Europaudvalget 2008-09
2935 - transport, tele og energi Bilag 9
Offentligt
667829_0001.png
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
Dok.id
J. nr.
3. april 2009
121-32
Referat af Rådsmødet (transport, telekommunikation og energi - trans-
portdelen) den 30. marts 2009 i Bruxelles
Internationalt Kontor
Dagsordenpunkt 7: Direktivforslag om ændring af Eurovignettedi-
rektivet
Ændringen af Eurovignettedirektivet har til formål at gøre det muligt for med-
lemsstaterne at opkræve vejafgifter for lastbiler, der afspejler vejgodstrafikkens
eksterne omkostninger i form af luftforurening, støjpåvirkning og trængsel. Af-
giftsprovenuet fra den del af vejafgiften, der knytter sig til eksterne omkostnin-
ger skal ifølge forslaget øremærkes investeringer i projekter, mv. der virker i
retning af en bæredygtig godstransport.
Ved en bordrunde om sagen blev det klart, at landene ikke har flyttet sig væ-
sentligt på de centrale udeståender, som er spørgsmålene om øremærkning af
afgiftsprovenuet, hvorvidt direktivændringen skal omfatte en trængselsafgift
for tunge køretøjer og om implementeringen af en sådan trængselsafgift i givet
fald skal udsættes som følge af den økonomiske krise.
Der var ikke enighed om, hvorvidt afgiftsprovenuet skal øremærkes. Visse lan-
de gav udtryk for principiel modstand mod en øremærkning. En række andre
lande fandt derimod, at en øremærkning er hensigtsmæssig.
Flere lande, herunder Danmark, gav udtryk for, at rammerne for en trængsels-
afgift for tunge godskøretøjer også bør omfatte andre vejbrugere, der er med-
virkende til at forårsage trængsel i trafikken. Andre lande var skeptiske overfor
trængselsafgiften, og mente at indførelsen af den som minimum burde udsky-
des i 48 måneder.
En række lande mente desuden, at timingen for forslaget, særligt trængselsde-
len, er dårlig, set i lyset af den nuværende økonomiske krise, hvor det ikke an-
ses for hensigtsmæssigt at beslutte nye rammer for afgifter på erhvervet.
Dagsordenpunkt 9: Handlingsplan for anvendelse af ITS i de euro-
pæiske transportsystemer
Rådskonklusionerne for handlingsplanen blev vedtaget.
Dagsordenpunkt 10: SESAR: ATM-Masterplan
Rådet godkendte ATM Masterplanen og vedtog rådsresolutionen. Transport-
kommissær Antonio Tajani understregede vigtigheden af SESAR projektet, som
vil medføre en betydelig reduktion af omkostningerne ved lufttrafikstyring og
en nedbringelse af luftfartens miljøbelastninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
667829_0002.png
Dagsordenpunkt 11: Eksterne relationer i luftfarten – forslag til
godkendelse af luftfartsaftale med Canada
Forslaget blev godkendt af Rådet, men den formelle godkendelse vil finde sted
senere, så aftalen kan underskrives på topmødet mellem EU og Canada d. 6.
maj 2009.
Dagsordenpunkt eventuelt: Forslag til forordning om ændring af
slotsforordningen
Der var en række lande, herunder Danmark, der tog ordet på dette dagsorden-
punkt. Storbritannien gav udtryk for støtte til forslaget mens Sverige mente, at
der er for lidt fokus på forslagets negative effekter, som bør overvejes. Danmark
støttede forslaget, idet det er tale om en midlertidig foranstaltning, men gav
udtryk for betænkeligheder ved at sætte hindringer for dynamikken og konkur-
rencen i Fællesskabet. Danmark foreslog derfor, at man i stedet for fuldstændig
at suspendere den såkaldte ”use-it-or-lose-it” regel, kan sænke kravet om ud-
nyttelse af slots fra de nuværende 80 %.
Side 2/2