Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 17. september 2009 - Bilag 5: Formandskabets vedtagne formuleringer og erklæringer

G20 bør på ny bekræfte, at det er fast besluttet på at fortsætte gennemførelsen af koordineredepolitiske foranstaltninger for at skabe grundlag for en bæredygtig vækst og undgå en genta-gelse af den finansielle krise. Indsatsen skal opretholdes, indtil der er sikkerhed for genopret-ningen. Den samlede støtte til EU's økonomi i 2009 og 2010 forventes at beløbe sig til om-kring 5 % af BNP.

EU's stats- og regeringschefer blev orienteret om enkelthederne i den rapport, der skal fore-lægges for G20 på mødet i Pittsburgh af formanden for G20 om fremtiden for det internatio-nale samarbejde og koordinering. De hilste den planlagte forelæggelse på G20-mødet vel-kommen. Det er vigtigt at forstærke den globale makroøkonomiske koordinering. Denne ko-ordinering bør baseres på, at IMF spiller en central rolle. Vi bør gøre fremskridt i arbejdetmed et charter for bæredygtig økonomisk aktivitet for på ny at bekræfte principperne om an-svarlighed, bæredygtighed og gennemsigtighed. Der bør med henblik herpå opnås enighed omkonkrete skridt i Pittsburgh.

G20 bør gentage sin modstand mod protektionisme og fortsat presse på for at opnå fremskridtinden for handelsliberalisering, herunder med henblik på en samlet, ambitiøs og afbalanceretafslutning af Dohaforhandlingerne i 2010, som det blev besluttet på G8-topmødet i l'Aquila.Der bør i den forbindelse aftales en realistisk og ambitiøs køreplan. Vi hilser med tilfredshedden fuldstændige gennemførelse af den handelsfinansiering på 250 mia. USD, der blev beslut-tet på Londontopmødet til støtte for handelsstrømmene.

Der bør for at undgå varig udelukkelse fra arbejdsmarkedet lægges særlig vægt på i) fasthol-delse af beskæftigelsen, skabelse af nye job og fremme af mobilitet, ii) opgradering af kvalifi-kationer og matchning af arbejdsmarkedets behov og iii) øget adgang til beskæftigelse. Det erogså nødvendigt at sætte arbejdstagerne bedre i stand til at tilpasse sig de ændrede markeds-krav og gøre dem parat til at drage fordel af nye investeringer inden for ren energi, sundhedog infrastruktur.

Banksystemets funktion er fortsat af kritisk betydning for genoprettelse af væksten og gen-etablering af kreditstrømmene. For at sikre bankernes levedygtighed på lang sigt skal der gen-nemføres en omstrukturering af banksektoren sideløbende med en indsats for at forbedre kva-liteten af bankernes balancer.

Vi opfordrer til, at de organer, der opstiller regnskabsstandarderne, fremskynder deres fællesarbejde med et samlet sæt af globale regnskabsstandarder af høj kvalitet, og til, at samtligeG20-lande giver tilsagn om at gennemføre de nye standarder hurtigst muligt.

G20 skal forstærke tilsynet med de systemisk vigtige finansielle institutioner ved at skærpekravene om tilsyn og regulering (bl.a. skræddersyede stresstest, beredskabsplaner og kapital-buffere). Det er nødvendigt at højne kvaliteten af tilsynet på tværs af grænserne, og G20 børgive tilsagn om at arbejde med dette spørgsmål på en koordineret måde.

Den strategi over for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner, der blev aftalt på Londontopmø-det, skal gennemføres fuldt ud. G20 bør nå til enighed om et peer review-program (som detallerede er aftalt vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet), kapacitetsopbygning ogmodforanstaltninger, som kan iværksættes fra marts 2010 for de jurisdiktioner, som ikkeeffektivt har gennemført standarder.

G20 skal opfylde det tilsagn vedrørende aflønning og godtgørelser, der blev givet i London,for at tilskynde til forsvarlig risikohåndtering og en stærk sammenkædning mellem godtgørel-ser og præstationer på lang sigt, samtidig med at der sikres lige vilkår.

G20 bør navnlig give tilsagn om at aftale bindende regler for de finansielle institutioner omvariable lønninger med trusler om sanktioner på nationalt plan ud fra følgende principper:a)b)c)forbedret governance for at sikre passende styrelsestilsyn med godtgørelser og risiciforstærkede krav til gennemsigtighed og videregivelse af oplysningervariable lønninger, herunder bonusser, der fastsættes på et passende niveau i forhold tilden faste aflønning og gøres afhængig af bankens, forretningsenhedens og den enkeltespræstationer under behørig hensyntagen til en negativ udvikling, så garanterede bonus-ser undgås; udbetalingen af en stor del af store variable godtgørelser skal fordeles overen passende periode og kan annulleres, hvis bankens præstationer udvikler sig negativtd)e)forhindre, at aktieoptioner udnyttes, og modtagne aktier sælges, i et passende tidsrumforhindre, at bestyrelsesmedlemmer/direktører og ledende medarbejdere beskyttes modenhver risikof)tilsynsorganerne udstyres med midler til at sætte godtgørelserne ned, hvis bankenspræstationer forringesg)undersøge, hvordan de samlede variable aflønninger i en bank kan begrænses til enbestemt del af enten de samlede godtgørelser eller af bankens indtægter og/eller fortje-neste.

Tilsagnet om at forstærke IMF's nye lånearrangementer med 500 mia. USD er blevet fulgt opaf løfter fra EU og en række andre G20-medlemmer samt fra lande uden for G20. EU's med-lemsstater er rede til derudover at yde indtil 50 mia. EUR, i alt indtil 125 mia. EUR, svarendetil 35 % af forhøjelsen af de nye lånearrangementer, og opfordrer alle G20-medlemmer og an-dre økonomisk stærke IMF-medlemmer til at yde et rimeligt bidrag.

Det er nødvendigt at reformere de internationale finansielle institutioners governance-systemer. Alle elementer i reformen bør behandles under ét. I forbindelse med afslutningen ijanuar 2011 af den generelle revision af kvoter bør der også vedtages køreplaner for reforme-ringen af IMF's governance. IMF-bestyrelsens nuværende størrelse afspejler ganske godt af-vejningen mellem inklusivitet/legitimitet og hensynet til, at fonden skal fungere effektivt. Re-formen af Verdensbanken bør være tilendebragt i foråret 2010. Reformen af Bretton Woods-institutionerne bør øge de underrepræsenterede landes stemme, kvote og repræsentation pågrundlag af objektive kriterier, der afspejler ændringerne i verdensøkonomien.

G20 bør give tilsagn om at styrke genopretningen i verdens fattigste lande. G20 bør navnligsignalere sin støtte til investering i langsigtet fødevaresikkerhed, nedbringelse af energifattig-dom og forbedret finansiel adgang for såvel SMV'er som fattige husholdninger.

De tilsagn, der er givet inden for rammerne af 2015-målene, skal gennemføres og donor-landene skal opfylde deres løfter om at nå de internationale ODA-mål. G20 bør snarest vedta-ge "alt undtagen våben"-initiativet for at støtte folk i udviklingslandene, der lider under kri-sen.

Klimaet ændrer sig meget hurtigere end forventet. Risiciene som følge af klimaændringer erreelle og kan allerede ses. Dette understreger, at det er bydende nødvendigt at nå frem til enambitiøs og omfattende aftale i København. G20 bør opfordre alle parter til at sætte tempoet iforhandlingerne betydeligt op, så der kan opnås et vellykket resultat i København.

For at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur kan holdes under 2 �C i sammenlig-ning med de førindustrielle niveauer, skal de globale drivhusgasemissioner ifølge videnskabentoppe i 2020 og i 2050 være reduceret med mindst 50 % i sammenligning med niveauerne i1990 og derefter fortsat falde. De udviklede lande bør reducere deres emissioner med 80 % el-ler mere inden 2050 som aftalt på G8-topmødet i L'Aquila. Hvert land, som endnu ikke hargjort det, bør straks give ambitiøse tilsagn om reduktioner på mellemlang sigt og måleligeforanstaltninger.

De finansielle ressourcer må øges hurtigt og væsentligt for at reducere de globale drivhusgas-emissioner og for at være tilpasset de uundgåelige følger af den globale opvarmning. Allelande, med undtagelse af de mindst udviklede, bør bidrage til finansieringen af bekæmpelsenaf klimaændringer i udviklingslandene med tildeling af midler efter behov, således at udvik-lingslandene modtager mere, end de bidrager med. Tilsagn om offentlig finansiering bør delespå grundlag af en universel, samlet og specifik bidragsnøgle, der afspejler betalingsevne ogemissionsansvar.

Europa-Kommissionen anslår, at de samlede nettomerudgifter til modvirkning og tilpasning iudviklingslandene vil kunne beløbe sig til omkring 100 mia. EUR årligt i 2020, der deles mel-lem national finansiering, finansiering på grundlag af CO2-markedet og international offentligstøtte. Dette overslag forudsætter bl.a., at udviklingslandene, især de økonomisk mere udvik-lede, iværksætter passende modvirkningsforanstaltninger.

G20 bør anerkende nødvendigheden af at kickstarte den internationale offentlige støtte tildækning af påtrængende klimafinansieringsbehov i udviklingslandene, især i de mindst udvik-lede lande. Kommissionen anslår finansieringsbehovet i perioden 2010-2012 til at være om-kring 5-7 mia. EUR om året inden oprettelsen af en finansiel arkitektur i henhold til enKøbenhavnsaftale.

G20 bør give tilsagn om at forbedre energisikkerheden ved at øge gennemsigtigheden på olie-og gasmarkedet og begrænse spekulation. Det er vigtigt at indberette omfattende data om na-tionale oliemarkeder og tage skridt til at føre tilsyn med OTC-markederne, så myndighedernehar et mere fuldstændigt overblik over markedsdeltagernes virksomhed. Det er også vigtigt atudvikle ny energieffektiv teknologi for at sikre energieffektivitet.