Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09
KOM (2009) 0324 Bilag 1
Offentligt
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Udvalget for Videnskab og
Teknologi
Kommissionens hvidbog om modernisering af ikt-standardiseringen i EU -
vejen frem
KOM(2009) 324 endelig
Resumé
Kommissionens hvidbog indeholder såvel generelle overvejelser om ikt-
standardisering som konkrete forslag til, hvor der med fordel kan foretages æn-
dringer i den nuværende lovgivning og praksis for at fremme konkurrence og in-
novation igennem anvendelse af ikt-standarder.
Hvidbogen foreslår 11 konkrete tiltag med det formål at modernisere ikt-
standardiseringen i EU og bringe europæisk standardisering mere i takt med
globale aktiviteter.
På baggrund af den igangværende gennemgang af den overordnede standardise-
ringspolitik og efter gennemførelsen af en offentlig høring om hvidbogen, forven-
ter Kommissionen at fremlægge eventuelle nødvendige politik- og lovgivningsfor-
slag i 2010.
1. Baggrund
Kommissionen har den 3. juli 2009 offentliggjort hvidbog om modernisering af
ikt-standardiseringen i EU.
Kommissionen igangsatte i 2006 et gennemsyn af EU's standardiseringspolitik,
og den hidtidige proces har involveret såvel konferencer som internet-høringer.
Hvidbogen er det seneste skridt i den proces.
2. Formål og indhold
Den europæiske ikt-sektor har brug for gode rammebetingelser for at yde sit ful-
de bidrag til vækst og beskæftigelse, og i den forbindelse spiller standardisering
en vigtig rolle. Da der anvendes ikt-redskaber i alle erhvervssektorer, kan
en effektiv ikt-standardiseringspolitik på EU-niveau fremme en hurtigere anven-
delse af nye teknologier og applikationer og således bidrage til en generel forbed-
ring af den europæiske økonomis konkurrenceevne.
Formålet med Kommissionens hvidbog er at gøre det lettere for medlemsstaterne
at anvende ikt-standarder til at fremme konkurrence og innovation ved at udvide
mulighederne for at henvise til ikt-standarder i såvel udbud som national lovgiv-
ning og gøre det muligt at henvise til standarder fra globale fora og konsortier på
linje med standarder fra europæiske standardiseringsorganisationer. Dette vil in-
debære ændringer i EU’s regler om offentlige indkøb samt EU-
31. august 2009
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
718502_0002.png
lovgivningen, så mulighederne for hvilke ikt-standarder, der kan henvises til, ud-
vides.
Den europæiske standardiseringspolitik har i en årrække været ensidigt fokuseret
på de officielle europæiske standardiseringsorganisationer (ESO), hvilket ikke
længere er tidssvarende – især ikke på ikt-området – da størstedelen af den fakti-
ske standardisering foregår globalt og i andre fora end den formelle standardise-
ringsorganisation, ISO. Det er derfor vigtigt, at EU’s ikt-standardiseringspolitik
moderniseres, ellers vil EU ikke kunne være på forkant med informationssam-
fundet, og det vil ikke være muligt at realisere en række vigtige europæiske mål,
som kræver interoperabilitet.
Forslaget om at tillade bindende henvisninger til standarder fra fora og konsortier
har særlig interesse for Danmark, da man i Danmark på flere områder
1
anvender
globale standarder, der ikke er godkendt af nogen europæisk standardiseringsor-
ganisation.
Der stilles i hvidbogen forslag om blandt andet, at:
fastlægge EU-fælles kriterier for åbne standarder
fremme samspillet mellem forskning, innovation og standardisering på
ikt-området
fastlægge regler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og ikt-
standarder
justere og udvide de fora, der inddrages i formuleringen af EU's standar-
diseringspolitik
Med offentliggørelsen af hvidbogen opfordrer Kommissionen alle berørte parter
til at indsende kommentarer, især om forslagene til yderligere handlinger. På
baggrund af resultaterne af den igangværende gennemgang af den overordnede
standardiseringspolitik og den offentlige høring om hvidbogen forventer Kom-
missionen at fremlægge eventuelle nødvendige politik- og lovgivningsforslag i
2010.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Hvidbogen har ikke konsekvenser for dansk ret.
IT- og Telestyrelsen
1
For eksempel er den nationale standard for elektronisk fakturering med videre baseret
på standarden UBL fra OASIS.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-
skyttelsesniveauet
Ingen af hvidbogens forslag kræver i sig selv særskilt finansiering. Der er ude-
lukkende er tale om overvejelser om regelændringer og omlægninger af allerede
eksisterende aktiviteter.
Gennemføres hvidbogens forslag må det forventes at få positive effekter for såvel
statsfinanserne som for samfundsøkonomien, idet forslagene sigter på at gøre det
lettere og billigere at anvende ikt-standarder.
Det vurderes, at forslaget ikke påvirker miljøet eller beskyttelsesniveauet.
7. Høring
Hvidbogen vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunika-
tion.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være udbredt støtte til hvidbogen og dens forslag fra de
andre medlemslande.
9. Regeringens foreløbige generelle holdning
Hvidbogens forslag ligger fuldt ud på linje med regeringens aktuelle politik på it-
området, som blandt andet indebærer et stort fokus på fremme af konkurrence og
innovation igennem anvendelse af åbne standarder. Forslaget er tilsvarende i tråd
med såvel den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi som regeringens aftale med
de kommunale parter om at anvende åbne, obligatoriske standarder.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Hvidbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
IT- og Telestyrelsen
3