Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 536
Offentligt
889145_0001.png
Fra:
Ib Roslund [[email protected]]
Sendt:
7. september 2010 20:01
Til:
Europaudvalget
Emne:
Folkebevægelsen mod EU: Skal EU lægge linien for finansloven?
Opfølgningsflag:
Opfølgning
Flagstatus:
Rød
7. september 2010
Pressemeddelelse fra Folkebevægelsen mod EU:
Skal EU lægge linien for finansloven?
- Har Claus Hjort Frederiksen accepteret, at EU får første udkast til finanslov før Folketinget? spørger
MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU og opfordrer Folketinget til at forhindre det
EUs økonomi- og finansministre har godkendt et nyt sæt regler for strammere økonomisk styring i EU. Reglerne kræver,
at alle medlemslande allerede i april sender EU en grovskitse til finanslov for det kommende år, hvorpå EU i juni-juli vil
give retningslinier for det videre arbejde med finansloven. I følge EUObserver.com fik Storbritannien som det eneste
land en undtagelse, så de må sende deres finanslovsforslag til det britiske parlament, før det sendes til EU.
- Det er mildt sagt et voldsomt angreb på vores økonomiske selvbestemmelse, hvis EU skal have hovedtrækkene i
finanslovsforslaget før Folketinget ser det. Oven i købet flere måneder før, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-
parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og tilføjer:
- Har regeringen og finansminister Claus Hjort Frederiksen sagt ja til det? Hvis Storbritannien har fået en undtagelse som
sikrer, at deres parlamentet ser det først, hvorfor har Danmark så ikke?
- Jeg opfordrer Folketinget til at få sagen afklaret og sikre, at de folkevalgte kommer før EU, når det gælder orientering
om forslaget til Danmarks finanslov.
Vil du har flere oplysninger eller kommentarer, så kontakt:
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på mobiltelefon 40 45 38 49 / e-mail:
[email protected]
Ib Roslund, informationschef for Folkebevægelsen mod EU, på mobil 20 16 65 67 /
[email protected]
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K. Tlf. 35 36 37 40.