EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 444
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 21. maj 2010

Kl. 10.00

Vær 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Erling Bonnesen (V),

Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Anne Grete

Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

Desuden deltog:

Formanden

bød ved mødets indledning velkommen til en gruppe embeds-

mænd fra Kroatien, som ville overvære Europaudvalgets møde. Kroatien er jo

i fuld gang med optagelsesforhandlingerne i forhold til EU og har åbnet for

næsten alle de 35 forhandlingskapitler, som skal forhandles.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3016 (konkurrenceevne – forskningsdelen) den

25.-26. maj 2010

Videnskabsministeren:

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 25.-26. maj

2010. Der er ni punkter på dagsordenen vedrørende forskning.

Jeg vil her fremlægge ét punkt, der er til forhandlingsoplæg, nemlig punkt 1 ved-

rørende GMES. Derudover finder jeg det rigtigt at give en nærmere orientering

om ITER. Dette og de øvrige punkter er til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU

jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle

aktiviteter (2011-2013)

–

Information fra Kommissionen om den foreslåede 1. behandlingsaftale

KOM (2009) 0223

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0223 – bilag 1 (grundnotat af 4/9-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 290 (side 710, senest behandlet i EUU

26/2-10)

Videnskabsministeren:

Det drejer sig om forordningsforslaget om GMES, som

er et miljø- og klimaovervågningsprojekt, der koordineres af EU. Udvalget har hørt

om denne sag flere gange. Senest i forbindelse med det sidste møde i Konkur-

renceevnerådet i marts 2010.

GMES er nu så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå i

drift. Forslaget har til formål at fastlægge et retsgrundlag for EU’s finansiering af

de første operationelle tjenester i perioden 2011-2013.

1108

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

Fra dansk side er vi tilfredse med forhandlingsresultatet. Det fremgår nu tydeligt,

at GMES skal baseres på de geografiske data, som allerede er til rådighed i de

nationale datakilder.

Endvidere fremgår det klart, hvordan finansieringen skal skrues sammen i den

første operationelle periode. Det har udvalget læst i samlenotatet.

For en god ordens skyld skal det understreges, at spørgsmålet om GMES-

støttede aktioner inden for ”security” kun er civile aktioner, der f.eks. kan under-

støtte aktioner såsom afhjælpning af kriser som den, vi så på Haiti.

Regeringen holdning er, at vi støtter forslaget til forordning.

Kim Mortensen

syntes, GMES var godt og perspektivrigt, og havde ingen

problemer med forhandlingsoplægget.

Han nævnte, at Europa-Parlamentet i sin betænkning har foreslået, at man

øger bevillingen, og at der bør være fuld og lige adgang til dataene. Han

spurgte, om videnskabsministeren støtter Parlamentets tilgang.

I den forbindelse spurgte han, om fuld og lige adgang til dataene indebærer,

at virksomheder og borgere i almindelighed får fri og lige adgang til de resulta-

ter, der kommer til at foreligge.

Per Clausen

ville gerne have repeteret, hvilken merværdi der ligger i GMES.

Pia Adelsteen

havde umiddelbart ikke nogen problemer med forhandlingsop-

lægget, men glædede sig til at høre videnskabsministerens svar på Per Clau-

sens spørgsmål om merværdien.

Videnskabsministeren

sagde i anledning af Per Clausens spørgsmål om

merværdien, at vi med GMES får en bedre overvågning af miljøet både på

europæisk og på nationalt plan og også på globalt plan, så vi bedre kan leve

op til de miljøkonventioner, vi har vedtaget i EU og på globalt plan.

Kim Mortensen

gentog sine spørgsmål vedrørende Europa-Parlamentets

ændringsforslag.

Lone Dybkjær

bad videnskabsministeren være lidt mere præcis i sin gen-

nemgang af, hvilken merværdi vi får af GMES, idet hun pegede på, at der og-

så er andre institutioner, der indsamlet miljødata, f.eks. Miljøagenturet.

Per Clausen

sad tilbage med en fornemmelse af, at man satte projektet i

gang, fordi det er godt, at EU også har sådan noget, og mente, der var tale

om, at institutionerne vokser for institutionernes egen skyld. På den baggrund

kunne han ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Videnskabsministeren

svarede, at hele ideen med GMES er, at der skal væ-

re fri og lige adgang til alle de informationer, man indsamler. Derfor er GMES

til gavn for EU's egne institutioner, for nationale myndigheder samt for borgere

og virksomheder. Det er vi selvfølgelig enige i.

Pia Adelsteen

kunne i modsætning til Enhedslisten godt gå ind for forhand-

lingsoplægget, fordi de resultater, der kommer, bliver stillet til rådighed for alle

borgere og virksomheder.

1109

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1110

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- og

udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættes af

flere medlemsstater

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0610

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 5)

KOM (2009) 0610 – svar på spørgsmål 1

KOM (2009) 0610 – svar på spørgsmål 2

KOM (2009) 0610 – svar på spørgsmål 3

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 290 (side 707 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 26/2-10)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

1111

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

3. Bidrag til forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010

- Information fra Kommissionen om dialogen med medlemsstaterne

om nationale F&U mål i relation til Europa 2020 strategien for vækst

og jobs

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 10)

Videnskabsministeren:

Jeg vil herefter nævne punkt 3 om bidrag til forberedel-

se af det kommende møde i Det Europæiske Råd i sammenhæng med punkt 5

om den forsknings- og innovationsplan, som Kommissionen forventes at præsen-

tere til efteråret.

Regeringen mener, at den kommende forsknings- og innovationsplan er en op-

lagt mulighed for at sikre en tættere kobling mellem uddannelse, forskning og

innovation.

Forsknings- og innovationsplanen kan bruges som en af løftestængerne til reali-

sering af EU-2020 strategien.

Den skal være en platform til at opstille nye ambitiøse mål, som vi kan arbejde

efter og løbende måle os op mod.

Det Europæiske Råd har nu fastlagt, at EU-2020 strategien skal bringe de kombi-

nerede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling op på 3 pct. af

bruttonationalproduktet.

Det er en konklusion, som regeringen selvsagt bakker fuldt og helt op om, da det

flugter med de ambitioner, som vi selv har på området.

Regeringens synspunkt er – jævnfør konklusionerne fra mødet i Det Europæiske

Råd i marts 2010 – at der ikke bliver tale om byrdefordeling i udformningen af de

nationale mål.

I den forbindelse finder regeringen, at eventuelle aftaler om nationale mål på

forskningsområdet fremadrettet efter 2012 er en rent national proces.

I det videre arbejde med styrkelsen af det europæiske forskningsrum vil vi fra

dansk side gerne supplere dette kvantitative mål med nogle mere kvalitative og

såkaldt outputorienterede mål på forskningsområdet. Vi vil altså ikke kun tale om,

hvilke investeringer vi vil gøre, men også hvad vi forventer at få ud af dem.

Det kan medføre, at der udvikles et sæt begrænsede indikatorer, som kan sige

noget om fremdriften i det europæiske forskningsrum.

I den forbindelse skal vi ikke fokusere isoleret på forskning, innovation og uddan-

nelse, men især på samspillet mellem de tre.

Vi kunne f.eks. inkludere indikatorer for kommercialisering af forskningsresultater

eller for uddannelse i forhold til de store samfundsmæssige udfordringer.

Regeringen vil følge arbejdet med forsknings- og innovationsplanen tæt, og vi vil

bidrage med vores erfaringer på området.

1112

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

4. Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiske

forskningsrum: nyt mandat for CREST

–

Vedtagelse af rådsresolution

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 290 (senest behandlet i EUU 26/2-10,

punktet udgik af dagsordenen)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 375, behandlet i EUU

27/11-09, ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1260, behandlet i EUU 20/5-

09, ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 941, behandlet i EUU 27/2-

09)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

1113

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

5. Udkast til rådskonklusioner om et innovativt Europa: bidrag fra

Konkurrenceevnerådet til det planlagte arbejde med en EU

forsknings- og innovationsplan

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 17)

Videnskabsministeren

omtalte dette punkt i forbindelse med rådsmødedagsor-

denens punkt 3.

6. Europa-Kommissionens meddelelse om simplificering af deltagelse i

rammeprogrammer

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0187

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 19)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

1114

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

7. Næste skridt hvad angår ITER

–

Præsentation fra Kommissionen

–

Evt. vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0226

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 24)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 16

EUU alm. del (09) – bilag 63 (statusnotat af 5/11-09 om ITER)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 126 (side 271, referat af samråd om

ITER i EUU 18/11-09)

Videnskabsministeren:

ITER er et betydningsfuldt forskningsprojekt, der dog

rummer nogle udfordringer.

Udvalget er sidst blevet orienteret om udviklingen i ITER-projektet på et møde

med Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2010.

Min forgænger nævnte her, at Kommissionen er blevet opfordret til at fremkomme

med forslag til mulige finansieringskilder efter 2011. På den baggrund er Kom-

missionen kommet med en meddelelse den 4. maj om ITER's fremtid.

Den danske regering har støttet etableringen af ITER og ønsker, at ITER skal

fortsætte på trods af de nuværende vanskeligheder – men under forudsætning af

at der kan findes realistiske finansieringsmuligheder, at der kan sikres en effektiv

omkostningskontrol, og at der kan laves en realistisk tidsplan for projektet.

Jeg vil derfor gerne sige lidt om, hvad perspektiverne er ved ITER.

ITER er et internationalt forskningsprojekt, hvor resultaterne på lang sigt virkelig

forventes at kunne bidrage væsentligt til verdens energiforsyning – altså i konkur-

rence med kul og olie.

Energiproduktion ved fusion vil i givet fald – i modsætning til traditionel kernekraft

– være baseret på frit tilgængelige råstoffer, altså vand. Man vil nå frem til en

emissionsfri energiproduktion i stor skala fra en i praksis uudtømmelig energikilde

med begrænsede og håndterbare miljøpåvirkninger.

ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i en

skala, som man ikke har set før. EU har den ledende rolle i projektet, der desuden

har deltagelse fra USA, Kina, Japan, Rusland, Sydkorea og Indien. Lande, der

repræsenterer mere end halvdelen af verdens befolkning, står bag projektet, og

den europæiske ekspertise på området er anerkendt i hele verden.

ITER vil, hvis det lykkes, komme til at udgøre et stort og absolut nødvendigt skridt

mod målet at gøre fusionsenergien til en brugbar og attraktiv energikilde for men-

neskeheden.

Men tilbage til den opfordring, som vi står overfor her og nu. Hvordan sikrer vi

opbyggelsen af ITER-projektet?

Der er i samlenotatet redegjort for udviklingen siden november 2009 og Kommis-

sionen meddelelse af 4. maj.

1115

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

Og det må altså konstateres, at der er problemer.

På rådsmødet den 26. maj vil der være en drøftelse på baggrund af Kommissio-

nens meddelelse.

Min umiddelbare holdning er, at det, som Kommissionen er kommet med, ikke er

godt nok. Og meddelelsen er kommet meget sent. Det er synspunkter, der deles

af alle medlemsstater.

Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge andre løsningsmu-

ligheder for gennemførelsen af ITER-projektet, inklusive andre finansieringskilder.

Seneste nye er, at formandskabet ønsker, at der vedtages rådskonklusioner om

emnet. I udkastet anfører formandskabet følgende:

Rådets udtrykker sin principielle støtte til ITER samt noterer sig den endelige eva-

luering af de samlede omkostninger for Europa til konstruktion af ITER. Desuden

opfordrer man ITER-organisationen til at gøre alt for at reducere udgifterne med

600 mio. euro.

Derudover hilser Rådet ændringer i ledelsen af den europæiske ITER-organisa-

tion velkommen, ligesom man hilser velkommen, at denne skal arbejde for en

reduktion af omkostninger. Desuden opfordres bestyrelsen til inden 6 måneder at

rapportere til Rådet om de ændringer, der understøtter en sådan udvikling.

I et bilag til rådskonklusionerne noterer Rådet sig Kommissionens meddelelse,

herunder at Europa vil dække 5/11 af omkostningerne i konstruktionsfasen, hvor-

af Frankrig vil dække 20 pct.

Desuden understreges det, at der skal findes en finansiering af ITER i 2012 og

2013 inden for rammerne af de finansielle perspektiver før mødet i ITER-

styrelsesrådet i Kina i juni.

Kommissionen opfordres derfor i udkastet til at udarbejde et forslag til finansiering

af den europæiske del af ITER-projektet. Det skal altså ske inden mødet i Kina.

Som allerede nævnt er konklusionsudkastet stadig under forhandling i Bruxelles.

Vi forventer, at det endelige konklusionsudkast vil indebære, at Kommissionen

anmodes om at komme tilbage med et egentligt finansieringsforslag. Dette forslag

vil så formodentlig blive behandlet af finansministrene på mødet i Økofin den 8.

juni.

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at der fra Kommissionens og Rådets

side var lagt op til, at der skulle gives et mandat til styrelsesrådsmødet midt i

juni. Man havde diskuteret sagen flere gange i Europaudvalget, og hver gang

var der udtrykt bekymring ved, at udgifterne til projektet var løbet løbsk. Der er

nu et kæmpe gab i finansieringen på 1,4 mia. euro i 2012 og 2013. Hun ville

gerne have bekræftet, at gabet var oppe på dobbelt så meget, som der var

afsat til forskning og udvikling af ikke-nuklear energiteknologi.

Anne Grete Holmsgaard gennemgik sagens historik, idet hun pegede på, at

det i 2001-02 var vurderingen, at selve konstruktionen ville koste i underkan-

ten af 6 mia. euro, men at beløbet nu næsten var tredoblet. Vi ved stadig ikke,

om mastodontprojektet har en rimelig chance for at give os de løsninger, vi

1116

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

har brug for. På tegnebrættet er der tale om en CO

-fri produktion, men i

praksis er der endnu ikke kommet en eneste kilowattime ud af projektet, som

man har forsket i siden 1950'erne. Hun tilføjede, at hun i forbindelse med

Energiudvalgets tur til USA havde talt med forskere, som mente, at der ville

gå mange årtier, inden der i givet fald ville komme noget ud af projektet.

Anne Grete Holmsgaard havde bemærket, at videnskabsministeren sagde, at

regeringen ikke vil bruge 200 mio. kr. direkte fra danske lommer, men at man

måtte finde finansieringen på anden måde. Men hvis man skal finde pengene

indenfor de finansielle perspektiver – altså fra EU's budget – eller ved at støv-

suge budgetterne, vil pengene under alle omstændigheder komme fra EU's

kasse, som Danmark bidrager til. I den forbindelse spurgte hun, om der er

nogle punkter på EU’s budget, som Danmark ønsker at frede.

Hun spurgte, hvorfor man i givet fald ville bruge penge fra den europæiske

investeringsbank på dette projekt.

Kim Mortensen

var også bekymret over, at man ville bruge så mange penge

på dette projekt, og spurgte, om sammenhængen er den, at når man har sat

meget store projekter i gang, er man nødt til at fortsætte dem og øge budget-

terne.

Han forstod, at videnskabsministeren ikke forelægger forhandlingsoplæg i

dag, og spurgte, om finansministeren vil komme med et forhandlingsoplæg,

når han skal forelægge sagen forud for styrelsesrådsmødet i juni, hvis der

bliver brug for flere penge.

Kim Mortensen pegede på, at man fra svensk side klart og tydeligt har sagt, at

de penge, der skal findes, må være uden ekstrabevilling fra svenskere. I den

forbindelse spurgte han, om den danske regering er lige så fast i kødet.

Han ville ikke afvise, at vi skal være med til store projekter, men ligesom Anne

Grete Holmsgaard var han betænkelig, hvis der ikke er rimelig sikkerhed for,

at udgifterne kan holdes inden for det, man budgetterer med.

Per Clausen

kunne ikke huske tilbage til 1950'erne, men da han første gang

mødte sagen i 1070'erne, syntes han, det var et spændende tegnebrætspro-

jekt. Når man hører, hvordan det står til nu, er tidsperspektivet nogenlunde

lige så langt, som det var for 35-40 år siden. Det er dybt problematik, når man

tænker på, hvor mange penge der er brugt. Han kunne selvfølgelig godt se

logikken i, at EU er med, når alle store aktører på verdensplan er med, men

problemet er, at uanset hvor man finder pengene, skal de i en vis udstrækning

hentes andre steder fra. Han var tilfreds med, at regeringen ikke vil bruge fle-

re danske kroner på projektet direkte, men pengene i EU-systemet kommer jo

et eller andet sted fra. Derfor delte han den skepsis, andre ordførere havde

givet udtryk for. Når han tænkte på, hvor mange penge man bruger til et pro-

jekt, hvor man ikke har nogen som helst sikkerhed for, at det fører til nogen

som helst resultater, syntes han ikke, det var fornuftigt.

På denne baggrund ville han derfor allerede nu sige, at hvis der kommer et

forhandlingsoplæg om, at der skal bruges flere penge, ville han gå imod det.

1117

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

Pia Adelsteen

udtalte sig lidt på linje med de foregående ordførere. Hun hav-

de bakket op om projektet, men nu ser det ud, som om det er løbet løbsk.

Hun syntes, det var fornuftigt, at man nu ville bremse op og ikke bevilge flere

penge til projektet. Vi skal holde fast i, at der skal komme en realistisk tids-

plan, der skal være noget økonomi i det, og man skal have nogle deadlines.

Lone Dybkjær

kunne godt huske begyndelsen på projektet. Vi har alle sam-

men håbet på, at vi kan udnytte fusionsenergien. Men tidsperspektivet ved

projektets begyndelse var 20-30-40 år. Problemet er, at det er det stadig. På

et eller andet tidspunkt må vi spørge os selv, om vi ved at fortsætte kaster

gode penge efter dårlige. På nuværende tidspunkt ville hun ikke gå så vidt, at

hun sagde "skrot projektet", men hun pegede på, at man kan få megen udvik-

ling af vedvarende energi for de penge.

Hun forstod, at Frankrig vil putte 20 pct. i projektet, og spurgte, om det er 20

pct. af EU-midlerne, man tænker på.

Hun delte den skepsis, de foregående ordførere havde givet udtryk for.

Lone Dybkjær rejste spørgsmålet, hvordan den videre behandling skal foregå,

og hvornår finansministeren vil forelægge sit forhandlingsoplæg. Hun var

bange for, at finansministrene – som jo ikke har speciel forstand på det viden-

skabelige – blot ville behandle punktet som et A-punkt.

Formanden

henviste til, at økofinrådsmødet er på dagsordenen for Euro-

paudvalgets møde den 4. juni, men at det i givet fald kun er den økonomiske

ramme, finansministrene tager stilling til.

Flemming Møller

mente ikke, spørgsmålet om, hvorvidt projektet kan få suc-

ces, ikke behøver at hænge sammen med, om der sker nogle overskridelser

af budgettet. Han syntes, det var en meget fornuftigt tilgang at være kritisk

over for økonomien og forlange en opstramning.

I anledning af Anne Grete Holmsgaards bemærkning om, at der endnu ikke er

kommet en eneste kilowattime ud af projektet, pegede Flemming Møller på, at

der er tale om grundforskning. Han sammenlignede med det amerikanske

måneprojekt, som havde givet meget "spinoff".

Derfor bad han om videnskabsministerens vurdering af, om dette projekt kan

føre til noget.

Videnskabsministeren

pointerede indledningsvis, at det er vigtigt, at vi har

mod og tillid til lange projekter, vi ikke nødvendigvis kan se effekten af på den

korte bane. Men hun syntes også, det er vigtigt, at vi er økonomisk ansvarlige

igennem hele processen. Hun syntes, det var ret præcist, når vi siger, at en

forudsætning for projektet er, at vi vil se nogle realistiske finansieringsmulig-

heder, og vil se en plan for, hvordan man sikrer en effektiv omkostningskon-

trol. Som i alle store forskningsprojekter skal der være en realistisk tidsplan og

nogle identificerbare "milestones". Projektet synes at rumme noget af løsnin-

gen på vores energiudfordringer, men vi skal gøre det styret og kontrolleret.

Hun havde også læst historikken i projektet og kunne godt forstå, at der var

nogle, der følte, at de hørte en gentagen af, hvad der var sagt tidligere.

1118

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

Videnskabsministeren svarede Kim Mortensen, at vi er enige med svenskerne

i, at der ikke skal være yderligere bidrag fra landene.

Hun svarede Anne Grete Holmsgaard og Lone Dybkjær, at regeringen ikke

forelægger noget forhandlingsoplæg i dag. Som nævnt har vi sat disse kondi-

tioner op, og vi får en tilbagemelding fra EU. Når vi får den, må vi selvfølgelig

tage stilling til, om den er tilstrækkeligt overbevisende til, at vi kan forsvare at

fortsætte, eller vi må diskutere en exitstrategi for projektet.

Anne Grete Holmsgaard

kunne ikke blive uenig med videnskabsministeren i,

at vi på det overordnede plan skal have modet til at gå ind i langsigtede pro-

jekter, men vi må stille det fundamentale spørgsmål, om der er tale om et pro-

jekt, som har en rimelig chance for at bidrage til, at vi kan løse de udfordrin-

ger, vi står over for inden for de kommende årtier på EU-plan og på globalt

plan. EU har konstateret, at det er en nødvendighed at reducere udslippet af

drivhusgasser med 80-90 pct., hvis vi skal holde den globale opvarmning un-

der 2 graders målsætningen, når vi taler om de næste fire årtier. Det kræver

en meget kraftig indsats vedrørende vedvarende energi i det næste tiår, hvil-

ket dette projekt ikke vil give noget substantielt bidrag til. Hun mente, over-

skridelserne burde få den røde lampe til at blinke.

Anne Grete Holmsgaard var med på, at regeringens indstilling er, at man ikke

vil betale ekstra fra den danske statskasse direkte, og det vil svenskerne hel-

ler ikke. Hun var nødt til at vide, hvad den danske regering specifikt tænker

på, når man taler om andre finansieringsmuligheder, og spurgte, om regerin-

gen f.eks. er villig til at tage midlerne fra forskningskassen i EU, eller om man

vil tage dem fra landbrugsstøtten.

Anne Grete Holmsgaard pegede på, at det fremgår af resumeet i samlenota-

tet, at Kommissionen, som repræsenterer EU i styrelsesrådet, på mødet i juni

har brug for et politisk mandat fra Konkurrenceevnerådet som holder sit møde

den 25.-26. maj. Derfor forstod hun ikke, hvordan videnskabsministeren kun-

ne sige, at Rådet ikke giver et mandat nu.

Hun gentog sit spørgsmål, om det ikke er korrekt, at selve konstruktionsom-

kostningerne faktisk er tredoblet siden 2001-02, og spurgte, hvad de forven-

tede overskridelser på driftsbudgettet er.

Kim Mortensen

sagde, at Europaudvalget jo har givet et mandat i et par om-

gange, men nu er der opstået usikkerhed om, hvad det endelige kompromis-

forslag kommer til at koste. Han læste samlenotatet på samme måde som

Anne Grete Holmsgaard sådan, at Kommissionen har brug for et politisk

mandat nu. Spørgsmålet er, om det holder sig inden for det forhandlingsop-

læg, regeringen har fået tilslutning til. Som han læste det, bør regeringen fore-

lægge et nyt forhandlingsoplæg for Europaudvalget. Han bad om at få et no-

tat, som sammenholdt det givne forhandlingsoplæg med det kompromisfor-

slag, der nu foreligger.

Lone Dybkjær

syntes selvfølgelig, vi skal kunne gå ind for langsigtede pro-

jekter, men vi skal ikke acceptere dem med lukkede øjne. Hun ville gerne vi-

de, hvorfor man så sent har tænkt på at kontrollere omkostningerne. Skyldes

1119

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

det udygtig ledelse? Hun nævnte, at der i styrelsesrådet tilsyneladende har

været en strid om, hvorvidt man skulle forlænge med et eller to år, og spurgte,

hvorfor EU er gået ind for to år, hvilket formentlig indebærer en forøgelse af

omkostningerne.

Hun efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvordan forslaget ville blive behand-

let på finansministrenes møde.

Per Clausen

forstod det sådan, at det grundlæggende problem er, at der ikke

bliver taget stilling til, om det ud fra en saglig, faglig betragtning er fornuftigt at

fortsætte projektet. Den diskussion tør man ikke tage, fordi man risikerer, at

projektet bliver droppet.

Han syntes, det var meget vigtigt, at vi får at vide, hvor de ekstra midler skal

tages fra.

Flemming Møller kan have ret i, at der kan være en række afledede effekter af

projektet, men det har jo et ret ensidigt fokus. Han bad videnskabsministeren

redegøre nærmere for, hvilke afledede effekter man kan vente. Ellers kan

man lige så godt afsætte det samme beløb til fuldstændig fri grundforskning.

Videnskabsministeren

sagde i svaret til Anne Grete Holmsgaard, at de røde

lamper lige præcis blinker. Det er derfor, vi beder om andre finansieringsmu-

ligheder.

Vi beder Kommissionen komme med et oplæg til, hvor pengene skal tages

fra.

NOT

Videnskabsministeren måtte blive svar skyldig med hensyn til mandatet i for-

bindelse med økofinrådsmødet, og hvornår der ville blive forelagt et nyt

forhandlingsoplæg. Men det ville hun undersøge og vende tilbage til. Hun ville

gerne have bistand hertil, så hun kunne give et helt præcist svar.

Med hensyn til de afledede effekter sagde videnskabsministeren, at med et så

stort og visionært projekt vil der utvivlsomt være rigtigt mange afledede effek-

ter, men man kan ikke på forhånd sige, hvad de vil bestå i. Man kan ikke for-

ske i så stort omfang, uden at man bliver klogere.

Lone Dybkjær

fandt det ikke acceptabelt, at udvalget ikke kan få at vide,

hvordan proceduren vil være i forbindelse med finansministerens forhand-

lingsoplæg, og sagde, at man måske kunne få et samråd inden styrelses-

rådsmødet. Hun mindede om, at udvalget var blevet snydt nogle gange.

I forbindelse med drøftelsen af de afledede effekter ville Lone Dybkjær gerne

vide, hvad Danmark vil få ud af projektet.

Hun savnede svar på sit spørgsmål om, hvorfor omkostningerne er løbet

løbsk. Er det fordi det er Frankrig, der har været det initiativtagende land?

Hun havde heller ikke fået svar på sit spørgsmål om de et eller to år.

Anne Grete Holmsgaard

gentog sit spørgsmål vedrørende mandatet, idet

hun igen henviste til det, der står i resumeet i samlenotatet. Hun mente ikke,

det var holdbart, at udvalget ikke kan få at vide, hvad Danmark præcist går

efter.

1120

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

Pia Adelsteen

syntes, det var et problem, at udvalget ikke kunne diskutere

sagen samtidig med videnskabsministeren og finansministeren.

Videnskabsministeren

lovede at vende tilbage med et fuldstændig præcist

svar vedrørende mandatgivningen.

Hun sagde til Lone Dybkjær, at der havde været en diskussion om, hvorvidt

projektet skulle forlænges med et eller to år, men det var endt med, at et enigt

styrelsesråd var gået ind for 12 måneder.

I svaret til Anne Grete Holmsgaard gentog hun, at Rådet ikke giver mandat på

nuværende tidspunkt. Hvis der var brug for, at hun kom tilbage og diskuterede

det spørgsmål, gjorde hun det gerne.

Lone Dybkjær

bad om, at man i det lovede notat fik repeteret, hvad der var

givet mandat til hvornår – udover at man gjorde rede for, hvad proceduren i

forbindelse med et kommende forhandlingsoplæg er. Hun gjorde i den forbin-

delse opmærksom på, at udvalget havde haft en voldsom diskussion med

videnskabsministerens forgænger om et styrelsesrådsmøde, som udvalget

ikke havde været orienteret om forud for mødet i styrelsesrådet. Hun bad om,

at udvalget – på trods af pinsen – får notatet så betids, at man kan nå at af-

holde et samråd den 25. maj, inden videnskabsministeren tager til rådsmødet.

Anne Grete Holmsgaard

tilsluttede sig dette. Når Danmark siger, man skal

støvsuge budgetterne, er det så carte blanche til at skære ned over hele bud-

gettet, eller der områder, vi vil frede, f.eks. forskning og udvikling?

I anledning af at videnskabsministeren sagde, at når vi får en tilbagemelding

fra EU, må vi diskutere, hvad vi skal gøre, spurgte Anne Grete Holmsgaard,

hvornår vi får en sådan tilbagemelding fra EU. Hvis det ikke sker før styrelses-

rådsmødet, giver det ikke rigtig mening at tale om en exitstrategi – eller for

den sags skyld en nedskæring af budgettet, som der slet ikke har været talt

om.

Videnskabsministeren

sagde, at ministeriet arbejder i døgndrift og ville

skynde sig at sende det ønskede notat. Hun ville indarbejde et svar på Anne

Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende, hvornår vi får en tilbagemelding

fra EU, i notatet.

Formanden

bad videnskabsministeren reservere den 25. maj til et åbent

samråd.

1121

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

8. Det europæiske forskningsrums sociale dimension – videnskab mod

fattigdom og social udstødelse

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 32)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

9. Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3016 – bilag 4 (samlenotat side 35)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

1122

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 444: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/5-10

35. Europaudvalgsmøde 21/5-10

Udg.

Punkt 2. Regerinskonference om overgangsforanstaltninger vedr.

sammensætningen af Europa-Parlamentet

EUU alm. del (09) – bilag 381 (aktuelt notat)

EUU alm. del (09) – bilag 382 (Det Europæiske Råds afgørelse

om sammensætning af Europa-Parlamentet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 165 (side 464, senest behandlet i EUU

9/12-09)

Formanden

sagde, at punktet var udgået af dagsordenen, fordi Tyskland af

indenrigspolitiske årsager havde modsat sig at holde regeringskonferencen

lige nu. Det er dog kun af rent formelle årsager, Tyskland ville have en udsæt-

telse, og man vil vende tilbage til sagen den 11. juni.

1123