Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 14
Offentligt
765142_0001.png
Europaudvalget, Erhvervsudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
27. november 2009
Grønbog om sammenkobling af selskabsregistre – KOM(2009) 614
Sammenfatning
Kommissionen har fremlagt en grønbog, som lægger op til diskussion
af om EU-landenes selskabsregistre skal sammenkobles.
På baggrund af en gennemgang af de eksisterende ordninger for ud-
veksling af information om selskaber kommer Kommissionen med en
række forslag, som har til formål dels at lette adgangen til registrene
for bl.a. at øge gennemsigtigheden på det indre marked, dels at skabe
et bedre samarbejde i forbindelse med tværnationale procedurer som
f.eks. fusioner på tværs af EU’s grænser og flytninger af hjemsted ti
andre EU-lande.
Fristen for afgivelse af høringssvar er
den 31. januar 2010
1/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765142_0002.png
Baggrund
Kommissionen fremlagde den 4. november 2009 en grønbog, som opfordrer
EU-landene og alle interesserede parter til at give deres syn på en række
forslag til, hvorledes EU-landenes selskabsregistre kan sammenkobles
1
.
Grønbogen beskriver de nuværende ordninger og gennemgår
Kommissionens overvejelser omkring mulighederne for at forbedre adgangen
til oplysninger om selskaber i hele EU samt at sikre en mere effektiv
anvendelse af EU’s selskabsdirektiver.
Fristen for komme med bidrag til grønbogen er
den 31. januar 2009.
Hvorfor er der behov for nye regler?
Kommissionen understreger, at finanskrisen med al tydelighed har vist, hvor
vigtigt det er at have gennemsigtige finansielle markeder. Et middel til at gen-
skabe tilliden til markederne i hele Europa er at skabe bedre adgang til offent-
lige oplysninger om selskaber.
Selvom selskabsregistre spiller en væsentlig rolle for denne tillid er det en
kendsgerning, at registrene i Europa fungerer på national eller regional basis.
Ikke desto mindre ekspanderer selskaber i stigende omfang på tværs af nati-
onale grænser og udnytter de muligheder, EU’s indre marked byder på. I dag
kan selskaber stiftes i et EU-land og helt eller delvis drive erhvervsmæssig
virksomhed i et andet.
Adgangen til oplysninger på tværs af grænserne er blevet væsentligt bedre
siden ændringen i 2003 af det første selskabsdirektiv
2
, som indførte elektroni-
ske selskabsregistre. Alligevel skal borgere og selskaber stadig søge i mindst
27 registre for at indsamle relevante forretningsrelaterede oplysninger om
selskaber. De skal i den forbindelse håndtere forskellige sprog, søgekriterier
og strukturer. Med en fælles indgangsportal til forretningsrelaterede oplysnin-
ger om alle europæiske selskaber kunne de både spare tid og penge.
Kommissionen peger på, at sammenkobling af selskabsregistre tjener to for-
skellige, men indbyrdes relaterede, formål:
1
Kommissionens grønbog om fremskaffelse af bevismateriale i straffesager fra en medlemsstat
til en anden og sikring af, at dette bevismateriale kan anerkendes - KOM (2009) 624.
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003 om ændring af Rådets
direktiv 68/151/EØF for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer (EUT L 221
af 4.9.2003, s. 13).
2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765142_0003.png
-
-
de kan øge gennemsigtigheden på det indre marked, forbedre beskyttel-
sen af aktionærer og tredjeparter og medvirker til at genoprette tilliden på
markederne
de kan skabe et bedre samarbejde i forbindelse med tværnationale pro-
cedurer som f.eks. tværnationale fusioner, flytninger af hjemsted eller in-
solvensbehandling.
Hvilke ordninger findes i dag?
Grønbogen gennemgår nogle af de samarbejdsordninger, som findes i dag.
Blandt disse ordninger er især følgende relevante for selskabsregistrene:
European Business Register
(EBR) er et frivillig net af selskabsregistre,
som har til formål at give borgere, selskaber og offentlige myndigheder ad-
gang til troværdige oplysninger om selskaber i hele Europa. De kan således
lede efter selskabsnavne i alle de selskabsregistre, som er medlemmer af
EBR. Reglerne om beskyttelse af persondata følger deltagerlandenes natio-
nale regler, herunder de regler, som gennemfører EU’s databeskyttelsesdirek-
tiv
3
. I dag omfatter EBR registre fra 18 EU-lande, herunder Danmark, og seks
andre europæiske lande.
Kommissionen peger dog på følgende
begrænsninger
i EBR-samarbejdet:
- samarbejdets uformelle karakter gør det vanskeligt at udvide nettet
- EBR råder ikke over tilstrækkelige midler til at fremskynde opbygningen af
et net, der dækker alle EU-landene
- EBR omfatter ikke samarbejdet mellem registre i tværnationale procedu-
rer (fusioner, flytninger af hjemsted eller insolvensbehandling og lign.).
Den sidstnævnte begrænsning er til en vis grad søgt afhjulpet gennem et
forskningsprojekt kaldet ”BRITE-projektet”. Projektet, som blev fuldført i
marts 2009, handler om, hvordan man sikrer en gensidig anvendelighed (og-
så kaldet ”interoperabilitet”) mellem selskabsregistre i hele EU med særlig
fokus på flytninger af selskabers hjemsted over EU’s grænser, fusioner på
tværs af grænserne og bedre kontrol med filialer af selskaber registreret i
andre EU-lande. I projektet deltog oprindeligt 5 EU-lande, herunder Danmark,
samt Norge. Et par lande har siden sluttet sig til projektet.
Informationssystemet for det indre marked (IMI)
er et lukket net, som giver
EU-landenes myndigheder et enkelt redskab til at finde relevante samar-
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bejdspartnere i andre EU-lande og til hurtigt og effektivt at kommunikere med
dem. Formålet er at forbedre den måde, lovgivningen om det indre marked
fungerer på. I dag anvendes IMI til at håndhæve direktivet om erhvervsmæs-
sige kvalifikationer. Fra udgangen af 2009 vil det også bidrage til at håndhæ-
ve servicedirektivet.
E-justice initiativet
blev iværksat i juni 2007 med det formål at bistå retslige
myndigheder og praktiserende jurister i deres arbejde og forbedre borgernes
adgang til retslige og juridiske oplysninger. Den europæiske e-justice-portal
skal ifølge planen lanceres ved årsskiftet. Når portalen er på plads, vil den
blive den vigtigste adgang til juridiske oplysninger, juridiske og administrative
institutioner, registre, databaser og andre tjenester inden for rammerne af det
europæiske justice-projekt.
Hvad lægger Kommissionen op til?
Kommissionen opstiller i grønbogen en række alternative modeller til, hvordan
en sammenkobling af registrene kan gribes an.
Oprettelse af et net af selskabsregistre for alle EU-lande
Kommissionen foreslår, at der oprettes et net af selskabsregistre, som omfat-
ter alle EU-lande. Kommissionen foreslår i den forbindelse følgende rammer
for udvidelsen af nettet:
- EU-landene bør selv kunne bestemme, hvordan nettet skal opbygges, og
hvilke betingelser der skal gælde for samarbejdet
- visse aspekter ved nettet kan beskrives i en overordnet retsakt (f.eks. et
direktiv), mens de nærmere detaljer kan fastlægges i en ”forvaltningsafta-
le”; en sådan aftale kan f.eks. indeholde betingelserne for tilslutning til
nettet, forholdet til ikke-EU-lande, udpegning af et forvaltningsorgan for
nettet, ansvarsforhold, finansiering, tvistbilæggelse, mv.
- EU-landene kan vælge at bygge videre på de allerede eksisterende resul-
tater af EBR eller at følge en anden vej
- det bør sikres, at de selskabsregistre, der deltager i nettet, overholder
minimumsstandarderne for sikkerhed og databeskyttelse, herunder EU’s
databeskyttelsesdirektiv.
For at lette adgangen til oplysninger om selskaber endnu mere foreslår Kom-
missionen også på lang sigt at koble nettet af selskabsregistre sammen med
det elektroniske net, der blev oprettet i henhold til direktivet om gennemsigtig-
4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765142_0005.png
hed
4
. Nettet opbevarer regulerede oplysninger om noterede selskaber. Der
kan således oprettes en fælles indgangsportal til alle finansielle og juridiske
oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regu-
leret marked. Dette vil øge gennemsigtigheden på markedet.
I den forbindelse stiller Kommissionen følgende spørgsmål:
-
-
Er der behov for et bedre net af selskabsregistre i EU-landene?
Kan de nærmere detaljer ved et sådant samarbejde fastlægges i en
"forvaltningsaftale" mellem EU-landene og selskabsregistrene?
Er der nogen nytteværdi ved på lang sigt at koble nettet af selskabsre-
gistre sammen med det elektroniske net, der blev oprettet i henhold til
direktivet om gennemsigtighed, og som opbevarer regulerede oplys-
ninger om noterede selskaber?
Er der alternative løsninger eller skal den nuværende situation beva-
res uændret?
-
-
Samarbejde mellem selskabsregistre i forbindelse med tværnationale
fusioner og flytning af hjemsted
Et bedre samarbejde i forbindelse med tværnationale procedurer (som f.eks.
tværnationale fusioner, flytninger af hjemsted eller insolvensbehandling) kan
ifølge Kommissionen komme i stand på tre forskellige måder.
Model 1 – Anvende resultaterne af BRITE-projektet
Den første mulighed går ud på at anvende resultaterne af BRITE-projektet og
oprette en enhed, som er ansvarlig for at vedligeholde de nødvendige tjene-
steydelser, som udvides til at omfatte alle EU-landene.
Ifølge Kommissionen vil omkostningerne ved at deltage i samarbejdet afhæn-
ge af den aftale, som parterne indgår med hinanden. Det står fortsat frit, om
man vil gøre brug af de relevante tjenesteydelser.
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering
af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er op-
taget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af
31.12.2004, s. 38).
5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765142_0006.png
Model 2 – Udvide Informationssystemet for det indre marked (IMI)
Den anden mulighed går ud på at anvende informationssystemet for det indre
marked (IMI), som i de kommende år kan udvides til at omfatte nye områder
inden for EU-lovgivningen.
Kommissionen peger på, at fordele ved IMI bl.a. er, at alle EU-lande allerede
deltager i systemet, og at rammerne også kan anvendes til administrativt
samarbejde. Systemet kan eventuelt medvirke til at gennemføre lovgivning
om det indre marked. På den måde behøver en myndighed kun at benytte ét
system og at blive registreret i systemet én gang.
Desuden peges der på, at brugen af IMI ikke ville kræve væsentlige investe-
ringer fra EU-landenes side. De vil blot skulle udpege deres kompetente sel-
skabsregistre og de personer, som har adgang til IMI. Spørgsmålet om offent-
lighed vedrørende filialer bør undersøges uafhængigt af tværnationale fusio-
ner og flytninger af hjemsted.
Model 3 – En kombination af model 1 og 2
Som en tredje løsning peger Kommissionen på muligheden for at anvende en
kombination af de første to modeller. I den forbindelse kan en sådan løsning
tage udgangspunkt i det eksisterende IMI samarbejde, som har den fordel, at
alle EU-lande allerede deltager i systemet. Samarbejdet kan udvides til at
omfatte en bredere vifte af procedurer. I den forbindelse foreslås det at an-
vende den teknologi, der er udviklet i forbindelse med BRITE-projektet.
I den forbindelse opfordrer Kommissionen til at besvare følgende spørgsmål:
-
Hvilken model eller kombination af modeller kan bedst fremme kom-
munikationen mellem selskabsregistre i forbindelse med tværnationale
fusioner og flytninger af hjemsted?
Hvilken model sikrer bedst offentlighed vedrørende filialer?
-
Fristen for indsendelse af bidrag er den
31. januar 2010.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)
6/6