Europaudvalget 2008-09
2949 - transport, tele og energi Bilag 2
Offentligt
692464_0001.png
Samlenotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Teknologi og Udvikling
Samlenotat for it- og telepunkter på rådsmøde (transport,
telekommunikation og energi) den 11. juni 2009
9. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur: Beskyttelse mod storstilede
cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og robusthed
KOM(2009) 149 endelig
Udveksling af synspunkter
Side 2
27. maj 2009
IT- og Telestyrelsen
Holsteinsgade 63
2100 København Ø
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3545 0000
3545 0010
[email protected]
www.itst.dk
2676 9388
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
692464_0002.png
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om
beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur: Beskyttelse mod
storstilede cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og
robusthed
KOM(2009) 149 endelig
Udveksling af synspunkter
Optrykt på baggrund af grundnotat oversendt den 5. maj 2009. Ændringer er
markeret i marginen.
IT- og Telestyrelsen
1. Resumé
Kommissionens meddelelse ”Beskyttelse mod storstilede cyberangreb og
sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed og robusthed” bygger videre på EU’s
ambition om at styrke sikkerheden i og tilliden til informationssamfundet.
Kommissionen fremhæver i meddelelsen særligt strategien for et sikkert
informationssamfund fra 2006
1
. Kommissionen anfører, at det ser ud til, at de
berørte parter ikke i tilstrækkelig grad har taget strategien til sig og gjort en
indsats for at føre den ud i livet.
I meddelelsen lægger Kommissionen vægt på forebyggelse, beredskab og
bevidstgørelse og opstiller en plan over øjeblikkelige tiltag, der skal styrke
sikkerheden og robustheden i kritisk informationsinfrastruktur.
Det bliver anført, at samfundets afhængighed af kritisk informationsinfrastruktur
og informationsinfrastrukturens sammenhæng på tværs af grænserne og med
anden infrastruktur samt dens sårbarhed og truslerne mod den gør, at det som
første skridt i et forsvar mod svigt og angreb er nødvendigt at drøfte spørgsmålet
om sikkerhed og robusthed ud fra et systemisk perspektiv.
2. Baggrund
Nogle IKT-systemer, -net og -tjenester spiller en helt afgørende rolle i den
europæiske økonomi og det europæiske samfund som grundlag for levering af
uundværlige varer og tjenesteydelser. Disse systemer benævnes kritisk
informationsinfrastruktur, eftersom det vil have alvorlige følger for samfundets
kritiske funktioner, hvis de bryder sammen eller bliver ødelagt.
Meddelelsen bygger videre på EU's politik for at styrke sikkerheden i og tilliden til
informationssamfundet. I 2005 fremhævede Kommissionen det akutte behov for en
koordineret indsats for at opbygge tillid til elektroniske kommunikationsnet og
KOM(2006) 251: En strategi for et sikkert informationssamfund – “Dialog, partnerskab
og myndiggørelse”
1
Side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
692464_0003.png
tjenester. Til dette formål blev der i 2006 vedtaget en strategi for et sikkert
informationssamfund, KOM(2006) 251: En strategi for et sikkert
informationssamfund – “Dialog, partnerskab og myndiggørelse”
Meddelelsen dannede grundlag for drøftelserne på ministerkonference om
beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, der blev afholdt i Estland den 27. -
28. april 2009.
Meddelelsen forventes drøftet på det kommende rådsmøde (it og
telekommunikation) den 12. juni 2009.
3. Hjemmelsgrundlag
Da der er tale om en meddelelse fra Kommissionen, er spørgsmålet om
hjemmelsgrundlag ikke relevant.
IT- og Telestyrelsen
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Kommissionens meddelelse om beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur
lægger vægt på forebyggelse, beredskab og bevidstgørelse og opstiller en plan
over øjeblikkelige tiltag, der skal styrke sikkerheden og robustheden i kritisk
informationsinfrastruktur.
Aktiviteterne, der skitseres i Kommissionens meddelelse, vil blive gennemført
som led i og parallelt med det europæiske program for kritisk infrastruktur
(EPCIP), hvori to af nøgleelementerne er direktivet om indkredsning og
udpegning af europæisk kritisk infrastruktur, der peger på IKT-sektoren som et
højt prioriteret område for fremtidige tiltag, og
informationsudvekslingsnetværket CIWIN.
Kommissionen finder, at der er behov for en europæisk indsats, der kan give de
nationale politikker og programmer merværdi ved at skabe øget bevidsthed om og
en fælles forståelse af udfordringerne og sætte gang i vedtagelsen af fælles
politiske mål og indsatsområder, styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og
integrere de nationale politikker i et mere europæisk og verdensomspændende
perspektiv.
En stærk europæisk varslings- og reaktionsevne forudsætter velfungerende
landsdækkende/statslige it-beredskabsenheder (CERT – Computer Emergency
Response Team). Desuden skal de indgå i et effektivt samarbejde og i
informationsudveksling på tværs af grænserne, eventuelt via eksisterende
organisationer som European Governmental CERT’s Group.
Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der er begrænset europæisk varslings-
og reaktionsevne til imødegåelse af truslerne mod IKT-infrastrukturen. Processerne
og fremgangsmåderne for overvågning og rapportering af sikkerhedshændelser på
Side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nettene varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. Nogle medlemsstater
har ingen it-beredskabsenheder, som er ansvarlig for overvågningen.
Meddelelsen foreslår på den baggrund en handlingsplan, der indeholder følgende
mål:
Beredskab og Forebyggelse
Minimumstandarder for landsdækkende/statslige it-beredskabsenheder (CERT)
skal være fastlagt ved udgangen af 2010. Der skal være oprettet velfungerende
landsdækkende/statslige CERT-enheder i alle medlemsstater ved udgangen af
2011.
Der skal foreligge en køreplan for et europæisk offentlig-privat partnerskab for en
robust infrastruktur ved udgangen af 2009. Partnerskabet skal være etableret midt i
2010. De første resultater af partnerskabet skal foreligge i slutningen af 2010.
IT- og Telestyrelsen
Der skal etableres et europæisk forum, hvor medlemsstaterne kan udveksle
information og god strategisk praksis vedrørende sikkerheden og robustheden i
kritisk informationsinfrastruktur ved udgangen af 2009. Forummets første
resultater skal foreligge i slutningen af 2010.
Opdagelse og reaktion
Kommissionen støtter udviklingen og indførelsen af et europæisk
informationsudvekslings- og varslingssystem (EISAS), der når ud til borgerne og
de små og mellemstore virksomheder. Køreplanen for et europæisk
informationsudvekslings- og varslingssystem skal foreligge i slutningen af 2010.
Afhjælpning og genopretning
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at udforme nationale katastrofeplaner
og afholde jævnlige øvelser i håndtering af omfattende netsikkerhedshændelser.
Der skal være gennemført mindst én national katastrofeøvelse i hver medlemsstat
inden udgangen af 2010.
Kommissionen vil yde økonomisk støtte til tilrettelæggelse af fælleseuropæiske
øvelser i håndtering af hændelser, der truer internettets sikkerhed: Den første
fælleseuropæiske øvelse skal være tilrettelagt og gennemført inden udgangen af
2010. Der skal være fælleseuropæisk deltagelse i internationale øvelser inden
udgangen af 2010.
Kommissionen opfordrer medlemsstaternes til at styrke samarbejdet mellem de
landsdækkende/statslige CERT-enheder. Derfor skal antallet af nationale instanser,
der deltager i European Governmental CERTs Group være fordoblet inden
udgangen af 2010.
Internationalt samarbejde
Kommissionen vil sætte gang i en europadækkende debat med deltagelse af alle
relevante offentlige og private parter med det formål at fastlægge EU's vigtigste
mål for langsigtet robusthed og stabilitet. EU's vigtigste mål vedrørende kritiske
internetkomponenter og -spørgsmål skal ligge fast inden udgangen af 2010.
Side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
692464_0005.png
Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at opstille retningslinjer
for internettets robusthed og stabilitet. Der skal foreligge en europæisk køreplan for
opstilling af principper og retningslinjer for et robust og stabilt internet inden
udgangen af 2009. Der skal være enighed om et første udkast til et sådant sæt
principper og retningslinjer inden udgangen af 2010.
Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne om at opstille en køreplan for
at fremme de europæiske principper og retningslinjer på verdensplan. Der skal
opstilles en køreplan for det internationale samarbejde om principper og
retningslinjer for robusthed og stabilitet i starten af 2010. Det første udkast til
internationalt anerkendte principper og retningslinjer skal drøftes med tredjelande
og i relevante fora, herunder et dialogforum for internetforvaltning (Internet
Governance Forum) i slutningen af 2010.
Kommissionen opfordrer de berørte europæiske parter til at overveje, hvordan
afhjælpnings- og genopretningsøvelserne rent praktisk kan udvides og gennemføres
på verdensplan. Der foreslås en ramme og en køreplan for europæisk engagement
og deltagelse i verdensomspændende øvelser i genopretning og afhjælpning ved
omfattende internetsikkerhedshændelser inden udgangen af 2010.
Kriterier for europæisk kritisk infrastruktur i ikt-sektoren
Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne og alle relevante parter
videreføre arbejdet med at opstille sektorspecifikke kriterier for indkredsning af
europæisk kritisk infrastruktur i IKT-sektoren i første halvdel af 2010.
Meddelelsens konklusion
Kommissionen konkluderer i meddelelsen, at en sikker og robust kritisk
informationsinfrastruktur er det bedste forsvar mod svigt og angreb.
Handlingsplanens succes afhænger af, hvor godt den kan bygge videre på og
bidrage til aktiviteter i den offentlige og den private sektor, og af
medlemsstaternes, EU-institutionernes og de øvrige parters engagement og fulde
samarbejde.
Forbedring af sikkerheden og robustheden i IKT-infrastrukturen er et langsigtet
mål, og strategien og foranstaltningerne for at nå dette mål må jævnligt tages op til
fornyet overvejelse. Som led i den overordnede debat om net- og
informationssikkerhedspolitikkens fremtid i EU efter 2012 vil Kommissionen
derfor hen imod slutningen af 2010 iværksætte en evaluering af den første fase af
foranstaltninger og om nødvendigt foreslå yderligere tiltag.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Området er i dag ikke reguleret af dansk lov.
Meddelelsen får ikke i sig selv konsekvenser for gældende dansk ret. Det kan
ikke udelukkes, at området vil blive reguleret, hvis Kommissionen følger
meddelelsen op med initiativer, der kræver regulering i Danmark.
IT- og Telestyrelsen
Side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
692464_0006.png
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Afhængigt af, hvorledes man fra dansk side vælger at gennemføre
Kommissionens opfordringer, vil det kunne medføre udgifter for staten.
Eventuelle økonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvordan man vælger at
implementere initiativerne. Derudover vil der kunne være tale om udgifter på
EU-budgettet afhængigt af de konkrete forslag, som Kommissionen vil fremføre.
9. Høring
Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for it og
telekommunikation, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Kommissionens meddelelse vurderes at være i tråd med regeringens
prioriteringer på området og i overensstemmelse med planlagte eller allerede
iværksatte tiltag. Regeringen har i sin politik for beredskabet fra 2005 anført, at
forebyggelse prioriteres højt for at mindske samfundets sårbarhed og dermed øge
robustheden, især inden for energi-, tele-, it- og transportområdet. Regeringen
stiller sig positivt over for beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur, og
støtter derfor meddelelsen. Regeringen vil endvidere arbejde for, at tiltag som
følge af meddelelsen bliver så omkostningseffektive som muligt, og at de i videst
muligt omfang vil bygge på eksisterende nationale og europæiske tiltag, herunder
særligt arbejdet der allerede pågår i forbindelse med EPCIP-programmet.
Ligeledes ønsker regeringen et tæt samarbejde med andre internationale aktører,
der også har igangsat en række initiativer for at dæmme op for sårbarheden ved
cyberangreb.
Regeringen imødeser udmøntningen af Kommissionens forslag.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionens meddelelse er blevet drøftet indledningsvist på
ministerkonference i Tallinn mellem den 27. og 28. april 2009. Her gav
medlemsstaterne udtryk for generel støtte til meddelelsen og dens initiativer.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg er oversendt den 5. maj 2009.
Notatet er ligeledes fremsendt til Udvalget for Videnskab og Teknologi.
IT- og Telestyrelsen
Side 6