PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2923 - Uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5600

Fax 3392 5302

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

29. januar 2009

Sags nr.:

168.83C.021

Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse og ungdom) den 16. fe-

bruar 2009

UNGDOM

1. Nøglebudskaber til Det Europæiske Råds forårstopmøde om Den

Europæiske Ungdomspagt og det europæiske samarbejde på ungdoms-

området

KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(side 2)

2. Bedre implementering og større synlighed af Den Europæiske Ung-

domspagt

KOM-dokument foreligger ikke

- udveksling af synspunkter

(side 5)

UDDANNELSE

3. Nøglebudskaber om uddannelse til Det Europæiske Råds forårstop-

møde

KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(side 7)

4. Opdatering af strategirammen for det fremtidige europæiske samar-

bejde på uddannelsesområdet - KOM (2008) 865 endelig

- udveksling af synspunkter

(side 9)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UNGDOM

Pkt.1. Nøglebudskaber til Det Europæiske Råds forårstopmøde

om Den Europæiske Ungdomspagt og det europæiske samarbejde

på ungdomsområdet

- vedtagelse

1. Resumé

Rådet ønsker at vedtage nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

om Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005 og det fremtidige europæiske samarbejde

på ungdomsområdet.

2. Baggrund.

I 2005 vedtog stats- og regeringscheferne på Det Europæiske Råd kon-

klusioner om en Ungdomspagt i EU. Fokus var på unges deltagelse i

samfundslivet i bred forstand, bedre information til unge, unges frivillige

aktiviteter og på større viden om og forståelse af unge.

Ungdomspagten blev efterfølgende integreret i EU's reviderede Lissa-

bon-strategi. Dermed rapporterer landene om Ungdomspagten i de årlige

nationale Lissabon rapporter.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med nøglebudskaberne er, at Rådet (ungdom) orienterer Det

Europæiske Råd om status for implementeringen af Ungdomspagten

samt peger på mulige fokusområder for bedre implementering.

Rådet peger i den forbindelse på, at i den fornyede sociale dagsorden,

som blev præsenteret i juli 2008, er børn og unge nævnt som ét af de i alt

syv prioritetsområder. Endvidere på, at de seneste prognoser, som ligger

til grund for den økonomiske genopretningsplan, som er omtalt i Det

Europæiske Råds konklusioner af 11.-12. december 2008, tegner et dy-

stert billede af den økonomiske situation i Europa for 2009, ikke mindst

på beskæftigelsesområdet, og at dette nødvendiggør handling, også på

ungdomspolitikkens område.

Rådet fremsætter derfor følgende nøglebudskaber:

1. Unge, specielt dem med færre muligheder, er ofte i en udsat posi-

tion både beskæftigelsesmæssigt med hensyn til bedre social inte-

gration og med hensyn til øget adgang til bedre uddannelsesmu-

ligheder. Dette gør en forbedret og mere synlig implementering

af Ungdomspagten nødvendig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. En sådan implementering vil forbedre unges overgang fra skole

til erhverv og samtidig bedre kunne mindske inaktivitet og ar-

bejdsløshed i den nuværende økonomiske krisesituation.

3. Den vil også kunne danne et bedre grundlag for fastlæggelse af

mere langsigtede strategier for en øgning af unges muligheder for

beskæftigelse og uddannelse m.m.

4. Samtidig bør de unge selv og deres organisationer involveres me-

re i udformningen af de nationale reformprogrammer til imple-

mentering af målene i Lissabon-strategien vedr. øget vækst og

beskæftigelse.

5. Øget opmærksomhed bør også – ikke mindst via relevante EU-

støtteprogrammer - vies den vigtige rolle, som unge spiller i pro-

cessen med at øge kreativitet og innovation så vel som entrepre-

nørskab og brugen af informations- og kommunikationsteknolo-

gier på alle områder af samfundslivet.

6. Mulighederne for at opstille særlige mekanismer til at implemen-

tere Lissabon-strategiens målsætninger bedre på ungdomsområ-

det bør undersøges nærmere, hvor det er relevant.

7. De nævnte målsætninger bør indgå i den kommende ramme for

det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet og

samtidig også reflekteres i den kommende fastlæggelse af Lissa-

bon-strategien efter 2010.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 27. januar 2009 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse. Der fremkom her følgende be-

mærkninger:

FTF fandt budskabet i dokumentet fornuftigt, herunder ønsket om styr-

kelse af samarbejdet med interesseorganisationerne. Endvidere spurgte

FTF, om der i den forbindelse er tænkt på nye initiativer? Hertil svarede

Undervisningsministeriet, at dette ikke var tilfældet på nuværende tids-

punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 2. Bedre implementering og større synlighed af Den Europæi-

ske Ungdomspagt

- udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ønsker at høre medlemsstaternes syn på mulighederne for at styrke

implementeringen og synligheden af den Europæiske Ungdomspagt fra 2005. Til det

formål foreslår formandskabet to spørgsmål til ministrenes drøftelse.

2. Baggrund.

Det tjekkiske formandskab ønsker at sætte fokus på implementering af

Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005 og betoner i den forbindelse

Pagtens betydning som værktøj til dels at nå Lissabon-strategiens mål om

øget vækst og beskæftigelse, også på ungdomsområdet og dels at sikre de

unges egen aktive deltagelse i processen.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Ungdomspagten indeholder opfordringer til medlemsstaterne til inden

for rammerne af deres respektive beføjelser at prioritere følgende tre

overordnede indsatsområder:

1. Unges beskæftigelse, sociale integration og forbedring af den so-

ciale status.

2. Unges uddannelse, erhvervsuddannelse og mobilitet.

3. Bedre muligheder for af forene unges arbejdsliv med deres pri-

vatliv og familieliv.

Medlemsstaterne afrapporterer så årligt til Kommissionen om deres

fremskridt også på disse områder gennem de nationale reformprogram-

mer for vækst og beskæftigelse.

Formandskabet finder det i den nuværende økonomiske situation vigtigt

at sætte fokus også på unges bidrag til at sikre vækst og beskæftigelse i

Europa og ønsker på den baggrund at drøfte, om Ungdomspagten i dens

nuværende form er et tilstrækkeligt godt instrument i denne proces. I den

forbindelse henleder formandskabet opmærksomheden på den igangvæ-

rende reform af den overordnede ramme for det europæiske samarbejde

på ungdomsområdet, som er igangsat i år, lige såvel som processen med

at reformere Lissabon-strategien efter 2010.

Med udgangspunkt heri foreslår formandskabet derfor følgende to

spørgsmål til ministrenes drøftelse:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1): Hvilke gode eksempler på nationalt niveau kan bruges i processen

med at sikre en mere effektiv implementering af Ungdomspagten, her-

under:



Hvordan kan ungdomspolitikken på nationalt plan gøres mere

tvær-sektoriel?



Hvordan koordineres de langsigtede strategier bedst for at kunne

bidrage til unges overgang fra uddannelse, inaktivitet eller ar-

bejdsløshed til beskæftigelse?



Hvordan bliver ungdomsorganisationerne mere involveret i im-

plementeringen af Ungdomspagten?

2): Hvilke mulige aktioner er nødvendige på nationalt plan i medlemssta-

terne for at sikre Ungdomspagten en større synlighed og merværdi på

europæisk plan, herunder:



Hvordan sikres en bedre opfølgning af de fælles målsætninger på

ungdomsområdet inden for den kommende reviderede Lissa-

bon-strategi?



Hvor og hvordan øges bedst investeringerne i unge, fx via øget

adgang til de europæiske strukturfonde, men også på andre om-

råder end de rent økonomiske?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

Forslaget har ikke væres sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

Pkt. 3. Nøglebudskaber om uddannelse til Det Europæiske Råds

forårstopmøde

- vedtagelse

1. Resumé

Med udgangspunkt i den nuværende økonomiske situation har Rådet (uddannelse)

udarbejdet nøglebudskaber om uddannelsesområdets bidrag til at sikre fremtidig

vækst og beskæftigelse. Budskaberne sendes til Det Europæiske Råds forårstopmøde

for at sikre uddannelsesområdet en central placering inden for Lissabon strategien.

2. Baggrund.

Med udgangspunkt i den nuværende økonomiske situation har Rådets

uddannelsesudvalg udarbejdet nøglebudskaber til vedtagelse på Rådsmø-

det for at medvirke til at bevare vækst, beskæftigelse og social stabilitet.

Disse forventes vedtaget af Rådet (uddannelse) og herefter videresendt

til det Europæiske Råds forårstopmøde i marts.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet er at gøre stats- og regeringscheferne opmærksom på det vigti-

ge i forsat at satse på uddannelse som et middel til at overvinde den nu-

værende økonomiske situation.

Nøglebudskaberne er følgende:



For at kunne overvinde den globale krise er en øget og mere ef-

fektiv investering i "menneskelig kapital" nødvendig. Samtidig

bør anstrengelserne intensiveres for at sikre, at udannelsesområ-

det kan opfylde sin rolle i ”videnstrekanten: Uddannelse, forsk-

ning og innovation” som et nøgleværktøj i processen med at sik-

re en positiv udvikling i vores vidensbaserede samfund.

Uddannelsesområdet bør fortsat være i stand til effektivt at rea-

gere på udfordringerne i den nuværende økonomiske situation,

ikke mindst i relation til at fremme lighed og social samhørighed.

Forskellige former for samarbejde og partnerskaber mellem ud-

dannelsesinstitutionerne på den ene side og relevante aktører,

først og fremmest arbejdsmarkedets parter, på den anden bør

fremmes yderligere som et middel til at øge beskæftigelsen i et

livslangt læringsperspektiv. Det samme gælder øget mobilitet og

fortsat kortlægning af behovet for nye færdigheder, specielt en-

treprenørskab og interkulturelle kompetencer i processen med at

sikre overgangen til en lavemissions- og vidensbaseret økonomi.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EUs budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 27. januar 2009 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse m.fl. Der fremkom her følgende

bemærkninger:

FTF udtrykte skepsis over for, at uddannelsessystemet blev for afhængigt

af finansiering fra private virksomheder. Det kan føre til et uforudset tab

af ressourcer, hvis en uddannelsesinstitution pludselig mister indtægter

fra en virksomhed.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig forslagene til nøglebudskaberne

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pkt. 4. Opdatering af strategirammen for det fremtidige europæi-

ske samarbejde på uddannelsesområdet - KOM (2008) 865 endelig

- udveksling af synspunkter

1. Resumé

Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse af 16. december 2008: ”En opdate-

ret strategiramme for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet” ønsker

formandskabet en drøftelse af medlemslandenes forventninger til samarbejdet og af

deres holdninger til en fornyelse af de særlige benchmarks, som er opstillet på uddan-

nelsesområdet som et led i implementering af arbejdsprogrammet Uddannelse 2010

inden for Lissabon-strategien.

2. Baggrund.

Den 16. december 2008 udsendte Kommissionen en meddelelse om

opdatering af den strategiske ramme for det europæiske samarbejde på

uddannelsesområdet. Anledningen er, at det hidtidige uddannelsespro-

gram 2010 inden for Lissabon-strategien udløber næste år, og at den

igangværende reflektionsproces over en opdatering af strategien ud over

2010 nu giver baggrund for opstilling af forslag til nye overordnede mål,

prioriteter og benchmarks. Der forventes vedtaget et sæt rådskonklusio-

ner herom på rådsmødet den 11.-12. maj 2009. Der foreligger endnu ikke

noget udspil hertil.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at gøre status over, hvordan medlemslan-

dene samlet set har klaret sig inden for de opstillede mål i arbejdspro-

grammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 og dernæst pege

på områder, som kræver enten en revision af allerede eksisterende mål og

benchmarks eller opstilling af nye.

A. Status

Rådet opstillede i 2003 følgende fem benchmarks frem mod 2010:

1. Størrelsen af ”tidligt skolefrafald” (% af 18-24-årige, som alene

har en grunduddannelse og ikke er under uddannelse) må ikke

overstige 10 %

2. Andelen af unge med dårlige læsefærdigheder skal nedbringes

med mindst 20 %

3. Mindst 85 % af en ungdomsårgang skal fuldføre en ungdomsud-

dannelse

4. Andelen af antallet af kandidater med en matematisk-

naturvidenskabelig eksamen skal øges med mindst 15 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Mindst 12�½ % af den voksne befolkning skal deltage i livslang

læring.

Status for det samlede EU-gennemsnit er iflg. Kommissionens undersø-

gelser nu den, at



Nr. 4 er mere end opnået



Nr. 1, 3 og 5 er forbedrede markant, men målene er ikke

nået



Nr. 2 har oplevet en negativ udvikling.

B. Langsigtede strategiske mål for 2010-2020 og prioriteter for

2009-2010:

Kommissionen foreslår nu opstillet følgende fire langsigtede strategiske

mål for det politiske samarbejde i perioden 2010-2020 med tilknyttede

forslag til emner for den prioriterede indsats i årene 2009-2010:

”1): Livslang læring og mobilitet blandt de lærende skal blive en

realitet.

Emner for den prioriterede indsats i 2009-2010:



Strategier for livslang læring:

Gennemførelsen af nationale

strategier for livslang læring fortsættes med henblik på afslutning

inden 2020, med særlig vægt på validering af ikke-formel og

uformel læring og vejledning.

Den europæiske referenceramme for kvalifikationer:

Alle na-

tionale kvalifikationsordninger knyttes sammen med den europæ-

iske referenceramme for kvalifikationer inden udgangen af 2010,

og det tilstræbes at anvende en tilgang, baseret på læringsresulta-

ter i forbindelse med standarder og kvalifikationer, bedømmel-

ses- og evalueringsprocedurer, meritoverførsler, læseplaner og -

kvalitetssikring.

Udvidelse af lærendes mobilitet:

Samarbejde med henblik på

at nedbryde hindringer og udvide mulighederne for lærendes

mobilitet i Europa og på verdensplan, både på videregående ud-

dannelses- og andre uddannelsesniveauer, herunder fastsættelse

af nye mål og tilvejebringelse af nye finansieringsinstrumenter på

europæisk og nationalt plan. (Indholdet heraf kendes ikke p.t.)



2): Uddannelsesudbuddet og resultaterne skal effektiviseres og

have et kvalitativt løft.

Emner for den prioriterede indsats i 2009-2010:



Sprogfærdigheder:

Borgerne skal kunne kommunikere på to

sprog ud over deres modersmål, og derfor skal sprogundervis-

ningen i forbindelse med erhvervs- og efteruddannelse og i vok-

senundervisningen styrkes, og indvandrerne skal have mulighed

for at lære værtslandets sprog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Faglig udvikling af undervisere:

Der skal fokuseres på centrale

elementer i lærernes grunduddannelse og på at udvide omfanget

og kvaliteten af de muligheder, som lærere, undervisere og andet

pædagogisk personale har for efterfølgende faglig udvikling,

f.eks. for at kunne varetage funktioner som ledere eller vejledere.

Styring og finansiering:

Moderniseringsdagsordenen for vide-

regående uddannelse (herunder læseplaner) virkeliggøres, refe-

rencerammen for kvalitetssikring af erhvervsuddannelse gennem-

føres, og der udvikles standarder for personale beskæftiget med

voksenundervisning. Anvendelse af politikker og praksis, der er

videnskabeligt baserede, fremmes.

Grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og na-

turvidenskab:

Der oprettes en gruppe på højt plan om læse- og

skrivefærdigheder, som skal undersøge, hvilke problemer der er

baggrunden for skoleelevernes forringede læsefærdigheder, og

fremsætte anbefalinger til, hvordan læse- og skrivefærdighederne

kan forbedres på EU-plan. Det eksisterende samarbejde styrkes

for at øge antallet af studerende i matematik og naturvidenskab

på de videregående uddannelser og for at styrke undervisningen i

naturvidenskab. Medlemsstaterne bør overveje at indføre natio-

nale handlingsplaner for bedre grundlæggende færdigheder, også

for voksne.

”Nye kvalifikationer til nye job":

Det skal sikres, at evaluerin-

gen af fremtidens kvalifikationskrav og de tilsvarende arbejds-

markedsbehov nyder fuld bevågenhed i forbindelse med plan-

lægningen af ethvert tiltag på uddannelsesområdet.



3): Alle skal have mulighed for at tage aktivt del i samfundet.

Emner for den prioriterede indsats i 2009-2010:



Kort skolegang:

De præventive foranstaltninger bør styrkes; der

bør etableres et tættere samarbejde mellem de almene og de er-

hvervsfaglige grene af uddannelsessystemerne, og hindringerne

for, at unge, der forlader skolen i utide, kan vende tilbage og få

en almen eller erhvervsfaglig uddannelse, bør fjernes. Medlems-

staterne og Kommissionen bør fokusere på at etablere et samar-

bejde om politikker vedrørende:

Førskoleuddannelse:

Alle bør have lige muligheder for adgang,

og kvaliteten af uddannelserne og støtten til pædagogerne bør

forbedres.

Indvandrere:

Der skal udvikles gensidig læring om bedste prak-

sis for uddannelse af børn med indvandrerbaggrund.

Lærende med særlige behov:

Der skal gøres en indsats for at

fremme individuel læring i form af rettidig støtte og velkoordine-

rede tjenester. Det almindelige uddannelsessystem skal inkorpo-

rere særlige tjenester, og der skal sikres adgangsveje til videreud-

dannelse.



4): Innovation og kreativitet, herunder etablering af egen virksom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed, skal fremmes på alle uddannelsesniveauer.

Emner for den prioriterede indsats i 2009-2010:



Grundlæggende nøglekompetencer:

De grundlæggende nøg-

lekompetencer bliver en integreret del af læseplaner, bedømmel-

ser og kvalifikationer. Medlemsstaterne og Kommissionen bør

fokusere på at etablere et samarbejde om politikker vedrørende:

Innovationsvenlige institutioner:

Kreativitet og innovation

fremmes ved at udvikle særlige undervisnings- og læringsmetoder

(herunder anvendelse af ny informationsteknologi og lærerud-

dannelse).

Partnerskab:

Der udvikles partnerskaber mellem uddannelsesin-

stitutioner og erhvervsliv, forskningsinstitutioner, kulturaktører

og kreative erhverv.”



C. Forbedrede arbejdsmetoder inden for den fremtidige åbne ko-

ordinationsmetode.

Kommissionen foreslår her en opdatering af de eksisterende fem

benchmarks i samarbejde med medlemsstaterne og en undersøgelse af

mulighederne for at introducere nye, hvor det er relevant. Kommissio-

nen foreslår selv følgende model:

Ad de fem eksisterende benchmarks:



Nr. 1 (størrelsen af ”tidligt skolefrafald”): Målet ikke nået – fort-

sættes.

Nr. 2 (andelen af unge med dårlige læsefærdigheder skal nedbrin-

ges med mindst 20 %): Målet langt fra nået – foreslås erstattet

med et benchmark, i henhold til hvilket andelen af 15-årige med

ringe grundlæggende færdigheder (dvs. læsning, matematik og na-

turvidenskab) bør være mindre end 15 % i gennemsnit, og at der

lægges særlig vægt på at reducere de kønsbetingede forskelle.

Nr. 3 (mindst 85 % af en ungdomsårgang skal fuldføre en ung-

domsuddannelse): Målet ikke nået – foreslås opgivet og erstattet

med et benchmark, hvorefter andelen af 30-34-årige med en vi-

deregående uddannelse skal udgøre mindst 45 %.

Nr. 4 (andelen af antallet af kandidater med en matematisk-

naturvidenskabelig eksamen skal øges med mindst 15 %): Målet

er nået i 2003 - foreslås derfor erstattet af et nyt som nævnt un-

der nr. 3.

Nr. 5 (mindst 12�½ % af den voksne befolkning skal deltage i

livslang læring): Målet delvis nået – procenten foreslås hævet fra

12�½ til 15.



Desuden foreslår Kommissionen udvikling af følgende helt nye bench-

marks:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Mobilitet: Der bør opstilles et nyt benchmark på grundlag af

konklusionerne fra Rådet (uddannelse og ungdom) i 2008, hvori

der foreslås mål for mobilitet blandt universitetsstuderende, sko-

leelever, erhvervsuddannelsessektoren og undervisere.

2. Sprog: Mindst 80 % af eleverne i udskolingsklasserne (7.-10. klas-

setrin) skal have undervisning i mindst to fremmedsprog.

3. Investering i videregående uddannelse: Offentlige og private in-

vesteringer i et moderniseret videregående uddannelsessystem

bør nå op på mindst 2 % af BNP.

4. ”Beskæftigelsesevne”: Mulighederne for at udvikle et nyt bench-

mark knyttet til beskæftigelsesgraden for personer med forskelligt

uddannelsesniveau undersøges nærmere.

5. Førskoleuddannelse: Mindst 90 % af alle 4-årige skal deltage i

førskoleundervisning.

6. Innovation og kreativitet: Kommissionen vil fremsætte forslag

om, at der udvikles benchmarks på området og vil sammen med

medlemsstaterne undersøge muligheden for at udvikle indikato-

rer, der skal bidrage til at kortlægge, hvordan uddannelsessyste-

mer fremmer innovation og kreativitet, herunder etablering af

egen virksomhed.

D. Konklusion

Kommissionen finder det vigtigt, at den igangværende finansielle krise

ikke fjerner opmærksomheden fra bestræbelserne på at formulere de

rigtige langsigtede strategiske politikker på uddannelsesområdet, og at en

effektiv brug af den åbne koordinationsmetode er en afgørende forud-

sætning for at understøtte ønskede forbedringer på det uddannelsespoli-

tiske område.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Der er tale om et udspil fra Kommissionen. Hvis dette udspil senere

ender med at blive et forslag, vil en vedtagelse heraf – helt eller delvist–

kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, hvis der bliver tale om

gennemførelse af målsætninger, der ikke i forvejen er opfyldt eller indgår

i regeringsgrundlaget. Dette vil især gælde en evt. indførelse af et bench-

mark, hvorefter offentlige og private investeringer i et moderniseret vide-

regående uddannelsessystem i medlemslandene bør nå op på mindst 2 %

af BNP.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 27. januar 2009 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse m.fl. Der fremkom her følgende

bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På spørgsmål fra Dansk Magisterforening (DM) om, hvad ”private inve-

steringer” dækker over, svarede Undervisningsministeriet, at det bl.a.

drejede sig om sponsorering.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) spurgte til danske studerendes

eventuelle brugerbetaling på de videregående uddannelser i Danmark.

Hertil svarede Undervisningsministeriet, at Danmark er imod brugerbe-

taling på videregående uddannelser for danske studerende.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fandt det væsentligt, at der fortsat i

det europæiske uddannelsessamarbejde arbejdes med mål og bench-

marks, som sætter fokus på prioritetsområder, og at der følges op gen-

nem afrapporteringsprocesser fra de enkelte medlemslande. Det lægger

et positivt pres på de enkelte lande til at gennemføre de nødvendige re-

former.



Endvidere er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne kan anvende mål

og benchmarks til kvalitetsudvikling på prioritetsområderne. Det bør

tillige nøje overvejes, om det er hensigtsmæssigt at fjerne nogle af de

eksisterende benchmarks nu i en situation, hvor målopfyldelsen ikke er

”overvældende”. I stedet bør der strammes op overfor de lande, der ikke

lever op til målene.



Med hensyn til de langsigtede mål/strategier kan det være relevant at

opstille klare og målbare mål, som bør gøres mere operationelle i forbin-

delse med hensigtsmæssige implementeringsprocesser i de enkelte lande

og på den enkelte uddannelsesinstitution.



I et langsigtet perspektiv er det relevant at fokusere på områderne: livs-

lang læring og mobilitet for såvel studerende som undervisere. Ligeledes

er opstilling af klare mål omkring effektivisering og kvalitet i uddannel-

sesudbuddet afgørende for en kontinuerlig udvikling af de europæiske

uddannelsessystemer. Også frafald, førskoleuddannelse og indvandrere

er det væsentligt at have benchmarks for. Innovation og selvstændig-

hedskultur er tillige vigtige fokusfelter.

Endelig henviste DA til den kommenterede dagsordens side 10 og ville

høre, hvilke forbedrede arbejdsmetoder der var tale om. Hertil svarede

Undervisningsministeriet, at ”cluster-samarbejdet” og ”peer-learning-

aktiviteterne” skulle styrkes og udvides samt arbejdet med benchmarks

og den åbne koordinationsmetode.

Danmarks Lærerforening International (DLI) anførte til det langsigtede

strategiske mål for 2010-2020): ”Alle skal have mulighed for at tage ak-

tivt del i samfundet” vedr. førskoleuddannelse, at det er væsentligt, at

personalet er veluddannet og har kompetence til at varetage ”education

and care” for denne aldersgruppe. DLI lægger vægt på, at området be-

tegnes Early Childhood Education

and Care.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til de fem allerede eksisterende benchmarks kan DLI ad

benchmark nr. 2 (andelen af unge med dårlige læsefærdigheder skal ned-

bringes med mindst 20 %) tilslutte sig, at målet udvides til at omfatte

grundlæggende færdigheder i læsning, matematik og naturfag. DLI mener

dog, at målet på ”kun” 15 % af befolkningen med ringe skolekundskaber

er alt for uambitiøst set i relation til tidshorisonten 2020. Målet bør være

højst 10 %.

Med hensyn til forslag til nye benchmarks finder DLI, at forslaget om 10

benchmarks er urealistisk. Hverken medlemslandene eller Kommissio-

nen vil være i stand til at forfølge alle målene. Antallet bør sættes ned.

DLI kan dog tilslutte sig følgende forslag til nye benchmarks:

2. Sprog: DLI foreslår, at dette benchmark også omfatter ungdomsud-

dannelserne. Sprogundervisningen i to fremmedsprog bør fortsætte ud

over grundskolen, hvis den enkelte skal opnå at beherske fremmedsprog

på højt niveau.

3. Investering i videregående uddannelse. DLI tilslutter sig dette bench-

mark, jf. at målet indgik i Lissabon-målene fra begyndelsen.

5. Førskoleuddannelse: DLI kan tilslutte sig målet. Se dog bemærknin-

gerne under punkt. 3.

DLI kan ikke tilslutte sig forslagene til nye benchmarks vedrørende 1.

Mobilitet, 4. Beskæftigelsesevne samt 5. Innovation og kreativitet.

Frie Grundskolers Fællesråd (FGF) så et definitionsproblem med hensyn

til ”pre-primary education”. Hvordan kan man lave sammenlignelige

analyser af ”førskolebørn”?

Danske Erhvervsskoler (DE) meddelte, at man også på akademiuddan-

nelserne havde droppet 2. fremmedsprog og betonede, at det ikke er nok

med to fremmedsprog på ”lower-secondary” niveau. DE nævnte endvi-

dere, at et ”mobility benchmark” er unødvendigt. Mobilitet følges tæt på

EU-plan. Men flere studerende bør rejse ud.

DSF udtrykte bekymring for, at benchmarks ville føre til fokusering på

kvantitet i uddannelserne på bekostning af kvaliteten. Endvidere så DSF

gerne benchmarks i forbindelse med vejledningsaspektet.

Med hensyn til de langsigtede målsætninger fandt Gymnasieskolernes

Lærerforening (GL) bl.a. nytteværdien af kompetencetræning, herunder

den personlige udvikling, vigtig. 10 benchmarks var i overkanten. Kravet

om andet fremmedsprog bør ikke begrænses til kun at gælde på grund-

skoleniveau.

Danske Erhvervsskoler tilsluttede sig sidstnævnte synspunkt og pegede i

forbindelse med et evt. benchmark for mobilitet på, at en øget mobilitet

kræver en øget indsat i forms af programmer el.lign.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DM gav udtryk for, at der var en tendens til at underprioritere ansattes

mobilitet i forhold til studentermobiliteten.

Danske Universiteter (DKUNI) fandt det positivt med investeringer i

uddannelse; men hvad dækker ”private investeringer” egentligt over?

Dansk Professionshøjskoler gav udtryk for, at brugen af benchmarks bør

knyttes til institutionsniveauet via udviklingskontrakterne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Meddelelsen udgør et godt udgangspunkt for drøf-

telse af de næste 10 års strategiske mål, prioriteter og værktøjer på ud-

dannelsesområdet i Europa.

Regeringen finder endvidere, at opstillingen af særlige benchmarks har

haft betydning for det europæiske uddannelsessamarbejde. Der har været

tale om fælles europæiske målsætninger og ikke bindende mål for det

enkelte medlemsland. Regeringen vil som udgangspunkt være tilbagehol-

dende overfor at intensivere brugen af benchmarks, men vil tage aktivt

del i diskussionen om en revision af de eksisterende fem benchmarks og

de foreslåede nye ud fra følgende overordnede kriterier: De skal afspejle

centrale, overordnede målsætninger og være realistiske, målbare og reali-

sable. Endvidere bør det samlede antal af benchmarks være begrænset.

Det foreslåede benchmark, hvorefter offentlige og private investeringer i

et moderniseret videregående uddannelsessystem bør nå op på mindst 2

% af BNP, vil regeringen dog klart modsætte sig. Man betragter det som

en ikke-ønskelig binding af det enkelte medlemslands egne muligheder

for at prioritere sine ressourcer på uddannelsesområdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Dette punkt er alene sat på Rådsmødets dagsorden til udveksling af

synspunkter. Det forventes, at alle medlemsstater vil deltage aktivt i en

drøftelse af de langsigtede strategiske mål, midlertidige prioriteter og

værktøjer, herunder udviklingen af benchmarks.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.