EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 535
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 46. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Mandag den 30. august 2010

Kl. 14.30

Vær. 2-133

Lone Dybkjær (RV) fungerende formand, Flemming Møl-

ler (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mor-

tensen (S), Morten Bødskov (S), Pia Olsen Dyhr (SF),

Per Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen bistået af kon-

torchef Rasmus Degn

Desuden deltog:

Lone Dybkjær ledede mødet.

Punkt 1. Ekstraordinært rådsmøde nr. 3030 (økonomi og finans) den 7.

september 2010

Dagsordenspunkt 1 og 5 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 2 og 3 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort.

Finansministeren:

Alle sager forelægges til orientering. Jeg henviser til de aktu-

elle notater for sagernes nærmere indhold.

1. ”Europæisk Semester”

–

Politisk enighed'

KOM(2010) 0367, KOM (2010) 0250

Rådsmøde 3030 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0367 – spørgsmål 1

Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra DER)

EU-note (09) – E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske

konsulent)

EU-note (09) – E 37 (notat af 18/5-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 9/7-10)

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1270, behandlet i EUU 4/6-

10)

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1061, behandlet i EUU 12/5-

10)

Finansministeren:

Jeg forventer, at vi på mødet vil bekræfte vores støtte til det

Europæiske Semester, som jeg forelagde udvalget til forhandlingsoplæg forud for

Økofin den 13. juli. Introduktionen af det Europæiske Semester skal konkret ud-

1537

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

møntes i en ændring af adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogram-

merne.

Formålet med det Europæiske Semester er, som vi har drøftet her i udvalget, at

styrke drøftelserne af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af

national politik – altså den såkaldte ”ex ante koordination”. Forslaget indebærer

bl.a., at afleveringen af stabilitets- og konvergensprogrammerne og de nationale

reformprogrammer samt Rådets behandling af dem fremrykkes til foråret og

sommeren for at styrke drøftelserne af den fremadrettede økonomiske politik.

Med det Europæiske Semester indledes året med horisontale drøftelser baseret

på en såkaldt ”årlig vækstundersøgelse” udarbejdet af Kommissionen. Rapporten

vurderer bl.a. makroøkonomiske ubalancer, makroøkonomiske risici samt øko-

nomisk-politiske udfordringer for EU og euroområdet som helhed samt risici for

enkelte grupper af lande. Hovedkonklusionerne i rapporten vil blive sammenfattet

i et kort papir, som vil danne basis for drøftelser i Økofin til brug for forberedelsen

af et ”årligt økonomisk topmøde” blandt stats- og regeringscheferne.

De horisontale drøftelser på det årlige økonomiske topmøde har til formål at

munde ud i politiske retningslinjer til EU, euroområdet og eventuelle grupper af

lande med hensyn til økonomisk politik, herunder finanspolitik og strukturpolitik.

EU-landene forventes at tage højde for disse retningslinjer i forbindelse med ud-

arbejdelsen af stabilitets- og konvergensprogrammerne samt de nationale re-

formprogrammer, som fremover skal afleveres inden udgangen af april måned.

Kravene til stabilitets- og konvergensprogrammerne vil generelt være de samme

som i dag. Der ventes enighed om ændringer i adfærdskodeksen, der fastslår, at

programmerne skal indeholde konkrete indikationer af politikplanerne for det

kommende år og foreløbige mål for saldoen, indtægter og udgifter samt deres

hovedkomponenter og endvidere en beskrivelse af den planlagte politik til at nå

målene.

Fremrykningen af afleveringen betyder dog, at der allerede i foråret – og ikke først

i slutningen af året – vil skulle præsenteres relativt overordnede planer for den

økonomiske politik. Landene vil naturligvis arbejde med deres finanslovsforslag i

henhold til de sædvanlige nationale procedurer, men det nye er så, at det sker

efter EU-behandlingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne. Formålet er

således ikke, at EU-landene skal aflevere finanslovsforslag til drøftelse i EU inden

fremlæggelsen i de nationale parlamenter, men at sikre et grundlag for menings-

fulde EU-drøftelser af landenes finanspolitik.

Kommissionen vil i sine udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og konvergens-

programmerne fremover have et stærkere fokus på det kommende budgetår for

at give EU-landene klare tilkendegivelser om, hvorvidt den planlagte politik vurde-

res at være hensigtsmæssig. Derudover vil der være et særligt fokus på anbefa-

lingerne til eurolandene – særligt eurolande med betydelige makroøkonomiske

ubalancer – på grund af de større afsmittende effekter på andre eurolande.

Lad mig endnu en gang understrege, at det Europæiske Semester ikke ændrer

ved, at finanspolitikken fortsat fuldt ud er suveræn national kompetence, at seme-

steret ikke ændrer ved de overordnede finanspolitiske spilleregler, og at vi f.eks. i

1538

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

Danmark fortsat vil kunne gennemføre finanspolitiske lempelser, som vi har gjort

før for at støtte vækst og jobskabelse, senest her under krisen.

Økofin forventes at vedtage rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

grammerne samt eventuelle landespecifikke anbefalinger, f.eks. om makroøko-

nomiske ubalancer, i juni eller juli, og Det Europæiske Råd vil efterfølgende en-

dossere disse anbefalinger.

Regeringen støtter introduktionen af et Europæisk Semester i overensstemmelse

med forhandlingsmandatet her i udvalget, og regeringen støtter de ventede juste-

ringer af adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne, som lig-

ger inden for rammerne af dette mandat.

Regeringen støtter endvidere, at stabilitets- og konvergensprogrammerne skal

indeholde relativt overordnede planer for den økonomiske politik, som efter-

følgende udmøntes i finanslovsforslag i henhold til de sædvanlige nationale

procedurer og – som nævnt – med fuld respekt for den nationale suverænitet

på dette område. Vi er derfor tilfredse med, at der ikke lægges op til, at EU på

nogen måde skal godkende den danske finanslov. Finanslove er national

kompetence, ikke EU-kompetence. Drøftelser i taskforcen viser, at der er ge-

nerel enighed om dette blandt EU-landene og Kommissionen.

Morten Bødskov

mente, der er behov for en strammere styring af EU-

landenes økonomier, således at vi undgår at komme i situationer med uhold-

bar finanspolitik og voldsom gældsætning. Derfor er Socialdemokraterne enig

i, at vi skal arbejde inden for den foreslåede ramme.

Socialdemokraterne er tilhængere af ideen om et Europæisk Semester, så

længe der ikke hersker nogen som helst tvivl om, at vedtagelsen af finanslo-

ven vedbliver at være et suverænt nationalt anliggende.

I relation til sanktioner bad han finansministeren uddybe forholdet mellem ad-

færdskodeksen og de rammer, der er gældende i Vækst- og Stabilitetspagten.

Han var glad for, at finansministeren understregede, at det foreslåede under

ingen omstændigheder får betydning for, hvordan den danske finanspolitik har

været tilrettelagt de sidste 20-25 år, og at man ikke bare kan føre en finanspo-

litik baseret på nedskæringer, men også baseret på jobskabelse, investerin-

ger og vækst.

Per Clausen

var glad for, at finansministeren pointerede den nationale suve-

rænitet med hensyn til finanslovene, men han forstod, at man ville få nogle

signaler for, hvad der ville være hensigtsmæssige rammer for finanslovene,

hvorefter der ville komme henstillinger og måske også sanktioner. Derfor

spurgte han, om det, finansministeren sagde om den nationale suverænitet,

betød, at vi ikke vil komme ud for sanktioner, hvis vi et år beslutter ikke at føl-

ge disse signaler eller henstillinger.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at SF er enig i, at vi skal styrke den økonomiske sty-

ring, så vi ikke kommer i en situation som den, Grækenland kom i. I relation til

det Europæiske Semester mente hun, det giver god mening at komme med

1539

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

tallene tidligere. Hun spurgte dog, om de oplysninger, vi skal komme med,

afviger fra dem, vi skal give nu.

Pia Olsen Dyhr pegede på, at det i forbindelse med reformen af Vækst- og

Stabilitetspagten i 2005 blev besluttet, at under exceptionelle omstændighe-

der var der mulighed for at fravige de 3 pct., og at exceptionelle omstændig-

heder blev defineret som en nedgang i BNP på mere end 0,75 pct.

Hun gjorde opmærksom på, at der er sket en ændring, når finansministeren

siger, at et land, som ikke er oppe på et underskud på de offentlige finanser

på 3 pct., men f.eks. kun ligger på 2,8 pct. eller 2,9 pct., godt kan komme ind

under proceduren, hvis det har en meget stor gæld. Hun ville gerne vide,

hvordan denne procedure vil blive, og om det betyder, at man også vil ændre

ordlyden i Vækst- og Stabilitetspagten.

Pia Olsen Dyhr spurgte, om det under de nye regler vil blive muligt at kickstar-

te økonomien, som en tidligere dansk regering gjorde det i 1993.

Hun mindede om, at der er et udestående juridisk spørgsmål vedrørende

sanktionernes forhold til det danske forbehold, og spurgte, om de nye sankti-

oner, som også skal gælde ikke-eurolande, indebærer, at man kan tilbagehol-

de midler fra EU's budget.

Hvis man forestillede sig, at et land som Danmark – hvad hun ikke troede ville

blive tilfældet, da vi altid har opført os som den artige pige i klasen – kommer

ud for, at EU tilbageholder landbrugsstøtte, skal den danske regering så beta-

le bønderne, og hvor meget vil det i givet fald beløbe sig til?

Pia Adelsteen

var glad for, at finansministeren gentagne gange fortalte, at

den danske finanspolitik er et nationalt anliggende, men hun var bange for, at

når man rakte en vis mand lillefingeren, tog han hele armen. Efter indførelsen

af et Europæisk Semester skal man sende nogle overordnede tal ned til EU,

hvorefter man kan komme ud for, at EU vil justere tallene lidt. Er der ikke en

risiko for, at det kan få indflydelse på finansloven? Det var hun stadig væk

bekymret for.

Lone Dybkjær

sagde, at så vidt hun forstod, skulle regeringerne over for de

nationale parlamenter redegøre for, hvad man ville spille ud med over for EU.

Finansministeren

slog fast, at der ikke rokkes ved den nationale suveræni-

tet, når det gælder finansloven. Det er alle lande enige om. Vi diskuterer,

hvordan man kan skabe gennemsigtighed, og hvordan man kan få gode råd

om den økonomiske politik. I den forbindelse pegede finansministeren på, at

regeringen jo i forvejen får gode råd fra vismændene, Nationalbanken og

bankerne. Man kan kun blive klogere af at få mange gode kommentarer. Der

går en knivskarp grænse, når det gælder den nationale suverænitet.

Finansministeren svarede Morten Bødskov, at reglerne findes i Vækst- og

Stabilitetspagten, og adfærdskodeksen er en politisk aftale om, hvilke krav

man skal stille i processen, og hvilke formkrav der skal være gældende.

1540

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

Han svarede Per Clausen, at sanktionerne først kommer, når der er givet

henstillinger. I øvrigt er sanktionsmulighederne noget, der analyseres i øje-

blikket.

Finansministeren svarede Pia Olsen Dyhr, at der i de foreliggende forslag ikke

ligger noget, der vil forhindre en kickstart som den, den danske regering fore-

tog i 1993.

Man diskuterer i øjeblikket, om det princip, der gælder for samhørighedsfon-

dene, kan udvides til andre dele af EU-budgettet. Det analyseres stadigvæk,

og der er stærkt divergerende opfattelser i medlemskredsen.

Finansministeren svarede Lone Dybkjær, at regeringerne skal orientere de

nationale parlamenter i henhold til de nationale regler, som er meget forskelli-

ge.

Kontorchef Rasmus Degn

svarede på Pia Olsen Dyhrs spørgsmål om de

exceptionelle omstændigheder, der tale om i reformen af Vækst- og Stabili-

tetspagten fra 2005. For det første gjorde han opmærksom på, at der skelnes

mellem exceptionelle omstændigheder og særlige omstændigheder. For det

andet pointerede han, at der i det arbejde, der foregår i taskforcen, ikke er lagt

op til en ændring af reglerne, hverken fra Kommissionens side eller fra anden

side.

Under exceptionelle omstændigheder kan et land få en undtagelse fra at

komme ind under proceduren med for store underskud og undgå at få en

henstilling. Hovedreglen er, at hvis et land har en negativ real vækstrate, kan

Kommissionen beslutte dette. Tidligere – i reglerne fra 1997 – skulle BNP væ-

re faldet med 0,75 pct., men nu er der blot tale om, at landet skal have en ne-

gativ vækstrate. I 2009 var der mange lande, som havde en negativ vækst,

men Kommissionen havde alligevel foreslået, at alle lande skulle have henstil-

linger, og det havde der i Rådet været enighed om at give. Undtagelsen tager

nok mere sigte på en situation, hvor det kun drejer sig om et enkelt land, som

kommer ud for et chok.

Reglen om særlige omstændigheder er altså noget andet. Der er ikke nogen

præcis definition af, hvad man forstår ved særlige omstændigheder. Hoved-

reglen er, at når man har et for stort underskud og får en henstilling, så skal

man korrigere underskuddet det næste år. Men under særlige omstændighe-

der kan Kommissionen og Rådet tillade, at man bruger flere år til det. Det

gjaldt en række central- og østeuropæiske lande, da de kom ind i EU i 2004,

og det gjaldt mange EU-lande under krisen i 2009.

Per Clausen

syntes, det lød rimeligt, at sanktionerne kom efter henstillinger-

ne, men når der nu kommer gode råd i den proces, der fører frem til, at man

får vedtaget en finanslov, er det så ikke muligt, at sanktionerne fremrykkes, så

de kommer umiddelbart i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, hvis

man ikke retter sig efter de råd, der kommer?

Pia Olsen Dyhr

ville gerne vide lidt mere om, hvad man vil gøre med lande,

som ligger lige under de 3 pct. i underskud, men som har en stor statsgæld.

Hun gik ud fra, at man kun ville ændre på adfærdskodeksen.

1541

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

Hun ville være sikker på, at der blev tid i processen til at udarbejde et juridisk

notat om sanktionernes forhold til det danske forbehold, og at man fik en me-

get udførlig beskrivelse af, hvordan sanktionerne skulle være over for euro-

lande og over for ikke-eurolande.

Den fungerende formand (Lone Dybkjær)

syntes, det var en fin redegørel-

se, kontorchef Rasmus Degn var kommet med, og ville gerne have et notat

om den, så man ikke kun havde den i referatet.

Finansministeren

svarede Per Clausen, at Kommissionen ikke har stillet for-

slag om at rykke sanktionerne frem. Det er normal procedure, at sanktionerne

knytter sig til overholdelse eller ikke-overholdelse af henstillingerne.

Finansministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at så snart vi kender det konkrete

forslag vedrørende sanktioner, vil regeringen udarbejde et juridisk notat om

sanktionernes overensstemmelse med det danske forbehold og juraen i al

almindelighed. Det ville udvalget få, før det tog stilling til de konkrete sanktio-

ner, for beslutningerne på dette område skal foregår på et fuldstændigt oplyst

grundlag.

NOT

Finansministeren lovede et notat som ønsket af Lone Dybkjær.

Kontorchef Rasmus Degn

svarede på Pia Olsens spørgsmål, at de 3 pct. af

BNP er fastsat i en protokol til traktaten, og i Vækst- og Stabilitetspagten er

reglerne herom og om henstillinger og sanktioner præciseret. Det, der drøftes

nu i forbindelse med taskforcens arbejde, er, at man skal lægge større vægt

på den offentlige gæld. Man vil nok ikke lave en særlig procedure for den of-

fentlige gæld, men man vil inddrage gælden i proceduren for store underskud.

Det kan f.eks. betyde, at både igangsætning og gennemførelse af proceduren

ikke kun afhænger af, om underskuddet overstiger 3 pct. af BNP, men også af

gældens størrelse. Det kan betyde, at et land kan komme ind i proceduren,

hvis det har en meget høj gæld, og underskuddet vedvarende ligger tæt på 3

pct. grænsen, eller at et land forbliver i proceduren, selv om det lige præcis får

underskuddet ned under 3 pct., indtil det har fået så megen styr på økonomi-

en, at gælden begynder at falde, hvis landet har en meget stor gæld. Han til-

føjede, at det i praksis ikke vil få betydning for lande, som kun en enkelt gang

nærmer sig de 3 pct.

Per Clausen

mente ikke, man kunne udelukke, at det forhold, at sanktionerne

ville komme, hvis man undlader at følge en henstilling, kan opfattes som en

trussel mod landenes selvstændighed i finanspolitikken.

Finansministeren

fastholdt, at sanktionerne vil være knyttet til, om man over-

træder eller ikke overtræder 3 pct. grænsen i Vækst- og Stabilitetspagten, så

det er kendsgerningerne, der bestemmer sanktionerne.

1542

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

2. Bankafgifter til finansiering af afviklingsfonde

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0254

Rådsmøde 3030 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1265 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 4/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1070, behandlet i EUU 12/5-

10)

Finansministeren:

På det kommende Økofin forventes en drøftelse af afgifter på

den finansielle sektor med henblik på opbygning af reserver, f.eks. i afviklingsfon-

de.

Med en afviklingsfond forstås en fond, der kan anvendes til at finansiere udgifter

forbundet med afvikling af f.eks. insolvente banker, og som er finansieret af sekto-

ren selv f.eks. gennem en afgift på sektoren.

Jeg forventer, at drøftelserne vil søge at afdække landenes overordnede holdnin-

ger til bankafgifter og afviklingsfonde forud for en meddelelse fra Kommissionen,

som ventes fremlagt i oktober 2010 – altså om et par måneder.

Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg her i udvalget forud for Økofin den 8.

juni 2010. Som jeg nævnte dengang, er regeringen indstillet på at drøfte konstruk-

tionen af en fælles EU-ramme for nationale afviklingsfonde, idet sådanne fonde

dog bør afpasses nøje med de aktuelle initiativer om at styrke den finansielle re-

gulering i øvrigt, herunder styrkede kapitalkrav m.v.

EU-landene er generelt enige om at arbejde videre med principperne for afvik-

lingsfonde, herunder at den finansielle sektor skal bidrage til at dække omkost-

ningerne til finansielle kriser, men der har endnu ikke været nærmere drøftelser af

de centrale spørgsmål om skattesats, skattebase osv.

Flere medlemslande har allerede på egen hånd indført – eller er i færd med at

indføre – bankafgifter, herunder Sverige, UK, Tyskland, Frankrig og Ungarn. Der

er variationer mellem landene med hensyn til de konkrete modeller, herunder

vedrørende skattebasen og i forhold til om der oprettes en egentlig fond med der-

til hørende afviklingsmyndigheder mv., eller om indtægterne indføres i det gene-

relle offentlige budget.

Kommissionen ventes i de kommende drøftelser at lægge stor vægt på behovet

for koordination for at understøtte lige konkurrencevilkår og undgå dobbeltbeskat-

ning. Det gælder f.eks. en fælles tilgang til, i hvilket land bankernes filialer skal

beskattes – om det skal ske i hjemlandet eller i værtslandet.

Der er ikke sket væsentligt nyt siden Økofin den 8. juni, udover at Kommissionen

nu ventes at anbefale, at en skattebase tager udgangspunkt i bankernes passiver

eksklusiv forsikrede indskud og egenkapital. Kommissionen ventes fortsat ikke at

have konkrete anbefalinger om satser.

1543

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

Tankerne i Kommissionens meddelelse ligger i princippet på linje med den dan-

ske ordning om håndtering af nødlidende pengeinstitutter, som blev vedtaget den

1. juni, og som vil gælde fra 1. oktober 2010. Tanken er begge steder, at sektoren

selv skal dække omkostningerne ved finansielle kriser og afvikling af insolvente

institutter. Regeringen vil arbejde for, at den danske afviklingsordning skal kunne

rummes inden for en eventuel fælles EU-ramme.

Det bemærkes, at den danske ordning ikke baserer sig på en afgift, der opkræves

på forhånd til en øremærket fond, som umiddelbart er det, som Kommissionen

synes at foretrække. Den danske ordning består i stedet i, at de finansielle virk-

somheder på forhånd forpligter sig til at dække eventuelle omkostninger til afvik-

ling, men at den egentlige indbetaling sker efterfølgende, når omkostningerne er

gjort op.

Vi er endnu på et tidligt stadium, og der er ikke konkrete EU-forslag på bordet.

Jeg vil vende tilbage til sagen igen, når det er mere klart, hvordan et konkret for-

slag vil se ud.

Per Clausen

forstod, at man gør sig nogle overvejelser i retning af, at de

penge, der i givet fald skal indbetales af danske banker til en sådan fond, me-

re eller mindre automatisk skal kunne bruges i forhold til problemer, der opstår

i den finansielle sektor i andre lande. I den forbindelse pegede han på, at i

Sverige har et enigt finansudvalg sagt, at det vil man under ingen omstændig-

heder være med til.

Pia Adelsteen

spurgte, om en amerikansk bank, som har filialer i Europa,

også bliver påvirket.

Finansministeren

svarede Per Clausen, at der ikke foreligger konkrete for-

slag om, at pengene kan bruges i andre lande, og pointerede, at der er tale

om nationale fonde, så der er ikke noget i kortene, der umiddelbart taler for, at

pengene skal kunne bruges i andre lande.

Finansministeren svarede Pia Adelsteen, at banker i ikke-EU-lande er et

spørgsmål, der drøftes i WTO-regi.

3. Skat på finansielle transaktioner

–

Udveksling af synspunkter

SEK (2010) 0409

Rådsmøde 3030 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Finansministeren:

Det belgiske formandskab har efter ønske fra bl.a. Frankrig

og Tyskland sat skat på finansielle transaktioner på Økofins dagsorden. Der er

ikke lagt op til konkrete beslutninger, og der foreligger ikke konkrete forslag.

Ved en finansiel transaktionsskat forstås f.eks. en skat på handel med aktier, ob-

ligationer, derivater, valuta m.v.

1544

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

Der synes i nogle lande at være en opfattelse af, at en sådan skat kan begrænse

skadelig spekulation ved at gøre transaktioner dyrere, og at man som følge af den

store mængde af transaktioner vil kunne opnå betydelige indtægter selv ved en

lille skat. En transaktionsskat skal også ses i forlængelse af forskellige ønsker om

et større bidrag fra den finansielle sektor til de offentlige finanser, bl.a. i lyset af

omkostningerne ved finansielle kriser.

Kommissionen har set på fordele og ulemper ved en finansiel transaktionsskat.

Kommissionen er skeptisk over for transaktionsskatter og fremhæver bl.a., at det

ikke er muligt at afgrænse ”spekulative” transaktioner fra andre transaktioner. En

transaktionsskat vil ramme alle finansielle handler og vil derfor også øge omkost-

ningerne knyttet til handel for ikke-finansielle virksomheder, pensionsfonde, priva-

te opsparere osv., f.eks. når disse placerer deres opsparing i aktier og obligatio-

ner, veksler valuta eller køber derivater for at forsikre sig mod bestemte risici.

Handel med finansielle aktiver er meget mobil og kan hurtigt flyttes over grænser.

Kommissionen nævner derfor også, at der er en risiko for, at en transaktionsskat

vil medføre flytning af handel med aktier m.v. til skattely for at omgå skatten. Kon-

sekvensen heraf vil være en styrket position for skattely og en svækket position

for de lande, der håndhæver transaktionsskatten, i form af et udeblevet skatte-

provenu og større omkostninger for disse landes virksomheder og borgere.

Kommissionen vurderer endvidere, at i det omfang beskatningen overhovedet

kan administreres, vil langt størstedelen af indtægterne blive inddrevet i de lande,

hvor transaktionerne finder sted i stort omfang, dvs. lande med store finansielle

centre – især UK, men derudover f.eks. også Tyskland og Frankrig – og kun i

mindre omfang andre lande.

Også IMF fraråder transaktionsskatter. IMF foreslår andre, bedre alternativer,

dvs. skatter med færre forvridninger og omkostninger for den ikke-finansielle sek-

tor. En bedre form for skat på den finansielle sektor er eksempelvis en skat på de

finansielle virksomheders lønsum og/eller overskud. Det svarer til den danske

lønsumsafgift på den finansielle sektor.

Hensigten er at beskatte merværdien i sektoren og ikke de enkelte handler eller

transaktioner. En sådan ”merværdiafgift” kan kompensere for, at der af tekniske

grunde ikke opkræves normal moms i den finansielle sektor.

Regeringen finder som udgangspunkt – ligesom Kommissionen og IMF samt

mange andre – at der er en række væsentlige ulemper ved skatter på finansielle

transaktioner. Regeringen finder det uhensigtsmæssigt at begrænse alle finan-

sielle transaktioner gennem beskatning, herunder alle de transaktioner som er

knyttet til ”ikke-spekulativ” handel, og som derfor skaber velfærd for virksomhe-

der, borgere og opsparere. Man risikerer med en sådan skat også at ramme lan-

de, der er særligt afhængige af international handel, ikke mindst udviklingslande.

Det vil desuden være skadeligt for det aktive arbejde med at begrænse internati-

onale skattely, hvis man gennem en transaktionsskat forærer sådanne lande en

betydelig ny indtægtskilde. En sådan skat ville i givet fald skulle indføres på glo-

balt niveau, og det er vel ikke realistisk.

1545

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

Regeringen har forståelse for, at nogle lande har behov for indtægter til de offent-

lige budgetter og gerne vil holde vejen åben for at øge bidraget fra den finansielle

sektor til de offentlige finanser, og regeringen vil fordomsfrist vurdere eventuelle

konkrete forslag til transaktionsskatter. Vi finder det imidlertid hensigtsmæssigt,

hvis indtægterne i stedet rejses på en mere effektiv måde, f.eks. som en beskat-

ning af værditilvæksten i den finansielle sektor i form af en skat på den finansielle

sektors lønsum i stil med den danske lønsumsafgift.

Under alle omstændigheder bør overvejelser om at skærpe beskatningen af den

finansielle sektor ses i sammenhæng med de øvrige initiativer til at styrke regule-

ring af den finansielle sektor, herunder bedre tilsynssamarbejde, styrkede kapital-

krav, større gennemsigtighed i handel med derivater osv. og meget mere, der kan

bidrage til større finansiel stabilitet og mindske tilskyndelsen til overdreven risiko-

tagning i de finansielle virksomheder.

Per Clausen

forstod, at finansministeren hæftede sig ved de argumenter, der

er imod en Tobinskat, og anbefalede ham, at han også satte sig ind i argu-

menterne for en sådan skat. Han spurgte, hvad det er meningen at en even-

tuel Tobinskat skal finansiere. Skal den gå til ulandene, eller skal den give

flere penge i EU-kassen?

Pia Adelsteen

erklærede sig enig med finansministeren i, at det er en dårlig

idé med en Tobinskat, idet de, der kunne, ville rykke transaktionerne hen til

lande, som ikke er omfattet af den. Hun mente, det system, vi har i Danmark

med lønsumsafgifter, er langt mere givtigt.

Lone Dybkjær

spurgte, hvilken anden skat finansministeren ville pege på, når

han nu ikke kunne lide Tobinskatten. Hun ville gerne vide, hvordan han stille-

de sig til det, som IMF har foreslået, som mindede mere om den danske løn-

sumsafgift.

Finansministeren

gjorde i anledning af Per Clausens spørgsmål opmærksom

på, at Tobinskatten er på et rent analysestadium, og at man på mødet for før-

ste gang vil høre, hvilke synspunkter landene har på den. Generelt går vi ikke

ind for, at man øremærker skatter til bestemte formål, og vi går heller ikke ind

for at give EU en skatteskrue, som det kan betjene sig af efter forgodtbefin-

dende. Finansministeren ville i lyset af det foreløbige mandat, han havde, del-

tage i diskussionen, og så snart der foreligger mere konkrete forslag, eller

man ved, hvad der i givet fald kan skabes et flertal for, ville han orientere Eu-

ropaudvalget.

Finansministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, at løn-

sumsafgiften jo er en afgift, vi kender i Danmark, og den er også blevet hævet

et par gange, senest i forbindelse med genopretningsplanen, så en sådan

afgift på internationalt plan var regeringen en varm tilhænger af.

1546

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

5. Siden sidst

Styrket økonomisk-politisk samarbejde – møde i taskforcen den 6.

september 2010

KOM (2010) 0367, KOM (2010) 0250

KOM (2010) 0367 – bilag 1 (dansk indspil af 27/8-10)

Finansministeren:

Til sidst vil jeg gerne orientere udvalget om taskforcen om

styrket økonomisk samarbejde. Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg her i

udvalget forud for Økofin den 13. juli, og der skal være et nyt møde den 6. sep-

tember.

Taskforcen forventes at endossere en rapport, som gør status for arbejdet og

præsenterer de elementer, der er generel enighed om. Van Rompuy – der jo er

formand for taskforcen og Det Europæiske Råd – ventes herefter at aflægge rap-

port til Det Europæiske Råd i september, og drøftelserne her vil så indgå i Kom-

missionens arbejde med at udarbejde konkrete forslag til styrket økonomisk sam-

arbejde frem mod Det Europæiske Råd i oktober. Kommissionen forventes at

præsentere sine forslag inden udgangen af september.

Som jeg lige har redegjort for, er der enighed om at introducere et Europæisk

Semester, og der ventes enighed om en konkret udmøntning i form af en ændring

af adfærdskodeksen for stabilitets- og konvergensprogrammerne.

Derudover er der enighed om at styrke Stabilitets- og Vækstpagten via øget fokus

på den offentlige gæld og finanspolitisk holdbarhed. I forhold til den forebyggende

del af pagten er der generel enighed om, at lande med en gæld over 60 pct. af

BNP eller udtalte risici i forhold til den fremadrettede gældsudvikling bør have

mere ambitiøse mellemfristede mål for den strukturelle saldo og sikre en hurtigere

tilpasning mod disse mål. I forhold til den korrigerende del af pagten er der gene-

rel enighed om, at både iværksættelse og ophævelse af proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud skal afhænge af både underskud og gældsudvik-

ling. Det kunne f.eks. være sådan, at et land med et underskud, der er under 3

pct., men tæt på 3 pct. af BNP, skal være i proceduren, hvis landet samtidig har

en gæld, som er meget høj, og som ikke falder.

Der er også generel støtte til forslaget om en bredere makroøkonomisk overvåg-

ning, som vil foregå i to stadier: Den forebyggende del vil bestå af en årlig vurde-

ring af risikoen for makroøkonomiske ubalancer, inklusiv en advarselsmekanisme

som baseres på et "scoreboard" med en række indikatorer. Indikatorerne skal

afsløre interne og eksterne ubalancer, f.eks. med hensyn til betalingsbalance og

konkurrenceevne, ejendomspriser, privat gæld m.v. Under den korrigerende del

vil et land kunne sættes i en position med ”uforholdsmæssigt store ubalancer” og

f.eks. modtage henstillinger om at korrigere ubalancerne. Der tales aktuelt ikke

om sanktioner i denne del af den styrkede overvågning.

De fleste lande er endvidere enige om, at der er behov for at styrke de nationale

finanspolitiske rammer og sikre, at de understøtter efterlevelse af EU-reglerne.

Der ventes enighed om en høj grad af fleksibilitet med hensyn til, hvordan lande-

1547

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

nes nationale rammer skal afspejle EU-reglerne. Danmark har jo f.eks. haft gode

erfaringer med vores mellemfristede planer, der har bidraget til at undgå store

underskud gennem mange år inden den særlige situation under krisen.

I forhold til sanktioner er de fleste lande enige om en række overordnede princip-

per for et nyt sanktionsregime: Sanktioner skal bruges, og det skal ske tidligere og

mere gradvist. Der er lagt op til, at de eksisterende sanktioner fortsat kun skal

gælde for eurolande, mens nye sanktionsmuligheder – f.eks. knyttet til EU-

budgettet – vil kunne komme til at gælde for alle EU-lande.

Der er endnu ikke fremlagt konkrete forslag. Vi vil foretage en grundig økonomisk

og juridisk vurdering af forslagene, når de måtte foreligge.

Der har ikke været egentlige drøftelser af spørgsmålet om en permanent krise-

løsningsmekanisme. Vi vil muligvis snart skulle drøfte nogle overordnede princip-

per for en fremtidig permanent mekanisme, men vi er enige om først at drøfte de

nærmere detaljer på et senere tidspunkt, f.eks. om et par år, så vi også kan drage

nytte af erfaringerne med den midlertidige kriseløsningsmekanisme.

Regeringen støtter alle disse elementer og generelle principper for et styrket øko-

nomisk samarbejde, som jeg redegjorde nærmere for her i udvalget i juli måned,

og som ligger inden for rammerne af det foreløbige forhandlingsmandat, der er

givet. Principperne vil fremadrettet blive udmøntet i konkrete forslag frem mod Det

Europæiske Råd i oktober. Regeringen vil – på linje med en række andre lande –

lægge stor vægt på fastholdelse af den nationale suverænitet i forhold til den

økonomiske politik. Det er afgørende, at vi fortsat vil kunne føre en selvstændig

økonomisk politik, som passer til danske forhold, herunder konjunkturudvikling og

behovet for at styrke bl.a. investeringer og jobskabelse.

I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at der f.eks. ikke lægges op til at

ændre Stabilitets- og Vækstpagtens grundlæggende bestemmelser om undtagel-

ser og fleksibilitet, som blev styrket i kraft af reformen af pagten i 2005. Det gæl-

der f.eks. bestemmelsen om, at Kommissionen og Rådet kan give et land en frist

på flere år til at rette op på et stort underskud, hvis der foreligger særlige om-

stændigheder, som man f.eks. har gjort under den aktuelle krise. Det gælder og-

så bestemmelsen om, at Kommissionen og Rådet kan give et land en undtagelse

fra proceduren, hvis landets problemer skyldes nogle exceptionelle omstændig-

heder.

Endelig vil jeg gerne orientere udvalget om, at vi fra dansk side har udarbejdet et

teknisk indspil til taskforcen, som I har modtaget her i udvalget. Mange lande har

bidraget med nogle relativt overordnede indspil til arbejdet, mens det danske ind-

spil har teknisk karakter og forsøger at adressere en af hovedårsagerne til den

aktuelle ”offentlige finanskrise”, nemlig utilstrækkelige fremskridt mod landenes

mellemfristede budgetmål, særligt på grund af manglende konsolidering i gode

tider. Håbet er, at indspillet vil trække en styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten i

den rigtige retning.

Indspillet er fuldt på linje med de danske økonomisk-politiske rammer, aktuelt

2015-planen, som har leveret gode resultater gennem mange år og under skif-

tende regeringer. Det er rammer, som giver mulighed for at gennemføre finanspo-

1548

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 535: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/8-2010

46. Europaudvalgsmøde 30/8-2010

litiske lempelser i dårlige tider, men det kræver netop, at der opbygges et råde-

rum ved at konsolidere de offentlige finanser i gode tider.

Den fungerende formand (Lone Dybkjær)

gjorde opmærksom på, at det

danske indspil kom den 27. august, uden at det havde været forelagt udval-

get. Det kunne man måske overveje at stille spørgsmål til.

Diskussionen om taskforcens forslag er gengivet ovenfor under dagsordenens

punkt 1.

1549