Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 308
Offentligt
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Punkt 6. Samråd med finansministeren vedr. samrådsspørgsmål H om
Danmarks konvergensprogram
EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål H (vedlagt)
EUU alm. del (09) – bilag 261 (Danmarks konvergensprogram
for 2009)
EU-note (09) – E 25 (notat af 4/3-10 om Danmarks
konvergensprogram)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Vil ministeren redegøre for regeringens konvergensprogram 2009 herunder
regeringens strategi for hvordan den vil nedbringe det offentlige
budgetunderskud?"
Kim Mortensen
begrundede samrådsspørgsmålet. Selv om der havde været et
samråd i Finansudvalget om regeringens konvergensrapport, og selv om
Europaudvalget havde modtaget et omfattende papir om sagen, syntes han, det
var rimeligt, at Europaudvalget også hørte finansministerens ord om
konvergensplanerne.
Finansministeren:
Regeringen har netop fremlagt Danmarks
konvergensprogram 2009, som er baseret på en efterlevelse af den forventede
EU-henstilling og fastholdelse af målet om strukturel balance i 2015.
Lad mig sige det helt klart: Danmark har tænkt sig at efterleve EU’s henstilling,
når den som forventet kommer i løbet af 2010. Som det fremgår af
konvergensprogrammet, ved vi endnu ikke præcist, hvad henstillingen vil
indeholde. Blandt de lande, der for nylig er kommet ind i underskudsproceduren,
er det kun Tyskland, der har fået et stramningskrav på størrelse med det krav,
som jeg forventer at Danmark vil få, og det er ifølge stabilitets- og vækstpagten
som hovedregel det mindst mulige stramningskrav.
På nuværende tidspunkt har 20 af de 27 EU-lande modtaget henstilling om at
bringe underskuddet under 3 pct. af BNP. De lande, der har fået vurderet, om de
har gennemført effektive tiltag til at efterleve deres henstilling, har alle – bortset
fra Grækenland – fået vurderet, at de har gennemført effektive tiltag, der udgør
passende fremskridt mod korrektion af deres underskud.
De lande, som først bliver vurderet til sommer, herunder Tyskland, planlægger i
deres stabilitets- og konvergensprogrammer at efterleve deres henstillinger.
Formålet med programmerne – og reglerne i pagten – er at sikre, at der er orden
i økonomien i Europa. Det er centralt også for Danmark, fordi det vil sikre lavere
rente end ellers og ro om valutaen – altså undgå negative markedsreaktioner.
Det centrale er også at få bremset gældsopbygningen. Ellers vil stigende
renteudgifter være en trussel mod finansieringen af velfærdssamfundet, fordi
renterne fortrænger andre udgifter.
Det afgørende er således ikke, hvad der sker, hvis lande ikke efterlever reglerne.
Det afgørende er, at reglerne er til for at sikre orden i økonomien, som er til gavn
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
for alle landene. Og Danmark har selv støttet, at andre lande skal efterleve
reglerne. Det må alle Folketingets partier forholde sig til.
Konvergensprogrammet er baseret på den seneste status for den økonomiske
situation i Økonomisk Redegørelse fra december. Lad mig lige sætte nogle ord
på den økonomiske situation, vi er i.
Vi og resten af den vestlige verden er ramt af et meget kraftigt tilbageslag.
Aktiviteten i dansk økonomi er på linje med andre lande faldet meget markant.
Der er nu tegn på, at bunden er nået, og at den internationale økonomi igen
bevæger sig fremad. Også i Danmark er aktiviteten øget igen i anden halvdel af
2009.
Men der er ikke udsigt til et hurtigt og kraftigt opsving, og vi er nødt til at indrette
os på, at samfundskagen i en længere periode er noget mindre, end vi havde
udsigt til i årene før krisen.
Vi vil igennem resten af 2010 have et skarpt blik for at undgå at træffe
beslutninger, der kan slå et spirende opsving ihjel. Men vi vil på den anden side
gøre klar til at stramme op fra 2011, hvis økonomien udvikler sig som forventet i
den seneste konjunkturvurdering.
Danmark havde et godt udgangspunkt, fordi vi sparede op i den offentlige
økonomi i årene forud for krisen. Faktisk havde vi i gennemsnit de største
overskud på de offentlige finanser blandt EU15-landene i perioden 2005-2008.
Danmark havde også ret lav ØMU-gæld i 2008. Helt frem til krisen brød ud, var
vi faktisk foran med hensyn til gældsnedbringelsen i forhold til de ambitiøse mål,
som den tidligere regering stillede op i 2001.
Gældsnedbringelsen betød, at den offentlige nettogæld – hvor værdien af de
offentlige aktiver modregnes i gælden – blev vendt til en lille nettoformue i 2008.
Vi fik altså afviklet nettogælden, før krisen ramte.
Det har givet plads til, at vi har kunnet lempe finanspolitikken ganske meget for
at afbøde krisens virkning på dansk økonomi.
Lempelserne er gennemført både via en underfinansiering af skattereformen i
starten og fremrykning af offentlige investeringer samt andre tiltag. Det offentlige
forbrug er også steget mere end planlagt.
Lempelserne i finanspolitikken betyder sammen med de meget lave renter, at
aktiviteten – altså bruttonationalproduktet – er i omegnen af 4�½ pct. større i 2010
end uden disse tiltag. Og virkningen af de ting, der er gennemført – herunder
den lavere rente – er faktisk endnu større i 2011.
Både lempelserne og det, man kalder de automatiske stabilisatorer, har
medvirket til at dæmpe stigningen i ledigheden – som er uundgåelig med så
kraftigt et tilbageslag i dansk og international økonomi.
Ledigheden var på et meget lavt niveau inden krisen og er steget, siden krisen
brød ud. Men ledigheden er stadig i den lave ende, når man sammenligner med
andre lande, og når vi ser det i et hjemligt historisk lys. Det er trods alt kun i 5 ud
af de seneste 30 år, at ledigheden har været lavere end de 5,3 pct. af
arbejdsstyrken, som vi aktuelt forventer at ledigheden vil udgøre i 2010 og 2011 i
årsgennemsnit.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
De offentlige finanser skønnes at være forværret med næsten 9 pct. af BNP fra
et overskud på knap 3�½ pct. af BNP i 2008 til et underskud på 5�½ pct. af BNP i
2010.
I 2008 havde vi et overskud på de offentlige finanser på 60 mia. kr. I år regner vi
med at få et underskud på 95 mia. kr. Det vil sige, der er tale om en forværring i
størrelsesordenen 155 mia. kr.
Godt 1/3 af svækkelsen skyldes de aktive finanspolitiske lempelser, vi har
gennemført. Dermed er overskuddet på den strukturelle offentlige saldo på knap
2 pct. af bruttonationalproduktet i 2008 vendt til et underskud på 1,7 pct. i 2010.
De resterende knap 2/3 af svækkelsen afspejler virkningen af de automatiske
stabilisatorer i økonomien, som er stærkere i Danmark end i de fleste andre
lande. Det er blandt andet fordi dagpengene ved ledighed er relativt høje,
ligesom vi har høje afgifter og skatter. Når omsætningen svigter, slår det meget
stærkt igennem.
For at giver en illustration kan jeg nævne, at udgifterne til dagpenge således er
vokset med 17 mia. kr. I 2007 udbetalte vi 7 mia. kr. i dagpenge. Det vil i år stige
til 24 mia. kr. Desuden har faldet i privatforbruget reduceret indtægterne fra
moms og registreringsafgifter med i alt godt 10 mia. kr., og Nordsøindtægterne
er reduceret med ca. 14 mia. kr.
De store lempelser, vi har gennemført, og virkningen af de automatiske
stabilisatorer betyder, at svækkelsen af de offentlige finanser er stærkere end i
de fleste andre EU- og OECD-lande.
Udfordringen med at sikre sunde offentlige finanser på sigt er kernen i
konvergensprogrammet. Derfor fokuserer vi på udviklingen i det, man kalder den
strukturelle saldo – det svarer til den faktiske saldo, men renset for de aktuelle
konjunkturer.
Vi står med den helt grundlæggende udfordring, at der vil være et ret stort
offentligt underskud frem til 2015, hvis ikke vi gør noget – selv om
konjunkturerne normaliseres frem mod 2015.
Uden nye initiativer vil det strukturelle underskud i 2015 være 1,8 pct. af BNP.
De offentlige finanser skal altså styrkes med ca. 31 mia. kr. via nye initiativer for
at få balance mellem indtægter og udgifter i 2015.
I det regnestykke er der taget højde for udløbet af de midlertidige lempelser
under krisen, der isoleret set styrker de offentlige finanser gradvist fra 2010 og
frem mod 2015.
Det afspejler, at de offentlige investeringer, vi har i øjeblikket som følge af de
fremrykninger, vi har lavet, skal tilbage til et normalt niveau, og at
finansieringselementerne i skattereformen indfases gradvist.
Jeg skal understrege, at skattereformen er fuldt finansieret på sigt – og styrker
den offentlige økonomi både i 2015 og på langt sigt. Reformen styrker rent
faktisk holdbarheden med 5�½ mia. kr. om året.
Det vil sige, at skattereformen bidrager til at nå målene i 2015-planen og styrker
finansieringsgrundlaget for den offentlige service. Samtidig stimulerer
skattereformen økonomien på den korte bane. Reformen er dermed en del af
løsningen – både på det korte og på det lange sigt.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Fra 2010 og frem til 2013 og igen frem til 2015 er det samlet set et ganske stort
bidrag til forbedring af de offentlige finanser fra skattereformen og fra den
normalisering af de offentlige investeringer, der vil ske.
Men det modgås desværre af en række andre forhold, som svækker de
offentlige finanser. Det er især de vigende Nordsøindtægter, det er de store
årgange, der nu går på pension, og det er de stigende renteudgifter på den
voksende gæld, vi pådrager os i disse år.
Uden de nye tiltag er der således kun en forbedring af den strukturelle saldo på
ca. ¼ pct. af BNP frem mod 2013 – og samlet set en lille forværring frem mod
2015.
Udfordringen med at sikre sunde offentlige finanser på sigt er øget siden sidste
års konvergensprogram, navnlig fordi krisen har skubbet os ud af kurs.
I sidste års konvergensprogram var der en udfordring på 14 mia. kr. for at sikre
strukturel balance i 2015. Den udfordring er som sagt nu steget til ca. 31 mia. kr.
Skattereformen giver et positivt bidrag på omkring 7 mia. kr. i 2015. Men højere
rentebyrde på øget gæld øger udfordringen med ca. 16 mia. kr.
Samtidig er udgifterne til offentligt forbrug højere, navnlig i forhold til BNP. Højere
udgifter i forhold til BNP øger udfordringen med at opnå strukturel balance i 2015
med ca. 9 mia. kr.
En styrkelse af finanserne med 31 mia. kr. for at opnå balance i 2015 vil bremse
gældsopbygningen og stigningen i nettorenteudgifterne. Det medfører, at
finanspolitikken kan opfylde kravet om finanspolitisk holdbarhed.
Alternativet vil være en hastigt voksende gæld og stigende rentebetalinger. Hvis
ikke vi gør noget, kan nettogælden stige til op mod 50 pct. af BNP i 2030.
Dermed vil renteudgifterne stige til over 50 mia. kr.
Renteudgifterne vil virke som en gøgeunge, der fjerner muligheden for andre
mere nyttige udgifter.
Siden 2001 har vi sigtet efter at nedbringe gæld og rentebetalinger på gælden.
Det gik som sagt rigtig godt, indtil krisen kom – men nu er billedet vendt. Hvis vi
ikke får bremset gældsopbygningen effektivt, så er det en trussel mod
finansieringen af velfærdssamfundet, fordi renterne vil fortrænge andre udgifter.
Men selv med balance i 2015 er der stadig udsigt til en længere periode med
pres på finanserne efter 2015.
Det skyldes en udvikling med flere ældre og faldende indtægter fra Nordsøen,
og hertil kommer et lavere provenu fra energiafgifter på grund af klima- og
energimålene. Derfor er det vigtigt at tage fat på konsolideringen nu.
Det er næsten banalt at sige det, men jo længere tid vi venter med at gøre
noget, jo mere skal vi til sin tid stramme op.
Samtidig vil vi gerne have handlemuligheder i finanspolitikken, så vi kan reagere,
hvis der skulle komme nye tilbageslag. Det kræver altså, at vi styrker de
offentlige finanser.
Endelig vil vi undgå pres på renten og valutaen. Det er derfor vigtigt, at Danmark
fører en ansvarlig økonomisk politik, der understøtter fastkurspolitikken, som alt
andet lige kræver en strammere finanspolitik, end hvis man er med i euroen.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Jeg har nu været inde på udfordringerne i forhold til målene i vores 2015-plan.
Men heri indgår som nævnt en mere kortsigtet udfordring, nemlig i forhold til den
ventede henstilling fra EU.
Med udsigt til et underskud på 5�½ pct. af BNP i år ventes det, at Danmark vil
komme ind i EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Danmark
ventes at modtage en henstilling fra Økofin om at nedbringe underskuddet til
under 3 pct. af BNP inden for en kortere årrække.
Med afsæt i de henstillinger, som andre lande har modtaget indtil nu, vil
henstillingen formentlig anbefale Danmark at gennemføre initiativer, der
indebærer en forbedring af den strukturelle saldo på i alt 1�½ pct. af BNP, dvs.
med �½ pct. af BNP om året i gennemsnit i årene 2011, 2012 og 2013.
Kravene til konsolidering vil i så fald være mindre end for de øvrige lande i EU,
som for nylig er kommet ind under proceduren – med undtagelse af Tyskland.
Vores problemer minder om Tysklands og er i samme størrelsesorden som
Tysklands. Hertil kommer, at de fleste lande skal i gang allerede i år, og
stramningskravet er typisk meget større end for Danmark. Landene skal
gennemsnitligt stramme finanspolitikken med over 1 pct. af BNP årligt i
gennemsnit over flere år.
Eksempelvis skal Irland hvert år i fem år stramme med 2 pct. af BNP. Det ville
svare til, at vi efter danske forhold skulle konsolidere for 180 mia. kr. Det er en
temmelig stor opgave. Nummer 2 i rækken er Storbritannien, som er i næsten
samme klasse, og så kommer Spanien. Der er altså lande, der har virkelig store
byrder foran sig.
Der er ikke krav om, hvordan stramningerne fordeles over årene Desuden kan
henstillingerne blive revideret undervejs i forløbet, hvis Danmark har gennemført
effektive tiltag i form af stramninger, der udgør passende fremskridt mod
korrektion af underskuddet i overensstemmelse med henstillingen, og hvis
økonomien skulle udvikle sig mindre gunstigt end ventet.
Men vi kan ikke lempe finanspolitikken i 2011 i forhold til 2010 – målt ved den
strukturelle saldo – uden at det er brud på de EU-regler, vi selv har støttet op
om. Og hvis vi havde lempet mere i 2010, så underskuddet blev større, ville
henstillingen til Danmark formentlig være strammere. Det er den f.eks. for
Holland, der har et skønnet underskud på godt 6 pct. af BNP – vi har et forventet
underskud på 5,5 pct. – og Holland skal stramme med ¾ pct. i modsætning til
den halve procent, vi forventer. Omsat til danske forhold ville det svare til, at vi
skulle finde yderligere 13 mia. kr.
Samlet gælder, at en forbedring af den strukturelle saldo på 1�½ pct. af BNP i
løbet af 2011, 2012 og 2013 i henhold til EU-henstillingen vurderes at kræve nye
initiativer for ca. 24 mia. kr. Når vi så har løst det problem, så mangler vi omkring
7 mia. for at nå strukturel balance i 2015. I alt bliver det altså 31 mia. kr.
De 7 mia. kr. betyder, at vi så vil være tilbage i ”kendt farvand”, for det svarer til
det resterende reformkrav i 2015-planen, som vi havde, inden krisen brød ud.
Samlet set vil konsolideringen i henhold til EU-anbefalingen og kravet om
yderligere initiativer altså give de 31 mia. kr., som skal til for at indfri regeringens
mål om balance i 2015.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Det vil samtidig betyde, at finanspolitikken vil være holdbar. Hvis vi løser denne
opgave, vil vi få en holdbarhedsindikator, som vil være svagt positiv, nemlig 0,2
pct. af BNP. Det betyder populært sagt, at vi ikke efterlader en regning i
børneværelset – eller med andre ord at nettogælden vil være stabil på langt sigt.
Lad mig til slut opsummere regeringens strategi for konsolideringen af de
offentlige finanser:
Vi fastholder en meget ekspansiv finanspolitik i 2010. Vi vil holde skarpt fokus
på, hvordan konjunkturerne udvikler sig.
Udvikler konjunkturerne sig stabilt, som vi håber og tror på på nuværende
tidspunkt, indleder vi genopretningen i 2011, sådan at den samlede opstramning
afstemmes med den økonomiske udvikling.
Målet er at genskabe balance mellem indtægter og udgifter i 2015. Det kræver
som nævnt en samlet konsolidering frem mod 2015 på 31 mia. kr.
Som et delmål vil vi efterleve den forventede henstilling fra EU om, at de 24 mia.
kr. gennemføres frem mod 2013. Det præcise indhold af EU’s henstilling vil vi
først kende, når vi kommer til midten af året og kommer ind i proceduren.
Genopretningen skal ske på udgiftssiden. Danmark er i forvejen et af verdens
højest beskattede lande, og der er fortsat skattestop. Vi vil ikke vende tilbage til
tidligere tiders skatteskrue, for øget skattetryk vil svække arbejdsudbuddet,
beskæftigelsen og Danmarks konkurrenceevne.
Skattereformen indfases som planlagt, dvs. skatten sættes op fra 2011.
Skattereformen er som nævnt fuldt finansieret og bidrager samlet til at styrke det
offentlige finansieringsgrundlag.
Vi fastholder pejlemærket i 2015-planen om, at det offentlige forbrug kan udgøre
26�½ pct. af BNP i 2015. Det offentlige forbrug er steget mere end planlagt og
udgør i dag den største andel af samfundsøkonomien nogen sinde. Også når
man renser for de dårlige konjunkturer her og nu. Og den offentlige
beskæftigelse er også på det højeste niveau nogen sinde.
Vi vil holde det offentlige forbrug i ro frem mod 2013 i stedet for den planlagte
vækst på 1 pct. om året, vi havde budgetteret med, men vi har tilføjet, at vi
fortsat prioriterer vækst på sundhedsområdet.
De offentlige udgifter i staten, kommunerne og regionerne gennemgås nu med
en tættekam.
Vi vil styrke indsatsen for at frigøre ressourcer til udvikling af den offentlige
service: afbureaukratisering, digitalisering, øget teknologi, mere effektiv
administration, bedre indkøb, flere udbud osv.
Den konkrete udformning vil blandt andet ske i kommuneaftalerne og
regionsaftalerne, som vi skal lave her i juni, og selvfølgelig når vi skal forhandle
finanslov i efteråret.
Vi igangsætter arbejdet med Danmark 2020-planen som annonceret.
Målet er, at Danmark gennem vækst skal være blandt de ti rigeste lande i
verden i 2020 – blandt andet via bedre uddannelser, innovation, grøn teknologi
samt øget arbejdsudbud bl.a. ved at få flere hurtigere gennem uddannelserne og
ved at færre går på førtidspension.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Kim Mortensen
pegede på, at det fremgik af finansministerens
gennemgang, at en meget stor del af Danmarks problemer skyldes den
stigende ledighed. Derfor undrede det ham, at man ville gennemføre
besparelser på 24 mia. kr., som ville give en yderligere stigning i ledigheden.
Han mente, at nok kan der komme en venlig henstilling fra EU, men det er
ikke EU, der bestemmer Danmarks finanspolitik, og ved revisionen af vækst-
og stabilitetspagten blev det netop påpeget, at i krisesituationer ville der
være mere fleksibilitet med hensyn til landenes opfyldelse af
konvergenskravene.
I anledning af at finansministeren havde nævnt, at overskuddet fra Nordsø-
olien ville være vigende de kommende år, pegede han på, at en meget stor
del af Danmarks hidtidige overskud beroede på, at vi havde et overskud fra
Nordsøolien. Han spurgte, om finansministeren kunne sige, hvor stor en del
af overskuddet de sidste 5 år, der stammede herfra.
Finansministeren sammenligner hele tiden med Tyskland, man så vidt Kim
Mortensen forstod, har Tyskland en væsentlig større gæld. Kan man så
umiddelbart foretage den sammenligning, finansministeren foretager?
Han spurgte, hvad regeringens beregninger viser med hensyn til ledigheden,
når vi når til 2015, med den opbremsning, som regeringen foreslår. Har
regeringen nogen beregninger af, hvor stor ledigheden vil blive i de
forskellige områder af landet, når man dikterer kommunerne nulvækst.
Bjarne Laustsen
spurgte, om regeringen havde udvist rettidig omhu
gennem den skattepolitik, man havde ført, da man i 2007 gennemførte
ufinansierede skattelettelser, og spurgte, hvordan den økonomiske situation
ville have set ud, hvis man havde ladet være med det. Han mente, det var
kommunerne, der kom til at betale, og det går ud over de svageste i
samfundet. Nulvækst betyder reelt set en tilbagegang. Når man skal spare
24 mia. kr., svarer det til, at ca. 70.000 stillinger skal spares væk i det
offentlige.
Til sidst bad han finansministeren bekræfte, at hvis man laver offentlige
investeringer, så er beskæftigelsesgevinsten 4-5 gange højere, end hvis man
giver skattelettelser med det formål at få folk til at købe noget mere.
Per Clausen
pegede på, at når finansministeren siger, at de offentlige
udgifter skal holdes i ro, altså at der skal være tale om nulvækst, samtidig
med at der skal afsættes flere penge til sundhedsområdet, så må der være
andre områder, hvor man skal skære ned. Hvis man ikke kan lave væsentlig
større produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor, end man har kunnet i
den private sektor, så vil der komme klare forringelser.
Per Clausen spurgte, om det ikke er rigtigt forstået, at hvis man havde valgt
at føre en ekspansiv finanspolitik, som var baseret på investeringer i
klimaforbedringer og energirenoveringer og andre offentlige investeringer,
ville beskæftigelseseffekten have været betydelig højere. Den skattereform,
som i hvert fald i begyndelsen er ufinansieret, indebærer en ekspansiv
finanspolitik, men den giver ikke samme effekt.
Han spurgte, om det ikke er rigtigt, at en ikke uvæsentlig årsag til de
strukturelle problemer, man står i nu, er, at man har indført et skattestop, der
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
har betydet, at arbejdsfrie indkomster fra jord og fast ejendom ikke er blevet
beskattet.
Til sidst spurgte han, hvorfor finansministeren tror, at arbejdsløsheden i 2012
vil komme så langt ned, at det ud fra et beskæftigelsesmæssigt synspunkt er
fornuftigt at stramme finanspolitikken.
Pia Adelsteen
spurgte, om finansministeren ikke finder det besynderligt, at
Socialdemokraterne ikke vil overholde konvergenskravene, som EU stiller,
samtidig med at Socialdemokraterne går ind for euroen og en fjernelse af
forbeholdene.
Der bliver talt meget om nulvækst i kommunerne, men sådan som hun havde
forstået det, er beløbene pris- og lønreguleret, så penge, kommunerne har i
øjeblikket, har de også til næste år. De besparelser, der eventuelt måtte finde
sted, skyldes, at man har haft et større forbrug, end man reelt har haft
indtægter til. Det er noget, man skal håndtere ude i kommunerne.
I anledning af Per Clausens bemærkninger om en ufinansieret
skatteomlægning gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at den over hele
forløbet er fuldt finansieret og endda er overfinansieret, når vi når målet.
Erling Bonnesen
fandt, at det var godt, at regeringen havde en fast hånd på
rattet, og spurgte, om det ikke er rigtigt, at hvis regeringen ikke havde
gennemført de ekstra investeringer, ville arbejdsløsheden har været højere,
end den er i dag.
Han opfattede det sådan, at staten faktisk skærmer både den kommunale
sektor og den regionale sektor for krisen, og at der ikke er taget en eneste
krone fra disse sektorer.
Lone Dybkjær
hæftede sig ved finansministerens udtalelse om, at en
tredjedel af problemerne er strukturelle. Det vil sige, de ikke har noget med
finanskrisen at gøre. Hvorfor vedkendte man sig ikke dette, da man i
begyndelsen af 2009 sagde, at alt var i den skønneste orden?
Hun ville gerne vide, hvad finansministeren præcis hentydede til, når han
talte om tidligere tiders skatteskrue.
Hun ville gerne vide, hvad den konkrete ulandsbistand vil være fremover, og
spurgte, hvordan regeringen vil sikre sig, at klimapengene ligger udover de
0,83 pct. af BNP, som statsministeren i et samråd i Europaudvalget har sagt
at ulandsbistanden ville udgøre.
Finansministeren
sagde i anledning af Kim Mortensens bemærkninger, at
det er rigtigt, at der har været en diskussion om, hvorvidt man kunne
konsolidere opsvinget ihjel, men finansministeren mente, at de initiativer,
regeringen havde taget, vil have en stor virkning ind i 2011, hvilket betyder,
at vi godt kan lave veltilrettelagte stramninger, uden at det truer opsvinget.
Hans skøn var, at det ikke vil påvirke ledigheden, men her måtte han tage et
generelt forbehold for, hvordan konjunkturerne udviklede sig.
Finansministeren kunne ikke huske tallene fra Nordsøolien, men som han
nævnte i sit indlæg, var det 14 mia. kr., vi har mistet.
Finansministeren sagde i anledning af Kim Mortensens bemærkninger om
Tyskland, at Tyskland jo har fået en henstilling om at spare �½ pct. af BNP i
hvert af årene 2010, 2011 og 2012. Vores problemer er mindre end
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Tysklands, men der gives ikke henstillinger på mindre end �½ pct. af BNP, og
derfor gætter vi på, at vi får en henstilling om at spare �½ pct. I den næste
gruppe, hvori Holland og Østrig befinder sig, taler man om besparelser på
3/4 pct. af BNP.
Dilemmaet er, om vi skal fortsætte gældsætningen, sådan som S og SF
foreslår, eller om vi skal prøve at undgå yderligere gældsætning. Hvis
underskuddet kommer over de 5,5 pct., vi regner med i øjeblikket, nærmer vi
os et konsolideringskrav på 3/4 pct. af BNP, og så skal vi ud og finde 13 mia.
kr. mere.
Virkningen af de lave renter og af den ekspansive finanspolitik svarer til
80.000 flere i beskæftigelse, så det er en ganske betragtelig indsats,
regeringen har gjort i 2009 og 2010. Vi regner med, at ledigheden fortsat vil
stige, men så vil det flade ud, og fra 2011 vil ledigheden begynde at falde
igen. Det skyldes dels, at konjunkturerne vil stabilisere sig, men det skyldes
også demografien. Når folk forlader arbejdsstyrken, vil det isoleret set have
en positiv virkning på ledigheden. Vi har en krise i øjeblikket, men desværre
går vore grundlæggende problemer jo ikke væk, når vi kommer ud af krisen.
I svaret til Bjarne Laustsen og Per Clausen pointerede finansministeren, at
talen fra oppositionens side om ufinansierede skattelettelser er det rene
humbug. I 2009 havde vi en nettoformue, så der er altså ikke en gæld, som
efterlades til efterkommerne. Det er ikke rigtigt, at skattereformerne fra 2004
og 2007 og 2009 har medført nogen ulykker overhovedet. De er tværtimod
en del af løsningen på vores problemer. Skattereformen er fuldt finansieret
på sigt, hvilket Morten Bødskov også har erkendt.
Med hensyn til at holde udgifterne i ro er det ikke rigtigt, som Per Clausen
siger, at det indebærer nedskæringer. Hvis man havde 5.000 sygeplejersker i
går, kan man også have 5.000 sygeplejersker i morgen. Nulvækst betyder, at
man får kompensation for pris- og lønstigninger, som Pia Adelsteen siger.
Regeringen har igangsat et arbejde for at se på budgetterne i store regioner
og kommuner, så man kan komme klogt igennem processen med nulvækst,
men finansministeren ville ikke foregøgle nogen, at det bliver nemt.
Med hensyn til om offentlige investeringer er bedre end at frigive SP-midler
og lave en skattereform, som er underfinansieret i begyndelsen, pointerede
finansministeren, at regeringen i 2009 og 2010 fremrykkede offentlige
investeringer, så der blev en vækst i de offentlige investeringer i de to år på
30 pct.
Nulvækst eller det at holde udgifterne i ro betyder ikke, at der ingenting sker.
Der er masser af muligheder for, at man i kommunerne og regioner og stat
kan udnytte pengene meget smartere og meget klogere. Som eksempel
nævnte finansministeren digitalisering, at man går sammen om løsningen af
en opgave, at man laver bedre indkøb osv. I den forbindelse nævnte han, at
der er nogle kommuner, der har 18 medarbejdere pr. 1000 indbyggere, mens
der er andre, der kun har 11. Der er kommuner, som bruger 50.000 kr. pr.
elev, mens andre kommuner bruger 80.000 kr. pr. elev. I nogle kommuner er
sygefraværet på 18 sygedage pr. år, mens det i andre er på 11-12 sygedage
pr. år.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
I svaret til Lone Dybkjær vedrørende skatteskruen pegede finansministeren
på, at den tidligere regering gennemførte en ny skat hver måned år ud og år
ind. Det var som en reaktion imod det, at den nuværende regering indførte
skattestoppet og sagde, at borgerne kunne være sikre på, at det ikke løb
løbsk.
Med hensyn til ulandsbistand er vi et af de få lande – i øjeblikket er det 4
lande – der lever op til de internationale målsætninger, idet vi giver godt 0,8
pct. af BNP i bistand. Vi står over for en betydelig og nødvendig
konsolidering af de offentlige finanser i de kommende år, men ikke desto
mindre har regeringen foreslået, at man med hensyn til udviklingsbistand i
2011-13 fastholder beløbet på det, det var i 2010, og sikrer, at
ulandsbistanden ikke falder under niveauet på 0,8 pct. af BNP. Selvfølgelig
skal vores udviklingsbistand tage højde for klimaindsatsen. Det vigtigste er,
at vi på dette område sikrer, at der bliver transparens.
Kim Mortensen
gik ud fra, at finansministeren var enig i, at det samlede
skattetryk ikke var steget i 1990-erne.
EU kan godt stille krav til Danmark, men EU kan ikke stille krav om, hvordan
Danmark skal nedbringe sit underskud.
Han bad om at få oversendt en oversigt over, hvor stort overskuddet fra
Nordsøolien havde været de sidste 5 år.
Lone Dybkjær
bad om at finansministeren oversendte et notat om det
faktiske skattetryk i 1990-erne.
Med hensyn til udviklingsbistanden fastholdt hun, at der i årene frem til 2015
eller 2013 ville blive tale om en nedgang i forhold til bruttonationalproduktet.
Hun spurgte, om udviklingsbistanden på de 0,8 pct. af BNP inkluderede
klimaindsatsen.
Når man har en nettoformue i 2009, hvordan kan man så året efter have et
kæmpe strukturelt underskud?
Hun spurgte, om EU's konvergenskrav overhovedet ændrer på det, vi
alligevel skulle gøre.
Hun gav finansministeren det gode råd ikke at regne med store gevinster ved
digitalisering, idet hun henviste til de problemer, der er i øjeblikket med
tinglysningen.
Bjarne Laustsen
bad finansministeren bekræfte, at den daværende SR-
regering både satte skatter op og satte skatter ned.
Han gentog sit spørgsmål, om det ikke er korrekt, at hvis man foretager
offentlige investeringer, giver det en større beskæftigelseseffekt.
Han bad om et notat, som belyste, om det ikke ville havde betydet, at vi nu
skulle spare færre penge, hvis man havde fortsat den skattepolitik, som SR-
regeringen førte.
Han forstod på finansministeren, at alt det, der gik godt fra 2001 til 2008, var
regeringens skyld, mens alt det, der er gået dårligt siden, er konjunkturernes
skyld.
Er det ikke korrekt, at der er flere familier, der bliver udsat fra deres boliger,
og at der er flere private, der har en større gæld, end de havde tidligere?
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Per Clausen
mente, regeringen bygger sin økonomiske politik på kviksand.
Han bad finansministeren bekræfte, at en del af forklaringen på, at man nu
har nogle strukturelle problemer, er, at man har valgt at sige, at arbejdsfrie
indtægter, der stammer fra jord og fast ejendom, ikke skulle beskattes, idet
de har været medvirkende til at skabe boligboblen og krisen.
Han syntes, det var dejligt og positivt, at Socialdemokraterne vil føre en
økonomisk politik, der vil skabe beskæftigelse, også selv om den måtte
komme i konflikt med EU's konvergenskrav, men det var nyt for ham, at
Dansk Folkeparti var så loyal over for konvergenskravene.
Hanne Agersnap
spurgte, hvordan det kunne komme som en overraskelse i
2009, at der kom en nedgang i statsindtægterne, fordi man havde forsømt at
kigge på den strukturelle balance, mens der var højkonjunktur, og mens man
havde store indtægter fra Nordsøen.
Hun forstod, at en hel del lande bliver bedt om at opbremse økonomien, og
spurgte, hvad det ville betyde for deres købekraft og dermed for vores
eksportmuligheder.
Hun ville gerne vide, hvornår vi får at vide, hvad der skal friholdes, når
konvergensplanen sættes i værk.
Er finansministeren ikke enig i, at hvis man skal digitalisere, kræver det nogle
investeringer.
Pia Adelsteen
bad finansministeren som tidligere beskæftigelsesminister
sige, hvad arbejdsløsheden var, da regeringen trådte til, og hvad den er nu.
Finansministeren
pegede på, at regeringen fortsatte den indsats, der var
lavet igennem 1990-erne, og det kulminerede som sagt med, at vi havde en
nettoformue i 2009.
I oktober 2008 var der en ledighed i Danmark på 1,9 pct., hvilket var en
historisk lav ledighed, og vi havde et overskud på 60 mia. kr. Men krisen har
slået os ud af kurs. De finanspolitiske lempelser har gjort, at den strukturelle
opgave er blevet større. I 2007, da vi udarbejdede 2015-strategien, var
udfordringen på 14 mia. kr. Det lykkedes gennem sygedagpengeforliget og
arbejdsmarkedsinitiativer samt skattereformen at nedbringe det til 7 mia. kr.
Men krisen og den stigende gældsætning og den deraf følgende høje
rentebyrde har gjort, at opgaven nu er på 31 mia. kr.
Finansministeren gjorde opmærksom på, at den danske ledighed stadig væk
ligger langt under ledigheden i andre lande, og nævnte i den forbindelse, at
ledigheden i Spanien i øjeblikket er på 19,6 pct., og at ungdomsledigheden
er på 45 pct. Langtidsledigheden stiger, men den er stadig langt under, hvad
den var i 1990-erne.
I svaret til Lone Dybkjær sagde finansministeren, at klimaindsatsen er
indeholdt i udviklingsbistanden på de 0,8 pct. af BNP.
Det, regeringen gør nu, svarer til, hvad den ville have gjort, hvis der ikke
havde været nogen konvergenskrav fra EU, men så ville tidshorisonten have
været 2015 i stedet for 2013.
Finansministeren medgav Bjarne Laustsen og Per Clausen, at offentlige
investeringer giver et godt bidrag til beskæftigelsen, men problemet er, at det
ikke kun er bygge- og anlægssektoren, som er blevet ramt af krisen.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde fredag den 5. marts 2010
Finansministeren nævnte i anledning af Per Clausens bemærkninger om
Socialdemokraternes forhold til konvergenskriterierne, at han for nylig havde
læst i en kronik af Morten Bødskov og Dan Jørgensen, at
Socialdemokraterne ikke agter at leve op til EU's konvergenskrav.
Kim Mortensen
sagde, at Socialdemokraterne synes, det er vigtigt, at vi har
en ordentlig og ansvarlig økonomisk politik, men fastholder, at Danmark selv
bestemmer, hvordan vi vil nedbringe vort underskud.
Per Clausen
spurgte, om han skulle forstå finansministerens sidste svar til
Lone Dybkjær sådan, at man på grund af konvergenskravene og vores
ihærdighed med at opfylde dem gennemfører nogle nedskæringer tidligere,
end vi mener det er økonomisk fornuftigt.
Finansministeren
bekræftede, at det er rigtigt, som Kim Mortensen siger, at
vi selv bestemmer vejen, blot vi opfylder målet med at nedbringe
underskuddet.
Han sagde til Per Clausen og Lone Dybkjær, at hvis krisen ikke var kommet,
havde vi styret efter 2015-målsætningerne, men så kom krisen, og vi er
kommet ind i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.
Finansministeren erkendte, at det kan være rigtigt fint at have en
investeringsstrategi, og det er faktisk også det, vi har haft, idet vi har
fremrykket en række offentlige investeringer, hvilket virker ind i 2011. Men vi
skal ud og låne pengene. Derfor bliver kravene til opstramning større.
12