Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09
KOM (2009) 0066
Offentligt
705758_0001.png
Dato:
Kontor:
J.nr.:
Sagsbeh.:
3. juli 2009
Internationalt kontor
09/01401
LAO
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 stillet af Folketingets Europaudvalg til
udenrigsministeren den 9. juni 2009
Kom (2009) 0066
Spørgsmål 1:
”Ministeren bedes oversende et notat, der beskriver, hvilke økonomiske konsekvenser det
forventes at have for Danmark at deltage i oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor.
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Danmark stadig vil få refunderet udgifterne til
oprettelse af asylstøttekontoret i kraft af det danske retsforbehold?
Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorvidt det vil være muligt for regeringen at indgå
en aftale om dansk deltagelse i oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor uden at få
mandat til dette fra Europaudvalget.”
Svar:
Kommissionens forslag om at oprette et europæisk asylstøttekontor (KOM(2009)66) er
omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, og Danmark deltager ikke i
vedtagelsen af forslaget, og forslaget er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i
Danmark.
Som integrationsministeren oplyste under samrådet forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 6. april 2009 ser regeringen meget positivt på Kommissionens forslag, der
for eksempel indeholder vigtige elementer om vidensdeling om baggrundsoplysninger og
praksis på asylområdet, asylstøtteteams til brug for EU-lande under et særligt pres og bidrag
til kapacitetsopbygning af tredjelande. Der er tale om operationelle aktiviteter og en
vidensdeling, som Danmark i dag allerede deltager i, men som fremover skal iværksættes og
koordineres gennem asylstøttekontoret.
Regeringen lægger vægt på det praktiske samarbejde på asylområdet, og det er derfor
vigtigt, at Danmark kan fortsætte med at være med i samarbejdet, naturligvis med fuld
respekt for forbeholdet. Hertil kommer, at det også i lyset af den ulovlige indvandring, som
mange EU-lande oplever, herunder ikke mindst i Middelhavsområdet, er vigtigt, at disse
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.nyidanmark.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lande får yderligere redskaber og bidrag, der kan medvirke til at bekæmpe og forebygge den
ulovlige indvandring. Det er et tiltag, som vi fra dansk side har en interesse i at deltage i.
Kommissionens forslag lægger op til, at det skal være muligt for Danmark at deltage i dele af
kontorets konkrete aktiviteter. Det er positivt, at ikke bare Danmark, men også lande som
Norge, Island og Schweiz, der også er med i Dublin- og Schengen-samarbejdet, får denne
mulighed.
Der er imidlertid ikke tale om, at Danmark (og de nævnte associerede lande) skal deltage i
oprettelsen af asylstøttekontoret.
For så vidt angår mulige økonomiske konsekvenser fremgår det af det til udvalget
fremsendte samlenotatet forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni
2009 side 19, at Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor i
udgangspunktet ingen statsfinansielle konsekvenser har for Danmark, da forslaget er
omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Det er
planlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010. Ifølge Kommissionen er de anslåede
samlede finansielle omkostninger i forbindelse med forslaget 40,25 millioner Euro i perioden
fra 2010-2013.
Eftersom Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og
forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, vil Danmark skulle modtage
refusion fra EU svarende til ca. to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet
med forslaget, idet dette skal finansieres over fællesskabsbudgettet.
Det fremgår videre af samlenotatet, at det - når omfanget af, arten og betingelser for dansk
deltagelse i kontorets arbejde er fastlagt - vil blive vurderet, om dette vil indebære eventuelle
statsfinansielle konsekvenser, herunder om Danmark på bilateralt grundlag skal bidrage til
asylstøttekontorets finansiering. Størrelsen af den oven for nævnte refusion vil således
kunne blive påvirket af, hvilke aktiviteter Danmark eventuelt kommer til at deltage i under
asylstøttekontoret, ligesom senere udgifter forbundet med dansk deltagelse eventuelt vil
kunne dækkes af det refunderede beløb fra EU.
Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor er fortsat under
forhandling, herunder også den del af forslaget, der vedrører Danmarks eventuelle
deltagelse i kontorets operationelle arbejde og vidensdeling.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det vil være muligt for regeringen at indgå en
aftale om danske deltagelse i oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor uden at få mandat
til dette fra Europaudvalget, henledes opmærksomheden på det oven for anførte om, at der
ikke er tale om, at Danmark skal deltage i oprettelsen af asylstøttekontoret. Der lægges
alene op til, at Danmark skal kunne deltage i dele af kontorets konkrete aktiviteter om
operationelt samarbejde og vidensdeling.
Side 2
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.nyidanmark.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som bekendt følger det af Folketingets beretning, at regeringen forelægger sager med
forhandlingsoplæg i sager af større rækkevidde for Folketingets Europaudvalg.
Da sagen er omfattet af forbeholdet for retlige og indre anliggender, og Danmark ikke skal
deltage i vedtagelsen af forslaget, vil sagen som udgangspunkt ikke skulle forelægges med
et forhandlingsoplæg.
Side 3
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.nyidanmark.dk