Europaudvalget 2008-09
2932+2933 - almindelige anl.
Offentligt
1453721_0001.png
RÅDET FOR
DE EUROPÆISKE U IO
DA
7564/09 (Presse 62)
(OR. en)
PRESSEMEDDELELSE
2932. samling i Rådet
Almindelige anliggender og eksterne forbindelser
Almindelige anliggender
Bruxelles, den 16. marts 2009
Formand
Alexandr VO DRA
Den Tjekkiske Republiks vicepremierminister med ansvar
for Europaspørgsmål
*
2933. samling vedrørende eksterne forbindelser er omhandlet i en separat pressemeddelelse
(7565/09)
PRESSE
Rue de la Loi 175
B – 1048 BRUXELLES
Tlf.: +32 (0)2 281 6319 / 6319
Fa x: +32 (0)2 281 8026
[email protected] http://www.consilium.europa.eu/Newsroom
7564/09 (Presse 62)
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0002.png
16.III.2009
De vigtigste resultater af Rådets samling
Rådet behandlede forslag, der tager sigte på at yde yderligere 5 mia. EUR i støtte til energi-
projekter og andre infrastrukturinvesteringer i henhold til den europæiske
økonomiske
genopretningsplan.
Formandskabet tilkendegav, at det agter at opnå enighed om forslagene før Det Europæiske Råds
møde den 19.-20. marts.
Rådet vedtog også konklusioner om
EUFOR Tchad/RCA,
hvori det hilser opfyldelsen af
operationens mandat velkommen og understreger det eksemplariske samarbejde mellem EU og F
lige fra operationens indledning til dens vellykkede overdragelse.
7564/09 (Presse 62)
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0003.png
16.III.2009
I DHOLD
1
DELTAGERE ............................................................................................................................... 5
PU KTER BEHA DLET VED DEBAT
DEN EUROPÆISKE ØKONOMISKE GENOPRETNINGSPLAN ................................................ 7
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE............................................ 8
A DRE PU KTER, DER BLEV GODKE DT
EKSTER E FORBI DELSER
–
Sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger med Israel....................................................9
DE EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
–
EUFOR Tchad/RCA -
Rådets konklusioner........................................................................................................9
UDVIKLI GSSAMARBEJDE
–
–
Klimaændringer og udvikling -
Rådets konklusioner
........................................................................................11
Konsultationer med Guinea inden for rammerne af Cotonouaftalen ..................................................................14
ALMI DELIGE A LIGGE DER
–
–
Rapport om EU's fremskridt i 2008..................................................................................................................15
Arbejdet i Rådets forskellige sammensætninger ...............................................................................................15
1
Når Rådet formelt har vedtaget erklæringer, konklusioner eller resolutioner, angives dette i overskriften for
det pågældende punkt, og teksten er sat i anførselstegn.
Dokumenter med en dokumentreference er tilgængelige på Rådets internetsted
http://www.consilium.europa.eu.
Asterisk ved en afgørelse betyder, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets
protokol; disse erklæringer findes ligeledes på Rådets internetsted eller kan fås ved henvendelse til
Pressetjenesten.
7564/09 (Presse 62)
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16.III.2009
TOLDU IO
–
Intellektuelle ejendomsrettigheder - Handlingsplan til bekæmpelse af krænkelser .............................................15
FISKERI
–
Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet ..................................................................................16
BESKIKKELSER
–
Regionsudvalget..............................................................................................................................................16
7564/09 (Presse 62)
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0005.png
16.III.2009
DELTAGERE
Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:
Belgien:
Karel DE GUCHT
Bulgarien:
Boyko KOTZEV
Den Tjekkiske Republik:
Alexandr VONDRA
Karel SCHWARZENBERG
Danmark:
Per Stig MØLLER
Michael ZILMER-JOHNS
Tyskland:
Frank-Walter STEINMEIER
Günter GLOSER
Estland:
Urmas PAET
Irland:
Bobby MCDONAGH
Grækenland:
Dora BAKOYANNI
Spanien:
Miguel Ángel MORATINOS
Frankrig:
Bernard KOUCHNER
Bruno LE MAIRE
Italien:
Franco FRATTINI
Cypern:
Marcos KYPRIANOU
Letland:
Māris RIEKSTI Š
Litauen:
Vygaudas UŠACKAS
Luxembourg:
Jean ASSELBORN
Nicolas SCHMIT
Ungarn:
Kinga GÖNCZ
Malta:
Tonio BORG
ederlandene:
Maxime VERHAGEN
Frans TIMMERMANS
Østrig:
Michael SPINDELEGGER
Udenrigsminister
Fast repræsentant
Vicepremierminister med ansvar for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Statssekretær for udenrigs- og sikkerhedspolitik,
Europapolitik og EU-koordination
Forbundsudenrigsminister
Viceminister, Udenrigsministeriet
Udenrigsminister
Fast repræsentant
Udenrigsminister
Udenrigsminister og minister for udviklingssamarbejde
Udenrigs- og Europaminister
Statssekretær med ansvar for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Vicepremierminister samt udenrigs- og
indvandringsminister
Viceminister med ansvar for udenrigsspørgsmål og
indvandring
Udenrigsminister
Vicepremierminister og udenrigsminister
Udenrigsminister
Europaminister
Forbundsminister for europæiske og internationale
spørgsmål
7564/09 (Presse 62)
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0006.png
16.III.2009
Polen:
Radosław SIKORSKI
Portugal:
Teresa RIBEIRO
Rumænien:
Cristian DIACONESCU
Slovenien:
Samuel �½BOGAR
Mitja GASPARI
Slovakiet:
Miroslav LAJČÁK
Finland:
Alexander STUBB
Astrid THORS
Sverige:
Carl BILDT
Cecilia MALMSTRÖM
Det Forenede Kongerige:
David MILIBAND
Caroline FLINT
Udenrigsminister
Statssekretær for Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Minister uden portefølje, med ansvar for udvikling og
Europaspørgsmål
Udenrigsminister
Udenrigsminister
Migrations- og Europaminister
Udenrigsminister
Europaminister
Udenrigs- og Commonwealthminister
Viceeuropaminister
Kommissionen:
Margot WALLSTRÖM
Dalia GRYSBAUKAITÉ
Benita FERRERO-WALDNER
Næstformand
Medlem
Medlem
Generalsekretariatet for Rådet:
Javier SOLANA
Generalsekretær/højtstående repræsentant for FUSP
7564/09 (Presse 62)
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0007.png
16.III.2009
PU KTER BEHA DLET VED DEBAT
DE EUROPÆISKE ØKO OMISKE GE OPRET I GSPLA
Rådet behandlede forslag, der tager sigte på at yde ekstra støtte til energiprojekter og andre
infrastrukturinvesteringer i henhold til den europæiske økonomiske genopretningsplan.
Som afslutning på drøftelsen tilkendegav formandskabet, at det agter at opnå enighed på grundlag
af et kompromisforslag før Det Europæiske Råds møde den 19.-20. marts.
Den økonomiske genopretningsplan, som Det Europæiske Råd godkendte i december, opstiller en
ramme for foranstaltninger, der træffes af den enkelte medlemsstat for at imødegå den globale
finanskrise og den økonomiske afmatning, og indkredser en række aktioner, der skal gennemføres
på EU-plan.
Som led i planens gennemførelse har Kommissionen fremsat forslag om, at EU skal investere
yderligere 5 mia. EUR i infrastrukturprojekter, navnlig inden for energi, bredbåndsinternet og
landdistriktudvikling. I formandskabets kompromisforslag foreslås det også, hvordan projekterne
skal finansieres.
På samlingen den 23. februar erkendte Rådet, at der skal opnås enighed snarest muligt og inden
Europa-Parlamentets pause i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i juni.
7564/09 (Presse 62)
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0008.png
16.III.2009
FORBEREDELSE AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORÅRSMØDE
Rådet behandlede det udkast til konklusioner, som formandskabet har udarbejdet til Det Europæiske
Råds forårsmøde den 19.-20. marts i Bruxelles.
Det Europæiske Råd skal fokusere på
–
den økonomiske og finansielle situation
–
energi og klimaændringer
–
det østlige partnerskab
–
Lissabontraktaten.
For så vidt angår den økonomiske og finansielle situation vil det se på, hvilke fremskridt der er gjort
med at sikre større stabilitet og bedre tilsyn og gennemsigtighed på finansmarkederne,
gennemførelse af den europæiske økonomiske genopretningsplan, der blev godkendt i december,
vejen frem for Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, det indre markeds funktion og
forberedelserne til G20-topmødet den 2. april i London.
Med hensyn til energi og klimaændringer skal det drøfte, hvilke midler der kræves for at opretholde
EU's energisikkerhed på mellemlang og lang sigt, og forberedelserne af FN's klimakonference i
december i København.
7564/09 (Presse 62)
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0009.png
16.III.2009
A DRE PU KTER, DER BLEV GODKE DT
EKSTER E FORBI DELSER
Sikkerhedsprocedurer for udveksling af klassificerede oplysninger med Israel
Rådet vedtog en afgørelse om godkendelse af indgåelsen af en aftale med Israel om sikkerheds-
procedurer for udveksling af klassificerede oplysninger.
DE EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK
EUFOR Tchad/RCA -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"1.
I overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1778(2007), 1834 (2008) og 1861
(2009) fandt overdragelsen af myndigheden fra EUFOR Tchad/RCA til MINURCAT som
planlagt sted den 15. marts 2009, et år efter erklæringen om, at EUFOR var nået op på sin
indledende operative kapacitet.
Rådet hilser opfyldelsen af EUFOR's mandat velkommen og understreger det
eksemplariske samarbejde mellem Den Europæiske Union og De Forenede Nationer lige
fra operationens indledning til dens vellykkede overdragelse. Det understreger, at
planlægningen af denne overgang blev foretaget gnidningsløst for at undgå et
sikkerhedstomrum. Dette samarbejde kan allerede bruges som grundlag for det fremtidige
samarbejde, men vi skal også se på, om der kan uddrages flere erfaringer af det.
2.
7564/09 (Presse 62)
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16.III.2009
3.
Rådet noterer sig, at EUFOR i hele sin mandatperiode har ydet et markant bidrag til
beskyttelsen af civilpersoner, der er i fare, især flygtninge og fordrevne, der er blevet
stærkt berørt af krisen i det nærliggende Darfur. EUFOR har under overholdelse af sit
mandat optrådt upartisk, neutralt og uafhængigt. Ved at hjælpe med at forbedre den
generelle sikkerhed i operationsområdet har EUFOR også lettet de humanitære
hjælpearbejderes aktiviteter. Den har bidraget til at beskytte De Forenede Nationers og de
humanitære organisationers personale og derved gjort det muligt at opbygge
tillidsrelationer med sidstnævnte. Desuden har EUFOR-patruljer hjulpet med at afværge
angreb mod civilbefolkningen i operationsområdet. Sikkerheden i området er også blevet
forbedret ved indførelsen af Tchads "Détachement
Intégré de Sécurité"
(DIS), der støttes af
MINURCAT.
Ud over de 23 medlemsstater har tre tredjelande (Albanien, Kroatien og Rusland) deltaget i
denne operation; op til 3 700 mand har været inddraget i denne operation, der var den
første selvstændige militæroperation af denne størrelsesorden i et særlig stort område under
generelt vanskelige forhold. Erfaringerne skal uddrages af denne form for operation.
Rådet hilser den globale og regionale tilgang, som Den Europæiske Union har fulgt under
planlægningen og gennemførelsen af denne operation, velkommen. EUFOR's indsats inden
for ESFP dels på det politiske og diplomatiske område og dels på det humanitære område
og udviklingsområdet har både suppleret hinanden og været koordineret og har derved
maksimeret EU's indflydelse i marken.
Rådet gør opmærksom på, at EUFOR's redeployering ikke markerer afslutningen af Den
Europæiske Unions engagement i Tchad, Den Centralafrikanske Republik eller området
som helhed. Ca. 2 000 soldater, der for øjeblikket gør tjeneste under EUFOR, vil i
fremtiden høre ind under MUNIRCAT, hvilket yderligere understreger den europæiske
støtte til FN's fredsbevarende operationer. Desuden vil Den Europæiske Union forblive
aktiv på politisk og diplomatisk plan i Tchad, Den Centralafrikanske Republik og især
Sudan, hvor gennemførelsen af den samlede fredsaftale og Darfur-fredsprocessen er
afgørende for stabiliseringen af området. Den Europæiske Union vil også fortsat være aktiv
i området for så vidt angår humanitære aktiviteter og udviklingsaktiviteter."
4.
5.
6.
7564/09 (Presse 62)
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0011.png
16.III.2009
UDVIKLI GSSAMARBEJDE
Klimaændringer og udvikling -
Rådets konklusioner
Rådet vedtog følgende konklusioner:
"
øglebudskaber til Det Europæiske Råds forårsmøde
1.
Klimaforandringerne underminerer kraftigt bestræbelserne på at opnå bæredygtig
udvikling og reducere fattigdom og er ved at blive en alvorlig trussel mod opfyldelse af
millenniummålene for udvikling, da de udgør et tilbageslag for de seneste ti års fremskridt.
De vil også kunne få betydelig indvirkning på sikkerhedsspørgsmål.
Med henblik på at opnå en ambitiøs og samlet post 2012-klimaaftale i december 2009 i
København understreger Rådet betydningen af, at der tages passende hensyn til
udviklingsspørgsmål i den igangværende forhandlingsproces, og at der sikres
tilstedeværelse af repræsentanter for udviklingsområdet på det relevante niveau og på de
forskellige trin i denne proces og i København.
Rådet erindrer om, at alle lande har ret til udvikling, og understreger, at både modvirkning
af og tilpasning til klimaforandringerne er en integrerende del af bæredygtig udvikling.
Politikker med henblik på modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne bliver ikke
helt effektive, medmindre de integreres i de nationale strategier for bæredygtig udvikling
og, hvis de findes, for fattigdomsreduktion.
Igangværende og potentielle reaktioner med henblik på imødegåelse af
klimaforandringerne har store konsekvenser for finansieringen på udviklingsområdet og vil
medføre betydelige ekstraomkostninger for alle lande. Der bliver behov for yderligere
mobilisering af ressourcer, bl.a. fra den private sektor, og navnlig til udviklingslandene for
at støtte hensigtsmæssige nationale tilpasnings- og modvirkningsstrategier og -
foranstaltninger.
2.
3.
4.
7564/09 (Presse 62)
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
16.III.2009
Generelle aspekter
5.
Rådet minder om, at udviklingslandene selv primært har ansvaret for deres udvikling, og at
nationalt ejerskab har stor betydning. Modvirknings- og tilpasningsforanstaltninger bør
indarbejdes korrekt i de nationale udviklingsstrategier, der bør behandle spørgsmål som
inklusiv vækst, gennemsigtig og effektiv demokratisk regeringsførelse og
fattigdomsreduktion, herunder mindskelse af uligheder, navnlig mellem kønnene, samt
miljøspørgsmål. Der bør ydes finansiel og teknisk støtte til at bistå med udformningen af
disse strategier, navnlig til de mindst udviklede lande (LDC-landene).
Rådet understreger nødvendigheden af, at alle regeringer og øvrige interessenter på
forskellige niveauer deltager, herunder lokalsamfund, både kvinder og mænd, for at opnå
en ambitiøs aftale i København, som især bør tage hensyn til de mest sårbare grupper,
specielt kvinder og børn.
Rådet erkender, at der bliver brug for en lang række finansielle kilder for at sikre såvel
tilstrækkelige, forudsigelige og bæredygtige finansstrømme som gearing af private
investeringer. EU er rede til at yde sin rimelige andel af denne finansiering som led i en
global og samlet Københavnsaftale og en passende byrdefordeling mellem EU, andre
udviklede lande og de mest udviklede udviklingslande.
Det er nødvendigt at gennemgå den nuværende finansielle arkitektur og eventuelt
gennemføre reformer af den for at tage udfordringen op. Rådet lægger vægt på, at de
eksisterende kanaler for levering af bistand anvendes effektivt og om nødvendigt styrkes,
inden der oprettes nye mekanismer. Principperne om effektivitet, efficiens, retfærdighed,
gennemsigtighed, ansvarlighed, kohærens, forudsigelighed og forsvarlig økonomisk
forvaltning bør finde anvendelse.
6.
7.
8.
Tilpasning
9.
Tilpasning til klimaforandringerne er en global udfordring og af særlig betydning for de
fattigste og mest sårbare udviklingslande, navnlig i lyset af prognoserne for de store
omkostninger, der er forbundet hermed. Rådet understreger derfor, at EU er parat til at yde
støtte til de udviklingslande, navnlig LDC-landene, de små udviklingsøstater (SIDS) og de
afrikanske lande, der er truet af oversvømmelser, tørke og ørkendannelse, til deres løbende
tilpasningsindsats, især gennem langsigtede, tværsektorielle og deltagerstyrede tilgange på
lokalt plan.
7564/09 (Presse 62)
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0013.png
16.III.2009
10.
Effektive tilpasningspolitikker bør sigte mod opbygning af styrke til at stå imod
udfordringerne og sikring af kapacitet til at imødekomme presserende og øjeblikkelige
behov, idet de bevæger sig mod en langsigtet strategisk tilgang. Rådet erindrer i den
forbindelse om sit forslag til en ramme for tilpasningsforanstaltninger.
Modvirkning
11.
Rådet noterer sig, at nylige analyser viser, at opfyldelse af 2 °C-målet sideløbende med
markante reduktionsforpligtelser fra udviklede lande kollektivt
1
vil kræve, at
udviklingslandene som en gruppe, især de mest avancerede udviklingslande, gennemfører
en betydelig, kvantificerbar begrænsning af væksten i deres emissioner i størrelsesordenen
15–30% under business as usual-scenariet i 2020 i overensstemmelse med princippet om
deres fælles, men differentierede ansvar og respektive kapaciteter.
Der bør tilskyndes til lavkarbonudviklingsstrategier i alle udviklingslande, idet de kan øge
potentialet for bæredygtig vækst og fattigdomsreduktion. Rådet opfordrer disse lande,
navnlig de mest udviklede, til at foreslå ambitiøse lavkarbonudviklingsstrategier og -planer
eller meningsfyldte foranstaltninger som led heri, idet der sondres mellem de
foranstaltninger, der kan iværksættes selvstændigt, og dem, der kræver international støtte.
I forbindelse med LDC- og SIDS-lande bør udarbejdelsen af disse strategier og planer
støttes finansielt og teknisk. Der bør gives prioritet til bekæmpelsesstrategier og -
foranstaltninger med lave omkostninger for at udvikle synergier mellem tilpasning og
modvirkning, f.eks. bæredygtig skovforvaltning.
12.
Finansiel støtte, kapacitetsopbygning og teknologisamarbejde
13.
Det er af afgørende betydning, at de udviklede lande øger støtten til kapacitetsopbygning,
navnlig i LDC- og SIDS-lande, for at disse kan nå deres tilpasnings- og modvirkningsmål,
også i perioden forud for ikrafttrædelsen af post 2012-klimaaftalen. Samarbejde om
teknologisk innovation vil også være afgørende. I den forbindelse skal modvirknings- og
tilpasningsindsatsen støttes af et markant bedre samarbejde om forskning i og udvikling,
anvendelse og udbredelse af teknologi. EU er rede til at styrke sit arbejde med
udviklingslandene i denne henseende og undersøge, hvordan fælles forskning kan
fremmes.
1
Konklusioner om klimaforandringer - Bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde
(den 19.-20. marts 2009): Udbygning af EU's holdning vedrørende en samlet post 2012-
klimaaftale (7128/09, punkt 9).
13
7564/09 (Presse 62)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0014.png
16.III.2009
14.
Støtten til udviklingslandene bør ydes i overensstemmelse med principperne for bistands-
effektivitet
1
. I den forbindelse bør ydelsen af klimafinansiering baseres på fælles strategier,
fælles værdier og gensidig ansvarlighed, og det bør undgås at skabe parallelle og
supplerende ordninger for denne ydelse.
Rådet fremhæver det væsentlige bidrag fra Den Globale Miljøfacilitet (GEF),
Tilpasningsfonden og EU's udviklingsbistand, herunder bilaterale foranstaltninger og den
globale klimaalliance (GCCA), og bidraget fra andre multilaterale udviklingsprogrammer
og -fonde, navnlig dem i FN's og Verdensbankens regi såsom klimainvesteringsfondene,
samt andre bilaterale foranstaltninger, og Rådet understreger nødvendigheden af at
koordinere finansieringsinitiativer, fremme udveksling af bedste praksis og udnytte de
erfaringer, der er gjort i den forbindelse.
Støtte til hensigtsmæssige nationale strategier og foranstaltninger for tilpasning og
modvirkning i udviklingslande og støtte til kapacitetsopbygning og teknologi vil kræve
yderligere mobilisering af ressourcer fra en lang række finansielle kilder (offentlige og
private, indenlandske og internationale) med mulighed for inddragelse af innovative
former for finansiering. Rådet fremhæver i den forbindelse OECD/DAC's relevante
erfaring med ODA-indberetning."
15.
16.
Konsultationer med Guinea inden for rammerne af Cotonouaftalen
Rådet godkendte en skrivelse til Guineas myndigheder, hvori de opfordres til at indgå i
konsultationer i henhold til artikel 96, stk. 2, i AVS-EF-partnerskabsaftalen som reaktion på
krisesituationen i Guinea.
Formålet med konsultationerne er at give militærjuntaen i Guinea lejlighed til at fremsætte sine
forslag til, hvordan krisen kan bringes til afslutning, og give Den Europæiske Union mulighed for at
vurdere, om og hvordan den kan støtte initiativer, der fremmer respekten for menneskerettigheder,
demokratiske principper og retsstaten.
1
Pariserklæringen og Accrahandlingsplanen.
14
7564/09 (Presse 62)
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0015.png
16.III.2009
ALMI DELIGE A LIGGE DER
Rapport om EU's fremskridt i 2008
Rådet noterede sig et udkast til rapport fra Det Europæiske Råd om EU's fremskridt i 2008
(6788/1/09).
Dokumentet sendes til Europa-Parlamentet til orientering.
Arbejdet i Rådets forskellige sammensætninger
Rådet noterede sig en rapport om drøftelserne i andre rådssammensætninger (7278/09).
TOLDU IO
Intellektuelle ejendomsrettigheder - Handlingsplan til bekæmpelse af krænkelser
Rådet vedtog en resolution om tilslutning til EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser
af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-12.
Handlingsplanen skal tackle den voksende trussel, som varemærkeforfalskede varer udgør for
sundhed og sikkerhed og for miljøet, gennem en styrkelse af det administrative samarbejde og af
samarbejdet mellem toldvæsenet og erhvervslivet.
I resolutionen opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gennemføre handlingsplanen
effektiv. Den findes i dokument
5947/1/09 REV 1.
7564/09 (Presse 62)
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1453721_0016.png
16.III.2009
FISKERI
Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet
Rådet vedtog en afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i Den Almindelige
Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) (7265/09). GFCM kan på grundlag af
videnskabelige oplysninger udarbejde bindende henstillinger, der har til formål at opretholde
bestandene af levende akvatiske ressourcer i Middelhavet og Sortehavet på et niveau, som muliggør
bæredygtig fangst af størst mulige mængder til konsum og andre formål.
BESKIKKELSER
Regionsudvalget
Rådet vedtog en afgørelse om beskikkelse for den resterende del af mandatperioden, der slutter den
25. januar 2010,
a)
–
som medlemmer:
Giovanni CHIODI, Presidente della Regione Abruzzo;
–
Yoomi RENSTRÖM, Ovanåker kommun (ændring af mandat)
b)
som suppleant:
–
Ewa LINDSTRAND, Ledamot i kommunfullmäktige, Timrå kommun.
7564/09 (Presse 62)
16
DA