PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2954 - Økofin Bilag 3
Offentligt

24. juni 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. juli

2009

Præsentation af formandskabets arbejdsprogram



Udveksling af synspunkter

Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den 18. og 19. juni 2009

Forberedelse af G20 møde



Udveksling af synspunkter

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Litauen, Malta, Polen,

Rumænien og Ungarn



Rådshenstillinger

b) Opdaterede Stabilitets- og Konvergensprogrammer for Slovenien, Slovakiet, Øst-

rig, Belgien og Rumænien



Rådsudtalelser

c) Mellemfristede mål for de offentlige finanser



Udvekslings af synspunkter

(evt.) Anti-svigsaftale med tredjelande

Liechtenstein



Enighed om anti-svigsaftale

Andre tredjelande



Enighed om forhandlingsmandat

Side 4

Side 2

Procyclicalitet



Rådskonklusioner

Eventuelt

Siden sidst

Grundnotat - aflønningspolitik for ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og i den fi-

nansielle sektor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2:

Opfølgning på Det Europæiske Råds møde d. 18. og

19. juni 2009

Resumé

ECOFIN vil muligvis drøfte en opfølgning på det Europæiske Råds møde d. 18. og 19. juni,

herunder det videre arbejde med opfølgningen på Kommissionens meddelelse om de Larosie-

rapporten og det videre arbejde med EU’s forberedelser frem mod COP15 i København i decem-

ber 2009.

Baggrund og Indhold

Det Europæiske Råd d. 18. og 19. juni drøftede og drog konklusioner om bl.a.

klimaspørgsmål, herunder principper om international finansiering af bekæmpelse

af klimaforandringer og rammerne for et fremtidigt finansielle tilsyn i EU.

Det svenske formandskab har sat en opfølgning på Det Europæiske Råds drøftel-

ser på ECOFIN’s dagsorden, men det konkrete indhold af en sådan opfølgning er

endnu uklar.

Det er muligt, at formandskabet vil redegøre for sine planer for tilrettelæggelsen af

det videre arbejde med opfølgningen på de Larosiere-rapporten og arbejdet med

de konkrete direktivforslag der bl.a. skal lægge de detaljerede rammer for ’Euro-

pean Systemic Risk Board’ (ESRB) samt ’European System of Financial Supervi-

sors (ESFS).

Det er også muligt, at formandskabet vil redegøre for sine planer for tilrettelæg-

gelsen af det videre arbejde med EU’s forberedelser frem mod COP15 i Køben-

havn til december 2009, herunder med hensyn til de forventede forslag fra kom-

missionen om finansiering af den internationale klimaindsats, og at sikre tilstræk-

kelig tid til intern EU-koordination i forbindelse med centrale internationale mø-

der forud for COP15.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Opfølgningen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Opfølgningen på Det Europæiske Råd har ingen umiddelbare statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte det kommende svenske formandskabs bestræbelser

på at sikre en effektiv planlægning og koordination af centrale sager i løbet af det

kommende halvår.

Andre landes holdninger

Det ventes, at ECOFIN vil udtrykke opbakning til det kommende svenske for-

mandskabs bestræbelser på at sikre effektiv planlægning og koordination af cen-

trale sager i løbet af det kommende halvår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4b:

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Opdaterede Stabilitets- og Konvergensprogrammer

for Slovenien, Slovakiet, Øst-rig, Belgien og Rumæ-

nien

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten ventes Rådet (ECOFIN) den 7. juli

2009 at behandle opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Slovenien, Slovakiet,

Østrig, Belgien og Rumænien.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer. Det enkelte land fremlægger i

sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de offent-

lige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til finanspoli-

tikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere

for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Stabilitets- og vækstpagten har en grundlæggende målsætning om budgetter ’tæt

på balance eller i overskud’, men målsætningen differentieres i lyset af det enkelte

lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen

renset for konjunktureffekter og engangstiltag) bør således være mere ambitiøs

desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen forventes fra og

med stabilitets- og konvergensprogrammerne der udarbejdes ultimo 2009 diffe-

rentieret i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP, idet

indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere begrænset i dårlige ti-

der..

På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juli 2009 behandles opdaterede stabilitets- og

konvergenssprogrammer for Slovenien, Slovakiet, Østrig, Belgien og Rumænien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Slovenien

Slovenien er blevet ramt af den økonomiske krise via et markant fald i den ekster-

ne efterspørgsel. Inden den økonomiske krise brød ud var den slovenske økonomi

endvidere påvirket af stigende lønomkostninger, hvilket påvirkede eksporten og

dermed investeringer og tillid. Samtidig var det private forbrug afdæmpet som

følge af høj inflation og faldende forbrugertillid. Samlet set forventes realvæksten i

BNP at falde fra 3,5 pct. i 2008 til -4,0 pct. i 2009,

jf. bilag – tabel 1.

Herefter for-

ventes en gradvis forbedring af den økonomiske vækst frem mod 2011.

Slovenien har vedtaget en række diskretionære finanspolitiske lempelser til at imø-

dekomme den økonomiske krise, herunder lønsubsidier, subsidier til fremme af

investeringer, forskning og udvikling samt støtte til små og mellemstore virksom-

heder og iværksætteri. Derudover havde Slovenien allerede vedtaget en række

skattelettelser for virksomhederne, inden krisen brød ud, bl.a. sænkning af sel-

skabsskatten og skattefradrag for investeringer. Samlet set synes disse tiltag at

udgøre knap 2 pct. af BNP. Mod dette skal dog regnes, at der i 2009 også plan-

lægges en række konsolideringstiltag, hvilket medfører at den samlede ekspansive

effekt af de finanspolitiske tiltag formentlig ender på omkring �½ pct. af BNP i

2009.

Underskuddet på de offentlige finanser forventes at stige fra 0,9 pct. af BNP i

2008 til 5,1 pct. af BNP i 2009 for herefter at falde gradvist til 3,4 pct. af BNP i

2011. Blandt de konsoliderende tiltag er udfasning af visse af de diskretionære

tiltag samt stigende afgifter på tobak, alkohol og energiprodukter. Den offentlige

gæld forventes at stige markant fra 22,8 pct. af BNP i 2008 til 36,3 pct. af BNP i

2011, hvilket bl.a. skal ses i lyset af det stigende primære underskud på de offentli-

ge finanser og stigende renteudgifter.

Kommissionen vurderer, at der er risici forbundet med den forventede budgetud-

vikling, herunder en dårligere økonomisk udvikling end forventet, manglende

realisering af de planlagte udgiftsbesparelser og vanskeligheder forbundet med at

afvikle de ekspansive finanspolitiske tiltag.

Slovenien forventer ikke at opnå sit mellemfristede mål (MTO) for den strukturel-

le saldo på 1 pct. af BNP inden for programperioden.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderer

Kommissionen, at risikoen for Slovenien er høj, hvilket primært skyldes en relativt

stor stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier. Reduktion af det primære

underskud på de offentlige finanser samt reformer på pensionsområdet, herunder

til fremme af senere tilbagetrækning, kan bidrage til at reducere risikoen for den

finanspolitiske holdbarhed.

Slovakiet

Slovakiet er primært blevet ramt af den økonomiske krise på tre områder: et mar-

kant fald i den eksterne efterspørgsel, faldende investeringer og faldende privat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbrug. Samlet set forventes realvæksten i BNP at falde fra 6,4 pct. i 2008 til 2,4

pct. i 2009 og stige svagt til 3,6 pct. i 2010,

jf. bilag – tabel 2.

Som reaktion på den økonomiske krise har Slovakiet vedtaget en række tiltag til at

stimulere økonomien. Tiltagene er målrettet mod specifikke sektorer – fx bilindu-

strien via subsider ifm. køb af ny bil – og udsatte grupper og fremmer endvidere

beskæftigelsen via midlertidige skattelettelser, stimulering af forskning og udvik-

ling og energieffektivitetsfremmende investeringer. Den samlede budgeteffekt

skønnes at udgøre omkring 1 pct. af BNP fordelt ligeligt over 2009 og 2010. Kon-

solideringen af de offentlige finanser, som forventes koncentreret i 2010 og 2011,

kan helt eller delvist opveje de ekspansive finanspolitiske tiltag i 2010.

Slovakiets offentlige finanser forventes at blive forværret i 2009 som følge af den

økonomiske krise. Underskuddet på den offentlige saldo forventes at stige fra 2,2

pct. af BNP i 2008 til 3 pct. af BNP i 2009 for derefter at falde svagt til 2,9 pct. af

BNP i 2010 og 2,2 pct. af BNP i 2011. Den offentlige gæld forventes at stige fra

27,6 pct. af BNP i 2008 til 32,7 pct. af BNP i 2011.

Kommissionen vurderer, at der er risiko for en dårligere budgetudvikling end

skønnet i programmet, idet Kommissionen bl.a. finder det makroøkonomiske

scenarie i Slovakiets stabilitetsprogram meget optimistisk. Desuden er der usik-

kerhed forbundet med tiltagene til konsolidering af de offentlige finanser, herun-

der manglende detaljer om tiltagene til at reducere de offentlige udgifter og usik-

kerhed om engangsindtægter, herunder stigning i tobaksafgifterne og ændringer i

pensionssystemet.

Stabilitetsprogrammet angiver ikke eksplicit et MTO, men angiver dog, at MTO

forventes mere end opfyldt via et balanceret budget. Ifølge de oplyste tal forven-

tes MTO ikke opnået inden for programperioden.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderer

Kommissionen, at risikoen for Slovakiet er middel pga. stigende pensionsudgifter

i de kommende årtier. Ved at opnå højere primære budgetoverskud på mellemfri-

stet sigt kan Slovakiet reducere risici i forhold til holdbarheden af de offentlige

finanser.

Østrig

Den økonomiske krise har primært ramt Østrig via faldet i international handel.

Særligt bilindustrien lider under faldende ekstern efterspørgsel. Realvæksten i BNP

forventes at falde fra 1,8 pct. i 2008 til -2,2 pct. i 2009,

jf. bilag – tabel 3.

Fra 2010

forventes igen en positiv BNP-realvækst.

Østrig har gennemført omfattende finanspolitiske tiltag for at imødegå effekterne

af den økonomiske krise. Der er gennemført to økonomiske genopretningspro-

grammer – bl.a. til støtte for små og mellemstore virksomheder, energiefficiente

investeringer for private husholdninger og virksomheder samt investeringer i

forskning og udvikling – indkomstskattelettelser og en støttepakke til arbejdsmar-

kedet. På baggrund af den til rådighed værende information synes de diskretionæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re finanspolitiske lempelser at udgøre omkring 1¼ pct. af BNP i 2009 og 1¾ pct.

af BNP i 2010.

Underskuddet på den offentlige saldo forventes at stige fra 0,4 pct. af BNP i 2008

til 3,5 pct. af BNP i 2009 og 4,7 pct. af BNP i 2010. Først i 2013 forventes en svag

forbedring af saldoen til -3,9 pct. af BNP. Den offentlige gæld forventes at stige

fra 62,5 pct. af BNP i 2008 til 78,5 pct. af BNP i 2013.

Kommissionen vurderer, at budgetudviklingen er forbundet med negative risici

som følge af det økonomiske tilbageslag samt begrænset reversibilitet i de diskre-

tionære finanspolitiske lempelser (85 pct. af tiltagene er permanente). Programmet

mangler endvidere tilstrækkelig information om den finanspolitiske konsolidering

planlagt fra 2010.

Østrigs MTO er balance for den strukturelle saldo, men målet forventes ikke at

blive opnået inden for programperioden.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderer

Kommissionen, at risikoen for Østrig er middel. Pensionsudgifterne som andel af

BNP forventes kun at stige svagt på lang sigt, men den offentlige gæld er på nu-

værende tidspunkt over Traktatens referenceværdi på 60 pct. af BNP. Ved at sikre

højere primære budgetoverskud på mellemfristet sigt, fx ved at øge den effektive

tilbagetrækningsalder, kan Østrig reducere risici i forhold til holdbarheden af de

offentlige finanser.

Belgien

Eftersom Belgien er en stærkt eksportorienteret økonomi, har den økonomiske

krise særligt ramt Belgien via faldet i efterspørgslen på verdensplan. Samtidig har

krisens indflydelse på banksektoren påvirket den økonomiske aktivitet via tillid og

formueeffekter samt strammere kreditvilkår. Realvæksten i BNP forventes at falde

fra 1,1 pct. i 2008 til -1,9 pct. i 2009 for herefter at stige svagt til 0,6 pct. i 2010,

jf.

bilag – tabel 4.

I 2011-2013 forventes en positiv realvækst i BNP på godt 2 pct.

På grund af et begrænset finanspolitisk råderum har Belgien kun gennemført be-

grænsede finanspolitiske tiltag som reaktion på den økonomiske krise. Tiltagene

indebærer bl.a. likviditetsstøtte til virksomhederne, forbedring af den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik og reduktion af skatten på arbejdskraft. Tiltagene vurderes at

udgøre omkring �½ pct. af BNP i både 2009 og 2010. Dertil skal lægges de tiltag

med virkning i 2009 på omkring 0,4 pct. af BNP, som blev vedtaget i forbindelse

med 2009-budgettet, hvilket skønnes at indebære en samlet lempelse på knap 1

pct. af BNP i 2009.

Underskuddet på de offentlige finanser forventes forværret fra 1,2 pct. af BNP i

2008 til 3,4 pct. af BNP i 2009 og 4,0 pct. af BNP i 2010. Herefter forventes en

gradvis forbedring frem mod 2013, hvor underskuddet på de offentlige finanser

forventes at være 1,5 pct. af BNP. Den offentlige gæld, som har været nedadgåen-

de til og med 2007, steg i 2008 til 89,6 pct. af BNP og forventes at stige de kom-

mende år til 95,0 pct. af BNP i 2010 for derefter at falde svagt igen til 92,0 pct. af

BNP i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at der er en betydelig risiko for en dårligere budgetud-

vikling end forventet i programmet. Det skyldes bl.a., at den makroøkonomiske

udvikling med stor sandsynlighed bliver værre end forudsat, og at der er behov for

flere konsoliderende tiltag for at opnå budgetmålene bl.a. i lyset af, at ca. halvde-

len af de diskretionære finanspolitiske lempelser har permanent karakter.

Belgien forventer ikke at opnå sit MTO om et overskud på 0,5 pct. af BNP inden

for programperioden.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderer

Kommissionen, at risikoen for Belgien er middel. Det skyldes primært en relativt

stor stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier som følge af manglende

reformer af pensionssystemet. Samtidig er den offentlige gæld på nuværende tids-

punkt langt over Traktatens referenceværdi på 60 pct. af BNP. Kommissionen

vurderer, at Belgien kan reducere risikoen for den langsigtede holdbarhed af de

offentlige finanser ved at have høje primære offentlige overskud og gennemføre

reformer af det sociale sikkerhedssystem og på arbejdsmarkedet for at øge den

potentielle vækst.

Rumænien

Rumænien er primært blevet ramt af den internationale økonomiske krise via et

betydeligt fald i kapitalindstrømningen. Rumænien har derfor modtaget internati-

onal finansiel assistance på 20 mia. euro, hvoraf de 5 mia. euro er fra EU og de ca.

13 mia. euro fra IMF. Den finansielle assistance er betinget af, at Rumænien gen-

nemfører omfattende programmer, som adresserer landets eksterne og finanspoli-

tiske ubalancer og styrker overvågningen og reguleringen af den finansielle sektor.

Realvæksten i BNP forventes at falde fra 7,1 pct. i 2007 til -4,0 pct. i 2009,

jf. bilag

– tabel 5,

som følge af en kraftig reduktion i forbrug og investeringer. I 2010 for-

ventes omtrent en nulvækst, mens realvæksten i BNP forventes at stige til 2,4 pct.

i 2011.

Som et led i betingelserne der er knyttet til den finansielle assistance gennemfører

Rumænien en finanspolitisk konsolidering allerede fra 2009, hvor det offentlige

underskud forventes reduceret til 5,1 pct. af BNP fra 5,4 pct. af BNP i 2008. De

konsoliderende tiltag indebærer bl.a. ansættelsesstop i staten, nedskæring af udgif-

terne til varer, tjenesteydelser og subsidier, fremrykning af planlagte stigninger i

afgifterne på cigaretter og visse alkoholprodukter samt afskaffelse af visse skatte-

fradrag.

Samlet set ventes de finanspolitiske konsolideringstiltag i Rumænien at forbedre

den strukturelle saldo med op mod 3 pct. af BNP i 2009. Der foreligger ikke detal-

jerede oplysninger om konsolideringsindsatsen efter 2009, men det strukturelle

budgetunderskud ventes reduceret med yderligere 2 pct. af BNP i 2010.

Rumænien forventer at nedbringe underskuddet på den faktiske offentlige saldo til

2,9 pct. i 2011, hvilket er i overensstemmelser med fristen for korrektion af det

uforholdsmæssigt store underskud som vedtaget under Traktatens artikel 104, stk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Den offentlige gæld forventes at stige fra 13,6 pct. af BNP i 2008 til 22,0 pct. af

BNP i 2011 som følge af stigende renteudgifter og høje offentlige underskud.

Kommissionen vurderer, at der er visse elementer, som kan føre til en dårligere

budgetudvikling end forventet i programmet, herunder risiko for en dårligere

makroøkonomisk udvikling end forudsat, risici forbundet med implementeringen

af de planlagte udgiftsbesparelser samt manglende konkrete tiltag til opnåelse af

budgetmålene for 2010 og 2011.

Rumænien forventer at opnå sit MTO på 0,9 pct. af BNP i 2012, hvilket er et år

senere end angivet i det forrige konvergensprogram.

Med hensyn til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed vurderer

Kommissionen, at risikoen for Rumænien er høj, hvilket primært skyldes en rela-

tivt stor stigning i pensionsudgifterne i de kommende årtier. Rumænien bør derfor

reducere det primære underskud på de offentlige finanser og gennemføre refor-

mer af pensions- og sundhedssystemet.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage landespecifikke udtalelser om stabilitets- og konvergens-

programmerne for Slovenien, Slovakiet, Østrig, Belgien og Rumænien, der bl.a.

anbefaler at:



Slovenien

implementerer de stimulerende tiltag i 2009 på linje med European

Economic Recovery Plan (EERP); begynder konsolideringen af de offentli-

ge finanser i 2010 som planlagt og styrker tilpasningen i 2011 i lyset af den

forventede økonomiske fremgang; forbedrer den langsigtede finanspolitiske

holdbarhed ved yderligere reformer af pensionssystemet.

Slovakiet

implementerer de stimulerende tiltag på linje med EERP som plan-

lagt; sikrer finanspolitisk konsolidering fra 2010 og frem og specificerer de

udgiftsreducerende tiltag fra 2010 og frem; introducerer ved lov bindende

udgiftslofter for staten; sikrer stabile regler for pensionsopsparingsordnin-

ger.

Østrig

implementerer de stimulerende tiltag på linje med EERP som plan-

lagt, men begynder den finanspolitiske konsolidering så snart den økonomi-

ske krise aftager; konkretiserer intentionerne om at gennemføre tiltag til at

opnå et underskud på den offentlige saldo på under 3 pct. af BNP senest i

2012; forbedrer budgetrammerne for at styrke den finanspolitiske disciplin.

Belgien

senest den 20. september afleverer et opdateret stabilitetsprogram,

som indeholder en velfunderet mellemfristet budgetstrategi og forbedrer

opfyldelsen af datakravene; implementerer de stimulerende tiltag på linje

med EERP som planlagt, men undgår en yderligere forværring af den struk-

turelle saldo i 2009 og begynder den finanspolitiske konsolidering i 2010;

forbedrer kvaliteten af de offentlige finanser ved at indføre en mere strin-

gent budgetramme; gennemfører strukturreformer af det sociale sikkerheds-

system, arbejdsmarkedet og produktmarkederne for at forbedre den langsig-

tede finanspolitiske holdbarhed.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rumænien

sikrer korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i

2011; tager skridt mod at styrke gennemsigtigheden og styringen af de of-

fentlige finanser; accelererer reformen af pensionssystemet og forbedrer ef-

fektiviteten af sundhedsudgifterne; gennemfører strukturreformer, herunder

til fremme af effektiviteten i den offentlige administration, forbedring af er-

hvervsklimaet, håndtering af sort arbejde og forbedret absorbering af øko-

nomiske midler fra EU.

Hjemmelsgrundlag

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har hjemmel i Traktatens artikel 99.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Høring

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

stabilitets- og konvergensprogrammer fra 2009 for Slovenien, Slovakiet, Østrig,

Belgien og Rumænien.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enig-

hed om, idet der lægges vægt på, at udtalelserne understøtter, at landene iværksæt-

ter konsolideringsplaner for at vende tilbage til holdbare offentlige finanser i lyset

af effekterne af konjunkturnedgangen.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitets- og

konvergensprogrammerne for Slovenien, Slovakiet, Østrig, Belgien og Rumænien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Tabel 1

Makroøkonomiske nøgletal for Slovenien

2008

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Output gab

Konjunkturrenset budgetsaldo

Strukturel budgetsaldo

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af ar-

bejdsstyrken)

4,4

6,0

7,0

3,5

2,9

-4,0

-5,4

1,0

-1,7

2,7

-0,4

42,7

43,6

-0,9

0,2

22,8

4,9

-2,9

41,9

47,1

-5,1

-3,6

30,5

-1,9

-4,1

42,4

46,4

-3,9

-2,2

34,1

-3,5

-2,3

42,4

45,8

-3,4

-1,6

36,3

-3,3

-2,0

2009

2010

2011

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Slovenien af april 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Makroøkonomiske nøgletal for Slovakiet

2008

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Output gab

Konjunkturrenset budgetsaldo

Strukturel budgetsaldo

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af ar-

bejdsstyrken)

9,6

10,5

10,4

10,1

6,4

3,9

2,8

2,4

2,2

0,1

3,6

0,4

4,5

4,1

1,0

33,4

35,6

-2,2

-0,9

27,6

1,7

-4,1

-3,8

32,1

35,1

-3,0

-1,7

31,4

-0,6

-4,0

-4,4

31,6

34,5

-2,9

-1,7

32,7

-1,2

-3,4

-3,5

31,8

34,1

-2,2

-1,0

32,7

-0,9

-2,5

-2,6

2009

2010

2011

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Slovakiet af april 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Makroøkonomiske nøgletal for Østrig

2008

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Output gab

Konjunkturrenset budgetsaldo

Strukturel budgetsaldo

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af ar-

bejdsstyrken)

3,8

5,0

5,8

6,1

6,3

6,2

1,8

3,2

2,4

-2,2

0,6

-1,1

0,5

1,1

-0,5

1,5

1,3

0,0

2,0

1,5

0,6

2,3

1,9

0,7

48,2

48,7

-0,4

2,2

62,5

2,2

-1,6

47,5

51,1

-3,5

-0,6

68,5

-1,4

-3,1

46,5

51,3

-4,7

-1,7

73,0

-2,2

-3,9

46,4

51,1

-4,7

-1,4

75,7

-2,2

-4,0

46,1

50,9

-4,7

-1,3

77,7

-2,1

-4,1

46,1

50,1

-3,9

-0,4

78,5

-1,5

-3,7

2009

2010

2011

2012

2013

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Østrig af april 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4

Makroøkonomiske nøgletal for Belgien

2008

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Output gab

Konjunkturrenset budgetsaldo

Strukturel budgetsaldo

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af ar-

bejdsstyrken)

7,1

8,2

9,1

9,3

9,1

8,9

1,1

4,5

1,6

-1,9

0,7

-0,5

0,6

1,8

-0,5

2,3

1,8

0,4

2,3

1,7

1,0

2,1

1,8

0,9

48,6

49,8

-1,2

2,5

89,6

1,3

-2,0

48,2

51,6

-3,4

0,4

93,0

-2,2

-2,4

n.a.

-4,0

-0,1

95,0

-2,9

-2,6

n.a.

-3,4

0,6

94,9

-2,1

-2,4

n.a.

-2,6

1,5

93,9

-1,3

-1,9

n.a.

-1,5

2,5

92,0

-0,7

-1,2

2009

2010

2011

2012

2013

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Belgien af april 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 5

Makroøkonomiske nøgletal for Rumænien

2008

Offentlige finanser (pct. af

BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Output gab

Konjunkturrenset budgetsaldo

Strukturel budgetsaldo

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af ar-

bejdsstyrken)

5,8

8,0

7,7

7,4

7,1

7,9

0,2

-4,0

5,8

-2,1

0,1

3,5

0,5

2,4

3,2

0,7

33,1

38,5

-5,4

-4,7

13,6

6,4

-8,2

33,2

38,3

-5,1

-3,6

18,0

-1,1

-5,3

33,7

37,8

-4,1

-2,4

20,8

-3,5

-3,3

34,2

37,0

-2,9

-1,4

22,0

-3,4

-2,0

2009

2010

2011

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Rumænien af juni 2009.