Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2009
KOM (2009) 0433
Offentligt
1449090_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.8.2009
KOM(2009) 433 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
BNP og mere
Måling af fremskridt i en verden i forandring
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
BNP og mere
Måling af fremskridt i en verden i forandring
1.
I
NDLEDNING
Bruttonationalproduktet (BNP) er den bedst kendte målestok for makroøkonomisk aktivitet
1
.
BNP, som blev udviklet i 1930'erne, er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de
politiske beslutningstagere verden over og også i vid udstrækning i offentlige debatter. BNP
opsummerer merværdien af alle pengebaserede økonomiske aktiviteter. Det bygger på en klar
metode, som gør det muligt at foretage sammenligninger både tidsmæssigt og mellem lande
og regioner.
BNP anses efterhånden også som en erstatningsindikator for samfundets udvikling og
fremskridt i almindelighed. Men det kan på grund af sin udformning og sit formål ikke bruges
som et troværdigt grundlag for politiske debatter om alle spørgsmål. Et af de kritiske punkter
er, at BNP ikke måler miljømæssig bæredygtighed eller social inklusion, og der skal tages
højde for disse begrænsninger, når det bruges i politiske analyser og debatter
2
.
Det erkendes i stigende grad, at det er nødvendigt at forbedre data og indikatorer til at
supplere BNP, og en række internationale initiativer fokuserer herpå. Disse initiativer
afspejler også de nye samfundsmæssige og politiske prioriteter. I november 2007
organiserede Europa-Kommissionen (sammen med Europa-Parlamentet, Romklubben, WWF
og OECD) konferencen "Hinsides BNP"
3
. Konferencen viste, at der var kraftig støtte fra de
politiske beslutningstagere, økonomiske, sociale og miljømæssige eksperter og civilsamfundet
til at udvikle indikatorer, som supplerer BNP og tager sigte på at frembringe mere omfattende
oplysninger til støtte for den politiske beslutningstagning.
Denne meddelelse indkredser derfor en række tiltag, som kan iværksættes på kort og
mellemlang sigt. Det overordnede mål er at udvikle mere vidtspændende indikatorer, som
giver en mere pålidelig vidensbase, der kan bidrage til at forbedre den offentlige debat og
politiske beslutningstagning. Kommissionen har til hensigt at samarbejde med interesseparter
og partnere for at udvikle indikatorer, som er anerkendt og anvendt på internationalt plan.
1
2
3
BNP = privat forbrug + investeringer + offentligt forbrug + (eksport – import). Bestemmelserne og
reglerne for, hvordan det beregnes, er fastlagt i det europæiske nationalregnskabssystem (ENS), som i
store træk svarer til FN's nationalregnskabssystem (SNA).
Et nyligt overblik over BNP-begrænsninger kan findes i Stiglitz/Sen/Fitoussi (2008) Issues Paper,
Commission on the Measurement of Economic Performance and Social Progress (http://www.stiglitz-
sen-fitoussi.fr/documents/Issues_paper.pdf).
www.beyond-gdp.eu
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0003.png
2.
2.1.
M
ÅLING AF FREMSKRIDT I EN VERDEN I FORANDRING
Bedre indikatorer, som afspejler en ny politisk og teknisk kontekst
EU baserer adskillige af sine politiske beslutninger og instrumenter på BNP. I forbindelse
med den nuværende økonomiske afmatning er genetableringen af den økonomiske vækst den
største udfordring, og BNP-væksten er en nøgleindikator til at vurdere, hvorvidt EU's og de
nationale regeringers genopretningsplaner er effektive.
Da Det Europæiske Råd godkendte den europæiske økonomiske genopretningsplan
4
, erkendte
det, at krisen også skulle ses som en mulighed for at styrke vores økonomi og omstille den til
en lavkulstof- og ressourceeffektiv økonomi. I reaktionen på krisen skulle det tilstræbes at
beskytte de hårdest ramte og mest sårbare i samfundet. Disse udfordringer peger i retning af,
at der er behov for mere omfattende indikatorer end blot BNP-vækst; der er brug for
indikatorer, som koncist inkluderer sociale og miljømæssige forbedringer (som f.eks.
forbedret social samhørighed, adgang til overkommelige priser til basisvarer og –tjenester,
uddannelse, folkesundhed og luftkvalitet) og tab (f.eks. øget fattigdom, større kriminalitet,
udrydning af naturressourcer). Overvejelserne vedrørende de indikatorer, der er nævnt i denne
meddelelse, kan eventuelt bidrage til at sætte nye strategiske mål for Lissabonstrategien efter
2010.
Endvidere har de statistiske teknikker og edb-teknologierne udviklet sig til ukendelighed,
siden nationalregnskaberne og BNP blev indført. EU finansierer adskillige
forskningsprojekter vedrørende nye indikatorer, som afspejler flere offentlige anliggender end
dem, der i øjeblikket er omfattet af BNP. Der er ikke nogen uoverkommelige tekniske
hindringer for at udvikle kvaliteten og rækkevidden af vores indikatorer endnu mere, således
at de politiske beslutninger kan baseres på et mere integreret, afbalanceret og aktuelt overblik
over de sociale, økonomiske og miljømæssige kendsgerninger.
2.2.
Viderebygning på det internationale samfunds og medlemsstaternes indsats
Der er ikke nyt, at man gør sig overvejelser om, hvordan BNP kan suppleres. En række
internationale og nationale institutioner er allerede i færd med at udforske flere forskellige
muligheder. UNDP har udviklet et indeks for menneskelig udvikling (HDI) til måling af
lande, og det bygger på en kombineret måling af BNP, sundhed og uddannelse.
Verdensbanken har med sine beregninger af faktiske besparelser været en pioner med hensyn
til social inklusion og miljøaspekter ved vurderingen af landenes velstand. OECD er i færd
med at gennemføre det globale projekt for måling af samfundsfremskridt, og fremmer i den
forbindelse anvendelsen af nye indikatorer gennem en participatorisk tilgang. Adskillige
ngo'er måler det "økologiske fodspor" – en måling, som en række offentlige myndigheder
formelt har anerkendt som et mål for miljømæssige fremskridt. Forskere har offentliggjort
pilotindekser for velfærd og tilfredshed med tilværelsen. EU og medlemsstaterne har udviklet
og bruger en bred vifte af sociale og miljømæssige indikatorer, som ofte samles i et sæt af
indikatorer for bæredygtig udvikling. EU fremmer og støtter ligeledes anvendelsen af
internationalt anerkendte indikatorer i nabolandene og udviklingslandene. Integrerede
økonomiske og miljømæssige regnskaber medvirker i stigende grad til at tilvejebringe
righoldige oplysninger, som er baseret på en sund metodologi.
4
KOM(2008) 800 endelig.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0004.png
På den baggrund søges der efter løsninger til at forbedre, tilpasse eller supplere BNP. Som
noget af det seneste har Frankrig nedsat en højtstående kommission for måling af økonomiske
resultater og sociale fremskridt, med Joseph Stiglitz som formand, for at identificere BNP's
begrænsninger som indikator for økonomiske resultater og sociale fremskridt og overveje,
hvilke andre oplysninger der kræves til at frembringe et mere relevant billede. Dens rapport
vil foreligge senere på året.
Kommissionen overvåger nøje og bidrager i mange tilfælde til denne udvikling for at sikre
international sammenlignelighed mellem indikatorerne.
2.3.
Bedre indikatorer, som omfatter de spørgsmål, der optager borgerne
Disse initiativer er i tråd med den offentlige mening, idet borgerne ønsker at opnå
afbalancerede fremskridt.
Eurobarometer gennemførte i 2008 en opinionsundersøgelse, som viste, at mere end to
tredjedele af EU-borgerne føler, at sociale, miljømæssige og økonomiske indikatorer bør
bruges i lige høj grad til at vurdere fremskridt. Kun lidt under en sjettedel foretrækker
vurderinger, som primært baseres på økonomiske indikatorer. En international undersøgelse i
2007 gav lignende resultater
5
.
En række undersøgelser har også vist, at borgerne kan føle sig fremmedgjorte over for
statistiske oplysninger. Selv om BNP vokser, kan det alligevel være indtrykket, at den
disponible indkomst og de offentlige tjenester forringes. Efterhånden som samfundene bliver
mere forskelligartede, er indikatorer, som er baseret på gennemsnit eller
"gennemsnitsforbrugere", ikke længere tilstrækkelige til at opfylde borgernes og de politiske
beslutningstageres informationsbehov. Hvis man supplerer BNP med flere koncise
målekriterier, som afspejler flere offentlige anliggender, vil det give en bedre
sammenkædning mellem EU-politikken og de spørgsmål, som optager borgerne.
3.
FORANSTALTNINGER TIL BEDRE AT MÅLE FREMSKRIDTENE I EN VERDEN I
FORANDRING
F
EM
På den baggrund foreslår Kommissionen, at man gennemfører følgende fem foranstaltninger,
som kan revideres eller suppleres i forbindelse med den fornyede gennemgang, der er planlagt
i 2012.
3.1.
Tilføjelse af miljømæssige og sociale indikatorer til BNP
Indikatorer, som opsummerer vigtige spørgsmål med et enkelt tal, er væsentlige
kommunikationsredskaber. De udløser politisk debat og giver folk en fornemmelse af, om der
sker fremskridt eller ej. BNP, arbejdsløshedstal og inflationsrater er gode eksempler på denne
form for opsummerende indikatorer. Men de er ikke udformet til at vise, hvor vi befinder os i
spørgsmål som miljø eller sociale uligheder. For at udfylde dette hul vil Kommissionen
udvikle et omfattende miljøindeks og forbedre indikatorerne for livskvalitet.
5
Eurbarometer 295 (særundersøgelse), marts 2008; en lignende undersøgelse i 10 lande på de fem
kontinenter viser, at endnu flere, nemlig tre fjerdedele, går ind for mere omfattende indikatorer end
BNP.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0005.png
3.1.1.
Et omfattende miljøindeks
Der findes i øjeblikket ikke nogen omfattende miljøindikator, som kan bruges i politiske
debatter på lige fod med BNP. Hvis man etablerede et sådant enkelt måleredskab for miljøet,
ville det bidrage til en mere afbalanceret offentlig debat om samfundsmæssige mål og
fremskridt. Nogle af de bedste bud til dette formål er de såkaldte økologiske fodspor og CO
2
-
fodspor, men de har begge begrænsede anvendelsesmuligheder
6
. Eftersom metodologierne for
sammensatte indekser og data nu er tilstrækkeligt udviklede
7
, agter Kommissionen at
præsentere en pilotversion af et indeks for miljøpres i 2010.
Dette indeks vil afspejle forurening og anden skade på miljøet
inden for
EU med henblik på at
vurdere resultaterne af miljøbeskyttelsestiltag. Hvis indekset falder, vil det være et tegn på, at
der sker fremskridt med miljøbeskyttelsen. Det vil omfatte de største miljøpolitiske områder:
•
klimaændringer og energiudnyttelse
•
natur og biodiversitet
•
luftforurening og sundhedskonsekvenser
•
vandforbrug og -forurening
•
affaldsproduktion og ressourceudnyttelse
Indekset vil i begyndelsen blive offentliggjort årligt for EU og medlemsstaterne, men hvis
tiltaget får succes, er målet på længere sigt at offentliggøre det sideløbende med BNP. Der vil
også blive offentliggjort supplerende information om underområder og dertil knyttede
miljømål på EU-niveau og nationalt niveau, således at indekset kan fortolkes korrekt. Ved at
se på dette indeks sideløbende med BNP og en række sociale indikatorer vil borgerne være i
stand til at vurdere, om EU's og de national politikker – sammen med borgernes og
erhvervslivets indsatser – fører til det miljøbeskyttelsesniveau, de forventer, og om der gøres
afbalancerede fremskridt hen imod de sociale, økonomiske og miljømæssige mål.
Som supplement til dette omfattende indeks for
skade
eller
pres
på miljøet er der mulighed for
at udvikle en omfattende indikator for miljømæssig
kvalitet,
som bl.a. kan vise, hvor mange
europæiske borgere der lever i et sundt miljø. Forskningen på dette område vil blive
optrappet.
Kommissionen vil også fortsætte sit arbejde med indikatorer, som måler de miljømæssige
virkninger
uden for
EU (bl.a. indikatorer til at overvåge temastrategien for bæredygtig
udnyttelse af naturressourcer), og vil fortsat støtte bestræbelserne for at forbedre det
økologiske fodspor.
6
7
CO
2
-fodsporet opsummerer kun drivhusgasemissioner. Det økologiske fodspor udelukker visse
virkninger, f.eks. for vand. Kommissionen er dog i færd med at teste det blandt en række andre
indikatorer til at overvåge temastrategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og
handlingsplanen for biodiversitet.
OECD, Europa-Kommissionen, Det Fælles Forskningscenter: Handbook on Constructing Composite
Indicators: Methodology and User Guide, 2008.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0006.png
3.1.2.
Livskvalitet og trivsel
Livskvalitet og trivsel er vigtigt for borgerne. Indkomst, offentlige tjenester, sundhed, fritid,
velstand, mobilitet og et rent miljø er midler til at nå og bevare disse mål. Derfor er det vigtigt
for regeringerne og EU, at der findes indikatorer for disse "input"-faktorer. Dertil kommer, at
samfundsvidenskaberne er i færd med at udvikle stadig mere pålidelige direkte målinger af
livskvalitet og trivsel, og disse "resultat"-indikatorer kunne være et nyttigt supplement til
"input"-indikatorerne.
Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene arbejder på dette
spørgsmål. Desuden har Kommissionen lanceret gennemførlighedsundersøgelser vedrørende
trivselsindikatorer og forbrugerstyrke og sammen med OECD vedrørende menneskers
opfattelse af trivsel.
3.2.
Næsten realtidsinformation til beslutningstagningen
Faktorer som globalisering og klimaændringer medfører stadig hurtigere ændringer af
økonomien, samfundet og miljøet. Til udformningen af politikker kræves der tilsvarende
hurtigt information om alle disse aspekter – også selv om det går ud over nøjagtigheden -, da
der skal reageres hurtigt over for nye udviklinger. I øjeblikket er der betydelige forskelle på,
hvor hurtigt der foreligger statistikker på de forskellige områder. BNP- og arbejdsløshedstal
offentliggøres ofte blot nogle få uger efter den periode, de dækker, og det giver mulighed for
at træffe beslutninger i næsten realtid. Derimod er de miljømæssige og sociale data i mange
tilfælde for gamle til, at de kan give brugbar information om f.eks. hurtigt skiftende faktorer
som luft- og vandkvalitet eller arbejdsmønstre. Kommissionen vil derfor søge at opnå mere
aktuelle miljømæssige og sociale data, således at de politiske beslutningstagere i hele EU
bliver bedre informeret.
3.2.1.
Mere aktuelle miljøindikatorer
Satellitter, automatiske målestationer og internettet gør det i stigende grad muligt at overvåge
miljøet i realtid. Kommissionen er i færd med at optrappe indsatsen for at udnytte dette
potentiale. Den har taget vigtige skridt til at anvende disse teknologier med Inspire-direktivet
8
og GMES-programmet
9
. Sidste år præsenterede Kommissionen det fælles
miljøinformationssystem (SEIS), som er et eksempel på, hvordan man sammenkobler
traditionelle og nye datakilder online og gør dem offentligt tilgængelige så hurtigt som muligt.
Et første eksempel på en sådan "næsten-realtidsrapportering" er Det Europæiske
Miljøagenturs (EEA) ozonwebsted, som leverer data om skadelige ozonkoncentrationer ved
jordens overflade til støtte for de daglige beslutninger, f.eks. om hvorvidt man skal tage bilen
eller den offentlige transport eller afholde sig fra udendørs aktiviteter
10
.
Der kan også opnås mere aktuelle data gennem "now-casting", som benytter statistiske
teknikker svarende til dem, der bruges til prognoser, til at udarbejde pålidelige skøn. EEA har
f.eks. til hensigt at udarbejde kortsigtede prognoser over drivhusgasemissioner baseret på de
disponible kortsigtede energistatistikker. Eurostat agter at udvide sin brug af now-casting til
også at omfatte miljøregnskaber.
8
9
10
Direktiv 2007/2/EF
GMES: Global miljø- og sikkerhedsovervågning.
http://www.eea.europa.eu/maps/ozone/map
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0007.png
3.2.2.
Mere aktuelle sociale indikatorer
De sociale data indsamles sædvanligvis gennem undersøgelser, hvor der benyttes direkte
personlige interviews med et bredt udsnit af adspurgte, eller ved hjælp af administrative
datakilder (f.eks. skatte- eller socialsikringsregistre). Kommissionen har sammen med
medlemsstaterne arbejdet på at strømline og forbedre undersøgelserne og reducere
tidsrammen mellem dataindsamling og offentliggørelse. I den europæiske
arbejdsstyrkeundersøgelse indsamles der data om beskæftigelsen hvert kvartal, og resultaterne
offentliggøres inden for et halvt år. Data vedrørende sunde leveår indsamles og udbredes også
årligt. I det omfang det er muligt og omkostningseffektivt, vil de sociale datas aktualitet blive
forbedret, f.eks. gennem det nye europæiske system for statistiske undersøgelsesmoduler på
det sociale område.
3.3.
Mere nøjagtig rapportering om fordeling og uligheder
Social og økonomisk samhørighed er nogle af EU's overordnede mål. Målsætningen er at
mindske forskellene mellem regioner og samfundsgrupper. Dertil kommer, at vidtrækkende
reformer – f.eks. med henblik på at bekæmpe klimaændringer eller fremme nye
forbrugsmønstre – kun kan opnås, hvis indsatsen og udbyttet anses for at være ligeligt fordelt
mellem lande, regioner og økonomiske og sociale grupper.
Det er grunden til, at der i stigende grad udvises opmærksomhed om spørgsmålet om
fordeling. F.eks. kan der, selv om BNP-tallet pr. indbygger i et land stiger, være flere og flere
mennesker, der lever i risiko for fattigdom. De eksisterende data fra nationalregnskaberne,
f.eks. om husstandsindkomst, eller fra sociale undersøgelser som f.eks. EU-SILC
11
, giver
allerede nu mulighed for at analysere de væsentligste fordelingsaspekter. I forbindelse med de
politikker, der berører den sociale samhørighed, er det nødvendigt at måle forskelle såvel som
aggregater som f.eks. BNP eller BNP pr. indbygger.
I sin meddelelse
Den nye sociale dagsorden: Muligheder, adgang og solidaritet
12
bekræftede
Kommissionen sin forpligtelse til at bekæmpe fattigdom, social udstødelse og diskrimination.
Kommissionen rapporterer en række indikatorer, der er aftalt med medlemsstaterne, for at
fremme udvekslingen af erfaringer mellem disse og informere de politiske beslutningstagere
om indkomstforskelle og navnlig situationen i den lavere ende af indkomstskalaen. Analysen
af situationen i medlemsstaterne omfatter også uddannelse, sundhed, forventet levetid og flere
forskellige ikke-monetære aspekter af social udstødelse. Man er i færd med at udvikle
indikatorer for lige adgang til kvalitetsboliger, transport og andre tjenester og infrastruktur,
som er væsentlige for at deltage fuldt ud i samfundet – og dermed bidrage til den økonomiske
og sociale fremgang.
Desuden udvises der stadig større opmærksomhed om sammenhængen mellem social
udstødelse og miljømæssigt afsavn. Ren luft, rent vand, uspolerede landskaber og rig
biodiversitet på den ene side og forurening og støj på den anden side er ikke fordelt ligeligt. I
en nylig undersøgelse
13
, som Kommissionen har bestilt, bekræftes det, at fattige mennesker,
11
12
13
EU Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC (statistikker over indkomstforhold og
levevilkår))
KOM(2008) 412
"Addressing the social dimensions of environmental policy", undersøgelse bestilt af GD EMPL, juli
2008; se http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=88&langId=en&eventsId=145.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0008.png
som selv forurener mindre, lever i områder med ringere miljøkvalitet, hvilket bidrager til
dårligere helbred, stress og sårbarhed over for naturkatastrofer.
Disse analyser vil regelmæssigt blive ajourført, og resultaterne heraf vil blive offentliggjort.
3.4.
Udvikling af en europæisk resultattavle for bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling er et af EU's overordnede mål. Målsætningen er konstant at forbedre
livskvaliteten og trivslen på jorden for de nuværende og fremtidige generationer. EU's
indikatorer for bæredygtig udvikling (Sustainable Development Indicators – SDI)
14
er blevet
udviklet sammen med medlemsstaterne for at overvåge fremskridtene i forbindelse med de
mange forskellige mål i EU's strategi for bæredygtig udvikling (SDS) og figurerer i de
fremskridtsrapporter, Kommissionen udarbejder hvert andet år.
Dette overvågningsredskab fanger dog ikke helt den seneste udvikling på vigtige områder,
som endnu ikke er godt dækket af officielle statistikker (som f.eks. bæredygtig produktion og
forbrug eller forvaltningsspørgsmål). SDI kan af forskellige årsager ikke altid baseres på de
nyeste data. Derfor afspejler de måske ikke helt de bestræbelser, som erhvervslivet, det civile
samfund eller regeringerne på lokalt eller nationalt niveau udfolder for at løse disse
udfordringer.
En resultattavle for bæredygtig udvikling
For at stimulere udvekslingen af erfaringer mellem medlemsstater og mellem interesseparter
for så vidt angår politiske løsningsmodeller, har vi brug for et mere koncist og ajourført
datasæt. Kommissionen undersøger derfor mulighederne for sammen med medlemsstaterne at
udvikle en resultattavle for bæredygtig udvikling. Denne resultattavle, som skal baseret på
EU's SDI, kan eventuelt også omfatte andre kvantitative og kvalitative oplysninger, der er
offentligt tilgængelige, f.eks. om erhvervsmæssige og politiske foranstaltninger.
Kommissionen vil forelægge en pilotversion af resultattavlen for bæredygtig udvikling i 2009.
Tærskler for miljømæssig bæredygtighed
Det overordnede mål for EU's strategi for bæredygtig udvikling er at respektere
begrænsningerne for jordens naturressourcer. Det vil bl.a. sige naturens begrænsede kapacitet
til at levere fornyelige ressourcer og absorbere forurenende stoffer. Videnskabsfolkene søger
at identificere de pågældende fysiske tærskelværdier for miljøet og understreger de potentielle
langsigtede eller irreversible konsekvenser af at overskride dem. I forbindelse med
udformningen af politikker er det vigtigt at kende "farezonerne", før de faktiske tippepunkter
nås, således at man kan fastlægge alarmniveauerne. Samarbejdet mellem forskningen og de
officielle statistikker vil blive forstærket for at fastlægge – og regelmæssigt opdatere -
sådanne tærskelværdier for de vigtigste forurenende stoffer og fornyelige ressourcer, således
man kan holde deltagerne i den politiske debat underrettet og støtte fastsættelsen af mål og
vurderingen af politikker.
14
Jf. Eurostat Statistical Book "Measuring progress towards a more sustainable Europe – 2007".
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0009.png
3.5.
Inddragelse af miljø- og socialanliggender i nationalregnskaberne
Det europæiske nationalregnskabssystem er det vigtigste redskab bag EU's økonomiske
statistikker og mange økonomiske indikatorer (herunder BNP). Som grundlag for en
sammenhængende udformning af politikker har vi brug for et datasæt, som systematisk
indbefatter miljø- og socialanliggender sideløbende med økonomiske spørgsmål. Det
Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner af juni 2006 EU og medlemsstaterne til at
lade nationalregnskaberne omfatte centrale aspekter af bæredygtig udvikling.
Nationalregnskaberne vil derfor blive suppleret med integrerede miljøøkonomiske regnskaber,
som indeholder fuldt ud sammenhængende data. Efterhånden som man aftaler metoder, og
dataene bliver disponible, vil dette på længere sigt blive suppleret af yderligere regnskaber
vedrørende sociale aspekter.
Dermed vil man opnå en integreret basis af fakta, der kan danne grundlag for politiske
analyser og bidrage til at indkredse synergier og kompromismuligheder mellem forskellige
politiske målsætninger, f.eks. som input til en forudgående vurdering af virkningerne af
politiske forslag. Kommissionen vil sikre, at dette arbejde fremmes i fremtidige revisioner af
det internationale nationalregnskabssystem og det europæiske nationalregnskabssystem. På
længere sigt forventes det, at mere integrerede regnskaber for miljømæssige, sociale og
økonomiske aspekter vil danne grundlag for indikatorer på højt niveau. Kommissionen vil
fortsat - gennem samarbejde med internationale organisationer, dialog med det civile samfund
og forskningsprojekter – undersøge, hvordan man bedst kan udforme og bruge sådanne
makroindikatorer.
3.5.1. Integrerede miljøøkonomiske regnskaber
Kommissionen præsenterede sin første strategi for "grønne regnskaber" i 1994
15
. Siden da har
Eurostat og medlemsstaterne – i samarbejde med FN og OECD – udviklet og testet
regnskabsmetoder i så høj grad, at adskillige medlemsstater nu regelmæssigt fremlægger de
første miljøregnskaber.
De mest udbredte er regnskaberne vedrørende fysiske strømme af luftforurenende emissioner
(herunder drivhusgasser) og materialeforbrug samt de monetære regnskaber over
miljøbeskyttelsesudgifter og -afgifter. Kommissionen planlægger som næste skridt at udvide
dataindsamlingen på disse områder til at omfatte alle medlemsstater. Dernæst kan der
eventuelt oprettes fysiske miljøregnskaber for energiforbrug og affaldsproduktion og
-behandling samt monetære regnskaber for miljørelaterede tilskud. Kommissionen sigter mod
at få disse regnskaber fuldstændigt på plads med henblik på en politikanalyse i 2013. For at
sikre at regnskaberne er sammenlignelige, planlægger Kommissionen at fremlægge et forslag
til en retlig ramme for miljøregnskaber i begyndelsen af næste år.
Et andet område for miljøregnskaber vedrører naturkapital, navnlig ændringer i
ressourcebeholdningen, og her vedrører de mest avancerede regnskaber skovressourcer og
fiskebestande. Kommissionen vil bidrage til det arbejde, der i øjeblikket gennemføres i FN-
regi.
En anden udfordring i udviklingen af miljøregnskaber består i at komplettere fysiske
miljøregnskaber med monetære tal, baseret på en værdiansættelse af de skader, der er
15
KOM(1994) 670
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0010.png
forårsaget eller forebygget, ændringer i beholdningen af naturressourcer og i varer og tjenester
inden for økosystemet, således at der opnås repræsentative, solide, sammenlignelige og
pålidelige monetære målinger på nationalt plan og EU-niveau
16
. Ved at sætte monetære tal på
omkostningerne ved miljøskader og fordele af miljøbeskyttelse kan man bidrage til at
fokusere den politiske debat på det faktum, at vores velfærd og velvære i høj grad afhænger af
varer og tjenester, som stammer fra naturen. På mikroniveau er en sådan værdiansættelse
grundlæggende sund. Den er omfattet af adskillige undersøgelser, navnlig TEEB-initiativet
(The Economics of Ecosystems and Biodiversity), som er en løbende, vidtspændende
værdiansættelse af økosystemets tjenester, som gennemføres i fællesskab af FN's
miljøprogram UNEP, en række lande og Kommissionen. Værdiansættelse bruges i vid
udstrækning i Kommissionens konsekvensanalyser
17
. Det Europæiske Miljøagentur
planlægger at fortsætte sit arbejde med værdiansættelse og regnskabsføring af varer og
tjenester fra økosystemet med henblik på at fastlægge internationalt accepterede metoder. Det
vil dog kræve yderligere forskning og testning, hvis sådanne undersøgelser skal omsættes til
makroniveau. Kommissionen vil intensivere arbejdet med monetær værdiansættelse og
videreudvikling af konceptuelle rammer.
3.5.2. Øget brug af eksisterende sociale indikatorer fra nationalregnskaberne
Det eksisterende europæiske nationalregnskabssystem omfatter allerede indikatorer, som
fremhæver socialt relevante spørgsmål som f.eks. husstandenes disponible indkomst og et
justeret tal for disponibel indkomst, hvori der tages hensyn til de forskellige
socialbeskyttelsesordninger i de forskellige lande. Disse tal
18
afspejler bedre, hvad mennesker
kan forbruge og opspare, end BNP pr. indbygger. Kommissionen agter at gøre større brug af
disse indikatorer.
4.
K
ONKLUSION
Bruttonationalproduktet (BNP) er en stærk og bredt accepteret indikator til på kort til
mellemlang sigt at overvåge udsving i den økonomiske aktivitet, navnlig i den nuværende
recession. Til trods for dets mangler er det stadig det bedste enkelte instrument til måle de
markedsøkonomiske præstationer. Men BNP anses ikke for at være et nøjagtigt instrument til
at mål langsigtede økonomiske og sociale fremskridt og især samfundets kapacitet til at
håndtere spørgsmål som klimaændringer, ressourceeffektivitet eller social inklusion. Der er
klart behov for at supplere BNP med statistikker, som dækker andre økonomiske, sociale og
miljømæssige spørgsmål, som menneskers velfærd i høj grad afhænger af.
Bestræbelserne for at supplere BNP har været i gang i en årrække, både på nationalt og
internationalt niveau. Kommissionen ønsker at forstærke sine indsats og kommunikation på
dette område. Det er hensigten at etablere indikatorer, der gør det, som mennesker virkelig vil
have, de skal gøre, nemlig måle fremskridtene med at opnå sociale, økonomiske og
16
17
18
Forskningsprojektet EXIOPOL arbejder på at etablere omfattende in- og outputrammer til vurdering af
miljømæssige virkninger og eksterne omkostninger til økonomiske sektorer, endeligt forbrug og
ressourceudnyttelse i EU-landene; http://www.feem-project.net/exiopol/.
Se også: Handbook on estimation of external costs in the transport sector, februar 2008
http://ec.europa.eu/transport/sustainable/doc/2008_costs_handbook.pdf.
Disse indikatorer afspejler dog stadig ikke omkostningerne ved at nå det pågældende indkomstniveau,
f.eks. i form af mindre fritid, eller aktiviteter, som ikke reelt øger forbrugsmulighederne, f.eks.
forebyggelse eller reparation af skader, der er forårsaget af økonomisk virksomhed.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1449090_0011.png
miljømæssige mål på en bæredygtig måde. I sidste ende vil de nationale politikker og EU-
politikkerne blive bedømt på deres evne til at nå disse mål og forbedre europæernes trivsel. Af
den grund bør de fremtidige politikker bygge på data, som er nøjagtige, aktuelle, alment
accepterede og dækker alle de væsentligste spørgsmål. Kommissionen har til hensigt senest i
2012 at aflægge rapport om gennemførelsen og resultaterne af de foranstaltninger, der er
fremlagt i denne meddelelse.
DA
11
DA