NOTAT
Redegørelse for konklusioner om klima på rådsmøde (miljø) den 2. marts 2009
Dato: 9.marts 2009
J. nr.: 2102-0016
Der blev vedtaget konklusioner med henblik på at give EU mandat på en række punkter til de videre
internationale klimaforhandlinger samt at give input til Det Europæiske Råd for så vidt angår
finansieringskilder til den internationale klimaindsats.
Konklusionerne bekræfter EU’s eksisterende mål på klima, herunder at EU som et led i en ambitiøs
global aftale vil overgå til en 30% reduktionsmålsætning i 2020. Med konklusionerne fastlægges
endvidere EU ’s udspil for de kriterier, der skal ligge til grund for en byrdefordeling mellem i-landene for
at levere på 25 – 40% samlet reduktion i 2020, der er IPCC’s udmelding hvis 2 graders målet skal
holdes. Endvidere skal i-landenes reduktionsforpligtelser være sammenlignelige. Med kriterierne
lægges, der ikke op til en udtømmende liste.
For udviklingslandene foreslår EU, at de skal udarbejde lav-emissionsplaner bl.a. som grundlag for
hvilke dele af deres klimaindsats, der kan modtage støtte. Udviklingslandenes behov for at bidrage til
klimaindsatsen skal ses i forhold til IPCC’s vurderinger, der påpeger at for at nå 2 graders målet skal
udviklingslandene tilpasse deres udledninger til en 15- 30% reduktion i 2020 ift. det forventede scenarie
(BAU). Udviklingslandenes indsats og politikker skal ligeledes indgå i et register i sammenhæng med i-
landenes finansiering for at sikre at såvel reduktionsindsatsen og finansieringsindsatsen er målelig,
rapporterbar og verificerbar, hvilket der stilles krav om i Bali Action Plan.
På bl.a. dansk foranledning blev det i henvisningen til Bali Action Plan understreget, at der er tale om
”new and additional” finansiering.
Med hensyn til tilpasning fastslås, det at der er behov for en særlig indsats, herunder finansiering i de
mindst udviklede og mest sårbare lande og at tilpasning skal indgå som en del af en aftale i
København.
For så vidt angår karbon markedet lægger EU forsat vægt på at kvotehandelssystemer er den
økonomisk mest effektive måde at sikre såvel private som offentlige klimainvesteringer og at
kompatible kvotehandelsessystemer skal udbredes regionalt f.eks. i OECD. Endvidere skal CDM og JI
mekanismerne styrkes. På teknologi understreges det at der er behov for betydelig stigning i R&D