Svar på spørgsmål 63 (Alm. del):I henvendelse af 26. april 2010 har udvalget efter ønske af Lone Dybkjær(RV) stillet Udenrigsministeren følgende spørgsmål:Spørgsmål 63:"Vil ministeren oplyse hvilken obligatorisk undervisning om EU, derfindes i Folkeskolen og Gymnasiet"Svar:

Folkeskolen

EU optræder som genstandsfelt i fagene samfundsfag, historie og geo-grafi i folkeskolen.Emnet EU indgår først og fremmest i faget

samfundsfag

på 9. klasse-trin både i slutmål og trinmål, samt på 10. klassetrin i slutmål. Emnethører under kundskabsområdet: Politik. Magt, beslutningsprocesser ogdemokrati.Slutmål for 9. klasse:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundska-ber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets hi-storie, for parlamentarisme og for samspillet mellem de politiskebeslutningsprocesser i EU og Danmarkreflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejdei EU i demokratisk perspektiv.Trinmål efter 9. klasse:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundska-ber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:gøre rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskuteresamspillet mellem de politiske beslutningsprocesser og EU

Slutmål for 10. klasse:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundska-ber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets hi-storie og reflektere over samspillet mellem de politiske beslutnin-gesprocesser i EU og Danmark i et demokratisk perspektivreflektere over egen rolle som borger i Danmark og EU og somdeltager i et globalt samfund.EU nævnes endvidere direkte både i fagets læseplan og i fagets undervis-ningsvejledning.I faget

historie

indgår emnet EU som en del af den obligatoriske histo-riekanon under kanonpunktet: Maastricht 1992. I fagets undervisnings-vejledning inddrages emnet EU desuden som en del af perspektiveringenaf kanonpunkterne ”Kejser Augustus” og ”Kalmarunionen”.I faget

geografi

indgår emnet EU som en del af et trinmål på 8. klasseunder kundskabsområdet: Kultur og levevilkår.Trinmål efter 8. klasse:Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundska-ber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellemlande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herun-der sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN.

Gymnasiet

Emnet EU indgår i flere fag i uddannelserne på gymnasieniveau, herun-der i fagene historie, samfundsfag og samtidshistorie.I faget

historie

indgår europæisk integration som en del af kernestoffet.I faget

samfundsfag

på de gymnasiale uddannelser indgår emnet EU ide faglige mål for på alle niveauer (A, B og C niveau). Især på B- og A-niveau indgår EU med stor vægt i de faglige mål og i kernestof:EU som politiske systemEU's betydning for et politik-områdeØkonomiske målkonflikter og styring i EU m.v.På A-niveau er der desuden fokus på aktører, magt, sikkerhed,konflikter og integration i Europa.

3I faget

samtidshistorie

på hhx indgår emnet "europæisk integrationefter 1945" i øjeblikket som en del af kernestoffet i samtidshistorie. Detskal dog siges, at dette emne i den nye læreplan er gjort lidt bredere, sådet nu hedder "væsentlige elementer i den politiske og økonomiske ud-vikling i Europa efter 1945" - men her tænkes naturligvis blandt andet påudviklingen af det europæiske samarbejde.Desuden gennemføres på nogle skoler studieture til Bruxelles eller Stras-bourg, fx med muligheden for at deltage i ungdomsparlamentet (Eu-roscola).