eller delvis udligning fra 2010/2011. Hvis
et land vælger at anvende denne ordning, skal udligningen ske over mindst 2 år med højst 50 % om
året efter objektive og ikke diskriminerende kriterier.
Krydsoverensstemmelse og god landbrugs- og miljømæssig stand
Udbetaling af støtte er afhængig af overholdelse af udvalgte regler indenfor miljø, folkesundhed og
dyre - og plantesundhed, dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) (kryds-
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
overensstemmelse). Kommissionen foreslår at fjerne krydsoverensstemmelse for visse bestemmel-
ser i direktivet for beskyttelse af vilde fugle og i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
og planter. Kommissionen foreslår endvidere under GLM at indføre nye normer for bevarelse af
landskabstræk (hegn, søer, grøfter, grupper af træer mv.), samt randzoner langs vandløb.
Endelig foreslår Kommissionen at indføre bagatelgrænser, en de-minimis regel på 100 Euro, en re-
gel om støttemodtagers ansvar for overholdelse af krydsoverensstemmelse hele kalenderåret og en
ny definition af begrebet ”bedrift” på landdistriktsområdet svarende til reglerne for krydsoverens-
stemmelse for direkte betalinger.
Afkobling af direkte støtteudbetalinger
Kommissionen foreslår afkobling af en række frivilligt og obligatorisk koblede støtteudbetalinger.
Kommissionen foreslår endvidere, at de afkoblede støttebeløb udbetales til de berørte landmænd
som tillæg til værdien af deres betalingsrettigheder og på baggrund af en referenceperiode, som skal
nærmere fastlægges indenfor en periode fra 2005 til 2008.
Frivilligt koblede støtteordninger
Kvægpræmier
Kommissionen foreslår, at handyr- og slagtepræmier for kvæg afkobles, dog med en overgangsord-
ning således at der udbetales 50 % af den eksisterende støtte for produktionsårene 2010 og 2011,
hvorefter støtten bortfalder helt. Præmieordningerne for ammekøer og moderfår og geder kan vide-
reføres.
Andre frivilligt koblede ordninger
Det foreslås at den resterende hektar-støtte, støtte til humle og markfrø samt kvalitetspræmien for
durum hvede afkobles fra 2010.
Obligatorisk koblede støtteordninger
Proteinafgrøder, ris, olivenolie, nødder, forarbejdning af hørfibre, kartoffelstivelse og tørret foder
Kommissionen foreslår, at støtte til produktion af disse produkter afkobles fra 2010.
For ris foreslås en overgangsperiode, som indebærer, at der i perioden 2010 til 2012 udbetales 50 %
af nuværende støtte.
For forarbejdning af hørfibre foreslås en overgangsordning, som indebærer, at støtten for 2011 og
2012 udbetales med 50 % af den aktuelle støtte, hvorefter støtten afkobles helt.
Kartoffelstivelse
Under denne ordning udbetales produktionspræmien til stivelsesfabrikkerne for fremstilling af kar-
toffelstivelse samt direkte støtte til de landmænd, der avler kartofler til stivelsesfremstilling.
Kommissionen foreslår en afkobling af produktionspræmien til fabrikkerne fra 2011. Kravet om
anvendelse af minimumspris bortfalder med afkobling af produktionspræmien. Endvidere foreslås
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en afkobling af den direkte støtte til landmændene, dog med en overgangsordning, således at der i
2011 og 2012 fortsat udbetales 50 % af den nuværende direkte støtte, hvorefter støtten vil være
fuldt afkoblet. Kvoten for produktion af kartoffelstivelse afskaffes efter overgangsperioden i 2013.
Tørret foder
Støtten til produktion af tørret foder udbetales til tørringsvirksomhederne. Kommissionen foreslår,
at støtten til produktion af tørret foder afkobles fra 2011.
Afvikling af kravet om udtagning (brak)
Kommissionen foreslår afskaffelse af pligten til udtagning af landbrugsjord. Kommissionen foreslår
samtidig, at medlemslandene gives passende instrumenter til at kunne sikre, at miljøfordelene kan
opretholdes gennem landdistriktsprogrammet og gennem nye krydsoverensstemmelseskrav (der
indføres under GLM nye normer for randzoner langs vandløb).
Den forenklede generelle arealbetalingsordning for de nye medlemslande (SAPS)
Efter de nugældende bestemmelser kan de nye medlemslande - EU 10 - anvende den forenklede
arealbetalingsordning frem til 2010, og EU-2, Bulgarien og Rumænien frem til 2011. Kommissio-
nen foreslår nu, at de nye medlemslande skal kunne anvende den forenklede arealbetalingsordning
frem til 2013.
Finansielle ordninger
Øget mulighed for tilbageholdelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69)
Kommissionen foreslår, at medlemslandene fra 2010 fremover skal kunne anvende op til 10 % af de
nationale budgetlofter for direkte støtte til særlige programmer for landmænd (ny art. 68), herunder:
a. særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelse af miljøet eller for forbedringer af
kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter (videreførelse af den nuværende arti-
kel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003),
b. afhjælpning af særlige ulemper der påvirker landmænd i mejeri, oksekød, fåre - og gedesek-
torne og rissektoren, i miljøfølsomme og økonomisk sårbare områder,
c. på arealer, hvor der gennemføres restrukturering og/eller udviklingsprogrammer for at und-
gå opgivelse af arealer og/eller for at håndtere særlige ulemper for landmænd i disse områ-
der,
d. i form af tilskud til betaling af præmier for afgrødeforsikringer,
e. bidrag til gensidige fonde, der yder finansiel kompensation til landmænd, som har lidt øko-
nomiske tab i forbindelse med veterinære og plantesygdomme.
Kommissionen foreslår endvidere, at støtteordninger under a, b og e begrænses til 2,5 % af de nati-
onale budgetlofter. Endelig foreslår Kommissionen, at de medlemslande, som ønsker at anvende
ordningen skal meddele dette til Kommissionen senest den 1. august 2009.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0034.png
Øget modulering og progressiv reduktion af støttebeløb (capping)
Kommissionen foreslår en stigende modulering med 2 % om året fra 2009 til 2012 i alt 8 %. Sam-
menlagt med den eksisterende modulering på 5 % bliver den samlede modulering i 2012 13 %. De
første 5.000 €, der udbetales til en landmand, er fortsat fritaget for modulation.
Kommissionen foreslår endvidere, at der i tillæg til modulering, indføres en progressiv reduktion af
de større støtteudbetalinger jf. følgende model:
Betalinger fra 100.000 til 199.999 € reduceres med yderligere 3 %
Betalinger fra 200.000 til 299.999 € reduceres med yderligere 6 %
Betalinger over 300.000 € reduceres med yderligere 9 %
Tabel: Af tabellen fremgår de samlede moduleringsprocentdele, der skal anvendes (nuværende + supplerende inkl. Pro-
gressiv reduktion)
Tærskler (€)
2009
2010
2011
2012
1 til 5 000
0
0
0
0
5 000 til 99 999
5 % + 2 % (=7 %)
5 % + 4 % (= 9 %)
5 % + 6 % (=11 %)
5 % + 8 % (=13 %)
100 000 til 199 999
5 % + 5 % (=10 %)
5 % + 7 % (=12 %) 5 % + 9 % (=14 %)
5 % + 11 % (=16 %)
200 000 til 299 999
5 % + 8 % (=13 %)
5 % + 10 % (=15 %) 5 % + 12 % (=17 %) 5 % + 14 % (=19 %)
over 300 000
5 % + 11% (=16 %)
5 % + 13 % (=18 %) 5 % + 15 % (=20 %) 5 % + 17 % (=22 %)
Kommissionen foreslår endelig, at de beløb, der inddrages ved udvidet modulering og progressiv
reduktion, ubeskåret skal kunne anvendes i det medlemsland, hvor provenuet er opnået. De ind-
dragne beløb foreslås overført fra søjle I til søjle II til håndtering af klimaforandringer, vedvarende
energi, vandforvaltning og biodiversitet (nye udfordringer).
Nedre støttegrænser
I dag er der mulighed for at undlade at udbetale beløb under 100 €. Endvidere kan der ikke udbeta-
les enkeltbetaling for arealer mindre end 0,3 hektar.
Kommissionen forslår, at en medlemsstat skal vælge én af følgende minimumsgrænser og derefter
ikke må udbetale enkeltbetaling til landmænd hvis den valgte forudsætning ikke er opfyldt:
(a) det samlede direkte støttebeløb i et givet kalenderår overstiger ikke 250 € eller
(b) det støtteberettigede areal, der kan udbetales støtte til overstiger ikke en hektar
Kommissionen foreslår endvidere, at medlemslandene på et objektivt og ikke diskriminerende
grundlag kan beslutte ikke at yde direkte støtte til virksomheder, hvis primære formål ikke er at ud-
øve en landbrugsaktivitet.
Markedsordninger
Ændringer af mulighederne for intervention af landbrugsprodukter
Kommissionen foreslår at en række interventionsordninger afskaffes og at visse af de resterende in-
terventionsordninger først kan tages i anvendelse efter en analyse af den aktuelle markedssituation.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen foreslår, at:
interventionsordningen for korn bibeholdes, men med visse indskrænkninger
interventionsordningen for ris og durum hvede afskaffes
interventionsordningen for svinekød afskaffes
støtte til privat oplagring af smør bibeholdes, men med visse indskrænkninger
støtte til privat oplagring af særlige oste afskaffes
Interventionsordninger for korn
Kommissionen foreslår visse ændringer af interventionsordningen for korn, som medfører at ord-
ningen fremover får karakter af et sikkerhedsnet til brug i egentlige krisesituationer. Det foreslås, at
interventionsmængderne for byg, sorghum og majs sættes til nul. Der vil således fremover kun kun-
ne interveneres blød hvede af brødhvedekvalitet.
Endvidere foreslås, at opkøb skal foregå ved licitation samt at Kommissionen under særlige om-
stændigheder skal kunne fastsætte priser, mængder og de lande og regioner i hvilket intervention
kan ske. Ved at anvende licitation ved opkøb af korn til intervention fungerer interventionsprisen
ikke mere som en minimumspris. Ved tilbud af større mængder korn til intervention, vil anvendelse
af licitation naturligt kunne medføre opkøbspriser, som ligger under interventionsprisen.
Endelig foreslår Kommissionen, at interventionsordningerne for ris og durum hvede afskaffes.
Interventionsordningen for svinekød
Kommissionen foreslår, at interventionsordningen for svinekød afskaffes. Interventionsordningen
for svinekød har ikke været anvendt i en meget lang årrække.
Støtte til privat oplagring
Kommissionen finder, at der pga. markeds- og sæsonudsving i produktionen af smør, er grund til at
bibeholde støtten til privat oplagring af smør. Kommissionen foreslår imidlertid, at privat oplagring
af smør ikke mere skal udløses automatisk, men fremover besluttes af Kommissionen efter en ana-
lyse af markedssituationen.
Kommissionen foreslår, at støtte til privat oplagring af særlige oste (hårde italienske oste) afvikles,
idet markedssituationen gør støtte til særlige værdiprodukter som oste overflødig.
Ændringer af en række mindre støtteordninger mv.
Kommissionen foreslår, at enkelte støtteordninger afskaffes, og at der fremover skal gennemføres
analyser af markedssituationen, før andre støtteordninger tages i anvendelse.
Mejeriprodukter
Støtteordningerne for anvendelse af skummetmælkspulver til foder og anvendelsen af skummet-
mælk til fremstilling af kasein bibeholdes, men anvendelsen af disse ordninger skal fremover be-
sluttes af Kommissionen efter en analyse af markedssituationen.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Støtte til anvendelse af smør til is og bagværk har været nulstillet siden 2004. Kommissionen finder
at denne ordning er overflødig, og foreslår, at den afskaffes.
Stivelse
Støtte til anvendelse af stivelse i industrien foreslås afskaffet. I takt med de stigende verdensmar-
kedspriser for korn er støtten til anvendelse af stivelse i industrien blevet reduceret og støtten har
været nulstillet i mere end et år.
Energiafgrøder
På baggrund af den aktuelle markedssituation finder Kommissionen ikke mere, at der er grund til at
give støtte til energiafgrøder. Det foreslås derfor, at støtten til energiafgrøder afskaffes fra 2010.
Særlige markedsforanstaltninger i tilfælde af husdyrsygdomme
I tilfælde af, at husdyrsygdomme begrænser handelen mellem medlemslandene og tredjelande, kan
Kommissionen jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 iværksætte foranstaltninger for at støt-
te markedet. Kommissionen foreslår, at denne bestemmelse fjernes og at der i stedet indføres en be-
stemmelse herom i den nye artikel 68 1 e ”gensidige dækkende fonde for erstatning ved husdyrsyg-
domme” i den nye horisontale forordning om enkeltbetalingsordningen. Det indebærer, at udgifter-
ne til denne ordning fremover dækkes af en del af de inddragne støtteudbetalinger. Den eksisteren-
de ordning (art. 44) kan iværksættes på ad hoc basis, mens ordninger under artikel 68 vil skulle fast-
lægges på forhånd, og senest i 2009.
Andre ordninger
Kommissionen foreslår at medlemslandene skal kunne godkende producentorganisationer indenfor
alle sektorer.
Endelig foreslår Kommissionen, at en række forældede forordninger afvikles. Det drejer sig f.eks.
om forordninger vedrørende finansiering af intervention, fødevarehjælp til Polen (1989) og særlige
tildelinger af mælkekvote (SLOM).
Forberedelse af blød landing når mælkekvotesystemet udløber
For at forberede den endelige afvikling af mælkekvotesystemet i 2015 foreslår Kommissionen en
udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i 5 år i årene 2009/2010 til 2013/14, hvilket svarer til
den skønnede stigning i det interne forbrug af mælkeprodukter i EU i denne periode.
Kommissionen vil i 2011 forelægge en rapport over markedssituationen på mælkeområdet.
Nye udfordringer i landdistriktspolitikken
For at imødekomme de nye udfordringer for europæisk landbrug foreslår Kommissionen, at de
yderligere modulerede midler (udover de første 5 pct.) målrettes indsatser over for klimaforandrin-
ger, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Kommissionen foreslår endvidere at der
bliver mulighed for at benytte nye typer af indsatser på disse områder som f.eks. permanent brak-
lægning og ekstensivering. Endelig skabes der mulighed for at forøge støttebeløbene til de nye ind-
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0037.png
satser. De nye indsatser skal være indarbejdet i medlemslandenes landdistriktsprogrammer senest
den 1. januar 2010.
Konsekvenser
EU-budgettet
Overordnet anfører Kommissionen, at sundhedstjekket har en begrænset netto-budget effekt, med
en lille besparelse på 14 mio. € i 2013.
Afkobling
Ved gennemførelse af Kommissionens forslag om afkobling af en række eksisterende koblede di-
rekte støtteordninger vil der indenfor søjle I i 2013 være overført udgifter i størrelsesordenen 2 mia.
€ til den direkte støtte i enkeltbetalingsordningen. Denne omfordeling har ingen overordnede kon-
sekvenser for Fællesskabets budget.
Modulation/progressiv reduktion
Kommissionen foreslår en øget modulation/progressiv reduktion og overførsel af de inddragne mid-
ler fra søjle I - direkte støtteudbetalinger -, til søjle II – landdistriktspolitikken. Der er tale om ind-
dragelse af en del af de allerede budgetterede udgifter i søjle I til anvendelse i søjle II, og overførs-
len har således ingen overordnede konsekvenser for Fællesskabets budget.
Forventet provenu med yderligere modulering inkl. progressiv reduktion i EU
Modulering, mio. €
2010
563
2011
977
2012
1.427
2013
2.022
Ved anvendelse af de modulerede midler i medlemslandene kræves national medfinansiering, hvor-
ved den totale budgetallokering til landbrugs- og landdistriktspolitik vil øges i forhold til status quo.
Forslaget om øget modulering med 2 % om året fra 2010 til 2013 (EU-finansår) til i alt 13 % samt
progressiv reduktion, medfører en stadig stigende overførsel igennem årene indtil 2013, hvor der i
alt sker en omfordeling på ca. 2 mia. € fra søjle I til søjle II.
Besparelser ved ændringer af interventions - og støtteordninger
Kommissionens forslag om indskrænkningerne i mulighederne for at intervenere korn, afvikling af
støtte til energiafgrøder og indskrænkninger af anvendelsen af en række mindre ordninger på meje-
riområdet, medfører en samlet besparelse på ca. 428 mio. euro i perioden 2010 til 2013.
Besparelser på områderne intervention og visse støtteordninger
Besparelser, mio. €
Reduceret formålsbestemte
indtægter (mindsket super-
afgift)
Netto budgetindvirkning
2010
9
-
2011
180
-
2012
115
- 55
2013
124
- 110
I alt
428
-165
9
180
59
14
263
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0038.png
Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. 2 % af den anførte besparelse på 428 € i perioden 2010
til 2013 giver en samlet besparelse på ca. 8,5 mio. € eller knap 63 mio. kr.
Statsfinansielle konsekvenser
Det er vurderingen, at visse af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik kan have væ-
sentlige statsfinansielle konsekvenser.
Modulation/progressiv reduktion
Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2009-2012 vil medføre en stigning i
modulerede midler som forventes at udgør ca. 125 mio. kr. om året (16,8 mio. €) beregnet på grund-
lag af forventede udbetalinger af direkte støtte i 2009.
Den nuværende obligatoriske modulation på 5 % medfører, at der i 2009 tilbageholdes 312,9 mio.
kr. Ved den fulde modulering på 13 % i 2013, forventes de direkte støtteudbetalinger at blive redu-
ceret med i alt 10,6 % eller 813,6 mio. kr. Forskellen mellem anvendelse af den gældende module-
ringsprocent på 5 % og den foreslåede på 13 % forventes således at udgør ca. 500 mio. kr.
Kommissionens forslag om progressiv reduktion forventes at medføre en reduktion af de direkte
støtteudbetalinger på ca. 22,8 mio. kr. om året. Det forventes, at ca.1.180 større landbrug i Danmark
vil blive berørt af progressiv reduktion.
Årlig forventet stigning i modulation/progressiv reduktion* (ud over de eksisterende 5 %)
Modulering, mio. kr.
Progressiv reduktion, mio. kr.
Samlet reduktion
2010
125
22,8
147,8
2011
250
22,8
272,8
2012
375
22,8
397,8
2013
500
22,8
522,8
*Beregnet på baggrund af forventede udbetalinger i 2009
National medfinansiering
De gældende regler for anvendelse af overførte midler til gennemførelse af programmer i landdi-
striktsudviklingen kræver 50 eller 45 pct. national medfinansiering. Ved overførsel af midlerne fra
modulering/progressiv reduktion i årene 2010 til 2013 til landdistriktsprogrammet, og ved et krav
om 50 % national medfinansiering, vil der under forudsætning af fuld hjemtagning opstå et voksen-
de behov for national medfinansiering på 148 mio. kr. i 2010 stigende med 125 mio. kr. hvert år til
523,5 mio. kr. i 2013.
Administrative konsekvenser
Skøn over de administrative konsekvenser af Kommissionens forslag afventer en nærmere analyse.
Samfundsmæssige konsekvenser af forslaget for virksomheder og borgere
Kommissionens forslag medfører forenklinger for landmændene, idet en række støtteordninger af-
kobles, og beløbene udbetales fremover over enkeltbetalingsordningen. Samtidig afskaffes en række
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
produktionsbegrænsende bestemmelser ved fjernelse af kravet om udtagning af jord og visse pro-
duktionskvoter.
Kommissionens forslag indebærer en fortsat markedsorientering af den fælles landbrugspolitik.
Konsekvensen heraf er, at en række områder, hvor der tidligere er givet støtte til produktion mv., el-
ler hvor der har været fastsat interventionsordninger med mindstepriser, fremover ikke vil have det
samme niveau for produktionsstøtte og garanterede mindstepriser. Den stigende markedsorientering
indebærer at produktionen af landbrugsprodukter i højere grad vil ske på markedsvilkår med de risi-
ci det indebærer, men samtidig med bedre muligheder at udnytte det eksisterende potentiale for
produktion og afsætning, f.eks. via bortfald af krav om udtagning af jord samt forøgelse af mælke-
kvoter.
Endelig kan det forventes, at overførsel af yderligere ca. 500 mio. kr. fra den direkte støtte til an-
vendelse i landdistriktsprogrammet samt national medfinansiering vil resultere i øgede samfunds-
mæssige goder i form af bedre miljøbeskyttelse, sikring af naturværdier, sikring af vandkvalitet
samt bedre beskyttelse af biodiversitet, mv.
Indførelse af en nedre grænse for enkeltbetalingsstøtte på 250 €, forventes at afskære ca. 6.700 min-
dre landmænd fra at modtage 6,6 mio. kr. i støtte. Anvendes kravet om ansøgning af støtte til
mindst 1 ha, vil ca. 2.100 mindre landmænd blive afskåret fra at modtage 5,5 mio. kr.
Yderligere samfundsmæssige konsekvenser af forslaget for virksomheder og borgere, vil blive ana-
lyseret nærmere.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af Kommissionens forslag vil indebære, at en række bekendtgørelser kan ophæves,
eller skal ændres.
Følgende bekendtgørelser kan ophæves:
Bekendtgørelse nr. 1416 af 11. december 2007 om støtte til dyrkning af energiafgrøder
Bekendtgørelse nr. 968 af 12. september 2006 om ydelse af støtte til tørret foder
Bekendtgørelse nr. 240 af 7. april 2005 om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse
og støtte til stivelseskartofler
Bekendtgørelse nr. 1515 af 22. december 2004 om dyrkning af afgrøder på udtagne arealer
til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder
Bekendtgørelse nr. 416 af 25. juni 1986 om ydelse af produktionsrestitution for stivelse
Følgende bekendtgørelser skal ændres:
Bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008 om mælkekvoter
Bekendtgørelse nr. 354 af 13. maj 2008 om krydsoverensstemmelse
Bekendtgørelse nr. 1598 af 19. december 2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkelt-
betalingsordningen
Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmier for husdyr og moderfår
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bekendtgørelse nr. 1278 af 13. december 2004 om støtte til mælk og mejeriprodukter
Bekendtgørelse nr. 374 af 11. juli 1974 om intervention af svinekød
Miljømæssige konsekvenser, konsekvenser for beskyttelsesniveauet
De miljømæssige konsekvenser vil blive analyseret nærmere.
Udtalelser
Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i 2. halvår 2008.
Høring
På møde i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2008 meddelte Landbrugsraadet, at man finder, at
Kommissionens samlede pakke af forslag indeholder en række relevante forslag. Landbrugsraadet
udtrykte dog skuffelse over, at forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne i Kommissionens for-
slag ikke har fået en mere fremtrædende rolle. Man er også fra Landbrugsraadets side afvisende
overfor Kommissionens forslag om at udvide GLM-reglerne (God Landbrugs- og Miljømæssig
stand).
Landbrugsraadet fremhævede ønsket om at bevare den danske model for gennemførelse af enkelt-
betalingsordningen frem til 2013, hvilket indebærer bevaring af handyrpræmien frem til 2013. Der-
udover fremhævede Landbrugsraadet, at man kraftigt opfordrer til, at der sættes stramme betingel-
ser for anvendelsen af art. 69. Landbrugsraadet udtrykte ønske om fastholdelse af art. 44-ordningen.
Landbrugsraadet støtter forhøjelsen af basis %-satsen for modulation, men er afvisende overfor
progressiv modulation, da dette vil medføre en urimelig behandling af de berørte landmænd.
Landbrugsraadet finder, at det er forkert at afskaffe interventionsordningen på korn ud fra den be-
tragtning, at det er vigtigt, at EU bevarer et sikkerhedsnet for kornproduktionen. Man er samtidig
tilfreds med, at der fortsat er mulighed for intervention på brødhvede. Man kunne anbefale en fuld-
stændig afskaffelse af brak, samt en udvidelse af mælkekvoterne. For så vidt angår mælkekvoterne
mener Landbrugsraadet, at Danmark skal arbejde for en 6 gange 2% udvidelse.
Endelig fremførte Landbrugsraadet det synspunkt, at man finder Kommissionens prioritering af ba-
lancen mellem udfasning af ordningerne for protein og smør forkert. Landbrugsraadet mener – på
baggrund af en markedsmæssig vurdering - at der kan ske en relativt hurtig afvikling af ordningerne
for protein, mens der må ske en langsommere udfasning af afsætningsstøtten for smør, ligesom mu-
ligheden for privat oplagring af smør skal bevares.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at Kommissionens samlede oplæg er et positivt skridt på vej mod en større grad
af liberalisering og markedsorientering i EU's landbrugspolitik. Regeringen arbejder generelt for en
øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling
af landbrugsstøtten på længere sigt.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles
finansiering skal fastholdes, således at renationalisering og konkurrenceforvridning undgås. En di-
sciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én
fælles landbrugspolitik.
Regeringen vil arbejde for, at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspolitik-
kens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold bør
være en anledning hertil.
Regeringen støtter, at der sker en yderligere afkobling af den direkte støtte. Regeringen ønsker, at
støtten afkobles fuldt ud senest i 2013, under ens vilkår for alle. Ammekopræmien bør afkobles på
tilsvarende vilkår som for de øvrige kvægpræmier. Såfremt ammekopræmien videreføres uændret,
bør dette også gøres gældende for handyrpræmier.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om øget obligatorisk modulation kombineret med en
progressiv reduktion af de direkte støtteudbetalinger. Regeringen vil arbejde for, at få en lavere grad
af national medfinansiering af de nye modulerede midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Regeringen
støtter, at de nye modulerede midler forbliver i samme medlemsstat, som de er genereret.
Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik i videst mulig omfang forbereder europæisk
landbrug på de globale udfordringer, som vil følge af tiltagende øget konkurrence på verdensmarkedet
samt klima-, biodiversitets- og miljøudfordringer, herunder vandforvaltning og dyrevelfærd. Ved en
aftrapning af landbrugsstøtten kan regeringen støtte, at der i en overgangsperiode overføres midler fra
den direkte støtte med det formål at understøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan
tilpasse sig de globale udfordringer gennem et øget fokus på udvikling af nye produktionsmetoder,
som kan konkurrere på et frit verdensmarked, samtidig med at opfylde samfundets krav til veterinære
og miljømæssige standarder. Regeringen vil endvidere arbejde for, at de rette instrumenter er til rådig-
hed for at imødegå disse udfordringer. I den sammenhæng er det bl.a. vigtigt at innovationsinstrumen-
tet gøres bredere.
Regeringen støtter en permanent ophævelse af udtagningsforpligtelsen, idet instrumentet ikke hører
hjemme i en markedsorienteret landbrugspolitik. Regeringen vil arbejde for, at miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser håndteres, gennem hensigtsmæssige foranstaltninger i landdistriktsprogrammet
og under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).
Regeringen lægger vægt på, at afviklingen af eksportstøtten videreføres, og afvikles senest i 2013.
Endvidere støtter regeringen, at der sker yderligere afvikling af markedsinstrumenter såsom inter-
vention, anden prisstøtte og kvoter. Endvidere støttes bortfald af energiafgrødeordningen samt be-
sparelserne i forbindelse hermed.
Regeringen støtter en udfasning af mælkekvoterne som resulterer i en blød landing når kvoterne
bortfalder i 2015. Regeringen vil derfor arbejde for en større kvoteudvidelse, end forslået.
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen støtter Kommissionens forslag om forenkling af krydsoverensstemmelsessystemet. Men
finder, at der er behov for yderligere forenklinger af systemet, for at lette de administrative byrder
for erhvervet.
Regeringen støtter, en forenkling af reglerne om enkeltbetaling, herunder en højere bagatelgrænse
for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger, hvor de administrative omkostninger
overstiger støtteudbetalingen.
Regeringen støtter, at art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 gøres mere fleksibel, således at der
skabes bedre muligheder for at anvende op til 10 pct. af de direkte støtteudbetalinger til andre for-
mål såsom forbedring af kvalitet, miljø og natur. Regeringen finder, at der er behov for yderligere
fleksibilitet i forhold til anvendelsen af art. 69. Regeringen vil arbejde for, at en revideret artikel 69
ikke vil lede til genkobling af støtten. Men accepterer, at der kan være behov for visse koblede støt-
teforanstaltninger i sårbare regioner for at undgå evt. ulemper som følge af hhv. yderligere afkob-
ling og mælkekvoternes bortfald. Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF)
nr. 1782/2003, som begrænser muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugs-
produkter.
Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for
erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle mar-
kedsinstrumenter. Regeringen finder det mere gennemskueligt og hensigtsmæssigt, at den nuværen-
de mulighed for at iværksætte ekstraordinære markedsforanstaltninger (art. 44) opretholdes. Rege-
ringen kan støtte Kommissionens forslag om, at kornintervention opretholdes på et minimum, og
kun for brødhvede, som et reelt sikkerhedsnet. Dette ses som et bedre alternativ end en obligatorisk
EU-krisestyringsordning.
Regeringen vil endvidere arbejde for, at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag vil blive i overens-
stemmelse med WTO´s regler for grøn boks-støtte.
Regeringen støtter, at medlemslandene får mulighed for, at justere deres støttemodel mod en mere
ensartet støttesats. Endvidere støtter regeringen, at den nye medlemslandes støttemodel (SAPS) kan
videreføres frem til 2013.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
I forbindelse med meddelelsen om sundhedstjekket lagde de fleste medlemslande stor vægt på, at
der ikke må ske store forandringer før efter 2013, og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter
af at være en ny reform. Et mindretal af landene fandt derimod, at sundhedstjekket skulle indeholde
mest mulig reform.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Nærværende forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0043.png
Kommissionens meddelelse om sundhedstjekket har sidst været forelagt på møde i Folketingets Eu-
ropaudvalg den 14. marts 2008 med henblik på forhandlingsoplæg i forbindelse med forelæggelse
af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008, jf. samlenotat af 6. marts 2008.
9.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om
fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direk-
te støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere
KOM (2008) 247
Nyt
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 (grundforordnin-
gen om enkeltbetalingsordningen). Forslaget tydeliggør omfanget af pligten til at identificere og
registrere dyrene som forudsætning for betalinger i form af koblede kvægpræmier. Ændringen vil
medføre, at et dyr anses for at give ret til udbetaling, når indberetningspligten i henhold til de vete-
rinære regler er opfyldt senest ved begyndelsen på den periode, hvor dyret skal holdes tilbage på
støtteansøgerens bedrift. Ændringen finder anvendelse fra den 1. januar 2008, da kalenderåret er
fastsat som referenceperiode for støttebetalingerne.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2008) 247 fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr.
1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte
støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere. Forslaget er oversendt til Rådet
den 19. maj 2008.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal
efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes at blive vedtaget på et kommende Rådsmøde.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
Efter artikel 138 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 er direkte betalinger i form af koblede
kvægpræmier betinget af, at dyrene er identificeret og registreret i henhold til forordning (EF) nr.
1760/2000. Efter denne forordnings artikel 7, stk. 1, andet led, skal alle brugere inden for en frist,
som fastsættes af medlemsstaten, og som skal være på mellem tre og syv dage, til myndighederne
indberette alle flytninger til og fra bedriften og alle fødsler og dødsfald på bedriften sammen med
datoerne for disse begivenheder.
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
571776_0044.png
Som konsekvens af EF-Domstolens dom i sag C-45/05 Maatschap Schonewille-Prins med Minister
van Landbouw, Natuur en Voedselkwaliteit fra maj 2007 er dyrene kun støtteberettigede, hvis de i
hele levetiden er rettidigt identificeret og registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000.
Forslaget sigter mod at tydeliggøre omfanget af pligten til at identificere og registrere dyrene som
forudsætning for betalinger i form af koblede kvægpræmier. Ændringen vil medføre, at et dyr anses
for at give ret til udbetaling, når støtteansøgeren har identificeret og registreret dyrene i overens-
stemmelse med artikel 7, stk. 1, andet led i forordning (EF) nr. 1760/2000 senest ved begyndelsen
på den periode, hvor dyret skal holdes tilbage på bedriften, dvs. støtteansøgerens holdeperiode.
Da kalenderåret er fastsat som referenceperiode for forvaltning af de pågældende betalinger, fore-
slås det, at ændringen finder anvendelse fra den 1. januar 2008, således at den gælder for alle så-
danne betalinger i hele kalenderåret 2008.
Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er budgetneutralt og indebærer ikke tilførsel af yderligere fællesskabsmidler.
Det vil være nødvendigt at gennemføre administrative og IT-mæssige ændringer, med henblik på at
sikre en korrekt behandling af støtteansøgningerne for 2008 og fremover.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmier for handyr og moderfår skal
ændres i relation til registrering og identifikation af handyrene.
Erhvervsmæssige konsekvenser
Forslaget vil ikke have nogen effekt af betydning på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets
indkomster, idet forslaget er en tydeliggørelse af omfanget af pligten til at identificere og registrere
dyrene som forudsætning for betaling af præmien.
Forslaget vil ikke have nogen effekt på konkurrenceevnen.
Forslaget ændrer ikke ved dyrenes sporbarhed, da landbrugerne fortsat skal overholde alle identifi-
kations- og registreringskravene, der følger af de veterinære regler, jf. forordning (EF) nr.
1760/2000.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Høring
På mødet i § 2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2008 tilkendegav Kødbranchens Fællesråd, at man
var tilfreds med en afklaring af situationen.
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget, idet støttebetingelserne dermed udformes således, at støttemodtage-
ren kan sikre sig, at betingelserne for ydelse af støtte er opfyldt.
Regeringen finder, at et dyrs flytning, fødsel eller dødsfald, der ikke indberettes til den kompetente
myndighed inden for den periode, de veterinære regler foreskriver, ikke i sig selv bør kunne hindre
enhver udbetaling af støtte for dyret. Begyndelsen på den periode, hvori dyret skal holdes tilbage på
støtteansøgers bedrift, anses for at være det relevante tidspunkt for kontrol med, om det pågældende
dyr faktisk er identificeret og registreret med henblik på støtteudbetaling.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget vil opnå støtte fra et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
45