Europaudvalget 2008-09
2911 - Økofin Bilag 3
Offentligt
617005_0001.png
27. november 2008
Supplerende kommenteret dagsorden vedr. rådsmødet (ECOFIN)
den 2. december 2008
Dagsordenspunkt 1a:
Forberedelse af Det europæiske Råd den 11.-12.
december 2008 – Europæisk strategi vedrørende
økonomisk aktivitet
Resumé
Jf. tidligere oversendt samlenotat ventes ECOFIN at drøfte forberedelsen af Det Europæiske
Råd den 11.-12. december 2008, herunder en europæisk strategi vedr. den økonomiske aktivi-
tet, og drage rådskonklusioner herom. Konklusionerne forventes videreformidlet som et bidrag til
DER.
Kommissionen har den 26. november 2008 offentliggjort en meddelelse, KOM 2008(800), der
omfatter en ramme for EU-landenes økonomiske politiktiltag med henblik på at håndtere effek-
terne af den finansielle krise i overensstemmelse med Lissabon-strategien for vækst og beskæftigel-
se samt Stabilitets- og Vækstpagten. Meddelelsen, som ventes at danne grundlag for drøftelserne i
ECOFIN, indeholder forslag til initiativer finansieret via EU-budgettet, og kan således være
forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Dansk holdning hertil
forelægges til forhandlingsoplæg.
Baggrund
Der henvises til tidligere oversendt kommenteret dagsorden.
Indhold
Der henvises til tidligere oversendt kommenteret dagsorden for en generel ind-
holdsbeskrivelse.
Kommissionens meddelelse indeholder konkrete forslag, som vil medføre en for-
øgelse af EU-budgettet. Dette vil enten ske i form af indkaldelse af nye midler til
budgettet eller i form af fremskyndelse af allerede aftalte betalinger. Konkret fore-
slås det, at:
Reglerne for Globaliseringsfonden ændres med henblik på at øge støtten til
nøglesektorer, herunder bilindustrien. Kommissionen lægger op til, at der
skal gennemføres en genovervejelse af budgettet for fonden på baggrund af
de reviderede regler. Globaliseringsfonden finansieres ved hjælp af ufor-
brugte midler fra tidligere års budget.
Genåbne de finansielle perspektiver med henblik på at overføre uforbrugte
midler svarende til 5 mia. euro på EU-budgettet for 2009 og 2010 til inve-
steringer i energiinfrastrukturprojekter og bredbåndsprojekter (TEN),
Fremskynde betalinger under Strukturfondene, således at yderligere 6,3 mia.
euro kan anvendes i 2009.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Fremskynde projektansøgningsfase vedr. transportprojekter (TEN-T) til en
samlet værdi af 500 mio. euro med henblik på iværksættelse af projekterne
ved udgangen af 2009.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens forslag om at revidere de finansielle perspektiver med henblik på
at anvende hidtil ikke indkaldte midler til EU-budgettet (den såkaldte margen) vil
kunne have konsekvenser for EU’s budget på op til 5 mia. euro for 2009 og 2010.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, svarende til en statslig udgift på ca.
750 mio. kr.
En forøgelse af globaliseringsfonden vil medføre endnu ikke konkretiserede kon-
sekvenser for EU’s budget, hvilket også vil medføre danske statsfinansielle konse-
kvenser svarende til ca. 2 pct. af udgifterne.
En fremrykning af betalinger under strukturfondene samt TEN vil kunne medfø-
re øgede udgifter på EU’s budget i 2009 og 2010. Fremrykningen vil ske inden for
rammerne af det samlede strukturfondsbudget for 2007-2013, og vil således ikke
have væsentlige konsekvenser udover et rentetab.
Endelig lægger Kommissionens forslag op til en forøgelse af EIB’s kapitalbase.
Dette vil ikke kræve yderligere indskud fra medlemslandene, men en forøgelse af
statsgarantierne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En anvendelse af yderligere EU-budgetmidler, der fremmer strukturelle reformer
og investeringer i innovation og produktivitet, kan styrke den europæiske økono-
mi og derved have positive langsigtede samfundsøkonomiske effekter. Konjunk-
turpolitiske tiltag vil på kort sigt kunne påvirke den økonomiske aktivitet, men vil
ikke have langsigtede effekter.
Høring
Sagen har ikke været i høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
617005_0003.png
3
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Regeringen lægger vægt på, at anvendelse af offentlige midler på EU-niveau bør
tage udgangspunkt i en vurdering af, om der skabes merværdi for EU’s borgere
som helhed.
Jf. regeringens høringssvar til Kommissionen vedrørende revision af EU’s finan-
sielle ramme finder regeringen, at der parallelt med udfasningen af den direkte
landbrugsstøtte og yderligere fokusering af strukturfondsindsatsen bør afsættes
flere midler til de EU-politikker, der kan skabe merværdi for EU som helhed i
form af vækst og større parathed til at opnå de fulde fordele ved den stigende
globalisering. Blandt de oplagte indsatsområder er forskning, herunder særligt
inden for energi og klima, udvikling og uddannelse.
Regeringen kan på den baggrund støtte en eventuel revision af de finansielle per-
spektiver i form af en omlægning, der er i overensstemmelse med overordnede
danske prioriteter for EU’s budget. Regeringen vil arbejde aktivt for, at en revision
af de finansielle perspektiver ikke bidrager til at finansiere kortsigtede, sektorspeci-
fikke redningspakker, som ikke vil have gunstige langsigtede effekter.
Det skønnes, at sagen skal forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg.