PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2904 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

6. november 2008

FVM 600

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008

____________________________________________________________________

Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ord-

ninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger

for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved æn-

dring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF)

nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om

støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Ud-

vikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesska-

bets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (programmeringspe-

rioden 2007-2013)

- Politisk enighed

KOM (2008) 306

Side 4

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1290/2005 om finan-

siering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) Nr. 1234/2007 om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugt-

ordning

- Politisk enighed

KOM (2008) 442

Side 22

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der indehol-

der, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne MON 89788 (EF-SA-

GMO-NL-2006-36) under Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr.

1829/2003

- Vedtagelse

KOM (2008) 669

Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2009

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 32

Om artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 338/2008 af 14. april 2008 om tilpas-

ning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underafsnit 25-32, EF-

farvande) fra 2008 til 2011

- Afrapportering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger

ikke

Side 37

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-kontrolsystem til sikring af over-

holdelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 39

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så vidt

angår genopretning af torskebestande og om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93

- Politisk enighed

KOM (2008) 162

Side 41

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur i Europa

– Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 46

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Handlingsplan for

2006- 2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

- Udveksling af synspunkter

KOM (2005) 647

Side 48

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i

området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand

- Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 240

Side 51

10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Rådskonklusioner om memorandum vedrørende Frankrigs initiativ ”Import af lev-

nedsmidler, foder, dyr og planter: sikkerhed og overholdelse af Fællesskabets regler”

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 53

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og anvendelse

af foder

- Tidlig forelæggelse

KOM (2008) 124

Side 57

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 18.-20. november 2008

Sundhedstjekket

Forslag til Rådets forordning om fælles regler for den fælles landbrugspoli-

tiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse

støtteordninger for landbrugere

Forslag til Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik

ved ændring af forordning (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr.

3/2008 og (EF) nr. […]/2008

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005

om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fælles-

skabets strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikterne (pro-

grammeringsperioden 2007-2013)

KOM (2008) 306

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

I forbindelse med vedtagelsen af 2003 reformen af den fælles landbrugspolitik, blev det fastsat, at

der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s landbrugspolitik, med henblik på gennemførelse

af nødvendige ændringer og tilpasninger i perioden frem til 2013. Kommissionen fremsatte derfor

den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om forberedelser til ”sund-

hedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen foreslår i de juridiske forslag fremsat den 20. maj 2008 en række ændringer og til-

pasninger af den fælles landbrugspolitik. De vigtigste punkter i forslaget er:



tilpasning og forenkling af enkeltbetalingsordningen, herunder yderligere afkoblinger af

støtteordninger



afvikling af udtagningsordningen (brak)



yderligere modulation og overførsel af midler til anvendelse i landdistriktspolitikken



en udvidet anvendelse af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003



trinvis udvidelse af mælkekvoten indtil kvotesystemet udløber i 2015



afvikling af visse interventions- og støtteordninger samt væsentlige begrænsninger i anven-

delsen af de tilbageblevne ordninger



håndtering af nye udfordringer vedrørende klimaforandringer, vedvarende energi, vandfor-

valtning og biodiversitet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 306 fremsat forslag til:



Rådets forordning om fælles reger for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte

støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere



Rådets forordning om ændringer af den fælles landbrugspolitik ved ændring af forordning

(EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr./2008.



Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udviklingen af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EL-

FUL)



Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2006/144/EF om Fællesskabets strategiske ret-

ningslinjer for landdistriktsudviklingen (programperiode 2007 til 2013)

Forslagene er oversendt til Rådet den 23. maj 2008.

Forslagene til forordninger er fastsat med hjemmel i TFE artikel 36, 37 og 299 stk. 2 og kan vedta-

ges af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget til afgørelse er fastsat med hjemmel i forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvik-

lingen af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) art. 9 og 10.

Forslagene er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) 18.-20. november 2008 med

henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslagene er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

I forbindelse med at Rådet i september 2003 vedtog en reform af den fælles landbrugspolitik, blev

der indsat revisionsklausuler, som indebærer, at der i 2008 skal foretages en gennemgang af EU’s

landbrugspolitik, for at konstatere om der er forhold, som fungerer uhensigtsmæssigt, og om der af

den grund skal foretages yderligere ændringer og tilpasninger af landbrugspolitikken. Kommissio-

nen fremsatte derfor den 20. november 2007 en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om

forberedelser til ”sundhedstjekket” af reformen af den fælles landbrugspolitik.

Kommissionen finder, at Fællesskabet ud over de nødvendige tilpasninger bør videreføre udviklin-

gen af den fælles landbrugspolitik. Der skal derfor gennemføres en række tiltag, som lægger op til

den videre udvikling af den fælles landbrugspolitik frem til 2013.

De vigtigste elementer i Kommissionens forslag til ændringer og tilpasninger af den fælles land-

brugspolitik er følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enkeltbetalingsordningen



Etablering af mulighed for at alle medlemslande kan arbejde hen imod en ensartet støttesats

for landbrugsarealerne indenfor hver region



Forenkling af krydsoverensstemmelse



Forenkling af enkeltbetalingsordningen ved yderligere afkobling af produktionsbundne di-

rekte støtteudbetalinger



Afvikling af kravet om udtagning (brak)

Finansielle ordninger



Øget modulering samt progressiv modulering (capping) af direkte støtteudbetalinger



Mere fleksibilitet for evt. tilbageholdelse af 10 pct. af den direkte støtte og flere muligheder

for anvendelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69 i forordning (EF)

nr. 1782/2003)



Fastsættelse af nedre støttegrænser.

Markedsordninger



Afskaffelse af visse interventionsordninger samt indskrænkninger i anvendelse af de reste-

rende interventionsordninger



Afskaffelse af en række mindre støtteordninger samt indskrænkninger af de andre ordninger



Forberedelse af afviklingen af mælkekvotesystemet, herunder udvidelse af mælkekvoten.

Nye udfordringer



Håndtering af klimaændringer, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet i landdi-

striktspolitikken.

Enkeltbetalingsordningen

Etablering af mulighed for at udbetale en ensartet støttesats for betalingsrettighederne indenfor

hver region

Som led i 2003-reformen blev der fastsat flere muligheder for medlemslandene for at vælge en mo-

del til beregning af værdien af den enkelte landmands betalingsrettigheder: Den historiske model,

den regionale model og hybridmodellen (en kombination af de 2 modeller).

I hybridmodellen, som blev anvendt i Danmark, blev hovedparten af den afkoblede støtte fordelt

med en basisstøtte på grundlag af de arealer, som landmanden havde på ansøgningstidspunktet i

2005, og dele af den animalske afkoblede støtte blev fordelt på grundlag af referenceperioden fra

2000 til 2002.

Kommissionen foreslår, at alle medlemslande, uanset hvilken model de har anvendt, skal have mu-

lighed for at udligne værdien mellem betalingsrettighederne. Det foreslås, at medlemsstaterne se-

nest den 1. august 2009 kan beslutte at gennemføre helt eller delvis udligning fra 2010/2011. Hvis

et land vælger at anvende denne ordning, skal udligningen ske over mindst 2 år med højst 50 % om

året efter objektive og ikke diskriminerende kriterier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Krydsoverensstemmelse og god landbrugs- og miljømæssig stand

Udbetaling af støtte er afhængig af overholdelse af udvalgte regler indenfor miljø, folkesundhed og

dyre - og plantesundhed, dyrevelfærd samt god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) (kryds-

overensstemmelse). Kommissionen foreslår at fjerne krydsoverensstemmelse for visse bestemmel-

ser i direktivet for beskyttelse af vilde fugle og i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr

og planter. Kommissionen foreslår endvidere under GLM at indføre nye normer for bevarelse af

landskabstræk (hegn, søer, grøfter, grupper af træer mv.), samt randzoner langs vandløb.

Endelig foreslår Kommissionen at indføre bagatelgrænser, en de-minimis regel på 100 Euro, en re-

gel om støttemodtagers ansvar for overholdelse af krydsoverensstemmelse hele kalenderåret og en

ny definition af begrebet ”bedrift” på landdistriktsområdet svarende til reglerne for krydsoverens-

stemmelse for direkte betalinger.

Afkobling af direkte støtteudbetalinger

Kommissionen foreslår afkobling af en række frivilligt og obligatorisk koblede støtteudbetalinger.

Kommissionen foreslår endvidere, at de afkoblede støttebeløb udbetales til de berørte landmænd

som tillæg til værdien af deres betalingsrettigheder og på baggrund af en referenceperiode, som skal

nærmere fastlægges indenfor en periode fra 2005 til 2008.

Frivilligt koblede støtteordninger

Kvægpræmier

Kommissionen foreslår, at handyr- og slagtepræmier for kvæg afkobles, dog med en overgangsord-

ning således at der udbetales 50 % af den eksisterende støtte for produktionsårene 2010 og 2011,

hvorefter støtten bortfalder helt. Præmieordningerne for ammekøer og moderfår og geder kan vide-

reføres.

Andre frivilligt koblede ordninger

Det foreslås at den resterende hektar-støtte, støtte til humle og markfrø samt kvalitetspræmien for

durum hvede afkobles fra 2010.

Obligatorisk koblede støtteordninger

Proteinafgrøder, ris, olivenolie, nødder, forarbejdning af hørfibre, kartoffelstivelse og tørret foder

Kommissionen foreslår, at støtte til produktion af disse produkter afkobles fra 2010.

For ris foreslås en overgangsperiode, som indebærer, at der i perioden 2010 til 2012 udbetales 50 %

af nuværende støtte.

For forarbejdning af hørfibre foreslås en overgangsordning, som indebærer, at støtten for 2011 og

2012 udbetales med 50 % af den aktuelle støtte, hvorefter støtten afkobles helt.

Kartoffelstivelse

Under denne ordning udbetales produktionspræmien til stivelsesfabrikkerne for fremstilling af kar-

toffelstivelse samt direkte støtte til de landmænd, der avler kartofler til stivelsesfremstilling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår en afkobling af produktionspræmien til fabrikkerne fra 2011. Kravet om

anvendelse af minimumspris bortfalder med afkobling af produktionspræmien. Endvidere foreslås

en afkobling af den direkte støtte til landmændene, dog med en overgangsordning, således at der i

2011 og 2012 fortsat udbetales 50 % af den nuværende direkte støtte, hvorefter støtten vil være

fuldt afkoblet. Kvoten for produktion af kartoffelstivelse afskaffes efter overgangsperioden i 2013.

Tørret foder

Støtten til produktion af tørret foder udbetales til tørringsvirksomhederne. Kommissionen foreslår,

at støtten til produktion af tørret foder afkobles fra 2011.

Afvikling af kravet om udtagning (brak)

Kommissionen foreslår afskaffelse af pligten til udtagning af landbrugsjord. Kommissionen foreslår

samtidig, at medlemslandene gives passende instrumenter til at kunne sikre, at miljøfordelene kan

opretholdes gennem landdistriktsprogrammet og gennem nye krydsoverensstemmelseskrav (der

indføres under GLM nye normer for randzoner langs vandløb).

Den forenklede generelle arealbetalingsordning for de nye medlemslande (SAPS)

Efter de nugældende bestemmelser kan de nye medlemslande - EU 10 - anvende den forenklede

arealbetalingsordning frem til 2010, og EU-2, Bulgarien og Rumænien frem til 2011. Kommissio-

nen foreslår nu, at de nye medlemslande skal kunne anvende den forenklede arealbetalingsordning

frem til 2013.

Finansielle ordninger

Øget mulighed for tilbageholdelse af dele af den direkte støtte til andre formål (gl. artikel 69)

Kommissionen foreslår, at medlemslandene fra 2010 fremover kan anvende op til 10 % af de natio-

nale budgetlofter for direkte støtte til særlige programmer for landmænd (ny art. 68), herunder:

a. særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelse af miljøet eller for forbedringer af

kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter (videreførelse af den nuværende arti-

kel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003),

b. afhjælpning af særlige ulemper der påvirker landmænd i mejeri -, oksekøds -, fåre - og gede-

sektoren og rissektoren, i miljøfølsomme og økonomisk sårbare områder,

c. på arealer, hvor der gennemføres restrukturering og/eller udviklingsprogrammer for at und-

gå opgivelse af arealer og/eller for at håndtere særlige ulemper for landmænd i disse områ-

der,

d. i form af tilskud til betaling af præmier for afgrødeforsikringer,

e. bidrag til gensidige fonde, der yder finansiel kompensation til landmænd, som har lidt øko-

nomiske tab i forbindelse med veterinære og plantesygdomme.

Kommissionen foreslår endvidere, at støtteordninger under a, b og e begrænses til 2,5 % af de nati-

onale budgetlofter. Endelig foreslår Kommissionen, at de medlemslande, som ønsker at anvende

ordningen skal meddele dette til Kommissionen senest den 1. august 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øget modulering og progressiv modulering af støttebeløb (capping)

Kommissionen foreslår en stigende modulering med 2 % om året fra 2009 til 2012 i alt 8 %. Sam-

menlagt med den eksisterende modulering på 5 % bliver den samlede modulering i 2012 13 %. De

første 5.000 €, der udbetales til en landmand, er fortsat fritaget for modulation.

Kommissionen foreslår endvidere, at der i tillæg til modulering, indføres en progressiv modulering

af de større støtteudbetalinger jf. følgende model:



Betalinger fra 100.000 til 199.999 € reduceres med yderligere 3 %



Betalinger fra 200.000 til 299.999 € reduceres med yderligere 6 %



Betalinger over 300.000 € reduceres med yderligere 9 %

Tabel: Af tabellen fremgår de samlede moduleringsprocentdele, der skal anvendes (nuværende + supplerende inkl. pro-

gressiv modulering)

Tærskler (€)

2009

2010

2011

2012

1 til 5 000

5 000 til 99 999

5 % + 2 % (=7 %)

5 % + 4 % (= 9 %)

5 % + 6 % (=11 %)

5 % + 8 % (=13 %)

100 000 til 199 999

5 % + 5 % (=10 %)

5 % + 7 % (=12 %) 5 % + 9 % (=14 %)

5 % + 11 % (=16 %)

200 000 til 299 999

5 % + 8 % (=13 %)

5 % + 10 % (=15 %) 5 % + 12 % (=17 %) 5 % + 14 % (=19 %)

300 000 og derover

5 % + 11 % (=16 %) 5 % + 13 % (=18 %) 5 % + 15 % (=20 %) 5 % + 17 % (=22 %)

Kommissionen foreslår endelig, at de beløb, der inddrages ved udvidet modulering og progressiv

modulering, ubeskåret skal kunne anvendes i det medlemsland, hvor provenuet er opnået. De ind-

dragne beløb foreslås overført fra søjle I til søjle II til håndtering af klimaforandringer, vedvarende

energi, vandforvaltning og biodiversitet (nye udfordringer).

Nedre støttegrænser

I dag er der mulighed for at undlade at udbetale beløb under 100 €. Endvidere kan der ikke udbeta-

les enkeltbetaling for arealer mindre end 0,3 hektar.

Kommissionen foreslår, at en medlemsstat skal vælge én af følgende minimumsgrænser og derefter

ikke må udbetale enkeltbetaling til landmænd hvis den valgte forudsætning ikke er opfyldt:

(a) det samlede direkte støttebeløb i et givet kalenderår overstiger ikke 250 € eller

(b) det støtteberettigede areal, der kan udbetales støtte til overstiger ikke en hektar

Kommissionen foreslår endvidere, at medlemslandene på et objektivt og ikke diskriminerende

grundlag kan beslutte ikke at yde direkte støtte til virksomheder, hvis primære formål ikke er at ud-

øve en landbrugsaktivitet.

Markedsordninger

Ændringer af mulighederne for intervention af landbrugsprodukter

Kommissionen foreslår, at en række interventionsordninger afskaffes, og at visse af de resterende

interventionsordninger først kan tages i anvendelse efter en analyse af den aktuelle markedssituati-

on.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at:



interventionsordningen for korn bibeholdes, men med visse indskrænkninger



interventionsordningen for ris og durum hvede afskaffes



interventionsordningen for svinekød afskaffes



støtte til privat oplagring af smør bibeholdes, men med visse indskrænkninger



støtte til privat oplagring af særlige oste afskaffes

Interventionsordninger for korn

Kommissionen foreslår visse ændringer af interventionsordningen for korn, som medfører at ord-

ningen fremover får karakter af et sikkerhedsnet til brug i egentlige krisesituationer. Det foreslås, at

interventionsmængderne for byg, sorghum og majs sættes til nul. Der vil således fremover kun kun-

ne interveneres blød hvede af brødhvedekvalitet.

Endvidere foreslås, at opkøb skal foregå ved licitation samt at Kommissionen under særlige om-

stændigheder skal kunne fastsætte priser, mængder og de lande og regioner i hvilket intervention

kan ske. Ved at anvende licitation ved opkøb af korn til intervention fungerer interventionsprisen

ikke mere som en minimumspris. Ved tilbud af større mængder korn til intervention, vil anvendelse

af licitation naturligt kunne medføre opkøbspriser, som ligger under interventionsprisen.

Endelig foreslår Kommissionen, at interventionsordningerne for ris og durum hvede afskaffes.

Interventionsordningen for svinekød

Kommissionen foreslår, at interventionsordningen for svinekød afskaffes. Interventionsordningen

for svinekød har ikke været anvendt i en meget lang årrække.

Støtte til privat oplagring

Kommissionen finder, at der pga. markeds- og sæsonudsving i produktionen af smør, er grund til at

bibeholde støtten til privat oplagring af smør. Kommissionen foreslår imidlertid, at privat oplagring

af smør ikke mere skal udløses automatisk, men fremover besluttes af Kommissionen efter en ana-

lyse af markedssituationen.

Kommissionen foreslår, at støtte til privat oplagring af særlige oste (hårde italienske oste) afvikles,

idet markedssituationen gør støtte til særlige værdiprodukter som oste overflødig.

Ændringer af en række mindre støtteordninger mv.

Kommissionen foreslår, at enkelte støtteordninger afskaffes, og at der fremover skal gennemføres

analyser af markedssituationen, før andre støtteordninger tages i anvendelse.

Mejeriprodukter

Støtteordningerne for anvendelse af skummetmælkspulver til foder og anvendelsen af skummet-

mælk til fremstilling af kasein bibeholdes, men anvendelsen af disse ordninger skal fremover be-

sluttes af Kommissionen efter en analyse af markedssituationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtte til anvendelse af smør til is og bagværk samt støtte til smør til institutioner og direkte konsum

foreslås afskaffet. Kommissionen finder at disse ordninger ikke længere er nødvendige for at under-

støtte markedet.

Stivelse

Støtte til anvendelse af stivelse i industrien foreslås afskaffet. I takt med de stigende verdensmar-

kedspriser for korn er støtten til anvendelse af stivelse i industrien blevet reduceret og støtten har

været nulstillet i mere end et år.

Energiafgrøder

På baggrund af den aktuelle markedssituation finder Kommissionen ikke mere, at der er grund til at

give støtte til energiafgrøder. Det foreslås derfor, at støtten til energiafgrøder afskaffes fra 2010.

Særlige markedsforanstaltninger i tilfælde af husdyrsygdomme

I tilfælde af, at husdyrsygdomme begrænser handelen mellem medlemslandene og tredjelande, kan

Kommissionen jf. artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 iværksætte foranstaltninger for at støt-

te markedet. Kommissionen foreslår, at denne bestemmelse fjernes, og at der i stedet indføres en

bestemmelse herom i den nye artikel 68 1 e ”gensidige dækkende fonde for erstatning ved husdyr-

sygdomme” i den nye horisontale forordning om enkeltbetalingsordningen. Det indebærer, at udgif-

terne til denne ordning fremover dækkes af en del af de inddragne støtteudbetalinger. Den eksiste-

rende ordning (art. 44) kan iværksættes på ad hoc basis, mens ordninger under artikel 68 vil skulle

fastlægges på forhånd, og senest i 2009.

Andre ordninger

Kommissionen foreslår, at medlemslandene skal kunne godkende producentorganisationer inden for

alle sektorer.

Endelig foreslår Kommissionen, at en række forældede forordninger afvikles. Det drejer sig f.eks.

om forordninger vedrørende finansiering af intervention, fødevarehjælp til Polen (1989) og særlige

tildelinger af mælkekvote (SLOM).

Forberedelse af blød landing når mælkekvotesystemet udløber

For at forberede den endelige afvikling af mælkekvotesystemet i 2015 foreslår Kommissionen en

udvidelse af mælkekvoterne med 1 % om året i 5 år i årene 2009/2010 til 2013/14, hvilket svarer til

den skønnede stigning i det interne forbrug af mælkeprodukter i EU i denne periode.

Kommissionen vil i 2011 forelægge en rapport over markedssituationen på mælkeområdet.

Nye udfordringer i landdistriktspolitikken

For at imødekomme de nye udfordringer for europæisk landbrug foreslår Kommissionen, at de

yderligere modulerede midler (udover de første 5 pct.) målrettes indsatser over for klimaforandrin-

ger, vedvarende energi, vandforvaltning og biodiversitet. Kommissionen foreslår endvidere at der

bliver mulighed for at benytte nye typer af indsatser på disse områder som f.eks. permanent brak-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lægning og ekstensivering. Endelig skabes der mulighed for at forøge støttebeløbene til de nye ind-

satser. De nye indsatser skal være indarbejdet i medlemslandenes landdistriktsprogrammer senest

den 1. januar 2010.

Ændringsforslag

Formandskabet har efterfølgende udfærdiget ændringsforslag om følgende elementer i forslaget:

Vedrørende artikel 44 i forordning (EF) nr. 1234/2007 om foranstaltninger i forbindelse med hus-

dyrsygdomme, bibeholdes denne. Den nedre støttegrænse under enkeltbetalingsordningen vil kunne

fastsættes højere, afhængig af landenes gennemsnitlige bedriftsstørrelse og støtteudbetalinger. Den

nye artikel 68 udvides, således at der kan gives støtte til tilskud til betaling af præmier for husdyr-

forsikringer, og der gives mulighed for finansiel kompensation til landmænd, som har lidt økonomi-

ske tab i forbindelse med visse miljøproblemer, i de gensidige fonde.

Konsekvenser

EU-budgettet

Overordnet anfører Kommissionen, at sundhedstjekket har en begrænset netto-budget effekt, med

en lille besparelse på 14 mio. € i 2013.

Afkobling

Ved gennemførelse af Kommissionens forslag om afkobling af en række eksisterende koblede di-

rekte støtteordninger vil der indenfor søjle I i 2013 være overført udgifter i størrelsesordenen 2 mia.

€ til den direkte støtte i enkeltbetalingsordningen. Denne omfordeling har ingen overordnede kon-

sekvenser for Fællesskabets budget.

Modulation/progressiv modulering

Kommissionen foreslår en øget modulation/progressiv reduktion og overførsel af de inddragne mid-

ler fra søjle I - direkte støtteudbetalinger -, til søjle II – landdistriktspolitikken. Der er tale om ind-

dragelse af en del af de allerede budgetterede udgifter i søjle I til anvendelse i søjle II, og overførs-

len har således ingen overordnede konsekvenser for Fællesskabets budget.

Forventet provenu med yderligere modulering inkl. progressiv reduktion i EU

Modulering, mio. €

2010

563

2011

977

2012

1.427

2013

2.022

Ved anvendelse af de modulerede midler i medlemslandene kræves national medfinansiering, hvor-

ved den totale budgetallokering til landbrugs- og landdistriktspolitik vil øges i forhold til status quo.

Forslaget om øget modulering med 2 % om året fra 2010 til 2013 (EU-finansår) til i alt 13 % samt

progressiv modulering, medfører en stadig stigende overførsel igennem årene indtil 2013, hvor der i

alt sker en omfordeling på ca. 2 mia. € fra søjle I til søjle II.

Besparelser ved ændringer af interventions - og støtteordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag om indskrænkningerne i mulighederne for at intervenere korn, afvikling af

støtte til energiafgrøder og indskrænkninger af anvendelsen af en række mindre ordninger på meje-

riområdet, medfører en samlet besparelse på ca. 428 mio. euro i perioden 2010 til 2013.

Besparelser på områderne intervention og visse støtteordninger

Besparelser, mio. €

Reduceret formålsbestemte

indtægter (mindsket super-

afgift)

Netto budgetindvirkning

2010

2011

180

2012

115

- 55

2013

124

- 110

I alt

428

-165

180

263

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. 2 % af den anførte besparelse på 428 € i perioden 2010

til 2013 giver en samlet besparelse på ca. 8,5 mio. € eller knap 63 mio. kr.

Statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at visse af de foreslåede ændringer af den fælles landbrugspolitik kan have væ-

sentlige statsfinansielle konsekvenser.

Modulation/progressiv modulering

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i regnskabsårene 2009-2012 vil medføre en stigning i

modulerede midler som forventes at udgøre ca. 125 mio. kr. om året (16,8 mio. €) beregnet på

grundlag af forventede udbetalinger af direkte støtte i 2009.

Den nuværende obligatoriske modulation på 5 % medfører, at der i 2009 tilbageholdes 312,9 mio.

kr. Ved den fulde modulering på 13 % i 2013, forventes de direkte støtteudbetalinger at blive redu-

ceret med i alt 10,6 % eller 813,6 mio. kr. Forskellen mellem anvendelse af den gældende module-

ringsprocent på 5 % og den foreslåede på 13 % forventes således at udgør ca. 500 mio. kr.

Kommissionens forslag om progressiv modulering forventes at medføre en reduktion af de direkte

støtteudbetalinger på ca. 22,8 mio. kr. om året. Det forventes, at ca.1.180 større landbrug i Danmark

vil blive berørt af progressiv modulation.

Årlig forventet stigning i modulation/progressiv modulering* (ud over de eksisterende 5 %)

Modulering, mio. kr.

Progressiv reduktion, mio. kr.

Samlet reduktion

2010

125

22,8

147,8

2011

250

22,8

272,8

2012

375

22,8

397,8

2013

500

22,8

522,8

*Beregnet på baggrund af forventede udbetalinger i 2009

National medfinansiering

De gældende regler for anvendelse af overførte midler til gennemførelse af programmer i landdi-

striktsudviklingen kræver 50 eller 45 pct. national medfinansiering. Ved overførsel af midlerne fra

modulering/progressiv reduktion i årene 2010 til 2013 til landdistriktsprogrammet, og ved et krav

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om 50 % national medfinansiering, vil der under forudsætning af fuld hjemtagning opstå et voksen-

de behov for national medfinansiering på 148 mio. kr. i 2010 stigende med 125 mio. kr. hvert år til

523,5 mio. kr. i 2013.

Administrative konsekvenser

Et meget foreløbigt skøn over visse dele af forslaget er givet i nedenstående. Det skal kraftigt un-

derstreges, at skønnet er hypotetisk, og at det sandsynligvis vil skulle ændres efter nærmere analyser

og i lyset af eventuelle nye kompromistekster.

Kommissionens forslag om en udvidelse af GLM-reglerne, som omfatter indførelsen af nye normer

for bevarelse af landskabstræk (hegn, vandhuller, søer, grøfter, træer i grupper m.v.), samt indførel-

sen af et nyt område omhandlende beskyttelse og forvaltning af vand, herunder etablering af

bræmmer langs vandløb og søer, vil øge de administrative omkostninger

i FødevareErhverv og

Plantedirektoratet.

Hvis udvidelsen af GLM-reglerne begrænses til indførelsen af disse nye normer, er skønnet over de

udvidede administrative omkostninger i FødevareErhverv 800.000 kr., heraf er de 300.000 kr. etab-

leringsomkostninger det første år. Omkostningerne for gennemførelsen af kontrollen i Plantedirek-

toratet er estimeret til 500.000 kr. om året.

Hvis overslaget over omkostningerne derimod tager udgangspunkt i, at Kommissionen vil kræve, at

alle medlemslandene opstiller krav for alle normer, undtagen dem, som er åbenlyst uegnede for lan-

det (i DK terrasser og oliventræer), vil de administrative omkostninger være højere. I dette tilfælde

skønnes de samlede administrative omkostninger i FødevareErhverv, at ville udgøre ca. 4,5 mio.

kr., heraf er de 2,7 mio. kr. etableringsomkostninger det første år. Omkostningerne for gennemfø-

relsen af kontrollen i Plantedirektoratet er estimeret til 1,8 mio. kr. om året.

Forslaget vil medføre en udvidelse af landdistriktsprogrammerne for perioden 2007-2013, hvilket

vil resultere i øgede administrative udgifter. Udgifterne vil afhænge af den konkrete implementering

i det danske landdistriktsprogram, herunder udformning af kommende ordninger. Derfor er det pt.

ikke muligt at opgøre de administrative merudgifter af den yderligere indsats under landdistrikts-

programmet.

Der ville kunne være administrative besparelser i forbindelse med fastsættelse af nedre støttegrænse

på støtteansøgningen, og bortfald af koblede støtteordninger, mens der kan forventes øgede om-

kostninger ved administration af progressiv modulation.

For de øvrige forslag skønnes de administrative konsekvenser at være begrænsede.

De angivne omkostninger er baseret på helt hypotetiske forslag til nye krav, opstillet til brug for udarbejdelsen af en

opgørelse af omkostningerne ved implementering af nye GLM-krav. Skønnet over omkostningerne går alene på imple-

menteringen af nye krav på GLM-området. Skønnet over omkostningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, idet

der på nuværende tidspunkt mangler en mere præcis fortolkning fra Kommissionen vedrørende indholdet af de i sund-

hedstjekket foreslåede krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsmæssige konsekvenser af forslaget for virksomheder og borgere

Kommissionens forslag medfører forenklinger for landmændene, idet en række støtteordninger af-

kobles, og beløbene udbetales fremover over enkeltbetalingsordningen. Samtidig afskaffes en række

produktionsbegrænsende bestemmelser ved fjernelse af kravet om udtagning af jord og visse pro-

duktionskvoter.

Kommissionens forslag indebærer en fortsat markedsorientering af den fælles landbrugspolitik.

Konsekvensen heraf er, at en række områder, hvor der tidligere er givet støtte til produktion mv., el-

ler hvor der har været fastsat interventionsordninger med mindstepriser, fremover ikke vil have det

samme niveau for produktionsstøtte og garanterede mindstepriser. Den stigende markedsorientering

indebærer at produktionen af landbrugsprodukter i højere grad vil ske på markedsvilkår med de risi-

ci det indebærer, men samtidig med bedre muligheder at udnytte det eksisterende potentiale for

produktion og afsætning, f.eks. via bortfald af krav om udtagning af jord samt forøgelse af mælke-

kvoter.

Fødevareøkonomisk Institut har bl.a. vurderet, at den påtænkte reform af landbrugsstøtten vil få en

negativ effekt på indtjeningen i dansk landbrug. Imidlertid er der store forskelle mellem landbruge-

ne med hensyn til reformens økonomiske konsekvenser afhængig af bedriftens størrelse samt ikke

mindst af driftsformen.

For alle landbrug taget under ét, vurderer Fødevareøkonomisk Institut, at der kan blive en nedgang i

resultatet efter finansielle poster, opgjort til 25.000 kr. pr. bedrift. Heraf kan størstedelen henføres

til den forventede/forudsatte prissænkende virkning af mælkekvoteudvidelsen samt til forøgelsen af

modulationen.

Afkoblingen af handyrpræmien kan medføre, at produktionen af ungtyre næppe vil kunne oprethol-

des i Danmark i nuværende omfang, med mindre der sker forbedringer i prisforholdene.

Ud over de landbrugsøkonomiske konsekvenser kan det forventes, at overførsel af yderligere ca.

500 mio. kr. fra den direkte støtte til anvendelse i landdistriktsprogrammet samt national medfinan-

siering vil resultere i øgede samfundsmæssige goder i form af bedre miljøbeskyttelse, sikring af na-

turværdier, sikring af vandkvalitet samt bedre beskyttelse af biodiversitet, mv.

Indførelse af en nedre grænse for enkeltbetalingsstøtte på 250 €, forventes at afskære ca. 6.700 min-

dre landmænd fra at modtage 6,6 mio. kr. i støtte. Anvendes kravet om ansøgning af støtte til

mindst 1 ha, vil ca. 2.100 mindre landmænd blive afskåret fra at modtage 5,5 mio. kr.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Gennemførelse af Kommissionens forslag vil indebære, at en række bekendtgørelser kan ophæves,

eller skal ændres.

Følgende bekendtgørelser kan ophæves:



Bekendtgørelse nr. 1416 af 11. december 2007 om støtte til dyrkning af energiafgrøder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Bekendtgørelse nr. 968 af 12. september 2006 om ydelse af støtte til tørret foder

Bekendtgørelse nr. 240 af 7. april 2005 om ydelse af fremstillingspræmie til kartoffelstivelse

og støtte til stivelseskartofler

Bekendtgørelse nr. 1515 af 22. december 2004 om dyrkning af afgrøder på udtagne arealer

til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder

Bekendtgørelse nr. 416 af 25. juni 1986 om ydelse af produktionsrestitution for stivelse

Følgende bekendtgørelser skal ændres:



Bekendtgørelse nr. 203 af 26. marts 2008 om mælkekvoter



Bekendtgørelse nr. 935 af 22.september 2008 om krydsoverensstemmelse



Bekendtgørelse nr. 1598 af 19. december 2007 om direkte støtte til landbrugere efter enkelt-

betalingsordningen



Bekendtgørelse nr. 1290 af 8. december 2006 om ydelse af præmier for husdyr og moderfår



Bekendtgørelse nr. 1278 af 13. december 2004 om støtte til mælk og mejeriprodukter



Bekendtgørelse nr. 374 af 11. juli 1974 om intervention af svinekød

Miljømæssige konsekvenser, konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Det samlede udtagningspligtige brakareal var i 2007 ca. 148.000 ha. I 2008 faldt dette brakareal

med ca. 83.000 ha. som følge af den midlertidige ophævelse af kravet om braklægning i 2007/08.

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og Føde-

vareøkonomisk Institut vurderer i fællesskab, at en permanent ophævelse af kravet om braklægning

vil medføre, at de braklagte arealer i alt vil falde med 80-120.000 ha i forhold til 2007.

Forskningsinstitutionerne vurderer, at faldet i brakarealet på 80-120.000 ha alt andet lige på sigt vil

medføre:



Øget kvælstofudvaskning på 300-500 t/år (den samlede årlige udvaskning er på ca. 160.000 t.)



Øget ammoniak emission på 1.300-1.900 t N/år (den samlede årlige emission er på 72.000 t)



Øget emission af drivhusgas med 110-170.000 t CO2/år (de samlede årlig emissioner fra dansk

Landbrug er på ca. 10 mio. t CO2-ekvivalenter).

Forskningsinstitutionerne vurderer, at forslaget endvidere vil have effekter i forhold til øget pesti-

cidforbrug, øget tab af fosfor og overvejende negative effekter i forhold til natur og biodiversitet.

Regeringen vedtog i februar 2008 en brak-indsatsplan med kompenserende foranstaltninger, der

neutraliserer effekterne af ophævelsen af kravet om braklægning på op til 50.000 ha.

Miljøkompensation for natur og miljø vil indgå i det igangværende arbejde med midtvejsevaluering

af Vandmiljøplan III, den fremrykkede evaluering af pesticidplan 2004-09 samt implementeringen

af EU’s vandrammedirektiv (grøn vækst).

Forskningsinstitutionernes vurdering af forslagets øvrige elementer, er at den væsentligste effekt af

sundhedstjekket vil være en stigning i mælkeproduktionen, men dog et fald i mælkeprisen og et la-

vere antal ungdyr. Omfanget af begge elementer i 2015 er noget usikkert, men det skønnes at mæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kemængden øges med ca. 4-5% og at ungtyreproduktionen reduceres betydeligt. En øgning i mæl-

keproduktionen på 5% vil øge N-udvaskningen med ca. 170 t N/år på 10-15 års sigt. Ammoniak-

emissionen vil øges med ca. 740 t N/år, mens drivhusgasemissionen vil øges med ca. 98.000 t CO2-

ækv (1% af udledningen fra landbruget). Reduceres ungtyreproduktionen med 50%, vil det ophæve

nævnte merbelastninger; men det kan ikke forudsiges, om faldet i ungtyreproduktionen bliver større

eller mindre end de 50%.

For en række af de andre elementer (artikel 69 og justering af krydsoverensstemmelser) kan der væ-

re en miljøeffekt, men omfanget vil afhænge af, hvordan Danmark vælger at implementere disse ju-

steringer af CAP’en. Det har derfor ikke været muligt at foretage en miljømæssig konsekvensvurde-

ring af disse elementer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i forbindelse med samlingen den 17. – 19. novem-

ber 2008. Forslaget blev behandlet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 7.

oktober 2008. Udvalget fremlagde et udkast til rapport. Heri fremgik det, at øget modulation skal

begrænses til 1 x 2 % frem til 2013. Progressiv moduleringssats skal ligeså reduceres (1 % for beløb

mellem 100.000 - 200.000 €, 2 % for 200.000 - 300.000 € og 3 % for beløb over 300.000 €). Der

skal ikke være krav om national medfinansiering for de ekstra modulerede midler. Mælkekvoterne

skal kun stige 1 % i både 2009 og 2010, efterfulgt af en markedsanalyse. Der skal oprettes en mæl-

kefond til at hjælpe sektoren til omstruktureringen, og landes uudnyttede kvoter skal midlertidigt

kunne tildeles andre lande. Under artikel 68 skal det være muligt at anvende op til 10 % af støtten til

koblede tiltag, samt yderligere 5 % ekstra til krisestyringsforanstaltninger. Ligeså skal nye med-

lemslande kunne få en højere EU-støtte til forsikringsordninger. Koblet støtte skal bevares for hhv.

handyrpræmien, proteinafgrøder og tørret foder, mens hovedparten af andre ordninger først skal af-

kobles i 2013. Kornintervention skal opretholdes i tidsbegrænsede perioder hvert år, svinekødsin-

tervention skal opretholdes ligesom visse støttemekanismer i mejerisektoren.

Høring

Landbrugsraadet henviste på møde i §2-udvalget den 3. november 2008 til tidligere afgivne hø-

ringssvar. Med hensyn til mælkekvoterne bemærkede Landbrugsraadet, at man ønskede en så stor

forhøjelse som muligt. Landbrugsraadet kunne acceptere fedtreguleringen, men det var under forud-

sætning af, at art. 80, stk. 2, i markedsordningen blev fjernet. Endvidere fastslog man, at oprettelsen

af mælkefonde ikke var en ønskelig udvikling.

Landbrugsraadet lægger vægt på, at handyrpræmien fastholdes indtil 2013. Selvom der traditionelt

benyttes en historisk referenceperiode i forbindelse med afkobling, er det efter Landbrugsraadets

mening ønskeligt, at der gives mulighed for at anvende en aktuel referenceperiode.

For så vidt angår loftet i bilag 8, er der for Danmarks vedkommende en difference i forhold til det

faktisk udbetalte støttebeløb. Efter Landbrugsraadets mening bør det være muligt at disponere over

disse midler først i forhold til anvendelsen af artikel 68.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrugsraadet henviste på møde i §2-udvalget den 15. oktober 2008 til tidligere afgivne hørings-

svar og understregede, at man anså følgende elementer som afgørende i de forestående forhandlin-

ger: forhøjelsen af mælkekvoterne, fastholdelse af handyrpræmien indtil 2013 og sikring af mulig-

hed for finansiering af miljøtiltag via modulation og sekundært via artikel 68.

Landbrugsraadet, oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008, idet der henvistes til tidli-

gere høringssvar, at Landbrugsraadet ønsker at understrege, at Landbrugsraadet finder, at det er væ-

sentligt, at der i forbindelse med sundhedstjekket sker en ensartet afkobling, således at konkurren-

cesituationen ikke forvrides mellem medlemsstaterne. Dog har man forståelse for, at det i visse sær-

ligt udsatte regioner kan være nødvendigt at indføre afhjælpende foranstaltninger jf. artikel 68.

Angående anvendelsesområdet for artikel 68 fandt Landbrugsraadet, at disse foranstaltninger kan

anvendes til miljøtiltag og ikke til støtte, der kan virke produktionsforvridende. Det er væsentligt, at

der ikke genindføres yderligere koblede støtteordninger via artikel 68, og at loftet på 2,5 % i forsla-

get fastholdes. Mest mulig støtte skal være omfattet af grøn boks i WTO-regi.

Indførelse af yderligere krydsoverensstemmelseskrav er ikke i overensstemmelse med Kommissio-

nens hensigt med at lette de administrative byrder for landbruget i forbindelse med sundhedstjekket.

Endelig ønsker Landbrugsraadet at understrege, at man er imod indførelse af progressiv module-

ring, men at man tilslutter sig princippet om øget enhedsmodulering for alle.

På møde i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2008 meddelte Landbrugsraadet, at man finder, at

Kommissionens samlede pakke af forslag indeholder en række relevante forslag. Landbrugsraadet

udtrykte dog skuffelse over, at forenkling af krydsoverensstemmelsesreglerne i Kommissionens for-

slag ikke har fået en mere fremtrædende rolle. Man er også fra Landbrugsraadets side afvisende

overfor Kommissionens forslag om at udvide GLM-reglerne (God Landbrugs- og Miljømæssig

stand).

Landbrugsraadet fremhævede ønsket om at bevare den danske model for gennemførelse af enkelt-

betalingsordningen frem til 2013, hvilket indebærer bevaring af handyrpræmien frem til 2013. Der-

udover fremhævede Landbrugsraadet, at man kraftigt opfordrer til, at der sættes stramme betingel-

ser for anvendelsen af art. 69. Landbrugsraadet udtrykte ønske om fastholdelse af art. 44-ordningen.

Landbrugsraadet støtter forhøjelsen af basis %-satsen for modulation, men er afvisende overfor

progressiv modulation, da dette vil medføre en urimelig behandling af de berørte landmænd.

Landbrugsraadet finder, at det er forkert at afskaffe interventionsordningen på korn ud fra den be-

tragtning, at det er vigtigt, at EU bevarer et sikkerhedsnet for kornproduktionen. Man er samtidig

tilfreds med, at der fortsat er mulighed for intervention på brødhvede. Man kunne anbefale en fuld-

stændig afskaffelse af brak, samt en udvidelse af mælkekvoterne. For så vidt angår mælkekvoterne

mener Landbrugsraadet, at Danmark skal arbejde for en 6 gange 2 % udvidelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig fremførte Landbrugsraadet det synspunkt, at man finder Kommissionens prioritering af ba-

lancen mellem udfasning af ordningerne for protein og smør forkert. Landbrugsraadet mener – på

baggrund af en markedsmæssig vurdering - at der kan ske en relativt hurtig afvikling af ordningerne

for protein, mens der må ske en langsommere udfasning af afsætningsstøtten for smør, ligesom mu-

ligheden for privat oplagring af smør skal bevares.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Kommissionens samlede oplæg er et positivt skridt på vej mod en større grad

af liberalisering og markedsorientering i EU's landbrugspolitik. Regeringen arbejder generelt for en

øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling

af landbrugsstøtten på længere sigt. Sundhedstjekket ses som led i den danske regerings strategi

mod afvikling af EU´s landbrugsstøtte (B75), og regeringen er derfor positiv over for Kommissio-

nens samlede oplæg.

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles

finansiering skal fastholdes, således at renationalisering og konkurrenceforvridning undgås. En di-

sciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndteres inden for rammerne af én

fælles landbrugspolitik.

Regeringen vil arbejde for, at EU påbegynder en varig reduktion af udgifterne til landbrugspolitik-

kens søjle 1 (direkte udbetalinger og markedsordninger). De aktuelle gunstige markedsforhold bør

være en anledning hertil.

Regeringen støtter, at der sker en yderligere afkobling af den direkte støtte. Regeringen ønsker, at

støtten afkobles fuldt ud senest i 2013, under ens vilkår for alle. Ammekopræmien bør afkobles på

tilsvarende vilkår som for de øvrige kvægpræmier. Såfremt ammekopræmien videreføres uændret,

bør dette også gøres gældende for handyrpræmier.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om øget obligatorisk modulation kombineret med en

progressiv modulering af de direkte støtteudbetalinger. Regeringen vil arbejde for, at få en lavere

grad af national medfinansiering af de nye modulerede midler i størrelsesordenen 25-33 pct. Rege-

ringen støtter, at de nye modulerede midler forbliver i samme medlemsstat, som de er genereret, og

at disse nye midler stilles til rådighed for medlemslandene til anvendelse i overensstemmelse med

retningslinierne i landdistriktsforordningen.

Regeringen lægger vægt på, at den fælles landbrugspolitik i videst mulig omfang forbereder europæisk

landbrug på de globale udfordringer, som vil følge af tiltagende øget konkurrence på verdensmarkedet

samt klima-, biodiversitets- og miljøudfordringer, herunder vandforvaltning og dyrevelfærd. Ved en

aftrapning af landbrugsstøtten kan regeringen støtte, at der i en overgangsperiode overføres midler fra

den direkte støtte med det formål at understøtte den nødvendige omstrukturering, for at erhvervet kan

tilpasse sig de globale udfordringer gennem et øget fokus på udvikling af nye produktionsmetoder,

som kan konkurrere på et frit verdensmarked, samtidig med at opfylde samfundets krav til veterinære

og miljømæssige standarder. Regeringen vil endvidere arbejde for, at de rette instrumenter er til rådig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed for at imødegå disse udfordringer. I den sammenhæng er det bl.a. vigtigt at innovationsinstrumen-

tet gøres bredere.

Regeringen støtter en permanent ophævelse af udtagningsforpligtelsen, idet instrumentet ikke hører

hjemme i en markedsorienteret landbrugspolitik. Regeringen vil arbejde for, at miljø- og naturmæs-

sige konsekvenser håndteres, gennem hensigtsmæssige foranstaltninger i landdistriktsprogrammet

og under god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).

Regeringen lægger vægt på, at afviklingen af eksportstøtten videreføres, og afvikles senest i 2013.

Endvidere støtter regeringen, at der sker yderligere afvikling af markedsinstrumenter såsom inter-

vention, anden prisstøtte og kvoter. Endvidere støttes bortfald af energiafgrødeordningen samt be-

sparelserne i forbindelse hermed.

Regeringen støtter en udfasning af mælkekvoterne som resulterer i en blød landing, når kvoterne

bortfalder i 2015. Regeringen vil derfor arbejde for en større kvoteudvidelse, end foreslået.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om forenkling af krydsoverensstemmelsessystemet. Men

finder, at der er behov for yderligere forenklinger af systemet, for at lette de administrative byrder

for erhvervet.

Regeringen støtter, en forenkling af reglerne om enkeltbetaling, herunder en højere bagatelgrænse

for støttebeløb med henblik på at undgå støtteudbetalinger, hvor de administrative omkostninger

overstiger støtteudbetalingen.

Regeringen støtter, at art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 gøres mere fleksibel, således at der

skabes bedre muligheder for at anvende op til 10 pct. af de direkte støtteudbetalinger til andre for-

mål såsom forbedring af kvalitet, miljø og natur. Regeringen finder, at der er behov for yderligere

fleksibilitet i forhold til anvendelsen af art. 69. Regeringen vil arbejde for, at en revideret artikel 69

ikke vil lede til genkobling af støtten. Men accepterer, at der kan være behov for visse koblede støt-

teforanstaltninger i sårbare regioner for at undgå evt. ulemper som følge af hhv. yderligere afkob-

ling og mælkekvoternes bortfald. Regeringen vil arbejde for en ændring af art. 69 i forordning (EF)

nr. 1782/2003, som begrænser muligheden for at anvende midlerne til markedsføring af landbrugs-

produkter.

Regeringen vil arbejde for, at krisestyring og forsikring som udgangspunkt forbliver en opgave for

erhvervet selv, samt at evt. nye krisestyringsinstrumenter ikke bruges til at genindføre gamle mar-

kedsinstrumenter. Regeringen finder det mere gennemskueligt og hensigtsmæssigt, at den nuværen-

de mulighed for at iværksætte ekstraordinære markedsforanstaltninger (art. 44) opretholdes. Rege-

ringen kan støtte Kommissionens forslag om, at kornintervention opretholdes på et minimum, og

kun for brødhvede, som et reelt sikkerhedsnet. Dette ses som et bedre alternativ end en obligatorisk

EU-krisestyringsordning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vil endvidere arbejde for, at evt. EU-finansierede krisestyringstiltag vil blive i overens-

stemmelse med WTO´s regler for grøn boks-støtte.

Regeringen støtter, at medlemslandene får mulighed for, at justere deres støttemodel mod en mere

ensartet støttesats. Endvidere støtter regeringen, at den nye medlemslandes støttemodel (SAPS) kan

videreføres frem til 2013.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I forbindelse med meddelelsen om sundhedstjekket lagde de fleste medlemslande stor vægt på, at

der ikke må ske store forandringer før efter 2013, og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter

af at være en ny reform. Et mindretal af landene fandt derimod, at sundhedstjekket skulle indeholde

mest mulig reform.

En lang række medlemslande er kritiske over for, at den direkte støtte yderligere reduceres via mo-

dulation frem til 2013. Nogle medlemslande er kritiske overfor progressiv modulation. Generelt øn-

sker mange en lavere modulationssats. Der er fra næsten alle lande ønske om en højere EU-

finansiering under landdistrikterne. Landene støtter generelt, at artikel 69 (ny artikel 68) gøres mere

fleksibel, og at anvendelsesområdet udvides. Mange lande har dog udtalt sig kritisk om forslagets

del vedrørende 1e) gensidige fonde, og ønsker at opretholde art. 44 i den fælles markedsordning (ad

hoc støtteordning ved sygdomsafledte markedsforstyrrelser). Hovedparten af landene ønsker opret

holdt en form for koblet støtte, afhængig af deres egen situation. Ligesom der er et udbredt ønske

om, at det bliver muligt at yde koblet støtte under artikel 68 i større omfang end de foreslåede 2,5

%. Et flertal af landene støtter ophævelsen af den obligatoriske udtagning. Medlemslandene er ge-

nerelt enige i, at der skal gives mulighed for at ændre støttemodel i retning af en flat rate, men øn-

sker større tidsmæssig fleksibilitet. Næsten alle medlemslande er imod, at alle krav til god land-

brugs- og miljømæssig stand (nyt bilag III) bliver obligatoriske.

De nye medlemslande ønsker under artikel 68 og landdistriktspolitikken, at der bliver stillet flere

midler til rådighed for de nye medlemslande til at løse de nye udfordringer. De nye medlemslande

(EU-10) først vil komme op på et støtteniveau tilsvarende de gamle medlemslande fra 2013. De nye

medlemslande vil som følge af forslaget være omfattet af modulation fra 2012.

Kommissionen og formandskabet har ikke oplyst, hvornår et kompromisforslag vil blive fremlagt.

Forventningen er, at et kompromis, som kan samle flertal, vil indeholde en lavere modulationssats,

men samtidig en højere EU-medfinansieringssats under landdistriktspolitikken. Det må endvidere

forventes, at der vil blive tilført de nye medlemslande midler, således at de kan imødegå de nye ud-

fordringerne under landdistriktspolitikken frem til deres fulde indfasning i 2013 (for EU-10). For så

vidt angår forslaget om afkobling forventes det, at afkoblingen vil være afsluttet eventuelt lidt sene-

re end foreslået, men senest i løbet af 2012 (dog undtaget ammekøer). For så vidt angår artikel 68,

forventes det, at der bliver øget fleksibilitet i forhold til at tilmelde sig ordningen, samt i et omfang

at anvende miljøforanstaltninger, der også ville kunne anvendes under landdistriktspolitikken. Lof-

tet for koblet støtte vil eventuelt øges fra de foreslåede 2,5 %. For så vidt angår mælkekvote-

stigningerne vil disse eventuelt øges lidt som følge af justeringer i en teknisk faktor relateret til fedt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indholdet. For så vidt angår intervention og markedsstøttende foranstaltninger forventes der ikke at

ske væsentlige ændringer, om end enkelte ordninger, som er foreslået afskaffet, eventuelt vil fort-

sætte.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober 2008 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008, jf. samlenotat oversendt den 16. oktober 2008, samt

den 26. september 2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf.

samlenotat oversendt den 11. september 2008, samt den 4. juli 2008 forud for rådsmødet (landbrug

og fiskeri) den 15. juli 2008, jf. samlenotat oversendt den 26. juni 2008. Det forventede forslag har

endvidere været forelagt den 20. juni 2008 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. – 24.

juni 2008, jf. samlenotat oversendt den 12. juni 2008.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. juli 2008.

Kommissionens meddelelse har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. marts

2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17. marts 2008, jf. samlenotat af 6. marts 2008.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) Nr. 1290/2005 om

finansiering af den fælles landbrugspolitik og forordning (EF) Nr. 1234/2007 om

en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser

for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indfø-

relse af en skolefrugtordning

KOM (2008) 442

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. juli 2008 forslag om en delvist fællesskabsfinansieret skolefrugt-

ordning, gældende i fire år fra 2009. Der eksisterer allerede skolefrugtordninger i flere medlems-

stater. Initiativerne har vist en række positive effekter for både folkesundheden og erhvervet. Kom-

missionen ønsker derfor med sit initiativ at understøtte opbygningen af nye ordninger samt udbygge

de ordninger, der allerede eksisterer. For at opnå dette skal der øget fokus på området i hele Fæl-

lesskabet. Dette mål søges nået igennem tre typer tiltag:

1. Udveksling af viden: Tiltag, der skal samle og videreformidle erfaringer og viden om skole-

frugtordninger på tværs af landene. Disse tiltag sættes i værk og finansieres af Kommissionen.

2. Oplysningstiltag: Tiltag, der supplerer selve uddelingen af frugt, såsom ekskursioner, undervis-

ningsmateriale el. reklamekampagner. Umiddelbart er disse tiltag medlemsstaternes ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Uddeling af frugt: Tiltag, der direkte understøtter indkøb og uddeling af frugt på skolerne. Til-

tagene tilrettelægges og administreres af medlemsstaterne, men medfinansieres af Fællesskabet

Ordningen skal evalueres efter 3 år.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 8. juli 2008 forslag til ændring af Rådets forordning (EF) Nr.

1290/2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) Nr. 1234/2007

om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse land-

brugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) med henblik på indførelse af en skolefrugtordning.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.–20. november 2008

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Kommissionen anerkender, at de eksisterende skolefrugtordninger i medlemslandene har en række

positive effekter for såvel folkesundheden som for erhvervet. Ordningerne påvirker generelt skole-

børnenes sundhed i gunstig retning og modvirker dermed den stigende fedmeepidemi. Samtidig

medfører skolefrugtordningerne et øget forbrug af frugt og grønt, ligesom ordningerne bidrager til

at styrke og udvikle frugt- og grøntsektoren.

Skolefrugtordninger er allerede udbredt på nationalt og regionalt plan i medlemslandene. Disse ord-

ninger er dog ofte af begrænset omfang og kort varighed, og der er minimal erfaringsudveksling

landene imellem. Kommissionen vurderer derfor, at en koordineret indsats på EU-plan kan bidrage

til oprettelse og udbygning af nationale skolefrugtordninger. Kommissionens forslag fokuserer på

tre områder: Udveksling af viden, oplysningstiltag og uddeling af frugt.

Udveksling af viden

Indsatsen på dette område har til formål at samle og videreformidle erfaringer med de nationale

skolefrugtordninger. Der vil blandt andet blive afholdt konferencer, udarbejdet informationsmate-

riale, oprettet webportal, oprettet database over eksperter og relevant litteratur, etc. Tiltagene på

området iværksættes og gennemføres af Kommissionen (DG AGRI).

Oplysningstiltag

Der er tale om tiltag, som skal øge skolebørnenes viden om ernæring og sundhed - eksempelvis ved

udarbejdelse af informations- og undervisningsmateriale, efteruddannelse af lærerne, ekskursioner,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oplysningskampagner, m.m.. Tiltagene skal tilpasses de nationale skolesystemer og forhold, og skal

derfor udvikles og administreres af medlemsstaterne.

Uddeling af frugt

Kommissionen foreslår en medfinansiering fra Fællesskabet ved uddeling af frisk og forarbejdet

frugt- og grønt til skolebørn. I øvrigt kan medlemsstaterne frit bestemme, hvorledes deres respekti-

ve skolefrugtordninger skal sammensættes, herunder hvilke aldersgrupper der omfattes, og hvorvidt

der nationalt afsættes flere midler til ordningen. Det er en forudsætning, at de deltagende lande ud-

arbejder en national strategi, der beskriver rammerne for uddeling af frugt samt de dermed forbund-

ne oplysningstiltag.

Formandskabets kompromisforslag

Formandskabet og Kommissionen har den 17. oktober 2008 fremsat et første kompromisforslag. De

væsentligste ændringer er:



Negativliste: Kommissionen opstiller en negativliste over produkter, der på grund af deres ringe

ernæringsmæssige værdi ikke kan indgå i ordningen.



Omfattede produkter: medlemsstaterne kan supplere negativlisten med yderligere restriktioner

for hvilke produkter, der kan indgå i de nationale ordninger, idet de selv skal udarbejde en posi-

tivliste i forbindelse med implementeringen.



Gratis frugt/National medfinansiering: Det fremgår af det reviderede forslag, at frugten skal væ-

re gratis for de endelige modtagere. Det forlyder, at den nationale medfinansiering kan dækkes

af midler fra private organisationer, fonde og lignende.



Målgruppe: Deltagergruppen er udvidet, så alle skolebørn inklusive førskolebørn kan deltage.

Konsekvenser

Forslaget indeholder kun meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige skole-

frugtordninger. Detaljer forventes først præciseret i gennemførselsforordningen, idet det formodes,

at den enkelte medlemsstat får vide beføjelser i forbindelse med den praktiske gennemførelse af en

skolefrugtordning.

Beskyttelsesniveau

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Konsekvenser for EU-budgettet

Kommissionen afsætter 678,6 mio. d.kr. (90 mio. €) til uddeling af frugt, og 8,84 mio. d.kr. (1,3

mio. €) til udveksling af viden. Danmark betaler 2 pct. af EU's udgifter, svarende til en statslig ud-

gift ved forslaget på knap 13,5 mio. kr. (1,8 mio. €). i 2010.

EU finansierer op til 50 % af udgifterne til uddeling af frugt i henhold til ovenfor nævnte bereg-

ningsmodel, dog 75 % i konvergenszoner (særlige områder). Som udgangspunkt skal medlemssta-

terne finansiere det resterende beløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Ifølge forslaget kan medlemsstaterne som supplement til fællesskabsstøtten yde national støtte til

uddeling af produkter og til den hermed forbundne omkostning til logistik m.m.

Såfremt alle 27 medlemsstater deltager, forventes Danmark at modtage 7,8 mio. dk.kr. fra EU.

Såfremt skolefrugtsordningen gennemføres i Danmark, må der således forventes en national medfi-

nansiering på mindst 7,8 mio. dk.kr. Hertil kommer et ikke nærmere bestemt beløb til de anførte op-

lysningstiltag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Et betydeligt indtag af frugt og grøntsager bidrager til at modvirke overvægt og nedsætter risikoen

for hjerte-/karsygdomme, kræft og type 2 diabetes. Samtidig er det ifølge Kommissionen godtgjort,

at spisevaner grundlægges i en tidlig alder, og at der er en tendens til, at socialt dårligt stillede børn

og unge indtager mindre frugt og grønt end deres jævnaldrende fra mere ressourcestærke miljøer.

Skolefrugtordninger formodes derfor at have en gavnlig effekt på folkesundheden og dermed udgif-

terne i sundhedssektoren, ligesom den bidrager til at udjævne sociale forskelle.

Udover yderligere afsætningsmuligheder på kort sigt, kan der forventes mere langsigtede konse-

kvenser, idet varige forbrugsmønstre grundlægges i en tidlig alder. Endelig kan en skolefrugtord-

ning resultere i stigende efterspørgsel på nye produkter (f.eks. produkter af mindre størrelse, eller

med høj sødme).

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse i forbindelse med samlingen den 17. – 19. novem-

ber 2008. Forslaget blev behandlet i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter den 7.

oktober 2008. Udvalget fremlagde et udkast til rapport. Følgende er de vigtigste ændringsforslag:

- EU-budgettet bør øges til 500 mio. € og fuld EU-finansiering af ordningen.

- Ingen national eller privat medfinansiering.

- Alene uforarbejdet frugt kan indgå.

- Ordningen skal være forbeholdt produkter fra EU samt prioritere årstidens og lokale produkter.

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget den 10. september 2008 og den 15. oktober 2008, at

Landbrugsraadet støtter forslaget om etablering af en fælles europæisk skoleordning. Dog er man

bekymret for, at ordningen bliver administrativt tung.

§2-udvalget (landbrug) er blevet hørt i skriftlig høring den 24. juli 2008.

DI Fødevarer oplyser, at DI Fødevarer arbejder målrettet med at forbygge fedmeproblemer blandt

børn og unge og tog i forbindelse med Det Fede Topmøde i 2005 initiativ til skolemadsprojektet

"Food+Lab". Food+Lab er i dag et tværfagligt partnerskabs-projekt støttet under innovationsloven,

som involverer alle aktører med interesse i at forbedre børns sundhed og trivsel i de danske skoler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI Fødevarer er på den baggrund positiv overfor oprettelsen af en delvist fællesskabsfinansieret

skolefrugtordning. Alle erfaringer peger på, at skolefrugt er en effektiv måde at få børn og unge til

at spise mere frugt og grønt, og EU midlerne vil betyde, at flere børn vil få glæde af ordningen. DI

Fødevarer finder det ligeledes konstruktivt, at der i forslaget lægges op til videndeling på området

samt generel oplysning.

Det er DI Fødevarers holdning, at der er behov for en helhedsorienteret tilgangsvinkel til børns

sundhed, som integrerer mad, motion og læring, hvis vi ønsker at løse det stadigt voksende problem

med overvægt og fedme blandt børn og unge.

Friluftsrådet tilkendegiver, at Friluftsrådet ser positivt på en skolefrugtordning, som rådet mener så

vidt muligt bør bestå af økologisk frugt.

I det omfang, at det er muligt, bør frugten ligeledes være lokalt produceret. Det giver færre omkost-

ninger til transport og opbevaring, og er i alle henseende mest bæredygtigt. Årstiderne og klimaet

kan betyde, at frugten i perioder nødvendigvis må komme fra andre egne af Europa.

Friluftsrådet hilser med stor glæde, at der til ordningen hører en oplysningsaktivitet og formidling,

så børnene får en større viden om sammenhæng mellem sunde fødevarer, gode vaner og personlig

sundhed. Dertil kommer ”fra jord-til bord” og ”fra have-til mave” tankegangene, som netop for den

udvalgte aldersgruppe (6 til 10 år) giver megen mening.

Friluftsrådet vil gerne understøtte en skolefrugtordning gennem miljøundervisningsprogrammet

Grønt Flag – Grøn Skole, som arbejder med 7 temaer (affald, vand, natur, klimaforandringer, ener-

gi, miljømærkning og økologi).

Friluftsrådet vil anbefale, at ordningen ikke kun omfatter de 6-10 årige, som alt andet lige i stort

omfang får deres mad gennem forældrenes indkøb, vaner og beslutninger. Rådet ser gerne, at de

unge (teenagere) også motiveres og inspireres til at få frugt dagligt. Deres fødeindtag er i langt høje-

re grad underlagt de unges selvbestemmelse, og junkfood og usunde fødevarer er for den alders-

gruppe langt lettere tilgængelige og gruppe-/adfærdsbestemt.

Skolefrugtordningen bør sikre daglig frugt til alle skolebørn.

Landbrugsraadet henviser til skrivelse af 26. juni 2008, vedrørende høring om det forventede for-

slag til skolefrugtordningen. Af denne skrivelse fremgår, at rådet skal bemærke, at rådet støtter alle

bestræbelser på at give børn sunde kostvaner.

Kommissionens forventede initiativer ligger således i god forlængelse af de initiativer, der er lance-

ret på nationalt plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Gartneri udtaler, at organisationen bakker op om forslaget og motivationen for at indføre

EU-medfinansierede skolefrugtordninger. Forslaget ligger i naturlig forlængelse af den danske sko-

lefrugtordning, som efter Dansk Gartneris opfattelse har været en ubetinget succes.

Dansk Gartneri havde dog gerne set, at ordningen blev mere bredt dækkende (alle skolebørn og ikke

kun de yngste), og at der i den nationale tilrettelæggelse af ordningen også indtænkes mulighederne

for at uddele grøntsager (f.eks. skoleagurker og mindre tomater).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at der kan være betydelige fordele ved en skolefrugtordning på EU-niveau. Effek-

tivt gennemførte skolefrugtordninger har positiv indvirkning på forbruget af frugt og grønt og fol-

kesundheden. Det fremlagte forslag kan anspore til at etablere nye ordninger eller udvide ordninger,

der allerede eksisterer. Endvidere kan det lette udveksling af erfaringer og ekspertise mellem lande-

ne.

Danmark arbejder for, at det oprindelige forslags finansieringsmodel ændres, således at det dels bli-

ver muligt at etablere ordninger, hvor alle børn i folkeskolen får mulighed for at få et stykke frugt

og grønt hver dag hele skoleåret, og dels at der ydes tilskud pr. uddelt enhed som det kendes fra

skolemælksordningen.

Danmark lægger vægt på, at erhvervs- og sundhedsaspekterne i en skolefrugtordning er nøje af-

stemt, idet de produkter, der uddeles via en sådan ordning, skal have en høj ernæringsmæssig værdi.

Danmark vil derfor arbejde for, at der i EU skolefrugtsordningen alene ydes tilskud til frisk frugt og

grønt, eller at det som minimum overlades til de nationale myndigheder at beslutte om forarbejdet

frugt (herunder juice mm.) skal kunne indgå i ordningen. Herudover vil det være de enkelte sko-

ler/udbydere af skolefrugt der beslutter, hvilke typer af frugt og grønt, der skal tilbydes eleverne,

herunder udvalget eksempelvis af økologiske produkter, lokale sæsonvarer mm.

I forhold til den nationale medfinansiering bør den efter dansk holdning kunne udgøres af forældre-

betaling eller anden medfinansiering (eks. fra fonde).

Fra dansk side lægges der vægt på transparens og fleksibilitet. Afrapportering og evaluering af ord-

ningen er derfor af stor betydning, ligesom udarbejdelse af nationale strategier kan støttes. Omfan-

get af den nationale administration og afrapportering bør stå i et fornuftigt forhold hertil.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmøderne (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september og den 27.-28. oktober 2008 blev der

udtrykt generel opbakning til forslaget. En lang række medlemsstater ønskede et større budget samt

større fleksibilitet i forhold til den nationale medfinansiering, herunder mulighed for forældrebeta-

ling. I forhold til produkter, der skulle kunne omfattes af ordningen ønskede medlemsstaterne gene-

relt, at det skulle overlades til de enkelte medlemsstater at fastlægge produktsortimentet. En række

medlemsstater ønskede endvidere, at ordningen alene skulle omfatte EU produkter. Kommissionen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

understregede, at der skulle sikres størst mulig subsidiaritet i gennemførelsen af skolefrugtsordnin-

gen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober 2008 forud for Rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 27. – 28. oktober 2008, jf. revideret samlenotat oversendt den 21. oktober

2008.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forud for Rådsmø-

de (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11. september

2008.

Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 31. juli 2008.

Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2008 forud for

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008, jf. samlenotat oversendt den 26. juni 2008.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter, der

indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret sojabønne MON

89788 (EFSA-GMO-NL-2006-36) under Europa-Parlamentets og Rådet forord-

ning (EF) nr. 1829/2003

KOM (2008) 669

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den

22. september

2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget vedrører godkendelse af genetisk modificeret sojabønne MON 89788 i henhold til GMO-

forordningen. Godkendelsen vil gælde markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foder,

der indeholder eller er fremstillet af sojabønne MON 89788, samt anvendelse af sojaen til anden

industriel brug undtagen dyrkning. MON 89788 indeholder et gen, der gør sojaplanten modstands-

dygtig over for ukrudtsmidler baseret på glyfosat som aktivt stof, hvilket har dyrkningsmæssige for-

dele. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen har den 22. oktober 2008 fremsendt forslag til Rådets beslutning om tilladelse til

markedsføring af genetisk modificeret sojabønne MON 89788 efter reglerne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og

foder (GMO-forordningen).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.

Forslaget har tidligere været til afstemning i Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed

den 29. september 2008, hvor der ikke blev opnået kvalificeret flertal for forslaget. Danmark stemte

for forslaget på baggrund af en positiv risikovurdering fra både EFSA og Fødevareinstituttet, DTU.

Kommissionen har nu forelagt sagen for Rådet og underrettet Europa-Parlamentet. Har Rådet med

kvalificeret flertal ved udløbet af fristen på tre måneder hverken vedtaget den foreslåede beslutning

eller tilkendegivet, at det er imod forslaget, kan Kommissionen vedtage forslaget.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008

med henblik på vedtagelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelserne til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor re-

geringens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I november 2006 indsendte Monsanto en ansøgning om godkendelse af sojabønne MON 89788 til

fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til reglerne i GMO-forordningen.

Sojabønne MON 89788 er fremstillet ved hjælp af genmodifikation, hvor genet cp4-epeps er indsat,

hvilket gør planten resistent overfor ukrudtsmidler med glyfosat som aktivt stof. Den genmodifice-

rede variant er krydset med en ikke-genmodificeret sojabønne ved hjælp af traditionelle foræd-

lingsmetoder. Der er tale om samme reststensgen, som er kendt fra sojabønne 40-3-2, som har været

godkendt i EU siden 1996. Ansøger angiver, at genet er indsat i en sojasort med bedre egenskaber

end den tidligere genmodificerede sojabønne, hvorfor udbyttet i den nye glyfosat-resistente soja-

bønne MON 89788 er højere. Sojabønne MON 89788 indeholder ikke antibiotikaresistens-

markørgener.

Godkendelsens omfang

Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af produkter,

der indeholder eller er fremstillet af sojabønne MON 89788. Ifølge EFSAs udtalelse kan bønnerne

fra den genmodificerede soja anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventio-

nelle sojabønner, dvs. både som hele bønner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også til-

ladelse til industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning af sojabønnen i EU.

I henhold til GMO-forordningen må godkendte genmodificerede planter krydses med konventionel-

le ikke-genmodificerede planter til frembringelse af nye sorter, uden at dette kræver speciel god-

kendelse. Derfor vil Kommissionen lægge op til, at tilladelsen vil omfatte sojabønne MON 89788

samt sojabønner fra efterfølgende krydsninger heraf med konventionelle ikke-gensplejsede soja-

bønner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Markedsføringen af sojabønnen vil kunne ske fra datoen for en eventuel beslutning om godkendel-

se. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato.

Mærkning

Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojabønne

MON 89788 skal i henhold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modifice-

ret soja” eller ”fremstillet af genetisk modificeret soja”.

Sætningen ”ikke til dyrkning” skal angives i mærkningen på produktet og i følgedokumenterne til

foder og produkter til anden industriel anvendelse, som indeholder spiredygtige sojabønner af MON

89788. Denne sætning skal ikke fremgå af mærkningen på tilsvarende fødevarer.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekven-

ser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umid-

delbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og

umiddelbart gældende for disse.

Konsekvenser

MON 89788 er én af en række nye genmodificerede sojatyper, som forventes at blive indført på det

globale marked for soja i de kommende år, som afløser for den i øjeblikket altdominerende soja 40-

3-2. Dette er særlig relevant i forhold til den seneste udvikling på verdensmarkedet med stigende

fødevarepriser og problemer i EU med tilstrækkelig foderforsyning. Foderbranchen efterspørger

derfor en godkendelse hurtigst muligt af sojabønne MON 89788.

Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af sojabønne MON

89788 konkluderer EFSA i udtalelse af 11. juni 2008, at sojabønnen er lige så sikker at anvende

som konventionelle sojabønner. Der er ifølge EFSA ikke noget, der tyder på, at sojabønne MON

89788 har negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet ved de påtænkte

anvendelser.

Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet har kon-

kluderet, at sojabønnen ikke giver anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, og at den ernæ-

ringsmæssigt set er ækvivalent med konventionelle sojabønner.

Miljøstyrelsen har i forbindelse med EFSA’s høring af miljømyndighederne, forud for offentliggø-

relsen af EFSA’s udtalelse, sendt sagen til de danske eksperter i Plantedirektoratet, Fødevareinsti-

tuttet og Danmarks Miljøundersøgelser, som samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige

konsekvenser af import af sojabønne MON 89788, når de anvendes til andre formål end dyrkning.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

På møde i §2-udvalget (landbrug) den 3. november 2008 fremførte DAKOFO, at det var vigtigt at

støtte forslaget, idet det vil have stor betydning for såvel foderbranchen som landmændene med

hensyn til disponering af råvarer.

DI Fødevarer fastslog, at forslaget ligeledes var vigtigt for fødevareindustrien.

Landbrugsraadet, henviste til tidligere høringssvar og bemærkede, at Landbrugsraadet var enige i

notatets konklusioner.

Landbrugsraadet har endvidere via den skriftlige høring den 4. november 2008 gentaget den afgø-

rende betydning for dansk og europæisk husdyrproduktion, som en hurtig markedsføringstilladelse

har. Uden en hurtig markedsføringstilladelse er det ikke muligt at tegne kontrakter for levering af

foder fra foråret 2009, så længe der er risiko for indhold af ikke-godkendt GM soja.

Et foreløbigt beslutningsforslag blev forud for afstemningen i Stående Komité sendt i høring den 2.

september 2008 via Høringsportalen, og §2-udvalget er blevet hørt i skriftlig høring. Desuden blev

det endelige beslutningsforslag til afstemningen i Stående Komité lagt på høringsportalen den 16.

september 2008.

Følgende høringssvar er indkommet i forbindelse med den skriftlige høring:

DI Fødevarer er af den principielle opfattelse, at genteknologien kan understøtte en positiv udvik-

ling for miljø, sundhed og produktkvalitet under forudsætning af, at der foreligger uafhængige un-

dersøgelser, der dokumenterer, at GMO’en ikke indebærer risici for miljø, dyr og mennesker. Base-

ret på EFSA’s positive udtalelse af 11. juli 2008 er det DI Fødevarer’s vurdering, at der er tilveje-

bragt tilstrækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen og dermed godkende MON

89788. DI Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.

Fagligt Fælles Forbund (3F) anmoder om, at sojabønne MON 89788 ikke godkendes til markedsfø-

ring. Det påpeges, at ansøgeren ikke har dokumenteret effekten af restkoncentrationer af glyfosat.

Desuden savnes en helhedsvurdering af, hvilke positive og negative effekter der er ved sojabønne

MON 89788 samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier, der er ved markedsføring af sojabønne

MON 89788.

Landbrugsraadet har noteret sig EFSA’s positive risikovurdering og understreger vigtigheden af, at

godkendelsen af sojabønne MON 89788 ikke trækker ud, idet en forsinkelse i godkendelsen vil få

voldsomme økonomiske konsekvenser. Landbrugsraadet understreger, at markedet, og dermed dan-

ske husdyrproducenters mulighed for at købe foder til 2009, allerede er påvirket på grund af risiko-

en for, at denne soja ikke opnår godkendelse, og den gældende nultolerance for utilsigtet forekomst

af GMO, selv om der foreligger en EFSA risikovurdering. Landbrugsraadet opfordrer derfor på det

kraftigste, at Danmark stemmer for beslutningsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifi-

cerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering, som fast-

sat i GMO-forordningen. Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af sojabønne MON 89788

ikke giver danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger, har regeringen ingen fag-

ligt begrundede indvendinger imod godkendelsen.

Såfremt sojabønne MON 89788 ikke godkendes i EU kan det medføre problemer for foderforsynin-

gen i EU. Regeringen er af den holdning, at muligheden for at importere genmodificeret majs og so-

ja til EU bør udnyttes fuldt ud inden for EU’s eksisterende lovgivninger. Regeringen kan således

støtte forslaget.

Vedrørende høringssvaret fra Fagligt Fælles Forbund (3F) skal det bemærkes, at der ikke er tale om

en tilladelse til dyrkning af sojabønnen, og derfor heller ikke en tilladelse for så vidt angår brug af

sprøjtemidler (herunder glyfosat). Endelig skal det bemærkes, at såfremt sojabønne MON 89788

anvendes til fremstilling af fødevarer, skal produkterne overholde de samme grænseværdier for rest-

indhold af pesticider, som tilsvarende ikke genmodificerede produkter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kunne ikke opnås flertal for forslaget ved afstemningen i Den Stående Komité. Der foreligger

ikke oplysninger om, hvordan andre lande vil forholde sig til forslaget ved rådsafstemningen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt notat og grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 22. september 2008.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2009

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober 2008.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008 med

henblik på, at Kommissionen kan afrapportere om status for forhandlingerne mellem EU og Norge

efter første rundes afslutning.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale, og parterne har siden 1978

indgået to årlige kvote-aftaler (”protokoller”) for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Ska-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerrak. Der er tale om aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste fælles bestande i de to

farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en række eksklusive bestande

i farvandene vest for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.

Første runde af konsultationerne mellem EU og Norge finder sted i Bergen den 4.-7. november

2008, mens anden runde er fastsat til den 24.-28. november 2008 i Bruxelles.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008 med

henblik på udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fællesbestande i Nordsøen

og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsæt-

ter i fællesskab en samlet TAC (den totale tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles til

hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede forvalt-

ningsplaner, der løbende tilpasses. I 2008 skal forvaltningsplanerne for sild og sej revideres, lige-

som EU og Norge skal forhandle om en ny genopretningsplan for torsk.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-

hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark. Ligeså

er fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 % af

EU’s kvote.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i

2009:

Art

Rådgivning

TAC i 2008 (i DK andel af EU's

tons)

kvote

Torsk

I forhold til forsigtigheds-

22.152 tons i 20 % i Nordsøen og

Nordsøen og princippet er anbefalingen fra Nordsøen og

83 % i Skagerrak

Skagerrak

ICES en 0-TAC. ICES har nu 3.165 i Ska-

vurderet EU’s forslag til æn- gerrak

dret genopretningsplan for

torskebestandene til at kunne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

føre til en genopretning af

torskebestandene. Hvis for-

slaget følges kan TAC’en

forøges med 15 % i 2009.

ICES har ikke hermed taget

stilling til, om forslaget er i

overensstemmelse med for-

sigtighedsprincippet.

44.863 tons

ICES vurderer, at den fælles

forvaltningsplan er i overens-

stemmelse med forsigtig-

hedsprincippet, og anbefaler

en reduktion af TAC på 9 %.

126.000 tons

Ved at følge rådgivningen,

der er i overensstemmelse

med forvaltningsplanen, kan

TAC’en for 2009 sættes til

126.000 tons, hvilket er en

reduktion på 7 % i forhold til

TAC for 2008.

11.000 tons

ICES anbefaler en reduktion

af TAC i Nordsøen på knap

40 % til 11.000 tons, heraf

5.900 tons til konsum.

I Skagerrak/Kattegat er råd-

givningen en uændret TAC

på 1.050 tons i 2009.

55.370 tons

I forhold til sidste års be-

standsvurdering er bestanden

blevet opjusteret. Ændringen

skyldes hovedsageligt, at tog-

ter viser en øgning i bestan-

den i den vestlige Nordsø,

mens bestanden i den østlige

del forbliver lav. ICES anbe-

faler en forøgelse af TAC

TAC i 2008 (i DK andel af EU's

tons)

kvote

Kuller

Nordsøen og

Skagerrak

49.300

7 % i NS / 84 % i

Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skage-

rak/Kattegat

135.900

Hvilling

Nordsøen

17.850

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

Nordsøen

1.050

90 %

49.000

20 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

med 13%.

9.400 tons

ICES rådgivning baserer sig

således på data fra 2006 og

2007 og giver den samme

TAC rådgivning (9.400 t.) for

2009 som for 2008.

433.000 – 656.000 tons

Ovennævnte TAC-interval

gælder for hele det nordøstli-

ge Atlanterhav. ICES-

rådgivningen siger, at bestan-

den er på et højt niveau, men

at der er foregået et væsent-

ligt overfiskeri i sydlige om-

råder og af Island i forhold til

den fastsatte TAC for 2008

på 456.000 tons. Den eksiste-

rende forvaltningsplan skal

revideres.

15.000 tons

ICES-rådgivningen siger, at

bestanden er på et stabilt og

rimelig højt niveau. En sam-

let TAC for IIIa og IVa(øst)

foreslås til at være uændret

15.000 tons.

180.000 tons

ICES anser ikke længere den

eksisterende forvaltningsplan

som bæredygtig på lang sigt.

Pba. en evaluering af nye

fangstregler anbefaler ICES,

at sildefangsterne i Nordsøen

i 2009 for konsumfiskeriet

skal være mindre end

171.000 tons og i industrifi-

skeriet mindre end 7.900

tons.

22.800 tons

På grund af den stærkt fal-

TAC i 2008 (i DK andel af EU's

tons)

kvote

9.350

79 %

Rødspætte

Skagerrak

Makrel

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

48.566 /

456.000 (glo-

bal TAC)

57 %

Rejer

i Ska-

gerrak

11.620 i IIIa

65 %

Sild

i Nord-

søen

220.033 (inkl.

bifangster)

Variabel andel af

konsumkvoten / 96

% af bifangstkvo-

ten

Sild

i Ska-

gerrak / Kat-

63.143 (inkl.

bifangster)

48 % af konsum-

kvoten og 85 % af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

tegat

Rådgivning

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

TAC i 2008 (i DK andel af EU's

tons)

kvote

dende rekruttering og uden en

bifangstkvoten.

vedtaget forvaltningsplan og

fastsatte grænsereference-

punkter anbefaler ICES en

betydelig reduktion af fiskeri-

trykket i 2009. Fiskeritrykket

skal derfor ligge under F

MSY

(0,25), hvilket vil svare til

fangster på mindre 22.800

tons i 2009 i Skager-

rak/Kattegat.

52.000 tons

52.000

72 %

Brislinge-TAC’en har været

på et næsten uforandret ni-

veau i en årrække. ICES fin-

der ikke anledning til at æn-

dre på denne rådgivning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de danske EU-kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriafta-

le, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil følge-

lig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

Sagen blev drøftet i §5-udvalget den 14. oktober 2008, hvor Danmarks Fiskeriforening anførte, at

foreningen prioriterer at fastholde overførslerne på rejer, havtaske og jomfruhummer fra norsk zone.

Der var ikke yderligere bemærkninger fra §5-udvalget på mødet den 4. november 2008.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for en løbende inddragelse af Rådet i forhandlingerne mellem EU og

Norge.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Første runde af forhandlingerne mellem EU og Norge forventes at være afsluttede den 7. november

2008, hvorfor Kommissionen vil orientere medlemslandene om status for forhandlingerne på råds-

mødet. De berørte medlemslande forventes at tilkendegive deres holdning hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. oktober 2008 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008, jf. samlenotat oversendt den 16. oktober 2008.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Om artikel 3, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 338/2008 af 14. april 2008 om

tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen i Østersøen (underafsnit 25-

32, EF-farvande) fra 2008 til 2011

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører Kommissionens rapportering til Rådet om Polens gennemførelse af de hand-

lingsplaner for kontrol og flådeomstrukturering, som blev pålagt Polen i forbindelse med aftalen

om Polens tilbagebetaling af det polske overfiskeri af torsk i 2007.

Baggrund

Kommissionen er ifølge Rådets forordning (EF) nr. 338/2008 om tilpasning af de torskekvoter, der

skal tildeles Polen i Østersøen (ICES underafsnit 25-32, EF-farvande) fra 2008 til 2011, artikel 3,

stk. 2, forpligtet til at afgive årlige rapporteringer til Rådet om Polens gennemførelse af de hand-

lingsplaner, som følger af forordningen.

Sagen forventes på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008

med henblik på afrapportering fra Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant, da afrapporteringen er et led i gennemførelsen af EU's fælles fi-

skeripolitik.

Formål og indhold

Rådets forordning (EF) nr. 338/2008 har baggrund i det polske overfiskeri af torsk i 2007.

Polen anmeldte i 2007, efter tekniske møder med Kommissionen, en overskridelse af kvoten på

8000 tons. Det følger af kontrolforordningen

, at Rådet skal vedtage regler for fradrag af de overfi-

skede mængder fra de årlige kvoter.

Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeri-

politik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet besluttede, at den torskemængde, som Polen fiskede for meget i 2007, fratrækkes Polens kvo-

te over en periode på fire år på følgende måde: i 2008: en nedsættelse på 10 pct. af den overfiskede

mængde i 2007, og i 2009, 2010 og 2011 nedsættelser på 30 pct. af den overfiskede mængde i 2007.

For at udbedre de alvorlige mangler i Polens gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, som navnlig

giver sig udslag i fejlrapporteret og uanmeldt torskefiskeri i den østlige del af Østersøen, og for at

undgå en gentagelse af overfiskningen af torsk i 2007, har Polen afgivet tilsagn om at vedtage og

gennemføre nationale handlingsplaner, der indeholder øjeblikkelige foranstaltninger til at forbedre

de nuværende kontrol- og håndhævelsessystemer i overensstemmelse med Fællesskabets forskrifter

og særlige foranstaltninger til at tilpasse de polske flåders kapacitet, så der kan skabes en stabil li-

gevægt mellem flådekapaciteten og de fiskerimuligheder for torsk i Østersøen, der tildeles Polen.

Kommissionen evaluerer årligt gennemførelsen af de nationale handlingsplaner, der vedtages af Po-

len. Hvis de foranstaltninger og frister, der opstilles i planerne, ikke føres ud i livet, kan Rådet æn-

dre reglerne for fratrækning af de overfiskede mængder.

Det forventes, at Kommissionen vil orientere om, at EU’s regler for fiskeriet og kontrolforanstalt-

ninger nu fungerer tilfredsstillende i Polen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Konsekvenser

Afrapporteringen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Af-

rapporteringen har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

På møde i §5-udvalget (fiskeri) den 4. november 2008 var der ikke bemærkninger til sagen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan tage Kommissionens afrapportering til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Kommissionens afrapportering tages til efterretning af medlemslandene.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-kontrolsystem til sikring af

overholdelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag om oprettelse af et EF-kontrolsystem til sikring af

overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik med henblik på en reform af det eksisterende fi-

skerikontrolregime. Formålet er at konsolidere og forenkle den gældende lovgivning, men også at

udvikle en ny harmoniseret tilgang til inspektion og kontrol, der dækker alle aspekter fra ”redskab

til bord”, at udvikle en fælles kultur for efterlevelse af reglerne og at sikre en effektiv anvendelse af

reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om oprettelse af et EF-

kontrolsystem til sikring af overholdelsen af reglerne i den fælles fiskeripolitik.

Forslaget forventes fremsat i henhold til TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal ef-

ter høring af Europa-Parlamentet.

Det forventede forslag er sat på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. novem-

ber 2008 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vurdering af nærhedsprincippet afventer fremlæggelsen af forslaget.

Formål og indhold

Både Kommissionen og Revisionsretten har påpeget, at den gældende kontrolordning ikke har fun-

geret efter sin hensigt. På den baggrund vil Kommissionen fremlægge et forslag om en harmonise-

ret tilgang og ensartet politik for kontrollen af fiskeriet for at sikre en effektiv gennemførelse af den

fælles fiskeripolitik.

Forslaget forventes at indeholde følgende hovedelementer:

Ny fælles tilgang til kontrol og inspektion



Systematisk risikoanalyse som udgangspunkt for fiskerikontrollen



Strategisk planlægning, taktisk fokusering og stikprøvestrategi



Anvendelse af moderne teknologi og omfattende datavalideringssystemer



Standardiserede og koordinerede inspektioner og procedurer til søs og på land (omfattende

transport og marked)



Indførsel af et sporbarhedssystem



Særlige kontrolforanstaltninger for flerårige planer, discard, beskyttede havområder og realtids-

lukninger af fiskerier



Foranstaltninger til kontrol af lystfiskeri, herunder registrering af fangster fra fartøjer, og fang-

ster af arter underkastet fangstkvoter/indsatsbegrænsning skal afskrives på de relevante kvoter i

medlemsstaten

Mod en kultur om overholdelse af reglerne



Forenkling og rationalisering af den juridiske ramme



Indførsel af præventive og harmoniserede administrative sanktioner med mulighed for med-

lemsstaterne til alternativt at anvende nationale strafferetlige sanktioner, som er effektive, pro-

portionale og har afskrækkende virkning, samt etablering af et straffepointsystem



Forbedret samarbejde mellem medlemsstater og med Kommissionen



Revision af mandatet for EU’s Fiskerikontrolagentur

Effektiv anvendelse af den fælles fiskeripolitiks regler



Omdefinering og styrkelse af Kommissionens og Kommissionens kontrollørers beføjelser, her-

under udvidet adgang til uledsaget kontrol



Handlingsplaner for medlemsstater med mangler i forvaltningen med henblik på at forbedre de-

res gennemførelse af den fælles fiskeripolitik



Udvidelse af Kommissionens muligheder for at lukke et fiskeri



Mulige finansielle foranstaltninger mod medlemsstater i tilfælde af utilstrækkelig forvaltning



Større fleksibilitet til Kommissionen m.h.t. at foretage fradrag i kvoter og afslag på kvoteover-

førsler og kvotebytter i tilfælde af utilstrækkelig forvaltning



Bestemmelser om nødforanstaltninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse.

Konsekvenser

En vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser afventer fremlæggelsen af forslaget.

Det forventede forslag vil have statsfinansielle konsekvenser. Det nærmere omfang af de statsfinan-

sielle konsekvenser vil senere blive kortlagt/analyseret.

Der vil endvidere være økonomiske konsekvenser for de aktører, der bliver omfattet af reformens

udvidede regelsæt.

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 4. november 2008 blev udvalget orienteret om de foreløbige

forventninger til forslaget. §5-udvalget vil blive hørt, når det formelle forslag foreligger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side vil man støtte bestræbelser på at reformere EU’s regler om kontrol med over-

holdelse af den fælles fiskeripolitik med henblik på at opnå en omkostningseffektiv kontrol, som

bidrager til at sikre, at målene i den fælles fiskeripolitik opnås, og at der skabes lige vilkår for er-

hvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne fratages mulighederne for at tilpasse kontrollen til de ud-

fordringer, som eksisterer lokalt i kraft af flådestruktur og forvaltningsmodeller.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemslandes holdninger til det forventede forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så

vidt angår genopretning af torskebestande og om ændring af forordning (EØF)

nr. 2847/93

KOM (2008) 162

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september

2008. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag med henblik på at ændre den eksisterende genopretningsplan

for torsk i Nordsøen og Skagerrak, Kattegat, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandene

vest for Skotland og Det irske Hav. Formålet er at sikre en genopretning af torskebestandene. Dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal ske ved årlige reduktioner af fiskeridødeligheden på mellem 10 og 25 pct. afhængig af bestan-

dens tilstand. Dette suppleres med en regulering af fiskeriindsatsen samt kontrol og inspektionsbe-

stemmelser.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 162 af 2. april 2008 fremsendt forslag til Rådets forordning

om ændring af forordning (EF) nr. 423/2004 for så vidt angår genopretning af torskebestande og om

ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93. Forslaget er oversendt til Rådet den 2. april 2008.

Forslaget er fremsat i henhold til TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

Forslaget

er sat

på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

På baggrund af rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om, at de hidtidige

tiltag for at nedbringe fiskeridødeligheden for torsk til et niveau, der giver mulighed for en genop-

bygning af torskebestandene, ikke har været tilstrækkelige, finder Kommissionen, at der er behov

for at ændre den eksisterende genopretningsplan for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, den øst-

lige del af Den Engelske Kanal, farvandene vest for Skotland og Det irske Hav.

Den hidtidige målsætning om et specifikt niveau for gydebiomassen bibeholdes, men TAC-

fastsættelsen vil blive baseret på en reduktion i fiskeridødeligheden til 0,4 med henblik på at opnå

det maksimale bæredygtige udbytte (MSY). Desuden vil torskebestanden i Det Keltiske Hav blive

inkluderet i genopretningsplanen. De eksisterende minimumsmængder og målmængder i tons for

bestandene (mængden af kønsmodne fisk) videreføres i forslaget, da disse mængder har betydning

for fastsættelsen af TAC.

TAC-fastsættelsen

TAC’en fastsættes i henhold til følgende regel:



såfremt størrelsen af bestanden i det foregående år (mængden af kønsmodne fisk) er under de

eksisterende minimumsmængder (Blim) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeri-

dødeligheden på 25 pct.

Rådets forordning (EF) nr. 423/2004 af 26. februar 2004 om foranstaltninger til genopretning af torskebestande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



såfremt størrelsen af bestanden i det foregående år (mængden af kønsmodne fisk) er lig med el-

ler højere end de eksisterende minimumsmængder (Blim) og under målmængden (Bpa) fastsæt-

tes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden på 15 pct.

såfremt størrelsen af bestanden i det foregående år (mængden af kønsmodne fisk) er lig med el-

ler over målmængden (Bpa) fastsættes TAC’en svarende til en reduktion i fiskeridødeligheden

på 10 pct.



Ved fastsættelsen af TAC’en skal Rådet endvidere fratrække en mængde torsk svarende til omfan-

get af den forventede discard beregnet på baggrund af det samlede udtag af torsk. Andre forhold,

der bidrager til torskedødeligheden, vil også medføre en reduktion i det samlede udtag af torsk ved

fastsættelsen af TAC’en.

I de tilfælde, hvor Kommissionens Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

(STECF) ikke er i stand til at rådgive om en specifik TAC på grund af manglende data, skal

TAC’en fastsættes efter følgende regel:



såfremt STECF rådgiver, at fangsterne skal reduceres til nul, det lavest mulige niveau eller en

lignende rådgivning skal TAC’en reduceres med 25 pct. i forhold til det foregående år

i alle andre tilfælde skal TAC’en reduceres med 15 pct. i forhold til det foregående år



Hvert tredje år gennemfører STECF en evaluering af torskebestandenes genopretning, og såfremt

STECF rådgiver, at udviklingen i bestandene ikke er tilfredsstillende, skal Rådet fastsætte en TAC

på et lavere niveau, end hvad der følger af ovennævnte regler, samt en lavere fiskeriindsats.

Indsatsregulering

De fastsatte TAC’er suppleres af en regulering af fiskeriindsatsen i form af kW-dage fordelt på for-

skellige forvaltningsenheder i form af geografiske områder og redskabskategorier. I det første år

forordningen anvendes, defineres for hver forvaltningsenhed et loft for fiskeriindsatsen baseret på

den

gennemsnitlige indsats i årene 2005-2007. Loftet anvendes som reference for de følgende år,

hvor de fiskerier, der bidrager mest til torskedødeligheden, påføres en reduktion i fiskeriindsatsen

svarende til reduktionen i fiskeridødeligheden. Medlemslandene skal fastlægge metode og kriterier

for fordelingen af indsatsen på fartøjer, f.eks. fiskeripraksis, der reducerer discard og påvirkningen

af unge fisk, deltagelse i ordninger med henblik på at undgå unødige bifangster af torsk og miljø-

venlige fiskemetoder. Efter ansøgning til Kommissionen vil der være mulighed for overførsel af

indsats mellem redskabsgrupper inden for samme geografiske område. Den samlede kapacitet (BT

(brutto tonnage) og kW) for hver redskabsgruppe må ikke overstige kapaciteten for de fartøjer, der i

2007 fiskede med samme redskab i det pågældende geografiske område.

Kontrol og inspektion

Medlemslandene skal definere specifikke målsætninger for inspektion, der løbende skal tilpasses,

indtil en nærmere defineret inspektionsmålsætning er opfyldt. Dette indebærer bl.a. et mål svarende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til, at 20 pct. af alle landinger af torsk bliver underlagt havneinspektion. Medlemslandene skal des-

uden definere nationale kontrolprogrammer efter nærmere retningslinier fastlagt i forordningen.

Seneste ændringsforslag

I Kommissionens seneste non-paper af 28. oktober 2008 er der foreslået visse ændringer af forsla-

get. Som de væsentligste af disse kan fremhæves følgende:

For så vidt angår beregningen af den maksimale tilladte fiskeriindsats i det første anvendelsesår (re-

ferenceperioden) foreslås nu tre alternativer, som Rådet skal vælge imellem: a) 2005-2007 (dvs. det

oprindelige forslag), b) 2004-2006 og c) 2003-2007, hvor året med den højeste indsats og laveste

indsats udgår.

Kommissionen foreslår endvidere, at særlige regler for adgang til allokering af fiskerindsats for se-

lektive redskaber og fangstrejser uden bifangster af torsk kan implementeres af medlemsstaterne

under forudsætning af, at fartøjerne anvender selektive redskaber godkendt af STECF, hvor fangst-

sammensætningen resulterer i mindre end 1% torsk, eller hvor fangstsammensætningen resulterer i

mindre end 5% torsk per fangstrejse.

Ligeledes bliver det muligt, at omfordele fiskeriindsatsen i tilfælde, hvor medlemsstaterne udarbej-

der discardplaner eller torskeselektionsplaner med industrien med henblik på at fremme selektivt fi-

skeri. For at tildele mere indsats i relation til discardplanerne eller torskeselektionsplanerne kan

medlemsstaterne reservere op til 10% af fiskeriindsatsen i hver gruppe til en pulje til dette formål.

Indsatsen fra puljen kan allokeres til alle kategorier enten til forsøg med selektive redskaber, selek-

tive redskaber og til foranstaltninger til at undgå fangst af ungtorsk og gydetorsk, således at reser-

ven favoriserer disse formål. Medlemsstaterne skal, hvis de vælger at udarbejde sådanne planer, in-

formere Kommissionen herom. Kommissionen skal efterfølgende informere Forvaltningskomiteen

for Fiskeri og Akvakultur om anvendelsen af planer i medlemsstaterne og de konklusioner, der kan

drages heraf, baseret på videnskabelig rådgivning fra STECF.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 21. oktober 2008, hvori Europa-Parlamentet støtter

forslaget, idet der foreslås visse ændringer. Blandt disse ændringer kan fremhæves følgende:



Ændring af referenceperioden fra 2005-2007 til 2004-2006.



Ordningen med overførsel fra en redskabsgruppe til en anden gøres mere fleksibel, så der kan

reageres på eksterne omstændigheder.



De regionale rådgivende råd (RAC’erne) skal inddrages så meget som muligt.



Både fiskere og medlemslandene skal tilskyndes til at indføre foranstaltninger, der nedbringer

fiskeridødeligheden og reducerer discard.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De statsfinansielle udgifter anslås for drift at udgøre 0,95 mio. kr. årligt og for investering 0,5 mio.

kr.

Danske fiskere har en betydelig del af deres indtægter fra torskefiskeriet i Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat. Eventuelle reduktioner i TAC’erne og fiskeriindsatsen kan på kort sigt have negative

erhvervsøkonomiske konsekvenser. På langt sigt forventes forslaget at sikre et større udbytte i tor-

skefiskeriet og dermed en større lønsomhed i erhvervet.

Høring

Forslaget har været drøftet på §5-udvalgets møder den 1. april og 14. oktober 2008 samt været ud-

sendt i skriftlig høring.

Danmarks Fiskeriforening har bl.a. bemærket, at foreningen ikke finder det acceptabelt uden videre

i al fremtid at regulere fiskeriet efter torsk og relaterede arter med både kvoter og fiskeriindsats.

Som minimum anbefales det, at forslaget kommer til at indeholde bestemmelser om, at indsatsregu-

leringen skal bortfalde/ændres, når målet er nået. Tilsvarende bør det efter foreningens opfattelse

anføres i forslaget, at når målet for fiskeridødelighed nås, skal den enkelte fiskers byrder i form af

kontrol m.v. reduceres.

Danmarks Fiskeriforening har endvidere understreget vigtigheden af, at der sikres en fleksibel ind-

satsforvaltningsmodel, hvor medlemslandene selv kan beslutte, hvilke principper der skal anvendes

i forbindelse med fordeling af indsats i form af kW-dage til fartøjerne. Loftet for fiskeriindsatsen

bør ifølge Danmarks Fiskeriforening baseres på årene 2004-2006. I relation til bestemmelserne om

proceduren for fastsættelse af TAC’er bemærker Danmarks Fiskeriforening, at der er behov for en

drøftelse af, om de fastsatte fiskeridødeligheder er realistiske/fornuftige. Bestemmelsen om, at TAC

skal reduceres med 25 % i tilfælde, hvor STECF på grund af utilstrækkeligt nøjagtige og repræsen-

tative data ikke kan yde en rådgivning, der gør det muligt for Rådet at fastsætte TAC i overens-

stemmelse med de foreslåede generelle principper, og hvor STECF anbefaler, at torskefangsterne

reduceres mest muligt, anses af foreningen for uholdbar - opfattelsen er, at den maksimale ud-

svingsgrænse i TAC’en fortsat bør være 15 %.

Greenpeace fandt det afgørende, at genopretningsplanen kan godkendes af Det Internationale

Havundersøgelsesråd (ICES) som værende i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. For at

planen kan have den ønskede effekt, er det endvidere vigtigt med en tilstrækkelig effektiv kontrol

og håndhævelse.

Dansk Fisk har bemærket, at genopretningsplanen maksimalt bør strække sig over 5 år. Endvidere

bør planen indeholde mere konkrete mål for nedbringelsen af discard (udsmid), samt mulighed for

at belønne lande, der kan dokumentere, at de kan drive fiskeri uden discard.

Danmarks Fiskeriforening har supplerende på mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 4. november 2008

understreget, at der efter de seneste justeringer af teksten fortsat er meget væsentlige udeståender,

herunder referenceperiode. Der burde heller ikke være en kapacitetsbegrænsning til den anvendte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kapacitet udtrykt i kW i 2007. Foreningen anførte endvidere, at det i forbindelse med puljer i med-

lemsstaterne til belønning af selektivt fiskeri bør være tale om supplerende fiskeriindsats, og ikke

fiskeriindsats, som afsættes fra medlemsstaternes eksisterende indsats. Endelig blev det understre-

get, at det var vigtigt, at fiskeriindsatsen på ny kan stige, hvis man har nået målet for fiskeridødelig-

heden.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra regeringens side støtter man bestræbelserne på at sikre en tilfredsstillende genopbygning af

torskebestandene. Med forslaget fastsættes rammerne for forvaltningen af økonomisk vigtige be-

stande, hvilket på sigt kan give forbedrede fiskerimuligheder. Man lægger ligeledes vægt på, at der

sikres proportionalitet mellem kontrol- og inspektionsforpligtelserne og formålet med genopret-

ningsplanen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemslandene har foreløbigt stillet sig positive over for en mere fleksibel model

for forvaltning af fiskeriindsatsen. Visse lande er desuden skeptiske over for at inkludere torsk i Det

Keltiske hav i genopretningsplanen. Nogle medlemslande har udtrykt deres bekymringer om ind-

dragelsen af nye redskabskategorier, der ikke har effekt på fiskeridødeligheden for torsk.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. september 2008 forud for

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 29.-30. september 2008, jf. samlenotat, oversendt den 11. sep-

tember 2008, og den 11. april 2008 forud for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. april 2008, jf.

samlenotat, oversendt den 3. april 2008.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. april 2008.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultur i Europa

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har oplyst, at man er ved at forberede en meddelelse om en strategi for akvakultur-

området. Meddelelsen forventes udsendt i 1. halvår 2009. Det forventes, at debatten på det kom-

mende rådsmøde vil fokusere på de problemfelter, der er til hinder for den fortsatte udvikling i eu-

ropæisk akvakultur. Rådskonklusioner om akvakultur forventes senere i 2009, efter at Rådet har

haft en drøftelse om den kommende meddelelse om akvakultur.

Baggrund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen forventes i 1. halvår af 2009 at fremlægge en meddelelse om en europæisk strategi

for en bæredygtig udvikling af akvakulturen i Europa

Sagen er på sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008 med

henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en forventet meddelelse fra

Kommissionen.

Formål og indhold

Indholdet af Kommissionens kommende meddelelse om akvakultur kendes endnu ikke, men må

forventes at blive udformet i fortsættelse af den indledende frokostdrøftelse, som Rådet havde den

23.-24. juni 2008 om ny strategi for europæisk akvakultur. Frokostdrøftelsen tog sit udgangspunkt i

en række spørgsmål til ministrene, herunder om medlemslandenes visioner for akvakultur, hvorle-

des de administrative byrder for akvakultur kan reduceres og rammebetingelserne forbedres, om

prioriteringen af EU-midler til akvakultur og om behovet for en fokuseret og stærk europæisk ind-

sats indenfor forskning og udvikling af akvakultur.

Endelig havde Frankrig til rådsmødet (landbrug og fiskeri) 23.-24. juni 2008 udarbejdet et udkast til

memorandum om europæisk akvakultur med henblik på at fremme akvakultursektoren, hvor

efterlyses en europæisk strategi for bæredygtighed og produktion af sunde kvalitetsprodukter og

samtidig nødvendigheden af at stramme kontrollen med kvaliteten af importerede produkter.

Kommissionen eller formandskabet vil eventuelt udarbejde en række spørgsmål til brug for drøftel-

sen på rådsmødet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om sagen

Konsekvenser

Det er for nærværende ikke muligt at skønne over mulige lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser af den kommende meddelelse.

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 4. november 2008 blev udvalget orienteret om de foreløbige

forventninger til drøftelsen på rådsmødet. §5-udvalget vil blive hørt, når den formelle meddelelse

foreligger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for, at der bliver lejlighed til indledningsvis at drøfte udviklingsmulighe-

derne for europæisk akvakultur med henblik på at understøtte elementerne i den kommende medde-

lelse om akvakultur fra Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen er endvidere generelt positiv over for, at der fokuseres på akvakulturerhvervet og inno-

vative tiltag i fiskerierhvervet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er endnu for tidligt at udtale sig om andre landes holdninger til den kommende meddelelse om

akvakultur.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet – Handlings-

plan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripoli-

tik

KOM (2008) 647

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. november 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens meddelelse vedrører forslag til konkrete tiltag til forenkling af Den Fælles Fiskeri-

politik for perioden 2006-2008 og er en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor

Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 647 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet: 2006-2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripoli-

tik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 2005.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-20.

november 2008 med henblik på information fra Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-

nen.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt en meddelelse vedrørende en handlingsplan for 2006-2008, hvori der

redegøres for mulighederne for forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Medde-

lelsen skal ses som et led i den del af Lissabon-processen, der vedrører bedre regulering til gavn for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle

administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på

områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.

Forenklingen af Den Fælles Fiskeripolitik skal først og fremmest gavne fiskere og de offentlige

myndigheder med ansvar for fiskeri, både i medlemsstaterne og på EU-niveau.

Det anføres, at der er tre kategorier af retsakter, som skal forenkles:

- retsakter, der allerede er under revision, og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper,

- nye retsakter, som skal udarbejdes i de kommende år, og for hvilke de fastsatte forenklingsmål

systematisk skal overholdes,

- visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst – dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet

ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.

Med hensyn til det sidstnævnte punkt er det Kommissionens opfattelse, at indsatsen bør koncentre-

res om visse emner inden for forvaltning og kontrol af fiskeri. Med henblik herpå finder Kommissi-

onen, at det i hvert enkelt tilfælde – under overholdelse af proportionalitetsprincippet – vil være væ-

sentligt:

- at revidere den gældende EU-lovgivning på grundlag af den metode, som er indeholdt i Kom-

missionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til

forenkling af de lovgivningsmæssige rammer (KOM (2005) 518),

- at forbedre retsakternes læselighed og adgang til informationer ved at udvikle instrumenter, der

er afpasset efter fiskernes og de berørte administratorers behov og

- at mindske byrderne og begrænsningerne både for fiskerne og for alle de berørte myndigheder,

herunder også de i lovgivningen fastsatte omkostninger.

Kommissionen foreslår syv specifikke emner inden for kategorien af gældende lovgivning, der bør

gives særlig prioritet, og i bilaget til meddelelsen beskrives de enkelte emner og forenklingstiltage-

ne inden for disse i detaljer, herunder bl.a. tidsplan, involverede parter, den af forenklingsinitiativet

omfattede lovgivning og de specifikke foreslåede initiativer inden for det pågældende område. Det

drejer sig om følgende syv emner:

TAC/kvoter og fiskeriindsats

Tekniske bevaringsforanstaltninger med henblik på beskyttelse af ungfisk

Indsamling og forvaltning af data vedrørende Den Fælles Fiskeripolitik

Overvågning – lovgivning vedrørende kontrol

Overvågning – elektronisering

Afrapporteringsforpligtelser

Bemyndigelse til at fiske uden for EU-farvande

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 6. september 2006. Europa-Parlamentet tilslutter sig i

sin udtalelse fuldt ud Kommissionens målsætninger, navnlig om en øget klarhed i samt forenkling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af og lettere adgang til de gældende retsakter, en reduktion af den administrative byrde og de admi-

nistrationsomkostninger, der pålægges de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, og en re-

duktion af fiskernes administrative byrder og forpligtelser. Parlamentet bifalder endvidere den me-

tode, som Kommissionen har foreslået, især udarbejdelsen af en treårig handlingsplan for perioden

2006-2008 og støtter Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at fokusere på forenklingen

af bevaringspolitikken og kontrol af fiskeriaktiviteterne. Europa-Parlamentet har endvidere en ræk-

ke mere detaljerede bemærkninger til forenklingstiltagene.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En udmøntning af

meddelelsen forventes at forenkle lovgivningen, herunder lette de samfundsøkonomiske, admini-

strative og statsfinansielle byrder.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om meddelelsen i skriftlig procedure den 10. marts 2006.

Danmarks Fiskeriforening udtrykte generel støtte til målsætningerne i handlingsplanen.

På møderne i § 5-udvalget den 26. marts 2007, den 13. november 2007 og den 4. november 2008

var der ingen yderligere bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik

på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse

om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og

administrative lettelser i Danmark.

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at

der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelfor-

enkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, for-

brugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemslandene positive over for initiativet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er tidligere blevet forelagt folketingsgrupperne ved møde i Statsministeriet den 23. november

2007 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007, jf. samlenotat oversendt

den 16. november 2007. Meddelelsen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. april

2007 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. april 2007, jf.

samlenotat af 2. april 2007, den 17. november 2006 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(landbrug og fiskeri) den 20.-21. november 2006, jf. samlenotat af 9. november 2006 og den 21.

april 2006 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006, jf.

samlenotat af 7. april 2006.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om det forventede indhold af Kommissio-

nens handlingsplan for 2006-2008 om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik den 16.

december 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. de-

cember 2005, jf. samlenotat af 1. december 2005.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forenkling af den fælles fiskeripolitik

ved forelæggelse af udkast til rådskonklusionerne herom den 21. april 2005 i forbindelse med fore-

læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005,

samt ved forelæggelse af Kommissionens meddelelse om perspektiverne for forenkling af den fæl-

les fiskeripolitik den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10. Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestan-

den i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand

KOM (2008) 240

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en flerårig plan for

sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttelse af denne bestand. Forslaget fast-

lægger en flerårig plan for sildebestanden i området med henblik på at sikre, at udnyttelsen af be-

standen er forenelig med målet om at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2008) 240 af 6. maj 2008 fremsendt forslag til Rådets forordning om

fastlæggelse af en flerårig plan for sildebestanden i området vest for Skotland og fiskeriets udnyttel-

se af denne bestand. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 14. maj 2008.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets enekompetence. Idet der er tale om et led i gennemførelsen af den fælles fi-

skeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget er at fastlægge en flerårig plan for sildebestanden

i området vest for Skotland og det fiskeri, som foregår efter denne bestand, for at sikre, at udnyttel-

sen af bestanden er forenelig med målet om at opnå et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Den sildebestand, som er af størst interesse for Fællesskabet, er Nordsøsilden. Denne bestand har

siden 1997 været omfattet af flerårige forvaltningsordninger indgået mellem EU og Norge. Resulta-

terne har generelt været tilfredsstillende, og det skønnes hensigtsmæssigt at fastlægge en lignende

flerårig plan for udnyttelsen af sildebestanden vest for Skotland. Denne hensigt blev støttet af Rå-

dets erklæring fra 2005, i hvilken Kommissionen blev opfordret til at fremlægge et forslag om en

flerårig forvaltningsplan for sildebestanden i EU-farvande og internationale farvande i områderne

V b og VI b og i den nordlige del af området VI a, dvs. området vest for Skotland.

Kommissionens forslag er baseret på rådgivning fra ICES (Det Internationale Havforskningsråd) og

STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri) fra 2005 om forvalt-

ningen på langt sigt og fangstregler for sild vest for Skotland. Rådgivning vedrørende bestandens

tilstand i 2007 tyder på, at bestanden er noget overfisket i forhold til det maksimale bæredygtige

udbytte.

Forslaget fastsætter målsætning for bestanden, regler for fastsættelse af TAC, kontrolregler og revi-

sionsbestemmelser.

Den flerårige plans målsætning er at forvalte bestanden på en måde, der er forenelig med et maksi-

malt bæredygtigt udbytte. Dette kan opnås ved at fastsætte fiskeridødelighedsmålet til 0,25, når be-

standen er større end 75.000 tons, og til 0,20, når bestanden er under 75.000 tons, men over

50 000 tons. Hvis bestanden er under 50.000 tons skal fiskeriet indstilles.

Den samlede tilladte fangstmængde (TAC’en) fastsættes i henhold til følgende regler:

- TAC’en skal fastsættes således, at hvis bestandens gydebiomasse i henhold til rådgivning fra

STECF overstiger 75.000 tons, fastsættes TAC’en med et fiskeridødelighedsmål på 0,25.

- Hvis gydebiomassen er mindre end 75.000 tons, men større end 50 000 tons, fastsættes TAC’en

med et fiskeridødelighedsmål på 0,20.

- Hvis gydebiomassen er mindre end 50.000 tons, fastsættes TAC’en til 0 tons.

Fartøjer, der fisker efter sild i området vest for Skotland, skal have en særlig fiskeritilladelse. Fiske-

ritilladelsen gælder kun for området vest for Skotland på en og samme fangstrejse medmindre fartø-

jet afsender fangstrapporter dagligt til flagmedlemslandets fiskeriovervågningscenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den flerårige plan indeholder bestemmelser om, at den skal tages op til ny vurdering hvert fjerde år

for at kontrollere, om forvaltningsordningerne fungerer, som de skal.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at afgive udtalelse den 3. december 2008.

Konsekvenser

Det forventede forslag har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

har heller ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s

budget. Danske fiskere er ikke berørt af forslaget.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har været hørt i en skriftlig procedure og ikke haft bemærkninger til forslaget.

På møde i §5-udvalget (fiskeri) den 4. november 2008 anførte Danmarks Pelagiske Producentorga-

nisation, at Det Regionale Rådgivende Råd for Pelagiske Bestande (Den pelagiske RAC) havde af-

givet udtalelse i sagen til medlemsstaterne, og at denne udtalelse burde være refereret i notatet. Der

henvistes til, at RAC’en blandt andet havde understreget vigtigheden af konsistens mellem forskel-

lige flerårige planer og fandt i den konkrete sag, at der manglede konsistens i forhold til andre pla-

ner derved, at fiskeriet her kan stoppes, hvis gydebiomassen er lav – i andre planer er opretholdt et

restriktivt fiskeri uden et egentligt stop i en tilsvarende situation.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til Kommissionens forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste direkte berørte medlemsstater ønsker en mere gradvis tilgang, men det forventes, at der

kan findes en løsning, der vil kunne opnå kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11. Rådskonklusioner om memorandum vedrørende Frankrigs initiativ ”Import af

levnedsmidler, foder, dyr og planter: sikkerhed og overholdelse af Fællesskabets

regler”

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Frankrig har udsendt et ”memorandum om import af levnedsmidler, foder, dyr og planter: sikker-

hed og overholdelse af Fællesskabets regler” Memorandummet tager udgangspunkt i, at der i EU

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er konstateret forskellig kontrolpraksis mellem medlemsstaterne, manglende central koordinering

af skærpet kontrol samt ufuldstændig harmonisering af analysemetoder. Endvidere bliver der ikke

generelt for fødevarer af vegetabilsk oprindelse krævet systematisk kontrol ved den første ankomst

til EU. Betydningen for beskyttelsesniveauet kan ikke vurderes, idet der alene er tale om formand-

skabets overvejelser om EU´s fremtidige

importregler.

Det forventes, at der skal vedtages rådskon-

klusioner om det franske memorandum på et kommende rådsmøde.

Baggrund

Det franske formandskab har udsendt et ”memorandum om import af levnedsmidler, foder, dyr og

planter: sikkerhed og overholdelse af Fællesskabets regler.”

Formandskabet arbejder for at memorandumet skal udmønte sig i rådskonklusioner. Der er fremsat

et foreløbigt udkast til rådskonklusioner, der forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingta-

gen til et konkret forslag fra Kommissionen.

Formål og indhold

Formandskabets udkast til rådskonklusioner er baseret på et fransk memorandum, som tager ud-

gangspunkt i, at der i EU er konstateret forskellig kontrolpraksis mellem medlemsstaterne, mang-

lende central koordinering af skærpet kontrol samt ufuldstændig harmonisering af analysemetoder.

Endvidere bliver der ikke generelt for fødevarer af vegetabilsk oprindelse krævet systematisk kon-

trol ved den første ankomst til EU. (Bortset fra visse højrisikogrupper). Der bliver også peget på

kontrolsvigt, som kan betyde en risiko i forbindelse med privatimporterede produkter.

Formandskabet foreslår på den baggrund:

1. Forbedring af EU´s importkontrol og definition af et nyt strategisk EU system for importkontrol,

som dækker alle plante og animalske produkter, herunder især fødevarer. Dette omfatter også, at



anvendelsen af sporingssystemerne for dyr og animalske produkter (TRACES) og planter

(EUROPHYT) bør tilskyndes politisk og finansielt både i hver medlemsstat og i Kommissi-

onen.



Frankrig konkret foreslår, i forbindelse hermed, at der bliver skabt en udbygget central data-

base, som kan bruges til at tilrettelægge og prioritere den fremtidige kontrol af fødevarer,

foder, dyr, og planter i EU.



der sker et bedre samarbejde og koordination mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne

og de faglige myndigheder. I Danmark, f.eks. Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen,



der sker en opprioritering af EU´s internationale samarbejde og bistand til tredjelande inden

for området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. En gennemgribende analyse af sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige risici ved importe-

rede produkter. F.eks. ved at opgradere risikovurderingsarbejdet gennem Den Europæiske Fødeva-

reautoritet, EFSA´s kvalitetssikring af risikovurderinger.

På foder- og plantesundhedsområdet lægger det franske memorandum endvidere op til en generel

styrkelse af kontrollen af importer ved grænsen. I forhold til animalske biprodukter, der ikke er be-

stemt til konsum, bliver det også foreslået, at der generelt skal ske officiel kontrol på EU´s ydre

grænse. Endvidere bliver det foreslået at udføre flere FVO-inspektioner (Food and Veterinary Offi-

ce (EU´s auditorgan)) indenfor planteområdet i tredjelande.

3. At konkurrenceforvridning bliver udryddet, og at der bliver taget hensyn til andre legitime fakto-

rer og kollektive præferencer, således at EU kan fastholde sine generelt høje standarder på f.eks.

miljø og dyrevelfærd i forhold til producenter i tredjelande, hvor miljømæssige og etiske hensyn

spiller en mindre fremtrædende rolle i fødevareproduktionen.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Gældende dansk ret (evt.)

Import af levende dyr, animalske fødevarer og avlsmateriale og animalske nonfood produkter samt

hø og halm og øvrige planter og planteprodukter er reguleret af følgende lovgivning:



Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr.



Bekendtgørelse nr. 774 af 29. august 2001 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende

dyr.



Lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer.



Bekendtgørelse nr. 830 af 13. august 2008 om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fø-

devarer.



Bekendtgørelse nr. 270 af 6. april 2000 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateria-

le og animalske nonfood produkter, m.v.



Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig

kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresund-

heds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes.



Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige be-

stemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum.



Lov om planteskadegørere jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 18. juli 1996 med de ændringer, der

følger af § 2 i lov nr. 404 af 1. juni 2005 og § 72 i lov nr. 538 af 8. juni 2006



Bekendtgørelse nr. 100 af 17. februar 2005 om indførsel af planter og planteprodukter m.m.,



Bekendtgørelse nr. 1035 af 17. december 1997 om indførsel og om flytning af planteskadegøre-

re m.m. til brug ved forsøg, forskning og planteforædling,

Konsekvenser

Betydningen for beskyttelsesniveauet kan ikke vurderes, idet der alene er tale om rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan ikke på det nuværende grundlag angives en vurdering af lovgivningsmæssige, statsfinan-

sielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser af rådskonklusionerne vedrørende det franske me-

morandum.

Høring

På møde i §2-udvalget (landbrug) den 3. november 2008 oplyste Landbrugsraadet, at man anså ens-

artede konkurrencevilkår som et selvstændigt mål. Idet Danmark eksporterer meget, skal det und-

gås, at forslaget medfører tekniske handelshindringer. Endvidere bør forslaget afbalanceres i WTO-

sammenhæng samt gennem bilaterale møder. Landbrugsraadet vil afvente nærmere konkretisering

af forslaget.

DI Fødevarer bemærkede, at forslaget umiddelbart virkede positivt, men at man skulle være op-

mærksom på, at forslaget kan medføre elementer af protektionisme.

Landbrugsraadet har endvidere i skriftligt høringssvar den 4. november 2008 fremført følgende:



I forbindelse med vedtagelse af EU’s hygiejnepakke (forordningerne 852/2004, 853/2004 og

882/2004) blev det pålagt Kommissionen at udarbejde en revision af reglerne baseret på de erfa-

ringer man har gjort sig siden reglernes ikrafttræden i 2006 og på den baggrund fremsætte even-

tuelle forslag til nye/ ændrede regler. Landbrugsraadet afventer derfor dette arbejde, men finder

ikke et påtrængende behov for nye eller ændrede regler.



Landbrugsraadet finder det uklart, hvad de foreslåede forhold vil komme til at omfatte. På vegne

af Mejeriforeningen påpeges det derfor, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis analyseprøver/ va-

reprøver fra tredjelande og returvarer fra tredjelande også omfattes af de omtalte importregler.

Disse to kategorier er i forvejen underlagt skrappe regler, som gerne ses lempet. Mejeriforenin-

gen er ikke af den opfattelse, at indførsel af analyseprøver/ vareprøver og returprøver er almin-

delig import. Returvarer er eksempelvis ofte produceret i EU, og specielt for analyseprøver/ va-

reprøver gælder det, at prøverne ikke er til fri omsætning og meget sjældent til konsum.



I forhold til punktet om ensartet kontrolpraksis mener Landbrugsraadet, at der løbende er behov

for at se på kontroludøvelsen i de enkelte medlemslande, ikke mindst i forhold til omkostnings-

niveauet, med henblik på at skabe ensartede konkurrencevilkår.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Den er dansk holdning, at beskyttelsesniveauet skal sikres for alle produkter, inklusiv importerede

produkter. Den danske regering er åben for en drøftelse af mulige forbedringer af EU´s importkon-

trolregime, men deler ikke i udgangspunktet den franske opfattelse af, at det nuværende importsy-

stem ikke i almindelighed fungerer tilfredsstillende.

Regeringens principielle holdning er, at ansvaret for markedsføring af fødevarer og foder er virk-

somhedernes, og her konkret importørernes, ansvar. Det skitserede kontrolsystem med risikoføde-

varer af ikke-animalsk oprindelse og foder bliver ikke forbedret ved at blive flyttet til EU´s ydre

grænse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det generelle danske synspunkt er, at EU skal være meget varsom med at indføre systemer, som vi

ikke ønsker at se efterlignet i tredjelande. Det er ikke i dansk interesse at introducere væsentligt ud-

videt grænsekontrol, som kan være både ressourcekrævende og blive generende for samhandlen.

Regeringen vil således være opmærksom på, at eventuelle ændringer i importkontrolsystemet skal

være afbalancerede, ikke diskriminerende og respektere de internationale aftaler på området.

Regeringen vil i det planlagte arbejde med rådskonklusionerne arbejde for at ovenstående betragt-

ninger i videst muligt omfang afspejles i konklusionerne. Det vurderes, at udkastet til rådskonklusi-

oner på flere områder er i overensstemmelse med dansk holdning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande forventes at være umiddelbart positive over for det franske memo og at

støtte initiativet. Kun enkelte medlemsstater forventes at være skeptiske. Kommissionen har under-

streget, at man må have øje for ressourceforbruget, og at ansvaret ligger hos importørerne og ikke

myndighederne. I relation til plantesektoren, har Kommissionen pointeret, at det er værd at bemær-

ke, at en samlet horisontal gennemgang er igangsat, og at der forventes udarbejdet konklusioner

herom inden længe.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om sagen.

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og

anvendelse af foder

KOM (2008) 124

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2008. Æn-

dringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 3. marts 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om markedsføring og anvendelse af foder, med særlig fokus på mærkningsreglerne. De eksisterende

fodermærkningsregler findes i dag hovedsagelig i fire forskellige direktiver, og der er behov for

forenkling og modernisering af reglerne. Forslaget skal vedtages i fælles beslutningsprocedure.

Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i Danmark.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring

og anvendelse af foder. Forslaget blev oversendt til Rådet den 3. marts 2008 og forelå i dansk

sprogversion den 6. marts 2008.

Det fremgår af Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed fra 12. januar 2000, at mærknings-

reglerne for foder bør ændres. De eksisterende fodermærkningsregler findes i dag hovedsageligt i to

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktiver om henholdsvis mærkning af foderblandinger

og mærkning af fodermidler

. Desuden er

der særskilte mærkningsregler for foder med særlige ernæringsformål

og for visse produkter, der

tilfører protein eller kvælstof

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og artikel 152, stk. 4, og skal behandles efter

proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Kommissionen begrunder forslagets overensstemmelse med nærhedsprincippet ud fra betragtninger

om, at det ikke er hensigtsmæssigt for det indre marked, at medlemsstaterne selv fastsætter betin-

gelser for omsætning og anvendelse af foder i EU. Erfaring med de eksisterende direktiver har vist,

at forskelle i gennemførelsen af direktiverne i medlemslandene har lagt hindringer i vejen for et

harmoniseret indre marked. Fælles EU-foranstaltninger bidrager til et velfungerende indre marked

for så vidt angår konkurrenceevne blandt de europæiske foderstofvirksomheder og husdyravlere og

kan bidrage til at forbedre produktiviteten og indtjeningen i EU’s landbrug. Endvidere tilsiger hen-

synet til foder- og fødevaresikkerheden, at der træffes fælles EU-foranstaltninger, da forskellige

foranstaltninger mellem medlemsstaterne kan føre til forskellige niveauer i foder- og fødevaresik-

kerheden.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Med forslaget samles hovedparten af de eksisterende fodermærkningsregler i én forordning. Forsla-

get ændrer eller fjerner samtidig en række forældede og overflødige bestemmelser og undtagelser

og tilføjer nye bestemmelser, hvor erfaringer har vist, at der er lovgivningsmæssige huller. Bl.a.

præciserer forslaget, at reglerne for mærkningen ikke kun gælder etiketterne på produkterne, men

omfatter al kommunikation mellem sælger og køber, herunder oplysninger på internettet.

Forordningsforslaget udvider de bestemmelser, der i fødevareforordningen

(178/2002) gælder for

dyr, der anvendes til fødevareproduktion, mht. sikkerhed og markedsføring og foderstofvirksomhe-

dernes ansvarsområder og forpligtelser, til også at gælde for pelsdyr og selskabsdyr.

Rådets direktiv 79/373/EØF af 2. april 1979 om handel med foderblandinger

Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler og om ændring af direktiv 70/524/EØF,

74/63/EØF, 82/471/EØF og 93/74/EØF samt om ophævelse af direktiv 77/101/EØF

Rådets direktiv 93/74/EØF af 13. september 1993 om foder med særligt ernæringsformål

Rådets direktiv 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i

fødevarelovgivningen, om oprettelse Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedr. fødevare-

sikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mærkningskrav

I forordningsforslaget er reglerne for mærkning af foder fastsat således, at der er en række generelle

obligatoriske mærkningskrav, der gælder alle typer foder. Disse krav til basis-mærkning skal bl.a.

sikre sporbarheden af foderet. Basismærkningen suppleres af særlige obligatoriske mærkningskrav,

afhængig af om der er tale om et fodermiddel, en foderblanding, diætetisk foder eller foder til sel-

skabsdyr. Forslaget opretholder desuden en række undtagelsesbestemmelser til basismærkningskra-

vene og de særlige mærkningskrav. Forslaget fastsætter også rammer for, hvilke oplysninger som

den obligatoriske mærkning frivilligt kan suppleres med. Som noget nyt indføres der desuden regler

for, hvordan forurenet foder skal mærkes, så det ikke bruges ulovligt. Opbygningen af mærknings-

reglerne i en basismærkning, der suppleres med særlige obligatoriske mærkningskrav og krav til,

hvad der frivilligt kan anføres, er en væsentlig forenkling af mærkningsreglerne i forhold til de eksi-

sterende regler.

”Ikke-udtømmende” liste over fodermidler

Under de nuværende fodermærkningsregler findes en ”ikke-udtømmende liste” over fodermidler,

der kan markedsføres og anvendes til fodring. Fodermidler, der er angivet i listen skal markedsføres

under de navne, der er nævnt i listen, og mærkes i henhold til beskrivelsen, der fremgår af listen.

Det, at listen er ”ikke-udtømmende” betyder, at fodermidler, der ikke figurerer på listen, også kan

markedsføres. I forslaget overlades varetagelsen, herunder udarbejdelsen og opdateringen, af listen

over fodermidler til foderbranchen. Det foreskrives, at den nye liste udarbejdes efter samme prin-

cipper som den nuværende liste, dog med mulighed for hyppigere opdateringer, når der kommer

nye fodermidler til. Kommissionen skal med inddragelse af medlemsstaterne godkende listen og

efterfølgende ændringer til listen. Det er endnu uklart, hvilken komitéprocedure, enten rådgivnings-

procedure eller forskriftsprocedure, man i den forbindelse vil følge.

Kodekser for god mærkning af foder

Det foreslås, at kodekser for god mærkning af foder til henholdsvis dyr bestemt til fødevareproduk-

tion og til selskabsdyr, skal udarbejdes af foderbranchen i samarbejde med medlemsstaterne og evt.

EFSA. Kodekserne vil bl.a. skulle indeholde en fortolkning af rammerne for frivillig mærkning.

Kodekserne skal godkendes af Kommissionen efter inddragelse af medlemsstaterne. Ligesom for li-

sten over fodermidler er det endnu uklart hvilken komitéprocedure man i den forbindelse vil følge.

Reglerne om åbne deklarationer

Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF9 blev der i 2002 indført regler om obliga-

torisk angivelse af alle fodermidler og mængden heraf i foderblandinger til produktionsdyr. Angi-

velsen af fodermidlerne i blandingen skal ifølge direktivet opgives i rækkefølge efter faldende vægt,

udtrykt i vægtprocent, med en tolerance på ± 15 %. Disse regler benævnes normalt som ”reglerne

om åbne deklarationer”.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/2/EF af 28. januar 2002 om ændring af Rådets direktiv 79/373/EØF

om handel med foderblandinger og om ophævelse af Kommissionens direktiv 91/357/EØF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I det fremsatte forordningsforslag ændres kravet om åbne deklarationer af foder til dyr bestemt til

fødevareproduktion. Ifølge forslaget skal fodermidler i en foderblanding angives på mærkningen

enkeltvis i rækkefølge efter faldende vægt, uden krav om, at det procentvise indhold af det enkelte

fodermiddel skal oplyses. Det procentvise indhold af fodermidlerne kan dog oplyses, hvis foderpro-

ducenten ønsker dette. Af det oprindelige forslag fremgik, at det procentvise indhold af fodermid-

lerne i foderet skulle oplyses, hvis der blev rettet henvendelse til producenten. Producenten kunne

dog undlade at give disse oplysninger, hvis han fandt oplysningerne som værende kommercielt føl-

somme. I det seneste ændringsforslag er denne bestemmelse ændret til, at producenten kan undlade

at opgive det procentvise indhold, hvis producenten kan bevise, at der er tale om kommercielt føl-

somme oplysninger.

I forslaget stilles der krav om, at navnet på, og vægtprocenten for, et fodermiddel skal angives, hvis

indholdet af det pågældende fodermiddel fremhæves i mærkningen med tekst, billeder eller grafik.

Myndighederne har fortsat altid ret til at få oplyst den nøjagtige procentandel af alle fodermidler.

Forslaget foreskriver desuden, at for foderblandinger til selskabsdyr kan den specifikke angivelse af

fodermidlets navn erstattes af den kategori som fodermidlet tilhører. En liste over kategorier af fo

dermidler, der kan anvendes til dette formål, skal udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med

medlemsstaterne. Dette system svarer til det, man har i dag.

Mærkning af tilsætningsstoffer i foderblandinger

Forslaget fastsætter også regler for, hvilke fodertilsætningsstoffer der skal mærkes, hvis de er tilsat

til fodermidler og foderblandinger. De tilsætningsstoffer, for hvilke der er fastsat et maksimumind-

hold, skal fremgå af mærkningen, med angivelse af navn og tilsat mængde, hvilket også gælder til-

sætningsstoffer, der tilhører kategorierne ”zootekniske tilsætningsstoffer” og ”coccidiostatika og

histomonostatika”. Der er på tilsvarende måde krav om at mærke stoffer tilhørende gruppen ”urin-

stof og derivater heraf”. Alle andre fodertilsætningsstoffer kan frivilligt anføres på mærkningen.

Forslaget indfører desuden en regel om, at produktionsvirksomheder, der fremstiller foder har pligt

til at oplyse, efter anmodning fra kunden, navnene på de tilsætningsstoffer, for hvilke den obligato-

riske mærkning ikke gælder. Dvs. brugere af foder kan få oplysninger om samtlige tilsatte tilsæt-

ningsstoffer, hvis producenten kontaktes.

Forslaget fastsætter tolerancer for, hvor meget indholdet af næringsstoffer og tilsætningsstoffer må

variere i forhold til det deklarerede indhold; tolerancerne anvendes i forbindelse med kontrollen af

foderet.

Koncentration af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder

I forordningsforslaget fastsættes der grænser for, hvor koncentreret tilskudsfoder må være i forhold

til indhold af tilsætningsstoffer. I forslaget er grænserne defineret således, at tilsætningsstoffer højst

må indgå i et tilskudsfoder med en koncentration, der er 100 gange det fastsatte maksimumindhold

for fuldfoder, dog maksimalt 5 gange højere for coccidiostatika og histomonostatika. Tilsætnings-

stoffer for hvilke, der ikke er fastsat et maksimumindhold i fuldfoder, er der heller ikke fastsat en

grænse for tilskudsfoder. I den nuværende foderlovgivning er der ikke fastsat grænser for, hvor høj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en koncentration af et tilsætningsstof, der må være i tilskudsfoder. I forslaget gives mulighed for at

tilsætningsstoffer vil kunne indgå i højere koncentrationer, forudsat foderet er godkendt efter reg-

lerne om foder med særlige ernæringsformål.

Anprisning af foder med særlige egenskaber

Forslaget præciserer reglerne for, hvorledes foder må anprises med særlige egenskaber. Det er iføl-

ge forslaget tilladt på mærkningen at fremhæve særlige egenskaber, som foderet har, så længe an-

prisningen er objektiv, kan kontrolleres af myndighederne og er let forståelig for brugeren. Som no-

get nyt er det præciseret, at der skal kunne fremlægges videnskabelig dokumentation, hvis myndig-

hederne beder om dette, som bevis for, at anprisningen er sandfærdig. Det er ligeledes et krav, at

mærkningen, eller andet præsentationsmateriale, ikke indeholder anprisninger om, at foderet kan fo-

rebygge, behandle eller helbrede sygdom. Disse anprisningsregler gælder for alt foder. I den eksi-

sterende foderlovgivning findes også anprisningsregler, men de gælder kun for foderblandinger.

Bestemmelserne om, at der kan udarbejdes en liste over anvendelsesområder for foder med særlige

ernæringsformål, også kaldet diætetisk foder, opretholdes i forordningsforslaget.

Ophævelse af direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der tilfører protein eller kvælstof

Direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer (også kaldet ’bioprotein-

direktivet’), regulerer en gruppe af særlige fodermidler, der anvendes i foder for at tilføre protein el-

ler kvælstof. For at kunne anvende disse stoffer i foder skal de underlægges en godkendelsesproce-

dure, risikovurderes og godkendes i henhold til kravene i direktiv 82/471/EØF og fremgå af en posi-

tivliste. Forordningsforslaget ophæver reglerne i direktiv 82/471/EØF således, at denne gruppe stof-

fer ikke længere skal underlægges særlige krav om godkendelse, men blot opfylde de normale krav,

der stilles til andre fodermidler.

I forordningsforslaget kan retningslinjerne, der præciserer, hvordan man skelner mellem fodermid-

ler, fodertilsætningsstoffer og veterinærlægemidler ændres ved rådgivningsproceduren.

Ændringer til tilsætningsstofforordningen 1831/2003

Forslaget omfatter også en præcisering af bestemmelserne om mærkning af forblandinger. Disse be-

stemmelser står i tilsætningsstofforordningen.

Ændring til foderhygiejneforordningen 183/2005

I det seneste ændringsforslag er det blevet indført, at artikel 27 i foderhygiejneforordningen ændres

således, at det bliver muligt ved en forskriftskomitéprocedure at ændre bilag IV i foderhygiejnefor-

ordningen, ligesom det er tilfældet for ændringer til de øvrige bilag i den forordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 7. oktober 2008 i alt 76 ændringsforslag. En lang række af forsla-

gene drejer sig om mindre ændringer med det formål at gøre teksten mere klar. Størstedelen af de

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om foderstilsætningsstoffer.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere substantielle ændringsforslag har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre at køberen

af foder har de informationer, der kræves for at kunne træffe et informeret valg. Bl.a. ønsker Euro-

pa-Parlamentet at fastholde den ret landmanden har i dag, til at få oplysninger om det procentvise

indhold af fodermidler i en foderblanding (reglerne om ’åbne deklarationer’), ved i Kommissionens

forslag at fjerne foderproducentens mulighed for at kunne tilbageholde sådanne oplysninger, hvis

der er tale om særlige kommercielt følsomme oplysninger. Europa-Parlamentet mener også, at for-

slaget skal sikre udarbejdelsen af retningslinjer, der skal bruges til at fastslå om en foderproducents

anprisning af en given egenskab, som foderet måtte have, er velbegrundet eller ej.

Europa-Parlamentet mener, at den ’ikke-udtømmende’ liste over fodermidler, der ifølge forslaget

skal udarbejdes og opdateres af foderbranchen og godkendes af Kommissionen og medlemsstaterne,

skal ændre status til at være en udtømmende liste (positiv-liste).

Europa-Parlamentet ønsker endvidere indførsel af mere omfattende ændringer til tilsætningsstoffor-

ordningen end dem der allerede er foreslået, bl.a. med henblik på at få skabt entydighed mellem

reglerne i tilsætningsstofforordningen og nærværende forordning om markedsføring af foder.

Europa-Parlamentet mener desuden, at forslaget bør skærpe reglerne så det sikres at forurenet foder

ikke anvendes ulovligt. Europa-Parlamentet ønsker endvidere, at der oprettes en foderkategori, der

omfatter kosttilskud.

Europa-Parlamentet forventes at foretage en endelig afstemning ved plenarsamlingen den 16. de-

cember 2008. Formandskabet har meddelt, at man forventer en 1. læsningsvedtagelse.

Gældende dansk ret

Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007 om foder og foderstofvirk-

somheder. I denne bekendtgørelse er bl.a. implementeret samtlige af de direktiver, der vil blive op-

hævet, når denne forordning træder i kraft.

Konsekvenser

Forslaget skønnes generelt at medføre et højere beskyttelsesniveau i Danmark og i EU, idet en for-

enklet, harmoniseret og ensartet regulering af reglerne for markedsføring og handel med foder vil

skabe sammenhæng og klarhed i hele fodersektoren i EU. Det vurderes, at ensartede og klare fo-

dermærkningsregler, med fokus på de oplysninger, der er væsentlige i forhold til sikkerhed og nyt-

tig viden for brugerne, vil bidrage til højere foder- og fødevaresikkerhed og forbedre handlen.

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekven-

ser for det offentlige eller lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

På møde i §2-udvalget (landbrug) den 3. november 2008 bemærkede DAKOFO, at man støttede

forslaget. For så vidt angår vedligeholdelsen af foderkataloget var der dog nogle udestående

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spørgsmål, som skal løses på tilfredsstillende vis, således at det ikke hindrer fremkomsten af nye

fodermidler.

§ 2-udvalget (landbrug) og § 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt i skriftlig høring. Forslaget er endvi-

dere blevet drøftet ved en teknisk gennemgang i Plantedirektoratets foderstofudvalg.

Dansk Landbrug (DL) har i skriftligt høringssvar den 28. marts 2008 på vegne af Dansk Kvæg,

Dansk Svineproduktion, Danish MEAT Association, Mejeriforeningen og Fjerkrærådet givet udtryk

for, at man støtter forslagets overordnede formål om at samle hovedparten af de eksisterende fo-

dermærkningsregler i én forordning.

DL er imod den foreslåede ændring om, at det ikke længere skal være et krav til foderleverandører-

ne at anvende en deklaration, hvor de enkelte fodermidler angives med procentvis indhold. Forsla-

get indebærer, at der kun skal angives indhold af fodermidler i faldende orden (art. 17, stk. 1., litra

e). DL er imod den foreslåede ændring, da den efter deres opfattelse ikke lever op til forordningens

ønske om ”at give de oplysninger, der er væsentlige i forhold til sikkerhed og nyttig viden for bru-

gerne”.

DL uddyber, at åbne blandinger i Danmark igennem mange år har givet husdyrproducenterne mu-

ligheder for bl.a. at genberegne blandingernes indhold af væsentlige næringsstoffer. Denne mulig-

hed er specielt interessant i Danmark, da næringsstofnormerne er fastlagt med megen fokus på mil-

jøpåvirkningerne. Af hensyn til foderets effekt på udledning af kvælstof og ammoniak og af hensyn

til fosforudledningen, er normerne fastlagt på dyrenes absolutte minimumsbehov, hvilket medfører,

at det har stor produktionsmæssig konsekvens, hvis foderets indhold kommer under normerne.

Manglende oplysninger om den procentvise sammensætning af blandinger eliminerer denne mulig-

hed for kontrolberegning og må opfattes som en forringelse af forbrugernes ret til oplysninger,

fremfører DL.

DL anerkender, at der i forslaget gives mulighed for, at den enkelte bruger på eget initiativ ved hen-

vendelse til leverandøren kan få oplyst foderets procentvise indhold med en afvigelse på 15 %, med

mindre producenten anser oplysningerne for kommercielt følsomme. Det kan frygtes, at ordningen

kan blive bureaukratisk, og at det i visse tilfælde vil være umuligt at få udleveret disse oplysninger,

ligesom den ønskede forenkling ikke sikres.

Organisationerne er enige i, at den foreslåede grænse for koncentration af tilsætningsstoffer i en til-

skudsfoderblanding (ikke må overstige 100 gange maksimumsgrænsen for tilsætningsstoffet i fær-

digfoder) bør gælde på EU-plan. Der bør dog tages hensyn til foder i akvakultur.

I forhold til anprisninger, er DL enig i, at mærkningen ikke må vildlede forbrugeren ved at tillægge

foderet virkninger eller egenskaber, det ikke har. Man bakker endvidere op omkring kravet om, at

anprisningerne skal være videnskabeligt dokumenteret, men opfordrer til, at myndighederne define-

rer de nødvendige typer af dokumentation, der anses for videnskabelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DL finder, at der er behov for en grundig gennemgang af forslagets bilag vedrørende tolerancer for

afgivelser i foderets næringsstofindhold i forhold til det deklarerede. Man finder, at flere vigtige næ-

ringsstoffer har fået større tolerancer end de nuværende gældende tolerancer uden nærmere begrun-

delse. Organisationerne fremhæver, at der eksempelvis ikke er angivet tolerancer for aminosyrer,

mens angivelserne for fodertilsætningsstoffer er meget generel og næppe er underbygget af sikker-

heden på kemiske kontrolanalyser.

Hvis toleranceændringer begrundes med ringtest, som viser store forskelle laboratorierne imellem,

bør myndighederne fokusere yderligere på at standardisere og udvikle mere præcise kontrolmetoder

og forbedre tilsynet med laboratorier, i stedet for at slække på tolerancerne. Erhvervet yder en stor

forskningsindsats sammen med statslige forskningsinstitutioner for at fastsætte præcise nærings-

stofanbefalinger af hensyn til miljøet, og finder derfor behov for en lignende prioritering i kontrol-

arbejdet.

Afslutningsvis fremfører DL, at det i forhold til forslaget om, at foderstofsektoren skal udarbejde

fortegnelse over fodermidler, som efterfølgende skal godkendes af Kommissionen, virker uklart,

hvordan dette skal initieres, og hvem der har ansvaret for opgaven.

FødevareIndustrien (FI) har i skriftligt høringssvar den 30. marts 2008 givet udtryk for, at man

overordnet er tilfreds med forslaget. FI hilser især ændringsforslaget om at ændre deklarationsfor-

men af foder fra procentvis angivelse til faldende orden velkomment. FI henviser til, at dette svarer

til art. 19 (1) i forslaget om mærkning af fødevarer (KOM (2008) 40).

FI finder, at der er behov for, at forordningen kommer til at rumme en række præciseringer; herun-

der beskrivelser af specifikke ikrafttrædelsestidspunkter og nødvendige overgangsordninger. Ek-

sempelvis vurderer FI, at præciseringer er nødvendige på følgende områder:



Artikel 6 om forbudte materialer og Kommissionens udarbejdelse af en liste over sådanne.

For at erhvervet kan overskue de brede spektrum af materialer, der er forbudte opfordrer FI

til, at der i forordningen henvises til en konsolideret liste over de konkrete og gældende for-

budte materialer inklusiv de af TSE-lovgivningen forbudte materialer.



Artikel 9 om en liste over foder med særlige ernæringsformål.

Her bør enten refereres til det

pt. gældende direktiv i overgangsperioden, eller der bør indsættes en bestemmelse om, at den

pågældende liste (i henhold til art. 10) vil foreligge samtidig med forordningens vedtagelse,

evt. i form af et bilag.



Artikel 10 om en ansøgers udarbejdelse af et ansøgningsdossier samt, at EFSA på Kommis-

sionens anmodning kan involveres i vurderingen af et ansøgningsdossier vedrørende foder

med særlige ernæringsformål.

Der bør fastsættes retningslinjer for denne type ansøgninger

samt en passende lang overgangsperiode, før denne procedure træder i kraft således, at ansø-

gere med ansøgninger under udarbejdelse kan tage højde herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FI finder endvidere, at en del af bestemmelsen i art. 10(6) om den oprindelige ansøger, bør

udgå af forslaget. Såfremt en oprindelig ansøger kan anmode om at få trukket en påtænkt an-

vendelse tilbage, kan de oprindelige ansøgere skade andre virksomheder, som producerer et

lignende foder, og som ønsker at fortsætte hermed. Foder med særlige ernæringsformål god-

kendes pt. ikke med reference til den oprindelige ansøger, og det vil også være vanskeligt at

gennemføre, eftersom sådanne blandinger er konglomerater af mange almindelige fodermid-

ler og tilsætningsstoffer og derfor ikke unikke som sådan.

Slutteligt finder FI, på linje med DL, at Bilag III vedrørende tolerancer bør underlægges en fornyet

vurdering. Det fremgår af forslaget, at der forslås gennemført ens tolerancer uanset om det er fo-

dermidler, foderblandinger eller tilsætningsstoffer. Dette har medført, at en række af tolerancerne er

blevet urealistisk små og afviger evident fra de hidtil gældende, som bl.a. angivet i direktiverne

96/25/EF og 79/373/EØF og de af Plantedirektoratet anvendte.

FI opfordrer til, at der nedsættes en følgegruppe, der løbende kan drøfte forhandlingerne. Fødeva-

reministeriet henviser i den forbindelse til, at forslaget løbende vil blive drøftet i Plantedirektoratets

møder med Foderstofudvalget, hvor FI er repræsenteret ved DI.

DAKOFO har i skriftligt høringssvar den 31. marts 2008 meddelt, at DAKOFO overordnet støtter

Kommissionens forslag. Kommissionens forslag er en godt eksempel på politikken om ”Better Re-

gulation”, idet forslaget tilsigter enklere regler for mærkning og markedsføring af foder og samtidig

sikrer en tilstrækkelig tilførsel af information igennem foderkæden. Endelig finder DAKOFO, at

forslaget har den rigtige balance imellem kundeønsker om meningsfuld information og industriens

ønsker om tilstrækkelig højt niveau for beskyttelse af know-how. DAKOFO anfører, at der i forsla-

get er detaljer, som de vil arbejde videre med inden disse kommenteres.

Landbrugsraadet henviser i skriftligt høringssvar den 31. marts 2008 til organisationernes respektive

høringssvar og understreger, at der blandt medlemmerne er enighed om, at resultatet af de kom-

mende forhandlinger i EU ikke må resultere i et reduceret krav til deklarationer – det vil sige min-

dre åbne deklarationer – end der gives mulighed for i det nuværende forslag.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige generelle holdning til forslaget er som helhed positiv, idet de nuværende

regler for markedsføring, mærkning og handel med foder i EU er komplicerede og findes spredt i en

række direktiver med mange krydsreferencer og indbyrdes overlapninger. Der er derfor behov for et

samlet regelsæt i form af en forordning, der harmoniserer rammerne for markedsføring af foder og

bidrager til at sikre en velfungerende fodersektor i Danmark og EU.

Danmark vil arbejde for, at de nye regler udarbejdes under særlig hensyntagen til foder- og fødeva-

resikkerhed, gennemskuelighed, sporbarhed og mulighed for brugere af foder for at træffe et infor-

meret valg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er dansk holdning, at samtlige tilsætningsstoffer, der indgår i foderet skal fremgå af mærknin-

gen. Det vil være til gavn for sporbarheden, brugeroplysningen og udførelsen af den offentlige kon-

trol, hvis alle tilsætningsstoffer fremgår af mærkningen, ligesom det vil være i tråd med kravet om,

at alle fodermidler skal fremgå. Et sådant krav vil samtidig ligestille reglerne med dem man har for

tilsætningsstoffer i fødevarer.

Det er også dansk holdning, at der skal fastsættes tolerancer for, hvor meget indholdet af nærings-

stoffer og tilsætningsstoffer må variere i forhold til det deklarerede indhold til brug for kontrollen.

Det er væsentligt, at tolerancerne fastsættes dels ud fra hensyntagen til, hvad der er muligt ud fra

god produktionspraksis, dels hvad der er muligt analysemæssigt, dels ud fra hensynet til objektiv in-

formation af køberne af foder.

Danmark er ligeledes positiv i forhold til forslagets indførsel af klare grænser for, hvor koncentreret

tilskudsfoder må være med hensyn til indhold af tilsætningsstoffer. Danmark har i en årrække ar-

bejdet for, at få etableret sådanne grænser i EU.

Danmark kan støtte opretholdelsen af en godkendelsesprocedure for tilladelse til at mærke foder

med særlige ernæringsformål. I forbindelse med generelle regler for anprisninger, kan Danmark

støtte, at kun egenskaber, der kan dokumenteres, må anprises, og at mærkningen eller præsentati-

onsmaterialet ikke må indeholde oplysninger om, at foderet kan forebygge, behandle eller helbrede

sygdom.

Det er dansk holdning, at reglerne om ansøgning og godkendelse af visse produkter, der tilfører pro-

tein eller kvælstof, som omfattet af direktiv 82/471/EØF, er for krævende og administrativt omfat-

tende, hvorfor reglerne bør forenkles eller alternativt helt ophæves som foreslået. Danmark er enig

i, at anvendelsen af disse produkter bør underlægges de samme krav, som gælder alle andre foder-

midler, nemlig at produkterne skal være sunde og af god kvalitet og ikke have negativ indvirkning

på dyrevelfærden, menneskers sundhed eller miljøet.

Det er dansk holdning, at reglerne om åbne deklarationer som udgangspunkt bør opretholdes i den

form, vi kender i dag. Reglerne blev indført i EU i 2002 som en konsekvens af dioxin- og TSE-

kriserne, idet reglerne bidrog til øget foder- og fødevaresikkerhed i form af bedre sporbarhed. Dan-

mark var en af de få medlemsstater, der under forhandlingerne aktivt sammen med Kommissionen

og Europa-Parlamentet arbejdede for at få reglerne om åbne deklarationer vedtaget. Ved indførelsen

af fødevareforordningen i 2002 og foderhygiejneforordningen i 2005 er der indført andre mulighe-

der for at sikre sporbarheden af foderstoffer. Ud fra et foder- og fødevaresikkerhedssynspunkt er

nødvendigheden af mængdeangivelser for alle fodermidler derfor blevet mindre. Fra et brugersyns-

punkt er det dog fortsat nyttigt at få oplysninger om indholdet at de enkelte fodermidler i foder til

dyr bestemt til fødevareproduktion og pelsdyr.

Danmark forholder sig positivt til forslaget om at give beføjelser til foderbranchen til at varetage

opretholdelsen af listen over fodermidler, der anvendes til fodring. I dag er en sådan ”ikke-

udtømmende” liste indeholdt i lovgivningen, uden at dette medfører højere sikkerhed i forhold til de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fodermidler der anvendes, da der ikke er krav om, at de fodermidler, der anvendes, skal optræde på

listen. Det giver derfor god mening og vil bidrage med et højere informationsniveau at lade bran-

chen opretholde listen, idet muligheden for hyppigere opdateringer vil være til stede. I løbet af en

årrække må det vurderes, om branchen har opretholdt listen tilfredsstillende.

Det er dansk holdning, at ændring af bestemmelser ved Rådgivningsprocedure ændres til ændring

ved Forskriftprocedure med kontrol, på samme måde som en række af de andre bestemmelser kan

ændres.

Generelle forventninger til andres landes holdninger

De øvrige medlemsstater har under forhandlingerne generelt været positive overfor forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat den 3. april 2008 og nærhedsnotat den 12. marts 2008 til Folketingets

Europaudvalg.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.