Notat til Folketingets Europaudvalg

om

afgivelse af indlæg i EF-Domstolens præjudicielle sag C-279/09, DEB

1. Indledning

I forbindelse med behandlingen af en kære af en kendelse om ikke atmeddele fri proces til et selskab, der ønsker at anlægge en EU-retlig er-statningssag, har den tyske Kammergericht forelagt EF-Domstolen etpræjudicielt spørgsmål.Det præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er i strid medEU-retten at have en national ordning, hvorefter juridiske personer i for-bindelse med anlæggelse af erstatningssager baseret på en medlemsstatsmulige overtrædelse af EU-retten som udgangspunkt kun meddeles friproces, når særlige grunde taler herfor, f.eks. fordi sagen er af principielbetydning.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Det tyske energiselskab DEB Deutsche Energiehandels- und Beratungs-gesellschaft (herefter sagsøger) ønsker at anlægge en erstatningssag modden tyske stat i anledning af den tyske stats for sene gennemførelse afdirektiv 98/30/EF af 11. juni 1998 og direktiv 2003/55/EF af 26. juni2003.Formålet med ovennævnte direktiver er at sikre en ikke-diskriminerendeadgang til nationale gasforsyningsnet. På grund af den for sene gennem-førelse af direktiverne gør sagsøger gældende, at det ikke har været mu-ligt for sagsøger at gennemtvinge adgang til de tyske netoperatørers gas-forsyningsnet.

Det er herefter sagsøgers påstand, at sagsøger som følge af den for senegennemførelse af direktiverne er gået glip af en række mulige gasleve-ringskontrakter, og at sagsøger herved er gået glip af en estimeret fortje-neste på ca. 3,7 mia. EUR.Idet sagsøger ifølge forelæggelseskendelsen ikke har nogen indtjeningeller formue, er sagsøger ude af stand til at betale for juridisk repræsenta-tion under sagen og den retsafgift, der kræves i henhold til den tyske lovom retsafgift. Sagsøger har derfor ansøgt om fri proces til at føre erstat-ningssagen.Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at der efter den tyske retsplejelovkan meddeles fri proces til juridiske personer, når undladelse af retsfor-følgning eller retligt forsvar ville være i strid med almene interesser.Samtidig fremgår det, at sagsøger imidlertid ikke opfylder betingelsen iden tyske retsplejelov og dermed som udgangspunkt ikke kan få meddeltfri proces til at føre den ønskede erstatningssag.Landgericht Berlin har derfor i første instans afslået at meddele sagsøgerfri proces. Sagsøger har herefter kæret denne kendelse til den tyskeKammergericht.

3. Den danske interesse i sagen

Sagen har principiel betydning for Danmark, fordi de omhandlede tyskeprocesregler om betingelserne for at meddele fri proces til juridiske per-soner i det store hele svarer til de danske. Endvidere rejser sagen princi-pielle spørgsmål om medlemsstaternes adgang til nationalt at fastsætte deprocessuelle rammer for EU-retlige erstatningssager, der føres ved denationale domstole.Efter den danske retsplejelov har juridiske personer mulighed for at få friproces, men hvis sagen vedrører erhvervsmæssig virksomhed, vil fri pro-ces som udgangspunkt være udelukket. Formålet med de danske reglersvarer i vidt omfang til formålet med de tyske regler om fri proces.

4. Regeringens stillingtagen

Det følger af EF-Domstolens faste praksis, at EU-retlige erstatningskravmod medlemsstater behandles ved de nationale domstole i overensstem-melse med national procesret.EF-Domstolen har dog samtidig fastslået, at de nationale regler om gen-nemførelse af et EU-retligt erstatningskrav ikke må være mindre gunstigeend dem, der gælder for tilsvarende erstatningssøgsmål baseret på natio-nal ret (ækvivalensprincippet), og at de ikke må være udformet således,at de i praksis gør det umuligt eller urimeligt vanskeligt at opnå erstat-ning (effektivitetsprincippet). I henhold til effektivitetsprincippet må denationale procesregler således ikke de facto umuliggøre eller i betydeliggrad vanskeliggøre borgerens anlæggelse af en EU-retlig erstatningssagmod en medlemsstat.Nærværende sag drejer sig om rækkevidden af effektivitetsprincippet iforhold til udgangspunktet om, at det tilkommer medlemsstaterne selv inational ret at fastsætte de processuelle rammer for, hvorledes EU-retligeerstatningskrav behandles ved de nationale domstole.Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at fastlæggelse af effekti-vitetsprincippets rækkevidde bl.a. må ske under hensyntagen til Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK), herundersærligt artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang, idet rettighederneheri indgår i de grundrettigheder, som også EU-retten hviler på, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at retten til atfå fri proces efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksissom udgangspunkt ikke er beskyttet af EMRK art. 6, stk. 1, om adgangentil domstolsprøvelse i civile sager.Menneskerettighedsdomstolen har dog i enkelte, særlige tilfælde fundet,at manglende adgang til fri proces er en krænkelse af EMRK art. 6, stk.1. I disse tilfælde har der imidlertid været tale om fysiske personer, hvismanglende mulighed for at anlægge retssager førte til en materiel kræn-kelse af EMRK’s grundlæggende rettigheder. De særlige undtagelsestil-fælde har derimod ikke drejet sig om, at en juridisk person ønskede atanlægge en sag af formueretlig karakter om hypotetiske kontrakter.På baggrund af ovenstående og henset til, at et selskab er en juridisk kon-struktion, der ikke i samme grad findes at være omfattet af de sociale be-skyttelseshensyn, der ligger bag de procesretlige regler om fri proces,finder den danske regering sammenfattende, at EU-retten ikke er til hin-3