PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2884 - økofin Bilag 1
Offentligt

Kommenteret dagsorden vedr. Rådets 1. behandling af EU’s bud-

get for 2009

1. Resume

Kommissionen har fremlagt sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2009. Forslaget indebærer

et niveau for forpligtelsesbevillingerne på 134,4 mia. euro, hvilket svarer til 1,04 pct. af EU’s

BNI. I forhold til budgettet for 2008 er der tale om en stigning på 3,1 pct. i løbende priser.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 116,7 mia. euro, hvilket svarer til

0,90 pct. af BNI. Der er tale om et fald i løbende priser på 3,3 pct. fra 2008 til 2009. Rådet

(ECOFIN) afholder sin 1. behandling af budgetforslaget den 17. juli 2008.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt sit foreløbige forslag til EU’s budget for 2009. For-

slaget førstebehandles af ECOFIN den 17. juli 2008. Rådets andenbehandling vil

finde sted i november.

Det foreløbige forslag til EU’s budget for 2009 er fastlagt på baggrund af aftalen

om de finansielle perspektiver – den såkaldte Interinstitutionelle aftale (IIA’en) -

og de heri indeholdte udgiftslofter (finansielle perspektiver) for perioden 2007-

2013.

3. Hjemmelsgrundlaget

Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt artikel 272.

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på

EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU’s 2009-budget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2009

Budget 2008

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

1a. Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse

Reserve vedr. globaliseringsfonden

Margen til loftet

1b. Samhørighed for vækst og be-

skæftigelse

Margen til loftet

2. Forvaltning af naturressourcer

Margen til loftet

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og

retfærdighed

Margen til loftet

4. EU som en global partner

Margen til loftet

5. Administration

Margen til loftet

6. Kompensationer

9. juni 2008

Loftet for

2009

Forslag for Forskel 2008- Forskel pct.

2009

2009 2008-2009

10.582

500

-196

47.256

55.560

3.633

1.613

7.311

-70

7.282

175

207

11.272

11.190

500

48.414

57.526

2.133

1.468

7.440

244

7.648

129

209

608

5,5

48.428

59.639

1.158

1966

2,5

3,5

1.523

7.440

7.699

210

-145

129

366

-9,0

1,8

5,0

1,2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Margen til loftet

Forpligtelser, i alt

Margen til loftet

Betalingsbevillinger, i alt

Margen til loftet

Betalingsbevillinger, pct. af BNI

130.309

2.487

120.669

9.012

0,96 pct.

136.211

123.858

0,96 pct.

134.395

2.638

116.736

7.444

0,90 pct.

4.086

-3.932

3,1

-3,3

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens betalingsbevillinger er udtryk for de faktiske

udbetalinger, EU kan foretage i et givet budgetår.

2) Omfatter vedtaget budget inkl. efterfølgende ændringsforslag nr. 1 samt foreløbige forslag til ændringsforslag nr. 2 og 4.

3) I forbindelse med vedtagelsen af en ny profil for Galileo i 2008 blev fleksibilitetsinstrumentet taget i brug under kategori 1a. I kraft heraf

blev der tilført kategorien 196 mio. euro (2009-priser)., hvilket budgetteknisk medfører den negative margin.

4) Marginen for kategori 1a tager ikke højde for de 500 mio. euro, som er afsat til Globaliseringsfonden.

5) I forbindelse med EU’s engagement i Kosovo i 2008 blev fleksibilitetsinstrumentet taget i brug under kategori 4. I kraft heraf blev der

tilført kategorien 70 mio. euro (2009-priser)., hvilket budgetteknisk medfører den negative margin.

6) Marginen for kategori 4 inkluderer ikke de 244,0 mio. euro, der er afsat til nødhjæpsreserven.

7) Margenen er udregnet inkl. et beløb på 78 mio. euro fra personalets bidrag til pensionsordning.

8) Globaliseringsfonden finansieres af uforbrugte midler fra foregående budgetår.

De samlede udgiftslofter for EU i 2009, som blev fastsat i aftalen om de finansiel-

le perspektiver, udgør 136,2 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 123,9 mia. euro

i betalingsbevillinger,

jf. tabel 1 ovenfor.

Kommissionens budgetforslag for 2009 indebærer forpligtelsesbevillinger for

134,4 mia. euro, svarende til 1,04 pct. af EU’s BNI. I forhold til budgettet for

2008 er der tale om en stigning på 3,1 pct. i løbende priser. Forslaget til udgiftsni-

veauet i de enkelte kategorier er inden for de udgiftslofter i de enkelte kategorier,

som er fastlagt i de finansielle perspektiver. Der er for forpligtelser en samlet mar-

gen på 2,6 mia. euro eller ca. 1,9 pct.

For så vidt angår betalingsbevillingerne udgør disse i Kommissionens forslag

116,7 mia. euro, hvilket svarer til 0,90 pct. af BNI. Der er tale om et fald i løbende

priser på 3,3 pct. fra 2008 til 2009.

Kommissionen præsenterer også sit udkast til 2009-budgettet i overensstemmelse

med principperne for aktivitetsbaseret budgettering. Dette indebærer, at budgettet

opdeles på aktivitetsområder, som går på tværs af udgiftskategorierne,

jf. bilag 1.

I henhold til aftalen om de finansielle perspektiver kan der ikke flyttes midler fra

én udgiftskategori til en anden. Forhandlingerne mellem Rådet og Parlamentet om

EU’s budget for 2009 vedrører således fordelingen af midlerne

inden for

de enkelte

udgiftskategorier samt hvilken margen i forhold til udgiftslofterne, som skal efter-

lades til uforudsete udgifter.

Samlet for alle udgiftskategorier findes herudover det såkaldte fleksibilitetsinstru-

ment, som giver mulighed for at anvende yderligere op til 200 mio. euro på tværs

af udgiftskategorierne. Hvis midlerne ikke anvendes i budgetåret, kan de akkum-

muleres og anvendes i de efterfølgende to budgetår. Kommissionen har ikke i sit

budgetforslag for 2009 foreslået, at fleksibilitetsinstrumentet skal anvendes i 2009.

I forbindelse med vedtagelsen af de finansielle perspektiver er det endvidere be-

sluttet at nødhjælpsreserven (maksimal ramme på 221 mio. euro årligt i 2004-

priser, svarende til 244,0 mio. euro i 2009) finansieres uden for de finansielle per-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spektiver, hvilket også fortsat er tilfældet for solidaritetsfonden (maksimal ramme

på 1 mia. euro årligt).

Endelig finansieres globaliseringsfonden af uforbrugte midler under budgettet (via

uforbrugt margin fra det foregående budgetår og/eller annullerede forpligtelses-

bevillinger fra de foregående to budgetår) op til 500 mio. euro årligt. Fonden skal

kunne yde tidsbegrænset støtte til omstilling og opkvalificering af arbejdstagere

ramt af massefyringer forårsaget af ændringer i verdenshandelen.

Budgetforhandlingerne vedrører ikke selve grundlaget for de såkaldte obligatoriske

udgifter, hvor udbetalingerne sker i henhold til vedtagne retsakter. Rådet og Parlamen-

tet er således gensidigt forpligtet i den interinstitutionelle aftale til at indbudgettere

obligatoriske udgifter på budgettet. Et vigtigt element i budgetforhandlingerne er dog

at sikre, at der sker en retvisende, realistisk budgettering af de obligatoriske udgifter.

2.1. Uddybning af de enkelte udgiftskategorier

Udgiftskategori 1. Bæredygtig vækst

Udgiftskategori 1 består af 2 søjler:



Kategori 1a

(Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) omfatter nøglepo-

litikområder i Lissabon strategien, herunder uddannelse og forskning, energi

og transport og konkurrence og innovationsprogrammet.



Kategori 1b

(samhørighed for vækst og beskæftigelse) omfatter strukturfon-

dene og samhørighedsfonden.

Kategori 1a

Kommissionens budgetforslag for kategori 1a indebærer samlede forpligtelsesbe-

villinger på ca. 11,2 mia. euro, svarende til en stigning på 608 mio. euro eller 5,7

pct. i forhold til 2008,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Forslag til budget 2009 for kategori 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigel-

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Konkurrenceevne og innovation

Forstærkning af forskning og tekno-

logisk udvikling

Bæredygtige EU netværk for trans-

port og energi

Livslang læring

Socialpolitisk agenda

Agenturer

Andet

Kategori 1a i alt

Reserve vedr. globaliseringsfon-

den

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2008

412

6.090

1.942

997

168

270

703

10.582

500

-196

9.769

Forslag for

2009

483

6.721

1.843

1.057

178

261

647

11.190

500

10.285

Forskel 2008-

2009 (euro)

631

-99

-9

-56

608

516

Forskel 2008-

2009 (pct.)

17,2

10,4

-5,1

6,0

5,8

-3,3

-7,9

5,5

5,3

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) I forbindelse med vedtagelsen af en ny profil for Galileo i 2008 blev fleksibilitetsinstrumentet taget i brug under kategori 1a. I kraft heraf

blev der tilført kategorien 196 mio. euro (2009-priser)., hvilket budgetteknisk medfører den negative margin.

2) Globaliseringsfonden finansieres af uforbrugte midler fra foregående budgetår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Budgetforslaget indebærer en margen på 82 mio. euro til udgiftsloftet. Kategorien indehol-

der nøgleområderne i opnåelsen af Lissabon-strategien. Hovedparten af bevillingerne er

afsat til forskning og teknologisk udvikling (syvende rammeprogram for forskning) som

med en bevilling på 6.721 mio. euro i 2009 stiger med 631 mio. euro eller 10,4 pct. i forhold

til 2008. Samlet set er det i de finansielle perspektiver forudsat, at bevillingerne til forskning

stiger med i alt 75 pct. fra 2007 til 2013.

Herudover er der væsentlige stigninger i de afsatte bevillinger til programmer ved-

rørende konkurrenceevne og innovation (17,2 pct.) og livslang læring (6,0 pct.).

Der er omvendt et fald på 5,1 pct. i bevillingerne til transport og energi, der bl.a.

dækker over støtte til udbygning af transeuropæiske netværk (TEN) og udviklin-

gen af det europæiske satellitnavigationssystem Galileo. Der er i 2009 afsat 951

mio. euro til TEN, hvilket udgør et fald på 4,2 pct. Endvidere er der afsat 830

mio. euro til Galileo, hvilket isoleret set udgør et fald på 6,7 pct. i forhold til 2008.

Dette fald er i overensstemmelse med den profil for finansieringen af Galileo i

perioden 2008-13, som blev aftalt i forbindelse med vedtagelsen af EU's budget

for 2008.

Forpligtelsesbevillingerne til agenturer under kategori 1a, herunder bl.a. Det Eu-

ropæiske Kemikalieagentur og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, falder

under ét i Kommissionens budgetforslag med 3,3 pct. fra 2008 til 2009. Dette

tager dog ikke højde for ikke-budgetterede formålsbestemte indtægter. Hvis disse

medregnes har argenturerne i kategori 1a under et flere midler til rådighed i 2009

end i 2008.

Med hensyn til betalingsbevillingerne budgetteres med en samlet stigning på 516 mio. euro

(svarende til 5,3 pct.) fra 2008 til 2009. Betalingerne til det syvende rammeprogram for

forskning stiger med 10,4 pct. fra 2008 til 2009, og betalingerne til Galileo stiger med 20,7

pct. til 362 mio. euro i 2009.

Hele kategori 1a udgøres af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet i forhold

til både forpligtelses- og betalingsbevillinger som udgangspunkt har det sidste ord

i budgetforhandlingerne. Omprioriteringsmulighederne begrænses af, at en stor

del af udgifterne i praksis vil blive fastlagt som led i konkrete flerårige program-

mer vedtaget ved fælles beslutningstagen mellem Rådet og Parlamentet.

Kategori 1b

Kommissionens budgetforslag indeholder samlede forpligtelsesbevillinger til

strukturforanstaltninger på 48.414 mio. euro, hvilket er en stigning på 1.158 mio.

euro eller 2,5 pct. i forhold til 2008,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Forslag til budget 2009 for kategori 1b Samhørighed for vækst og be-

skæftigelse

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Strukturfonde, herunder

Budget 2008

39.101

Forslag for

2009

39.117

Forskel 2008-

2009 (euro)

Forskel 2008-

2009 (pct.)

0,0

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Konvergensmål

- Regional konkurrenceevne og

beskæftigelse

- Europæisk territorialt samar-

bejde

- Teknisk assistance

Samhørighedsfonden

Kategori 1b i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

29.208

8.592

1.214

8.155

47.256

40.552

29.723

8.111

1.199

9.297

48.414

14,1

34.914

515

-482

-15

-2

1.142

1.158

-5.637

1,8

-5,6

-1,3

-1,8

14,0

2,5

-13,9

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

I henhold til den interinstitutionelle aftale udgør de finansielle perspektiver for

kategori 1b udgiftsmål og ikke udgiftslofter, således som det er tilfældet for de

fleste andre udgiftskategorier. Derfor er de foreslåede forpligtelsesbevillinger i

Kommissionens budgetforslag typisk identiske med de finansielle perspektiver,

hvorfor margenen for kategori 1b typisk er 0. I budgetforslaget for 2009 er der

dog afsat en margin til teknisk assistance på 14,1 mio. euro.

I Kommissionens forslag er betalingsbevillingerne på 34.914 mio. euro, hvilket

svarer til et fald på 5.637 mio. euro eller 13,9 pct. fra 2008 til 2009. I følge Kom-

missionen afspejler dette fald bl.a., at betalingerne i 2008 fsva. programperioden

2007-2013 udgjordes af fastlagte relativt høje forudbetalinger i henhold til aftalen

om de finansielle perspektiver, mens betalingerne i 2009 er baseret på skøn for

programimplementering. Traditionelt indebærer denne overgang et fald i betalin-

gerne. Samtidig udestår der i 2009 relativt få betalinger for programperioden 2000-

2006 sammenlignet med 2008.

Hovedparten (ca. 65 pct.) af betalingsbevillingerne i 2009 vil således hidrøre fra

programmerne 2007-2013, mens resten vedrører programmerne 2000-2006, hvor

der kan ske betalinger frem til 2009.

Udgiftskategori 1b består af ikke-obligatoriske udgifter, hvor Parlamentet har det

sidste ord. Da forpligtelsesbevillingerne reelt er identiske med de finansielle per-

spektiver, knytter Parlamentets indflydelse sig dog i praksis til fastlæggelsen af

niveauet for betalingsbevillingerne.

Udgiftskategori 2. Forvaltning af naturressourcer

Budgetforslaget indebærer samlede forpligtelsesbevillinger på 57.526 mio. euro,

svarende til en stigning på 1.966 mio. euro. Den samlede margen er på 2.113 mio.

euro,

jf. tabel 4.

Tabel 4. Forslag til budget 2009 for kategori 2 Forvaltning af naturressourcer

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Markedsudgifter, direkte støtte

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

Miljø

Agenturer

Andet

Budget 2008

41.006

13.303

930

267

Forslag for

2009

42.860

13.402

930

288

Forskel 2008-

2009 (euro)

1.854

-8

Forskel 2008-

2009 (pct.)

4,5

0,7

0,0

7,8

3,3

-57,6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kategori 2 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

55.560

3.633

53.238

57.526

2.113

54.835

1.966

1.597

3,5

3,0

Ca. 75 pct. af bevillingerne i kategori 2 vedrører markedsudgifterne og den direkte

støtte, mens landdistriktsstøtte med ca. 23 pct. af de samlede bevillinger udgør

den anden større udgiftspost.

For så vidt angår markedsudgifterne og den direkte støtte, er der en stigning i for-

pligtelsesbevillingerne på 1.854 mio. euro (4,5 pct.) fra 2008 til 2009 opgjort i lø-

bende priser. Den samlede stigning på 1.854 mio. euro skyldes overvejende to

forhold:

Indfasningen af de nye medlemsstater betyder en stigning i den direkte støt-

te på 743 mio. euro.

Et fald i de såkaldte formålsbestemte indtægter på 1.202 mio. euro sammen-

lignet med 2008, der betyder et øget finansieringsbehov på det tilsvarende

beløb. De formålsbestemte indtægter omfatter dels indtægter til EU-

budgettet via finansielle genopretninger som følge af forsømmelighed eller

uregelmæssigheder og dels indtægter i form af producentafgifter eksempel-

vis ved overskridelse af mælkekvoten (den såkaldte superafgift)

For så vidt angår markedsudgifterne budgetterer Kommissionen med et fald på

569 mio. euro (14,2 pct.) Faldet i udgifterne skal dels tilskrives indfasning af re-

former og dels de høje verdensmarkedspriser.

I forhold til det loft for landbrugsudgifter, der blev vedtaget i 2002 og som også

indgår i budgetaftalen for 2007-2013, opretholder Kommissionen en margin på

ca. 2,0 mia. euro. Det kan dermed konstateres, at det ikke p.t. vurderes nødvendigt

at iværksætte instrumentet for finansiel disciplin (degressivitet) i 2009.

Sektorreformerne af EU’s landbrugspolitik betyder, at den direkte støtte fortsat

stiger som andel af den samlede landbrugsstøtte, mens markedsordningerne falder

som andel af den samlede støtte. Den direkte støtte udgør i det foreløbige budget-

forslag ca. 91 pct. af udgifterne til søjle I (markedsudgifter og direkte støtte) i den

fælles landbrugspolitik. Der er tale om en stigning på ca. 1 pct.point i forhold til

budgettet for 2008. Som følge af reformerne vil en øget del af denne støtte blive

udbetalt som afkoblet støtte, det vil sige uafhængigt af landmandens produktions-

beslutning. Den afkoblede støtte udgør 83 pct. af de direkte betalinger i budget-

forslaget for 2009 svarende til en stigning på 0,4 pct.point i forhold til 2008.

For så vidt angår landdistriktsstøtten, sker der en stigning i forpligtelsesbevillin-

gerne på 0,7 pct. fra 2008 til 2009, således at der i alt afsættes 13.402 mio. euro i

De formålsbestemte indtægter er bestemt til genanvendelse inden for den fælles landbrugspolitik. Udnyttes de formålsbe-

stemte indtægter ikke i det pågældende budgetår overføres de til det efterfølgende budgetår. Fra 2007-budgettet overførtes

således 1.138 mio. euro som følge af uforbrugte formålsbestemte indtægter til 2008, hvorved de samlede formålsbestemte

indtægter for budgetåret 2008 blev på 1.937 mio. euro. De formålsbestemte indtægter for 2009 er budgetteret til 735 mio.

euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2009. Dette beløb svarer til det beløb, som blev aftalt i forbindelse med aftalen

om de finansielle perspektiver 2007-2013.

Med hensyn til fiskeriområdet er de afsatte forpligtelsesbevillinger i 2009 stort set

identiske med de afsatte midler i 2008, mens betallingsbevillingerne stiger.

Endeligt bemærkes, at forpligtelsesbevillingerne til de tre agenturer, (bl.a. Det Eu-

ropæiske Miljøagentur og Fiskerikontrolagenturet) som finansieres under kategori

2 under ét stiger med 3,3 pct. fra 2008 til 2009.

Kommissionen vil i lighed med tidligere år fremlægge et ændringsforslag til bud-

getforslaget for landbrugsområdet i oktober, hvor evt. ændringer i forventninger-

ne til priserne på landbrugsprodukter og valutakurser vil blive indarbejdet.

Udgiftskategori 3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Kommissionens budgetforslag for kategori 3 er teknisk opdelt i to kategorier. Ka-

tegori 3a vedrører frihed, sikkerhed og retfærdig (RIA-området), mens kategori 3b

vedrører borgerskab, som dækker over forskellige forbrugerbeskyttelsesprogram-

mer, kulturprogrammer mv. Der er desuden en række agenturer under kategori 3,

som set under et får et bevillingsløft fra 2008 til 2009.

Der er i alt under kategori 3 afsat forpligtelsesbevillinger på 1.468 mio. euro i

2009, hvilket er et fald på 144 mio. euro i forhold til niveauet i 2008,

jf. tabel 5.

Tabel 5. Forslag til budget 2009 for kategori 3 Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

3a. Frihed, sikkerhed og retfærdighed

- Fundamentale rettigheder og retfær-

dighed

- Sikkerhed og sikring af friheder

- Solidaritet og varetagelse af migrati-

onsstrømninger

- Agenturer

- Andet

3b. Borgerskab

- Folkesundhed og forbrugerbeskyttelse

- Media 2008

- Kultur

- Unge

- Europa for borgerne

- Instrument vedr. civil beskyttelse

- Information om europæisk politik mv.

- Den europæiske Solidaritetsfond

- Agenturer

- Andet

Kategori 3 i alt

Margen

Betalingsbevillinger I alt

Budget 2008

730

393

125

883

104

122

260

103

1.612

1.509

Forslag for

2009

839

458

129

629

108

122

119

1.468

1.266

Forskel 2008-

2009 (euro)

109

-254

-3

-2

-4

-14

-144

-243

Forskel 2008-

2009 (pct.)

15,0

0,2

31,9

16,6

3,5

27,6

-28,8

4,9

3,8

11,0

0,1

-9,5

-7,2

-3,8

15,8

-50,1

-9,0

-16,1

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De samlede forpligtelsesbevillinger for kategori 3a stiger med 109 mio. euro, mens

der sker et fald i forpligtelsesbevillingerne under kategori 3b på 254 mio. euro fra

2008 til 2009. Samlet set sker der således et fald i forpligtelsesbevillingerne i kate-

gori 3 på ca. 144 mio. euro eller 9,0 pct. Med hensyn til betalingsbevillingerne

falder disse samlet med 243 mio. euro fra 2008 til 2009, svarende til et fald på 16,1

pct. De anførte fald kan dog henføres til budgettekniske forhold, jf. nedenfor.

Kategori 3a

Generelt indeholdt aftalen om de finansielle perspektiver for 2007-13 en meget

betydelig opprioritering af RIA-området, hvilket er afspejlet i stigningen fra 2008

til 2009.

For hovedområdet ”Solidaritet og varetagelse af migrationsstrømninger” stiger

bevillingerne fra 2008 til 2009 med 17 pct. Under dette hovedområde er der i

2009 tilført ekstra 39 mio. kr. til Schengen Informationssystemet (SISII), idet fær-

digudviklingen af SISII har taget længere tid end forventet.

Området sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder stiger også markant med

ca. 32 pct. fra 2008 til 2009. Dette område omfatter bl.a. et særprogram om be-

skyttelse af kritisk infrastruktur i forbindelse med terrorisme, samt et særprogram

om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

Endeligt omfatter kategori 3a en række agenturer, bl.a. Eurojust og Frontex, som

set under ét får et løft på 3,5 pct. i forhold til 2008, eksklusiv formålsbestemte

indtægter.

Kategori 3b

De primære udgiftsposter under kategori 3b vedrører forskellige oplysningsaktivi-

teter og kulturelle programmer, civilbeskyttelse samt sundhed og forbrugerbeskyt-

telse.

Den umiddelbare reduktion af bevillingerne under kategori 3b skyldes primært, at

der endnu ikke er budgetteret med udmøntning af midler fra Solidaritetsfonden. I

2008 er der i alt udmøntet 260 mio. euro fra. Solidaritetsfonden. Dertil kommer

udfasning af overgangsfaciliteten vedr. Bulgarien og Rumænien. Korrigeres der

for dette, stiger forpligtelsesbevillingerne med 1 pct. og betalingerne med 0,7 pct. i

forhold til 2008.

For så vidt angår sundhed og forbrugerbeskyttelse øges forpligtelsesbevillingerne

med næsten 5 pct. i forhold til 2008.

Agenturerne under kategori 3b, Den Europæiske Fødvaresikkerhedsmyndighed

og Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol, får samlet set et

løft i forpligtelsesbevillingerne på 15,8 pct. fra 2008 til 2009.

Udgiftskategori 4. EU som global partner

Kommissionens budgetforslag for kategori 4 indebærer forpligtelsesbevillinger på

7.440 mio. euro. I forhold til 2008 er der tale om en stigning på 129 mio. euro

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarende til ca. 1,8 pct.,

jf. tabel 6.

Betalingsbevillingerne i budgetforslaget falder

med ca. 533 mio. euro, svarende til et fald på 6,6 pct. fra 2008 til 2009, der imid-

lertid skal ses i forhold til en tilsvarende stigning i betalingerne fra 2007 til 2008.

Tabel 6. Forslag til budget 2009 for kategori 4 EU som global partner

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Førtiltrædelsesstøtte (IPA)

Europæisk naboskab og partnerskab (EN-

PI)

Udviklingssamarbejde (DCI)

Instrument vedr. industrialiserede lande

Demokrati og menneskerettigheder

Instrument for nuklear sikkerhed

Stabilitetsinstrumentet (IfS)

Humanitær hjælp

Makrofinansiel assistance

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

(FUSP)

EU's lånegarantier

Nødhjælpsreserven

Agenturer

Andet

Kategori 4 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2008

1.440

1.563

2.253

147

181

751

152

285

239

184

7.311

-70

8.113

Forslag for

2009

1.480

1.481

2.365

152

258

777

243

244

134

7.440

244

7.580

Forskel 2008-

2009 (Euro)

-82

112

-53

-42

-3

-50

129

-533

Forskel 2008-

2009 (pct.)

2,8

-5,2

5,0

1,3

2,4

2,0

42,9

3,4

-34,9

-14,8

2,0

-17,9

-27,0

1,8

-6,6

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

1) I forbindelse med EU’s engagement i Kosovo i 2008 blev fleksibilitet blev fleksibilitetsinstrumentet taget i brug under kategori 4. I kraft

heraf blev der tilført kategorien 70 mio. euro (2009-priser)., hvilket budgetteknisk medfører den negative margin.

Kommissionens budgetforslag for 2009 indebærer en margen på 244 mio. euro til

det loft, som er fastsat i de finansielle perspektiver. Margenen skal ses i lyset af, at

Kommissionen i budgetforslaget anfører, at den forventer at fremsætte et æn-

dringsforslag, som indebærer yderligere bevillinger til EU's engagement i Mellem-

østen og Kosovo. Dertil kommer, at Kommissionen i forslaget nævner, at det kan

blive nødvendigt at afsætte yderligere midler til fødevarehjælp til udviklingslande-

ne som følge af de stigende fødevarepriser

I aftalen om de finansielle perspektiver er forudsat en samlet stigning i bevillin-

gerne til kategori 4 på 29 pct. fra 2007 til 2013.

Den største post under kategori 4 vedrører Udviklingsinstrumentet (DCI), som

især dækker over EU’s traditionelle udviklingsbistand til tredjelande. Forpligtel-

sesbevillingerne vedr. udviklingssamarbejde stiger med 5,0 pct. fra 2008 til 2009,

hvilket følger aftalen om de finansielle perspektiver for 2007-2013. Samlet set er

der i aftalen forudsat en bevillingsstigning på 25 pct. fra 2007 til 2013.

Det bemærkes desuden, at der under Udviklingsinstrumentet i budgetforslaget er

afsat ekstra 10 mio. euro i 2009 til bekæmpelse af klimaforandringer og fremme af

vedvarende energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med aftalen om de finansielle perspektiver, der indebærer en

stigning i bevillingen til den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP) på 245

pct. fra 2007 til 2013, har Kommissionen foreslået et FUSP-budget på 243 mio.

euro i 2009. Sammenlignet med budgettet i 2008 på 285 mio. euro er der tale om

et fald på ca. 15 pct., hvilket skyldes, at FUSP’en i forhold til aftalen om de finan-

sielle perspektiver fik en ekstratilførsel på 85 mio. euro i 2008 til at afholde om-

kostninger i forbindelse med missionen i Kosovo. Ses der bort fra denne ekstratil-

førsel er der tale om en reel stigning i bevillinger til FUSP’en på 21,5 pct.

Der er desuden bl.a. afsat øgede bevillinger til førtiltrædelsesstøtte, støtte til indu-

strialiserede lande, humanitær hjælp, EU’s lånegarantier og stabilitetsinstrumentet,

som er designet til at kunne anvendes i forbindelse med kriser og lignende med et

stabilitets- eller sikkerhedsaspekt.

Udgiftskategori 4 indeholder primært ikke-obligatoriske udgifter på nær aftaler

indgået med tredjepart, bidrag til internationale organisationer og bidrag til lånega-

rantifonden.

Udgiftskategori 5. Administration

I Kommissionens og de enkelte institutioners foreløbige budgetforslag foreslås i

alt afsat 7.648 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 5,0

pct. i forhold til 2008,

jf. tabel 7.

Tabel 7. Forslag til budget 2009 for kategori 5 Administration

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Kommissionen

Andre EU institutioner

Pensioner (alle institutioner)

Europæiske skoler

Kategori 5 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2008

3.409

2.674

1.055

144

7.282

175

7.282

Forslag for

2009

3.561

2.803

1.135

149

7.648

129

7.648

Forskel 2008-

2009 (Euro)

152

129

366

Forskel 2008-

2009 (pct.)

4,5

4,8

7,6

3,0

5,0

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

Under kategori 5 svarer forpligtelsesbevillingerne stort set til betalingsbevillinger-

ne. Institutionerne begrunder i helt overvejende grad udgiftsstigningerne med

henvisning til en udvidelse af personale og bygningsmasse som følge af de seneste

to udvidelser, IT-udgifter samt stigende udgifter til sikkerhed.

Kategori 5 består, med undtagelse af pensioner, hovedsagligt af ikke-obligatoriske

udgifter. Det bemærkes, at der ikke i budgetforslaget er afsat ekstra midler til evt.

udgifter afledt af ikraftræden af Lissabon-traktaten, herunder oprettelsen af Den

fælles udenrigstjeneste og den faste formand for Rådet. Evt. udgifter til dette for-

ventes fremsat i et selvstændigt ændringsforslag til budgetforslaget.

Udgiftskategori 6. Kompensationer

Denne kategori dækker over udgifter, som blev besluttet i forbindelse med opta-

gelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien, jf. tiltrædelsestrakten med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

disse to lande. Det drejer sig om midler, der har til hensigt at forbedre de to lan-

des nationale budgetter samt til finansiering af et midlertidigt instrument til at

forbedre grænsekontrollen ved de nye eksterne grænser som følge af udvidelsen.

Der afsættes i alt en forpligtelsesbevilling på 209 mio. euro, som modsvares af en

tilsvarende betalingsbevilling,

jf. tabel 8.

Tabel 8. Forslag til budget 2009 for kategori 6 Kompensationer

(Mio. euro, årets priser)

Forpligtelsesbevillinger

Kategori 6 i alt

Margen

Betalingsbevillinger i alt

Budget 2008

207

Forslag for

2009

209

Forskel 2008-

2009 (Euro)

Forskel 2008-

2009 (pct.)

1,2

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har endnu ikke fastlagt sin holdning. Kommissionens bud-

getforslag vil – i lighed med processen i Rådet - gennemgå en første og en anden

behandling i Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det danske EU-bidrag, som følger af Kommissionens forløbige forslag til EU’s

budget for 2009, vil blive opført på Forslag til finanslov for 2009.

8. Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af budgetforslaget vil ifølge Kommissionen medføre et dansk EU-

bidrag på ca. 18,1 mia. kr. i 2009. Denne beregning tager højde for øget dansk

betaling i 2009 i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. som følge af nye rabatter efter ved-

tagelsen af rådsafgørelsen om unionens egne indtægter den 16. april 2007.

Kommissionens budgetforslag for 2008 indebar en dansk betaling på 17,9 mia. kr.

(2008-priser). Reelt kan den danske betaling for 2008 dog som udgangspunkt for-

ventes at blive lidt større. Det skyldes, at der vil komme en efterregulering vedr.

2008, idet de nye rabatter, der blev aftalt i forbindelse med aftalen om de finan-

sielle perspektiver 2007-2013, først kan træde i kraft efter ratifikation af rådsafgø-

relsen om egne indtægter i de enkelte lande. På det foreliggende grundlag skønnes

denne efterregulering vedr. 2008 at udgøre ca. 0,5 mia. kr., således at det samlede

danske 2008-bidrag udgør 18,4 mia. kr. Det vides ikke på nuværende tidspunkt,

hvornår denne efterregulering vil finde sted.

9. Høringer

Sagen har været sendt i høring i Specialudvalget for EU’s budget.

10. Regeringens holdning

Fra dansk side lægges afgørende vægt på budgetdisciplin, herunder overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i de finansielle perspektiver og sikring af en tilstræk-

kelig margen til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side lægges stor vægt på retvisende budgettering i forhold til den store

del af budgettet, der fastlægges ved retsakter mv. i andre rådsregi. Budgetteringen

skal således afspejle det eksisterende retsgrundlag, markedsforholdene og en kri-

tisk vurdering af muligheden for at afholde de pågældende udgifter.

Inden for ovennævnte ramme er der plads til at fremføre et mindre antal særlige

danske prioriteter.

Angående

kategori 1a konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

lægges der fra dansk

side vægt på, at der sikres en tilstrækkelig margen til at tage højde for uforudsete

udgifter. Under hensyntagen til dette prioriteres forskning og uddannelse højt fra

dansk side.

Angående

kategori 1b Samhørighed for vækst og beskæftigelse

er regeringens holdning, at

der skal afsættes realistiske betalingsbevillinger til strukturfondene og samhørig-

hedsfonden.

Med hensyn til

kategori 2 Forvaltning af naturressourcer

er det en dansk prioritet, at der

afsættes realistiske betalingsbevillinger til EU’s markedsordninger, så det undgås,

at der henstår betydelige uforbrugte midler ved årets udgang.

For så vidt angår

kategori 3

lægges der fra dansk side vægt på, at der sikres et råde-

rum, som kan tage højde for uforudsete udgifter. Inden for dette vil Danmark

prioritere RIA-området og forbrugerområdet.

For

kategori 4 EU som global partner

lægges der på baggrund af tidligere års erfarin-

ger særlig vægt på, at der for denne kategori sikres tilstrækkelige margener til ufor-

udsete udgifter.

Inden for denne overordnede ramme vil Danmark:



Arbejde for, at EU fortsat yder et markant bidrag til bekæmpelse af den

globale fattigdom og opfyldelse af FN’s 2015-mål.

Arbejde for, at støtten til genopbygning af Irak og Afghanistan forbliver en

høj prioritet for EU.

Støtte at der afsættes midler til Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

(FUSP), som følger den betydelige stigning forudsat i aftalen om de finan-

sielle perspektiver.

Lægger vægt på, at der om nødvendigt inden for den foreslåede margen i

kategori 4 sikres rum til at finansiere evt. yderligere behov indenfor FUSP-

misioner, særligt i Kosovo og Palæstina.

Med hensyn til

kategori 5 Administration

har Danmark traditionelt en stram og bud-

getansvarlig linje. Danmark lægger således stor vægt på, at udviklingen i EU’s ad-

ministrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor der er et

betydeligt fokus på administrationsudgifterne. Den budgetansvarlige linje gælder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige udgiftska-

tegorier, herunder især agenturer.

Fra dansk side lægges derfor vægt på, at der tilvejebringes effektiviseringsgevinster

i institutionerne bl.a. som følge af nye IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af

institutionerne og strukturelle reformer. Regeringen er således kritisk over for

udgiftsstigninger udover den almindelige inflationsudvikling, som ikke direkte kan

henføres til udvidelser eller nye opgaver. For udvidelsesrelaterede udgifter skal

også tages højde for muligheden for indfasning og for at finde kvalificerede ansø-

gere.

For betalingsbevillingerne lægger Danmark generelt vægt på, at der foretages en

realistisk budgettering, så det undgås, at der henstår store uforbrugte midler ved

udgangen af året.

11. Forhandlingssituationen

ECOFIN opnåede den 4. marts 2008 enighed om Rådets prioriteter for 2009-

budgettet. Der lægges betydelig vægt på budgetdisciplin, som det også sker i med-

lemslandene. Således skal de finansielle perspektiver overholdes med tilstrækkelig

margen i hver udgiftskategori til uforudsete udgifter, ligesom der skal ske en retvi-

sende og realistisk budgettering, hvilket ses som udtryk for god finansforvaltning.

Omprioritering og omfordeling understreges også som et væsentligt instrument til

at sikre opfyldelsen af aktuelle og fremtidige behov.

Vedr. både forpligtelses- og betalingsbevillingerne understreges i Rådets priorite-

ter, at disse skal afspejle reelle og veldefinerede behov med inddragelse af absorp-

tionskapacitet samt tidligere budgetgennemførelse.

Rådet foretog endvidere specifikke konklusioner på en række konkrete områder

på 2009-budgettet:

Kategori 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse.

Rådet vedtog ikke på ECOFIN

konkrete prioriteter for denne kategori. En række medlemslandene har dog frem-

ført synspunkter om, at der skal sikres en tilstrækkelig margen til nye prioriterin-

ger. Der er fra dansk side fremført, at forskning og uddannelse er væsentlige dan-

ske prioriteter, hvorfor en større margen og reducerede forpligtelsesbevillinger så

vidt muligt skal friholde disse områder.

Kategori 1b Samhørighed for vækst og beskæftigelse. Strukturfonde:

Rådet understreger betyd-

ningen af, at Kommissionen i samarbejde med medlemslandene fortsat arbejder for at

opstille realistiske og præcise betalingsniveauer under strukturfondene. Endvidere un-

derstreger Rådet vigtigheden af, at Kommissionen sikrer, at bestemmelserne på områ-

det fremstår klare og utvetydige. Der er generelt anerkendelse af, at implementeringen

af strukturfondsmidlerne er forbedret, men en række af de traditionelt budgetrestrikti-

ve lande finder dog, at en yderligere reduktion af betalingsbevillingerne vil være velbe-

grundet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kategori 2: Forvaltning af naturressourcer.

Som i tidligere år lægges der vægt på, at

Kommissionen foretager et realistisk skøn for udgifterne til EU’s landbrugsord-

ninger, herunder særligt at der sker en retvisende budgettering af betalingsbevillin-

ger til landdistriktsstøtte. En række lande, inkl. Danmark, finder at der er grundlag

for en nedjustering af de af Kommissionen foreslåede bevillinger. Omvendt har

en række andre lande afvist reduktioner.

Kategori 3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Rådet har ikke vedtaget speci-

fikke prioriteter for dette område. Det vurderes dog, at der er et generelt ønske i

hovedparten af medlemslandene om begrænsede øgede margener, som bl.a. kan

tilvejebringes ved reduktioner i merudgifterne til agenturer.

Kategori 4. EU som global partner:

Rådet understreger, at det er meget afgørende at

sikre en tilstrækkelig margen indenfor denne udgiftskategori, således at EU vil

være i stand til at handle hurtigt og effektivt i tilfælde af uforudsete behov og kri-

ser. Bevillingerne til FUSP (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik) skal være i

overensstemmelse med IIA’en. En række lande har efterspurgt yderligere informa-

tion med henblik på at kunne vurdere, hvorvidt der er sikret tilstrækkelige marge-

ner i Kommissionens forslag. Dette også set i lyset af, at Kommissionen selv har

annonceret, at der sandsynligvis vil blive behov for yderligere midler til Kosovo,

Palæstina og muligvis fødevarebistand.

Kategori 5. Administration:

Rådet understreger behovet for, at der løbende sker ef-

fektiviseringer, som det også sker i medlemslandene. I den forbindelse gentages

vigtigheden af, at alle institutioner fremlægger dækkende analyser af institutioner-

nes administrative ressourcer med henblik på at skabe et klart overblik over de

administrative udgifter. I lyset af de stigende administrationsudgifter i Kommissi-

onens forslag forventes, der bred opbakning til en kritisk linje.

Der forventes en drøftelse mellem det kommende franske formandskab, der vare-

tager budget 2009 processen, Kommissionen og Parlamentet forud for ECO-

FIN’s 1. behandling den 17. juli. Mulighederne for en aftale med Parlamentet vil

her blive afsøgt. Egentlige forhandlinger om EU’s budget for 2009 forventes dog i

lighed med tidligere år først indledt til efteråret. Det bemærkes, at der i den for-

bindelse eventuelt også vil skulle finde en afklaring sted af de budgetmæssige kon-

sekvenser af ikrafttræden af Lissabon-traktaten.

12. Indstilling

Det indstilles, at Danmark henholder sig til ovenstående danske holdning.

Sagen skønnes, at skulle forelægges for Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg.

13. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev den 29. februar 2008 orienteret om Rådets over-

ordnede prioriteter for 2009-budgettet forud for mødet i ECOFIN den 4. marts

2008. Forud for mødet i ECOFIN den 14. maj 2008 blev Folketingets Europaud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valg den 9. maj 2008 orienteret om, at Kommissionen på mødet ville offentliggøre

og præsentere sit forslag til EU’s budget for 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Tabel 1 nedenfor viser Kommissionens foreløbige budgetforslag for 2009 i hen-

hold til princippet om aktivitetsbaseret budgettering. Den aktivitetsbaserede bud-

gettering baseres på forpligtelsesbevillinger samt personalemæssige ressourcer.

Hensigten med tabellen er at sammenligne EU’s 2008-budget og det foreløbige

budgetforslag for 2009 fordelt på aktiviteter, dvs. politiske områder.

De politiske områder inkluderer alle forpligtelser, der vedrører mere end en ud-

giftskategori. Bl.a. indeholder alle områder ressourcer under udgiftskategori 5,

administration, idet alle politikområder kræver administrativ kapacitet til gennem-

førelse af konkrete aktiviteter. Derfor kan den aktivitetsbaserede budgettering

fordelt på politiske områder, jf. tabel 1 nedenfor, ikke for de enkelte politiske om-

råder sammenlignes direkte med den nedbrydning af budgettet på udgiftskategori-

er, som i øvrigt er anvendt i notatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1 Aktivitetsbaseret budgettering (ABB) af Kommissionens budgetforslag 2009

Budget 2008

Total

bevilling

397

597

11 483

54 073

2 807

402

4 048

1 493

361

1 015

36 626

125

1 335

207

684

785

3 974

1 317

1 093

770

Antal

personer

582

1 046

815

849

1 122

1 154

699

2 101

1 184

2 691

371

564

743

541

604

1 022

871

571

3 755

600

2 279

910

259

424

Forslag for 2009

Total

bevilling

435

632

11 186

56 165

2 704

420

4 650

1 501

377

1 007

37 888

131

1 388

206

611

899

3 974

1 376

1 038

797

Antal per-

soner

586

976

863

860

1 128

1 173

722

1 951

1 208

2 712

384

582

735

558

587

1 012

890

596

3 846

607

2 336

916

261

429

Forskel 2008-2009

Total

bevilling i

Antal per-

pct

soner

9,7 %

5,9 %

15,2 %

-2,6 %

3,9 %

-3,7 %

4,3 %

14,9 %

0,5 %

4,3 %

-0,7 %

6,5 %

3,5 %

5,5 %

-0,1 %

-10,6 %

14,5 %

0,0 %

3,6 %

4,5%

-5,1 %

3,5 %

3,7 %

-70

-150

-8

-26

-10

Politiske områder

1. Økonomiske og

finansielle anliggender

2. Virksomheder

3. Konkurrence

4. Beskæftigelse og

sociale anliggender

5. Landbrug and land-

distriktsudvikling

6. Energi og transport

7. Miljø

8. Forskning

9. Infor-

mationssamfundet

10. Direkte forskning

11. Fiskeri og maritime

anliggender

12. Indre marked

13. Regionalpolitik

14. Beskatning og

toldunion

15. Uddannelse og

kultur

16. Presse og kommu-

nikation

17. Helbreds- og for-

brugerbeskyttelse

18. Retlige og indre

anliggender

19. Eksterne an-

liggender

20. Handel

21. Udvikling og relati-

oner til AVS-landene

22. Udvidelse

23. Humanitær bistand

24. Bekæmpelse af

svig

25. Kommissionens

politikkoordination og

juridiske rådgivning

26. Administration

27. Budget

28. Revision

29. Statistik

30. Pensioner

31. Sprogservices

40. Reserver

Kommissionen i alt

Andre institutioner

Samlet total

178

969

275

127

1 085

368

739

127 635

2 674

130 309

1 517

3 463

634

109

812

3 804

36 096

188

985

278

134

1 160

389

744

131 592

2 803

134 395

1 526

3 473

667

112

808

3 847

36 342

5,8 %

1,6 %

1,4 %

16,7 %

6,1 %

7,0 %

5,6 %

0,7 %

3,1 %

3,1%

-4

246

Anm. Difference i sum skyldes, at der er afrundet til hele tal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files