Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08

Europaudvalget 2008-09
2908 - RIA Bilag 1
Offentligt

2908 - RIA - Bilag 1

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

5. november 2008

Det Internationale

Kontor

2008-3061/1-0050

CDH45225

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets og For-

svarsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede udvalg

på ministerniveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og

af Schweiz den 27.-28. november 2008.

Side:

6-13

Dagsordenspunkt 1

14-21

Dagsordenspunkt 2

22-27

Dagsordenspunkt 3

28-55

Dagsordenspunkt 4

Rapport om fælles referenceramme

for europæisk aftaleret

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Europæisk e-justice handlingsplan

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Europa-Kommissionens forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets be-

slutning om ændring af Rådets beslut-

ning 2001/470/EF om oprettelse af et

europæisk retligt netværk på det civil-

og handelsretlige område

- generel orientering

KOM(2008)0380 endelig

EU-

kommissionens

forslag til Rådets

forordning om kompetence, gældende

lov, anerkendelse af retsafgørelser og

om samarbejde vedrørende underholds-

pligt

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

56-63

64-66

67-72

73-78

79-82

83-88

89-91

- politisk enighed

KOM(2005)0649

Dagsordenspunkt 5

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 2252/2004

om standarder for sikkerhedselemen-

ter og biometriske identifikationer i

pas og rejsedokumenter, som med-

lemsstaterne udsteder

- politisk enighed

KOM(2007)0619

Dagsordenspunkt 6

Håndbog om voldelig radikalisering

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 7

Revidering af EU’s strategi og hand-

lingsplan til bekæmpelse af radikalise-

ring og rekruttering til terrorisme

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 8

Status for EU’s indsats mod terroris-

- godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 9

”Check the Web”

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 10

Rådskonklusioner om fremtidig etab-

lering af en mekanisme til tidlig opda-

gelse af personer med forbindelse til

terrorisme eller organiseret kriminali-

tet forud for indrejse i Schengen-

området

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Dagsordenspunkt 11

CBRN (database over hændelser)

- vedtagelse

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

92-95

Dagsordenspunkt 12

96-99

Dagsordenspunkt 13

100-104

Dagsordenspunkt 14

105-133

Dagsordenspunkt 15

134-136

Dagsordenspunkt 16

137-139

Dagsordenspunkt 17

140-154

Dagsordenspunkt 18

155-158

Dagsordenspunkt 19

KOM-dokument foreligger ikke

Orientering om EU’s handlingsplan

om øget sprængstofsikkerhed

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II: Status

- orientering

KOM(2005)0236, KOM(2005)0230

og KOM(2005)0237

Rådskonklusioner om Schengen-

evalueringen af Schweiz og Rådets af-

gørelse om fuld anvendelse af Schen-

genreglerne i forhold til Schweiz

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets rammeafgørelse om anvendel-

sen af passagerlister (PNR-

oplysninger) med henblik på retshån-

dhævelse

- drøftelse

KOM(2007)0654

Rådskonklusioner om bekæmpelse af

kriminel misbrug og anonym brug af

mobil elektronisk kommunikation

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner om forebyggelse og

bekæmpelse af ulovlig handel med

kulturelle genstande

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets rammeafgørelse om anvendel-

se af princippet om gensidig anerken-

delse på beslutninger om varetægts-

surrogater mellem Den Europæiske

Unions medlemsstater

- politisk enighed

KOM(2006)0468

Udkast til rådskonklusioner om et

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

159-162

Dagsordenspunkt 20

163-167

Dagsordenspunkt 21

168-171

Dagsordenspunkt 22

172-176

Dagsordenspunkt 23

177-183

Dagsordenspunkt 24

184-187

Dagsordenspunkt 25

188-191

Dagsordenspunkt 26

varslingssystem for børnebortførelser

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Samarbejde mellem SECI Center og

Europol

- godkendelse

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner om en fælles ar-

bejdsstrategi og konkrete foranstalt-

ninger til bekæmpelse af internetkri-

minalitet

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Styrkelse af de retshåndhævende

myndigheders bekæmpelse af smug-

ling af narkotika fra Vestafrika

- orienterende drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

God praksis i forbindelse med imple-

menteringen af Rådets rammeafgørel-

se 2006/960/RIA om forenkling af

udvekslingen af oplysninger og efter-

retninger mellem medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

EU’s narkotikahandlingsplan 2009-

2012

- vedtagelse

KOM(2008)567/4

Udkast til resolution vedtaget af Rådet

og repræsentanterne for medlemssta-

ternes regeringer, forsamlet i Rådet,

om oprettelse af et netværk for lov-

givningssamarbejde mellem Den Eu-

ropæiske Unions justitsministerier

- vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Orientering om mødet den 6.-7. no-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

192-198

Dagsordenspunkt 27

199-202

Dagsordenspunkt 28

203-205

Dagsordenspunkt 29

206-209

Dagsordenspunkt 30

vember 2008 i Zagreb, Kroatien, på

ministerniveau (retlige og indre anlig-

gender) mellem EU og landene i det

vestlige Balkan

- orientering

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets afgørelse om Det Europæiske

Fællesskabs indgåelse af konventionen

om internationale sikkerhedsrettighe-

der i mobilt udstyr og protokollen til

nævnte konvention om specifikke for-

hold for flymateriel, vedtaget samlet i

Cape Town den 16. november 2001

- vedtagelse

A-punkt

KOM(2008)0508 endelig

Rådets konklusioner vedr. styrkelse af

forholdet mellem EU og FN med

hensyn til håndtering af katastrofer

- vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets konklusioner vedrørende eu-

ropæisk træning i katastrofehåndtering

- vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument foreligger ikke

Rådets konklusioner vedr. europæisk

gensidigt bistandssystem baseret på

medlemsstaternes civilbeskyttelses-

moduler

- vedtagelse

A-punkt

KOM-dokument foreligger ikke

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 1: Fælles referenceramme for europæisk aftaleret

Revideret notat. Ændringerne er fremhævet med kursiv.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet at fremlægge et udkast til rap-

port om Rådets holdning til de grundlæggende aspekter af en fælles refe-

renceramme for europæisk aftaleret.

Der er tale om en opfølgning på den rapport, som det slovenske for-

mandskab gav på RIA-rådsmødet den 17. – 18. april 2008.

I udkastet gennemgår formandskabet forskellige forhold, som Kommissi-

onen bør have for øje i sit fremtidige arbejde med at udarbejde en fælles

referenceramme, herunder strukturen, anvendelsesområdet, respekt for

forskellene i de nationale aftaleretlige systemer og EU-institutionernes

engagement i sagen.

Danmark kan støtte formandskabets oplæg, herunder at en ikke bindende

fælles referenceramme rettet mod fællesskabslovgiver vil kunne omfatte

alle dele af aftaleretten, og således ikke kun forbrugeraftaler.

Danmark kan endvidere støtte formandskabets forslag om, at Rådet til-

slutter sig rapporten som udtryk for rådets holdning til de grundlæggen-

de aspekter af en fælles referenceramme og oversender rapporten til

Kommissionen med en opfordring om, at Kommissionen tager rapporten

i betragtning i forbindelse med det videre arbejde med den fælles refe-

renceramme.

1. Baggrund

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om

eventuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslut-

ning af 16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram an-

modede Europa-Parlamentet om, at Kommissionen undersøgte, om en

mere vidtgående harmonisering på det civilretlige område er blevet nød-

vendig som følge af det indre markeds funktion.

Det Europæiske Råd besluttede i 1999, at man for så vidt angik den ma-

terielle civilret ønskede en samlet undersøgelse af behovet for indbyrdes

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger for at fjerne hindringer for,

at civile retssager forløber tilfredsstillende.

På denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelse

om europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var

at skabe en bred debat om europæisk aftaleret og i den forbindelse få be-

lyst, om – og i givet fald hvordan – forskelle mellem de nationale aftale-

retlige regler skaber vanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling af

EU’s indre marked.

I forlængelse af meddelelsen fra juli 2001 fremlagde Kommissionen den

12. februar 2003 en handlingsplan om en mere sammenhængende euro-

pæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori Kommissionen redegjor-

de for sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli 2001.

Den 22. september 2003 vedtog Rådet (konkurrenceevne) en resolution

vedrørende Kommissionens handlingsplan. Formålet hermed var bl.a.

over for Kommissionen at give udtryk for medlemsstaternes ønske om, at

arbejdet kommer til at foregå i tæt samarbejde med Europa-Parlamentet

og Rådet.

I april 2004 afholdt Kommissionen en konference om europæisk aftale-

ret. I konferencen deltog repræsentanter for medlemsstaterne, Europa-

Parlamentet samt europæiske og nationale interesseorganisationer mv.

På baggrund af de modtagne bidrag og tilkendegivelser fremlagde Kom-

missionen den 11. oktober 2004 meddelelsen ”Europæisk aftaleret og

revision af gældende EU-ret: Vejen frem” (KOM(2004) 651 endelig) og

iværksatte herefter første del af projektet, der vedrører udarbejdelse af en

såkaldt fælles referenceramme.

Kommissionen etablerede i første omgang et netværk bestående af for-

skere, der fik til opgave at udarbejde et akademisk bud på en reference-

ramme, der vil kunne inddrages i det videre arbejde. Medlemsstaterne og

interesseorganisationerne holdes orienteret om dette arbejde og har mu-

lighed for at komme med forslag til forskningsgrupperne. Kommissionen

søger derved at sikre, at resultatet af forskernetværkets arbejde kommer

til at reflektere aktørernes behov.

Kommissionen afgav i september 2005 en første orienterende statusrap-

port vedrørende europæisk aftaleret (KOM(2005) 456 endelig) og afholdt

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

den 26. september 2005 i samarbejde med det britiske formandskab en

konference i London, hvor der også blev orienteret om status for arbej-

det.

På rådsmøde den 28.-29. november 2005 (konkurrenceevne) blev der

vedtaget en række rådskonklusioner, der opfordrede Kommissionen til

også fremover i arbejdet med aftaleretsprojektet at inddrage og orientere

medlemsstaterne og Europa-Parlamentet. Rådskonklusionerne indeholdt

tillige en opfordring til medlemsstaterne om aktivt at samarbejde med

Kommissionen og til at bistå Kommissionen i arbejdet med at tilveje-

bringe nødvendig dokumentation. I rådskonklusionerne udtrykte Rådet

endvidere anerkendelse af bl.a. den måde, hvorpå Kommissionen har til-

rettelagt projektet, og det blev fremhævet, at der i arbejdet bør fokuseres

på praktiske spørgsmål, således at resultatet giver reelle fordele for for-

brugere og virksomheder.

På et møde den 19.-20. april 2007 traf Rådet (retlige og indre anliggen-

der) beslutning om, at en eventuel fremtidig fælles referenceramme for

europæisk aftaleret skulle drøftes i Den Civilretlige Komité med henblik

på, at Rådet kunne fastlægge sin holdning hertil og herved bidrage til

Kommissionens videre arbejde.

Kommissionen afgav den 25. juli 2007 sin anden statusrapport vedrøren-

de den fælles referenceramme for europæisk aftaleret (KOM (2007) 447

endelig).

På rådsmødet den 17. – 18. april 2008 vedtog Rådet en rapport om de

foreløbige drøftelser af den fælles referenceramme.

Af rapporten fremgår det, at den fælles referenceramme skal udformes

som et praktisk redskab, som kan anvendes af lovgiver på fællesskabsni-

veau i forbindelse med udformning af forslag til ny regulering og derved

medvirke til at fremme ensartethed og sammenhæng i fællesskabsregule-

ringen.

Der blev taget afstand fra muligheden for via den fælles referenceramme

at harmonisere medlemsstaternes aftaleret eller for at lade den fælles

referenceramme udgøre et samlet sæt af aftaleretlige vilkår, som aftale-

parterne i det enkelte tilfælde vil kunne træffe en ”lovvalgsaftale” om at

anvende på det konkrete kontraktforhold.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Hvad angår referencerammens indhold vedtog Rådet, at den fælles refe-

renceramme bør bestå af en række aftaleretlige definitioner, almindelige

principper og modelregler, baseret på eksisterende fællesskabsregule-

ring, national regulering og nationale retstraditioner samt på arbejdet i

Kommissionens forskernetværk og anden tilgængelig forskning.

Rådet fandt således ikke, at referencerammen skulle være en systematisk

samling af nationale retsprincipper, og det anbefales heller ikke at lade

referencerammen være en (retligt bindende) konsolidering og systemati-

sering af eksisterende fællesskabsregulering inden for aftaleretten.

Rådet fandt herudover, at referencerammen burde dække den samlede

civile aftaleret, og altså ikke kun eksempelvis forbrugeraftaler.

Rådet fastslog herudover, at referencerammen skulle have karakter af

ikke retligt bindende retningslinjer, som aftales mellem lovgiverne på

fællesskabsniveau, med henblik på at lade referencerammen fungere som

en fælles inspirationskilde i lovgivningsprocessen.

Rådet fastslog således, at referencerammen hverken i forhold til med-

lemsstaterne eller fællesskabets institutioner skulle være bindende.

Endelig tilsluttede Rådet sig, at Kommissionen arbejdede videre med sa-

gen, men at Den Civilretlige Komité løbende skulle inddrages i arbejdet.

Det franske formandskab har siden rådsmødet den 19.- 20. april 2008

sammen med Kommissionen arbejdet videre med ideerne bag den fælles

referenceramme.

Den Civilretlige Komité har på den baggrund den 5. september og 3. no-

vember 2008 drøftet, hvordan den fælles referenceramme bør opbygges,

herunder drøftet spørgsmål om struktur, anvendelsesområde, hvordan

forskellene i de nationale aftaleretlige systemer kan indpasses og fælles-

skabsinstitutionernes samarbejde i forbindelse med processens fremdrift.

2. Indhold

Formandskabet har sat et udkast til en ny rapport om fastlæggelse af den

fælles referenceramme for europæisk aftaleret på dagsordenen for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008. Rap-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

porten indeholder anbefalinger vedrørende: Struktur, anvendelsesområ-

de, forskelligartetheden og fællesskabsinstitutionernes engagement.

Referencerammens struktur

For så vidt angår strukturen lægges op til, at den fælles referenceramme

skal bestå af tre dele. Første del skal indeholde definitioner på nøglebe-

greberne i aftaleretten, anden del skal fastslå grundlæggende, fundamen-

tale principper i aftaleretten og eventuelt indeholde retningslinjer, mens

tredje del skal indeholde en slags modellov, som anvender definitionerne

og principperne.

Referencerammens anvendelsesområde

Der lægges op til, at den fælles referenceramme skal omfatte generelle

aftaleretlige principper, men at referencerammen også kan berøre særli-

ge aftaleretlige områder, som f.eks. forbrugeraftaler.

Referencerammens hensyn til forskelligartetheden

Der lægges op til, at den fælles referenceramme skal tage mest mulig

hensyn til den forskelligartethed, som præger de nationale aftaleretlige

traditioner. Dette skal ses i lyset af, at referencerammen bliver et ikke-

bindende instrumenter.

Fællesskabsinstitutionernes engagement

I rapporten opfordres de lovgivende institutioner i EU til at samarbejde

mest muligt med henblik på at fremme arbejdet med et optimere den fæl-

les referenceramme.

3. Gældende dansk ret

Aftaleretten er i Danmark en del af privatretten (i modsætning til den of-

fentlige ret) og en del af formueretten (i modsætning til f.eks. familieretten).

Regler om aftalers indgåelse, gyldighed og fortolkning er almindelig aftale-

ret i den forstand, at reglerne er fælles for de fleste aftaler. Regler om afta-

lers indhold og opfyldelse/misligholdelse er en anden central del af aftale-

retten.

Aftaleretten er i vidt omfang lovreguleret, men der gælder også en række

ulovbestemte principper mv., f.eks. en række fortolkningsregler, som an-

vendes af domstole og klagenævn. Endvidere er der på mange væsentlige

områder inden for erhvervslivet udarbejdet standardvilkår eller standardaf-

taler, f.eks. AB 92 vedrørende entrepriseforhold.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Aftaleretten bygger på et princip om aftalefrihed, dvs. at der kan indgås af-

taler med hvem, man vil, og med det indhold, som parterne kan blive enige

om. Princippet er dog modificeret i en række love, bl.a. i forbrugerlovgiv-

ningen.

Aftaleloven indeholder generelle regler navnlig om aftaleindgåelse og om

ugyldighed samt om fuldmagtsforhold. Loven indeholder desuden visse

særlige regler om forbrugeraftaler. Loven gælder – med undtagelse af de

særlige regler om forbrugeraftaler – kun, hvis ikke andet er aftalt eller føl-

ger af handelsbrug (kutyme).

Købeloven indeholder generelle regler om indhold og opfyldelse af aftaler

om køb af løsøre. Lovens regler kan uden for forbrugerforhold fraviges ved

aftale.

Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konvention om afta-

ler om internationale køb (CISG) her i landet. Loven gælder kun for han-

delskøb og kun, hvor parterne har forretningssted i flere lande. Lovens reg-

ler kan fraviges ved aftale.

Andre generelle love om aftaleretlige spørgsmål er bl.a. gældsbrevsloven

og forældelsesloven.

Der findes endvidere en række love, som regulerer visse aftaleretlige for-

hold inden for bestemte områder, f.eks. søloven, lov om internationale

fragtaftaler, forsikringsaftaleloven, pakkerejseloven, lejeloven og konkurs-

loven. Visse love indeholder både aftaleretlige og offentligretlige regler,

f.eks. lov om visse betalingsmidler. Andre retsområder, eksempelvis det

arbejdsretlige, er kendetegnet ved en høj grad af aftalebaseret regulering.

På forbrugerområdet er der i de seneste årtier ud over de særlige forbruger-

regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende aftaleretlig

lovgivning om bestemte aftaletyper mv. Det gælder f.eks. kreditaftaleloven,

lov om visse forbrugeraftaler, lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse

af fast ejendom og lov om forbrugerbeskyttelse ved aftaler, der giver brugs-

ret til fast ejendom på timesharebasis. Bortset fra lov om forbrugerbeskyt-

telse ved erhvervelse af fast ejendom indeholder de sidstnævnte love be-

stemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Formandskabets udkast til rapport om fastlæggelse af en fælles referen-

ceramme for europæisk aftaleret har ikke lovgivningsmæssige eller stats-

finansielle konsekvenser.

5. Høring

Formandskabets udkast til rapport har ikke været sendt i høring.

6. Nærhedsprincippet

Formandskabets forslag om, at Rådet ved at tiltræde den foreslåede rap-

port tilkendegiver sin overordnede holdning til spørgsmålet om en fælles

referenceramme for europæisk aftaleret, ses ikke at være i strid med nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdning

Der foreligger ingen officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til

formandskabets udkast til rapport.

8. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres over formandskabets udkast til rap-

port.

9. Juridisk specialudvalg

Sagen har været behandlet på et møde i Juridiske Specialudvalg den 1.

april 2008. Sagen har ikke sidenhen været behandlet på specialudvalget,

men vil blive forelagt udvalget.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valget

Kommissionens meddelelse fra 2001 tillige med et grundnotat herom

blev sendt til Europaudvalget den 13. september 2001. Kommissionens

handlingsplan fra 2003 tillige med et grundnotat herom blev sendt til Eu-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

ropaudvalget den 3. april 2003. Et revideret grundnotat blev den 5. maj

2003 sendt til Europaudvalget.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 22. september

2003, hvor Rådets resolution fra september 2003 var på dagsordenen,

blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 12. september 2003.

Kommissionens meddelelse ”Europæisk aftaleret og revision af gælden-

de EU-ret: Vejen frem” er den 13. december 2004 sendt til Europaud-

valget og Retsudvalget.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 28.-29. no-

vember 2005, hvor Rådets konklusioner var på dagsordenen, blev sendt

til Europaudvalget og Retsudvalget den 17. november 2005.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

19.-20. april 2007, hvor overvejelser om den videre proces i forbindelse

med projektet om den fælles referenceramme var på dagsordenen, blev

sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 10. april 2007.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-

7. december 2007, hvor det var forventet, at formandskabet ville have

orienteret om status for arbejdet med europæisk aftaleret, blev sendt til

Europaudvalget og Retsudvalget den 22. november 2007.

Samlenotat vedrørende rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

17.- 18. april 2008, hvor det slovenske formandskab forelagde seneste

rapport, blev sendt til Europaudvalget og Retsudvalget den 2. april 2008.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 2: Europæisk e-justice handlingsplan

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé:

På rådsmødet den 12. - 13. juni 2007 blev det under tysk formandskab

besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe, der skulle arbejde med at

fremme ”E-justice”, hvorved forstås anvendelse af elektronisk kommuni-

kation og elektroniske redskaber mellem de retlige aktører i medlemssta-

terne. Arbejdsgruppen arbejder navnlig med at skabe rammerne for etab-

lering af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet. E-justice-

portalen skal have til formål at forbedre de retlige aktørers muligheder

for at anvende elektroniske redskaber i grænseoverskridende sager -

f.eks. gennem etablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne

gøre brugere i stand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre

samtidig. E-justice-portalen vil også kunne danne rammen for grænse-

overskridende bevisoptagelse eller bevisførelse under anvendelse af vi-

deokonferenceudstyr.

E-justice-arbejdsgruppen har til brug for rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. november 2008 udarbej-

det en handlingsplan for det videre arbejde med e-justice.

Fra dansk side

stiller man sig generelt positiv over for arbejdet med e-justice, som ind til

videre er baseret på frivillighed og fremme af ”best practice” og standar-

der.

Handlingsplanen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side agter man at tage hand-

lingsplanen til efterretning og tilslutte sig de prioriteter for arbejdsgrup-

pens videre arbejde, der er angivet heri.

Baggrund

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-

lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. benyttelse af informations- og kom-

munikationsteknologi inden for det retlige område, f.eks. e-mail, video-

afhøring, elektroniske lovdatabaser mv. Arbejdsgruppen vedrørende juri-

disk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situationen

med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurdere mulig-

hederne for en samlet indsats på området.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde (retlige

og indre anliggender) den 15. – 16. januar 2007 i Dresden på baggrund af

et af det tyske formandskab udarbejdet oplæg til, hvordan man inden for

RIA-området kan forbedre brugen af e-justice. På mødet var der bred op-

bakning fra medlemsstaterne til at fremme arbejdet med e-justice på

tværs af grænserne.

Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12. – 13. juni 2007, hvor rådet vedtog en række

rådskonklusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent ar-

bejdsgruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen), der skal udgøre et ko-

ordinerende forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informati-

ons- og kommunikationsteknologien.

Formandskabet var i dagene 2. – 4. september 2007 værter for en konfe-

rence om e-justice i Lissabon, og e-justice

blev

diskuteret på det uformel-

le rådsmøde i Lissabon den 1. – 2. oktober 2007.

E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet den 6. – 7. december 2007.

E-justice-arbejdsgruppen havde til brug for mødet afgivet en rapport til

Rådet med angivelse af en række prioriteter for arbejdet i første halvår af

2008. Rådet opfordrede arbejdsgruppen til at fortsætte arbejdet med e-

justice i overensstemmelse med de i rapporten anførte prioriteringer. Ar-

bejdsgruppen skulle ifølge rapporten i første halvår 2008 bl.a. færdiggøre

et pilotprojekt med en foreløbig portal, der skal indeholde eksempler på

fællessøgefunktioner med deltagelse af udvalgte medlemslande. Ar-

bejdsgruppen ville herudover fortsætte diskussionerne om den tekniske

ramme, herunder om interoperabilitet og standardisering af kommunika-

tionsmidlerne og om fuld sikring af e-justice-systemet.

Det kan yderligere nævnes, at e-justice også er blevet drøftet på et ufor-

melt rådsmøde den 24. – 26. januar 2008 under slovensk formandskab,

hvor emner som udarbejdelse af en tidsplan for arbejdet, koordination og

vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af

projektet blev drøftet.

Det bemærkes endvidere, at Kommissionen den 2. juni 2008 afgav en

meddelelse om e-justice.

Meddelelsen har til formål at udforme en global

strategi for Kommissionen vedrørende e-Justice, som på et bredere plan

forholder sig til eksisterende og planlagte fællesskabsinstrumenter som

f.eks. strafferegistre og en elektronisk betalingspåkravsprocedure. Et væ-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

sentligt aspekt er også at træffe afgørelse om planerne vedrørende et por-

talnetværk på europæisk plan.

Senest har e-justice været drøftet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 5. – 6. juni 2008. Rådet opfordrede i den forbindelse bl.a.

arbejdsgruppen til at tage Kommissionens meddelelse til efterretning og

påbegynde drøftelserne om udarbejdelsen af en flerårig handlingsplan.

Endelig har Det Europæiske Råd på mødet den 19. – 20. juni 2008 udtalt

sin støtte til arbejdet med at opbygge en fælles e-justice portal inden ud-

gangen af 2009.

Indhold

Rådet besluttede som nævnt på rådsmødet den 12. – 13. juni 2007, at der

skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblik på at oprette et

decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgang til de eksisteren-

de eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller på fællesskabs-

plan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammerne for det

fremtidige arbejde med e-justice bl.a.:

–

At arbejdet med e-justice skal være af ikke-lovgivningsmæssig

karakter, men skal foregå i samarbejde med de rådsorganer, der

har kompetence til at behandle lovgivningsmæssige forslag.

at der skal etableres en teknisk platform på europæisk plan, der

giver adgang til eksisterende eller fremtidige elektroniske syste-

mer på det retlige område på nationalt, fællesskabs- og, hvor det

måtte være relevant, internationalt plan.

–

Ifølge konklusionerne fra rådsmødet i juni 2007 skulle følgende områder

tillægges særlig prioritet i det fortsatte arbejde med e-justice:

–

Oprettelse af den europæiske platform (e-justice-portalen).

Tilvejebringelse af betingelserne for et netværk, hvori indgår

strafferegistre, insolvensregistre, handelsregistre, virksomhedsre-

gistre og tingbøger.

– Iværksættelsen af forberedelserne til en elektronisk metode for

det europæiske betalingspåkrav i overensstemmelse med forord-

ning (EF) nr. 1896/2006.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

–

Initiativer med henblik på at fremme anvendelsen af videotekno-

logi ved kommunikation i grænseoverskridende retssager, herun-

der særligt i relation til bevisoptagelse og -førelse.

E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1. – 2. oktober

2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med E-justice skal base-

res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”best

practices” – medlemsstaterne imellem.

Det er tanken, at den tekniske platform (e-justice-portalen) skal være en

fælles indgang til EU-lovgivningen og den nationale lovgivning. Ved at

integrere medlemsstaternes og EU's internetressourcer vil portalen give

adgang til retsinformation, retslige og administrative myndigheders

hjemmesider, registre, databaser og andre tilgængelige tjenester med

henblik på at lette borgernes og juristernes daglige arbejdsopgaver inden

for det europæiske retlige område.

Arbejdet med e-justice-projektet varetages af e-justice-arbejdsgruppen,

der er nedsat i rådsregi på baggrund af konklusionerne fra rådsmødet den

12. – 13. juni 2007.

Arbejdsgruppen har indtil videre navnlig koncentreret sig om arbejdet

med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer for e-justice-

portalen, der bl.a. skal kunne danne grundlag for, at retlige aktører og

muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang til de forskellige registre

i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. kriminalregistre, tinglysnings-

og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Der arbejdes således hen imod,

at portalen kommer til at indeholde en række forskellige såkaldte fælles-

søgefunktioner, der skal gøre brugere af portalen i stand til elektronisk at

søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig via

e-justice-portalen.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en portal-prototype, der giver brugerne

mulighed for at søge bredt i en række medlemsstaters insolvensregistre.

Prototypen anvendes af arbejdsgruppen og er ikke åben for offentlighe-

den. På baggrund af prototypen har arbejdsgruppen diskuteret forskellige

aspekter af sikkerheden omkring portalen, herunder brugeridentifikation

og autentifikation. Diskussionen af disse emner er endnu på et indleden-

de stadie, og arbejdsgruppen har til hensigt at koordinere disse diskussio-

ner med Kommissionen, der arbejder på lignende spørgsmål i forbindelse

med det såkaldte IDABC-projekt.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Med hensyn til indholdet på portalen har arbejdsgruppen evalueret en

række eksisterende internettjenester, der indeholder fælles europæiske

registre (såsom f.eks. Det Europæiske Virksomhedsregister), eller tjene-

ster, der har fælles søgefunktion for flere forskellige nationale registre.

Det er hensigten, at arbejdet med evalueringen af eksisterende tjenester

skal forsætte og skal tage sigte på at vurdere, om disse eksisterende tje-

nester kan (og vil) være en del af e-justice-projektet. Alternativt kunne

der i stedet blot henvises til disse tjenester (gennem etablering af hyper-

links på portalen).

Flere medlemsstater har herudover etableret forskellige multi- eller bila-

terale projekter, der tager sigte på at give myndigheder eller andre rele-

vante organer i de enkelte lande en gensidig adgang til de øvrige landes

registre. Disse lande har haft lejlighed til at præsentere projekterne i e-

justice-arbejdsgruppen, og i det omfang pilotprojekterne viser sig egnede,

vil de eventuelt kunne integreres i portalen.

Vedrørende spørgsmålet om grænseoverskridende bevisoptagelse, særligt

videokonferencer, har e-justice-arbejdsgruppen nedsat en undergruppe

bestående af en række medlemslande, herunder Danmark, der skal under-

søge mulighederne for at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammer

for afholdelse af grænseoverskridende videokonferencer eventuelt via e-

justice-portalen. Arbejdet har i første række taget sigte på at finde tekni-

ske standarder og udarbejde en manual om fremgangsmåden ved afhol-

delse af videokonferencer.

Domstolsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at styrelsen ser positivt på

det igangværende samarbejde om at lette den grænseoverskridende brug

af videokonferencefaciliteter i EU.

Fokusområderne i andet halvår af 2008 under fransk formandskab

har

således bl.a. været, at

forsætte diskussionerne om indholdet i e-justice-portalen, herun-

der navnlig vedrørende oplysninger om retshjælp, sprog, automa-

tiske oversættelser,

– forsætte arbejdet med udbygning af portalprototypen med andre

registre end insolvensregistre, herunder virksomhedsregistre, ma-

trikel- og tinglysningsregistre,

–

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

–

påbegynde arbejdet med at skabe de tekniske rammer for brug af

elektronisk kommunikation i relation til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om

indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure,

– arbejde videre med at skabe rammerne for grænseoverskridende

videokonferencer, eventuelt gennem portalen, og

– forsætte diskussionerne om forskellige aspekter af sikkerheden

omkring e-justice-portalen med inddragelse af Kommissionens

IDABC-projekt.

Den foreliggende handlingsplan inddrager Kommissionens meddelelse

om e-justice af 2. juni 2008, og har til formål at videreføre arbejdet med

e-justice. Samtidig er det bl.a. hensigten, at handlingsplanen skal sikre,

at e-justice projektet i højere grad kommer til at inddrage alle medlems-

stater, samt at der inden udgangen af 2009 bliver udarbejdet en funktio-

nel version af e-justice portalen.

Rådet får nu handlingsplanen forelagt med henblik på godkendelse af

handlingsplanens prioriteringer og opgavefordeling. Handlingsplanen

vil løbende blive opdateret, efterhånden som arbejdet skrider frem.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen

har ikke (i sig selv) lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Gældende ret

Sagen giver endnu ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Høring

Det daværende

formandskab

fremlagde

på et møde i arbejdsgruppen den

18. september 2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-

portalen.

Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-

ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-

og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-

styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der ved

udformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-

skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er en

ansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-

førsler, der foretages i e-justice-regi.

6. Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet

Sagen vurderes ikke på nuværende tidspunkt at give anledning til spørgs-

mål vedrørende subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til sagen.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med at

fremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-

teknologi i grænseoverskridende sager mv. Det må dog naturligvis i givet

fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overensstemmelse

med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagt kunne være

forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør være decentrale

løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte medlemsstat selv

kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstaten kan og ønsker

at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet

forventes dog inden udgangen af 2008 på eget initiativ at udgive en rap-

port om e-justice.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været forelagt skriftligt for Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde den 5. november 2008.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

10.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har tidligere været forelagt på et møde i Folketingets Europaud-

valg den 8. juni 2007 og et notat

blev

oversendt til Folketingets Retsud-

valg den 1. juni 2007.

Et samlenotat vedrørende bl.a. e-justice blev oversendt den 22. november

2007 til brug ved Folketingets Europaudvalgs møde den 30. november

2007 forud for rådsmødet (RIA) 6. – 7. december 2007. Samlenotatet

blev ligeledes sendt samme dato til Folketingets Retsudvalg.

Et samlenotat vedrørende bl.a. e-justice blev oversendt den 22. maj 2008

til brug for Folketingets Retsudvalgs møde den 29. maj 2008 og Folke-

tingets Europaudvalgs møde den 30. maj 2008 forud for rådsmødet (RIA)

5. – 6. juni 2008.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 3: Europa-Kommissionens forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning

2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det ci-

vil- og handelsretlige område*

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget sigter mod at styrke det eksisterende europæiske retlige net-

værk på det civil- og handelsretlige område og gøre netværket bedre i

stand til at sikre, at dommere og andre jurister anvender fællesskabsrets-

akter og konventioner effektivt. Forslaget indeholder bl.a. en bestemmel-

se, hvorefter Danmark tildeles status som observatør i forbindelse med

afholdelsen af netværkets møder.

Forslaget forventes at blive forelagt

Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27. – 28. novem-

ber 2008 med henblik på orientering om status for drøftelserne med Eu-

ropa-Parlamentet.

Forslaget vurderes ikke at være i strid med subsidiari-

tets- og proportionalitetsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks

forbehold, og vil allerede derfor ikke have lovgivningsmæssige og stats-

finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side er man umiddelbart positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Ved beslutning af 28. maj 2001 oprettede Rådet et europæisk retligt net-

værk på det civil- og handelsretlige område. Netværket har til formål at

forbedre, forenkle og fremskynde det praktiske samarbejde mellem med-

lemsstaterne på det civil- og handelsretlige område. Rådsbeslutningen

har fundet anvendelse siden 1. december 2002.

Netværket varetager bl.a. sine opgaver gennem møder afholdt mellem

netværkets såkaldte kontaktpunkter, der består af repræsentanter fra de

enkelte medlemsstaters retssystemer.

Rådsbeslutningens artikel 19, stk. 1, forpligter Kommissionen til regel-

mæssigt at forelægge en rapport om beslutningens anvendelse for Euro-

pa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten

skal om nødvendigt ledsages af forslag til ændringer af beslutningen. Be-

slutningens artikel 19, stk. 2, angiver en række emner som rapporten bør

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

behandle, herunder bl.a. hvorvidt offentligheden skal gives direkte ad-

gang til netværkets kontaktpunkter, og hvorvidt de juridiske erhverv skal

have adgang til og inddrages i netværkets arbejde.

I henhold til denne bestemmelse afgav Kommissionen den 16. maj 2006

en rapport om anvendelsen af rådsbeslutningen (KOM(2006) 203 ende-

lig). Rapporten afdækkede en række mangler ved den måde, hvorpå net-

tet fungerer, og Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at hele net-

tets potentiale langt fra er udviklet, og at det er nødvendigt, at netværket

råder over de nødvendige midler for at udføre sine opgaver. Rådet (retli-

ge og indre anliggender) vedtog på mødet den 19. – 20. april 2007 en

række konklusioner vedrørende det europæiske retlige netværk som reak-

tion på Kommissionens rapport.

Kommissionen har fremsat det foreliggende forslag for at adressere de

påpegede mangler samt generelt gøre netværket bedre i stand til at sikre,

at dommere og andre jurister anvender fællesskabsretsakter og konventi-

oner effektivt. Udover at gøre netværket mere effektivt har forslaget til

hensigt at forny den retlige ramme og tilføre nye midler til netværket,

således at det fremover vil kunne gøre sig gældende som et vigtigt ele-

ment i samarbejdet mellem alle aktører på det civilretlige område.

Det danske forbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Forslaget er

derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-

gender, og Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af forsla-

get, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Den gældende rådsbeslutning om oprettelse af et europæisk netværk på

det civil- og handelsretlige område, som forslås ændret, er også omfattet

af Danmarks forbehold. Danmark er derfor heller ikke medlem af det ret-

lige netværk på det civil- og handelsretlige område. Opmærksomheden

henledes imidlertid på, at Danmark efter Kommissionens forslag får ret

til at være repræsenteret på netværkets møder som observatør, jf. neden-

for under pkt. 2.

2. Forslagets indhold

Kommissionen foreslår følgende ændringer i den gældende rådsbeslut-

ning om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og han-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

delsretlige område:

•

Nettet foreslås åbnet for faglige sammenslutninger, der på natio-

nalt plan repræsenterer de juridiske erhverv (artikel 2, stk. 1, litra

e, og artikel 5, stk. 1, andet afsnit).

Bestemmelserne vedrørende kontaktpunkterne foreslås konsoli-

deret (artikel 2, stk. 2, andet afsnit).

Nettets opgaver foreslås udvidet, således at retsinstanser og

myndigheder kan indhente oplysninger om indholdet af en anden

medlemsstats lovgivning ved at anvende netværket (artikel 3, stk.

2, litra b, og artikel 5, stk. 2, litra a).

Det foreslås, at der skal afholdes mindst ét årligt møde mellem

nationale kontaktpunkter og de kompetente myndigheder i den

pågældende medlemsstat (artikel 6, stk. 2).

Det foreslås at pålægge kontaktpunkterne at udarbejde en rapport

om deres aktiviteter hvert andet år (artikel 5, stk. 2, litra f).

For at sikre en hurtigere behandling af anmodninger om retligt

samarbejde i netværket foreslås bl.a. en frist for behandlingen

(artikel 8).

Antallet af repræsentanter, som medlemsstaterne kan sende til

kontaktpunktsmøder, foreslås forhøjet fra fire til seks medlem-

mer (artikel 9, stk. 2).

Der foreslås mindre tiltag for at styrke borgernes domstolsad-

gang og informering af offentligheden (artikel 3, stk. 1, litra b,

artikel 5, stk. 2, litra c, ny artikel 13a og artikel 17, stk. 4, litra b).

Det foreslås at pålægge netværket at opretholde forbindelser med

andre europæiske netværk, der deler de samme målsætninger,

samt at udveksle erfaringer med netværker for retligt samarbejde

i tredjelande og med internationale organisationer, som fremmer

det internationale samarbejde (ny artikel 12a).

Der foreslås en ny bestemmelsen om observatørers deltagelse i

netværkets møder. Efter denne bestemmelse kan Danmark lade

sig repræsentere på de møder, som netværkets kontaktpunkter og

netværkets øvrige medlemmer afholder, og tiltrædende lande kan

inviteres til at deltage i nettets møder som observatør (ny artikel

11a).

Det foreslås endelig, at Kommissionen skal aflægge rapport om

nettets aktiviteter hvert tredje år frem for hvert femte år (artikel

19).

•

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

3. Gældende ret

Kommissionens forslag rejser ikke spørgsmål i forhold til gældende

dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser.

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-

traktatens afsnit IV og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender. Danmark deltager ikke i vedtagelsen af reg-

ler med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, og reglerne vil ikke være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

5. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i ekstern høring. Høringssvar og

en høringsoversigt blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg den xx. november 2008.

6. Subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet

Om subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet har Kommissionen bl.a.

anført, at forslagets mål med at styrke det retlige samarbejde mellem

medlemsstaterne og en effektiv domstolsadgang for personer, der invol-

veres i tvister på tværs af grænserne, ikke på koordineret vis og i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne.

Kommissionen har yderligere anført, at forslaget først og fremmest har til

formål at styrke det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne, hoved-

sagelig ved hjælp af nettets eksisterende strukturer, og at forslaget ikke

går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med subsidiaritets- og

proportionalitetsprincippet.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

7. Andre medlemsstaters kendte holdning

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det forelig-

gende beslutningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller fin-

de anvendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.

Fra dansk side er man imidlertid overordnet positiv over for initiativer

der har til formål at forbedre det praktiske samarbejde mellem medlems-

staterne på det civil- og handelsretlige område. Regeringen ser positivt

på, at Danmark ved beslutningsforslaget får ret til lade sig repræsentere

på netværkets møder som observatør. Netværkets møder kan bl.a. vedrø-

re anvendelsen af retsakter, som Danmark er tilknyttet på mellemstatsligt

grundlag i henhold til parallelaftaler mellem det Europæiske Fællesskab

og Danmark.

Det er vurderingen, at forslaget generelt vil styrke det eksisterende retlige

netværk samt gøre netværket mere effektivt.

9. Europa-Parlamentet

På baggrund af de foreliggende oplysninger forventes forslaget alene at

blive forelagt med henblik på orientering om status for drøftelserne med

Europa-Parlamentet. Drøftelserne med Europa-Parlamentet forventes at

finde sted den 10. november 2008.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har skriftligt været forelagt Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 5. november 2008.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Et grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg den 19. august 2008, og en høringsoversigt blev

oversendt den 4. november 2008.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 4: EU-kommissionens forslag til Rådets forord-

ning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser

og om samarbejde vedrørende underholdspligt (KOM(2005)649)

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

1. Resumé

Forslaget til forordning indeholder regler om behandlingen af grænse-

overskridende sager om underholdspligt i familieforhold, især om inter-

national kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser, fælles procedureregler og samarbejde.

Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-

drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat. Forordningen giver mulighed for en

betydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseover-

skridende situationer end de gældende instrumenter.

Vedtagelsen af forslaget kræver enstemmighed, jf. EF-traktatens artikel

67, stk. 2.

I opfordring af 15. december 2005

til Rådet foreslås reglerne om vedta-

gelse af retsakter om underholdspligt ændret, således at de ikke skal ved-

tages med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet, men med

kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet.

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-traktatens artikel 61,

jf. 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Dan-

marks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke

i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag, der

således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Imidlertid er forordningen delvist en ændring af Bruxelles I-

forordningen, idet den erstatter bestemmelserne om international kompe-

tence, anerkendelse, fuldbyrdelighed og fuldbyrdelse samt fri proces, for

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

EU-kommissionens opfordring til Rådet om at lade artikel 251 i Traktaten om opret-

telse af Det Europæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende

underholdspligt, der træffes i medfør af artikel 65 i samme traktat (KOM(2005)648).

Denne opfordring gennemgås i det følgende.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

så vidt angår afgørelser om underholdsbidrag. Ændringerne af Bruxelles

I-forordningen er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Danmark om at lade bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen om

bl.a. kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse i relation til civilretli-

ge retsafgørelser finde anvendelse i forbindelserne mellem Fællesskabet

og Danmark. Efter aftalens artikel 3, stk. 2, meddeler Danmark Kommis-

sionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne.

Gennemfører Danmark ikke ændringerne, betragtes aftalen efter dens

artikel 3, stk. 7, som opsagt, medmindre andet aftales.

På Rådsmødet den 5.-6. juni 2008 blev der opnået enighed om dele af

forslaget (hjemmelsgrundlaget, anvendelsesområdet, lovvalg, afskaffelse

af eksekvatur og tvangsfuldbyrdelse), og der blev opnået enighed om ho-

vedparten af reglerne om international kompetence.

På Rådsmødet den 24. oktober 2008 blev der opnået enighed om de ude-

stående dele af forslaget (forordningens anvendelse på retsforlig, på ad-

ministrative myndigheders afgørelser om underholdspligt m.v. og på of-

fentlige myndigheders krav på underholdsbidrag, international kompe-

tence (subsidiær kompetence og forum necessitatis), eksekvaturprocedu-

re ved fuldbyrdelse af afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, der ikke

har tilsluttet sig Haagerlovvalgsprotokollen fra 2007, fri proces, admini-

strativt samarbejde samt de generelle og afsluttende bestemmelser).

På Rådsmødet den 27.-28. november 2008 forventes medlemsstaterne at

blive enig om de resterende dele af forordningen: præamblen og de obli-

gatoriske formularer, der skal medtages som bilag til forordningen. Her-

efter er der lagt op til, at forordningen vedtages på et senere rådsmøde

som et A-punkt.

2. Baggrund

2.1. Baggrunden for forslaget om underholdspligt

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål

med grænseoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit

IV. Det følger nu af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fæl-

lesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde

i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet

foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyr-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

delsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden

mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompeten-

ce.

På Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtog Rådet

Haag-programmet – Et område med frihed, sikkerhed, og retfærdighed.

Formålet med programmet er bl.a. at sikre processuelle minimumsgaran-

tier, herunder at videreudbygge den gensidige anerkendelse af retsafgø-

relser og at fjerne retlige og judicielle hindringer i forbindelse med civil-

retlige og familieretlige sager med grænseoverskridende virkning. Dette

skal bl.a. ske ved at gennemføre Rådets og Kommissionens fælles pro-

gram af 30. november 2000 om gennemførelse af princippet om gensidig

anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område,

hvorefter afskaffelsen af eksekvaturprocedurer i forbindelse med aner-

kendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om underholdsbidrag

bør være en af Fællesskabets prioriteter. Som en ledsagende foranstalt-

ning, der skal skabe gunstige rammer for gennemførelsen af princippet

om gensidig anerkendelse, nævnes harmonisering af medlemsstaternes

regler om, hvilken lov der skal finde anvendelse ved fastsættelsen af en

rettighed eller en forpligtelse (lovvalgsregler).

Dette program er en udbygning af opfordringen fra mødet i Tampere den

15. - 16. oktober 1999 til Rådet og Kommissionen om at forberede fælles

procedureregler for forenklet og hurtig afgørelse af visse grænseover-

skridende tvister, bl.a. vedrørende underholdsbidrag. Det fastslås i den

forbindelse, at princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser skal

udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU, og at eksekva-

turprocedurer ikke længere skal være en betingelse for anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt.

I Haag-programmet anmodes Kommissionen om at forelægge et udkast

til instrument om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om under-

holdspligt i 2005. Dette er også medtaget i Rådets og Kommissionens

handlingsplan af 10. juni 2005 om gennemførelse af Haag-programmet.

Forslaget om underholdspligt bygger på Kommissionens grønbog af 15.

april 2004 om underholdspligt (KOM(2004) 254).

Forslaget blev fremsat den 15. december 2005 og er modtaget i dansk

sprogversion den 25. januar 2006.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

2.2. EU-retlig regulering af underholdspligt

Underholdspligt indgår i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr.

44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige om-

råde (”Bruxelles I-forordningen”). Denne forordning indeholder regler

om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser, herunder afgørelser vedrørende underholdspligt.

Underholdspligt indgår ligeledes i anvendelsesområdet for forordning

(EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangs-

fuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (”Tvangsfuldbyrdelsesforord-

ningen”). Dette instrument sikrer fri udveksling mellem medlemsstaterne

af domme, der er attesteret som europæiske tvangsfuldbyrdelsesdoku-

menter.

Danmark har på grund af det retlige forbehold, jf. pkt. 3.1., ikke deltaget

i vedtagelsen af disse forordninger, der derfor ikke finder anvendelse i

forhold til Danmark. Den 19. oktober 2005 indgik Danmark en aftale

med Fællesskabet om, at Bruxelles I-forordningen finder anvendelse

mellem Danmark og Fællesskabet. Denne aftale er gennemført ved lov

nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v., der er

sat i kraft sommeren 2007. Forordningen erstatter konvention af 27. sep-

tember 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser i borgerlige sager (”EF-domskonventionen”).

Endelig er underholdsbidrag omfattet af konvention af 16. september

1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i

borgerlige sager, herunder handelssager (Lugano-konventionen), der er i

kraft mellem en række EU-medlemsstater – herunder Danmark – og Is-

land, Norge og Schweiz.

2.3. Internationale konventioner om underholdspligt

Der findes i dag en række internationale konventioner vedrørende under-

holdspligt, hvoraf fem er vedtaget i regi af Haagerkonferencen om Inter-

national Privatret. Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 15. april

1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt

over for børn samt Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt. Haagerkonven-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

tionen fra 1973 erstatter Haagerkonventionen fra 1958 imellem de lande,

der har tiltrådt begge konventioner.

Endvidere findes der Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvil-

ken lov der finder anvendelse på underholdspligt over for børn, samt

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder an-

vendelse på underholdspligt. Danmark har ikke tiltrådt disse konventio-

ner.

I 1999 besluttede Haagerkonferencen at udvikle et nyt internationalt in-

strument vedrørende underholdsbidrag. Den 23. november 2007 vedtog

Haagerkonferencen for International Privatret en konvention om interna-

tional inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag

(”2007-Haagerunderholdspligt-konventionen”)

med tilhørende lov-

valgsprotokol (”Haagerlovvalgsprotokollen”)

Udenfor Haagerkonferencens regi kan nævnes FN-konventionen af 20.

juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (”FN-

konventionen”) samt konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark,

Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag

(”Den Nordiske Inddrivelseskonvention”). Danmark har tiltrådt begge

disse konventioner.

2.4. Baggrunden for forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag

om underholdspligt

Efter traktatens artikel 67, stk. 5, andet led, vedtages foranstaltninger i

relation til det civilretlige samarbejde i artikel 65 efter den fælles beslut-

ningsprocedure i artikel 251, bortset fra foranstaltninger med ”familieret-

lige aspekter” der vedtages i Rådet med enstemmighed efter høringsudta-

lelse fra Europa-Parlamentet.

Gennem reglen om enstemmighed kan medlemsstaterne påse, at ingen

fællesskabsbestemmelser vedtages uden deres samtykke i spørgsmål ved-

rørende personlige relationer i familien, bl.a. efter separation, samvær,

følger af ulovlig fjernelse af et barn m.v. Som eksempel på dette nævnes

forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende

”Convention on the International Recovery of Child Support and Other Forms of Fam-

ily Maintenance”.

”Protocol on the Law Applicable to Maintenance Obligations”.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den

nye Bruxelles II-forordning), der udelukker underholdspligt fra sit an-

vendelsesområde.

Foranstaltninger med familieretlige aspekter omfatter efter gældende ret

bl.a. det foreliggende forslag til forordning om underholdspligt.

Begrebet underholdspligt indeholder dog træk fra den almindelige for-

mueret, idet underholdspligt tager udgangspunkt i familierelationer, men

den konkrete gennemførelse af pligten har økonomisk karakter som en-

hver anden fordring.

Endvidere er underholdspligt omfattet af både Bruxelles I-forordningen

og Tvangsfuldbyrdelses-forordningen, om end underholdspligt kun udgør

en ubetydelig del af disse forordningers anvendelsesområde. Begge disse

forordninger er blevet vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure i

artikel 251.

På den baggrund foreslås det at lade artikel 251 finde anvendelse på for-

anstaltninger vedrørende underholdspligt, der træffes i medfør af artikel

65.

3. Hjemmelsgrundlag

3.1. Forslaget om underholdspligt

Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61, jf. arti-

kel 65, hvorefter Fællesskabet – med henblik på at indføre et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger

vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænse overskriden-

de virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funk-

tion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til forbedring og for-

enkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige

sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gælden-

de regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence.

Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til

Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af for-

anstaltninger, der fremsættes under henvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65,

og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordnin-

gen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Se dog

pkt. 5.3. om Danmark muligheder for at tilslutte sig forordningen gen-

nem aftalen om Bruxelles I-forordningen.

3.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-

pligt

Vedtagelsen af forslaget om underholdspligt er reguleret af traktatens

artikel 67, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmighed

efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen har imidlertid med hjemmel i artikel 67, stk. 2, opfordret

Rådet til at lade traktatens artikel 251 finde anvendelse på foranstaltnin-

ger vedrørende underholdspligt, der træffes efter artikel 65. I så fald vil

Rådet træffe afgørelse med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles

beslutningstagen med Europa-Parlamentet.

Dette forslag er ikke omfattet af den fælles beslutningsprocedure, men

skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i

vedtagelsen af denne afgørelse og er derfor ikke bundet af den.

4. Nærhedsprincippet

4.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og proportionali-

tetsprincippet

Kommissionen har anført, at formålet med forordningen – at effektivisere

inddrivelsen af underholdsbidrag i Den Europæiske Union – ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater, og at dette

bedre kan ske på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overens-

stemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 træffe foran-

staltninger herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i

den nævnte artikel går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt

for at nå disse mål.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da for-

målet med forslaget er at effektivisere den grænseoverskridende inddri-

velse af underholdsbidrag.

5. Formål og indhold

5.1. Forslaget om underholdspligt

Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør ind-

drivelse af underholdsbidrag i en EU-medlemsstat på grundlag af en af-

gørelse fra en anden medlemsstat.

Hovedelementerne i forslaget er regler om:

•

International kompetence

Lovvalg

Fælles procedureregler

Umiddelbar anerkendelse og fuldbyrdelse

Samarbejde gennem centralmyndigheder i hver medlemsstat

5.1.1. Anvendelsesområde

Efter artikel 1, stk. 1, finder forordningen anvendelse på alle former for

underholdspligt, som følger af familierelationer eller af relationer, der

efter national ret kan sidestilles hermed.

Forordningen finder således ikke kun anvendelse på underholdsbidrag til

børn og nuværende eller tidligere ægtefælle, men også til andre familie-

medlemmer, i det omfang dette følger af national ret.

Sagsomkostninger fastsat i forbindelse med behandlingen af en sag om

underholdsbidrag er ligeledes omfattet af forordningen.

I forordningen omfatter “ret” de administrative myndigheder i medlems-

staterne, der har kompetence vedrørende underholdspligt. Dette forud-

sætter dog, at de pågældende myndigheder er uafhængige og anvender en

kontradiktorisk procedure, og at deres afgørelser kan prøves af domstole-

ne og har samme retsvirkning som en dom. De pågældende myndigheder

skal medtages i et bilag til forordningen. Dette bilag kan ændres efter

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

forvaltningsproceduren i artikel 4 og 7 i Rådets afgørelse af 28. juni 1999

om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførel-

sesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF).

5.1.2. International kompetence

Efter artikel 3 har følgende myndigheder international kompetence i sa-

ger om underholdsbidrag:

a) Retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl.

b) Retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige

bopæl.

c) Den ret, der har kompetence til at behandle en sag vedrørende en

persons retlige status, når anmodningen om underhold er accesso-

risk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene

støttes på en af parternes nationalitet.

d) Den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende

forældreansvar efter den nye Bruxelles II-forordning, når anmod-

ningen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, med-

mindre denne kompetence alene støttes på en af parternes natio-

nalitet.

Disse generelle kompetenceregler suppleres af følgende regler:

•

Parterne har i et vist omfang mulighed for at indgå aftale om

kompetencen, bortset fra spørgsmål vedrørende underholdsbidrag

til børn under 18 år (artikel 4).

Kompetence etableret ved passivitet, fordi sagsøgte giver møde

uden at bestride kompetencen (artikel 5)

Når ingen anden ret i en medlemsstat har kompetence efter artikel

3-5, har den medlemsstat, hvor både den bidragsberettigede og

den bidragspligtige har statsborgerskab, kompetence (Subsidiær

kompetence).

Har ingen ret i en medlemsstat kompetence efter ovenstående reg-

ler, har en ret i en medlemsstat kompetence i særlige situationer.

Dette forudsætter, at det er umuligt at få behandlet bidrags-

spørgsmålet i en tredjestat, som sagen ellers er nært knyttet til, el-

ler at det vil være urimeligt at henvise parten til at få sagen be-

handlet der. Sagen skal endvidere have en vis tilknytning til den

pågældende medlemsstat (Forum necessitatis).

Hvis krav, der vedrører samme underholdspligt, fremsættes i for-

skellige medlemsstater, udsættes sagen, indtil den første rets

•

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

kompetence er fastslået. Når det er fastslået, at den ret, ved hvil-

ken sagen først er anlagt, er kompetent, afvises de øvrige sager

(litispendens, artikel 7).

•

Der er

mulighed for at behandle indbyrdes sammenhængende

krav under samme retssag, dvs. krav, der er så snævert forbundne,

at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at

undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt

hver for sig (artikel 8).

Endelig går i forhold til artikel 4 og 6 2007-Lugano-konventionen

forud for underholdspligtsforordningen i relation til stater, der

ikke er omfattet af Underholdspligtforordningen, bortset fra kom-

petenceaftaler vedrørende underholdspligt over for børn under

18 år.

•

Efter artikel 11 skal retten efterprøve sin kompetence ex officio og afvise

en sag, hvis den ikke har kompetence til at behandle den.

Artikel 9 indeholder bestemmelser om, hvornår en sag anses for anlagt:

•

På det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et

tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger

ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der

krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte.

Hvis det indledende processkrift skal forkyndes, før det indleve-

res til retten, på det tidspunkt, hvor det modtages af den myndig-

hed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke

efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der kræve-

des for at få dokumentet indleveret til retten.

•

Artikel 10 giver mulighed for at anvende foreløbige og sikrende retsmid-

ler i en medlemsstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning,

selvom sagen efter forordningens kompetenceregler skal behandles i en

anden medlemsstat.

5.1.3. Lovvalg

Medlemsstaterne er enige om, at spørgsmål om lovvalg i sager om un-

derholdspligt skal reguleres af de bestemmelser, der findes i Haagerlov-

valgsprotokollen. Protokollen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

•

Underholdspligt reguleres som udgangspunkt af loven i det land,

hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl (artikel 3).

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

•

Loven i domsstaten finder dog anvendelse, når den bidragsberet-

tigede ikke ifølge den lov, der er nævnt ovenfor, kan opnå under-

holdsbidrag fra den bidragspligtige (artikel 4).

I sager om underholdspligt mellem ægtefæller finder den lov, som

artikel 3 udpeger, ikke anvendelse, hvis en af parterne protesterer

mod anvendelsen heraf, og en anden medlemsstats lovgivning har

en tættere tilknytning til ægteskabet, navnlig den medlemsstat

hvor parterne havde deres sidste fælles sædvanlige opholdssted. I

så fald finder den sidstnævnte stats lov anvendelse (artikel 5).

Parterne har mulighed for at indgå aftale om lovvalg, bortset fra

hvis der er tale om underholdspligt over for et barn under 18 år

eller en voksen, der på grund af svækkede eller utilstrækkelige

åndsevner ikke er i stand til at varetage sine interesser.

En offentlig myndigheds ret til at kræve tilbagebetaling af en

ydelse, der er udbetalt til den bidragsberettigede, reguleres af den

lov, der gælder for myndigheden (artikel 10).

Uanset hvilken lov, som lovvalgsreglerne udpeger, skal der tages

hensyn til bidragsberettigedes bidragsbehov og bidragspligti-

ges bidragsevne (artikel 14)

•

Der er endvidere enighed om, at disse lovvalgsregler indarbejdes i for-

ordningen gennem en henvisning til protokollen.

5.1.4. Fælles procedureregler: Forkyndelse og adgang til genoptagelse af

udeblivelsesdomme

Der er enighed om at se bort fra de foreslåede bestemmelser om forkyn-

delse i sager om underholdspligt. I stedet fastslås det, at hvis sagsøgte har

sædvanligt opholdssted i en anden stat end den medlemsstat, hvor sagen

er anlagt, udsættes sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mu-

lighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsva-

rende dokument i så god tid, at sagsøgte har haft mulighed for at varetage

sine interesser i sagen. Forkyndelsen foretages som udgangspunkt efter

artikel 19 i forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndel-

se i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og

kommercielle sager (”Forkyndelsesforordningen”) og artikel 15 i Haa-

gerkonvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retsli-

ge og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle

spørgsmål (”Haagerforkyndelseskonventionen).

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Endvidere er der enighed om, at sagsøgte i visse situationer har ret til at

anmode om fornyet prøvelse af den trufne afgørelse. Sagsøgte har bl.a.

mulighed herfor, når sagsøgte ikke har givet møde, og det ikke er fastslå-

et, at han har modtaget det indledende processkrift i sagen eller et tilsva-

rende dokument, eller forkyndelsen af dette ikke blev foretaget i tilstræk-

kelig tid til, at sagsøgte kunne varetage sit forsvar, uden at dette kan til-

skrives sagsøgtes forhold, eller når sagsøgte har været forhindret i at gøre

indsigelse mod kravet som følge af force majeure eller som følge af eks-

traordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra sagsøgtes side. En

anmodning om fornyet prøvelse, der opfylder disse betingelser, medfø-

rer, at dommen annulleres.

5.1.5. Anerkendelse og eksigibilitet af afgørelser fra andre medlemsstater

– afskaffelse af eksekvatur

5.1.5.1. Bidragsafgørelser fra medlemsstater, der har tilsluttet sig Haager-

lovvalgsprotokollen

Der er enighed om at afskaffe eksekvatur ved anerkendelse og fuldbyr-

delse af alle former for bidragsafgørelser fra medlemsstater, der har til-

sluttet

sig Haagerlovvalgsprotokollen. Sådanne afgørelser skal herefter

anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat uden prøvelse, heller

ikke prøvelse af ordre public.

Ved udeblivelsesdomme giver forordningen dog bidragsbetaleren mulig-

hed for at anmode om genoptagelse af sagen i den medlemsstat, hvor den

blev truffet, jf. pkt. 5.1.4.

Under fuldbyrdelsen af afgørelsen giver forordningen endvidere bidrags-

betaleren mulighed for at fremsætte en række indsigelser, jf. pkt. 5.1.6.

Haagerlovvlagsprotokollen giver Fællesskabet mulighed for at tilslutte sig den med

virkning for alle medlemsstater. På grund af det retlige forbehold vil dette dog ikke

gælde for Danmark. Storbritannien har endvidere mulighed for ikke at deltage sig i en

sådan tilslutning til protokollen og har tilkendegivet ikke at ønske at være bundet af

protokollen, men at ville overveje at tilslutte sig forordningen. Den eksekvaturprocedu-

re, der er beskrevet i pkt. 5.1.5.2., er således møntet på den situation, hvor Storbritanni-

en tilslutter sig underholdspligtforordningen uden at tilslutte sig Haagerlovvalgsproto-

kollen.

Denne procedure vil også gælde for inddrivelse af danske afgørelser i andre

medlemsstater, hvis Danmark tilslutter sig de dele af forordningen, der udgør en æn-

dring af Bruxelles I-forordningen, uden at tilslutte sig Haagerlovvalgsprotokollen. Hvis

Danmark tilslutter sig forordningen, vil afgørelser fra andre medlemsstater skulle aner-

kendes og fuldbyrdes efter proceduren i pkt. 5.1.5.1., dvs. uden prøvelse gennem en ek-

sekvaturprocedure, herunder uden prøvelse af ordre public. Dette vil i givet fald også

gælde, selvom Danmark ikke tilslutter sig Haagerlovvalgsprotokollen.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Afskaffelsen af eksekvatur gælder også ved anerkendelse og fuldbyrdelse

i medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Haagerlovvalgsprotokollen,

også selvom afgørelser fra sådanne medlemsstater skal fuldbyrdes i andre

medlemsstater ved anvendelse af den eksekvaturprocedure, der er be-

skrevet i pkt. 5.1.5.2.

5.1.5.2. Bidragsafgørelser fra medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig

Haagerlovvalgsprotokollen

For bidragsafgørelser fra medlemsstater, der ikke har tilsluttet sig Haa-

gerlovvalgsprotokollen, opretholdes kravet om en eksekvaturprocedure.

Formandskabet har for sådanne afgørelser foreslået en procedure, der er

opbygget ud fra den tilsvarende procedure i Bruxelles I-forordningen.

Efter forslaget skal en afgørelse bl.a. ikke anerkendes i følgende situatio-

ner:

•

Afgørelsen strider mod ordre public i den medlemsstat, hvor den

søges anerkendt

Bidragsbetaleren havde ikke mulighed for at varetage sine inte-

resser under sagen

Afgørelsen strider mod en afgørelse, der er truffet i den medlems-

stat, hvor den søges anerkendt, eller strider mod en afgørelse, der

er truffet i en tredjestat, og denne afgørelse anerkendes i fuldbyr-

delsesstaten.

Eksekvaturproceduren er dog på enkelte punkter blevet opstrammet i

forhold til proceduren i Bruxelles I-forordningen. For eksempel stilles

der krav om, at den indledende afgørelse om fuldbyrdelighed skal træffes

umiddelbart efter modtagelsen af alle relevante dokumenter og senest

efter 30 dage.

Fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser, herunder afslag på og

suspension af fuldbyrdelse, reguleres af loven i fuldbyrdelseslandet

5.1.5.3. Retsforlig, officielt bekræftede dokumenter og offentlige myn-

digheders bidragskrav

Retsforlig, officielt bekræftede dokumenter og offentlige myndigheders

bidragskrav er omfattet af forordningen, herunder af reglerne om aner-

kendelse og fuldbyrdelse uden eksekvaturprocedure.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Derimod er rent private aftaler om underholdspligt ikke omfattet af for-

ordningen, heller ikke selvom de er fuldbyrdelige i den medlemsstat,

hvor de er indgået.

5.1.6. Fuldbyrdelse

Der er enighed om, at fuldbyrdelse af udenlandske bidragsafgørelser,

herunder afslag på og suspension af fuldbyrdelse, som udgangspunkt re-

guleres af loven i fuldbyrdelseslandet, idet forordningen dog indeholder

visse harmoniserede regler herom, der har forrang for national ret.

Den, der anmoder om fuldbyrdelse, skal fremlægge en genpart af afgø-

relsen og godtgøre dens ægthed. Der er enighed om, at fuldbyrdelses-

myndigheden kun kan forlange bidragsafgørelsen oversat, hvis den bi-

dragspligtige fremsætter indsigelser mod den.

I forbindelse med fuldbyrdelsen kan afgørelsen efter artikel 32 ikke ef-

terprøves med hensyn til sagens realitet.

Der er enighed om, at efter de harmoniserede fuldbyrdelsesregler skal det

bl.a. være muligt at afslå eller suspendere fuldbyrdelsen i følgende tilfæl-

de:

•

Retten til fuldbyrdelse af afgørelsen er forældet, enten efter loven

i afgørelsesstaten eller i fuldbyrdelsesstaten.

Afgørelsen er uforenelig med en anden afgørelse, f.eks. en afgø-

relse truffet i fuldbyrdelsesstaten.

Den kompetente myndighed i afgørelsesstaten har modtaget en

anmodning om genoptagelse af den oprindelige afgørelse, jf. pkt.

5.1.4.

Fuldbyrdelsen af afgørelsen er suspenderet i afgørelsesstaten.

Der er enighed om, at lade bestemmelserne om månedlige overførsler

(artikel 34), indefrysning af bankindeståender (artikel 35) og bidragskrav

som privilegeret fordring (artikel 36) udgå.

Disse regler om fuldbyrdelse omfatter kun situationer, hvor eksekvatur er

afskaffet, jf. pkt. 5.1.5.1.

5.1.7. Samarbejde, fri proces, indhentelse og anvendelse af oplysninger

m.v.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Der er enighed om, at forordningens bestemmelser om samarbejde, fri

proces m.v. skal udarbejdes med udgangspunkt i reglerne herom i Haa-

ger-konventionen af 2007.

Hver medlemsstat skal efter artikel 39 udpege en eller flere centrale

myndigheder, som skal bistå ved anvendelsen af denne forordning.

Centralmyndighederne skal efter artikel 40 fremsende oplysninger om

national ret og procedurerne vedrørende underholdspligt, og de skal træf-

fe foranstaltninger for at lette anvendelsen af denne forordning og styrke

deres indbyrdes samarbejde. Til dette formål anvendes det europæiske

retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som blev oprettet

ved beslutning 2001/470/EF.

I relation til konkrete sager skal centralmyndighederne samarbejde om

bl.a. fremsendelse af sager om underholdsbidrag til rette myndighed, ind-

samling og udveksling af oplysninger om den bidragsberettigedes og den

bidragspligtiges situation, yde bistand til bidragsberettigede, der er invol-

veret i en procedure på deres område, samt fremme aftaler mellem bi-

dragsberettigede og bidragspligtige gennem mægling. Centralmyndighe-

derne skal endvidere sørge for assistance og repræsentation i relation til

sagsanlæg.

Samarbejdet omfatter også situationer, hvor der endnu ikke er anmodet

om bistand til behandlingen af en grænseoverskridende sag om under-

holdspligt i en anden medlemsstat. Dette omfatter eksempelvis situatio-

ner, hvor der søges oplysninger til brug for overvejelserne om fremsæt-

telse af en anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse i en anden med-

lemsstat, eller hvor der til brug for behandlingen af en sag om under-

holdsbidrag i en medlemsstat er behov for oplysninger fra en anden med-

lemsstat.

Den bistand, der ydes af centralmyndigheden m.v., skal efter artikel 42

være gratis. Det kan dog kræves, at den, der anmoder om særlige under-

søgelser m.v., bidrager til omkostningerne herved.

Efter artikel 44 omfatter samarbejdet også videregivelse af oplysninger

om parterne. Dette omfatter kun oplysninger, som offentlige myndighe-

der allerede er i besiddelse af; offentlige myndigheder pålægges således

ikke at indhente andre oplysninger. I sager om fastsættelse eller ændring

af underholdsbidrag drejer dette sig alene om oplysninger om modpar-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

tens adresse. Ved fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater omfat-

ter det oplysninger om bidragsbetalerens indkomst, arbejdsgiver, bank-

konti og formue. Oplysningerne om formue må dog kun videregives, hvis

bidragskravet ikke kan dækkes gennem bidragsbetalerens indkomst og

bankindeståender.

De myndigheder i den anmodede medlemsstat, der er i besiddelse af

ovennævnte oplysninger, skal fremsende oplysningerne til centralmyn-

digheden i den anmodede medlemsstat, der sørger for videregivelse af

oplysningerne til den anmodende centralmyndighed.

De nævnte oplysninger kan efter artikel 46 kun anvendes med henblik på

at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Oplysningerne må kun opbeva-

res så længe, der er brug for dem. Oplysningerne videregives til de myn-

digheder, der har brug for dem. Oplysningerne må ikke videregives til

den part, der har anmodet om dem, medmindre andet følger af de proces-

suelle regler, som den pågældende myndighed er underlagt.

Anmodninger om bistand efter forordningen og anden korrespondance

mellem de involverede centralmyndigheder skal foregå på den medlems-

stats sprog, hvortil anmodningen er rettet, medmindre andet aftales.

Forordningen indeholder to regler om fri proces:

•

I sager om børnebidrag vedrørende børn, der ikke er fyldt 21 år,

ydes der altid fri proces, uanset parternes økonomiske forhold. Fri

proces kan dog afslås, hvis anmodningen er fuldstændig grundløs.

I andre sager afgøres spørgsmål om fri proces efter national ret.

Dog har en part, der i afgørelsesstaten har modtaget hel eller del-

vis fri proces eller fritagelse for omkostninger i en sag om fuld-

byrdelse af afgørelsen i en anden medlemsstat, ret til den mest

omfattende fri procesordning i fuldbyrdelsesstaten.

•

5.1.8. Afsluttende almindelige bestemmelser

5.1.8.1. Forholdet mellem forordningen, andre fællesskabsinstrumenter

og andre internationale instrumenter

I relation til underholdspligt erstatter forordningen Bruxelles I-

forordningen. Dette indebærer, at Bruxelles I-forordningen ikke længere

vil omfatte sager om underholdspligt. Se nærmere herom i pkt. 5.3.

For-

ordningen erstatter endvidere tvangsfuldbyrdelsesforordningen i relation

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

til underholdspligt, bortset i forhold til medlemsstater der ikke har tilslut-

tet sig Haagerlovvalgsprotokollen.

Forordningen er ikke til hinder for at fortsætte anvendelsen af internatio-

nale instrumenter om underholdspligt, der er indgået mellem en eller fle-

re medlemsstater og et eller flere tredjelande.

Mellem medlemsstaterne har forordningen imidlertid forrang frem for

eksisterende internationale instrumenter. Forordningen giver dog Finland

og Sverige mulighed for fortsat at anvende Den Nordiske Inddrivelses-

konvention ved anerkendelse og fuldbyrdelse af hinandens afgørelser.

5.1.8.2. Formularer

Forordningen indeholder en række bilag, der skal anvendes ved behand-

lingen af sager, der er omfattet af den. Ændring af disse bilag skal efter

artikel 50 vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 3, jf. artikel 7,

stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen.

5.1.8.3. Ikrafttræden m.v.

Efter artikel 52 finder forordningen som udgangspunkt kun anvendelse

på retssager, der er anlagt, samt på retsforlig og på officielt bekræftede

dokumenter, der er udstedt efter forordningens ikrafttræden.

Dog finder bestemmelserne om administrativt samarbejde anvendelse på

sager, der verserer på tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse.

Formandskabet har foreslået, at forordningen træder i kraft 30 måneder

efter vedtagelsen.

5.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholds-

pligt

Der henvises til beskrivelsen af forslaget i pkt. 2.4. og 3.2.

5.3. Ændring af Bruxelles I-forordningen gennem forordningen om un-

derholdspligt i forhold til Danmark

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Den 19. oktober 2005 indgik Det Europæiske Fællesskab og Danmark en

aftale om at lade bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen om bl.a.

kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse i relation til civilretlige

retsafgørelser finde anvendelse i forbindelserne mellem Fællesskabet og

Danmark

(”parallelaftalen om Bruxelles I”).

Ved Rådets afgørelse af 20.

september 2005 blev Formanden for Rådet bemyndiget til at undertegne

aftalen på Fællesskabets vegne. Ved lov nr. 1563 af 20. december 2006

om Bruxelles I-forordningen blev justitsministeren bemyndiget til bl.a. at

sætte loven og dermed bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen i kraft

for Danmark, hvilket skete pr. 1. juli 2007.

Herefter gælder bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen mellem Fæl-

lesskabet og Danmark. Forordningen omfatter også afgørelser om under-

holdspligt.

Parallelaftalen om Bruxelles I

indeholder i artikel 3 en række bestem-

melser om håndteringen af ændringer af Bruxelles I-forordningen. I be-

stemmelsen fastslås det indledningsvis, at Danmark ikke deltager i ved-

tagelsen af ændringer af forordningen, og at sådanne ændringer ikke er

bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Efter aftalens artikel

3, stk. 2, meddeler Danmark Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gen-

nemføre indholdet af en ændring. Gennemfører Danmark ikke en æn-

dring, betragtes aftalen efter dens artikel 3, stk. 7, som opsagt, medmin-

dre andet aftales.

Forordningen om underholdspligt er delvist en ændring af Bruxelles I-

forordningen, idet den erstatter bestemmelserne om international kompe-

tence, anerkendelse, fuldbyrdelighed og fuldbyrdelse samt fri proces, for

så vidt angår afgørelser om underholdsbidrag. Ændringerne af Bruxelles

I-forordningen er omfattet af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab

og Danmark om at lade bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen om

bl.a. kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse i relation til civilretli-

ge retsafgørelser finde anvendelse i forbindelserne mellem Fællesskabet

og Danmark.

Gennemfører Danmark ikke indholdet af de ændringer af Bruxelles I-

forordningen, der følger af forordningen om underholdspligt, betragtes

aftalen om Bruxelles I-forordningen som opsagt i sin helhed, medmindre

andet aftales.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Europa-Parlamentets Økonomiske og Sociale Komité har i en udtalelse

af 20. april 2006 grundlæggende tilsluttet sig forslaget. Komitéen finder

dog, at det første element i fastlæggelsen af den kompetente ret bør være

det sted, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl (artikel 3), at den bi-

dragsberettigede altid bør være omfattet af den lov, der har givet

ham/hende denne ret (artikel 15), og at kravet om indefrysning af en

bankkonto ikke bør være totalt (artikel 35).

Europa-Parlamentet har fremsat en udtalelse om forordnings-forslaget

den 13. december 2007, modtaget den 23. januar 2008. I denne udtalelse

har Europa-Parlamentet foreslået, at den fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet efter artikel 251 i traktaten skal finde anvendelse på

vedtagelsen af forordningen; forordningen vil således kunne vedtages

med kvalificeret flertal. Samtidig har parlamentet foreslået en række tek-

niske ændringer af forslaget.

Under forhandlingerne har der vist sig stort flertal blandt medlemsstater-

ne for at bevare kravet om enstemmighed ved vedtagelsen af forslag om

underholdspligt.

Rådet har vedtaget at foretage en ny høring af Europa-Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor samt for

statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-

veauet

7.1. Fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i Danmark

Dansk ret giver mulighed for at fastsætte bidrag til forsørgelsen af børn

under 18 år, uddannelsessøgende børn mellem 18 og 24 år og nuværende

eller tidligere ægtefælle eller registreret partner. Der er ikke mulighed for

at fastsætte bidrag til forsørgelse af andre familiemedlemmer.

Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for sig forpligtet

til at forsørge deres barn. Opfylder den ene af forældrene ikke forsørgel-

sespligten, kan statsforvaltningen

pålægge denne at betale bidrag til bar-

nets underhold. Denne bidragspligt ophører efter § 14, stk. 1, ved barnets

Pr.

1. januar 2007 blev statsamterne nedlagt, og deres opgaver på bidragsområdet blev

overtaget af de fem nye statsforvaltninger, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional

statsforvaltning.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

fyldte 18. år. Efter § 14, stk. 3, kan der fastsættes bidrag til et barns un-

dervisning eller uddannelse, indtil barnet fylder 24 år.

Efter lovens § 17 og efter bidragsbekendtgørelsen (nr. 169 af 17. marts

2005 om behandling af sager om børnebidrag og ægtefællebidrag) kan

statsforvaltningen ændre et fastsat eller aftalt bidrag.

Ud over de løbende bidrag kan der efter § 15 fastsættes bidrag til udgifter

til barnets dåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig

anledning.

De ovennævnte bidrag tilkommer efter § 18 barnet, men det er den, der

afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, der har ret til at kræve bidrag

fastsat og til at indkræve dette.

Endelig kan statsforvaltningen efter § 19 bl.a. pålægge faderen at betale

bidrag til udgifterne ved fødslen og til moderens forsørgelse omkring

fødslen.

Med hensyn til ægtefællebidrag tages der ved separation og skilsmisse

stilling til, om en ægtefælle i en periode efter separationen eller skilsmis-

sen fortsat skal have pligt til at forsørge den anden ægtefælle. Indgår æg-

tefællerne ikke selv aftale om bidragspligten, afgøres spørgsmålet om

bidragspligt ved dom, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 1.

Når der er bidragspligt, fastsætter statsforvaltningen bidragets størrelse,

medmindre parterne indgår aftale herom, jf. § 50, stk. 1.

Indtil separation eller skilsmisse uden forudgående separation har ægte-

fællerne gensidig forsørgelsespligt, og statsforvaltningen kan pålægge en

ægtefælle, der forsømmer forsørgelsespligten, at betale ægtefællebidrag,

jf. §§ 5, 6 og 8 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Statsforvaltningen kan ændre et fastsat bidrag.

Statsforvaltningens bidragsafgørelser kan påklages til justitsministeren

(Familiestyrelsen). Den bidragspligtige skal betale bidrag efter afgørel-

sen, selvom afgørelsen påklages. Klage har således ikke opsættende

virkning.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Lovgivningen om fastsættelse af bidrag indeholder ikke regler om mid-

lertidige afgørelser. Dette er dog ikke til hinder for at træffe en midlerti-

dig afgørelse eller en delafgørelse f.eks. om bidraget for en bestemt peri-

ode eller at fastsætte et børnebidrag til normalbidraget, mens det overve-

jes, om der er grundlag for at fastsætte højere bidrag.

7.2. Det offentliges ret til bidrag, herunder ret til at indtræde i bidrag

Reglerne i pkt. 7.1. om underholdsbidrag handler alene om den privatret-

lige forsørgelsespligt. Offentlige ydelser som eksempelvis børnetilskud

er ikke omfattet heraf. I det følgende gennemgås de situationer, hvor det

offentlige – normalt kommunen – bliver involveret i privatretlige sager

om børne- eller ægtefællebidrag:

Når statsforvaltningen har fastsat børnebidrag, og den bidragspligtige

ikke betaler i henhold til afgørelsen, kan den bidragsberettigede efter ka-

pitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag få

normalbidraget forskudsvis udbetalt af sin bopælskommune. Herefter

indtræder kommunen efter § 18 i retten til at indkræve bidraget.

I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, til-

kommer retten til børnebidrag efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgel-

se den pågældende offentlige myndighed eller institution.

Det er ikke muligt at få ægtefællebidrag forskudsvis udbetalt af det of-

fentlige, men hvis den bidragsberettigede modtager kontanthjælp efter

lov om aktiv socialpolitik, og hvis den bidragspligtige efter ægteskabs-

lovgivningen har pligt til at forsørge den bidragsberettigede, indtræder

det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bi-

dragspligtige. Dette omfatter også retten til at kræve bidrag fastsat og til

at kræve et bidrag forhøjet.

7.3. Forældelse af bidragskrav

Private krav på underholdsbidrag forældes efter 3 år efter forældelseslo-

ven, mens det offentliges krav på betaling af forskudsvis udlagte børne-

bidrag efter § 18 i børnetilskudsloven først forældes efter 10 år.

7.4. Danske myndigheders internationale kompetence i sager om børne-

og ægtefællebidrag

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Efter bidragsbekendtgørelsens § 2 har statsforvaltningen international

kompetence til at behandle en sag om børnebidrag eller ægtefællebidrag i

følgende situationer:

•

Er sagen omfattet af Bruxelles I-forordningen eller Lugano-

konventionen, har statsforvaltningen kompetence, hvis dette føl-

ger af kompetencereglerne i forordningen eller konventionen.

Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1973, har statsfor-

valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel

7-8.

Er sagen omfattet af Haagerkonventionen fra 1958, har statsfor-

valtningen kompetence, hvis dette følger af konventionens artikel

Er sagen ikke omfattet af nogen af disse konventioner, kan stats-

forvaltningen behandle den, hvis den har en særlig tilknytning til

Danmark.

•

I relation til sager om underholdsbidrag findes de vigtigste bestemmelser

i Bruxelles I-forordningens og Lugano-konventionens artikel 2 og artikel

5, stk. 2. Efter disse bestemmelser kan en sag om fastsættelse eller forhø-

jelse af bidrag behandles i bidragsberettigedes bopælsland, i bidragsplig-

tiges bopælsland eller i forbindelse med en sag om parternes retlige sta-

tus, f.eks. vedrørende faderskab eller skilsmisse. Den bidragsberettigede

har valgfrihed med hensyn til, i hvilket land sagen skal behandles.

Derimod kan en ansøgning fra den bidragspligtige om bortfald eller ned-

sættelse af et bidrag kun behandles i den berettigedes bopælsland.

Derudover giver konventionerne parterne mulighed for at indgå aftaler

om, i hvilket land en bidragssag skal behandles.

Efter henvisningen til artikel 7-8 i Haagerkonventionen af 1973 kan stats-

forvaltningen behandle en sag, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,

hvis begge parter har dansk indfødsret, hvis modparten direkte eller stil-

tiende har accepteret, at sagen behandles her i landet, eller hvis sagen be-

handles i forbindelse med f.eks. en skilsmissesag.

Efter henvisningen til artikel 3 i Haagerkonventionen af 1958 kan stats-

forvaltningen behandle sagen, hvis en af parterne har bopæl i Danmark,

eller hvis den bidragspligtige direkte eller stiltiende har accepteret, at sa-

gen behandles her i landet.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

I forhold til lande, som ikke har tiltrådt nogen af de nævnte konventioner,

anvendes principperne i Bruxelles I-forordningen og Lugano-

konventionen, jf. vejledning af 22. marts 2005 om behandling af sager

om børnebidrag og ægtefællebidrag.

7.5. Inddrivelse af bidrag

7.5.1. Inddrivelse af danske bidrag i Danmark

I Danmark tvangsfuldbyrdes privatretlige krav af domstolene (fogedret-

terne) efter retsplejelovens regler herom. Dette omfatter også bidrags-

krav, men i praksis anvendes denne mulighed ikke.

I stedet inddrives bidragskrav gennem det offentlige inddrivelsessystem,

der er reguleret af lov om inddrivelse af underholdsbidrag og lov om op-

krævning og inddrivelse af visse fordringer.

Anmodning om inddrivelse i Danmark rettes til den bidragsberettigedes

bopælskommune, der forestår beregningen og opkrævningen af kravet.

Betales kravet ikke, og indgås der ikke en rimelig afdragsordning, over-

drager kommunen sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der er en

enhed under Skatteministeriet, der tager sig af tvangsmæssig inddrivelse

af en lang række offentlige – og enkelte private – krav.

Kravet kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse. Ved løninde-

holdelse skal der overlades den bidragspligtige det nødvendige til eget og

families underhold. Herudover består der efter retspraksis en ret til at

inddrive offentlige bidragskrav gennem modregning i f.eks. overskyden-

de stat.

Inddrivelse i Danmark foretages uden omkostninger for den bidragsberet-

tigede.

7.5.2. Inddrivelse af udenlandske bidrag i Danmark

Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 1, stk. 2, finder lovens

regler også anvendelse på inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i

det omfang, det fastsættes ved overenskomst med fremmed stat eller be-

stemmes af justitsministeren. Danmark har tiltrådt følgende internationa-

le konventioner om inddrivelse af underholdsbidrag:

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

•

Den Nordiske Inddrivelseskonvention.

Haagerkonventionen af 1973.

Haagerkonventionen af 1958.

FN-konventionen.

Den Nordiske Inddrivelseskonvention og de to Haagerkonventioner er

egentlige fuldbyrdelseskonventioner, hvilket indebærer, at konventions-

staterne har pligt til at foretage inddrivelse umiddelbart på baggrund af

en udenlandsk bidragsafgørelse, hvis konventionens betingelser er op-

fyldt.

FN-konventionen er i modsætning hertil alene en retshjælpskonvention,

der ikke medfører pligt til at fuldbyrde andre landes bidragsafgørelser.

Konventionen har i stedet til formål at lette inddrivelsen af den udenland-

ske afgørelse gennem reglerne om fastsættelse af bidrag i inddrivelses-

landet. Ved inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i Danmark efter

denne konvention skal der – medmindre den bidragspligtige betaler gæl-

den eller indgår en afdragsordning – derfor træffes en dansk bidragsafgø-

relse; derefter inddrives bidraget på grundlag af denne afgørelse.

Konventionerne omfatter forskellige typer af bidrag, som ikke kendes i

dansk ret. Eksempelvis omfatter Haagerkonventionen fra 1973 også un-

derholdspligt som følge af familie-, slægtsskabs-, ægteskabs- eller svo-

gerskabsforhold. Ved ratifikationen tog Danmark forbehold for afgørel-

ser om underholdspligt mellem slægtninge i sidelinjen og mellem be-

svogrede.

Familiestyrelsen er centralmyndighed i forhold til konventionerne. Cen-

tralmyndighedens opgaver er ikke nærmere beskrevet, men består først

og fremmest i formidling af anmodninger om inddrivelse i Danmark eller

udlandet. Derudover er centralmyndigheden behjælpelig med afklaring af

tvivlsspørgsmål, fremskaffelse af yderligere oplysninger og dokumenta-

tion m.v.

Anmodning om inddrivelse i Danmark af en udenlandsk bidragsafgørelse

sendes til Familiestyrelsen, der som centralmyndighed videresender an-

modningen til Statsforvaltningen Syddanmark. Statsforvaltningen træffer

afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at inddrive bidrag efter afgørel-

sen er opfyldt; samtidig træffer statsforvaltningen afgørelse om kravets

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

eksistens og størrelse. Statsforvaltningens afgørelse herom kan påklages

til Familiestyrelsen.

Hvis betingelserne er opfyldt, sendes sagen til Restanceinddrivelsesmyn-

digheden, der opkræver og inddriver bidraget på samme måde som efter

en dansk afgørelse.

7.5.3. Inddrivelse af danske bidrag i udlandet

Skal et dansk bidrag inddrives i udlandet, retter den bidragsberettigede

henvendelse herom til kommunen, der opkræver bidraget. Betales kravet

ikke, overlades sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger at

inddrive det efter ovennævnte konventioner.

En dansk afgørelse om udpantning eller lønindeholdelse kan ikke fuld-

byrdes i udlandet efter konventionerne.

7.6. Lovvalgsregler

Lovgivningen om fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag inde-

holder ikke lovvalgsregler. Det er imidlertid fast antaget, at bidragsfast-

sættelse og inddrivelse alene foregår efter dansk ret.

Efter dansk ret skal spørgsmål om forældelse af udenlandske bidragskrav

dog afgøres efter reglerne i det land, hvor afgørelsen blev truffet. Derud-

over ses der ikke i praksis at være taget stilling til generelle lovvalgs-

spørgsmål.

7.7. Forkyndelse

Der er ikke fastsat regler for forkyndelse af anmodninger om fastsættelse

eller ændring af bidrag, der behandles af statsforvaltningerne. Modparten

orienteres om anmodningen ved almindeligt brev, og efter praksis anses

brevet for kommet frem, medmindre andet godtgøres.

I retssager om pligten til at betale ægtefællebidrag skal processuelle

meddelelser forkyndes efter reglerne i retsplejelovens kapitel 17.

Efter retsplejelovens § 155 kan forkyndelse ske ved, at den meddelelse,

der skal forkyndes

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

a) sendes eller afleveres til den pågældende, der samtidig anmodes

om at bekræfte modtagelsen (brevforkyndelse),

b) ved digital kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende,

der samtidig anmodes om at bekræfte modtagelsen (digital for-

kyndelse),

c) sendes til den pågældende i brev med afleveringsattest (postfor-

kyndelse) eller

d) afleveres til den pågældende af en stævningsmand (stævnings-

mandsforkyndelse).

Efter § 157 bør forkyndelse så vidt muligt ske for den pågældende per-

sonlig på den pågældendes bopæl, midlertidige opholdssted eller arbejds-

sted. Forkyndelse kan dog i visse situationer også ske for personer, der

hører til den pågældendes husstand, eller for den pågældendes udlejer,

arbejdsgiver eller ansatte.

Forkyndelse kan efter § 159 bl.a. foretages i Statstidende, hvis den på-

gældendes bopæl m.v. her i landet ikke kendes.

En part kan efter § 160 give afkald på at få underretning om processuelle

meddelelser ved forkyndelse.

Har en part antaget en advokat til at udføre sagen, kan forkyndelse vedrø-

rende sagen efter § 161 ske for advokaten.

Er det dokument, der skal forkyndes, kommet vedkommende i hænde,

anses forkyndelse efter § 163, stk. 2, for sket, selv om forkyndelsen ikke

er foretaget i overensstemmelse med ovennævnte regler.

International forkyndelse reguleres af Forkyndelsesforordningen og Haa-

ger-forkyndelseskonventionen.

7.8. Foreløbige retsmidler – arrest

Dansk ret indeholder ikke direkte regler om midlertidig indefrysning af

bankindeståender, men efter retsplejelovens § 627 kan fogedretten fore-

tage arrest til sikkerhed for pengekrav, når

1) der ikke kan foretages udlæg for fordringen, og

2) det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil

blive væsentligt forringet.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Arrest kan efter § 628 ikke foretages, når det må antages, at fordringen

ikke består.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet

Som det fremgår af pkt. 3.1. og 3.2., deltager Danmark ikke i Rådets ved-

tagelse af hverken forslaget om underholdspligt eller opfordring vedrø-

rende vedtagelsesreglerne, og disse vil ikke være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Disse retsakter vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser for Danmark.

Gennemfører Danmark indholdet af forordningen om underholdspligt, i

det omfang den ændrer Bruxelles I-forordningen (se pkt. 5.3.), skønnes

dette ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemfø-

relse vil heller ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, da justitsmi-

nisteren efter Bruxelles I-lovens § 9 kan fastsætte nærmere bestemmelser

om gennemførelsen af loven samt bestemme, at loven med de nødvendige

ændringer finder anvendelse på ændringer af Bruxelles I-forordningen.

9. Høring

Forslaget om underholdspligt og opfordringen vedrørende vedtagelses-

reglerne blev den 2. februar 2006 sendt i høring med frist til den 13. fe-

bruar 2006 hos:

Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og

Samvær, Mødrehjælpen, Foreningen af offentlige chefer i Statsamterne,

Foreningen af Statsamtmænd, KL, Advokatrådet, Danske Familieadvo-

kater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

familieretsadvokater (FAF), Institut for Menneskerettigheder, Frederiks-

berg Kommune, Københavns Kommune, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Præsidenten for

Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret samt præsidenterne for

Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aalborg og

Retten i Roskilde.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Advokatrådet, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Red

Barnet, Børnesagens Fællesråd og Dommerfuldmægtigforeningen har

meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget eller opfordringen.

Foreningen af Statsamtmænd har meddelt, at det fremsatte forslag om

underholdspligt må betegnes som et stort fremskridt i forhold til den nu-

værende retstilstand.

Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at retten til respekt af pri-

vatlivet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ses

bedst opfyldt, hvis den bidragspligtige efter forslagets artikel 34 alene

skal orientere domsstaten – og ikke den bidragspligtige – om ændringer

vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto.

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 20. maj 2008

og den 7. oktober 2008 og senest

forelagt Specialudvalget den 4. november 2008.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Under drøftelserne af forslaget i den civilretlige arbejdsgruppe har med-

lemsstaterne overordnet set tilsluttet sig de grundlæggende elementer i

forslaget.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte udviklingen af en EU-forordning om un-

derholdspligt, der indeholder regler om international kompetence, om

lovvalg, om anerkendelse og fuldbyrdelse samt om samarbejde. En sådan

forordning vil kunne medvirke til at sikre den bidragsberettigede regel-

mæssig betaling af underholdsbidrag i grænseoverskridende sager.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om forslaget er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den

7. marts 2006.

Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for Rådsmødet (RIA) den 19.-20. april 2007, den 5.-6. juni 2008

og den

24. oktober 2008.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om

standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i

pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (KOM

(2007) 0619 endelig)

∗

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Den 18. oktober 2007 har Kommissionen fremsat forslag til ændring af

Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedsele-

menter og biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som

medlemsstaterne udsteder (pasforordningen). Forslaget har til formål at

undtage børn under seks år og personer, for hvilke det er fysisk umuligt

at afgive fingeraftryk, fra det absolutte krav i pasforordningen om afgi-

velse af fingeraftryk til brug for udstedelse af pas. Som en yderligere sik-

kerhedsforanstaltning og for at sikre ekstra beskyttelse mod handel med

børn foreslås princippet om ”en person - et pas” endvidere indført. For-

slaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 med henblik

på en orienterende drøftelse. Forslaget forventes vedtaget ved en første-

læsningsaftale med Europa-Parlamentet i nær fremtid.

Da retsgrundlaget for forslaget er EF-Traktatens artikel 62, nr. 2, litra a,

deltager Danmark i henhold til artikel 1 i Protokollen om Danmarks stil-

ling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender) ikke i vedta-

gelsen af forslaget.

Forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, og Danmark skal

derfor, jf. Protokollen om Danmarks stilling, inden seks måneder efter

vedtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre for-

ordningen i dansk ret.

Forslaget rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Forsla-

get har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser. En tilslutning til forslaget på mellemstatsligt grundlag

skønnes heller ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller stats-

finansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser af betydning. Fra

∗

Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

dansk side er man positiv over for forslaget og vil tage en vedtagelse af

forordningen til efterretning.

1. Baggrund

Rådet vedtog den 13. december 2004 forordning (EF) nr. 2252/2004 om

standarder for sikkerhedselementer og biometriske identifikatorer i pas

og rejsedokumenter, som medlemsstaterne udsteder (pasforordningen).

Danmark deltog i medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling

ikke i vedtagelsen af pasforordningen, der således ikke umiddelbart var

bindende for eller fandt anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende

retlige og indre anliggender). Danmark har dog efterfølgende ved brev af

6. juni 2005 meddelt, at Danmark i henhold til artikel 5 i Protokollen om

Danmarks stilling har truffet afgørelse om at gennemføre pasforordnin-

gen i dansk ret.

Pasforordningen fastlægger standarder for sikkerhedselementer og bio-

metriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemsstaterne

udsteder, og indfører bl.a. en generel pligt til at lagre pasindehaverens

fingeraftryk på en kontaktløs chip i passet. EU-landene skal påbegynde

udstedelsen af pas med fingeraftryk senest den 28. juni 2009.

Kommissionen har som baggrund for forslaget til ændring af pasforord-

ningen anført, at der har vist sig behov for visse undtagelser fra pligten til

optagelse af fingeraftryk. Dette gælder børn under seks år og personer,

hvor det er fysisk umuligt at optage fingeraftryk. Det har således vist sig,

at fingeraftryk fra børn under seks år ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet

til, at man kan foretage en såkaldt en-til-en-identitetskontrol, og at børns

fingeraftryk undergår så store forandringer, at et lagret fingeraftryk kun

vanskeligt vil kunne benyttes til kontrol i hele passets gyldighedsperiode.

Det er Kommissionens opfattelse, at det er vigtigt at harmonisere undta-

gelserne fra pligten til at afgive fingeraftryk for at bibeholde fælles sik-

kerhedsstandarder.

På denne baggrund foreslår Kommissionen, at pasforordningen ændres,

så der indføres harmoniserede undtagelser fra pligten til at afgive finger-

aftryk, så børn under seks år og personer, hvor det er fysisk umuligt at

optage fingeraftryk, fritages fra pligten.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning og for at sikre børn ekstra

beskyttelse foreslår Kommissionen endvidere indførelse af princippet om

”en person – et pas”. Dette princip, som også anbefales af Organisationen

for International Civil Luftfart (ICAO), skal sikre, at passet og de biome-

triske oplysninger kun er knyttet til indehaveren af passet. Ved pas, der

også omfatter indehaverens børn, men alene har noteret børnenes navne

og ikke også indeholder fotografier, er det således kun forælderens – og

ikke også børnenes – biometriske oplysninger, der lagres på chippen.

Børnenes identitet kan derfor ikke kontrolleres på pålidelig vis, hvilket

bl.a. kan lette børnehandel. Indførelsen af princippet om ”en person – et

pas” imødegår dette.

Forslaget til ændring af pasforordningen forventes forelagt på rådsmødet

(retlige og indre anliggender)

den 27.-28. november 2008 med henblik på

en orienterende drøftelse. Forslaget forventes vedtaget ved en førstelæs-

ningsaftale med Europa-Parlamentet i nær fremtid.

2. Indhold

Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens ar-

tikel 62, nr. 2, litra a, hvorefter Rådet vedtager foranstaltninger vedrøren-

de passage af medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges stan-

darder og procedurer, som medlemsstaterne skal følge ved udøvelse af

personkontrol ved disse grænser. Forslaget behandles efter proceduren i

traktatens artikel 251.

I medfør af artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling deltager Dan-

mark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold

til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark (forbeholdet vedrørende retlige og in-

dre anliggender).

Da forslaget er en retsakt, som sigter mod at udbygge Schengen-reglerne

efter EF-traktatens afsnit IV, træffer Danmark i henhold til artikel 5 i

Protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre Rådets afgørelse i sin nationale lov-

givning. Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en fol-

keretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemslande.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Pasforordningen, der fastlægger standarder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemssta-

terne udsteder, indebærer en generel pligt for pasansøgere til at afgive

fingeraftryk, som skal lagres på en kontaktløs chip i passet.

Formålet med ændringsforslaget er dels at indføre undtagelser fra pligten

til at afgive fingeraftryk, dels at indføre princippet om ”en person – et

pas”, så enhver skal have sit eget pas.

Der lægges efter formandskabets seneste kompromisforslag op til at und-

tage børn under seks år og personer, for hvilke det

permanent

er fysisk

umuligt at afgive fingeraftryk, fra pligten til at afgive fingeraftryk. Med-

lemsstaterne indrømmes dog mulighed for i national ret at bestemme, at

også børn under seks år skal afgive fingeraftryk.

For så vidt angår personer, for hvilke det kun

midlertidigt

er fysisk umu-

ligt at afgive fingeraftryk, lægger forslaget op til, at medlemsstaterne en-

ten udsteder et pas uden fingeraftryk eller udsteder et midlertidigt pas på

baggrund af nationale regler med en gyldighed på indtil 12 måneder.

Endelig indebærer forslaget indførelse af princippet om ”en person – et

pas”, således at passet og de biometriske oplysninger kun er knyttet til

indehaveren af passet. Der foreslås en overgangsperiode på tre år fra for-

slagets vedtagelse, så børn, der er optaget i forældres eller andre voksnes

pas, først herefter skal have deres eget pas. Det er i den forbindelse ikke

påkrævet, at også den voksne får et nyt pas.

3. Gældende dansk ret

Efter pasbekendtgørelsens

§ 5, stk. 2, udfærdiges pas på pasblanketter,

der er godkendt hertil af Rigspolitiet. Passet omfatter en persondataside

og et kontaktløst elektronisk lagringsmedie, der indeholder personlige

oplysninger om pasindehaveren.

Der optages ikke fingeraftryk i danske pas på nuværende tidspunkt, men i

medfør af pasforordningens artikel 6, litra b, skal medlemsstaterne opta-

ge fingeraftryk i pas senest den 28. juni 2009.

Princippet om ”en person – et pas” er allerede gennemført i dansk ret,

idet muligheden for at optage børn i forældres eller andre voksnes pas

Bekendtgørelse nr. 1003 af 6. oktober 2006 om pas m.v.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

blev afskaffet den 1. oktober 2004 ved bekendtgørelse nr. 958 af 21. sep-

tember 2004 om pas m.v., som nu er erstattet af bekendtgørelse nr. 1003

af 6. oktober 2006 (pasbekendtgørelsen). Børn under 15 år kan dog fort-

sat udrejse af landet og indrejse hertil uden at være i besiddelse af eget

pas, hvis de inden den 1. oktober 2004 er optaget i en anden persons (ty-

pisk en forælders) pas og rejser sammen med denne person, jf. pasbe-

kendtgørelsens § 2, stk. 2.

Da pas til personer over 18 år udstedes med en gyldighedstid på 10 år, jf.

pasbekendtgørelsens § 26, stk. 1, vil der til og med år 2014 findes gyldi-

ge pas, hvori der er optaget børn.

4. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske kon-

sekvenser

Danmark deltager ikke i en kommende vedtagelse af rådsforordningen,

der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige, statsfinansielle

eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark, idet forordningen

ikke får virkning her i landet.

Danmark vil dog efterfølgende på mellemstatsligt grundlag kunne tilslut-

te sig forordningen, idet den vedrører en udbygning af Schengen-

reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks stilling.

En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-

nes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det skal dog bemærkes, at en tilslutning til forordningen vil betyde, at

der skal foretages en ændring af pasbekendtgørelsens § 2, stk. 2, om

børns mulighed for at rejse uden eget pas, hvis de inden den 1. oktober

2004 er optaget i f.eks. en forælders pas, jf. nærmere herom punkt 5

ovenfor. Dette skyldes, at forordningen indebærer, at enhver – også børn

– senest tre år efter forordningens vedtagelse skal have deres eget pas, og

at alle danske pas, hvori der er optaget børn, først vil være udløbet den 1.

oktober 2014.

En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstatsligt niveau skøn-

nes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

af betydning.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

5. Høring

Justitsministeriet har sendt forslaget til høring hos Rigspolitiet, der ikke

har haft bemærkninger til forslaget.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at pasforordningen er vedtaget af Fællesska-

bet, der således også har kompetence til at foretage en harmonisering af

undtagelserne fra kravet om afgivelse af fingeraftryk.

Fra dansk side vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de andre medlemssta-

ters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for forslaget til ændring af Rådets for-

ordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

biometriske identifikatorer i pas og rejsedokumenter, som medlemssta-

terne udsteder, og vil tage en vedtagelse af forslaget til efterretning.

Det bemærkes herved, at Danmark allerede med virkning fra den 1. ok-

tober 2004 har indført princippet om ”en person – et pas”, jf. nærmere

herom punkt 3 og 4 ovenfor.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. artikel 1 i Protokol-

len om Danmarks stilling, og en vedtaget forordning vil ikke være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark.

Da forslaget til Rådets forordning imidlertid må anses for en udbygning

af Schengen-reglerne, følger det af artikel 5 i Protokollen om Danmarks

stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen skal afgøre,

om forslaget skal gennemføres i dansk ret.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

9. Europa-Parlamentet

Forslaget har været forelagt Europa-Parlamentet til udtalelse. Europa-

Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse i sagen,

men Europa-

Parlamentets Udvalg om Borgernes rettigheder og Retlige og Indre An-

liggender (LIBE-udvalget) har den 14. maj 2008 fremlagt et udkast til

betænkning om forslaget (2007/0216(COD)). Udvalget har den 15. sep-

tember 2008 holdt en vejledende afstemning om betænkningsudkastet.

Det fremgår af betænkningsudkastet, at ordføreren Carlos Coelho støtter

Kommissionens forslag om, at fingeraftryk kan optages og anvendes med

henblik på kontrol fra 6-års-alderen, dog foreslår ordføreren, at der ind-

sættes en klausul om revision af denne aldersgrænse efter tre år, så al-

dersgrænsen genovervejes, når der på dette tidspunkt (forventeligt) fore-

ligger en mere omfattende undersøgelse af fingeraftryks pålidelighed og

brugbarhed. Ved den vejledende afstemning stemte LIBE-udvalget imid-

lertid imod ordføreren til fordel for en 12-års-aldersgrænse suppleret af

3-årig revisionsklausul. Dette var navnlig begrundet i en udtalelse af 26.

marts 2008 fra den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse, der

anbefaler en aldersgrænse tæt på 14 år. Det var endvidere begrundet i,

at aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk i forbindelse med ansøg-

ning om visum også er foreslået fastsat til 12 år, jf. forslaget til forord-

ning om ændring af de fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og

konsulære repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske

identifikatorer, herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen

og behandlingen af visumansøgninger (KOM(2006) 269 endelig).

Ved den vejledende afstemning var der i LIBE-udvalget enighed om i alt

19 ændringsforslag, bl.a. at Kommissionen senest tre år fra forordnin-

gens ikrafttræden skal foranstalte, at en uafhængig myndighed udarbej-

der den ovennævnte omfattende undersøgelse af bl.a. pålideligheden og

brugbarheden af børns fingeraftryk. Der var også enighed om, at min-

dreåriges rejse uden for EU uden forældremyndighedens indehaver skal

være betinget af en skriftlig tilladelse fra den pågældende til den konkre-

te rejse, at pas til mindreårige skal have en gyldighedstid på højst fem år,

og at gebyret for et sådant pas maksimalt må udgøre 50% af standard-

gebyret for et pas til en voksen.

Europa-Parlamentet forventes at stemme om ordførerens forslag til be-

tænkning den 17. november 2008.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

4. november 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Et samlenotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anlig-

gender) den 5.-6. juni

og den 24.-25. juli 2008.

Sagen blev

ikke

behand-

let på

disse rådsmøder.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 6: Håndbog om voldelig radikalisering

Nyt notat.

Resumé

Østrig, Tyskland og Frankrig har udarbejdet en håndbog om voldelig ra-

dikalisering. Håndbogen, der særligt tager sigte på forholdene i fængsler,

er tiltænkt som et praktisk værktøj for ansatte i fængsler. I håndbogen

opstilles der en række indikatorer og anbefalinger, som skal sætte fæng-

selspersonale i stand til tidligt at opdage og forebygge radikaliseringen.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 27.-28. november 2008 vil orientere om håndbogen.

Baggrund

Det østrigske formandskab afholdt i marts 2006 et seminar om radikalise-

ring og rekruttering, hvor en række områder af betydning for radikalise-

ring blev identificeret. Et af de områder, som blev identificeret, var

fængsler.

I forlængelse af dette seminar iværksatte Østrig, Tyskland og Frankrig

med støtte fra Kommissionen et projekt, der havde til formål at indsamle

medlemsstaternes viden om emnet med henblik på at udarbejde redska-

ber for de ansatte i fængslerne, så de sættes i stand til tidligt at opdage og

forebygge radikalisering.

Der har i den forbindelse været afholdt fire seminarer i 2008, og på den

baggrund er der nu udarbejdet en håndbog om voldelig radikalisering.

Håndbogen er tiltænkt som et fortroligt dokument, der skal anvendes af

de relevante nationale myndigheder.

Indhold

Håndbogen er som nævnt tiltænkt som et praktisk værktøj for ansatte i

fængsler, der skal sætte fængselspersonale i stand til tidligt at opdage og

forebygge radikalisering. Håndbogen tager særligt sigte på at forbedre

fængselspersonalets evne til at konstatere og håndtere radikalisering i

fængsler.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Håndbogen indeholder således bl.a. en opregning af indikatorer på radi-

kalisering. Det drejer sig f.eks. om måden, hvorpå den indsatte udøver

sin religion på, den indsattes daglige rutiner, indretning af fængselscel-

len, ydre fremtræden, kommunikation med folk inden for og uden for

fængslet, interesser, brug af medier, kommentering af politiske udviklin-

ger, adfærd over for autoriteter og andre former for mistænkelig adfærd.

I forlængelse heraf anbefales det, at der rettes særlig opmærksomhed på

uddannelsen af fængselspersonale, placeringen af særlige indsatte, ud-

øvelsen af religion i fængsler, imamers adgang til fængsler, træning af

imamer, besøgsadgang, de indsattes adgang til medier og brug af telefon,

forberedelse af løsladelse og foranstaltninger efter løsladelse.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for håndbogen. Det kan i den forbin-

delse nævnes, at Politiets Efterretningstjeneste gennem længere tid har

haft et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen med henblik på at modvir-

ke radikalisering i fængsler gennem en målrettet forebyggende indsats,

og at Politiets Efterretningstjeneste i samarbejde med Kriminalforsorgen

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

har besluttet at iværksætte et systematisk uddannelsesprogram for ansatte

i fængsler, der skal sætte fængselspersonale i stand til at identificere tegn

på radikalisering, iværksætte præventive foranstaltninger og videregive

relevant information til tjenesten.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 4. november 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

retsudvalg.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 7: Revidering af EU’s strategi og handlingsplan til

bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme

Nyt notat.

Resumé

I december 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU’s terrorbekæmpelses-

strategi, der opstiller rammerne for EU’s aktiviteter på dette område.

Med udgangspunkt i denne strategi vedtog Rådet (retlige og indre anlig-

gender) i december 2005 en strategi og en handlingsplan til bekæmpelse

af radikalisering og rekruttering til terrorisme. Det franske formandskab

lægger nu op til, at både strategien og handlingsplanen revideres. Det for-

ventes således, at det franske formandskab på det kommende rådsmøde

(den 27.-28. november 2008) vil præsentere et udkast til EU’s reviderede

strategi og en handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekrutte-

ring til terrorisme. Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser

i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-

fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger til sa-

gen. Fra dansk side er man positivt indstillet over for udkastet til en revi-

deret udgave af en strategi og en handlingsplan til bekæmpelse af radika-

lisering og rekruttering til terrorisme.

Baggrund

I december 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU’s terrorbekæmpelses-

strategi, der opstiller rammerne for EU’s aktiviteter på dette område.

Strategien opdeler tiltag i forbindelse med terrorbekæmpelse i følgende

fire hovedkategorier: forebygge, beskytte, forfølge og reagere.

Den del af terrorbekæmpelsesstrategien som angår forebyggelse går ud

på at forhindre, at mennesker griber til terrorisme ved at imødegå de fak-

torer, der kan føre til radikalisering og rekruttering. Det er bl.a. på den

baggrund, at Rådet (retlige og indre anliggender) i december 2005 vedtog

en strategi og en handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og re-

kruttering til terrorisme.

Handlingsplanen er senest ajourført under det tyske formandskab i 2007,

og i den forbindelse blev en række strategiske henstillinger optaget som

et addendum til handlingsplanen.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Det franske formandskab har nu i samarbejde med Tyskland, Storbritan-

nien, Spanien, Nederlandene, Tjekkiet, Kommissionen og EU’s anti-

terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, udarbejdet et udkast til en revision

af både strategien og handlingsplanen. Udkastene har været behandlet i

Terrorismearbejdsgruppen og COTER.

Det forventes således, at Rådet (retlige og indre anliggender) på rådsmø-

det den 27.-28. november 2008 vil få forelagt udkastet til EU’s revidere-

de strategi og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekrutte-

ring til terrorisme til vedtagelse.

Indhold

Det følger af EU’s nuværende strategi mod radikalisering og rekruttering

til terrorisme, at der skal sættes ind på 3 områder: 1) Afbrydelse af net-

værk og aktiviteter, der søger at trække personer ind i terror, 2) sikre at

såkaldte mainstreamholdninger går frem for ekstremistiske synspunkter,

og 3) fremme retfærdighed, demokrati og lige muligheder for alle. Stra-

tegien skal endvidere understøtte nationale tiltag på grundlag af en fælles

forståelse af de faktorer, der fører til radikalisering.

Strategien til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering består dels af

en analyse af den udfordring, som EU på dette område står overfor, dels

af forslag til, hvordan EU bør håndtere denne udfordring.

Efter strategien kræves der en indsats på nationalt, regionalt og lokalt

plan, da det er de enkelte medlemslande, der har ansvar for social- og

uddannelsespolitikken samt for den økonomiske politik, der kan medvir-

ke til at øge lighed og integration. Politisk dialog med tredjelande samt

teknisk bistand til tredjelande, som ikke har de nødvendige ressourcer til

at bekæmpe terror, indgår ligeledes. Strategien medvirker til at koordine-

re medlemslandenes kamp mod terror og danner en ramme for udveks-

ling af gode erfaringer.

EU’s nuværende handlingsplan mod radikalisering og rekruttering til ter-

rorisme er opdelt i to dele. Første del omhandler de foranstaltninger, som

medlemslandene bør iværksætte, og anden del de foranstaltninger, som

bør tages på EU-plan. På begge områder kan der iværksættes tiltag i for-

hold til tredjelande.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

På nationalt plan er der tale om en række midler, der skal forhindre re-

kruttering. Forsøg på rekruttering skal bl.a. opdages gennem en målrettet

uddannelse af politiet og f.eks. lærere, ved at overvåge internettet og ved

at være opmærksom på rejser til og fra områder, som er kendt for at huse

terrorismetræningslejre. Herudover skal der være opmærksomhed på

mistænkelige aktiviteter i lokalsamfundene i de enkelte medlemsstater.

Medlemslandene skal undersøge mulighederne for at forbedre udenland-

ske imamers sproglige og undervisningsmæssige færdigheder med hen-

blik på at fremme viden om EU’s samfund, love og basale værdier. Der

er endvidere tale om en række motiverende midler, som medlemslandene

bør anvende, herunder en integrationspolitik, der fremmer dialog med de

moderate muslimer og styrker deres muligheder for at repræsentere deres

interesser i samfundet. Medlemslandene opfordres endvidere til at infor-

mere unge om faren ved at involvere sig i ekstremisme. Endelig nævnes

en række strukturelle midler, som medlemslandene opfordres til at an-

vende, herunder fremme af medborgerskab, bekæmpelse af racisme og

fremmedhad, identificering og håndtering af økonomiske og sociale ulig-

heder i samfundet og sikre lige muligheder for alle.

Anden del af den gældende handlingsplan omhandler som nævnt tiltag på

EU-plan. Også her er handlingsplanen opdelt i henholdsvis faktorer, der

letter terrorisme, motiverende midler og strukturelle midler. For så vidt

angår de faktorer, der letter terrorisme, skal EU identificere og søge at

afbryde mistænkelig opførsel ved bl.a. at udveksle oplysninger igennem

Europol og SitCen samt opfordre tredjelande til at forbyde terrorist pro-

paganda på satellit tv-kanaler. De motiverende midler er blandt andet

fremme af moderate muslimske synspunkter, og EU skal i den forbindel-

se udvikle en medie- og kommunikationsstrategi samt fremme en inter-

kulturel dialog igennem udvekslingsprogrammer for journalister, stude-

rende og andre relevante grupper. For så vidt angår de strukturelle midler

skal EU igennem eksisterende finansielle programmer søge at fremme

kulturel dialog og en fælles forståelse af de europæiske værdier. EU skal

endvidere anvende den eksisterende politiske dialog med tredjelande til

at drøfte radikalisering og rekruttering, herunder i fora som f.eks. EU’s

samarbejde med middelhavslandene.

Med henblik på at sikre gennemførsel af handlingsplanen skal samarbej-

det mellem forskningsinstitutioner, der arbejder med radikalisering og

rekruttering, inden for EU fremmes. Det foreslås bl.a., at SitCen jævnligt

skal udarbejde vurderinger af radikaliseringsprocesser og rekruttering,

som skal drøftes på rådsmøder. Kommissionen opfordres endvidere til at

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

sikre, at gode erfaringer fra medlemslandenes politikker om håndtering af

radikalisering indsamles.

Hovedstrukturen i det foreliggende udkast til en revideret strategi for be-

kæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme opretholdes.

Den foreslåede ajourføring indeholder ikke egentlige nye forslag til tiltag

eller indsatsområder. Der er først og fremmest tale om en lettere revision,

der navnlig indebærer, at strategien i mindre omfang end den nuværende

strategi refererer til særlige grupper i befolkningen eller bestemte trosret-

ninger.

Udkastet til ajourføring af handlingsplanen for bekæmpelse af radikalise-

ring og rekruttering til terrorisme indeholder en større omredigering i

forhold til den gældende handlingsplan, men indholdsmæssigt svarer ud-

kastet stort set til den allerede gældende handlingsplan.

Strukturen i udkastet til den reviderede handlingsplan er ændret, således

at planen inddeles i hovedafsnittene ”reducing the threat” (begrænsning

af truslen) og ”adapting the responce” (tilpasning af svaret i lyset af ud-

viklingen af truslen). Indholdsmæssigt er der som nævnt i vidt omfang

tale om en videreførelse af den allerede gældende handlingsplan, men i

forhold til den gældende handlingsplan indeholder udkastet til en ny

handlingsplan som noget nyt f.eks. en opfordring til, at medlemsstaterne

er særligt opmærksomme på håndbogen om voldelig radikalisering. I

håndbogen opstilles der en række indikatorer og anbefalinger, som skal

sætte fængselspersonalet i stand til tidligt at opdage og forebygge radika-

liseringen.

Der lægges endvidere i højere grad op til at fremhæve en større synlighed

af EU’s anti-terrorkoordinators rolle bl.a. i medierne. Herudover peges

der på en indsats inden for områder som de-radikalisering og samarbejdet

mellem de retshåndhævende myndigheder.

Det kan endelig nævnes, at udkastet til den nye handlingsplan fremhæver

forskellige områder, hvor EU’s anti-terrorkoordinator opfordrer med-

lemsstaterne til at indtage en ledende rolle. Det anbefales således, at der

sættes fokus på en forbedret dialog med religiøse trosretninger – navnlig

i forbindelse med uddannelse af religiøs ledere – samarbejde i nærpoliti-

området, muligheder for at imødegå terroristpropaganda, forebyggelse af

radikalisering på Internettet og de lokale myndigheders rolle i forbindelse

med terrorismeforebyggelse.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Udkastet til EU’s reviderede strategi og handlingsplan til bekæmpelse af

radikalisering og rekruttering til terrorisme har været sendt i høring hos

Udenrigsministeriet, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integrati-

on, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Rigspolitiet.

Der er i forbindelse med høringen ikke fremkommet bemærkninger af

væsentlig betydning for EU’s reviderede strategi og handlingsplan til be-

kæmpelse af radikalisering og rekruttering til terrorisme.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for sagen.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 4. november 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 8: Status for EU’s indsats mod terrorisme

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende været

drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-

ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffet

beslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete til-

tag på området.

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit mø-

de den 27.-28. november 2008 at få præsenteret anti-

terrorkoordinatorens halvårlige statusrapport vedrørende gennemførel-

sen af EU’s handlingsplan for indsatsen mod terrorisme.

Sagen vurderes

ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man positiv

over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme.

Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts

2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.

Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af

25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for alle

møder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idet

Rådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementer

i erklæringen.

I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-

pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.

Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedre

og mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-

Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).

Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtog

stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme.

Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gen-

nemførelsen af handlingsplanen to gange årligt; første gang på Det Euro-

pæiske Råds møde i december 2004.

Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige be-

handling af EU’s indsats mod terrorisme har sagen ligeledes været sat på

dagsordenen for de efterfølgende møder i Rådet (retlige og indre anlig-

gender) 19. juli 2004, 25.-26. oktober 2004, 19. november 2004, 2.-3.

december 2004, 2.-3. juni 2005, 1.-2. december 2005, 1.-2. juni 2006, 4.-

5. december 2006, 12.-13. juni 2007, og den 6.-7. december 2007. På dis-

se rådsmøder har henholdsvis formandskabet, Kommissionen, EU’s

tid-

ligere

anti-terrorkoordinator, Gijs de Vries, samt EU’s nuværende anti-

terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, løbende orienteret om status for

EU’s indsats mod terrorisme.

Et element i EU’s strategi og handlingsplan mod rekruttering og radikali-

sering til terrorisme er bekæmpelse af terroristers brug af Internettet. Det

Europæiske Råd har i sine konklusioner af 15.-16. juni 2006 bedt Rådet

og Kommissionen om at udarbejde foranstaltninger til at forebygge mis-

brug af Internettet til terroristformål, under samtidig iagttagelse af fun-

damentale rettigheder og principper. På denne baggrund og på det tyske

formandskabs foranledning blev projektet ”Check the Web” lanceret,

hvor medlemslandene på frivilligt grundlag overvåger hjemmesider på

Internettet og deler de indsamlede informationer og erfaringer med andre

medlemslande via en informationsportal i Europol. På rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 vedtog Rådet en række

rådskonklusioner udformet på baggrund af forslaget om Check the Web

projektet.

På sit møde den 4.-5. december 2006 godkendte Rådet (retlige og indre

anliggender) en række strategiske henstillinger udarbejdet af formand-

skabet på baggrund af SitCen-rapporter vedrørende bl.a. det afværgede

terrorangreb i Storbritannien og radikalisering og rekruttering. SitCen har

siden rådsmødet i december 2006 udarbejdet yderligere rapporter om

bl.a. ”Terroristtruslen fra terroristgrupper og netværk af nordafrikansk

oprindelse” og ”Brugen af kidnapninger som middel til terrorisme”. Rå-

det godkendte på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 en række strategiske

henstillinger udarbejdet på baggrund af disse rapporter til godkendelse.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Med henblik på en øget synliggørelse af de strategiske henstillinger ud-

formet på grundlag af SitCen rapporter siden 2005 godkendte Rådet på

rådsmødet den 12.-13. juni 2007 endvidere et forslag om, at de eksiste-

rende strategiske henstillinger optages som et addendum til EU’s hand-

lingsplan mod terrorisme, herunder at de strategiske henstillinger vurde-

res halvårligt i forbindelse med afrapporteringen om gennemførelsen af

EU’s handlingsplan mod terrorisme.

I overensstemmelse med EU’s strategi mod terrorisme, hvor et af ind-

satspunkterne er at udvikle værktøjer til koordinering af kriser, der tillige

skal understøttes af de nødvendige operationelle procedurer, fremlagde

det tyske formandskab på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 et forslag om

udveksling af oplysninger om kidnapninger begået af terrorister. På bag-

grund af forslaget vedtog Rådet på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 en

række anbefalinger på området.

I sidste halvdel af 2007 blev arbejdet på området med sprængstoffer in-

tensiveret. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. decem-

ber 2007 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om strategiske ret-

ningslinjer og prioriterede foranstaltninger vedrørende øget sprængstof-

sikkerhed. På baggrund heraf godkendte Rådet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 18. april 2008 et udkast til EU’s handlingsplan for

øget sprængstofsikkerhed. Handlingsplanens enkelte elementer skal her-

efter behandles i ekspertgrupper.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. april 2008 blev der

opnået politisk enighed om ændringen af rammeafgørelsen om bekæm-

pelse af terrorisme. Ændringen indebærer, at medlemsstaterne skal kri-

minalisere offentlig opfordring til terrorisme, rekruttering til terrorisme

og træning til terrorisme.

Som forudsat med Det Europæiske Råds beslutninger om jævnlige afrap-

porteringer og evalueringer forventes det, at EU’s anti-terrorkoordinator

på rådsmødet

den 27.-28. november 2008

vil præsentere en halvårlig af-

rapportering om gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod

terrorisme.

Indhold

I overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning truffet på dets

møde den 17.-18. juni 2004 om at se nærmere på gennemførelsen af

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

EU’s handlingsplan mod terrorisme to gange årligt forventes der på

rådsmødet

den 27.-28. november 2008

en afrapportering vedrørende sta-

tus for gennemførelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terroris-

me, herunder om indsatsen mod terrorfinansiering og en vurdering af de

strategiske henstillinger.

Anti-terrorkoordinatorens halvårlige rapport indeholder en beskrivelse

af igangværende projekter inden for rammerne af EU’s strategi og hand-

lingsplan mod terrorisme. Anti-terrorkoordinatorens rapport er opdelt i

fire hovedoverskrifter: forebygge, beskytte, forfølge og reagere.

Forebygge

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at forhin-

dre terrorisme ved at håndtere de faktorer, der kan føre til radikalisering

og rekruttering. I den forbindelse nævnes bl.a. arbejdet med EU’s strate-

gi og handlingsplan til bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til

terrorisme, radikalisering i fængsler og ”Check the Web” projektet.

Beskytte

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at beskyt-

te EU’s borgere og mindske sårbarheden over for angreb. I den forbin-

delse nævnes bl.a. projekter som optimering af grænsesikkerhed og det

europæiske program til beskyttelse af kritisk infrastruktur (EPCIP),

hvormed beskyttelsen af transport- og energisektorerne optimeres.

Forfølge

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at efter-

forske terrorisme på tværs af medlemslandenes grænser og uden for EU.

I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende informationsdeling,

gensidig anerkendelse og finansiering af terrorisme.

Reagere

Projekterne under denne overskrift er iværksat med henblik på at give

EU redskaber til at styre og mindske følgerne af eventuelle terrorangreb.

I den forbindelse nævnes bl.a. projekter vedrørende kemiske, biologiske,

radiologiske og nukleare risici, samt civilbeskyttelse.

Det forventes, at anti-terrorkoordinatoren herudover vil fremlægge yder-

ligere en rapport, der endnu ikke offentliggjort. Rapporten forventes at

omhandle de emner, som anti-terrorkoordinatoren fremhævede i forbin-

delse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

2007, og som efterfølgende er fulgt op af en rapport af 19. maj 2007.

Den nævnte rapport forventes således at omhandle følgende emner:

Informationsdeling og særlige efterforskningsmetoder,

radikalisering og rekruttering,

finansiering af teknisk bistand til tredjelande,

tilrettelæggelse af arbejdet i Rådet, og

gennemførelse af relevante EU’s retsakter.

Det forventes, at anti-terrorkoordinatoren med udgangspunkt i denne

rapport vil orientere om status inden for disse områder.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de beskrevne tiltag i EU’s indsats

mod terrorisme.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Europa-Parlamentet

Den halvårlige statusrapport har ikke været forelagt for Europa-

Parlamentet. Formandskabet orienterer imidlertid løbende Parlamentet

om EU’s indsats mod terrorisme.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været

sendt i skriftlig høring

i Specialudvalget for poli-

timæssigt og retligt samarbejde den

4. november 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Et samlenotat om status for EU’s indsats mod terrorisme blev oversendt

til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (ret-

lige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2004, den 19. november

2004, den 2.-3. december 2004, den 2.-3. juni 2005, den 1.-2. juni 2006,

den 4.-5. december 2006, den 12.-13. juni 2007, og den 6.-7. december

2007.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 9: ”Check the Web”

Nyt notat.

Resumé

”Check the Web” er et projekt, som har til formål at bekæmpe terroristers

brug af internettet til radikalisering og rekruttering af personer til at begå

terrorisme. Det gælder f.eks. ved udbredelse af instruktioner eller hånd-

bøger på internettet til brug for planlægningen af potentielle terrorist-

handlinger. Projektet indebærer, at medlemsstaterne på frivilligt grundlag

overvåger hjemmesider på Internettet og via en informationsportal i Eu-

ropol deler de indsamlede informationer og erfaringer med andre med-

lemslande. Det forventes, at formandskabet og Europol på rådsmødet den

27.-28. november 2008 vil orientere om status for projektet.

1. Baggrund

Et element i EU’s strategi og handlingsplan mod rekruttering og radikali-

sering til terrorisme er bekæmpelse af terroristers brug af Internettet. Det

Europæiske Råd anmodede i sine konklusioner af 15.-16. juni 2006 Rå-

det og Kommissionen om at udarbejde foranstaltninger til at forebygge

misbrug af Internettet til terroristformål under iagttagelse af fundamenta-

le rettigheder og principper. På denne baggrund og på det daværende ty-

ske formandskabs foranledning blev projektet ””Check the Web”” lance-

ret. Projektet indebærer, at medlemsstaterne på frivilligt grundlag over-

våger hjemmesider på Internettet og deler de indsamlede informationer

og erfaringer med andre medlemsstater via en informationsportal i Euro-

pol. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007

vedtog Rådet en række rådskonklusioner udformet på baggrund af for-

slaget om ”Check the Web” projektet.

2. Indhold

Et element i EU’s strategi og handlingsplan mod rekruttering og radikali-

sering til terrorisme er bekæmpelse af terroristers brug af Internettet. I

overensstemmelse hermed har Det Europæiske Råd i sine konklusioner

af 15.-16. juni 2006 bedt Rådet og Kommissionen om at udarbejde foran-

staltninger til at forebygge misbrug af Internettet til terrorist formål under

iagttagelse af fundamentale rettigheder og principper.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Formålet med ”Check the Web” projektet er således at bekæmpe terrori-

sters brug af Internettet til radikalisering og rekruttering af personer til at

begå terrorisme, hvilket i relation til Internettet bl.a. sker i form af spred-

ning af instruktioner eller andre håndbøger til brug i planlægningen af

potentielle terroristhandlinger.

Indsatsen mod misbrug af Internettet til terroristformål vil ske i form af

overvågning, vurdering, blokering og nedlæggelse af hjemmesider på

Internettet, der med sit indhold kan være med til at rekruttere og radikali-

sere personer til at begå terrorisme.

Det umiddelbare mål med ”Check the Web” projektet er at skabe grund-

lag for en koordineret indsats og tilgang i medlemsstaternes overvåg-

ningsaktiviteter af frit tilgængelige hjemmesider på Internettet. Intentio-

nen med projektet er således at skabe rammerne for, at medlemsstaternes

sikkerhedsmyndigheder på frivilligt grundlag kan udveksle information

om bl.a. overvågede hjemmesider og ekspertviden på området.

Projektet er baseret på en arbejdsfordeling mellem EU og de enkelte

medlemslande. ”Check the Web” informationsportalen, hvor medlems-

staterne på frivilligt grundlag kan udveksle oplysninger, er etableret af

Europol, og det er ligeledes Europol, der står for driften af informations-

portalen. Europol forestår alene etablering og drift af den tekniske plat-

form for informationsportalen og foretager ikke selv overvågning af

hjemmesider.

Informationsportalen, hvortil alle deltagende medlemslande har adgang,

indeholder oplysninger om adresser på kontaktpersoner i deltagende

medlemslande, liste over hjemmesider, der er genstand for overvågning.

Herudover indeholder informationsportalen en række yderligere informa-

tioner som f.eks. medlemsstaternes særlige sproglige kompetencer, tek-

nisk ekspertise, juridiske overvejelser i relation til overvågningsaktivite-

ter af hjemmesider, en liste indeholdende tilkendegivelser fra terroristor-

ganisationer med tilhørende oversættelse og teknisk analyse heraf samt

resultater af vurderinger af hjemmesider.

Deltagelse i ”Check the Web” projektet er frivilligt for medlemsstaterne.

Det gælder i forhold til, om medlemsstaterne ønsker at afgive oplysnin-

ger til informationsportalen, og hvilke sikkerhedsmyndigheder i med-

lemsstaterne, der skal deltage i projektet. Projektet indebærer ikke, at

medlemsstaterne bliver forpligtet til at overvåge, afbryde eller nedlægge

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

specifikke hjemmesider og medfører heller ikke en forpligtelse for med-

lemsstaterne til at reorganisere deres overvågningsaktiviteter.

Indtil videre er der 24 medlemsstater, som deltager i projektet. Man er nu

ved at planlægge den anden fase af ”Check the Web”, som indebærer en

udvidelse af portalen, således der også kan lagres videoklip og lydfiler.

Den anden fase vil også medføre, at Europol udover at tilbyde informati-

on om hjemmesider, publikationer og udtalelser også kan tilbyde rappor-

ter og analyser.

Det forventes som nævnt, at Europol vil orientere om status for projektet.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om

indholdet af denne statusorientering.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark er positiv over for projektet ”Check the Web”, som Danmark

også deltager i.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 4. november 2008.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg. Projektet ”Check the Web” har dog været omtalt i et samle-

notat om status for EU’s indsats mod terrorisme, der blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet 12.-13.

juni 2007.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 10: Forslag til rådskonklusioner om fremtidig

etablering af en mekanisme til tidlig opdagelse af personer med for-

bindelse til terrorisme eller organiseret kriminalitet forud for indrej-

se i Schengen-området

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes på det kommende møde med henblik på vedtagelse at få

forelagt et forslag fra det franske formandskab til rådskonklusioner om

fremtidig etablering af en mekanisme til tidlig opdagelse af personer med

forbindelse til terrorisme eller organiseret kriminalitet forud for indrejse i

Schengenområdet. Formålet med den foreslåede ordning er, at sikker-

hedsmyndighederne får kendskab til, at en person – der er indberettet i

Schengeninformationssystemet efter de nærmere regler herom – har an-

søgt om visum og således inden for kort tid forventes at indrejse i Schen-

genområdet. Forslagene til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses

ikke direkte at have betydning for forslaget til rådskonklusioner. Der ses

ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters

holdning til forslaget til rådskonklusioner. Fra dansk side er man generelt

positivt indstillet over for den foreslåede ordning.

1. Baggrund

Som led i Schengensamarbejdet er der oprettet et fælles informationssy-

stem, Schengeninformationssystemet (SIS), der ved hjælp af elektronisk

søgning giver visse myndigheder i Schengenlandene adgang til indberet-

ninger om personer og genstande til brug for udøvelsen af bestemte typer

opgaver, herunder grænsekontrol, anden politi- og toldkontrol og admini-

stration af udlændigelovgivningen. Bestemmelserne om SIS findes i

Schengen-konventionens afsnit IV (artiklerne 92-119)

Bl.a. kan der i SIS optages indberetninger om uønskede udlændinge, der

nægtes indrejse (artikel 96 i Schengenkonventionen) og indberetninger

med henblik på såkaldt disket overvågning eller målrettet kontrol (artikel

99 i konventionen).

Det følger af artikel 99, at indberetninger kan foretages med henblik på

retsforfølgning af strafbare handlinger og forebyggelse af trusler mod

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

den offentlige sikkerhed, når der foreligger konkrete indicier, der lader

formode, at den pågældende er i færd med eller har til hensigt at begå et

større antal særligt alvorlige strafbare handlinger, eller når det ud fra en

samlet vurdering af den pågældende, navnlig under hensyn til tidligere

begåede strafbare handlinger, må formodes, at vedkommende også i

fremtiden vil begå særligt alvorlige strafbare handlinger. Sådanne indbe-

retninger kan endvidere under visse betingelser foretages, når det for at

forebygge en alvorlig trussel fra den pågældende eller andre alvorlige

trusler mod statens sikkerhed indadtil eller udadtil er nødvendigt at ind-

hente visse bestemte typer oplysninger om vedkommendes færden og

aktiviteter.

I forbindelse med overgangen til anden generation af Schengeninforma-

tionssystemet (SIS II), som efter den nuværende tidsplan for SIS II-

projektet forventes at finde sted ved udgangen af september 2009, vil det

hidtidige retsgrundlag for SIS i al væsentlighed blive erstattet af to nye

retsakter (Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1987/2006

af 20. december 2006 (SIS II-forordningen) og Rådets afgørelse

2007/533/RIA af 12. juni 2007 (SIS II-rådsafgørelsen)). Det er nødven-

digt med to retsakter, fordi Schengensamarbejdet berører såvel EU-

samarbejdets første som tredje søjle. Når SIS II er færdigudviklet, afprø-

vet og klar til brug, beslutter Rådet, hvornår bestemmelserne i de to rets-

akter skal finde anvendelse.

Nye regler om indberetning med henblik på nægtelse af indrejse – sva-

rende til Schengenkonventionens artikel 96 – findes i SIS II-forord-

ningens artikel 24, mens de nye bestemmelser om indberetning med hen-

blik på disket overvågning og målrettet kontrol – svarende til Schengen-

konventionens artikel 99 – findes i SIS II-rådsafgørelsens artikel 36.

Efter såvel de nuværende bestemmelser i Schengenkonventionen som det

nye retsgrundlag for SIS II gælder det, at visumudstedende myndigheder

og centrale nationale udlændingemyndigheder alene får adgang til oplys-

ninger om, at der foreligger en indberetning af den pågældende med hen-

blik på nægtelse af indrejse, men ikke til oplysninger som omhandlet i

Schengenkonventionens artikel 99 og SIS II-rådsafgørelsens artikel 36.

Hvis en person, som er indberettet i SIS efter Schengenkonventionens

artikel 99, ansøger om visum til indrejse i Schengenområdet, vil person-

sammenfaldet mellem visumansøgningen og SIS-indberetningen efter de

nugældende regler således ikke blive registreret i forbindelse med visum-

sagsbehandlingen. Personens tilstedeværelse i Schengenområdet vil der-

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

for normalt først eventuelt komme til de relevante myndigheders kund-

skab på tidspunktet for den faktiske indrejse.

2. Indhold

Rådet ventes på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. november 2008 at få forelagt et forslag til rådskonklusioner

fra det franske formandskab om fremtidig etablering af en mekanisme til

tidlig opdagelse af personer med forbindelse til terrorisme eller organise-

ret kriminalitet forud for disses indrejse i Schengenområdet.

Med de foreslåede rådskonklusioner er det forventningen, at der vil blive

givet udtryk for behovet for etablering af en mekanisme til tidlig opda-

gelse af personer, som sættes i forbindelse med terrorisme og organiseret

kriminalitet. Der lægges endvidere op til, at der er behov for at fremsætte

konkrete forlag til retsakter med henblik på indførelse af en sådan meka-

nisme. Efter ordningen skal det løbende undersøges, om visumansøgere

til Schengenområdet er omfattet af indberetninger i Schengeninforma-

tionssystemet med henblik på diskret overvågning eller målrettet kontrol.

”Krydscheckningen” af oplysningerne om visumansøgere og oplysninger

om artikel 99-indberetninger vil skulle foretages centralt i hver medlems-

stat på grundlag af oplysninger om samtlige visumansøgninger, som er

indgivet til medlemsstatens konsulære myndigheder. Endvidere vil den

foreslåede ordning indebære, at en myndighed, som i forbindelse med de

nævnte undersøgelser opnår et såkaldt ”hit” – dvs. konstaterer, at en vi-

sumansøger er omfattet af en artikel 99-indberetning – skal give medde-

lelse herom til den medlemsstat, som har udstedt indberetningen. De

kompetente myndigheder, navnlig politi- og sikkerhedsmyndigheder, i

den pågældende medlemsstat vil således være forberedt på, at personen

med en vis sandsynlighed inden for kort tid vil indrejse i Schengenområ-

det, og myndighederne vil herefter inden for rammerne af deres nationale

lovgivning kunne tage passende forholdsregler. Den foreslåede ordning

regulerer ikke, hvad myndigheder i sådanne tilfælde på grundlag af de

modtagne oplysninger skal eller kan foretage sig.

Formålet med den foreslåede ordning er navnlig at fremrykke det tids-

punkt, hvor de myndigheder, som har foretaget en artikel 99-indberetning

vedrørende en bestemt person, får kendskab til, at den pågældende vil

indfinde sig i Schengenområdet.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Det bemærkes, at formålet med den foreslåede ordning ikke er, at der

skal kunne gives afslag på en visumansøgning. Hvis et Schengen-land

ønsker at forhindre en person i at indrejse i Schengenområdet, kan der

ske særskilt indberetning af den pågældende i SIS med henblik på næg-

telse af indrejse. Herudover kan et Schengen-lands konsulære myndighe-

der til statsborgere fra bestemte tredjelande kun udstede visa efter forud-

gående konsultation med egne eller andre Schengen-landes centrale

myndigheder. Disse myndigheder skal herefter i visse tilfælde tage kon-

takt til myndighederne i de andre Schengen-lande.

Hvis rådskonklusionerne vedtages, vil der i det videre arbejde med initia-

tivet skulle tages stilling til en række spørgsmål om datasikkerhed og da-

tabeskyttelse. Den praktiske gennemførelse af ”krydscheckninger” vil

givetvis – i lyset af det meget store antal visumansøgninger, der behand-

les – skulle ske ved hjælp af elektroniske værktøjer, hvis tekniske aspek-

ter og muligheder for samspil med eksisterende systemer endnu ikke er

belyst. Der vil i den forbindelse også skulle tages stilling til opgaveforde-

lingen mellem myndighederne og ressourcefordeling.

Det er tanken, at den foreslåede ordning tidligst vil skulle finde anven-

delse fra tidspunktet for overgangen til SIS II. Der er stor opmærksom-

hed på, at det foreliggende initiativ ikke må indebære yderligere forsin-

kelser af SIS II-projektet.

3. Gældende dansk ret

Danmark undertegnede den 19. december 1996 en aftale om tiltrædelse

af Schengenkonventionen. Folketinget bemyndigede ved lov nr. 418 af

10. juni 1997 regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen på Danmarks

vegne. Ratifikationen fandt sted den 23. september 1997. Udover at be-

myndige regeringen til at ratificere den danske tiltrædelsesaftale indehol-

der loven bestemmelser, der angår gennemførelsen af konventionen i

dansk ret, herunder bestemmelserne om Schengeninformationssystemet.

Tiltrædelsesloven er siden ændret ved lov nr. 227 af 2. april 2003 om

ændring af reglerne om grænseoverskridende observation og lov nr. 448

af 9. juni 2004 om indførelse af nye funktioner i Schengeninformations-

systemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse.

De ændringer i lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen,

som var nødvendige i forbindelse med vedtagelsen af rådsafgørelsen og

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

forordningen om oprettelse, drift og brug af SIS II, blev gennemført ved

lov nr. 521 af 6. juni 2007. Det fremgik af ændringslovens ikrafttrædel-

sesbestemmelser, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-

den af de bestemmelser i ændringsloven, som gennemfører selve rådsaf-

gørelsen og forordningens indhold. Dette forudsættes at ske, når Rådet

har bestemt, at bestemmelserne i rådsafgørelsen og forordningen skal

finde anvendelse og dermed erstatte de nugældende bestemmelser i

Schengenkonventionen om SIS. De nødvendige ændringer i udlændinge-

loven vil blive gennemført ved et særskilt lovforslag, som integrations-

ministeren har fremsat for Folketinget den 8. oktober 2008 (lovforslag nr.

L 11).

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-

ler statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for forslaget til

rådskonklusioner.

Det er på det foreliggende grundlag vurderingen, at den foreslåede ord-

ning vil kunne gennemføres inden for nærhedsprincippets rammer. Ord-

ningen skal sikre, at en medlemsstats politi- eller sikkerhedsmyndigheder

gøres bekendt med, at en person til en anden medlemsstats konsulære

myndigheder har indgivet en visumansøgning med henblik på indrejse i

Schengenområdet. Sådanne regler kan ikke gennemføres på nationalt ni-

veau.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-

staters holdninger til sagen.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget til

rådskonklusioner.

9. Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den 4. november.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg og Ret-

sudvalg.

Rådsmøde nr. 2908 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/11-08 - justitsdelen

Dagsordenspunkt 11: CBRN (database over hændelser)

Nyt notat.

Resumé

Et af elementerne i EU’s strategi og handlingsplan til bekæmpelse af ter-

rorisme er kampen mod CBRN-truslen, dvs. truslen om kemiske, biolo-

giske, radiologiske eller nukleare terrorangreb. En af de helt store priori-

teter for det franske formandskab har været en forbedring af den europæ-

iske sikkerhedspolitik, herunder terrorbekæmpelse. Som led i en terror-

pakke bestående af en række rådskonklusioner, som det franske formand-

skab vil fremlægge på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-

28. november 2008, forventes der også at indgå en række konklusioner

om CBRN-beredskabet.