Lissabontraktatens betydning for politikområder under Erhvervsudval-getLissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009. Denne note giver etoverblik over Lissabontraktatens væsentligste nyskabelser på Erhvervsudval-gets politikområder. For en generel gennemgang af Lissabontraktaten og deinstitutionelle ændringer henvises tilEU-note - E 8 af 6. december 2007,somer optrykt som bilag i EU-Oplysningens sammenskrevne udgave af Lissabon-traktaten (s. 382).Nedenfor benyttes følgende forkortelser:--TEU= Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF= Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (erstattertraktaten om det Europæiske Fællesskab).

ser og kapital. Derimod ændres der i den særlige bestemmelse omtjeneste-ydelser af almen økonomisk interesse.Hidtil har det påhvilet EU-landene og Unionen inden for deres respektivekompetenceområder at sikre, at tjenesteydelser af almen økonomisk interes-se ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for EU-landene2og Unionen at opfylde deres opgaver . Bestemmelsen har i sin nuværendeform mest en understøttende karakter og giver således ikke Unionen kompe-tence til at lovgive på området. Med Lissabontraktaten ændrer bestemmelsenkarakter fra en understøttende bestemmelse til enegentlig hjemmelsbe-stemmelse,hvorefter EU ved forordning kan fastsætte visse principper ogvilkår for medlemsstaternes levering af tjenesteydelser af almen økonomisk3interesse.Samtidig præciseres det dog, at Unionens kompetence ikke an-fægter EU-landenes kompetence til at levere, udlægge og finansiere sådannetjenesteydelser.Proceduremæssigt medfører den nye bestemmelse, at forordninger, hvorvedvisse erhverv forbundet med offentlig virksomhed undtages fra etableringsret-ten, skalvedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure,dvs. afEuropa-Parlamentet og Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Sådanne foranstaltninger har hidtil kunne træffes efter EF-traktatens generelle4hjemmelsbestemmelser, hvor der i visse tilfælde kræves enstemmighed .Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettighederLissabontraktaten indfører enspecifik hjemmelsbestemmelse om beskyt-5telse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Efter denne bestemmelse kanEU som led i det indre markeds oprettelse eller funktion:-træffe foranstaltninger vedrørende indførelse af europæiske beskyt-telsesbeviser for at sikre en ensartet beskyttelse af intellektuelle ejen-domsrettigheder i Unionen, samt-indføre centraliserede tilladelses-, koordinations- og kontrolordningerpå EU-niveau.Foranstaltningerne fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet efter denal-mindelige lovgivningsprocedure,som i hovedsagen svarer til den fællesbeslutningsprocedure.

Endvidere bestemmes det, at Rådet ved forordning efter en særlig lovgiv-ningsprocedure fastsættersprogordningen for de europæiske beskyttel-

6

sesbeviser. Henvisningen til den særlige lovgivningsprocedure betyder her,at Rådet træffer afgørelse medenstemmighedefter høring af Europa-Parlamentet.De foranstaltninger, som fremover kan fastsættes med hjemmel i den nyebestemmelse, har hidtil kunne fastsættes efter de generelle hjemmelsbe-7stemmelser i EF-traktaten . Ændringen består således navnlig i, at foranstalt-8ninger, der tidligere blev truffet med enstemmighed , fremover skal træffesmed kvalificeret flertali Rådet, dels at Europa-Parlamentet inddrages sommedlovgiver.

Andre ændringer af betydning for det indre markedPå en række andre områder, som vedrører det indre marked, foretagesaleneændring af beslutningsproceduren.Det gælder navnlig områder, hvor Rå-det hidtil har truffet afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Fremover vil proceduren inden for følgende områder være denalmindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver:-undtagelse af visse erhvervforbundet med udøvelse af offentlig myn-9dighedfra etableringsretten-udvidelse af anvendelsen af bestemmelser om fri udveksling af tjeneste-ydelser tiltjenesteydere, som er statsborgere i et tredjelandog bosat10inden for EU11-bestemmelser tilliberalisering af tjenesteydelser-foranstaltninger omkapitalbevægelser til eller fra tredjelande,som12vedrører direkte investeringer, m.v.13-fjernelse affordrejning af konkurrencevilkårene.

TurismeTurisme har ikke hidtil haft sit eget retsgrundlag i EF-traktaten. Fællesskabethar dog hidtil kunnet vedtage foranstaltninger på turismeområdet med hjem-14mel i generelle hjemmelsbestemmelser .Med Lissabontraktatenindføres et specifikt hjemmelsgrundlag,som gør15det muligt at vedtage visse foranstaltninger påturismeområdet. Bestem-melsen åbner op for, at Unionen kan bidrage til at fremme konkurrenceevnenfor Unionens virksomheder inden for turistsektoren. Det præciseres, at Unio-nens indsats på turistområdet skal:a) tilskynde til at skabe et gunstigt klima forudvikling af virksomhe-derne inden for turistsektorenb) fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig ved udveks-ling af god praksis.For at nå disse mål kan Unionen træffe de nødvendige foranstaltninger, menalene tilsuppleringaf medlemsstaternes indsats inden for området. Detfremgår udtrykkeligt af den nye bestemmelse, atforanstaltningerne ikke måmedføre harmoniseringaf reglerne på området. Harmonisering inden forområdet vil derfor hovedsagelig skulle foregå efter den generelle hjemmel til16harmonisering i det indre marked .Indsættelsen af den nye bestemmelse medfører, at foranstaltninger til supple-ring af medlemsstaternes indsats inden for turisme, som tidligere blev truffetefter den generel hjemmelsbestemmelse om retsakter uden specifikt rets-17grundlag , overgår fra vedtagelse med enstemmighed tilvedtagelse medkvalificeret flertal,dels at Europa-Parlamentet bliver medlovgiver.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten om Unio-nens funktionsmåde, at turisme hører under de områder, hvor Unionen kun18kan gennemføreunderstøttende, koordinerende eller supplerende tiltag.Dette gjaldt også tidligere, men det præciseres nu udtrykkeligt i traktatteksten.Med venlig hilsenThomas Fich(3611)