PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2899 - RIA Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

2. oktober 2008

Det Internationale

Kontor

2008-3061/1-0048

CDH45020

Foreløbigt samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministe-

riets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg på ministerni-

veau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz

den 24. oktober 2008.

Side:

3-6

Dagsordenspunkt 1

7-10

Dagsordenspunkt 2

11-11

Dagsordenspunkt 3

12-40

Dagsordenspunkt 4

Cyberkriminalitet

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Konvergensprincippet og arkitekturen

for EU’s indsats i forhold til den indre

sikkerhed

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Styrkelse af de retshåndhævende myn-

digheders bekæmpelse af smugling af

narkotika fra Vest Afrika

- orienterende drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Følger

Rådets rammeafgørelse om anvendelsen

af passagerlister (PNR-oplysninger)

med henblik på retshåndhævelse

- statusorientering

(KOM(2007)0654)

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

41-41

Dagsordenspunkt 5

42-42

43-43

44-44

45-51

52-55

Rådets afgørelse om indførelse af det

europæiske informationssystem vedrø-

rende strafferegistre (ECRIS) i henhold

til artikel 11 i rammeafgørelse

2008/XX/RIA

- politisk enighed

KOM(2008)0332

Følger

Dagsordenspunkt 6 Rådets forordning om kompetence,

gældende lov, anerkendelse af retsafgø-

relser og om samarbejdet vedrørende

underholdspligt

- politisk enighed

KOM(2005)0649

Følger

Dagsordenspunkt 7 Sårbare voksne og juridisk beskyttelse

af dem på tværs af grænserne*

vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Følger

Dagsordenspunkt 8 Udkast til resolution vedtaget af Rådet

og repræsentanterne for medlemsstater-

nes regeringer, forsamlet i Rådet, om

uddannelse af dommere samt andet per-

sonale i retsvæsenet i Den Europæiske

Union

vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Følger

Dagsordenspunkt 9 SIS II og kommunikationsnetværket:

Status og udkast til retsakter om over-

gangen fra SIS 1+ til SIS II

- statusorientering og vedtagelse

KOM(2008)0196 og KOM(2008)0197

Dagsordenspunkt 10 Forebyggelse og bekæmpelse af videre-

salg af stjålne genstande

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Cyberkriminalitet

Revideret notat

Resumé

Kommissionen fremlagde den 22. maj 2007 en meddelelse om en generel

politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet. Meddelelsen, der beskriver

en række områder, hvor indsatsen til bekæmpelse af cyberkriminalitet

kan styrkes, fokuserer primært på et udvidet, operationelt samarbejde

mellem myndighederne i de enkelte lande, samt på et udvidet samarbejde

mellem politimyndighederne og private operatører, herunder især udby-

dere af internettjenester. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

8.-9. november 2007 blev der vedtaget rådskonklusioner om bekæmpelse

af cyberkriminalitet.

Det forventes, at det franske formandskab vil lægge

op til, at Rådet på sit møde (retlige og indre anliggender) den 24. okto-

ber 2008 vedtager nogle konklusioner om etablering af nationale plat-

forme og en europæisk platform i Europol regi med henblik på udveks-

ling af oplysninger om internetsider med ulovligt indhold.

Sagen rejser

ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og vedtagelsen af råds-

konklusionerne vil heller ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger. Fra dansk side for-

venter man at kunne tilsluttes sig rådskonklusionerne.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 22. maj 2007 en meddelelse om en generel

politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet. Meddelelsen, der beskriver

en række områder, hvor indsatsen til bekæmpelse af cyberkriminalitet

kan styrkes, fokuserer primært på et udvidet, operationelt samarbejde

mellem myndighederne i de enkelte lande, samt på et udvidet samarbejde

mellem politimyndighederne og private operatører, herunder især udby-

dere af internettjenester.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007

blev der som opfølgning på meddelelsen vedtaget en række rådskonklu-

sioner om bekæmpelse af cyberkriminalitet. I den forbindelse udtrykte

Rådet, at den anser Kommissionens meddelelse som endnu et skridt i ret-

ning af en sammenhængende EU-politik til forebyggelse og bekæmpelse

af cyberkriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I rådskonklusionerne udtrykte Rådet herudover bl.a. støtte til Kommissi-

onens forslag om at styrke samarbejdet om uddannelse af politi og dom-

stole indenfor bekæmpelse af cyberkriminalitet, bl.a. gennem oprettelse

af en EU-uddannelsesplatform vedrørende cyberkriminalitet. Rådet støt-

tede endvidere Kommissionens forslag om at styrke samarbejdet mellem

offentlige og private aktører, herunder udbydere af internettjenester.

Derudover opfordrede Rådet til en styrkelse af samarbejdet med tredje-

lande om bekæmpelse af cyberkriminalitet, herunder særligt børneporno-

grafi, og til en hurtig gennemførelse af eksisterende retsakter, der vedrø-

rer bekæmpelse af cyberkriminalitet.

Rådet understregede desuden behovet for at overveje, om der er et behov

for etablering af et permanent EU-kontaktpunkt for informationsudveks-

ling.

Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sit

møde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager nogle

konklusioner om etablering af nationale platforme og en europæisk plat-

form i Europol regi med henblik på udveksling af oplysninger om inter-

netsider med ulovligt indhold.

Indhold

Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sit

møde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager nogle

konklusioner om etablering af nationale platforme og en europæisk plat-

form i Europol regi med henblik på udveksling af oplysninger om inter-

netsider med ulovligt indhold.

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner har følgende hovedelemen-

ter:

Medlemsstater, der ikke i forvejen har en national platform, som i ved-

kommende stat samler oplysninger om internetsider med ulovligt ind-

hold, opfordres til at etablere en sådan. De nationale platforme skal

kunne udveksle oplysninger til en europæisk platform, som skal etableres

i Europol regi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlemsstaterne opfordres endvidere til at skabe mulighed for, at offent-

ligheden kan anmelde internetsider med ulovligt indhold direkte til den

nationale platform, f.eks. via en offentlig internetside.

Derudover opfordres medlemsstaterne til at støtte offentlige- og private

aktørers bekæmpelse af cyberkriminalitet samt til at føre statistik over

udviklingen på nationalt niveau i cyberkriminalitet.

Europol opfordres til at etablere en europæisk platform, hvis formål skal

være at samle oplysninger om internetsider med ulovligt indhold fra de

nationale platforme og videreformidle relevante oplysninger til medlems-

staterne.

Europol opfordres endvidere til at etablere en internetside om cyberkri-

minalitet, herunder at udbrede information om eksistensens af de natio-

nale platforme. Endelig opfordres Europol til at udarbejde operationelle-

og statistiske rapporter på baggrund af de indsamlede oplysninger.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tilsluttes sig rådskonklusionerne.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen vil blive drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Konvergensprincippet og arkitekturen for EU’s

indsats i forhold til den indre sikkerhed

Nyt notat

Resumé

Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sit

møde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager nogle

konklusioner om et såkaldt konvergensprincip og om det, der betegnes

som arkitekturen for EU’s indre sikkerhed. Sagen rejser ikke spørgsmål i

forhold til nærhedsprincippet, og vedtagelsen af rådskonklusionerne vil

heller ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger. Fra dansk side er man generelt positiv

over for rådskonklusionerne.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 1.- 2. juni 2006 beslutte-

de Rådet som et forsøg at opstille en referenceramme – en såkaldt arki-

tektur – for EU’s indsats i forhold til bekæmpelsen af organiseret krimi-

nalitet. Referencerammen skulle bestå af følgende elementer: 1) der skal

foretages en samlet trusselsvurdering, 2) EU skal fastlægge prioriteter for

bekæmpelsen af de fastlagte trusler, 3) det skal sikres, at de relevante ak-

tører udmønter disse prioriteter, og 4) der skal sikres en passende evalue-

ring.

Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sit

møde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager nogle

konklusioner om et såkaldt konvergensprincip og om en arkitektur for

EU’s samlede indsats i forhold til den interne sikkerhed.

Indhold

Det forventes, at det franske formandskab vil lægge op til, at Rådet på sit

møde (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager nogle

konklusioner om et såkaldt konvergensprincip og om arkitekturen for

EU’s samlede indsats i forhold til den interne sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det franske formandskab ønsker, at EU’s samarbejde om den interne

sikkerhed skal styrkes ved, at der fokuseres på det operationelle samar-

bejde mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

Denne styrkelse skal opnås med udgangspunkt i et konvergensprincip,

som efter formandskabets opfattelse skal være et styrende princip for det

fremtidige samarbejde om EU's interne sikkerhed. Princippet går ud på at

bringe personale, materiel og praksis hos medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheder samt de retlige rammer for myndighederne tættere

sammen. En sådan tilnærmelse skal have som formål at lette det operati-

onelle samarbejde mellem medlemsstaterne.

Det må på den baggrund forventes, at rådskonklusionerne kommer til at

indeholde en opfordring til medlemsstaterne om at tage initiativer til at

forbedre det operationelle samarbejde mellem deres retshåndhævende

myndigheder. I det foreliggende udkast fremhæves i forlængelse heraf

forskellige initiativer, der vil kunne bidrage hertil.

Med hensyn til personale peges der bl.a. på fælles uddannelse ved navn-

lig at styrke Det Europæiske Politiakademi (CEPOL), styrkelse af sprog-

uddannelse samt midlertidig udstationering af personale, navnlig inden-

for rammerne af det, som formandskabet betegner ”europæiske politista-

tioner”.

I forhold til materiel og praksis omtales som mulige initiativer bl.a. styr-

kelse af materialets såkaldte inter-operabilitet i navnlig grænseregioner,

udarbejdelse af fælles håndbøger om velfungerende praksis, deling af

materiel samt udviklingen af fælles databaser.

Hvad angår de retlige rammer, henvises der i det foreliggende udkast til

rådskonklusioner bl.a. på gradvis forenkling af proceduren for gensidig

retshjælp i straffesager som eksempel på udmøntningen af konvergens-

princippet.

Når det drejer sig om arkitekturen for indsatsen i forhold til den interne

sikkerhed i EU, må det forventes, at hovedindholdet i rådskonklusionerne

på dette punkt vil være, at der bør udvikles en referenceramme for EU’s

samlede indsats på området. Det må i den forbindelse forventes, at der vil

blive lagt op til, at referencerammen skal gælde generelt i forhold til kri-

minalitet, der truer EU’s interne sikkerhed, og således ikke som det om-

talte forsøg være begrænset til organiseret kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I rådskonklusionerne vil der formentlig blive lagt op til, at elementerne i

den nævnte referenceramme i det væsentlige skal svare til dem, der ind-

gik i Rådets beslutning på dets møde (retlige og indre anliggender) den

1.-2. juni 2006. Det drejer sig om følgende elementer: 1) der skal foreta-

ges en samlet trusselsvurdering, 2) EU skal fastlægge prioriteter for be-

kæmpelsen af de fastlagte trusler, 3) det skal sikres, at de relevante aktø-

rer udmønter disse prioriteter, og 4) der skal sikres en passende evalue-

ring

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Vedtagelse af rådskonklusionerne vil ikke sig selv have lovgivningsmæs-

sige- eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv over for rådskonklusionerne.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen vil blive forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Euroudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Styrkelse af de retshåndhævende myndigheders

bekæmpelse af smugling af narkotika fra Vest Afrika

- følger -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Rådets rammeafgørelse om anvendelsen af pas-

sagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse

Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM(2007) 654)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgivning ved-

rørende forpligtelser for lufttransportvirksomheder, som flyver mellem

mindst én medlemsstats område og et tredjeland, til at stille visse passa-

geroplysninger (PNR-oplysninger) til rådighed for de kompetente myn-

digheder i medlemsstaterne med henblik på forebyggelse, afsløring, ef-

terforskning og retsforfølgelse af terrorhandlinger og organiseret krimi-

nalitet. Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udpege en national

myndighed (passageroplysningsenhed) som ansvarlig for indsamling og

analyse af PNR-oplysninger. Forslaget indeholder herudover bestemmel-

ser vedrørende lufttransportvirksomhedernes forpligtigelser til at stille

PNR-oplysninger til rådighed for passageroplysningsenheden. Endvidere

fastsættes der regler om udveksling af oplysninger mellem medlemssta-

ternes kompetente myndigheder, om overførsel af oplysninger til tredje-

lande, om hvor længe oplysninger må opbevares, samt om sanktioner for

manglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til rammeafgørelsen.

Forslaget indeholder derudover bl.a. et kapitel vedrørende databeskyttel-

se og datasikkerhed.

Sagen forventes at blive forelagt Rådet på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 med henblik på

orientering om status for drøftelserne om forslaget.

Forslaget vurderes på

det foreliggende grundlag at ville medføre såvel lovgivningsmæssige

som statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om andre medlemsstaters holdning til forslaget. Fra dansk side er

man overordnet positiv over for oprettelse af et europæisk PNR-system.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog den 25. marts 2004 en erklæring om be-

kæmpelse af terrorisme, hvori Kommissionen opfordres til bl.a. at frem-

sætte et forslag til en fælles EU-strategi for anvendelsen af passagerop-

lysninger til retshåndhævelsesformål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen er desuden blevet opfordret til at fremsætte et forslag

vedrørende anvendelsen af PNR-oplysninger i Haag-programmet og på et

ekstraordinært rådsmøde den 13. juli 2005.

Endvidere har EU indgået aftaler med henholdsvis USA og Canada om

ordninger for videresendelse af PNR-oplysninger i forbindelse med be-

kæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.

På den baggrund fremlagde Kommissionen den 6. november 2007 et for-

slag til rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshåndhævelse (KOM (2007) 654). For-

slaget er fremsat som en del af Kommissionens anti-terrorpakke.

Kommissionen har som begrundelse for forslaget blandt andet anført føl-

gende:

”Terrorisme udgør i dag en af de største trusler mod sikkerheden,

freden, stabiliteten, demokratiet og de grundlæggende rettigheder,

som er de værdier, EU er baseret på, samt en direkte trussel mod

EU-borgerne. Terrortruslen er ikke begrænset til specifikke geogra-

fiske områder. Der findes terrorister og terrororganisationer både

inden og uden for EU’s grænser, og de har vist deres evne til at

gennemføre angreb og voldshandlinger på et hvilket som helst kon-

tinent og mod et hvilket som helst land. I Europols rapport fra 2007

om situationen og tendenserne med hensyn til terrorisme (EU Ter-

rorism Situation and Trend Report 2007) konstateres det, at næsten

alle terrorkampagner er tværnationale. De interne og eksterne

aspekter af bekæmpelse af terrorisme er tydeligvis indbyrdes for-

bundne, og det er derfor nødvendigt med et tæt samarbejde og en

øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og deres

respektive tjenester samt Europol og om nødvendigt med de kom-

petente myndigheder i tredjelande, for at de foranstaltninger, der

træffes, kan blive effektive.

Siden 11. september har de retshåndhævende myndigheder i hele

verden indset, hvor stor merværdien af at indsamle og analysere

såkaldte PNR-oplysninger er, når det drejer sig om at bekæmpe ter-

rorisme og organiseret kriminalitet. PNR-oplysninger vedrører rej-

sebevægelser, sædvanligvis med fly, og omfatter oplysninger om

pas, navn, adresse, telefonnumre, rejsebureau, kreditkortnummer,

eventuelle ændringer i flyplanerne, hvilket sæde der foretrækkes og

andre oplysninger[…] Det skal bemærkes, at lufttransportvirksom-

heder allerede indsamler PNR-oplysninger om passagerer til egne

kommercielle formål, men at andre transportvirksomheder ikke gør

det. Ved at indsamle og analysere PNR-oplysninger kan de rets-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

håndhævende myndigheder identificere personer, der udgør en stor

risiko, og træffe passende foranstaltninger.

Hidtil har kun et begrænset antal medlemsstater vedtaget retsfor-

skrifter med henblik på indførelse af mekanismer, der forpligter

lufttransportvirksomheder til at videregive relevante PNR-

oplysninger og have dem analyseret af de kompetente myndighe-

der. Det betyder, at de potentielle fordele ved en EU-ordning til fo-

rebyggelse af terrorisme og organiseret kriminalitet ikke udnyttes

fuldt ud.

På nuværende tidspunkt vedrører de aftaler, der er indgået mellem

EU og USA og Canada om ordninger for videresendelse af PNR-

oplysninger i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme og tværna-

tional organiseret kriminalitet, kun lufttransport. Det betyder, at de

lufttransportvirksomheder, der allerede indsamler PNR-oplysninger

om passagerer til egen kommerciel brug, har pligt til at videresende

disse oplysninger til de kompetente myndigheder i USA og Cana-

da. På grundlag af en udveksling af oplysninger med disse tredje-

lande har EU kunnet vurdere værdien af PNR-oplysninger og ud-

nytte potentialet heri til retshåndhævelsesformål. EU har desuden

kunnet lære af disse tredjelandes erfaringer med at anvende PNR-

oplysninger samt erfaringerne fra Det Forenede Kongeriges pilot-

projekt. Det Forenede Kongerige kunne mere specifikt oplyse, at

man havde foretaget en række arrestationer, indkredset netværk in-

den for menneskehandel og fået værdifulde efterretningsoplysnin-

ger vedrørende terrorisme i de to år, pilotprojektet havde kørt.”

2. Indhold

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 29, artikel 30, stk. 1, litra b), og artikel 34, stk. 2,

litra b). Artikel 29 omhandler målsætningen med politisamarbejdet og det

retlige samarbejde i kriminalsager. Det følger af artikel 30, stk. 1, litra b),

at den fælles handling vedrørende politisamarbejde omfatter indsamling,

opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger,

herunder oplysninger, som de retshåndhævende myndigheder er i besid-

delse af på baggrund af rapporter om mistænkelige finansielle transaktio-

ner, navnlig via Europol, under overholdelse af relevante bestemmelser

om beskyttelse af personoplysninger. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra b, kan

Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger

på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen vedtage rammeafgø-

relser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administra-

tive bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af artikel 1, som omhandler målet med rammeafgørelsen, at

der i rammeafgørelsen fastsættes bestemmelser om, at lufttransportvirk-

somheder, som flyver mellem mindst én medlemsstats område og et tred-

jeland, skal stille PNR-oplysninger om passagerer på disse flyvninger til

rådighed for de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med henblik

på at forebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og

organiseret kriminalitet. Endvidere fastsættes der i rammeafgørelsen be-

stemmelser om myndighedernes behandling af PNR-oplysninger, herun-

der om indsamling, anvendelse og opbevaring. Endelig fastsættes der be-

stemmelser om udveksling af PNR-oplysninger mellem de kompetente

myndigheder.

Forslagets artikel 2 fastlægger definitionerne i relation til rammeafgørel-

sen. PNR-oplysninger (Passenger Name Record) er i forslagets artikel 2,

litra c, defineret som ”en oversigt over de til rejsen krævede oplysninger

vedrørende den enkelte passager, som omfatter alle nødvendige oplys-

ninger til, at reservationer kan behandles og kontrolleres af de deltagende

lufttransportvirksomheder, der foretager reservationen, for hver rejse, der

reserveres af eller på vegne af en person”. Oversigten kan være indeholdt

i lufttransportvirksomhedens databaser eller på anden måde kendt af luft-

transportvirksomheden.

Rammeafgørelsen omfatter imidlertid kun de PNR-oplysninger, som er

fastlagt i rammeafgørelsens bilag 1:

10.

11.

12.

13.

PNR-nummer.

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten.

Planlagt(e) rejsedato(er).

Navn(e).

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse).

Oplysninger om alle betalingsformer, herunder faktureringsadresse.

Hele rejseruten for en specifik PNR .

Frequent Flyer-oplysninger.

Rejsebureau/sagsbehandler.

Rejsestatus for passagerer, herunder bekræftelser, indcheckningsstatus, no

show- og go show-oplysninger.

Opdelte/opsplittede PNR-oplysninger.

Generelle bemærkninger (eksklusive følsomme oplysninger).

Oplysninger i billetrubrikken, herunder billetnummer, datoen for udstedelsen

af billetten, enkeltbilletter og automatisk billetprisangivelse (Automated Ticket

Fare Quote).

Pladsnummer og andre pladsoplysninger.

Oplysninger om code share.

Fuldstændige bagageoplysninger.

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en reservation.

Eventuelt indsamlede API-oplysninger

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under punkt 1-18.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover er der yderligere seks kategorier af oplysninger vedrørende

uledsagede mindreårige. Dette omfatter:

Barnets navn og køn.

Alder.

Sprog.

Navn og kontaktoplysninger om den person, der ledsager barnet ved afrejsen,

og dennes forhold til barnet.

Navn og kontaktoplysninger om den person, der henter barnet ved ankomsten,

og dennes forhold til barnet.

Ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst.

I medfør af artikel 3 skal hver medlemsstat udpege en passageroplys-

ningsenhed, der er ansvarlig for indsamlingen af passageroplysninger fra

lufttransportvirksomhederne i forbindelse med fly, der indflyver eller let-

ter fra den pågældende medlemsstats område. Hvis de PNR-oplysninger,

der er indsamlet om en passager, omfatter oplysninger ud over dem, som

er nævnt i bilag 1, eller særlige kategorier af personoplysninger, der af-

slører racemæssig eller etnisk oprindelse, politiske meninger, religiøs el-

ler filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, eller

helbredsmæssige og seksuelle forhold, skal passageroplysningsenheden

slette oplysningerne straks efter modtagelsen.

Passageroplysningsenheden er endvidere ansvarlig for at analysere PNR-

oplysninger og på baggrund heraf foretage en risikovurdering af passage-

rerne og identificere personer, i forhold til hvilke der kræves yderligere

undersøgelse. Risikovurderingen må kun foretages med det formål at fo-

rebygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og organise-

ret kriminalitet. PNR-oplysningerne på enkeltpersoner, der i overens-

stemmelse med ovenstående kræver yderligere undersøgelse, videresen-

des til de udpegede retshåndhævende myndigheder i den pågældende

medlemsstat.

Ifølge artikel 4 skal hver medlemsstat udpege de kompetente retshånd-

hævende myndigheder, der har ret til at modtage PNR-oplysninger fra

passageroplysningsenheden og behandle dem. De kompetente myndig-

heder må kun omfatte myndigheder, der er ansvarlige for at forebygge,

afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kri-

minalitet.

De kompetente retshåndhævende myndigheder må kun behandle PNR-

oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske eller rets-

forfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Dette er dog ikke til

hinder for, at de retshåndhævende myndigheder i overensstemmelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

national lov kan forfølge andre mulige lovovertrædelser, hvis disse lov-

overtrædelser er afsløret i forbindelse med den lovmæssige behandling af

PNR-oplysninger.

Artikel 5 fastlægger lufttransportvirksomhedernes forpligtelser. Luft-

transportvirksomheden skal stille de PNR-oplysninger, der er opregnet i

bilag 1, til rådighed for passageroplysningsenheden. Denne forpligtigelse

gælder dog kun i forhold til de oplysninger, som virksomhederne i forve-

jen har indsamlet. Oplysningerne skal stilles til rådighed for passagerop-

lysningsenheden 24 timer forud for den planlagte afgang og straks efter,

at flyets døre er lukket.

Forpligtigelsen for lufttransportvirksomheder gælder kun i forhold til in-

ternationale fly. Ved ”internationale fly” forstås fly, der er planlagt til at

indflyve på mindst én EU-medlemsstats område, og som kommer fra et

tredjeland, eller som er planlagt til at lette fra mindst én EU-

medlemsstats område med endeligt bestemmelsessted i et tredjeland.

Endvidere gælder forpligtelsen for transitflyvninger i de tilfælde, hvor en

passager som en etape af en international flyvning flyver mellem to EU-

medlemsstater.

Lufttransportvirksomhederne skal overføre PNR-oplysningerne til passa-

geroplysningsenheden ved brug af ”push-metoden”, hvilket indebærer, at

virksomhederne selv overfører oplysningerne til myndighederne. Der er

dog i forhold til lufttransportvirksomheder, hvis databaser er placeret

uden for EU, åbnet op for, at disse virksomheder kan anvende ”pull-

metoden”, hvis de ikke har de fornødne tekniske muligheder for at an-

vende ”push-metoden”. Ved ”pull-metoden” udtrækker passageroplys-

ningsenheden PNR-oplysningerne fra lufttransportvirksomhedens data-

base.

Lufttransportvirksomhederne har i medfør af forslagets betragtninger

mulighed for at udpege en dataformidler, til hvem de kan stille PNR-

oplysninger til rådighed. Dataformidleren videresender i givet fald PNR-

oplysningerne til passageroplysningsenheden.

Artikel 7 indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger. Med-

lemsstaterne skal sikre, at PNR-oplysninger vedrørende identificerede

personer kun bliver sendt til andre medlemsstaters passageroplysnings-

enheder i det omfang, det er nødvendigt for at forebygge, afsløre, efter-

forske eller retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En passageroplysningsenhed – eller en kompetent retshåndhævende

myndighed – kan anmode en anden passageroplysningsenhed om speci-

fikke PNR-oplysninger samt analytiske data, hvis det nødvendigt for at

forebygge, afsløre, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger og or-

ganiseret kriminalitet. Anmodninger om specifikke PNR-oplysninger fra

en anden medlemsstat, som er opbevaret i dennes inaktive database – jf.

artikel 9, stk. 2 – må kun fremsættes i helt særlige tilfælde i relation til en

specifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggelse, afslø-

ring, efterforskning eller retsforfølgning af terrorhandlinger og organise-

ret kriminalitet.

Forslagets artikel 8 fastlægger betingelserne for videregivelse af PNR-

oplysninger til retshåndhævelsesmyndigheder i tredjelande. Sådanne op-

lysninger må således alene videregives, hvis vedkommende medlemsstat

kan sikre, at det pågældende tredjelands myndigheder alene anvender

oplysningen til forebyggelse, afsløring, efterforskning eller retsforfølg-

ning af terrorhandlinger og organiseret kriminalitet, at den modtagende

myndighed i tredjelandet er ansvarlig for forebyggelse, afsløring, efter-

forskning og retsforfølgning eller straffuldbyrdelse af terrorhandlinger og

organiseret kriminalitet, at man i de tilfælde, hvor PNR-oplysningerne

stammer fra en anden medlemsstat, indhenter samtykke fra denne med-

lemsstat, at tredjelandet giver sikkerhed for en passende databeskyttelse,

og at tredjelandet ikke videresender oplysningen til et andet tredjeland

uden medlemsstatens forudgående samtykke.

Artikel 9 indeholder nærmere regler om, hvor længe de omhandlede

PNR-oplysninger må opbevares. Det foreslås således, at de nationale

passageroplysningsenheder skal opbevare PNR-oplysninger i den såkald-

te aktive database i 5 år. Herefter skal oplysningerne opbevares i yderli-

gere 8 år i det, der betegnes som den inaktive database. I denne periode

kan der kun opnås adgang til oplysningerne i helt særlige tilfælde i relati-

on til en specifik og aktuel fare eller risiko i forbindelse med forebyggel-

se, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af terrorhandlinger og or-

ganiseret kriminalitet. Efter udløbet af 8 års fristen skal oplysningerne

slettes.

Artikel 10 fastsætter regler om sanktioner for lufttransportvirksomheder i

tilfælde af manglende overholdelse af forpligtigelser i henhold til ram-

meafgørelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagets artikel 11 indeholder regler om beskyttelse af personoplysnin-

ger. Det er fastsat, at al behandling af PNR-oplysninger efter rammeafgø-

relsen foretaget af passageroplysningsenhederne eller lufttransportvirk-

somhederne skal ske i overensstemmelse med de specifikke databeskyt-

telsesregler i artikel 11-12. Dette er dog ikke til hinder for, at medlems-

staterne i national ret fastsætter højere standarder for persondatabeskyt-

telsen.

Det anføres samtidig i rammeafgørelsens betragtninger, at de kompetente

retshåndhævende myndigheders behandling af PNR-oplysninger skal ske

i overensstemmelse med rammeafgørelsen om beskyttelse af personop-

lysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbej-

de, som der blev opnået politisk enighed om i forbindelse med rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007. Det samme gør

sig gældende for udveksling af PNR-data mellem passagerinformations-

enheden i en medlemsstat til passagerinformationsenheden eller de kom-

petente retshåndhævende myndigheder i en anden medlemsstat.

I medfør af artikel 11 a skal medlemsstaterne sikre, at passageroplys-

ningsenhedens behandling af PNR-oplysninger ikke sker alene på bag-

grund af en persons racemæssige eller etniske oprindelse, politiske me-

ninger, religiøse eller filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige

tilhørsforhold, eller helbredsmæssige og seksuelle forhold.

Artikel 11 b fastsætter bestemmelser om passageroplysningsenhedens

forpligtelse til at registrere og dokumentere videregivelse af PNR-

oplysninger fra lufttransportvirksomhederne og fra passageroplysnings-

enheden.

Det følger af artikel 11 c, at lufttransportvirksomhederne skal informere

passagerer på internationale fly om følgende:



at PNR-oplysninger stilles til rådighed for vedkommende nationa-

le myndigheder,

formålet med behandlingen af oplysningerne,

hvor lang tid de opbevares og eventuel brug af disse til at fore-

bygge, afsløre, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og or-

ganiseret kriminalitet,

muligheden for at udveksle og dele sådanne oplysninger

samt passagernes rettigheder i medfør af artikel 11 d-11 g.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 11 d fastsætter bestemmelser om retten til indsigt i registrerede

oplysninger. Således har en registreret person som minimum ret til enten

at få bekræftet, om PNR-oplysninger vedrørende den pågældende er ble-

vet videregivet til en kompetent retshåndhævende myndighed, og – hvis

muligt – hvilken kompetent myndighed der behandler oplysninger, og

hvilke oplysninger der behandles, eller en bekræftelse fra den nationale

tilsynsmyndighed om, at alle nødvendige kontroller er blevet gennemført.

Medlemsstaterne kan dog i national ret begrænse retten til indsigt, hvis

en sådan begrænsning er en nødvendig og proportionel foranstaltning for

at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige un-

dersøgelser, efterforskninger eller procedurer, for at undgå, at forebyg-

gelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgning af strafbare hand-

linger skades, eller af hensyn til fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktio-

ner, for at beskytte den offentlige sikkerhed, for at beskytte den nationale

sikkerhed eller for beskyttelsen af den registrerede eller andres rettighe-

der og frihedsrettigheder.

Det følger af artikel 11 e, at passageroplysningsenheden skal berigtige

ufuldstændige eller urigtige oplysninger samt slette oplysninger, som

uretmæssigt er fremsendt af lufttransportvirksomhederne.

Forslagets artikel 11 f og 11 g fastsætter bestemmelser om kompensation

til den registrerede i tilfælde af tab og bestemmelser om klageadgang.

Artikel 11 h indeholder regler om fortrolighed i forbindelse med behand-

lingen af PNR-oplysninger, mens artikel 11 i fastsætter, at medlemssta-

terne skal udpege en uafhængig kompetent myndighed, som skal påse

overholdelsen af de bestemmelser om persondatabeskyttelse, der er fast-

sat i medfør af rammeafgørelsen.

I artikel 12 fastsættes regler om datasikkerhed. Efter denne bestemmelse

forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at hver medlemsstats passagerop-

lysningsenhed vedtager de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Disse

sikkerhedsforanstaltninger skal overordnet set forhindre, at oplysninger

hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt hindre,

at oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

Artikel 13-15 indeholder bestemmelser om fastsættelse af fælles proto-

koller og krypteringsstandarder og indførelse af en komitologi-procedure

i den forbindelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 16-20 indeholder de afsluttende bestemmelser, herunder bestem-

melser om ikrafttræden, om fremsendelse af statistiske oplysninger og

om evaluering, hvorefter Kommissionen 3 år efter rammeafgørelsens

ikrafttrædelse skal foretage en evaluering med særlig fokus på anvendel-

se af ”push-metoden”.

3. Gældende dansk ret

3.1. Luftfartsloven

Med den såkaldte anti-terrorlovpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) ved-

tog Folketinget en ny bestemmelse i luftfartsloven (§ 148 a) om Politiets

Efterretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes passageroplysnin-

ger.

Bestemmelsen indebærer en pligt for luftfartsselskaberne til at foretage

registrering og opbevaring af visse passageroplysninger i 1 år samt en

adgang for PET til at få udleveret disse oplysninger uden retskendelse i

sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydelser mod

statens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel 13 om

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-

risme m.v.

Bestemmelsen omfatter luftfartsselskaber, der udfører erhvervsmæssig

befordring af passagerer, og gælder både udenrigs- og indenrigsflyvnin-

ger.

Det fremgår nærmere af luftfartslovens § 148 a, stk. 1, at luftfartsselska-

ber skal foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om pas-

sagerer og besætningsmedlemmer på luftfartøjer, der ankommer til eller

afgår fra Danmark.

I medfør af stk. 2 skal luftfartsselskaber endvidere på begæring af Politi-

ets Efterretningstjeneste udlevere de i stk. 1 nævnte oplysninger til brug

for forebyggelse og efterforskning overtrædelser af straffelovens kapitel

12 og 13. Efter denne bestemmelse har tjenesten adgang til luftfartssel-

skabernes aktuelle og historiske passageroplysninger, uden at der fore-

ligger retskendelse eller beslutning om edition. Bestemmelsen giver lige-

ledes tjenesten mulighed for løbende at indhente passagerlister på ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valgte ruter, der er særligt relevante i terrorsammenhæng. Det forudsæt-

tes, at luftfartsselskaberne udleverer oplysningerne hurtigst muligt og

uden ugrundet ophold.

Det fremgår af straffebestemmelsen i luftfartslovens § 149, stk. 5, at

overtrædelse af luftfartslovens § 148 a, stk. 1 og 2, vil kunne straffes med

bøde.

Det følger af luftfartslovens § 148 a, stk. 3, at transport- og energimini-

steren efter forhandling med justitsministeren fastsætter nærmere regler

om registrering og opbevaring af passageroplysninger samt om luftfarts-

selskabernes praktiske bistand til politiet. Det forudsættes således bl.a., at

der fastsættes nærmere regler om, hvilke typer oplysninger der omfattes

af luftfartsselskabernes forpligtelse til at registrere, opbevare og udlevere

passageroplysninger, jf. stk. 1 og 2.

I medfør af stk. 4 kan transport- og energiministeren endvidere efter for-

handling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om Politiets Ef-

terretningstjenestes adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer til

brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13.

Der skal således udstedes en bekendtgørelse med en nærmere regulering

af bl.a., hvilke typer oplysninger der skal være omfattet af pligten til at

registrere og opbevare passageroplysninger, afgrænsningen af kredsen af

luftfartsselskaber, der skal være omfattet af pligten til at registrere og op-

bevare passageroplysninger, samt kravene til luftfartsselskabernes prakti-

ske bistand til PET ved udlevering af passageroplysninger, herunder i

hvilken form oplysningerne skal udleveres, samt om PET’s adgang til

luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Luftfartslovens § 148 a er endnu ikke trådt i kraft og vil først blive sat i

kraft, når der er fundet bl.a. en teknisk løsning på de spørgsmål, som er

beskrevet ovenfor i forhold til § 148 a, stk. 3 og 4.

Der er ikke i fastsat særlige regler for Politiets Efterretningstjenestes vi-

deregivelse af oplysninger opnået i henhold til luftfartslovens § 148 a til

andre myndigheder, f.eks. politikredsene. Dette vil således bero på dansk

rets almindelige regler for videregivelse af oplysninger mellem forvalt-

ningsmyndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Udlændingeloven

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændingeloven om ud-

levering af passageroplysninger til brug for ind- og udrejsekontrol

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan således i med-

før af § 38, stk. 4, i udlændingeloven fastsætte nærmere regler om ind- og

udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til flyselskabernes booking-

systemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om

på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer og

om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.

Med hjemmel i udlændingelovens § 38, stk. 4, er der i udlændingebe-

kendtgørelsens § 10, stk. 4, (bekendtgørelse nr. 635 af 24. juni 2008 om

udlændinges adgang her til landet) fastsat regler om politiets adgang til

visse oplysninger om passagerer og besætningsmedlemmer på luftfartø-

jer. § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen omfatter alene luftfartøjer,

der ankommer fra eller afgår til et land, der ikke er tilsluttet Schengen-

konventionen, jf. § 10, stk. 1. Efter udlændingebekendtgørelsens § 10,

stk. 4, skal førere af luftfartøjer på begæring af politiet aflevere et ek-

semplar af passagerlisten og besætningslisten. Passagerlisten indeholder

alene oplysninger om navnene på passagererne på en bestemt flyvning.

Den endelige passagerliste foreligger først på selve rejsedagen, når den

sidste passager har foretaget check-in. Politiet kan endvidere pålægge

førere af de omfattede luftfartøjer at sende en fortegnelse over besæt-

ningsmedlemmer og passagerer til politiet – efter Rigspolitichefens nær-

mere bestemmelse – forud for luftfartøjets ankomst. Fortegnelsen skal

indeholde oplysninger om navn (efternavn, fornavn), fødselsdato (dag,

måned, år), nationalitet og rejselegitimation (herunder type og nummer

på pas eller anden rejselegitimation).

Herudover kan politiet pålægge førere af de omhandlede luftfartøjer for-

ud for luftfartøjets ankomst at oplyse om stedet for passagerernes oprin-

delige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om luft-

fartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet for luftfar-

tøjet. Oplysningerne skal afgives på et af Rigspolitichefen udarbejdet

skema eller på anden af Rigspolitichefen fastsat måde, herunder eventuelt

ved elektronisk overførsel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfanget af de oplysninger, som politiet kan pålægge førere af luftfartø-

jer at udlevere, blev udvidet i forbindelse med en ændring af udlændin-

gebekendtgørelsen i oktober 2005. Det var ved denne ændring, at § 10,

stk. 4, kom til også at omfatte oplysninger om stedet for passagerernes

oprindelige ombordstigning, om grænseovergangsstedet i Danmark, om

luftfartøjets transportkode og om afgangs- og ankomsttidspunktet for

luftfartøjet, jf. ovenfor. Denne udvidelse blev gennemført i forlængelse af

Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders

forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer. Formålet med

direktivet er at forbedre grænsekontrollen og bekæmpe ulovlig indvan-

dring ved hjælp af transportvirksomhedernes forudgående videregivelse

af passageroplysninger til myndighederne.

Udlændingebekendtgørelsens § 10, stk. 4, giver som nævnt alene adgang

til at indhente oplysninger vedrørende luftfartøjer, der ankommer fra eller

afgår til et land, som ikke er tilsluttet Schengenkonventionen.

Endvidere giver § 10, stk. 4, i udlændingebekendtgørelsen alene politiet

adgang til at indhente de omhandlede oplysninger til brug for den ind- og

udrejsekontrol – personkontrollen ved de ydre Schengengrænser – der

udføres i medfør af udlændingelovgivningen. Politiet kan derfor ikke

med hjemmel i § 10, stk. 4, indhente passageroplysninger mv. til brug for

f.eks. efterforskning af kriminalitet.

Udlændingelovens § 38, stk. 4, blev udvidet ved lov nr. 301 af 19. april

2006 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, således at mi-

nisteren for flygtninge, indvandrere og integration også bemyndigedes til

at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til luftfartsselskabernes

bookingsystemer.

Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag, at bag-

grunden for forslaget om at indføre direkte adgang til bookingsystemerne

er, at politiet har oplyst, at den gældende ordning er meget tidskrævende,

og at den indebærer et stort arbejde for politi og flyselskaber. I praksis

indhenter politiet derfor sjældent passagerlister. Det fremgår endvidere,

at formålet med at give elektronisk adgang for politiet til de oplysninger

om passagerernes navne og rejseruter samt oplysninger om flybilletternes

købsdatoer, købesteder og betalingsformer, som er tilgængelige via luft-

fartsselskabernes bookingsystemer, er at forenkle og effektivisere politi-

ets varetagelse af personkontrollen ved de ydre Schengen-grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det understreges i bemærkningerne, at der i udlændingeloven alene tilve-

jebringes hjemmel til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til

bookingsystemerne med henblik på kontrol af ulovlig indrejse.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om politiets adgang til fly-

selskabernes bookingsystemer skal udmøntes ved en ændring af udlæn-

dingebekendtgørelsen. Denne bekendtgørelse er endnu ikke udstedt.

3.3. Toldloven mv.

Endelig er der fastsat særlige bestemmelser i toldlovgivningen om udle-

vering af passageroplysninger til brug for told - og skattekontrol.

Efter toldlovens § 17, stk. 1, har virksomheder, der driver trafik med fly

og skibe, eller befordringsmidlets fører pligt til at give og dokumentere

de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af told- og skattefor-

valtningens kontrol, herunder oplysninger om befordringsmiddel, besæt-

ning, passagerer og disses registrerede bagage.

Med hjemmel i toldlovens § 17, stk. 4, er der fastsat en bestemmelse i

§ 62, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 om toldbehandling.

Efter bestemmelsen i § 62, stk. 1, skal føreren af et skib eller fly bekræfte

de oplysninger om befordringsmidlet og ladning mv., som afkræves i

henhold til toldlovens § 17, stk. 1, ved fremlæggelse af skibspapirer, rej-

sejournaler, registreringspapirer samt ladningsdokumenter mv.

Det fremgår videre af § 73, stk. 1, i bekendtgørelsen om toldbehandling,

at føreren af et fly eller en dertil bemyndiget person ved ankomst til det

danske toldområde skal afgive en tolddeklaration til told- og skattefor-

valtningen. Dette gælder dog ikke for fly, der ankommer direkte fra et

andet sted i EU’s toldområde, og som ikke medbringer uberigtigede varer

som ladning og proviant, jf. § 73, stk. 2.

Efter toldlovens § 17, stk. 3, har virksomheder, der driver lufthavne og

havne, pligt til at stille samtlige de oplysninger om skibes og flys an-

komst og afgang, samt de oplysninger om besætningsmedlemmers og

passagerers identitet, som de er i besiddelse af, til rådighed for told- og

skatteforvaltningen. Disse virksomheder har endvidere pligt til at stille

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysninger om befordringsmiddel, besætning, passagerer og disses regi-

strerede bagage samt ladning mv. til rådighed. Oplysningerne skal stilles

til rådighed efter told- og skatteforvaltningens anvisning.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at ville medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der kan i den forbindelse blandt andet peges på, at forslaget lægger op

til, at de myndigheder, der udpeges som kompetente, skal kunne behand-

le PNR-oplysninger med henblik på at forebygge, afsløre, efterforske og

retsforfølge terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. For politiets

vedkommende vil der i givet fald være tale om, at de i medfør af ramme-

afgørelsens ordning kan modtage og behandle oplysninger til et bredere

formål end efter luftfartslovens § 148 a og udlændingelovens § 34, stk. 4.

Som nærmere beskrevet i punkt 3.1 åbner luftfartslovens § 148 a alene

op for, at Politiets Efterretningstjeneste kan få udleveret oplysninger til

brug for sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 12 om forbrydel-

ser mod statens selvstændighed og sikkerhed eller straffelovens kapitel

13 om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndighe-

der, terrorisme m.v. Udlændingelovens § 38, stk. 4, giver endvidere kun

mulighed for, at politiet kan skaffe sig oplysninger fra luftfarttransport-

virksomhederne til brug for ind- og udrejsekontrol.

Der kan herudover peges på, at de PNR-oplysninger, der omfattes af for-

slaget til rammeafgørelse skal opbevares i 13 år, hvorimod de oplysnin-

ger, der vil skulle registreres i henhold til luftfartslovens § 148 a, kun kan

opbevares i 1 år.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes i dets nuværende udformning at ville medfører statsfi-

nansielle konsekvenser af betydning. Det er imidlertid på nuværende

tidspunkt ikke muligt at anslå omfanget heraf.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsiden-

ten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Dan-

mark, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen

af Beskikkede advokater, Datatilsynet, Dansk Retspolitisk Forening,

Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Den-

mark A/S, AOPA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin

Union Denmark, Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam,

Dansk Flyvelederforening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning, Naviair, Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Kø-

benhavns Lufthavne A/S, MyTravel Airways A/S, Novia, Rådet for Stør-

re Flyvesikkerhed, SAS, Afdeling AX, Servisair Danmark A/S,

Star Air A/S, Statens Luftfartsvæsen, Sterling Airlines A/S, Sun-Air of

Scandinavia A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af

Rejsearrangører i Danmark, Danmarks Rejsebureau Forening og Flyve-

branchens Personaleunion.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Samtlige byretter, Domstols-

styrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark, Advo-

katrådet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af Beskikke-

de advokater, Datatilsynet, Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S,

Haverikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Luft-

havne A/S, MyTravel Airways A/S, SAS, Star Air A/S, Foreningen af

Rejsearrangører i Danmark og Danmarks Rejsebureau Forening,

Herudover har Justitsministeriet modtaget samlede bemærkninger til for-

slaget fra The European Travel Agents’ and Tour Operators’ Association

(ECIAA) og Guild of European Business Travel Agents (GEBTA).

5.1. Generelle betragtninger

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Politiforbun-

det i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Haverikommissio-

nen for Civil Luftfart og Jernbane

Københavns Lufthavne A/S

har ingen bemærkninger til forslaget.

Rigspolitiet

stiller sig positiv overfor forslaget, hvorefter PNR-

oplysninger kan anvendes med henblik på at forebygge og bekæmpe ter-

rorhandlinger samt organiseret kriminalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsforeningen af Beskikkede advokater

anfører, at forslaget er end-

nu et eksempel på, at regler, der er indført med henblik på terrorbekæm-

pelse, udvides til også at omfatte det meget vage og ubestemte begreb

bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Landsforeningen af beskikkede

advokater anfører, at man har afgørende betænkeligheder ved denne ud-

videlse samt ved, at forpligtelsen til at opbevare oplysningerne udvides

fra 1 år til 13 år. Endelig har Landsforeningen af Beskikkede advokater

afgørende betænkeligheder vedrørende de muligheder, der gives for at

videregive oplysningerne til tredjelande. Foreningen giver i denne for-

bindelse udtryk for, at det er muligt, at der fra efterretningstjenesterne er

et ønske om at få hjemmel til at handle eller bytte sig til personfølsomme

oplysninger, men at det blot gør det endnu mere ubetrykkende. Landsfor-

eningen af Beskikkede advokater kan samlet set ikke tiltræde forslaget.

Datatilsynet

anfører, at forslaget til rammeafgørelse efter tilsynets opfat-

telse rejser væsentlige spørgsmål i relation til databeskyttelse. De angiv-

ne formål med forslaget – at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger og

organiseret kriminalitet – er selvsagt saglige og anerkendelsesværdige.

Rammeafgørelsen vil imidlertid føre til indsamling og langvarig opbeva-

ring af store mængder oplysninger vedrørende de omhandlede passage-

rer. Rammeafgørelsens formålsbestemmelser giver endvidere vide ram-

mer for behandlingen af disse oplysninger, som også i stort omfang vil

kunne udveksles mellem medlemsstaterne.

Datatilsynet anfører videre, at en nærmere begrundelse for, at indsamlin-

gen og den efterfølgende analyse af passageroplysninger rent faktisk kan

bidrage til forebyggelse eller bekæmpelse af terrorhandlinger og organi-

seret kriminalitet ikke fremgår, og at anvendelsen af PNR-oplysninger

kan føre til en uretmæssig mistænkeliggørelse af uskyldige mennesker.

Datatilsynet finder det på den baggrund tvivlsomt, om der er den fornød-

ne proportionalitet mellem den behandling af passageroplysninger og ud-

fyldelsen af de formål, der er beskrevet i forslaget. Under henvisning til

grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og

nødvendighed finder Datatilsynet derfor, at forslaget giver anledning til

væsentlige betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de registreredes

personers privatliv. Datatilsynet fremhæver navnlig hensynet til, at man

som almindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systema-

tisk registrering, kortlægning og overvågning heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfattende finder Datatilsynet, at forslaget til rammeafgørelse kun

bør gennemføres, hvis vægtige samfundsmæssige hensyn taler herfor.

Som påpeget finder Datatilsynet, at navnlig spørgsmålet om indgrebets

proportionalitet i forhold til de registrerede personer bør give anledning

til særlig overvejelse. Det må bero på en politisk vurdering, om de sam-

fundsmæssige hensyn, som forslaget tilsigter at varetage, har en sådan

særlig karakter, at dette skal gennemføres i sin nuværende form.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at det synes rimeligt – taget i betragt-

ning, at gennemførelsen af rammeafgørelsen vil medføre en del arbejde,

bl.a. i form af en række lovændringer, og at de økonomiske omkostninger

end ikke er mulige at anslå på nuværende tidspunkt – at rejse spørgsmå-

let, om der er et reelt behov for forslaget. Fonden peger i den forbindelse

på, at der som generel baggrund for rammeafgørelsen bl.a. nævnes de

erfaringer man har indhentet på baggrund af et pilotprojekt i Det Forene-

de Kongerige, hvorefter man har ”foretaget en række arrestationer, ind-

kredset netværker indenfor menneskehandler og fået værdifulde efterret-

ningsoplysninger vedrørende terrorisme”. Fonden rejser herefter det

spørgsmål, om det faktum, at man har foretaget en række arrestationer, er

ensbetydende med, at det er en succes, og at der er dokumenteret et reelt

behov. I den sammenhæng giver Fonden bl.a. udtryk for, at det havde

været mere interessant at få oplyst, hvorvidt nogle af disse arrestationer

eller efterretningsoplysninger havde ført til domfældelse for et kriminelt

forhold.

Retssikkerhedsfonden peger endvidere på, at enhver i medfør af artikel 8

i den europæiske menneskerettighedskonvention har ret til respekt for sit

privatliv, familieliv mv. Offentlige myndigheder må kun gøre indgreb i

udøvelsen af denne ret, hvis det er nødvendigt af hensyn til den nationale

sikkerhed, offentlig tryghed mv. Retssikkerhedsfonden finder, at bekæm-

pelse af terrorisme og grænseoverskridende organiseret kriminalitet er et

legitimt sigte at have for øje, men finder ud fra en proportionalitetsvurde-

ring, at midlerne som anført i rammeafgørelsen synes meget vidtgående,

bl.a. set i forhold til mængden af borgere (alle) som reglerne vil ramme

og i hvor lang tid.

Star Air A/S

finder Kommissionens forslag hensigtsmæssigt og pris-

værdigt, idet forslaget dog ikke ses at have relevans for Star Air A/S.

Foreningen af Rejsearrangører i Danmark

anfører, at man har stor

forståelse og respekt for alle relevante forholdsregler og initiativer i rela-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tion til terrorbekæmpelse og således som udgangspunkt har stor sympati

for tankerne bag rammeafgørelsen. Imidlertid indeholder forslaget i den

foreliggende udformning en række problemstillinger og udfordringer af

afgørende betydning for rejsebranchen og dens virke. Der henvises til

foreningens bemærkninger under pkt. 5.3.

Danmarks Rejsebureau Forening

anfører, at man overordnet kan til-

slutte sig forslaget i lyset af det behov, der er for at forebygge og be-

kæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Foreningen giver

udtryk for, at det i denne sammenhæng virker naturligt og korrekt at an-

vende de af lufttransportvirksomheder allerede indsamlede PNR-

oplysninger under overholdelse af de almindelige retssikkerhedsprincip-

per omkring den enkeltes ret til privatlivets fred.

ECIAA

GEBTA

anfører, at man har stor forståelse for ønsket om at

bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet og anerkender be-

hovet for indsamling af PNR-oplysninger med det formål at forebygge og

bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet.

5.2. Forslagets anvendelsesområde

Advokatrådet

peger på, at det adskillige gange fremgår af forslaget, at

PNR-oplysningerne kun kan behandles med henblik på at forebygge og

bekæmpe terrorhandlinger og organiseret kriminalitet. Det fremgår end-

videre, at behandlingen af data skal varetages af de til formålet oprettede

passageroplysningsenheder, som findes i hvert medlemsland. Endelig

fremgår det, at passageroplysningsenheden i hver medlemsstat kan vide-

resende PNR-oplysningerne til de kompetente myndigheder i medlems-

staten. Advokatrådet anfører, at en række politilignende myndigheder i

hver medlemsstat derfor vil kunne modtage de pågældende oplysninger.

Advokatrådet bemærker, at denne sammenhæng rejser det spørgsmål, om

de enkelte medlemsstater er forpligtet til at indføre en særlig regel, hvor-

efter politiet i straffesager om for eksempel mord eller vold ikke må an-

vende eller få adgang til PNR-oplysninger, selv om der er grund til at an-

tage, at PNR-oplysningerne kan anvendes som bevis i sagen. Hvis med-

lemsstaterne ikke er forpligtet til at indføre en sådan særregel, er ramme-

afgørelsens beskrivelse af anvendelsen af PNR-oplysninger efter Advo-

katrådets opfattelse ikke korrekt, idet PNR-oplysningerne herefter som

udgangspunkt vil kunne anvendes som led i efterforskningen af enhver

lovovertrædelse, hvis lovgivningens almindelige betingelser herfor i øv-

rigt er opfyldt. Omvendt vil indførelsen af en sådan særregel betyde, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiet i deres efterforskning vil være afskåret fra at anvende PNR-

oplysninger, som de i dag kunne få udleveret via en editionskendelse.

Datatilsynet

peger på, at PNR-oplysninger efter forslagets artikel 3, stk.

5, kun må behandles af medlemsstaternes passageroplysningsenheder og

kompetente myndigheder for at forebygge eller bekæmpe terrorhandlin-

ger og organiseret kriminalitet. Datatilsynet finder, at især henvisningen

til organiseret kriminalitet, som defineret i forslagets artikel 2, litra i, gi-

ver vide rammer for anvendelsen af PNR-oplysninger.

Datatilsynet peger i den forbindelse på, at luftfartslovens § 148 a, stk. 2,

alene foreskriver udlevering af passageroplysninger til PET til brug for

forebyggelse og efterforskning af overtrædelse af straffelovens bestem-

melser om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og for-

brydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terro-

risme mv.

Retssikkerhedsfonden

anfører, at passagerlisterne efter selv forholdsvis

kort tid vil udgøre en database med et overordentligt stort materiale af

betydelig efterforskningsinteresse for politiet i alle EU’s medlemslande.

Efter forslaget vil brugen af denne databases indhold være begrænset til

efterforskning af terrorsager og sager vedrørende organiseret kriminalitet,

men hverken terrorsager eller organiseret kriminalitet er efter Fondens

opfattelse eksakte velafgrænsede begreber inden for strafferetten. Det er

derfor ifølge Fonden af stor betydning, at man i forslaget har bestræbt sig

på at beskrive de omfattede former for kriminalitet så eksakt som muligt,

men denne bestræbelse må efter Fondens opfattelse meget gerne fortsæt-

te og intensiveres yderligere. Retssikkerhedsfonden fremhæver derud-

over, at det om muligt er endnu vigtigere at sikre og udtrykkeligt få fast-

slået, at databasen ikke må anvendes til efterforskning af andre former

for kriminalitet, herunder økonomisk kriminalitet, skatte- og afgiftsund-

dragelse, bedragerisager, kunstsvindel, tyveri af kulturgenstande og hæle-

ri af sådanne effekter mv.

SAS

anfører, at man har forståelse for baggrunden for initiativerne til at

styrke indsatsen over for terrorbekæmpelse og international kriminalitet,

og at luftfarten spiller en rolle i den henseende. SAS finder det dog ufor-

ståeligt, at der udelukkende skulle være et behov i forhold til luftfarten,

som på ingen måde er alene om at foretage grænseoverskridende trans-

port. SAS giver endvidere udtryk for, at terror i sin kendte form er et an-

slag mod nationalstater og ikke luftfartselskaber, samt at organiseret kri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minalitet sædvanligvis ikke er rettet mod luftfartselskaber. Følgerne af

EU’s forslag såvel som den danske ændring af luftfartsloven er ifølge

SAS ikke desto mindre, at der lægges en uforholdsmæssig økonomisk og

administrativ byrde på luftfartselskaberne, og det oven i købet i et om-

fang, som er unødvendigt, såfremt tingene blev grebet an på en mere

hensigtsmæssig måde.

SAS peger endvidere på, at det af forslaget fremgår, at luftfartsselskaber-

ne har ansvaret for at informere passagerne om, at de stiller PNR-

oplysninger til rådighed for myndighederne, formålet hermed, og hvor

længe myndighederne opbevarer oplysningerne. SAS finder, at det er et

entydigt myndighedsansvar at oplyse om indgreb over for borgerne. SAS

oplyser heller ikke om danske myndigheders øvrige rettigheder til ad-

gang til personrelaterede oplysninger hos luftfartsselskaberne.

SAS anfører endelig, at hvis man skal fremhæve et positivt element i for-

slaget, kan det konstateres, at der kun stilles krav om udlevering af de

PNR-oplysninger, som er indsamlet, og som rent faktisk er behandlet i

selskabernes reservationssystemer. Dette står i modsætning til de krav,

som de danske myndigheder har formuleret i forbindelse med luftfartslo-

ven, hvorefter luftfartsselskaberne skal overføre data, som man ikke er i

besiddelse af.

ECIAA

GEBTA

finder det afgørende, at forslaget ikke udvides til at

omfatte flyvninger internt i EU.

5.3. Indsamling og analyse af PNR-oplysninger

MyTravel Airways A/S

bemærker i forhold til forslagets bilag 1 og

grundnotatets side 4, at mange af de gængse reservationssystemer ikke

vil kunne stille samtlige 19 oplysningskategorier til rådighed. MyTravel

Airways A/S udfører udelukkende charter og er derfor helt afhængige af

de data, man får overført fra kunderne, nemlig rejsebureauerne i Skandi-

navien. De 19 oplysningskategorier, som ønskes, findes i dag ikke regi-

streret i rejsebureauernes bookingsystemer. Dataoverførslen, som er etab-

leret mellem rejsebureauernes bookingsystemer og flyselskabets system,

er ikke designet til at omfatte alle de ønskede PNR-oplysninger. Yderli-

gere peger MyTravel Airways A/S på, at de systemer, som både MyTra-

vel Airways A/S og rejsebureauerne arbejder i, ikke er tilpasset til at

håndtere den ønskede datamængde. MyTravel Airways A/S anfører at

korrekt videregivelse af API-oplysninger til de amerikanske myndighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er en bekostelig og ressourcekrævende affære for såvel rejsebureau-

erne som luftfartsselskaberne. Det fremgår dog af rammeafgørelsen, at

der ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed, som

ikke i forvejen indsamles til kommerciel brug, og dette finder MyTravel

Airways A/S i lyset af det anførte for at være helt rimeligt.

Air Greenland A/S

peger på, at det umiddelbart fremstår uklart, hvor-

vidt flyvninger til Grønland vil være omfattet, da flyvning mellem Dan-

mark og Grønland er indenrigsbeflyvning. Ligeledes bør endelig lovgiv-

ning tage højde for udveksling af de indsamlede oplysninger med grøn-

landske myndigheder, hvor der dels er overlap mellem funktioner (f.eks.

politi og told/skat) og dels det faktum, at grønlandsk lovgivning ikke er

opdateret i samme omfang som dansk lovgivning, f.eks. på persondata-

området. Air Greenland A/S anfører i forhold til bilag 1, at mange af de

gængse reservationssystemer ikke vil kunne stille samtlige 19 oplys-

ningskategorier til rådighed. Listen forekommer endvidere at være base-

ret på papirbilletter, men branchen vil efter 31. maj 2008 overgå til billet-

løse rejser, og da mange rejser vil være papirløse, vil der ikke kunne

skelnes mellem bestillings- og udstedelsestidspunkt, ligesom billetnumre

vil udgå.

Air Greenland A/S peger endvidere på, at det af rammeafgørelsen frem-

går, at der ikke vil blive stillet krav om at stille oplysninger til rådighed,

som ikke i forvejen indsamles til kommercielt brug, hvilket anses for en

rimelig betragtning. Air Greenland A/S anfører, at korrekt videregivelse

af API-oplysninger i forhold til amerikanske myndigheder er en bekoste-

lig og ressourcekrævende affære for luftfartsselskaberne, og hvis man fra

europæisk hold går med lignende tanker, bør der være en overensstem-

melse mellem dataformat og oplysninger.

SAS

fremhæver, at det er uforståeligt, at der i forslaget lægges op til en

decentral løsning, hvor luftfartsselskaber i EU potentielt skal kunne leve-

re PNR-oplysninger til 27 forskellige nationale myndigheder. For SAS

koncernens vedkommende med base i 8 EU-lande kan man risikere at

skulle tilpasse sig 8 forskellige nationale standarder. Dertil kommer, at

luftfartsselskaberne i stadig flere tilfælde stilles over for krav om udleve-

ring af oplysninger om reservationer fra tredjelande i forskelligt omfang

og i forskellig form. Denne tendens vil fortsætte og blive skubbet på vej

af EU’s nærværende initiativ og vil kunne udvikle sig til et administrativt

og teknisk mareridt med uoverskuelige økonomiske konsekvenser, som

næppe står mål med hensigten. Hverken Kommissionens forslag eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regeringens grundnotat forholder sig til, hvilke konsekvenser EU’s for-

slag har for virksomhederne. SAS foreslår, at der én gang for alle etable-

res en fælles central database i EU, hvortil luftfartsselskaberne i stan-

dardformat overfører de ønskede oplysninger, og hvorfra nationale myn-

digheder både i EU og i tredjelande kan anmode om oplysninger. SAS

accepterer ikke argumentet om, at komplikationerne herved skulle være

for store, eftersom komplikationerne ikke er mindre ved en decentral ind-

samling, men blot overlades til luftfartsselskaberne.

Foreningen af Rejsearrangører i Danmark

anfører, at selv om de di-

rekte involverede parter i rammeafgørelsen er luftfartsvirksomhederne og

passageroplysningsenheden, vil det i praksis være i mange tilfælde være

rejsearrangørerne, for hvem der i praksis vil påhvile en pligt til en udvi-

det dataindsamling, databearbejdning og datadistribution, såfremt ram-

meafgørelsen vedtages i den foreliggende udformning – vel at mærke

vedrørende data, som i dag ikke indsamles, og som det for mange arran-

gører ikke vil være muligt at indsamle, bearbejde og distribuere med de

eksisterende bookingsystemer mv. Det er tillige ifølge foreningen vigtigt

at være opmærksom på, at flybilletter til ferierejsende i dag markedsføres

af en række uafhængige salgskanaler: Luftfartsselskabernes egne konto-

rer, luftfartsselskabernes internetsider, rejsebureauernes egne kontorer,

rejsebureauernes internetsider, rejsearrangørernes kontorer og rejsearran-

gørernes internetsider. Denne mangfoldighed i markedsføringen og salget

af ferierejser vanskeliggør i sig selv en koordineret og standardiseret ind-

sats i relation til indsamling af de i bilag 1 opregnede data. Alene vanske-

ligheden ved at kontrollere rigtigheden af data indberettet af den rejsende

ved booking af rejser via internettet taler ifølge foreningen for en mar-

kant revurdering af kravene til de ønskede data. Hertil kommer, at den

frekvens og den frist med hvilken de opregnede data ønskes opsamlet,

verificeret og distribueret af rejsearrangørerne til luftfartsselskaberne

med henblik på videredistribution til passageroplysningsenheden efter

foreningens opfattelse i praksis næppe vil være gennemførlig.

Dansk Rejsebureau Forening

anfører, at det af forslaget til rammeafgø-

relse fremgår, at det er lufttransportvirksomhederne, der har ansvaret for

at stille de af dem indsamlede oplysninger til rådighed for de nationale

kompetente myndigheder, og at overtrædelse af denne forpligtelse poten-

tielt kan medføre meget strenge sanktioner for lufttransportvirksomhe-

derne. Dansk Rejsebureau Forening vil i den anledning sikre sig, at de

forpligtelser og konsekvenser, der har lufttransportvirksomheder og data-

formidlerne som modtagere, ikke kan overføres på andre aktører eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdsparterne. I rejsebranchen ses det ifølge foreningen ofte, at

lufttransportvirksomhederne står ganske stærkt over for deres samar-

bejdspartnere, hvorfor det kunne tænkes, at klausuler om ansvaret for en-

ten indsamlingen af oplysningerne – eller rigtigheden af samme – blev

forsøgt overført af lufttransportvirksomhederne til deres aftalepartnere.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA

GEBTA

peger på ordlyden i

forslagets artikel 5, stk. 2, der foreskriver, at PNR-oplysninger stilles til

rådighed for passageroplysningsenheden ”for så vidt som de er indsamlet

og behandlet i lufttransportvirksomhedernes reservationssystem”. Denne

ordlyd er nødvendig, da lufttransportvirksomhederne ofte får de relevante

data fra deres forretningspartnere, f.eks. rejsebureauerne, der videregiver

oplysningerne fra deres egne reservationssystemer, der ofte ikke indehol-

der alle de efter bilag 1 ønskede data.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA bemærker, at de i for-

slaget stillede krav til bl.a. teknisk udstyr og ændrede forretningsgange

for de berørte lufttransportvirksomheder naturligvis vil medføre ekstra

udgifter for disse. Disse udgifter vil blive overvæltet på forbrugerne.

Dansk Rejsebureau Foreningen, ECIAA og GEBTA finder det endvidere

essentielt, at der bliver opstillet og vedtaget ét standarddataformat til vi-

deregivelse af PNR-oplysninger fra lufttransportvirksomhederne til de

nationale passageroplysningsenheder.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, at

der på nuværende tidspunkt – ved flyvninger til USA - bliver videregivet

PNR-oplysninger kort efter, at flyet er afgået. Dansk Rejsebureau For-

ening, ECIAA og GEBTA anser det for at være unødvendigt dobbeltar-

bejde, at samme information også skal videregives 24 timer inden afgang

og efter dørene lukkes i flyet. Ofte vil de pågældende lufttransportvirk-

somheder, især ved charterflyvninger, ikke have adgang til de ønskede

oplysninger 24 timer før afgang, og bestemmelsen tager heller ikke højde

for de passagerer, der booker i sidste øjeblik eller som undlader at gå

ombord.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA og GEBTA peger endvidere på, at

der blandt de ønskede PNR-oplysninger er en lang række oplysninger,

der relaterer sig til den rejsende, herunder adresse, e-mail og telefon-

nummer. Når den rejsende har booket sin billet gennem et rejsebureau

har disse data kommerciel værdi og betydning for dette bureau. Hvis op-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lysningerne videregives til lufttransportvirksomhederne kan det tænkes,

at disse vil anvende oplysningerne til egne kommercielle formål. Disse

oplysninger bør udskiftes med det bookende rejsebureaus egne oplysnin-

ger, da det bookende rejsebureau alligevel ligger inde med den rejsendes

stamdata, der herfra kan videregives på forlangende. Dansk Rejsebureau

Forening, ECIAA og GEBTA finder, at de ekstra oplysninger, der er op-

listet for ikke-ledsagede mindreårige er overflødige og ikke tjener noget

selvstændigt formål.

5.4. Persondatabeskyttelse

Advokatrådet

peger på, at det fremgår af punkt 2.1 i Justitsministeriets

grundnotat om forslaget, at de pågældende PNR-oplysninger efter dansk

ret i almindelighed må anses for ikke-fortrolige. Advokatrådet kan tilslut-

te sig dette tilsagn for så vidt angår PNR-oplysningerne bedømt hver for

sig. Advokatrådets bemærker dog, at man i denne sammenhæng må være

opmærksom på, at man ved at sammenstille de 19 omfattede PNR-

oplysninger formentlig i visse tilfælde vil kunne udlede informationer af

PNR-oplysningerne, som ikke kan udledes af oplysningerne hver for sig,

og som kan være af fortrolig karakter.

Datatilsynet

anfører, under henvisning til bestemmelserne om opbeva-

ringsperiode i forslagets artikel 9, at der er tale om en meget lang opbe-

varingsperiode, når der henses til, at registreringen sker uden konkret be-

grundelse i den enkelte passagers forhold. Af forslagets betragtning 9

fremgår, at det tidsrum, hvori de kompetente nationale myndigheder op-

bevarer PNR-oplysninger, bør stå i passende forhold til formålet hermed,

nemlig at forebygge og bekæmpe terrorhandlinger og organiseret krimi-

nalitet. Den anføres endvidere, at på grund af oplysningernes art og an-

vendelsen af disse er det vigtigt, at de gemmes tilstrækkeligt længe til, at

de kan anvendes til at udvikle risikoindikatorer og fastslå rejse- og ad-

færdsmønstre. Datatilsynet finder dog ikke, at det med disse bemærknin-

ger i tilstrækkelig grad er begrundet, hvorfor en opbevaringsperiode på

13 år er nødvendig og forholdsmæssig. Datatilsynet noterer sig i den for-

bindelse, at det af Kommissionens høring af de berørte parter bl.a. frem-

går, at der blandt disse var bred enighed om, at for at systemet kan være

effektivt, skal oplysningerne opbevares i fem år, medmindre de anvendes

til en strafferetlig undersøgelse eller efterretningsaktiviteter. Datatilsynet

finder derfor, at opbevaringsperioden i hvert fald ikke bør overstige fem

år. Tilsynet skal endvidere henvise til, at luftfartslovens § 148 a, stk. 1,

alene foreskriver en etårig opbevaringsperiode.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datatilsynet bemærker endvidere, at der inden for de første fem år efter

indsamlingen af oplysninger synes – inden for rammerne af formålet – at

være en ubegrænset adgang til udveksling af disse mellem medlemssta-

terne, jf. artiklerne 7 og 9. Det er således alene inden for de sidste otte år,

at udvekslingen af oplysninger skal være en reaktion på en specifik og

reel trussel i forbindelse med forebyggelse eller bekæmpelse af terror-

handlinger og organiseret kriminalitet.

Datatilsynet peger yderligere på, at det af konsekvensanalysen fremgår,

at det, for så vidt angår forslagets virkninger for relationer med tredje-

land, ikke kan udelukkes, at nogle lande kan anmode om gensidig adgang

til PNR-oplysninger vedrørende fly fra EU til deres område, selv om

denne situation i praksis næppe vil opstå. Datatilsynet finder, at der bør

fastsættes klare regler om overførsel af passageroplysninger til tredjelan-

de, herunder om overførsel i forbindelse med anmodninger om gensidig

adgang til PNR-oplysninger.

Datatilsynet peger yderligere på forslagets artikel 11, hvoraf det fremgår,

at medlemsstaterne skal sikre, at Rådets rammeafgørelse om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med det politimæssige og strafferetli-

ge samarbejde finder anvendelse på behandlingen af oplysninger i med-

før af rammeafgørelsen. Datatilsynet finder, at det giver anledning til

tvivl, i hvilket omfang anvendelsesområdet for rammeafgørelsen om da-

tabeskyttelse dækker behandlingen af personoplysninger i medfør af det

foreliggende forslag til rammeafgørelse.

Retssikkerhedsfonden

peger på, at implementering af rammeafgørelsen

i dens nuværende form vil medføre, at PNR-oplysninger fremover vil

blive opbevaret i 13 år i stedet for 1 år, jf. luftfartslovens § 148 a. Til

trods for, at oplysningerne de sidste 8 år vil blive opbevaret i en inaktiv

database, finder Retssikkerhedsfonden det betænkeligt, at man bliver

nødt til at udvide luftfartslovens § 148 a’s nuværende bestemmelse i et

sådant omfang. I praksis vil der være tale om, at hver en praktisk detalje i

enkeltpersoners rejseaktivitet rutinemæssigt registreres og efterfølgende

kan findes frem og gøres brug af i 13 år. Fonden henviser til, at den lange

dataopbevaringsperiode i forslaget begrundes med, at det er vigtigt at

gemme oplysningerne i tilstrækkelig lang tid til at man kan udvikle risi-

koindikatorer og fastslå rejse- og adfærdsmønstre, men ifølge Fonden er

opbevaringsperioden bekymrende, da der er tale om en foranstaltning,

der er meget indgribende i den enkeltes liv, og ikke mindst da der er tale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om borgere, der end ikke er mistænkte for en forbrydelse. Det faktiske

udbytte og hermed nødvendigheden af at implementere en sådan lovgiv-

ning synes ifølge Fonden tillige tvivlsomt. Retssikkerhedsfonden ønsker,

i tråd med den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, at gøre

opmærksom på de instrumenter, der allerede findes, herunder bl.a.

Schengen Informationssystemet (SIS) og senest implementeringen af

Prüm-traktaten. For nylig er der endvidere sendt et dansk lovforslag i hø-

ring vedrørende gennemførelsen af forordning om Visum Informations-

systemet (VIS) om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

om visa til kortvarige ophold – bl.a. med henblik på forebyggelse, afslø-

ring og efterforskning af bl.a. terrorhandlinger.

Dansk Rejsebureau Forening, ECIAA

GEBTA

anfører – for så vidt

angår privatlivet fred – at man er meget bekymret over de potentielle im-

plikationer, der ligger i forslaget for så vidt angår de indsamlede person-

oplysninger, og den mulige anvendelse, der ligger i disse og som går ud

over de håndhævelsessynspunkter, der er forslagets hovedformål. De på-

gældende giver endvidere bl.a. udtryk for, at det er essentielt, at oplys-

ninger ikke opbevares længere tid, end det er nødvendigt.

6. Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse på EU's foranstaltnin-

ger. Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-

terne af følgende årsager: Hovedårsagen til, at medlemsstaternes

indsats ikke vil være tilstrækkelig til at nå målene er, at det er umu-

ligt for medlemsstaterne alene at sikre en hensigtsmæssig harmoni-

sering af de retlige forpligtelser på dette område, der skal pålægges

alle lufttransportvirksomheder, der flyver til og fra EU. Det vil ikke

være i medlemsstaternes interesse at gøre en indsats alene, fordi de

ikke vil være sikre på, at andre medlemsstaters myndigheder stiller

de relevante PNR-oplysninger til rådighed for dem – dette kan kun

sikres ved hjælp af en EU-ordning. Målene for forslaget kan opfyl-

des bedre gennem foranstaltninger på EU-plan af følgende årsager:

Ved hjælp af en indsats på EU-plan vil forslagets mål bedre kunne

nås, fordi en harmoniseret tilgang vil gøre det muligt at sikre en

udveksling af relevante oplysninger i hele EU. Denne løsning vil

desuden sikre en harmoniseret strategi over for tredjelande. Beviset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for, at målet bedre kan nås på EU-plan, er, at bekæmpelsen af terro-

risme og organiseret kriminalitet vil blive mere effektiv. Forslaget

er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.”

Det er regeringens opfattelse, at forslaget ikke kan anses for værende at

stride mod nærhedsprincippet, da formålet med forslaget er at fremme

forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen og retsforfølgningen af ter-

rorisme og organiseret kriminalitet, som ofte er af grænseoverskridende

karakter, gennem en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-

ning vedrørende lufttransportvirksomhedernes videresendelse af PNR-

oplysninger til de kompetente myndigheder med henblik på analyse og

eventuelt udveksling heraf.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for etablering af fælles

EU-regler om oprettelse af et europæisk PNR-system med henblik på at

fremme forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af ter-

rorhandlinger og organiseret kriminalitet.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har

afgivet en udtalelse om forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen vil blive drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Et grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. janu-

ar 2008 og til Folketingets Retsudvalg den 18. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 5.-6. juni 2008 og forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 24.-25. juli 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Rådets afgørelse om indførelse af det europæi-

ske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS) i hen-

hold til artikel 11 i rammeafgørelse 2008/XX/RIA

- følger -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Rådets forordning om kompetence, gældende

lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejdet vedrørende

underholdspligt

- følger -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Sårbare voksne og juridisk beskyttelse af dem

på tværs af grænserne

- følger -

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Udkast til resolution vedtaget af Rådet og re-

præsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet,

om uddannelse af dommere samt andet personale i retsvæsenet i Den

Europæiske Union

- følger -

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: SIS II og kommunikationsnetværket: Status og

udkast til retsakter om overgangen fra SIS 1+ til SIS II

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde at få forelagt en statusrapport

om arbejdet med SIS II til orientering. I forlængelse heraf ventes der at

ske en orientering om status for arbejdet med Schengeninformationssy-

stemets kommunikationsnetværk.

Endvidere ventes Rådet at få forelagt

to forslag til retsakter om overgangen fra det nuværende Schengeninfor-

mationssystem, SIS 1+, til det nye SIS II med henblik på vedtagelse.

Efter

det oplyste skrider arbejdet med SIS II planmæssigt frem.

Overgangen til

det nye kommunikationsnetværk for Schengeninformationssystemet er

efter det oplyste indtil nu forløbet uden større vanskeligheder.

De forslag

til retsakter, som ventes fremlagt, har til formål at etablere en retlig ram-

me for overgangen fra det nuværende system til SIS II og vil indebære, at

der etableres en midlertidig IT-arkitektur for systemet til brug i en kort

overgangsperiode. Endvidere vil de foreslåede retsakter fastsætte regler

for overgangen vedrørende tests, vedligeholdelse, udvikling, fordeling af

ansvar og udgifter samt registrering af brug af systemet. Spørgsmålene

om status for SIS II og kommunikationsnetværket har ikke lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er endvidere vurderin-

gen, at de to forslag til retsakter om overgangen til SIS II ikke vil have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagene har ikke statsfinansielle

konsekvenser af betydning. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-

ning for spørgsmålet om status og må anses for overholdt i forbindelse

med udkastene til retsakter. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om andre medlemsstaters holdning til forslagene til retsakter. Fra

dansk side agter man at tage statusrapporten til efterretning og

tilslutte

sig vedtagelsen af

forslagene til retsakter.

1. Baggrund

Rådet vedtog i 2001 to retsakter (Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001

og Rådets afgørelse 2001/886/RIA), som gav Kommissionen til opgave

at udvikle anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II).

Kommissionens mandat udløb ifølge retsakternes oprindelige indhold

den 31. december 2006, men det blev siden på grund af forsinkelser i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projektet forlænget til den 31. december 2008 ved henholdsvis Rådets

forordning (EF) 1988/2006 og Rådets afgørelse 2006/1007/RIA.

Siden er der vedtaget to retsakter om oprettelse, drift og brug af anden

generation af Schengeninformationssystemet, nemlig Europa-Parla-

mentet og Rådets forordning (EF) nr. 1987 af 20. december 2006 samt

Rådets afgørelse 2007/533/RIA af 12. juni 2007. Disse retsakter rummer

en række bestemmelser, som skal træde i stedet for reglerne om Schen-

geninformationssystemet i Schengenkonventionen fra 1990. Dette skal

ske fra datoer, som skal fastsættes af Rådet, efter at forskellige betingel-

ser om tekniske foranstaltninger, tests mv. er opfyldt,

herunder, at der er

gennemført en samlet test af SIS II med tilfredsstillende resultat.

Før Rådet kan fastsætte disse datoer, skal brugerne af det nuværende

Schengeninformationssystem, SIS 1+, teknisk være overgået til SIS II.

For at etablere en retlig ramme for denne overgang fremlagde Kommis-

sionen i foråret 2008 forslag til to retsakter: En rådsafgørelse om over-

gang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til anden generation af

Schengeninformationssystemet (SIS II) (KOM(2008) 196 endelig) og en

forordning om overgang fra Schengeninformationssystemet (SIS 1+) til

anden generation af Schengeninformationssystemet (SIS II) (KOM(2008)

197 endelig). Det bemærkes, at de to forslag til retsakter i alt væsentligt

er identiske, og at behovet for to retsakter skyldtes, at Schengensamar-

bejdet både berører EU-samarbejdets første og tredje søjle.

Vedrørende status for arbejdet med SIS II-projektet vedtog Rådet (retlige

og indre anliggender) på sit møde den

5.-6. juni 2008 en detaljeret tids-

plan for den resterende del af projektet. Den detaljerede tidsplan inde-

bærer, at overgangen til SIS II forventes at finde sted i september 2009.

Vedrørende Schengeninformationssystemets informationsnetværk blev

der i december 2007 på baggrund af en gennemført udbudsrunde indgået

en kontrakt med virksomheden T-systems & Getronics om at levere et

nyt kommunikationsnetværk til SIS 1+. Baggrunden for dette var, at lø-

bende forsinkelser havde udsat tidshorisonten for ibrugtagningen af SIS

II til et tidspunkt efter udløbet i november 2008 af den tidligere kontrakt

med firmaet Belgacom om levering af kommunikationsnetværket for SIS

1+. Der var derfor opstået en mellemperiode, hvor SIS 1+ fortsat skulle

anvendes, men hvor der ikke fandtes en gældende kontrakt om levering

af et kommunikationsnetværk. T-systems & Getronics fremkom med det

mest fordelagtige bud på levering af et kommunikationsnetværk i denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

periode og fik derfor tildelt kontrakten.

Artikel 36-udvalget godkendte på

sit møde den 23. juni 2008 en fremgangsmåde for overgangen til det nye

kommunikationsnetværk, som indebar, at overgangen ventedes gennem-

ført tidligt i efteråret 2008.

2. Indhold

2.1.

Rådet ventes på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggen-

der) den 24. oktober 2008 at få forelagt en statusrapport for arbejdet med

SIS II til orientering

samt to forslag til retsakter om overgangen fra det

nuværende Schengeninformationssystem, SIS 1+, til SIS II med henblik

på vedtagelse.

Arbejdet med SIS II befinder sig overordnet set i en testfase, og man er

nu i gang med at afprøve det centrale system og dets samspil med de na-

tionale systemer. Dette ventes efter den gældende tidsplan afsluttet inden

udgangen af 2008. Derefter vil man kunne påbegynde mere omfattende

tests af hele systemet under virkelighedsnære forhold i første halvår af

2009 med henblik på, at overgangen til SIS II kan ske senest i september

2009.

Arbejdet skrider gennemgående fremad, og der arbejdes målrettet på løs-

ningen af de resterende tekniske vanskeligheder, men der består stadig

visse udfordringer på det tekniske plan.

Det er fortsat forventningen, at

arbejdet kan holdes inden for den vedtagne tidsplan.

2.2.

Arbejdet med det nye kommunikationsnetværk for Schengeninforma-

tionssystemet er efter det oplyste gennemgående forløbet godt. De væ-

sentligste opgaver i forbindelse med overgangen til det nye netværk er nu

gennemført, hvilket er sket med tilfredsstillende resultater og uden større

vanskeligheder.

2.3.

Forslagene til retsakter har til hovedformål at etablere et retligt

grundlag for overgangen fra SIS 1+ til SIS II, herunder at fastlægge an-

svarsfordelingen for de forskellige opgaver i forbindelse med overgan-

gen.

Forslagene til retsakter foreskriver for det første den overordnede forde-

ling af ansvaret for den fortsatte udvikling af SIS II mellem Kommissio-

nen, medlemsstaterne i almindelighed og Frankrig, som forvalter den

centrale del af SIS 1+.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De foreslåede retsakter vil i samme forbindelse komme til at udgøre det

nødvendige retsgrundlag for Kommissionens udviklingsaktiviteter efter,

at Kommissionens nugældende mandat til udvikling af SIS II udløber den

31. december 2008.

Retsakterne bestemmer derudover, at der skal foretages en samlet test-

ning af hele SIS II med henblik på at påvise, at det nye systems ydeevne

er på højde med det gamles. Det er forudsat i retsakterne om oprettelse,

drift og brug af SIS II, at en sådan testning skal være gennemført med

tilfredsstillende resultat, inden Rådet kan fastsætte de datoer, fra hvilke

retsakternes bestemmelser om brug af SIS II kan finde anvendelse og

træde i stedet for bestemmelserne om Schengeninformationssystemet i

Schengenkonventionen.

Herudover indebærer forslagene til retsakter, at der indføres en midlerti-

dig såkaldt IT-arkitektur til brug i en overgangsperiode, der ventes at bli-

ve ganske kort. Den midlertidige arkitektur vil indebære, at det nuværen-

de centrale system i SIS 1+ forbliver i drift i overgangsperioden sidelø-

bende med det nye centrale system i SIS II. Derved mindskes risikoen for

større driftsforstyrrelser ved overgangen, idet lande, som oplever tekni-

ske vanskeligheder med det nye system ved overgangen, vil kunne ”falde

tilbage” til det gamle og siden forsøge igen. Rådet (retlige og indre an-

liggender) tilsluttede sig en sådan strategi for overgangen til SIS II i de

konklusioner, som det vedtog på sit møde den 28. februar 2008.

Vedrørende selve overgangen til SIS II foreskriver de foreslåede retsak-

ter en ansvarsfordeling, hvorefter Frankrig skal stille den eksisterende

database for SIS 1+ til rådighed, og Kommissionen skal være ansvarlig

for at indføre disse data i SIS II. De enkelte medlemsstater skal herefter,

som udgangspunkt senest den 30. september 2009, overgå fra deres nati-

onale SIS 1+-systemer til deres nationale SIS II-systemer.

De foreslåede retsakter rummer en bestemmelse, som præciserer, at det

retlige grundlag for Schengeninformationssystemet under overgangen til

SIS II fortsat vil være de relevante bestemmelser i Schengenkonventio-

nen.

Vedrørende fordelingen af udgifter til overgangsprocessen fortsætter for-

slagene til retsakter den linje, som også er fulgt i retsakterne, der gav

Kommissionen til opgave at udvikle SIS II, og i retsakterne om oprettel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se, drift og brug af SIS II. Det fastsættes således, at udgifterne i forbin-

delse med overgangen, herunder til de foreskrevne tests og vedligehol-

delses- og udviklingsaktiviteter, vedrørende det centrale SIS II og kom-

munikationsinfrastrukturen afholdes over EU’s almindelige budget. Med-

lemsstaterne skal selv afholde udgifter vedrørende deres nationale syste-

mer. Yderligere udgifter vedrørende den centrale del af SIS 1+ vil som

hidtil skulle bæres af medlemsstaterne i fællesskab.

Kommissionen vil under udøvelsen af sine opgaver i medfør at de fore-

slåede retsakter skulle bistås af et komitologiudvalg, som også om nød-

vendigt vil kunne godkende en udsættelse af fristen for medlemsstaternes

overgang til SIS II.

De foreslåede retsakter vil skulle ophøre med at med at gælde samtidig

med, at bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen om oprettelse,

drift og brug af SIS II træder i kraft,

dog ikke senere end 30. juni 2010.

Denne dato udgør derfor også en yderste grænse for, hvor længe Kom-

missionen med tilslutning fra det førnævnte komitologiudvalg kan for-

længe fristen for overgangen. Endelig fremgår det af forslagene til rets-

akter, at Kommissionen – som det også følger af de nugældende retsak-

ter, som giver Kommissionen mandat til at udvikle SIS II – skal afgive en

halvårlig statusrapport om arbejdet til Europa-Parlamentet.

3. Gældende dansk ret

De ændringer i lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen,

som var nødvendige i forbindelse med vedtagelsen af rådsafgørelsen og

forordningen om oprettelse, drift og brug af SIS II, blev gennemført ved

lov nr. 521 af 6. juni 2007. Det fremgik af ændringslovens ikrafttrædel-

sesbestemmelser, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

den af de bestemmelser i ændringsloven, som gennemfører selve rådsaf-

gørelsen og forordningens indhold. Dette forudsættes at ske, når Rådet

har bestemt, at bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen skal

finde anvendelse og dermed erstatte de nugældende bestemmelser i

Schengenkonventionen om Schengeninformationssystemet. De nødven-

dige ændringer i udlændingeloven vil blive gennemført i et særskilt lov-

forslag, som integrationsministeren

ventes at fremsætte i folketingssam-

lingen 2008-2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Spørgsmålet om status for SIS II og kommunikationsnetværket har ikke

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Det er endvidere vurderingen, at forslagene til retsakter om overgangen

til SIS II ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

Forslagene har desuden ikke statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Der kan henvises til, at der i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndig-

heden 2007-2010 er afsat midler til ændringer af den danske del af

Schengeninformationssystemet som følge af overgangen til SIS II.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke have betydning for så vidt angår statusorien-

teringen.

Nærhedsprincippet må anses for overholdt ved forslagene til retsakter.

Hovedformålet med forslagene er at sikre overgangen fra et bestående

informationssystem, der forbinder medlemslandenes respektive myndig-

heder, til dette systems afløser. Som også anført af Kommissionen i be-

grundelserne for de oprindelige forslag og i forslagenes præambler, ses

dette formål ikke i tilstrækkelig grad at kunne opnås af medlemsstaterne

enkeltvis, men må kræve handling på fællesskabsplan.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til spørgsmålene om statusorienteringen eller forslage-

ne til retsakter.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side venter man at kunne tage statusrapporterne til efterretning

samt tilslutte sig, at Rådet vedtager de foreslåede retsakter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Europa-Parlamentet

Spørgsmålet om status for SIS II og kommunikationsnetværket har ikke

været forelagt Europa-Parlamentet.

Forslagene til retsakter har været forelagt Europa-Parlamentet til udta-

lelse og behandlet af parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og

Retlige og Indre Anliggender på møder den 25. maj 2008, 8. september

2008 og 15. september 2008. Bestemmelserne i de nu foreliggende for-

slag om retsakternes udløbsdato samt om halvårlige statusrapporter til

Europa-Parlamentet er medtaget på udvalgets foranledning.

Europa-Parlamentet har godkendt de foreliggende forslag til retsakter

på plenarforsamlingen den 22.-25. september 2008.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen vil blive drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

7. oktober 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagerne om SIS II og om forslagene til retsakter om overgangen til SIS II

har ved flere lejligheder været forelagt Folketinget Europaudvalg og

Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet den

5-6. juni 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Forebyggelse og bekæmpelse af videresalg af

stjålne genstande

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet forventes at lægge op til, at Rådet på det kommende mø-

de (retlige og indre anliggender) den 24. oktober 2008 vedtager nogle

konklusioner om forebyggelse og bekæmpelse af videresalg af stjålne

genstande, især kulturelle genstande og metaller. Det forventes, at Kom-

missionen i den forbindelse bl.a. vil blive opfordret til at overveje og fo-

reslå initiativer med henblik på effektivt at forebygge videresalg af stjål-

ne genstande og fremme sporbarheden af sådanne genstande. Rådskon-

klusionerne har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side stiller

man sig overordnet positivt til sagen.

Baggrund

Det franske formandskab har som én af sine prioriteter at styrke bekæm-

pelsen af handel med stjålne brugte genstande.

I forlængelse heraf forventes det, at formandskabet vil lægge op til, at

Rådet på det kommende møde (retlige og indre anliggender) den 24. ok-

tober 2008 vedtager nogle konklusioner om forebyggelse og bekæmpelse

af videresalg af stjålne genstande, især kulturelle genstande og metaller.

Indhold

Det franske formandskab har som én af sine prioriteter at styrke bekæm-

pelsen af handel med stjålne brugte genstande. Det er i den forbindelse

formandskabets opfattelse, at bl.a. organiseret handel med stjålne gen-

stande, især kulturelle genstande og metaller, er et stigende problem i

EU, og at dette bl.a. skyldes, at der ikke en fælles tilgang fra medlemssta-

terne til problemet.

Formandskabet mener derfor, at der er behov for EU-initiativer, som kan

bidrage til forebyggelsen og bekæmpelsen af videresalg af stjålne gen-

stande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes på den baggrund, at formandskabet vil lægge op til, at Rå-

det på det kommende møde (retlige og indre anliggender) den 24. okto-

ber 2008 vedtager nogle konklusioner, som vil føre til fremlæggelse af

sådanne initiativer.

Hovedelementerne i de rådskonklusioner, som formandskabet vil foreslå,

vil formentlig være følgende:

Kommissionen anmodes om at foreslå generelle tiltag med henblik på

effektivt at forebygge videresalg af stjålne genstande og fremme spor-

barheden af sådanne genstande.

I den forbindelse bør muligheden for at kræve, at forretningsdrivende,

der handler med brugte genstande, fører et register, som muliggør identi-

fikation af de genstande, som den forretningsdrivende har købt samt

identifikation af sælgeren af genstandene, undersøges.

Endvidere anmodes Kommissionen om også at overveje muligheden for

at indføre EU-regler om kriminalisering af hæleri samt om harmonisering

af sanktioner for hæleri.

Gældende dansk ret

3.1. Lov om handel med brugte genstande samt pantelånervirksom-

hed

Det følger af lov nr. 223 af 8. juni 1966 om handel med brugte genstande

samt pantelånervirksomhed, at den, der driver selvstændig næringsvirk-

somhed ved handel med eller køb af brugte genstande, skal have bevil-

ling.

I medfør af bekendtgørelse nr. 7 af 9. januar 1969 skal den, der driver

selvstændig næringsvirksomhed ved handel med eller køb af brugte gen-

stande, endvidere føre forretningsbøger, som skal findes på forretnings-

stedet og opbevares dér i 2 år efter at være udskrevet. I forretningsbøger-

ne indføres ethvert køb, salg eller lån under et særligt løbenummer sam-

tidig med forretningens afslutning. Den næringsdrivende skal endvidere

forlange, at den, der vil indgå aftaler om salg eller pantsætning, legitime-

rer sig ved pas kørekort eller lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2. Straffeloven

Det følger af straffelovens § 290, at den, som uberettiget modtager eller

skaffer sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovover-

trædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere,

hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at

sikre en anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse, straffes for hæleri.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv hverken have lovgivningsmæssige

eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side stiller man sig overordnet positivt til sagen.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen vil blive drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 7. oktober 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.