Europaudvalget 2008-09
S 771
Offentligt
628910_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Dato 22. december 2008
J.nr. 1001-0125
Folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard har den 15. december stillet mig følgende spørgsmål S
771, som jeg hermed skal besvare:
Spørgsmål:
”Vil ministeren tilkendegive, at Danmark ikke agter at købe sig fra en større del af forpligtelsen til
at reducere udslippet inden for transport, boligopvarmning og landbrug end de 3 pct. af udslippet (i
2005), som var det mandat, Europaudvalget gav ministeren i september i år?
(Spm. nr. S 771)”.
Svar:
Regeringen har i forhandlingerne af klima og energipakken herunder forhandlingerne af forslaget til
afgørelse om byrdefordeling af reduktioner udenfor kvoteområdet mellem medlemsstaterne fulgt
den forhandlingslinje, som blev aftalt med Folketinget i forbindelse med forelæggelse af klima- og
energipakken til forhandlingsoplæg hhv. den 30. september 2008 og den 28. november 2008. Dette
betyder at regeringen først og fremmest har arbejdet for øget kreditadgang udenfor kvoteområdet
for lande med de største forpligtelser indenfor det 3% loft, som Kommissionen oprindeligt har
foreslået.
Aftalen indgået af Det Europæiske Råd indebærer, at visse lande får adgang til yderligere 1%
kreditter idet disse kreditter dog er betinget af, at der er tale om projekter i de fattigste
udviklingslande eller de små østater.
Regeringens forelæggelse af forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg og det mandat, som
regeringen som følge heraf har arbejdet ud fra, relaterer sig til forhandlingerne i EU og ikke til den
efterfølgende nationale implementering, som regeringen nu vil tage fat på.
Med venlig hilsen
Connie Hedegaard
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
Stormgade 2-6
1470 København K
Tlf
33 92 28 00
Fax 33 92 28 01
E-mail: [email protected]
www.kemin.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
628910_0002.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
Stormgade 2-6
1470 København K
Tlf
33 92 28 00
Fax 33 92 28 01
E-mail: [email protected]
www.kemin.dk