PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
2968 - miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

29. september 2009

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009 - miljødelen

Mod bæredygtighed: miljø-effektiv økonomi – bidrag til diskussionen af

Side 2

Lissabon efter 2010 og bæredygtighedsstrategien

Dok. 12880/09

Rådskonklusioner

2. D

Forslag til direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE)

)- (omarbejdning)

KOM (2008) 810 endelig

Politisk drøftelse

3. E

Forslag til omarbejdning af direktiv om begrænsning af anvendelsen af

)visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS).

KOM (2008) 809 final

Politisk drøftelse

4. H strategi for bedre skibsophugning

)

Rådskonklusioner

Side 39

Side 25

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 1

Mod bæredygtighed: miljø-effektiv økonomi – bidrag til diskussionen af Lissabon efter 2010

og bæredygtighedsstrategien

dok. 12880/09

Rådskonklusioner

Resume

Udkastet til rådskonklusioner har særligt fokus på overvejelser knyttet til den fremtidige Lissabon

strategi efter 2010 og er således primært fokuseret på koblingen mellem miljø og vækst. Udkastet

bygger på Kommissionens meddelelser om henholdsvis: Miljøpolitisk redegørelse 2008, integration

af bæredygtighed i EU’s politikker og ”beyond GDP, samt miljøministrenes drøftelser om en

ressourceeffektiv økonomi på det uformelle rådsmøde i Åre i juli 2009.

I udkastet tages der udgangspunkt i, at bæredygtig vækst frem mod en ressouceeffektiv økonomi

skal være en del af den fremtidige Lissabonstrategi og herunder fremhæves behov for afkobling af

den økonomiske vækst fra miljøpåvirkningerne, behov for en prissætning der afspejler de

miljømæssige skadevirkninger og behov for skatteomlægninger fra arbejdskraft og virksomheder til

ressourceforbrug.

Udkastets opfordringer til medlemslandene er rettet mod diskussionen om økonomiske virkemidler

for CO2 emissioner fra ikke kvotebelagte sektorer, fremme af offentlige grønne indkøb og brug af

konsekvensvurderinger.

Udkastets opfordringer til Kommissionen er rettet mod konkrete virkemidler for at sikre en

ressourceeffektiv økonomi, brug af markedsbaserede instrumenter, fjernelse af miljøskadelige

subsidier, korrekt prissætning, teknologiindkøb, sammenhæng i mærkningskriterier og nye

indikatorer der kan supplere BNP.

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske eller

erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark eller påvirke beskyttelsesniveauet. I det omfang

rådskonklusionerne fører til nye direktiver eller ændringer i eksisterende direktiver, kan dette dog

få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

1. Status

Formandskabet sendte den 4. september udkast til rådskonklusioner på baggrund af tre meddelelser

præsenteret af Kommissionen for miljørådets arbejdsgruppe den 3. september 2009. Det drejer sig

om meddelelserne om miljøpolitisk redegørelse 2008

, integration af bæredygtigudvikling i EU’s

politikker

og om Beyond GDP (BNP og Mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring)

Com (2009) 304 Medddelsen om ”2008 Environmnetal policy review”

Com (2009) 400 Meddelelse om ” 2009 Review of the European Union Strategy for Sustainable Development”

Com (2009) 433 Meddelelse om ”Beyond GDP”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusionerne er sat på dagsordenen til vedtagelse på Miljørådsmødet den 21. oktober 2009.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketinget.

Europa Parlamentet behandler ikke udkast til Rådets konklusioner.

2. Formål og indhold

I formandskabets udkast til rådskonklusioner (herefter udkastet) fokuserer rådet særligt på

overvejelser knyttet til den fremtidige Lissabonstrategi efter 2010 og er således primært fokuseret

på koblingen mellem miljø og vækst.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende indledende betragtninger:

Rådet erindrer sig invitationen fra Det Europæiske Råd fra marts 2008 til at starte overvejelserne

om den fremtidige Lissabonstrategi efter 2010. Rådet anerkender behovet for hurtigt at vende de

udfordringer, der ligger i de globale kriser, til muligheder for et skifte til en ressourceeffektiv

økonomi underbygget af en mere bæredygtig livsstil med særligt fokus på husholdninger, transport

og fødevaresektoren, hvilket på samme tid kan forbedre borgernes livskvalitet og reducere forbruget

af energi og naturressourcer og minimere de negative effekter på økosystemer og klima.

Rådet fremhæver, at en overgang til en ressourceeffektiv økonomi kan fremme EU’s

konkurrenceevne på lang sigt og skabe væsentlig beskæftigelse i nogle sektorer. Rådet understreger

behovet for yderligere overvejelser om koblingen mellem Lissabonstrategien og EU’s

bæredygtighedsstrategi, herunder også i relation til overvågningen af de to strategiers

implementering.

Rådet anerkender den stigende konsensus om, at BNP skal komplementeres af andre indikatorer for

at give et retvisende billede af fremdrift i forhold til social, økonomisk og miljømæssige bæredygtig

udvikling. Rådet hilser diskussionerne på det uformelle rådsmøde i Åre i juli 2009 om

ressourceeffektiv økonomi velkommen.

Udkastet indeholder følgende overordnede konklusioner:

Rådet erklærer sig enig i, at bæredygtig udvikling hen imod en ressourceeffektiv økonomi skal

inkluderes i den nye Lissabonstrategi efter 2010. Rådet fremhæver vigtigheden af absolut afkobling

af økonomisk vækst fra miljøbelastningen i en ressourceeffektiv økonomi. Rådet understreger

behovet for korrekt prissætning, herunder anerkendelse af cost-of-inaction og værdien af økosystem

services. Rådet erklærer sig desuden enig i at finansielle reformer skal sigte mod et skifte hen imod,

at indtægterne i de nationale statsfinansielle budgetter baseres på beskatning af energi,

ressourceforbrug og miljøpåvirkning frem for beskatning af arbejdskraft og virksomheder. Rådet ser

frem til den kommende grønbog om eco-innovation i slutningen af 2009 og inviterer kommissionen

til at betragte eco-innovation som et vigtigt bidrag til den europæiske innovationslov til støtte for

overgangen til en ressourceeffektiv økonomi.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende opfordringer til medlemslandene:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Intensivere diskussionerne om hvordan omkostningseffektive økonomiske virkemidler så

som CO2 afgifter for ikke-kvotebelagte sektorer kan bidrage til en forudsigelig

prisudvikling for CO2 emissioner.

Fremme offentlige grønne indkøb i tråd med den indikative målsætning på 50 % for

medlemslandene i 2010 og arbejde i fællesskab for at identificere og kommunikere omkring

krav til innovative offentlige indkøb.

Gøre fuldt brug af konsekvensvurderinger for at fremme vidensbaserede og langsigtede

strategiske beslutninger, herunder gøre brug af erfaringerne fra EU.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende opfordringer til Kommissionen:

Identificere konkrete virkemidler og udvikle retningslinjer med henblik på at mainstreame

ressourceeffektivitet i den nye Lissabonstrategi efter 2010 på baggrund af erfaringerne fra

implementeringen af de økonomiske hjælpepakker og deres effekter på beskæftigelse,

vækst, konkurrenceevne og miljø.

Udarbejde forslag til markedsbaserede instrumenter og hvor det er relevant etablere et forum

for erfaringsudveksling mellem medlemslandene om sådanne instrumenter inden udgangen

af 2009.

Hurtigst muligt fremlægge en køreplan for den reform, der skal gennemføres i alle sektorer

én for én, af subsidier, der har betydelig negativ indvirkning på miljøet og er uforenelige

med en bæredygtig udvikling, med henblik på gradvist at fjerne dem, som det fremgår af

bæredygtighedsstrategien.

Fortsætte bestræbelserne på at forbedre forståelsen af den økonomiske værdi af økosystem

services og biodiversitet og foreslå egnede værdisætningsmekanismer som bedre reflekterer

den sande værdi af sådanne services.

Yderligere overveje nye eller forstærkede finansielle virkemidler, både i form af positive og

negative incitamenter som skal fremme internalisering af de miljømæssige skadevirkninger

på en omkostningseffektiv måde og i særdeleshed fremsætte forslag til et revideret

energibeskatningsdirektiv som skal bringe direktivet på linje med EU’s energi- og

klimamålsætninger.

Yderligere udvikle indkøb af F&U ydelser (eller prækommercielle indkøb) som et

instrument til at accelerere udvikling og spredning af strategiske teknologier for offentlige

tjenesteydelser (public services).

Styrke det igangværende arbejde med at koble bindende minimumskrav med

mærkningsordninger for bedste produkter, processer og serviceydelser, i tråd med direktivet

om miljøvenligt design og lignede direktiver.

Supplere BNP med andre robuste, pålidelige og bredt anerkendte indikatorer til at måle

fremdrift i forhold til en ressourceeffektiv økonomi og til at udvikle en resultattavle for

bæredygtig udvikling senest i 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet behandler ikke Rådets konklusioner.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, økonomiske eller

erhvervsadministrative konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet. I det

omfang konklusionerne fører til nye direktiver eller ændringer i eksisterende direktiver, kan dette

dog få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

6. Høring

Sagen blev forelagt for miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor der fremkom følgende

bemærkninger:

Landbrug og Fødevarer bemærkede, bl.a. i forhold til anvendelse af økonomiske virkemidler, at det

var vigtigt at være opmærksom på, at der ikke blev skabt problemer for konkurrencen og at man

skulle sikre denne.

DI erklærede sig enig med Landbrug og Fødevarer foreslog herudover, at en opfølgning af 6.

miljøhandlingsprogram blev tilføjet opridsningen af områder med fælles relevans for EU’s

strategier i afsnittet om dansk holdning.

Danske Maritime bemærkede endelig, at det for at realisere en miljø-effektiv økonomi tillige er

nødvendigt at få resten af verden med, herunder særligt Kina, ved hjælp af globale tiltag, idet det

ellers kunne true konkurrencen og skabe ulige vilkår mellem EU og resten af verden.

7. Forhandlingssituationen

Udkastet blev behandlet første gang i rådets miljøarbejdsgruppe den 11. september 2009, hvor det

svenske formandskabs udkast fik en generel positiv modtagelse, om end omtale af "low carbon",

afgifter og sammenhæng mellem bæredygtig udviklingsstrategien og Lissabon strategien samt

omtale af EU initiativer var med til at sætte præg på diskussionen. Formandskabets forslag til ikke

generelt at gentage "agreed language" samt at rådskonklusionerne skal være korte, præcise og rettet

mod fremtiden blev generelt accepteret.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er generelt positiv overfor det udarbejdede forslag til rådskonklusioner. Danmark finder,

at rådskonklusionernes fokus på koblingen mellem økonomisk vækst og miljø velvalgt og at de

konkrete konklusioner vil bidrage til fremdrift på området.

Danmark kan støtte, at bæredygtig vækst frem mod en ressourceeffektiv økonomi inkluderes i en ny

Lissabonstrategi efter 2010. Danmark er ligeledes enig i, at der skal sigtes mod en absolut afkobling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mellem økonomisk vækst og miljøbelastning i forbindelse med en ressouceeffektiv økonomi.

Tilsvarende er Danmark enig i behovet for at internalisere miljøomkostningerne i prissætningen og

herunder anerkende cost-of-inaction og værdien af økosystem services.

Danmark kan også støtte, at finansielle reformer skal sigte mod et skifte hen imod, at indtægterne i

de nationale statsfinansielle budgetter baseres på beskatning af energi, ressourceforbrug og

miljøpåvirkning frem for beskatning af arbejdskraft og virksomheder. Men fra dansk side lægges

vægt på at drøftelser vedrørende konkrete initiativer på skatteområdet finder sted i ECOFIN.

Danmark er enig i, at eco-innovation er et vigtigt bidrag til den europæiske innovationslov til støtte

for overgangen til en ressouceeffektiv økonomi og dermed finder Danmark også at eco-innovation

må være et vigtigt element i den nye Lissabonstrategi.

Danmark finder det vanskeligt at identificere konkrete virkemidler for at mainstreame

ressourceeffektivitet i den nye Lissabonstrategi alene på baggrund af erfaringerne fra de

økonomiske hjælpepakker. Det skyldes dels, at det er vanskeligt at lave en objektiv analyse af

hjælpepakkernes effekt på kort sigt og dels at de grønne elementer i hjælpepakkerne er ret

begrænsede. Hertil kommer at hjælpepakkerne er baseret på tilskud til produkter/sektorer, mens en

langsigtet bæredygtig strategi for en ressourceeffektiv økonomi må omfatte andre former for

regulering, herunder dynamiske miljøkrav til at fremme produkter med højt potentiale for energi- og

ressourcebesparelser, og brug af økonomiske virkemidler med henblik på korrekt prissætning og

innovationsfremme. Danmark finder, at støtte til produkter og processer skal fokuseres på

udviklingen af nye miljø- og energiteknologiske løsninger.

Danmark er enig i at sætte fokus på at belyse, hvordan omkostningseffektive økonomiske

virkemidler såsom CO2 afgifter for ikke-kvotebelagte sektorer kan bidrage til en forudsigelig

prisudvikling for CO2 emissioner.

Danmark er enig i opfordringen til Kommissionen om at udarbejde forslag til brugen af

markedsbaserede instrumenter. Danmark ser positivt på etableringen af et forum til

erfaringsudveksling på området, eventuelt i form af workshops eller lignende. Det er imidlertid

Danmarks generelle holdning, at beskatning er medlemsstaternes kompetence og at konkrete

initiativer på skatteområdet på EU-plan skal behandles i ECOFIN-regi.

Danmark kan støtte en opfordring til Kommissionen om at udarbejde en køreplan for fjernelse af

miljøskadelige subsidier, men Danmark anerkender også at der er sket en delvis fjernelse af de

miljøskadelige subsidier i forbindelse med reformen af fiskeripolitikkerne og som led i

sundhedstjekket af landbrugsreformen.

Danmark er enig i behovet for at fortsætte bestræbelserne på at forbedre forståelsen af den

økonomiske værdi af økosystem services og biodiversitet og opfordringen til Kommissionen om af

foreslå egnede værdisætningsmekanismer som bedre reflekterer den sande værdi af sådanne

services.

Danmark er enig i, at prækommercielle indkøb, som innovationsfremmende middel, skal udvikles

yderligere. Danmark er ligeledes enig i behovet for at styrke koblingen mellem bindende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minimumskrav og mærkningsordninger for bedste produkter, processer og serviceydelser, i tråd

med direktivet om miljøvenligt design og lignende direktiver.

Danmark er overordnet set enig i at fremme offentlige grønne indkøb i tråd med den indikative 50%

målsætning, men afventer fortsat Kommissionens udkast til kriterier for offentlige grønne indkøb.

Danmark gør omfattende brug af konsekvensvurderinger og er enig i deres vigtighed.

Som led i indsatsen for bedre regulering, arbejder regeringen fremadrettet på reduktion af

administrative byrder på dette område.

Danmark er generelt enig i, at der er et behov for at supplere BNP som indikator for samfundets

udvikling med andre indikatorer, herunder indikatorerne til at måle fremdrift i forhold til en

ressouceeffektiv økonomi. Danmark kan også støtte Kommissionens arbejde med at undersøge

mulighederne for sammen med medlemsstaterne at udvikle en resultattavle for bæredygtig

udvikling, som skal baseres på EU's bæredygtighedsindikatorer.

Danmark anerkender, at udgangspunktet for rådskonklusionerne er knyttet til overvejelserne om den

nye Lissabonstrategi efter 2010. Danmark finder imidlertid at overvejelserne om Lissabon post

2010, en revideret bæredygtighedsstrategi efter 2011 og 7. miljøhandlingsprogram efter 2012 er tæt

koblet, hvilket bør afspejles tydeligere i rådskonklusionerne.

Danmark finder at især fem områder har fælles relevans for både Lissabonstrategien og

Bæredygtighedsstrategien, samt dens udmøntning i et 7. miljøhandlingsprogram:

Bæredygtigt forbrug og produktion, som er et væsentligt element i at opnå en bæredygtig og

konkurrencedygtig europæisk økonomi.

Miljøteknologi som et middel til at afkoble miljøpåvirkningen fra den økonomiske vækst og

på samme tid i sig selv kan bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse.

Reduktion og effektivisering af forbruget af naturressourcer er et centralt element for en

mere ressourceeffektiv økonomi.

Synergi og co-benefits mellem forbedring af biodiversiteten og klimaarbejdet, således at de

to indsatsområder gensidigt understøtter hinanden.

Øge energieffektiviteten og styrke udvikling og anvendelse af vedvarende energiteknologier.

Green Growth betragtes som et tværgående element, der dækker disse fem områder.

På den baggrund finder Danmark, i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om

integration af bæredygtig udvikling i EU’s politikker, at strømligning af eco-innovation,

ressourceeffektivitet og grøn vækst skal være en rettesnor for de fremtidige overvejelser om

Lissabon post 2010, den fremtidige bæredygtighedsstrategi og EU’s 7. miljøhandlingsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig finder Danmark, at Kommissionen bør opfordres til at undersøge mulighederne for at

fremme en ressourceeffektiv økonomi ved hjælp af udvikling og brug af informations- og

kommunikationsteknologi (IKT), idet dette vurderes at være en potentielt vigtig del af løsningen

vedrørende reduktionen af CO2-udledninger gennem brug af intelligente energibesparende

teknologier.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald af elektrisk og

elektronisk udstyr (WEEE) - (omarbejdning)

KOM (2008) 810 endelig

Revideret notat

Politisk drøftelse

Resume

Med baggrund i de hidtidige erfaringer med direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE), anfører Kommissionen, at der er tre hovedformål med de foreslåede ændringer: At

nedbringe de erhvervsadministrative omkostninger og byrder, der følger af direktivet uden herved

at anfægte beskyttelsesniveauet, at sikre en mere effektiv gennemførelse af direktivet, samt at

skærpe direktivets miljøeffekter.

Som de væsentligste ændringsforslag kan det fremhæves:

Kommissionen ønsker overfor medlemsstaterne at tydeliggøre og ensrette anvendelsesområdet for

de to sammenhængende direktiver vedr. elektronikaffald (WEEE) og vedrørende farlige stoffer i

elektroniske produkter (RoHS). Dette foreslås opnået ved at opstille bindende lister over de

produkter, som direktiverne omfatter. Listerne vil blive suppleret gennem en komitologiproducere,

idet det foreslås, at listerne fremover skal høre under RoHS-direktivet, der er et

totalharmoniseringsdirektiv efter traktatens artikel 95 om det indre marked.

Der stilles endvidere forslag om en WEEE-indsamlingsprocent på 65 %, og målsætningen skal

gælde for alle typer elektrisk og elektronisk udstyr (EEE). Indsamlingsprocenten fastsættes som

funktion af indsamlet WEEE i forhold til mængden af EEE markedsført de to foregående år. Den

foreslåede indsamlingsprocent skal opnås hvert år og første gang i 2016. De økonomiske

konsekvenser for Danmark af den forhøjede målsætning vurderes til ca. 20 mio. kr. årligt til en

mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald, og yderligere udgift på 7 mio. kr. i de år, hvor

der gennemføres informationskampagner. Øgede udgifter forventes afholdt af producenterne.

Producenter af EEE foreslås herudover at blive defineret og registreret på samme måde i alle

medlemsstater. En producent skal kunne indberette alle krævede oplysninger for hele EU i en enkelt

medlemsstats producentregister, som efterfølgende skal udveksle de nødvendige oplysninger med de

øvrige medlemsstater. Hermed ønsker kommissionen at mindske den administrative byrde for

producenterne. Kommissionen forventer, at forslaget vil udgøre en samlet besparelse for

producenterne i EU.

1. Status

Kommissionen oversendte den 8. december 2008 ovennævnte forslag til Rådet og Parlamentet.

Rådssekretariatet udsendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008, og forslaget forelå

i dansk oversættelse den 22. december 2008. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal

derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF

artikel 251.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Et

grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 21. oktober 2009 til politisk drøftelse.

I Europa Parlamentet forventes der indledende diskussion i ENVI komiteen omkring den 1. oktober

2009, diskussion af rapport i november 2009 med komiteens afstemning i februar 2010 og endelig

plenarforsamlingens afstemning i april 2010.

Der har været 3 arbejdsgruppemøder under det tjekkiske formandskab og tre arbejdsgruppemøder til

dato under det svenske formandskab. Det svenske formandskab fremsendte kompromisforslag den

3. september 2009, men de forventer ikke længere at færdiggøre forhandlingerne om direktivet

grundet tidsplanen for Europa Parlamentets stillingtagen.

2. Formål og indhold

Kommissionen anfører 3 grundlæggende årsager til at foreslå ændringer af direktivet om affald fra

elektriske og elektroniske produkter (WEEE). For det første de tekniske, retlige og administrative

problemer, som de hidtidige erfaringer med direktivet har blotlagt. For det andet som et led i

Kommissionens generelle Lissabon-strategiske målsætning om at forenkle EU-lovgivningen, og

endelig for det tredje for at følge op på revisionsbestemmelsen i direktivet, der lægger op til at

revurdere direktivets indsamlingsmålsætning. De væsentligste ændringer i direktivet vedrører

herefter:

Anvendelsesområdet (artikel 2)

Direktivets anvendelsesområde berøres via to grundlæggende ændringsforslag.

A. Bindende og udtømmende produktlister.

Direktivets anvendelsesområde henviser til anvendelsesområdet for RoHS-direktivet om

begrænsninger i anvendelsen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Dette sker konkret

gennem at flytte Bilag 1 med produktkategorier og produktlister fra WEEE- til RoHS-direktivet.

WEEE-direktivet er et minimumsdirektiv efter EF-traktatens artikel 175, og de nuværende

produktlister i Bilag 1 i WEEE-direktivet er eksemplificerende. RoHS-direktivet er et indre

markedsdirektiv efter EF-traktatens artikel 95. Kommissionens forslag indebærer således at

produktlisterne i RoHS-direktivet gøres bindende og udtømmende. Bilagene i såvel WEEE- som

RoHS-direktivet, herunder bilaget med produktlisterne, kan som hidtil ændres ved komitologi efter

høring af producenter, genvindings- og behandlingsvirksomheder, miljøorganisationer og

arbejdstager- og forbrugersammenslutninger.

Kommissionens forslag om bindende og udtømmende produktlister vil gælde for RoHS

overensstemmelse, men produktlisterne vil kun være bindende men ikke udtømmende for så vidt

angår affaldsbehandling efter WEEE-direktivet. WEEE-direktivet er netop et minimumsdirektiv og

refererer til EF-traktatens artikel 175, og muligheden for at lade flere typer EEE være omfattet af

WEEE-direktivet er blevet eksplicit påpeget af Kommissionen.

Kommissionen har også forsøgt at tydeliggøre, hvilke former for udstyr der er undtaget fra

direktivet ved hjælp af mindre ændringer til direktivets generelle undtagelsesbestemmelser. Således

uddybes det bl.a. i det omarbejdede WEEE-direktiv, at direktivet kun gælder for udstyr, der

markedsføres som enkeltstående funktionelle eller kommercielle enheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

B. Typer af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) klassificeres som affald fra

husholdninger eller erhverv.

Fremover skal typer af WEEE, der kan forekomme i både husholdninger og erhverv, klassificeres

og opdeles som værende enten ’affald fra private husholdninger’ eller ’affald fra andre brugere end

private husholdninger’. Opdelingen skal afgøres gennem komitologi og skal bl.a. bygge på, hvor

stor en andel af udstyret, der sælges til hver af de to brugergrupper. Resultatet kan blive to

udtømmende positiv-lister for de produkttyper, som kan anvendes i såvel husholdninger som i

erhverv. En liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som husholdningsprodukter og

derfor ved bortskaffelse altid skal betragtes som værende WEEE fra private husholdninger. Og en

anden liste med de produkttyper, der er blevet klassificeret som produkter til ’andre brugere end

private husholdninger’ og ved bortskaffelse altid skal betragtes som WEEE fra erhverv. Indtil denne

klassificering har fundet sted via komitologi, vil reguleringen af delområdet være uændret.

Forslaget vurderes at have til formål at sikre en mere konsekvent overholdelse af direktivets

finansieringsbestemmelser i artikel 12.

Tilpasning og præcisering af direktivets producent definition (artikel 3)

Definitionerne tilpasses bl.a. definitionerne i det nye affaldsdirektiv (2008/98/EF). Definitionen af

’producent’ udvides og tilpasses især med henblik på det nye indhold i artikel 16 om registrering og

producentregistre. En importør er stadigvæk dækket under producentbegrebet. Det gøres klart, at

direktivet definerer en producent til at være den, der bringer EEE i omsætning i Fællesskabet.

Ny artikel 6 om bortskaffelse og transport af indsamlet affald fra elektrisk og elektronisk udstyr

(WEEE)

Artiklen forbyder medlemsstaterne at bortskaffe ubehandlet, særskilt indsamlet WEEE.

Medlemsstaterne skal sikre, at indsamling og transport af særskilt indsamlet WEEE udføres på en

måde, der optimerer genbrug og genanvendelse og isolering af farlige stoffer.

Artiklen vurderes at være begrundet i kommissionens informationer/rapporter om, at store dele af

det særskilt indsamlede WEEE i EU ikke bliver håndteret korrekt og dermed ikke sikrer

genanvendelse af sekundære råmaterialer og isolering af farlige stoffer.

Skærpet målsætning for indsamling af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 7)

Artiklen omfatter nu en målsætning for mængden af særskilt indsamling af WEEE, mens

målsætning for nyttiggørelse er flyttet til artikel 11.

Målsætningen for den særskilte indsamling af WEEE er væsentligt skærpet. Den samlede vægt af

særskilt indsamlet WEEE fra ’private husholdninger’ og ’andre brugere end private husholdninger’

skal nu udgøre mindst 65 % af den gennemsnitlige vægt af EEE, der er bragt i omsætning på

markedet i de to foregående år i medlemsstaten. For danske husholdninger svarer dette til krav om

indsamling af ca. 87.000 tons WEEE, og der blev indsamlet ca. 82.000 tons WEEE fra danske

husholdninger i 2007. Det nuværende WEEE-direktiv har en målsætning om særskilt indsamling af

WEEE fra private husholdninger på mindst 4 kg WEEE pr indbygger pr år (svarende til indsamling

af ca. 22.000 tons WEEE i Danmark).

Det må antages, at særskilt indsamlet EEE/WEEE til genbrug kan medregnes i opnåelsen af 65 %,

fordi denne mængde til genbrug må indregnes i opnåelse af nyttiggørelsesmål (se senere vedrørende

artikel 11). Danmark registrerer i dag ikke mængden af EEE/WEEE til genbrug. Det er uklart,

hvorledes mængden af EEE/WEEE til genbrug skal kunne registreres, og hvilke øgede

omkostninger der evt. vil medgå hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal gennem komitologi fastsættes en fælles metode til at beregne den samlede vægt af

markedsført EEE. Denne formulering er i overensstemmelse med, at der konsekvent i

direktivudkastet nu tales om indberetning af EEE og WEEE i vægt, og muligheden for at indberette

i antal i stedet for som vægt er slettet.

Medlemsstaterne skal sikre, producenterne opnår en indsamlingsprocent på 65 % hvert år - første

gang i 2016. Medlemsstater kan indrømmes overgangsforanstaltninger via komitologi i tilfælde af,

at de har vanskeligheder med at opfylde indsamlingsmålet i tide på grund af særlige nationale

omstændigheder. Det foreslås, at Europa-Parlamentet og Rådet foretager en fornyet granskning af

indsamlingsprocenten i 2012 bl.a. med henblik på eventuelt at fastsætte en særskilt

indsamlingsprocent for udstyr til køling og frysning ud fra en rapportering fra Kommissionen.

Skærpede regler for overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 10)

Grundlæggende fastholdes det, at overførsel af WEEE skal finde sted i overensstemmelse med den

gældende transportforordning. Som noget nyt skal der imidlertid via komitologi fastsættes udførlige

regler for, hvad det vil sige, at behandlingen af WEEE i lande uden for EU/OECD er i

overensstemmelse med de opstillede krav i WEEE-direktivet. Dette er en forudsætning for, at denne

eksport af WEEE må finde sted, og at denne WEEE-mængde må indregnes i opfyldelse af

nyttiggørelsesmålene opstillet i artikel 11.

Skærpede nyttiggørelsesmålsætninger og inddragelse af medicinsk udstyr (artikel 11)

Alle målsætninger er sat op med fem procentpoint, og alt særskilt indsamlet WEEE sendt i

behandling må indregnes i opfyldelsen af målsætningerne. Målsætningerne beregnes som

vægtprocent af særskilt indsamlet WEEE, der sendes til nyttiggørelsesvirksomhederne. Det er

hermed nyt, at WEEE forberedt med henblik på genbrug må indregnes. Dette gælder uanset, om

genbruget vil finde sted i medlemsstaten eller eksempelvis i et land uden for OECD, så længe

reglerne for overførsel og behandling af WEEE er overholdt. Begrebet ’forberedelse med henblik på

genbrug’ er nyt og defineres i EU's affaldsdirektiv (2008/98/EF), som medlemslandene skal

implementere inden 12. december 2010.

Der er som noget nyt opstillet målsætninger for ’Nyttiggørelse’ og for ’Genbrug og genanvendelse’

for kategori 8 ’Medicinske anordninger. Disse målsætninger for kategori 8 svarer til

målsætningerne for kategorierne: 2 Små husholdningsapparater, 5 Belysningsudstyr, 6 Elektrisk og

elektronisk værktøj, 7 Legetøj og fritids- og sportsudstyr og 9 Overvågnings- og

reguleringsinstrumenter. Disse kategorier har de laveste målsætninger af de ti forskellige EEE-

kategorier med mindst 75 % til nyttiggørelse og mindst 55 % til genbrug og genanvendelse. Dette er

den største forskel i direktivet mellem nyttiggørelsesmål og mål for genbrug og genanvendelse,

hvilket betyder, at en væsentlig mængde WEEE indenfor disse seks produktkategorier (20

vægtprocent) tillades at gå til forbrænding med høj energieffektivitet.

Alle ti kategorier af WEEE har hele tiden været omfattet af krav om særskilt indsamling, men det er

først nu, at der opstilles nyttiggørelsesmål til det indsamlede WEEE fra kategori 8 Medicinske

anordninger. WEEE-direktivet har således været anderledes end RoHS-direktivet, som først nu med

de foreslåede ændringer i det omarbejdede direktiv kommer til at omfatte kategori 8 Medicinske

anordninger og kategori 9 Overvågnings- og reguleringsinstrumenter.

Finansiering af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel

12 og præambel 19)

Kommissionen fremhæver, at producenterne bør finansiere indsamlingen af WEEE i hele

affaldskæden for at undgå ukorrekt behandling og illegal eksport af WEEE samt skabe lige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

konkurrencevilkår i hele EU. Artikel 12 nævner nu, at ”medlemsstaterne tilskynder i de relevante

tilfælde producenterne til at finansiere alle omkostninger i relation til indsamlingssteder til WEEE

fra private husholdninger”.

Oplysninger til brugerne om omkostninger og særskilt bortskaffelse af affald fra elektrisk og

elektronisk udstyr (WEEE) (artikel 14)

Det gøres nu permanent, at producenterne ved salg af nye produkter må gøre køberne bekendt med

omkostningerne til indsamling, behandling og miljørigtig bortskaffelse.

Medlemsstaterne skal fortsat sikre, at brugerne af EEE i private husholdninger får de nødvendige

oplysninger om, at WEEE skal indsamles særskilt, om de forskellige ordninger til den særskilte

indsamling og om de potentielle skadelige virkninger, som farlige stoffer i EEE kan afstedkomme.

Medlemsstaterne kan fortsat kræve, at disse oplysninger skal gives af producenter og/eller

distributører.

Nye regler for producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)

Denne artikel indeholder en grundlæggende ændring af WEEE-direktivet, idet en producent nu skal

kunne indføre alle relevante oplysninger vedrørende virksomhedens salg af EEE og håndtering af

WEEE i alle medlemsstater gennem en detaljeret registrering i en enkelt medlemsstats

producentregister. Indberetningerne skal anvendes til at kontrolovervåge producenternes

finansieringsforpligtelser med hensyn til håndtering af WEEE fra såvel ’private husholdninger’ som

’andre brugere end private husholdninger’. Formatet og hyppigheden af producenternes

indberetning til producentregistret skal fastsættes gennem komitologi.

Hensigten med den foreslåede ændring er at mindske den administrative byrde for virksomhederne

ved at harmonisere registreringen af producenter og producenternes rapportering i EU. Som en

konsekvens heraf er det foreslået, at de nationale registre skal være indbyrdes kompatible.

Producentregistrene i medlemsstaterne skal med andre ord udveksle oplysninger indbyrdes om

markedsførte mængder EEE i de forskellige medlemsstater. Producentregistrene skal også udveksle

informationer vedrørende overførsler af midler vedrørende overførslen af EEE og WEEE mellem

medlemsstaterne, idet der ved midler forstås de enkelte virksomheders økonomiske omkostninger i

forbindelse med varetagelse af producentansvaret.

Medlemsstaterne skal fortsat indsamle oplysninger hvert år om markedsført EEE og håndteret

WEEE for de enkelte kategorier, herunder WEEE som er genbrugt eller eksporteret.

Medlemsstaterne skal hvert tredje år indberette disse data til kommissionen. Oplysningerne skal

angives i vægt, - muligheden for at indberette i antal er fjernet.

Skærpede bestemmelser om Inspektion og overvågning (artikel 20)

Der er øget fokus på inspektion og overvågning af implementeringen af direktivet i udkastet til det

omarbejdede WEEE-direktiv. Det kræves som minimum, at der skal foregå en inspektion og

overvågning af eksport af WEEE ud af EU for at sikre, at dette finder sted i overensstemmelse med

transportforordningen (jævnfør de konkrete henvisninger hertil i artikel 10 i det omarbejdede

WEEE-direktiv). Overvågningen af overførsel af WEEE skal ske i overensstemmelse med

minimumskravene opstillet i det nye, ændrede bilag 1. Umiddelbart vurderes den nuværende danske

inspektion og overvågning at opfylde kravene i bilaget, men det kan ikke udelukkes, at

minimumskravene kan medføre forøgede udgifter for stat eller erhverv. Det er ikke muligt at anslå

omfanget af evt. øgede udgifter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kræves desuden, at medlemsstaternes inspektion også som minimum skal undersøge, om

behandlingsvirksomhedernes processer er i overensstemmelse med affaldsdirektivet og med det

omarbejdede WEEE-direktivs bilag II med behandlingskrav til WEEE.

Nyt Bilag I vedr. minimumskrav til overvågning af overførsler af affald fra elektrisk og elektronisk

udstyr (WEEE)

Bilaget opstiller minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE som nævnt i artikel 20 stk.

Konkret beskrives, hvordan det skal kontrolleres, at det udførte som hævdet af eksportøren er EEE

eller WEEE egnet til og med henblik på genbrug og derfor lovligt kan eksporteres til lande uden for

EU. Bilaget erstatter den gældende vejledning på området med bindende retningslinjer.

Svensk formandskabs kompromisforslag af 3. september 2009

De vigtigste ændringer i det svenske formandskabs kompromisforslag i forhold til Kommissionens

forslag er følgende:

Bilaget med de 10 kategorier flyttes tilbage fra RoHS-direktivet til WEEE-direktivet, som i det

nuværende direktiv. Samtidigt ændres produktlisterne tilbage til at være eksemplificerende og ikke

udtømmende. Det fastholdes, at et produkt skal indpasses i en af de ti kategorier for at være

omfattet af direktivet.

Definitionen af producent ændres fra at være den, der bringer et produkt i omsætning i Fællesskabet

til at være den, der bringer et produkt i omsætning i en medlemsstat, således som det nuværende

direktiv er implementeret i Danmark og de fleste andre medlemsstater. Hermed åbnes der op for

igen at kræve en juridisk og økonomisk ansvarlig producent i hver medlemsstat, hvor EEE

markedsføres og det afledte WEEE opstår. Producenten skal dermed indberette markedsførte

mængder i en medlemsstat til et producentregister i netop denne medlemsstat. Formandskabet

foreslår, at alle relevante informationer skal kunne indberettes online i medlemsstaternes

producentregistre, og at der skal fastsættes et format på Fællesskabsniveau for disse indberetninger.

Medlemsstaten forpligtiges til at fremskaffe og videregive information til producenterne om alt

indsamlet WEEE uanset hvor og af hvem det er indsamlet (dvs. uanset indsamlingskanal) for at

dokumentere den opnåede indsamlingsprocent. Desuden forpligtiges medlemsstaten til at sikre, at

alt indsamlet WEEE fra husholdninger fra alle indsamlingskanaler overdrages til producenterne,

såfremt producenterne har været forpligtiget til at finansiere alle omkostninger forbundet hermed i

medlemsstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver: At de foreslåede ændringer af direktivet vil bidrage til at effektivisere det

indre marked; at målet om at forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE ikke kan opfyldes

effektivt, hvis medlemsstaterne handler hver for sig samt at de foreslåede administrative

forenklinger vedrører virksomheder, der er aktive i mere end en medlemsstat. Kommissionen

vurderer på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende WEEE-direktiv 2002/96/EF er implementeret i Miljøbeskyttelseslovens §§ 9i-9o

samt 9z-9å og ved Elskrotbekendtgørelsen nr. 664/2005 om håndtering af affald af elektrisk og

elektronisk udstyr med to senere, mindre ændringer.

For WEEE fra husholdninger er det kommunerne, der er ansvarlige for at etablere

indsamlingssteder, der er let tilgængelige for husholdninger i forhold til befolkningstætheden.

Producenterne afhenter WEEE fra de kommunale indsamlingssteder. Producenterne er ansvarlige

for en andel af WEEE, der svarer til deres markedsandel. Langt de fleste producenter har meldt sig

ind i en kollektiv ordning, der sørger for det praktiske med at håndtere affaldet. Producenterne kan

som supplement til den kommunale indsamling selv indsamle WEEE. De skal indberette dette og

bliver godskrevet denne mængde.

For WEEE fra erhverv er der individuelt producentansvar, således at hver enkelt producent er

ansvarlig for det EEE, de har markedsført. Dette individuelle producentansvar kan dog løftes

sammen med andre producenter i en kollektiv ordning.

Producenter skal registrere sig og indberette data om markedsførte mængder EEE og tilbagetagne

mængder WEEE hos WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem. Dansk

Producentansvarssystem er en privat organisation, der har fået tildelt nogle kompetencer i henhold

til reguleringen.

Såfremt udkastet til det omarbejdede WEEE-direktiv vedtages som fremlagt, skal

Miljøbeskyttelsesloven og Elskrotbekendtgørelsen ændres. De vigtigste ændringer er i forhold til:



Definition af producent

Koordineret registrering og indberetning af data

Omfattet udstyr (scope) – lister flyttes fra WEEE-direktiv til RoHS-direktiv

Indsamlingsmål på 65 %

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at direktivforslaget vil indebære behov for 1 årsværk i forbindelse med

implementering, hvilket afholdes af indenfor Miljøministeriets eksisterende udgiftsrammer

Finansiering af evt. ekstraudgifter i forbindelse med de skærpede bestemmelser om inspektion og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvågning jf. art. 20, sker efter gældende retningslinjer, når der foreligger et konkret skøn.

Forslaget skønnes ikke at have andre direkte statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsadministrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Koordineret registrering og indberetning af data

Det foreslås at mindske den administrative byrde for producenter/importører ved at harmonisere

producenternes forpligtelser angående registrering og rapportering - herunder at gøre

producentregistrene i medlemsstaterne indbyrdes kompatible. Forenklingen af

registreringsforpligtigelsen vil, især for mindre producenter/importører af EEE, indebære en

administrativ lettelse. Lettelsen er dog ikke så stor i Danmark som i EU som helhed, da det

nationale indberetningssystem er enklere i Danmark end i de fleste andre medlemsstater.

Under forudsætning af at forslaget indebærer producentregistrering i kun én medlemsstat,

modtagelse af data fra ét centralt register samt vedtagelse af klare og ensartede formater og datakrav

skønner Dansk Producentansvarssystem, at etableringsomkostningerne af ny IT vil være 0,5-1,0

mio. kr. med løbende driftsudgifter på 0,1-0,5 mio. kr. årligt. Dette skal finansieres af

producenterne.

Indsamlingsmål på 65 %

Med direktivforslaget lægges der op til at skulle fastsætte indsamlingsmål på 65 % for både WEEE

fra husholdninger og fra erhverv.

Hvad angår indsamling af WEEE fra husholdningerne, så vurderes målet at kunne nås ved øget

indsamling af småt elektronikaffald, hvilket vil kræve en yderligere indsats i form af øget

information til borgerne og/eller en mere borgernær indsamling af disse typer WEEE. Det skønnes,

at en landsdækkende oplysningskampagne med TV-spots, dagbladsannoncer og udarbejdelse af

informationsmateriale vil koste ca. 7 mio. kr., og at kampagnen eventuelt skal gentages med nogle

års mellemrum. Udgifterne til en mere borgernær indsamling af småt elektronikaffald vil medføre

omkostninger på mindst 20 mio. kr. pr. år. Det forventes, at meromkostninger for

producenterne/importørerne vil blive overvæltet på forbrugerne.

For så vidt angår indsamling af WEEE fra erhverv antages det, at dette WEEE allerede i dag

håndteres i henhold til gældende lovgivning. Der mangler pt. et samlet datagrundlag for at vurdere

den nødvendige indsats. En øget indsats skal i givet fald finansieres af producenterne.

Samlet set er det Miljøstyrelsens vurdering, at det for visse produktgrupper vil kræve en yderligere

indsats at kunne opfylde det nye forslag til indsamlingsmål.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Samlet set vurderes forslaget at indebære en positiv påvirkning af det eksisterende danske

beskyttelsesniveau.

6. Høring

Forslaget har været udsendt i høring den 7. januar til 167 interessenter med frist til den 2. februar

2009.

Der er modtaget høringssvar fra 26 høringsparter: Advokatrådet, affald danmark, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv (DE), De samvirkende Købmænd, DI ITEK, elretur,

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA) & Branchen

ForbrugerElektronik (BFE), GenvindingsIndustrien (GI), Greenpeace Nordic, Installatørernes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisation (TEKNIQ), IT-Branchen, KL, LO, Orgalime, RenoSam, Rigsrevisionen,

Realkreditrådet, 3F, Vejdirektoratet, VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening

(VELTEK) & Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer (FABA),

WEEE-System/Dansk Producentansvarssystem (DPA-System).

2 interessenter støtter forslaget til omarbejdning af direktivet, 18 støtter med visse forbehold og 11

har ingen bemærkninger. Kommentarerne kan opdeles som følger:

3F og LO støtter forslaget uden kommentarer.

Anvendelsesområdet (artikel 2)

IT-Branchen, affald danmark, RenoSam, KL, DI ITEK og flere støtter, at WEEE-direktivets

anvendelsesområde henviser til RoHS-direktivets anvendelsesområde.

DI ITEK, affald danmark, KL, GI, DPA-System, FEHA & BFE finder primært forslaget om

udtømmende lister problematisk. Det påpeges bl.a., at en udtømmende liste med specifikt nævnte

produkter til hver en tid vil være forældet, fordi der kommer nye produkter på markedet hele tiden. I

stedet foreslås bl.a., at alt EEE som hovedregel er omfattet, og at der udarbejdes en negativliste over

produkter, som ikke er omfattet.

DPA-System foreslår, at placering af produkter på såvel listen som udenfor må hvile på en ensartet

og offentlig kendt metode. Endvidere bemærker DPA-System, at de medlemsstater, der oprindeligt

valgte en metode med udtømmende lister i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen, fordi

metoden var uegnet.

elretur og KL støtter tydeliggørelse af WEEE-direktivets definitioner – særligt opdelingen af WEEE

fra ’private husholdninger’ (B2C) og fra ’andre brugere end private husholdninger’ (B2B). KL

finder dog, at opdelingen skal afgøres politisk og ikke indenfor rammerne af en udvalgsprocedure.

DE, GI, IT-Branchen og VELTEK & FABA støtter ikke, at typer af WEEE klassificeres enten som

B2B eller B2C. DE finder at, forslaget vil forhindre, at en leverandør og en kunde kan aftale,

hvordan producentansvaret skal løftes i forbindelse med leverancer af produkter til erhvervsmæssig

benyttelse. VELTEK & FABA anfører for kategori 5 Belysningsudstyr, at B2B udgør det største

salg og at dette udstyr ender som erhvervsaffald, også selv om produkterne kan anvendes i private

husholdninger.

Indsamlingsprocent (artikel 7)

affald danmark, RenoSam, KL og flere støtter, at indsamlingsmålene fastsættes efter markedsførte

mængder frem for det nuværende faste mål på 4 kg. pr. indbygger pr. år.

Med hensyn til beregningen af indsamlingsprocenten mener affald danmark og GI, at

indsamlingsprocenten skal beregnes over en længere periode end de foreslåede 2 år.

Med hensyn til opnåelse af indsamlingsmålet mener elretur, DI ITEK og IT-Branchen, at

målsætningen er vanskelig at opnå. elretur påpeger, at manglende registrering af eksport af

funktionsduelige produkter vanskeliggør opnåelsen af målet.

DE og IT-Branchen foreslår, at indsamlingsmålet på 65 % skal være et samlet mål for alle

produktgrupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FEHA & BFE støtter ikke indsamlingsmål som en fast procentdel af foregående års markedsførte

mængde og anfører, at producenterne ikke har mulighed for at forhindre, at andre aktører tilegner

sig WEEE.

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)

affald danmark, RenoSam og KL støtter, at nyttiggørelsesmålsætningerne øges. Affald danmark

finder, at dette kan sikre udvikling i behandlingskvaliteten. RenoSam ønsker krav om undersøgelse

af WEEE-direktivets effekt på de europæiske producenters miljøpræstationer.

Med hensyn til højere måltal for genbrug finder affald danmark, DE og elretur det vigtigt, at store

mål om direkte genbrug af WEEE ikke medfører eksport af produkter, der i løbet af kort tid ender

som forurenende affald i andre dele af verden. elretur mener, at EU bør overveje, om det er

ønskværdigt at fremme eksporten af brugte apparater ud af EU.

DE og GI mener endvidere, at det forhøjede krav til genbrug vil modvirke, at gamle og mere

miljøbelastende produkter bliver udfaset fra markedet.

FEHA & BFE finder det problematisk, at lade genbrug og det dertil knyttede genanvendelsesmål

indgå i WEEE-konceptet. De anfører endvidere, at det reelt ikke er muligt at få data om hvilket

udstyr, der går til genbrug. Der skal i givet fald være krav om, at udstyret opfylder normer og

standarder mht. sikkerhed, funktion, ydelse og dokumentation i lighed med nyt udstyr.

Finansiering af WEEE fra private husholdninger (artikel 12 og præambel 19)

DE, IT-Branchen, elretur, FEHA & BFE mener ikke, at producenterne skal pålægges at finansiere

en større andel af tilbagetagningsudgifterne. DE, FEHA & BFE anfører, at Danmarks nuværende

tilbagetagnings-ordninger, hvor producentansvaret starter ved de kommunale indsamlingssteder, er

stabile og velfungerende og ser derfor ingen begrundelser for at pålægge producenterne større

forpligtelser.

RenoSam finder det nyt, at direktivet entydigt opfordrer producenterne til at finansiere hele

affaldskæden mht. håndtering af WEEE. RenoSam mener på den baggrund og i lyset af dårlige

erfaringer med samarbejdet mellem kommuner og producenterne, at der i Danmark bør overvejes

nye finansieringsmodeller for kommunernes indsamling af WEEE.

affald Danmark støtter, at producentansvaret kan udvides til at omfatte en eventuel

husstandsindsamling, hvis det kan gennemføres på en administrativ enkel måde.

Greenpeace Nordic og KL finder, at forslaget mangler et økonomisk incitament i produktionen af

elektronik, som fremmer affaldsforebyggelse og genanvendelse. Greenpeace foreslår en finansiel

individualisering af virksomhedernes betaling for oparbejdningen af affald fra netop

virksomhedernes egne produkter. På denne måde vil det blive interessant for virksomhederne at

udvikle mere miljørigtige produkter, som er optimeret med hensyn til genanvendelse. Greenpeace

Nordic ser ingen problemer i kollektive, fysiske indsamlings- og affaldsbehandlingssystemer, men

for at muliggøre producent-specifik betaling for producentens egne produkter foreslår Greenpeace

Nordic, at der gennemføres stikprøveundersøgelser, eller at hvert enkelt produkt mærkes med

henblik på radio frekvens identifikation (RFID).

Registrering, oplysninger og rapportering (artikel 16)

Orgalime og DI ITEK støtter nye regler for producent registrering ved harmonisering af data og

rapportering. Orgalime anfører, at dette dog forudsætter en total harmonisering af WEEE-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

direktivets anvendelsesområde, der ikke krydsrefererer til RoHS-direktivet. DI ITEK anfører, at det

vil være en fordel, hvis en virksomhed ikke længere behøver at være repræsenteret i en given

medlemsstat for at kunne indrapportere til DPA-System og de kollektive ordninger. DI ITEK finder

endvidere, at det skal præciseres, at registrering er en offentlig opgave.

DE, RenoSam, affald danmark, KL og flere støtter endvidere forslaget. RenoSam mener, det skal

gøres nemmere for producenterne at blive registreret. affald danmark mener, det skal sikres, at

forhandlere af importeret brugt elektronik registreres som importører og dermed deltager i

betalingen for WEEE-ordningerne i det pågældende land. DE finder, at systemet vil løse mange af

de problemer, der findes i relation til forskellige tolkninger af reglerne i de enkelte EU-lande.

DPA-System er enig i behovet for øget harmonisering på tværs af medlemsstaterne og finder, at der

er behov for ensretning og informationsudveksling mellem de nationale registre.

Inspektion og minimumskrav til overvågning af overførsler af WEEE (artikel 20 og bilag I)

GenvindingsIndustrien, elretur, FEHA & BFE, Affald Danmark og KL støtter minimumskrav for

medlemsstaternes inspektion for at styrke håndhævelsen af WEEE-direktivet.

elretur finder, at de nye bestemmelser, herunder de foreslåede omfattende dokumentationskrav, kan

dæmme op for den nuværende betydelige eksport af produkter til lande med miljømæssigt dårlige

behandlingsmuligheder for WEEE.

FEHA & BFE mener, at øget kontrol og overvågning imidlertid ikke kun bør gælde overførsler ud

af EU men også mellem de enkelte EU-lande og anfører, at et forbud mod at overføre WEEE til

lande uden en WEEE-lovgivning ville mindske den illegale eksport og forøge miljømæssig korrekt

behandling.

Affald Danmark finder, at der bør etableres et klart og entydigt regelsæt, som samtidigt sikrer et

ensartet niveau for tilsyn for samtlige behandlingsvirksomheder i hele Europa. Affald Danmark

finder dette vil bidrage til en tilnærmelse af behandlingskvalitet i medlemsstaterne og dermed til

mere lige konkurrencevilkår.

Vejdirektoratet og Rigsrevisionen har ingen bemærkninger til forslaget.

Specialudvalgshøring (Miljø)

Rammenotatet om forslaget har den 5. maj 2009 været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig

høring. Der er modtaget bemærkninger fra seks interessenter.

DI tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. DI er enige i, at producenterne ikke

nødvendigvis skal finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger. DI finder

ikke, at producentbegrebet med fordel kan defineres på nationalt niveau i forhold til mulighederne

for håndhævelse, men at der skal sikres en ensartet definition af producentbegrebet på EU-plan.

Såfremt producentbegrebet defineres på nationalt niveau ønsker DI, at definitionen i Danmark så

vidt muligt stemmer overens med de øvrige EU-landes.

KL finder, at innovationsniveauet indenfor området er lavt og bemærker, at der bør være tydelig

økonomisk incitament til at fremme grøn innovation. KL finder det uhensigtsmæssigt, at udgiften

for affaldsbehandlingen af elektronikskrot ikke afspejler produkternes miljøvenlighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FEHA tilkendegiver, at Regeringens holdninger generelt støttes. FEHA finder, at et mere ambitiøst

mål for indsamling af WEEE kan være rimeligt, men at det ikke er rimeligt at pålægge

producenterne ansvaret for, at fastlagte indsamlingsmål bliver opfyldt, da producenterne ikke kan

forpligte husholdningerne til at aflevere kasseret udstyr til producenternes ordninger.

3F tilkendegiver, at Regeringens holdninger støttes. 3F finder, det skal sikres, at selskaber, der

indsamler affaldet, uddanner deres personale til at håndtere dette affald korrekt, således at der sker

en endnu bedre genanvendelse end den allerede eksisterende.

Arbejdstilsynet finder, at skærpede indsamlingsmål for elektrisk og elektronisk udstyr kan medføre

belastninger af arbejdsmiljøet og, at bør der tages højde for dette i de virksomheder, der beskæftiger

sig med arbejdsopgaver med indsamlingsarbejde eller arbejde affødt af indsamlingsarbejdet.

Forbrugerrådet forholder sig af ressourcemæssige årsager ikke til forslaget.

Sagen har været behandlet på møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor der var

følgende bemærkninger:

FEHA mener, at et indsamlingsmål på 65 % er urealistisk højt. Dette især set i lyset af, at

producenterne bliver gjort ansvarlige for at opnå målet. Producenterne kan ikke kontrollere, hvad

der sker med WEEE fra forbrugere, forhandlere, skrothandlere m.fl., og meget WEEE går udenom

det lovfæstede system. FEHA finder endvidere opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet på 65 %

problematisk, og at det er uklart, om hver enkelt kategori skal opnå de 65 %.

DI ITEK syntes også, at opgørelsesmetoden vedr. indsamlingsmålet er vanskelig at håndtere. DI

ITEK har uddybet sine synspunkter om indsamlingsmålet ved at videresende kommentarer fra

interesseorganisationen Orgalime, og DI ITEK finder ikke disse synspunkter tilstrækkeligt refereret

i høringsafsnittet.

Dansk Erhverv påpegede, at elektronisk udstyr bliver lettere. Hermed bliver opgørelsesmetoden,

hvor der skal indsamles 65 vægt-% WEEE i forhold til markedsført EEE de to foregående år, et

problem. Der skal derfor indsamles flere og flere stk. af givne produkttyper. Dansk Erhverv lagde

også vægt på, at producent så vidt muligt burde defineres på Fællesskabsniveau, samt at

producenterne ikke må pålægges at skulle finansiere hele indsamlingskæden af WEEE fra private

husholdninger.

MST kunne oplyse, at Kommissionen har fortalt, at opgørelsesmetoden skal opfattes som et totalt

gennemsnit for alle kategorier, såvel B2B som B2C udstyr, og indsamlet af alle kanaler. MST

oplyste, at der er stor diskussion i arbejdsgruppen under Rådet om, hvordan opgørelsesmetoden i

øvrigt bør fastsættes, måske med anvendelse af gennemsnitlig markedsført for seneste 3 år som i

Batteridirektivet. Samt at et sandsynligt flertal af medlemsstater finder et mål på 65 % for helt

urealistisk og derfor sandsynligvis ikke vil blive vedtaget i sin nuværende form. MST fremhævede

også, at der i Formandskabets kompromisforslag var lagt vægt på, at medlemsstaterne skulle sikre

opgørelse af alt indsamlet WEEE fra alle kanaler, hvilket dog kunne være vanskeligt. MST støtter at

få bedst mulige data, så alt indsamlet WEEE bliver registreret og den reelt opnåede

indsamlingsprocent fastlægges korrekt. Mht. definition af producent kunne MST oplyse, at der er

meget bredt flertal imod Kommissionens forslag om at definere en producent på Fællesskabsniveau,

mens et klart af medlemsstater ønske en national definition for at kunne håndhæve direktivet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace efterlyste forslag til gode ideer til, hvordan opgørelsesmetoden for indsamlingsmålet

bedst kan fastlægges. Endvidere ønskede Greenpeace at få producentansvaret mere tydeligt. Her

henvises til en bedre kobling til den enkelte producent for al indsamlet WEEE og betalingen herfor,

f.eks. ved at kræve RFID-mærkning af alt elektrisk udstyr eller ved et pantsystem.

DI ITEK så gerne, at WEEE-direktivet får dobbelt hjemmel, så især produktbestemmelser referer til

EU Traktatens artikel 95 og de øvrige til artikel 175.

Formanden svarede, at forslaget om WEEE er et affaldsdirektiv, og derfor er det mest naturligt, at

det forbliver et rent minimumsdirektiv jævnfør artikel 175.

Dansk Erhverv påpegede, at affaldshåndtering generer markedet, da der er forskellige regler i de

enkelte medlemslande.

MST fortalte, at man arbejder for at få anvendelsesområderne og undtagelserne gjort mere klare.

Det Økologiske Råd havde forud for specialudvalgsmødet fremsendt følgende skriftlige

bemærkning: Det Økologiske Råd noterer med tilfredshed, at der anbefales øget kontrol, men vil

gerne yderligere understrege, at man skal være på vagt overfor produkter der ”forberedes til

genbrug”, og som eksporteres ud af EU. Der skal langt mere kontrol med, om sådanne produkter

faktisk er funktionsduelige. Ofte er der reelt tale om skrot - eller meget slidte produkter, der bliver

til affald i løbet af kort tid. Dette er svært at kontrollere, men det er muligt at registrere den pris der

opnås. Det har således vist sig, at den pris, der opnås for produkter, der sendes til Afrika, er meget

lav sammenlignet med de, der sendes til andre i-lande. Dette kan indikere, at der reelt er tale om

skrot. Der bør arbejdes på, at producenter betaler ud fra produkters miljøbelastning og ikke kun

markedsført mængder (altså betaler for omkostningerne ved deres egne produkter).

DI ITEK fremsendte efter mødte uddybende bemærkninger om, at de gerne ser hjemmel i artikel 95

for bestemmelser om produktdesign, mærkning og registrering, fordi produkterne har skullet

mærkes og registreres forskelligt i medlemsstaterne. Endvidere finder DI ITEK, at bestemmelserne

om anvendelsesområde, definitioner og producentansvar relateret til markedsføring af nye

produkter også skal hjemles i artikel 95, mens bestemmelser relateret til målsætninger og

affaldsbehandling bør henvises til artikel 175.

Orgalimes høringssvar til MST vedr. det omarbejdede WEEE-direktiv nævner bl.a. (ud over

refererede i høringsafsnittet i den kommenterede dagsorden), at indsamlingsmålet på 65 % er

urealistisk at nå for producenterne og fremfører primært de samme begrundelser som nævnt af

FEHA på Miljøspecialudvalgets møde og refereret ovenfor.

7. Forhandlingssituationen

På arbejdsgruppemøderne har de væsentlige ændringsforslag fra Kommissionen, hvor WEEE-

direktivets anvendelsesområde refererer til RoHS-direktivets bindende, udtømmende produktlister,

så anvendelsesområderne bliver ens i de to direktiver, og med at definere producenten på

Fællesskabsniveau i stedet for på medlemsstatsniveau, mødt modstand fra et flertal af lande. På den

baggrund har formandskabets kompromisforslag om disse punkter opnået tilslutning fra et stort

flertal, herunder Danmark.

Kommissionens forslag om en indsamlingsprocent for WEEE på 65 % har mødt modstand fra

mange medlemsstater, mens kun enkelte har støttet en ambitiøs målsætning - herunder Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlinger om beregningsmetoden og kriterier for opnåelse af indsamlingsmålsætningen foregår

stadig.

Danmark har fremsat forslag om reduktion i antal produktkategorier for at opnå administrative

lettelser og at udsortere udstyr med særligt miljøbelastende stoffer i særskilte kategorier. Det danske

forslag blev støttet af et bredt flertal, og ingen medlemsstater udtrykte modstand mod forslaget.

Kommissionens omarbejdede RoHS og WEEE direktiver indeholdt ikke en reduktion i antal

produktkategorier, men Kommissionen har tilkendegivet at ville overveje det danske forslag.

8. Regeringens holdning

Regeringen er enig i behovet for en bedre og mere klar regulering af WEEE-området og finder, at

det omarbejdede direktiv indeholder forslag og elementer, der positivt vil medvirke hertil. Særligt

finder Regeringen det positivt, at forslaget indeholder en mere ambitiøs indsamlingsmålsætning og

hermed medvirker til en bedre miljøbeskyttelse.

Anvendelsesområde (artikel 2)

Regeringen er grundlæggende enig med Kommissionen i, at der er et behov for en mere tydelig

beskrivelse af, hvilke produkter, der hører under WEEE-direktivet og til hvilken kategori, disse

produkter skal henregnes. Enklere og tydeligere regler på området forventes at kunne give

administrative lettelser for både producenter og myndigheder.

Det er imidlertid Regeringens opfattelse, at det grundlæggende problem med en manglende

konsistent og transparent metode til at vurdere, hvorvidt et produkt er omfattet af lovgivningen, ikke

løses tilfredsstillende med forslagets nuværende formuleringer med hensyn til hvad direktivet

omfatter og hvilke produkter der er undtaget. Som følge heraf forudses komitologi-arbejdet med

løbende at opstille bindende og omfattende produktlister at blive en ineffektiv og i værste fald

tilfældig proces, der ikke hviler på klare politisk vedtagne kriterier. På den baggrund er det

Regeringens ønske, at direktivets anvendelsesområde beskrives mere entydigt og omfattende end i

Kommissionens forslag – herunder hvilke produkter, der er undtaget.

Selv med gode definitioner vil arbejdet med at opstille omfattende produktlister være problematisk.

I sig selv er komitologi en tung procedure og anses ikke for velegnet til dette formål, bl.a. fordi nye

produkter ikke kan forventes at blive optaget på en bindende liste i tide i forhold til nødvendig

garantistillelse for efterfølgende affaldsbehandling. Således vil producentansvaret ikke kunne

håndhæves rettidigt overfor de ansvarlige aktører. Regeringen finder derfor, at afgørelser i de

enkelte medlemsstater efter tydelige definitioner og undtagelser forventes at være betydeligt mere

effektivt og tilstrækkeligt ensartet mellem medlemsstaterne til at sikre lige konkurrencevilkår

mellem producenterne.

Kommissionens forslag om at flytte bilaget med produktkategorier over i RoHS-direktivet anser

Regeringen for uhensigtsmæssig, idet opdelingen i produktkategorier kun har betydning for

affaldsbehandlingen (dvs. nyttiggørelsesmålsætningerne i WEEE-direktivet) og ikke for

produkternes øvrige egenskaber (indhold af skadelige stoffer jævnfør RoHS-direktivet).

Regeringen støtter Kommissionens ønske om klare regler angående klassificeringen af EEE som

værende enten produkter til ’private husholdninger’ (B2C) eller til ’andre brugere end private

husholdninger’ (B2B). En entydig klassificering vil bidrage til, at producentansvaret placeres

korrekt for det udstyr, som oprindeligt er markedsført til erhverv og som ender i affaldsstrømmen

fra husholdninger, hvor affaldsbehandlingen hermed finansieres af andre end producenten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen vurderer, at det er muligt at opnå en mere enkel klassificering med gode muligheder for

administrative lettelser gennem klare definitioner.

Definitioner (artikel 3)

Regeringen finder det problematisk, at definitionen af producent/importør er ændret fra at være

forankret i medlemsstaten til at være forankret i Fællesskabet, idet dette vanskeliggør

gennemførelse af nationale regler, der ansvarliggør producenter/importører i de øvrige

medlemsstater for håndtering af WEEE, der opstår i Danmark. Grundlæggende finder Regeringen

det således vigtigt, at producentansvaret kan håndhæves overfor de producenter, der indfører

produkterne i den enkelte medlemsstat, hvor EEE ender som affald.

Indsamlingsprocent (artikel 7)

Regeringen finder, at skærpelsen af indsamlingsmålet er et væsentligt og positivt element i det

omarbejdede direktiv. Et forhøjet krav til indsamling vil have en positiv effekt på miljøbeskyttelsen,

idet genanvendelsen af sekundære råstoffer kan øges og udledningen af skadelige stoffer til miljøet

kan mindskes.

Regeringen støtter derfor, at der fastsættes et ambitiøst mål for indsamling af WEEE og er positiv

indstillet overfor Kommissionens forslåede indsamlingsmål.

Danmark indsamler i dag væsentligt mere WEEE fra husholdninger end det nuværende direktivs

mål på 4 kg. pr. borger pr. år og det anses for realistisk for Danmark at opnå målsætningen inden år

2016. Regeringen er dog opmærksom på, at beregningen og omfanget af målsætningen ikke er

præciseret nærmere og ønsker afklaring heraf.

Nyttiggørelsesmål (artikel 11)

Regeringen er positivt indstillet overfor skærpelsen af nyttiggørelsesmålsætningerne for at sikre at

ressourcerne i WEEE udnyttes bedst mulig og kan af samme årsag tilslutte sig Kommissionens

forslag om at inddrage kategorien Medicinske anordninger.

Grundlæggende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens intension om at tilskynde til øget

genbrug for at reducere mængderne af WEEE. Regeringen finder det dog vigtigt at sikre, at

Kommissionens forslag om at WEEE, der ’forberedes med henblik på genbrug’ og som indgår i de

forhøjede målsætninger, kun bør gælde for fuldt funktionsduelige produkter eller

produktkomponenter fra affaldsmængden. Regeringen finder det endvidere vigtig at fastholde

kontrollen for at undgå illegal eksport af WEEE til lande udenfor EU, hvilket findes at være i

overensstemmelse med Kommissionens forslag om ændring af bilag 1.

For så vidt angår WEEE-direktivets 10 produktkategorier finder Regeringen endvidere, at

kategorierne burde afspejle den praktiske håndtering af WEEE i forbindelse med

affaldsbehandlingen. Produktkategorier kan sammenskrives til færre kategorier, fordi

Kommissionen nu har stillet forslag til nyttiggørelsesmål for alle 10 kategorier, og der kan opstilles

målsætninger for mere forenklede kategorier, som er i overensstemmelse med målsætningerne i

Kommissionens forslag. En ændret opdeling i færre kategorier vil give administrative lettelser med

hensyn til producenternes indberetninger, og indberetningerne vil være af betydeligt større

nøjagtighed, idet de afspejler de faktiske forhold.

Finansiering af affald og elektronisk udstyr (WEEE) fra private husholdninger (artikel 12 og

præambel 19)

Kommissionen tilskynder i artikel 12 til, at producenterne bør finansiere samtlige omkostninger ved

indsamling af WEEE men dog fortsat med mulighed for, at medlemsstaten kan vedtage andre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finansieringsordninger i deres implementering. Regeringen finder det væsentligt, at der i direktivet

opretholdes en vis fleksibilitet for, hvordan de enkelte medlemslande finder det mest

hensigtsmæssigt at tilrettelægge finansiering og indsamling af WEEE fra private husholdninger.

Regeringen ønsker af praktiske årsager at sikre muligheden for at fastholde den danske

implementering, hvor producenterne først overtager håndterings- og finansieringsforpligtelsen for

WEEE fra de private husholdninger ved indsamlingsstederne (i dag typisk genbrugspladserne).

Regeringen støtter derfor, at forslaget ikke forpligter medlemslandene til at pålægge producenterne

at finansiere hele indsamlingskæden for WEEE fra private husholdninger.

Oplysningerne til brugerne (artikel 14)

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at producenterne fastholdes på deres informationsansvar

med hensyn til oplysninger til brugerne om miljøfordelene ved at aflevere og indsamle WEEE

særskilt.

Producent registrering, samt oplysninger og rapportering (artikel 16)

Regeringen er positiv overfor forslagets tiltag for så vidt angår den øgede koordinering af

registrering og indberetning, idet producenternes administrative byrder hermed kan forventes

reduceret i EU. Danmark er en af de medlemsstater, hvor producenternes registreringsforpligtelser i

forbindelse med opfyldelsen af producentansvaret er forholdsvis begrænset, og Regeringen ser

gerne en harmonisering efter dansk forbillede. Regeringen støtter endvidere den mulighed, som

Kommissionens forslag giver for at harmonisere registreringsforpligtelserne ved fjernsalg til private

husholdninger mellem medlemsstaterne.

Regeringen finder dog ikke at Kommissionens forslag om overførsel af økonomiske midler mellem

EU-producenter i forskellige medlemsstater ved håndhævelse af producentansvaret for WEEE, der

opstår i de enkelte medlemsstater, er hensigtsmæssigt. For at sikre en enkel håndhævelse af

producenternes finansielle forpligtigelse finder Regeringen det væsentligt fortsat at have en juridisk

og økonomisk ansvarlig producent i den medlemsstat, hvor EEE bliver til affald, og

produktansvaret skal løftes.

Inspektion og overvågning af eksport af WEEE til genbrug (artikel 20 og bilag I)

Forslaget kræver, at eksport af brugt EEE til genbrug og WEEE klargjort med henblik på genbrug

skal kontrolleres efter retningslinjer, som er i overensstemmelse med den gældende vejledning til

transportforordningen. Regeringen er positivt indstillet overfor en øget indsats mod illegal eksport

af WEEE – herunder ulovlig eksport af ikke-funktionsdueligt EEE angivet som EEE til genbrug.

På den baggrund støttes Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne udfører overvågning af

overførsler af WEEE i overensstemmelse med forslaget til minimumskravene til overvågning i bilag

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2009. Et

grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 17. februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 3

Kommissionens forslag til omarbejdning af Europa Parlamentets og Rådets direktiv om

begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS).

KOM (2008) 809 final

Politisk drøftelse

Nyt notat

Resume

Kommissionen har lavet et udkast til omarbejdning af direktivet om begrænsning af anvendelsen af

visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS). Den bagvedliggende årsag er, at

anvendelsesområdet i det nuværende direktiv er uklart, og dermed har forårsaget forskellige

fortolkninger i medlemsstaterne. Konkret har det betydet, at et produkt lovligt kunne markedsføres i

nogle medlemsstater og ikke i andre. Samtidig har der været mange produkter på markedet, som

ikke har overholdt direktivets bestemmelser. Kommissionens formål med omarbejdningen er derfor,

at harmonisere anvendelsesområdet og fremme håndhævelsen af direktivet. Hertil kommer, at der i

RoHS er indskrevet en klausul om, at Kommissionen inden den 13. februar 2005 skulle påbegynde

en revision af direktivet for at opdatere det til den tekniske udvikling.

Kommissionen foreslår med udkastet, at anvendelsesområdet totalharmoniseres, så produktområdet

nu beskrives med udtømmende produktlister inden for forskellige produktkategorier. Som en del af

totalharmoniseringen foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes og

at der stilles kvalitative krav til håndhævelsen.

I udkastet foreslås endvidere, at medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr bliver en del af

RoHS’ anvendelsesområde, og at anvendelsesbegrænsningen gradvis træder i kraft fra 2014.

Der er ikke foreslået nye stoffer til direktivet, men der henvises til, at den bromerede

flammehæmmer HBCDD og blødgørerne/ftalaterne DEHP, BBP og DBP er under vurdering i

REACH, og at det, når vurderingen foreligger, er muligt at optage stofferne i RoHS, hvis der er en

risiko for mennesker eller miljø ved anvendelsen i elektronik.

Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vil det kræve en mindre ændring af

kemikalieloven for at kunne implementere direktivet i Danmark. Det skyldes primært, at udkastet

stiller enkelte krav til erhvervslivet, som der ikke på nuværende tidspunkt er hjemmel til i loven.

Forslaget har kun en marginal indirekte effekt på statens udgifter. Det kan således blive en anelse

dyrere for det offentlige sundhedsvæsen at anskaffe medicinsk udstyr, som er omfattet af

direktivforslaget. Disse omkostninger vurderes dog til at ligge inden for den normale prisudvikling

og udgifter i forbindelse med normal teknologisk udvikling.

1. Status

Rådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionen

præsenterede udkastet på rådsmødet den 2 marts 2009 og der har været indledende drøftelser i

Miljøarbejdsgruppen den 9. marts, 29. maj, 15. juni, 7. juli, 16. juli og 9. september 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er blevet sendt nærhedsnotat den 15. januar 2009 og grundnotat den 8. juli 2009 om forslaget til

Folketingets Europaudvalg

Forslaget har hjemmel i EF-traktaten artikel 95, og skal derfor vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter proceduren om fælles beslutningstagen jf. EF-traktaten artikel 251.

2. Formål og indhold

Direktivets overordnede formål er at forbyde farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. De

farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr forbydes for at mindske eksponering af mennesker og

for at fremme genanvendelse af sekundære råmaterialer, samt for at lette affaldshåndtering.

Omarbejdningen af direktivet foretages af to grunde:

For det første er RoHS inkluderet i Kommissionens simplificeringsprogram for 2008, fordi

Kommissionen vurderer, at det er muligt at gøre implementeringen af direktivet mere ensartet og

forbedre håndhævelsen. Afgrænsningen af direktivets anvendelsesområde har givet anledning til

forskellige fortolkninger i medlemslandene, og der har været relativt mange produkter på markedet,

der ikke har overholdt direktivet.

For det andet er der i RoHS indskrevet en klausul om, at Kommissionen skulle begynde en revision

af direktivet to år efter det blev vedtaget, dvs. inden 13. november 2005. Kommissionen skulle i

forbindelse med revisionen vurdere, om medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr skulle

medtages under RoHS’ anvendelsesområde. Klausulen forpligtede ligeledes Kommissionen til at

undersøge behovet for at indføre begrænsninger for andre farlige stoffer end de, der allerede er

omfattet af direktivet.

De væsentligste ændringer i forbindelse med omarbejdningen er følgende:

Direktivets anvendelsesområde

Kommissionen har inddelt elektrisk og elektronisk udstyr i 10 produktkategorier, hvoraf kun de 8

på nuværende tidspunkt er omfattet af RoHS. Disse 8 kategorier er: Store husholdningsapparater,

små husholdningsapparater, IT- og teleudstyr, forbrugerudstyr, belysningsudstyr, elektrisk og

elektronisk værktøj, legetøj og fritids- og sportsudstyr, og salgsautomater. Direktivudkastet udvider

nu RoHS’ anvendelsesområde med de 2 sidste produktkategorier: Medicinsk udstyr samt måle- og

overvågningsudstyr.

Udvidelsen af direktivets anvendelsesområde foreslås at træde i kraft i 2014. Dog vil udstyr til

reagensglas (in vitro) diagnose først skulle være omfattet af direktivet i 2016, og industrielle

overvågnings- og kontrolinstrumenter vil først være omfattet fra 2017. Medicinsk udstyr, der

indopereres i kroppen er undtaget, men skal revurderes i 2020.

I forslaget er der for hver produktkategori en produktliste med mellem 5 og 18 produkter. Nogle

produkter er specifikt nævnt som f.eks. ”elektriske knive”, mens andre er beskrevet generelt ud fra

deres funktion, såsom ”udstyr til åbning eller forsegling af beholdere eller pakker”. I det nuværende

direktiv er der ingen henvisning til produktlister. Med det nye forslag er det kun de produkter, som

specifikt er nævnt i listerne, der er omfattet af RoHS. Der er ikke lagt op til, at der skal tilføjes

produkter ifm. omarbejdningen af direktivet. Hvis Kommissionen efterfølgende vil ændre på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produktlisterne, skal fremgangsmåden i komitéproceduren: ”forskriftsprocedure med kontrol”

følges. Der er ikke taget stilling til fortolkningsspørgsmål ifm. de funktionelle beskrivelser.

I udkastet er der forslag til nye specifikke og generelle undtagelser.

Specifikke undtagelser:

På nuværende tidspunkt er der undtaget 37 specifikke anvendelser af de farlige stoffer, der er

begrænset i RoHS. Siden RoHS blev vedtaget i 2003, er undtagelserne løbende blevet tilføjet ved

komitéprocedure. Undtagelserne gælder i fire år, men kan fornyes.

Med inddragelsen af produktkategorierne medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr

undtages, specielt for disse to produktkategorier, 24 anvendelser af de farlige stoffer. Som eksempel

kan nævnes blylejer i røntgenrør, bly i lodninger til bærbare førstehjælpsdefibrillatorer, og cadmium

i røntgenmålefiltre. Undtagelserne gælder i fire år efter, at det omarbejdede direktiv er trådt i kraft

og kan, som de øvrige undtagelser, fornyes.

Generelle undtagelser:

I det gældende direktiv er reservedele, der skal bruges til at reparere udstyr, som er bragt på

markedet før RoHS trådte i kraft, undtaget. Dette gælder også for udkastet til det omarbejdede

direktiv.

Kommissionen foreslår nu, at direktivet heller ikke skal finde anvendelse på:

1) udstyr, som har tilknytning til beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser,

2) udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder under

direktivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og

3) udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed.

Det foreslås endvidere, at RoHS heller ikke skal finde anvendelse på reservedele, der skal bruges til

at reparere udstyr, som er omfattet af en specifik undtagelse, og som blev bragt på markedet inden

undtagelsen udløb.

Undtagelsesprocedure

Kommissionen ønsker med direktivudkastet at gøre det lettere for virksomhederne at gennemskue

om og hvordan de kan få en undtagelse for en anvendelse af de farlige stoffer, der ellers er

begrænset i RoHS. Det foreslås derfor, at Kommissionen via komitéprocedure skal vedtage de

nærmere regler for ansøgninger om undtagelse.

Kommissionen forslår desuden, at der ved vurderingen af en undtagelsesansøgning skal tages

hensyn til bredere socioøkonomiske aspekter, samt tilgængelighed og pålidelighed af alternativer.

Stofvurdering i REACH

RoHS forbyder pt. bly, kviksølv, cadmium, hexavalent krom, og to slags bromerede

flammehæmmere: polybromerede bifenyler (PBB) og polybromerede difenylethere (PBDE).

Kommissionen har ikke foreslået at forbyde flere stoffer.

I forslaget henvises dog til, at den bromerede flammehæmmer, HBCDD og blødgørerne/ftalaterne,

DEHP, BBP og DBP er under vurdering i REACH og at det, når vurderingen foreligger, er muligt

at forbyde stofferne i elektriske og elektroniske produkter via RoHS, hvis der er en risiko for

mennesker eller miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr nu skal vurderes efter REACHs

begrænsningsprocedure. Det betyder, at stofferne hovedsagelig vil blive vurderet ud fra en

risikotilgang, hvor der tidligere har været lagt vægt på stoffernes farlighed, dvs. deres iboende

farlige egenskaber og evt. problemer i forbindelse med genanvendelse og affaldshåndtering af

materialer.

Det foreslås endvidere, at hvis flere stoffer skal forbydes i RoHS, kan Kommissionen gøre det ved

hjælp af komitéprocedure.

Definitioner

For at tydeliggøre direktivets ordlyd og bringe det i overensstemmelse med anden relevant

fællesskabslovgivning har Kommissionen indsat en række definitioner, der er i overensstemmelse

med beslægtet fællesskabslovgivning, specielt den såkaldte ”varepakke”, der blandt andet

omhandler CE-mærkning og markedsovervågning. Desuden er medtaget en definition på homogene

materialer.

CE-mærkning

For at fremme overholdelsen af RoHS foreslår Kommissionen, at elektrisk og elektronisk udstyr

skal CE-mærkes. CE-mærkningen indebærer selvdeklarering og krav til egenkontrol.

Fabrikanten skal påføre sine produkter et CE-mærke efter at have udfyldt en såkaldt

overensstemmelseserklæring, hvori han tilkendegiver at produktet, der er entydigt identificeret, er i

overensstemmelse med RoHS reglerne. Denne erklæring skal fabrikanten opbevare i 10 år.

Importøren skal inden elektrisk og elektronisk udstyr bringes i omsætning, bl.a. sikre, at fabrikanten

har udført overensstemmelsesvurderingen og at produktet er CE-mærket. Importøren skal, som

fabrikanten, opbevare overensstemmelseserklæringen i 10 år, så den er til rådighed for

kontrolmyndighederne.

En distributør skal inden elektrisk og elektronisk udstyr udbydes bl.a. kontrollere, at det er CE-

mærket.

Udover CE-mærkningen er det foreslået, at fabrikanten skal foretage stikprøvekontrol af det udstyr

han bringer på markedet. Udstyret skal desuden forsynes med type-, parti-, eller serienummer, eller

anden form for identifikation.

Markedsovervågning

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at deres kontrolmyndigheder har de beføjelser og

ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver behørigt. Kontrolmyndighederne

forpligtes dermed til i passende omfang at kontrollere produkterne. Kontrollen skal baseres på

dokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og laboratorieundersøgelser af et passende antal

stikprøver.

3. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget hører ikke under EU’s enekompetence. Derfor skal forslaget være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, også kaldet subsidiaritetsprincippet.

Kommissionen anfører i forslaget, at behovet for yderligere harmonisering af RoHS reglerne bedst

kan ske gennem en omarbejdning af det eksisterende direktiv, og at forenkling af EU lovgivning

kun kan ske på fællesskabsniveau. De foreslåede ændringer af denne regulering er således i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende RoHS-direktiv (2002/95/EF) er implementeret ved bekendtgørelse nr. 873/2006, der

senere er ændret ved bekendtgørelse nr. 449/2008. Bekendtgørelsen har hjemmel i kemikalielovens

§ 30, der gør det muligt at udstede regler om import, salg og anvendelse af stoffer og produkter for

at imødegå fare for sundheden eller skade på miljøet.

Forslaget til omarbejdning af direktivet indeholder en række krav til de erhvervsdrivende, såsom at

udarbejde og opbevare teknisk dokumentation, foretage intern produktions- og stikprøvekontrol

m.m. Kravene er ikke rettet mod anvendelsen af bestemte kemiske stoffer og produkter, men mod

visse aktiviteter, der udøves af de erhvervsdrivende, som led i deres erhverv.

I kemikalieloven er der en forældelsesfrist på 5 år, hvorimod der i forslaget lægges op til at

dokumentationen skal opbevares i 10 år.

Hvis forslaget bliver vedtaget med sit nuværende indhold, vurderes der at være behov for at ændre

kemikalieloven.

RoHS ventes tidligst at være færdigforhandlet i løbet af 2009. Herefter har medlemsstaterne 18

måneder til at gennemføre direktivet i national ret. En eventuel ændring af kemikalieloven vil derfor

tidligst skulle ske i Folketingets lovprogram for 2010/2011.

Hvis forslaget vedtages i Rådet skal det implementeres i dansk lovgivning ved en ny

bekendtgørelse.

Statsfinansielle konsekvenser

Øgede omkostninger ved produktion af medicinsk udstyr vil i princippet kunne fordyre udstyret og

betyde øgede udgifter for det offentlige sundhedsvæsen.

Medicinsk udstyr dækker over mange varegrupper, såsom forbrugsvarer (sprøjter, kanyler, sårpleje

mm.), høreapparater, konsulentydelser samt apparatur og instrumenter (scannere, dialyseapparater,

pacemakere, røntgenapparater mm.) Eftersom RoHS kun regulerer elektrisk og elektronisk udstyr,

er det kun varegrupperne høreapparater samt apparatur og instrumenter, der vurderes til at være

omfattet af forslaget.

Statens udgifter inden for det offentlige sundhedsvæsen til apparatur og instrumenter i 2006 anslås

til omkring 1,08 mia. kr.

For de nuværende 8 produktkategorier under RoHS vurderer Kommissionen, at

omstillingsomkostningerne har ligget på ca. 1,9 % af omsætningen, hvoraf ca. en tredjedel gik til

den tekniske omstilling, mens to tredjedele er gået til administration. For apparatur og instrumenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ville det i 2006 have svaret til ca. 20 mio. kr. Dette tal forventes dog at være lavere specielt for

ikke-specialiseret medicinsk udstyr, dels pga. den forlængede overgangsperiode samt de mange

undtagelser og dels, fordi der for de fleste standardkomponenter efterhånden kun findes RoHS-

kompatible typer på markedet. Hertil kommer at den danske industri på nuværende tidspunkt skal

overholde de danske særregler for bly, kviksølv og cadmium. Der er dog så mange undtagelser for

medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr i de danske særregler, at det er tvivlsomt, om

de danske medico-producenter kan betegnes som værende omstillet til at overholde RoHS for bly,

kviksølv og cadmium.

For producenter, der allerede overholder RoHS, ligger de årlige udgifter i forbindelse med RoHS på

ca. 0,04 % af omsætningen. I 2006 ville det have svaret til ca. 400.000 kr.

De marginalt forøgede udgifter kan slå igennem på prisen på medicinsk udstyr men effekten

vurderes til at ligge inden for de normale prisudsving og sædvanlige omkostninger i forbindelse

med den teknologiske udvikling.

På den anden side vurderes forslaget at ville medføre færre farlige stoffer i elektriske og

elektroniske produkter. Det vil nedsætte eksponeringen af forbrugerne, hvilket vil medvirke til en

om end beskeden forbedring af befolkningens generelle sundhedsniveau og dermed færre udgifter

til sundhedsvæsenet.

Forslaget vil desuden medføre færre farlige stoffer i affaldsstrømmen, som forventes at kunne

medvirke til færre udgifter til affaldshåndtering.

Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle udgifter finansieres efter gældende

retningslinjer.

Samfundsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Medico-branchen i Danmark repræsenterer virksomheder, der udvikler, producerer og sælger

medicinsk udstyr. Konsekvenserne for medico-branchens produktion af apparatur og instrumenter

er beskrevet under afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser.

Medicobranchen producerer ud over apparatur og instrumenter også høreapparater. Høreapparaterne

udgør en relativ stor andel (28 %) af den samlede omsætning af medicinsk udstyr i medico-

industrien. Det skønnes, at producenterne af høreapparater, på linje med producenterne af apparatur

og instrumenter, vil få udgifter i forbindelse med omstillingen til RoHS, der ligger inden for de

normale prisudsving og sædvanlige omkostninger i forbindelse med den teknologiske udvikling.

Generelt er den danske eksport af medicinsk udstyr større end importen. Importen er ca. 2/3 af

omsætningen. Danmark har allerede generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, der

indeholder bly, kviksølv og cadmium. Der er dog mange undtagelser for medicinsk udstyr samt

måle- og overvågningsudstyr i de danske særregler. Den danske produktion er muligvis på enkelte

områder allerede omstillet i forhold til Kommissionens forslag, hvilket vil kunne ses som en

konkurrencemæssig fordel for de områder i den danske medico-branche.

I udkastet foreslås endvidere, at produkter, der er omfattet af RoHS, skal CE-mærkes. I forbindelse

hermed skal der udfyldes overensstemmelseserklæringer. Dette vil give en forøgelse af de

erhvervsadministrative byrder. Det skønnes dog at være en marginal forøgelse, idet CE-mærkning

og dermed overensstemmelseserklæringer for elektriske og elektroniske produkter allerede er

påkrævet i forbindelse med anden regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet set vurderer Kommissionen, at forslaget vil indebære positive nettofordele for

samfundsøkonomien, om end de formentlig er små.

Beskyttelsesniveau

Hvis produktkategorierne medicinsk udstyr og måle- og overvågningsudstyr optages i RoHS,

skønner Kommissionen, at det vil spare den europæiske affaldsstrøm for 1414 tons bly, 2,2 tons

cadmium, 30 kg kviksølv, 800 kg Krom VI, samt et antal tons flammehæmmere (PBB og PBDE),

som er mindre end 10 tons. Det fremsatte forslag vil dermed lette affaldshåndteringen og forbedre

beskyttelsen af sundhed og miljø markant.

Det er foreslået, at elektrisk og elektronisk udstyr skal CE-mærkes. Dette vil muligvis forbedre

overholdelsen af direktivet og dermed miljøbeskyttelsen. Her skønnes dog at være tale om en

mindre forbedring.

Danmark har generelle begrænsninger ifm. import og salg af produkter, der indeholder bly, kviksølv

og cadmium. Der er dog ikke tale om totalforbud for de tre stoffer, da de nuværende danske regler

indeholder en række undtagelser. For de omfattede produkttyper er de danske grænseværdier på 100

ppm for bly og kviksølv, og 75 ppm for cadmium.

I RoHS er grænseværdien 1000 ppm for bly og kviksølv og 100 ppm for cadmium.

For kviksølv gælder det, at medicinsk udstyr og måleinstrumenter er undtaget fra de danske

særregler. I praksis er der ingen produkter indenfor de to nye produktgrupper, hvor den danske

grænseværdi på 100 ppm gælder. Det betyder, at der vil være tale om en stramning af reglerne for

kviksølv ved optagelsen af de to nye produktgrupper under RoHS.

I forhold til de danske særregler for bly er det f.eks. tilladt at anvende bly i lodninger, legeringer og

i elektroniske komponenter inklusiv ledninger. Det vil sige, at for disse anvendelser sikrer

omarbejdningen af RoHS, at det tilladte indhold af bly sænkes fra 100 % til 0,1 % (1000 ppm). Og

den største anvendelse af bly i elektroniske produkter er ifølge Kommissionen i lodninger.

Det vurderes derfor, at forslaget om at fastsætte grænseværdier for bly, cadmium og kviksølv for

medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr samlet set - selvom grænseværdierne ved

enkelte anvendelser muligvis øges marginalt - har en positiv effekt på beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Specielt begrænsningen af bly i lodninger i medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr

forventes at medføre en markant forbedret effekt på beskyttelsesniveauet.

Ligeledes vil forslaget indebære, at flere elektroniske produkter ikke må indeholde en særlig type

krom og de meget problematiske bromerede flammehæmmere. Disse elementer vil betyde en

positiv indvirkning på det danske beskyttelsesniveau.

Det bemærkes i øvrigt at både en grænseværdi på 1000 ppm (0,1%) og 100 ppm (0,01%), helt

generelt vil være udtryk for et forbud mod at tilsætte bly og kviksølv til produkterne.

Koncentrationer i det område vil typisk være urenheder.

I forslaget er der tilføjet udtømmende lister for produktgrupperne. De udtømmende lister vil

medføre, at en række produkter, der på nuværende tidspunkt falder inden for de generelle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produktkategorier, vil falde uden for anvendelsesområdet. De udtømmende lister vil derfor medføre

en forringelse af miljøbeskyttelsesniveauet, hvis forslaget vedtages i sin nuværende form.

Kommissionen har ikke medtaget de udgåede produkter i deres konsekvensvurdering.

Det er dog regeringens vurdering, at forslaget i sin nuværende udformning samlet set vil forbedre

miljøbeskyttelsen, selvom om det sandsynligvis kun vil være marginalt.

6. Høring

Forslaget blev sendt i høring den 7. januar 2009 til 167 interessenter med høringsfrist den 2. februar

2009.

DI ITEK

DI ITEK, der er en underafdeling af Dansk Industri (DI), støtter CE-mærkningen idet de produkter,

der er underlagt RoHS, også skal leve op til krav i andre CE-mærkningsdirektiver, hvorfor der ikke

indføres nye administrative forpligtelser ved kravet om CE-mærkning.

DI ITEK er umiddelbart positive mht., at anvendelsesområdet totalharmoniseres og at listerne over

produkter i de 10 produktkategorier er udtømmende. De mener dog ikke at listerne i deres

nuværende form omfatter alle elektriske og elektroniske produkter. De mener også, at der stadigvæk

er mange muligheder for individuelle fortolkninger.

DI ITEK mener desuden at de to undtagelser:

- udstyr, der specifikt er udformet til at være en del af en anden type udstyr, som ikke falder under

direktivets anvendelsesområde, og som kun kan fungere som en del af dette udstyr og

- udstyr, der ikke skal bringes i omsætning som en enkel funktionel eller kommerciel enhed,

vil kunne give anledning til individuelle fortolkninger.

DI ITEK foreslår i stedet, at direktivet baseres på en generel definition af elektrisk og elektronisk

udstyr.

Fælles Faglig Forbund

Fælles Faglig Forbund (3F) støtter forslaget, men ser dog gerne, at tilføjelsen af

produktkategorierne medicinsk udstyr samt måle og overvågningsudstyr sker tidligere end 2014,

samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver så kort som muligt. 3F bygger deres forslag på den

generelle holdning, at hvis stoffer er farlige og problematiske bør brugen forbydes hurtigst muligt

Landsorganisationen i Danmark

Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter de foreslåede ændringer af RoHS-direktivet, men ser

dog gerne, at ændringerne i ROHS om begrænsning af indhold af visse farlige stoffer i måle- og

overvågningsudstyr træder i kraft tidligere end 2012, samt at den trinvise ikrafttrædelse bliver så

kort som muligt.

Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd mener, at mange forventede, at der i forbindelse med revisionen af RoHS-

direktivet, ville blive inkluderet flere stoffer. Det Økologiske Råd fremhæver, at fremsynede

producenter har arbejdet målrettet mod udfasning af yderligere farlige stoffer. De fremsynede

producenter har vist, at det er muligt, at producere produkter og komponenter uden bromerede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flammehæmmere, PVC og ftalater. Det Økologiske Råd er derfor skuffet over, at lovgivningen ikke

følger disse producenters udviklingsarbejde op med lovmæssige stramninger allerede nu.

Det Økologiske Råd fremfører, at den bromerede flammehæmmer HBCDD er skadelig for

udviklingen af fostres nervesystem, ftalaten DEHP er hormonforstyrrende og er i dag klassificeret

som fosterskadende og skadelig for reproduktionsevnen. Både bromerede flammehæmmere og

ftalater kan afgives til indemiljøet hos forbrugeren, når elektronikprodukterne bliver varme under

brug. Stofferne er også skadelige for arbejdere i produktions- og affaldsfasen for

elektronikprodukterne.

Det Økologiske Råd vurderer, at det kan tage flere år, før HBCDD, DEHP, BBP og DBP er

færdigvurderet i REACH-systemet. I denne periode får udviklingen indenfor elektroniske og

elektriske produkter dermed ingen lovgivningsmæssig støtte til udfasning af unødvendige og

problematiske stoffer. Det Økologiske Råd mener derfor, at RoHS-direktivet ikke skal afvente

REACH, men allerede nu forbyde stofferne.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv mener, at når medicinsk udstyr og udstyr til måling og overvågning bliver omfattet

af RoHS-direktivet, vil det pålægge virksomheder, der importerer eller producerer denne type

udstyr, nye administrative forpligtelser, som de på nuværende tidspunkt ikke er klar over. Dansk

Erhverv mener derfor, at det vil være nødvendigt at iværksætte en oplysningskampagne, ligesom

det er væsentligt at fastholde en overgangsperiode, der sætter virksomhederne i stand til at kunne

overholde de nye regler uden at være nødt til at kassere allerede producerede apparater.

Dansk Erhverv mener desuden, at forslaget om at totalharmonisere produktlisterne i de respektive

produktkategorier, i en vis udstrækning, vil gøre det enklere for virksomhederne at beslutte,

hvorvidt et konkret produkt er omfattet af reglerne. Det vil dog afstedkomme et behov for at

beskrive, hvordan listerne kan opdateres. Det er i den sammenhæng vigtigt, at

opdateringsprocedurerne er gennemskuelige for virksomhederne, så inkludering af nye produkter i

listerne sendes i høring hos berørte brancher og herudover varsles i god tid.

Dansk Producentansvarssystem/WEEE-SYSTEM

Dansk Producentansvarssystem påpeger, at forslaget indebærer at Kommissionen via

komiteproceduren løbende skal tilføje nye specifikke produkter til listerne inden for de forskellige

produktkategorier. WEEE-System har iagttaget, at de medlemsstater, der ved implementeringen af

direktivet på nationalt plan valgte denne metode i 2005/2006 alle har forladt fremgangsmåden igen,

fordi metoden ikke var velegnet.

Dansk Producentansvarssystem er af den opfattelse, at der skal foreligge en enkel og gennemskuelig

metode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet. Dette er uafhængigt af om, der

udvikles produktlister eller ej. En sådan metode eksisterer ikke i dag. Metoden bør være ensartet og

offentlig kendt.

Dansk Producentansvarssystem foreslår derfor, at Danmark arbejder for at gøre formålet med

direktivet mere klart, herunder at specificere formålet med de enkelte undtagelser og hvorvidt

udstyr er undtaget lovgivningen. Der skal samtidig etableres en enkel, transparent og harmoniseret

metode til identifikation af, hvorvidt udstyr er omfattet af direktivet.

Affald danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Affald danmark mener, at en præcis definition af direktivets anvendelsesområde vil bidrage til at

etablere lige konkurrencevilkår. Affald danmark bakker derfor op om de udtømmende produktlister

- dog med den tilføjelse, at det bør sikres, at nye elektroniske produkter ikke falder udenfor, fordi de

ikke konkret fremgår af den udtømmende liste.

Desuden bør fortolkningsmulighederne vedrørende anvendelsesområdet indskrænkes mest muligt.

Derfor anbefales det at præcisere bestemmelsens ordlyd under art. 2, stk. 3, pkt. c), der siger at,

”udstyr, der ikke er beregnet til at blive bragt i omsætning som en enkeltstående funktionel eller

kommerciel enhed ikke er omfattet af direktivet”.

RenoSam

RenoSam kan generelt tilslutte sig, at produktlisterne gøres udtømmende og at definitionerne i

direktivet gøres mere tydelige.

European Committee of Domestic Appliance Manufacturers

European Committee of Domestic Appliance Manufacturers (CECED) lægger vægt på, at direktivet

bliver konsistent og velfungerende.

Importører og producenter skal have samme forpligtigelser mht. egenkontrol af elektriske og

elektroniske produkter. CEDED foretrækker egenkontrol og CE-mærkning frem for kontrol af en

tredje part. Der bør udvikles standarder for, hvordan virksomhederne kan udføre egenkontrol.

Definitionen af homogene materialer bør udvides med et mandat til, at der kan udvikles standarder

for kemiske produkter.

Begrænsning af nye stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr bør håndteres som beskrevet i REACH

artikel VIII. Henvisningen til ”REACH metoden” opfattes dog som meget uklar. CECED mener at

vurderingerne af stoffer skal baseres på en livscyklusrisikovurderingstilgang, og at tilgængelighed

og pålidelighed af alternativer skal tages med i vurderingen.

CEDED mener desuden, at behovet for at revidere en undtagelse bør vurderes individuelt i hver

enkel sag.

Ingen Bemærkninger til udkastet.

Advokatrådet, Rigsrevisionen, Vejdirektoratet, Realkreditrådet, Dansk Arbejdsgiverforening,

Beredskabsstyrelsen har ingen bemærkninger til udkastet.

Sagen har været behandlet på et møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009, hvor der

indkom følgende kommentarer:

DI ITEK

gav udtryk for, at man ikke ønsker industrielt udstyr og consumerables omfattet af

forslaget.

DI ITEK

mente desuden, at RoHS burde opsluges af REACH ved REACH-revisionen i

2012.

Dansk Erhverv

ønskede heller ikke industrielt udstyr eller consumerables omfattet af forslaget, og

begrundede det med, at industrielt udstyr ofte er stort og bygget sammen med ikke-RoHS produkter,

hvilket gør det meget vanskeligt at undersøge, om udstyret overholder RoHS-reglerne eller ej. I

forhold til consumerables var synspunktet, at f.eks. en CD ikke er et elektrisk eller elektronisk

produkt og at det forplumre grænsen mellem RoHS og REACH, hvis sådanne produkter medtages

under RoHS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace

gjorde opmærksom på, at man fuldt ud kunne støtte Økologisk Råds skriftlige

kommentar.

Der er indkommet skriftlige kommentarer fra

Økologisk Råd,

hvor organisationen gav udtryk for

tilfredshed med, at regeringen ønsker at gå videre vedr. forbud mod kemiske stoffer og at der skal

ses på stoffernes farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse af materialer

og affaldshåndtering, uden at afvente en risikovurdering under REACH.

7. Forhandlingssituationen

Forhandlingerne blev indledt den 9. marts 2009 i arbejdsgruppen for miljø, efterfulgt af drøftelser d.

29. maj, d. 15. juni, d. 7. juli og den 16. juli 2009.

Under de første møder om forslaget hilste medlemsstaterne forslaget velkomment. Kun ét enkelt

land havde ikke betænkeligheder ved de udtømmende produktlister for produktkategorierne og der

er et generelt ønske om at finde en bedre løsning.

På baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen udsendte formandskabet den 3. september et

kompromisforslag. Den væsentligste ændring heri var at ændre anvendelsesområdet til at omfatte al

elektrisk og elektronisk udstyr, medmindre udstyret specifikt er undtaget i direktivteksten. Det

betyder, at både produktkategorierne og produktlisterne er blevet slettet fra kommissionens forslag.

Langt de fleste Medlemsstater bakkede op om formandskabets forslag ved mødet den 9. september.

Et enkelt land kunne dog ikke støtte forslaget og stillede spørgsmålstegn ved, om en sådan ændring

af anvendelsesområdet lå inden for rammerne af omarbejdningen af direktivet.

Det er stadigvæk uklart, hvordan landene forholder sig til begrænsning af flere stoffer. Der er

ligeledes uklarhed mht. hvordan landene ønsker, at der skal tilføjes nye stoffer i fremtiden. Dette

skyldes hovedsageligt, at metoden skal harmoniseres med REACH og at der ikke er erfaring med,

hvordan speciallovgivning for kemiske stoffer i artikler afpasses.

Harmoniseringen med varepakken er blevet modtaget uden større indsigelser.

8. Regeringens generelle, foreløbige holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til omarbejdning af RoHS-direktivet velkomment, da det

er regeringens vurdering, at det samlet set vil kunne formindske brugen af farlige stoffer i flere

typer af elektriske produkter.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at udvide direktivets anvendelsesområde med

medicinsk udstyr samt måle- og overvågningsudstyr. Regeringen ser ingen umiddelbar grund til,

hverken at medtage flere undtagelser eller at indføre yderligere forskydninger af

ikrafttrædelsestidspunktet.

Regeringen kan ikke støtte Kommissionens forslag om tilhørende udtømmende produktlister. De

udtømmende lister vil forringe miljøbeskyttelsen og forøge den administrative byrde for staten, når

nye produkter skal tilføjes via komitéproceduren. Desuden imødekommer forslaget ikke intensionen

om at minimere nationale fortolkningsmuligheder, idet der stadigvæk er en række funktionelle

beskrivelser af udstyret. Det løser heller ikke problematikken med de såkaldte gråzoneprodukter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som ikke hører til i nogle af kategorierne. Regeringen mener, at fortolkningsproblemerne bør løses

ved en mere generel definition af elektriske og elektroniske produkter.

Det er regeringens vurdering, at en række produkttyper ikke entydigt kan opfattes som værende

dækket af direktivet. Det drejer sig om stationært udstyr, industrielt udstyr, professionelt udstyr,

udstyr, der sælges fra virksomhed til virksomhed uden at blive udbudt/markedsført, udstyr med

flere funktioner og de såkaldte ”consumables” og tilbehør, dvs. produkter, der indsættes i elektrisk

eller elektronisk udstyr, som f.eks. printerpatroner, CDer og lignende. Det er regeringens holdning

at disse produkttyper bør være omfattet af direktivet.

Der skal ifølge forslaget gives undtagelser i de tilfælde, hvor de socioøkonomiske omkostninger er

større end de positive miljøeffekter. Som udgangspunkt bakker regeringen op omkring brugen af

socio-økonomiske analyser ifm. udarbejdning af reguleringstiltag. Den socio-økonomiske analyse

muliggør en kvalificeret og informeret beslutning. Studier har dog vist, at socioøkonomiske studier

ofte er belastede af manglefulde datagrundlag, og dette bør reflekteres i, hvordan studierne skal

anvendes. Regeringen mener derfor ikke det er reelt muligt udelukkende at basere afgørelsen om,

der skal gives en undtagelse eller ej på en socio-økonomiske analyse.

Kommissionen har ikke foreslået flere stoffer inkluderet i forslaget. Regeringen ønsker at mindske

brugen af halogenerede flammehæmmere, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Dette gælder

specielt for elektriske og elektroniske produkter. Regeringen er desuden generelt bekymret over

brugen af hormonforstyrende stoffer i forbrugerprodukter og ønsker derfor at mindske brugen, hvor

det er muligt. Dette gælder også for kemiske stoffer, der anvendes i elektriske og elektroniske

produkter. Det er regeringens holdning, at reguleringen skal være formuleret således, at der via

komitéprocedure løbende kan tilføjes nye stoffer.

De fire stoffer, der ifølge forslaget skal vurderes i REACH, står allerede på nuværende tidspunkt på

kandidatlisten til godkendelsesordningen i REACH. Regeringen vurderer, at det videnskabelige

grundlag for disse stoffer er dækkende, og at der ikke er grund til at afvente en genvurdering af

stofferne i REACH sammenhæng. Da der er alternativer til rådighed på markedet, der anvendes i

andre produkter som f.eks. legetøj, er det Regeringens holdning, at de allerede nu bør begrænses

gennem RoHS. Dette vil betyde en forbedring af forslagets beskyttelsesniveau. Dog skal der inden

indførelse af begrænsninger af stofferne foretages en socio-økonomisk analyse af konsekvenserne.

Da det omarbejdede direktiv har en relativ lang overgangsperiode, inden det træder i kraft, er det

regeringens umiddelbare forventning, at omkostningerne ved at udfase stofferne vil være relativt

lave.

Det er desuden regeringens holdning, at hvis der er belæg for det, skal andre problematiske stoffer

optages i RoHS eller vurderes af Kommissionen med henblik på optagelse, under hensyntagen til de

økonomiske omkostninger set i forhold til den forventede miljøgevinst.

Kommissionen foreslår, at farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr løbende skal vurderes

efter REACH-proceduren. Det betyder dog, at stofferne hovedsageligt vil blive vurderet ud fra en

risikotilgang, hvor det tidligere har været fyldestgørende at se på stoffernes farlighed og eventuelle

problemer i forbindelse med genanvendelse af materialer og affaldshåndtering. Regeringen mener,

at begge tilgange skal kunne benyttes. Regeringen mener, at det er vigtigt at stoffer stadig kan

vurderes på basis af deres farlighed og eventuelle problemer i forbindelse med genanvendelse af

materialer og affaldshåndtering. Regeringen mener samtidig, at der skal gøres optimal nytte af den

viden, der opbygges om farlige stoffer indenfor REACH-forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er regeringens holdning, at grænseværdierne fortsat skal gælde for homogene enkeltdele og at

eventuelle problemer i forhold til at måle på små dele, skal løses via tekniske standarder. Hvis

grænseværdierne ændres til at gælde for hele produktet i stedet for hver homogen enkeltdel vil det

betyde, at der kan tilsættes væsentligt større mængder af de problematiske stoffer. Dette skyldes, at

grænseværdierne er baseret på vægtmæssigt indhold. En sådan ændring vil betyde en markant

forringelse af beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger op til, at den via komitéprocedure kan fastsætte nærmere bestemmelser for

ansøgninger om undtagelser. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at det vil fremme

processen omkring undtagelserne. Herudover mener regeringen, at Kommissionen skal sikre sig, at

al viden om RoHS kompatible alternativer fremskaffes.

I udkastet foreslås, at RoHS kompatible produkter CE-mærkes. Det bevirker, at produkter, der hører

under RoHS’ anvendelsesområde, ikke må sendes på markedet, før de har fået påført et CE-mærke.

Regeringen støtter dette.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådssekretariatet sendte forslaget til medlemsstaterne den 16. december 2008. Kommissionen

præsenterede udkastet på rådsmødet den 2 marts 2009 og der har været indledende drøftelser i

Miljøarbejdsgruppen den 9. marts, 29. maj, 15. juni, 7. juli, 16. juli og 9. september 2009.

Der er blevet sendt nærhedsnotat den 15. januar 2009 og grundnotat den 8. juli 2009 om forslaget til

Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKT 4

Udkast til rådskonklusioner vedr. en EU strategi for bedre skibsophugning

12950/09

Resume

Formålet med udkast til rådskonklusioner er at sætte rammen for det videre arbejde i EU frem til

konventionen om sikker ophugning af skibe træder i kraft. Der lægges i rådskonklusionerne op til,

at der skal være særligt fokus på EU-skibe med henblik på at sikre en sikker miljømæssig forsvarlig

ophugning af disse. Der lægges op til, at Kommissionen skal udarbejde lovgivning med henblik på

at implementere nøgleelementer af den fremtidige konvention om sikker ophugning af skibe, samt

udvikle regulering, der gør det muligt at omfatte krigsskibe og andre offentligt ejede skibe af

kravene. Dette kombineres med incitamenter til at få industrien til at lave frivillige aftaler om

ophugning af skibe indtil konventionen træder i kraft, samt endelig at vurdere muligheden for

oprettelse af en obligatorisk fond for ophugning af skibe.

1. Status

Rådet udsendte den 7. september 2009 ovennævnte udkast til rådskonklusioner med henblik på

vedtagelse på Rådsmødet den 21. oktober 2009.

2. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at fastlægge grundlaget for det videre arbejde i EU i relation til

Konventionen om sikker ophugning af skibe. Konklusionerne spiller sammen med EU-strategien,

der har til formål at forbedre mulighederne for miljø-, sundheds- og arbejdsmæssig forsvarlig

skibsophugning af EU-skibe særligt i tidsrummet indtil den nye konvention om ophugning af skibe,

der er vedtaget i FN’s søfartsorganisation IMO i maj 2009, træder i kraft.

Der fokuseres i udkastet til rådskonklusionerne særligt på, at der sikres en sikker miljømæssig

forsvarlig ophugning af skibe med særlig tilknytning til EU, det være sig flagskibe i EU eller skibe,

der er ”EU-ejede” i perioden indtil en ny konvention om ophugning af skibe træder i kraft. Samtidig

påpeges det, at udfasningen af enkeltskrogede tankskibe forventes at medføre et stort pres for at få

ophugningskapacitet, der er miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Det fastslås i rådskonklusionerne, at der er behov for væsentligt reduktion af de miljømæssige,

sundheds- og sikkerhedsmæssige risici i forbindelse med ophugning af skibe globalt set og særligt i

Syd Asien.

Det vurderes, at EU har et særligt globalt ansvar, da 25 % af verdens flåde er under flag hos et EU-

medlemsland, og omkring 40 % af flåden er ejet af europæere. Formålet med rådskonklusionerne er

at sikre, at skibe med en stærk tilknytning til EU bliver ophugget sikkert og miljømæssigt

forsvarligt bl.a. ved brug af de tiltag, som Kommissionen har foreslået i sin strategi om ophugning

af skibe. Det fastslås, at konventionen om ophugning af skibe er det første skridt mod udfasning af

skibsophugning på strandene.

Det vurderes, at EU potentielt vil kunne øge sin ophugningskapacitet, specielt for små skibe – og at

dette kan være med til at begrænse den miljømæssige påvirkning ved ophugning af skibe, samtidig

med at det kan være med til at udvikle forretningsmuligheder og øge beskæftigelsen i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fastslås, at skibe, der vurderes at være affald fortsat vil være omfattet af forordningen om

overførsel af affald og Basel-konventionen, indtil der – under Basel-konventionen - er truffet en

beslutning om at tage dem ud af Basel-konventionen.

Det præciseres, at fremtidige tiltag på området skal være i overensstemmelse med Konventionen om

ophugning af skibe, og at negativ påvirkning af den europæiske industris konkurrenceevne så vidt

muligt skal undgås.

Det understreges, at konventionens effektivitet kan blive udviklet med supplerende elementer såsom

en overtrædelsesmekanisme, auditering af ophugningsfaciliteterne, mere åbenhed om

ophugningspraksis og frivillige tiltag fra industrien. Det pointeres, at niveauet for håndhævelse og

kontrol i konventionen om ophugning af skibe afhænger af økonomiske faktorer.

Rådskonklusionerne fastsætter bl.a. følgende forslag til handlinger:

EU-medlemslandene opfordres til at ratificere konventionen hurtigst muligt, så konventionen kan

træde i kraft snarest.

Kommissionen bliver opfordret til at lave et forslag til regulering med henblik på at gennemføre

nøgleelementer i konventionen om ophugning af skibe herunder særligt et kontrol- og

certificeringssystem for skibe, grundlæggende krav til ophugningsfaciliteter og regler om

kommunikation og afrapportering med henblik på at få implementeret konventionen før den træder i

kraft.

Endvidere opfordres Kommissionen til at kigge på yderligere tiltag beskrevet i strategien med

henblik på hurtigt at få forbedret praksis for ophugning af skibe globalt, samt at undersøge

ydereligere supplerende tiltag på EU-niveau med henblik på at få en tidlig ikrafttræden af

konventionen og mulige tiltag i den mellemliggende periode indtil konventionen træder i kraft.

Særligt tænkes på udarbejdelsen af EU-regler, der skal sikre en miljømæssig forsvarlig ophugning

af krigsskibe og andre offentligt ejede skibe samt en mulig obligatorisk fond, der er baseret på

forurenerens betaler princippet.

Kommissionen opfordres til at promovere frivillige tiltag hos bl.a. maritime interessenter så som

oplysningskampagner, uddeling af priser for forbilledlige tiltag, promovere brugen af lister over

farlige stoffer og klar-til-ophugning-certifikater i overensstemmelse med kravene i konventionen

om ophugning af skibe.

Medlemslandene opfordres til at udarbejde og implementere nationale strategier for at sikre

miljømæssig forsvarlig ophugning af skibe i overensstemmelse med nationale

bæredygtighedsstrategier og relevante internationale aftaler. Der opfordres til aktivt at støtte både

teknisk og finansiel implementering af konventionen særligt for de udviklingslande, der har

ophugningsfaciliteter.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. konsekvenser for Danmark

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, økonomiske eller miljømæssige konsekvenser,

da der er tale om en opfordring til, at Kommissionen undersøger konkrete tiltag yderligere. Såfremt

Kommissionen efterfølgende vælger at fremlægge forslag på en række af de omtalte områder, kan

det medføre statsfinansielle konsekvenser, som finansieres efter gældende retningslinjer. Der vil i

forbindelse hermed blive gennemført en vurdering af forslagenes konsekvenser for Danmark.

6. Høring

På møde i Miljøspecialudvalget den 23. september 2009 bemærkede Danske Maritime, at for at

skibsophugningskonventionen kan træde i kraft, er det nødvendigt, at alle EU-lande ratificerer

konventionen. Konventionen bør ikke implementeres ved EU-regler, da det vil føre til, at

konventionen ikke ratificeres af de EU-lande, der ikke har maritime interesser. Danske Maritime

bemærkede endvidere, at hvis der i sidste ende bliver vedtaget EU-lovgivning på området, da bør

det være en forudsætning i lovgivningen, at alle EU-lande ratificerer konventionen før en

lovgivning kan træde i kraft.

Rederiforeningen har afgivet skriftlige bemærkninger, hvori de har oplyst, at kan fuldt ud kan

tilslutte sig Regeringens foreløbige generelle holdning til rådskonklusionerne vedrørende en EU

strategi for bedre skibsophugning.

7. Forhandlingssituationen

Udkast til rådskonklusioner blev drøftet på Rådets arbejdsgruppemøde den 15. september 2009. Der

er afsat endnu et arbejdsgruppe møde den 1. oktober. Rådskonklusionerne er fremsat med henblik

på vedtagelse på Miljørådsmødet den 21. oktober 2009.

I de hidtidige drøftelser har en relativt stor gruppe lande herunder Danmark påpeget behovet for at

have et globalt fokus i rådskonklusionerne.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for udkastet til rådskonklusioner. Regeringen kan tilslutte sig

formandskabets overordnede ønske om at forbedre mulighederne for miljø-, sundheds- og

arbejdsmæssig forsvarlig skibsophugning i EU og i global sammenhæng. Dog finder regeringen, at

rådskonklusionerne skal have et mere global fokus end den hovedvægt, der er lagt på EU og EU-

skibe i udkastet. Dette skyldes, at søfart er en global industri. Derfor vil en snæver EU-regulering

næppe have den tilsigtede miljømæssige gevinst, blandt andet fordi ekstra krav til skibe under EU-

landes flag, kan føre til, at visse af disse skibe udflages ud.

Overordnet set er det væsentligt at sikre, at samtlige EU-lande ratificerer konventionen hurtigst

muligt, således at konventionen kan træde i kraft hurtigt globalt.

Lovgivning i perioden indtil konventionen træder i kraft

En ensidig og tidlig implementering af konventionen for EU-landenes skibe og

ophugningsfaciliteter bør kun prioriteres, såfremt det medfører en global miljøgevinst i form af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

miljø-, sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig ophugning af de store skibe, der sejler på

verdenshavene. Det er nødvendigt nøje at overveje og juridisk afklare, hvilke tiltag, der er brug for

at nå dette mål.

Regeringen finder det vigtigt, at en eventuel EU-regulering motiverer EU-landene til at ratificere

konventionen og i alt fald ikke fjerner presset på EU-landene til at ratificere konventionen, idet en

manglende ratifikation fra EU-landenes side, vil kunne have negativ indvirkning på 3. landes lyst til

at ratificere konventionen.

Regeringen finder det væsentligt i perioden indtil konventionen træder i kraft globalt at sikre, at der

etableres et system, hvor hovedelementerne i konventionen indgår, herunder at skibene kan

ophugges de steder i verden, hvor det sker i overensstemmelse med konventionens krav. Dette kan

eventuelt understøttes af frivillige aftaler med erhvervet.

Der er behov for at fremme en udvikling væk fra den utilstrækkelige ophugning, der sker i

hovedparten af Asien i dag hen imod at få ophugningslande til at opgradere deres faciliteter. For at

påvirke markedet og for at få opgraderet faciliteterne globalt vil en væsentlig faktor være, at det

bliver muligt fra EU's side lovligt at sende skibe til faciliteter i udviklingslande, der lever op til

konventionens krav. Dette forudsætter en revision af EU´s forordning om overførsel af affald.

Opgradering af ophugningsfaciliteter skal understøttes af kapacitetsopbygning i de pågældende

lande.

Ovennævnte tiltag vil fremme mulighederne for at få konventionen ratificeret og i kraft.

Offentligt ejede skibe

Regeringen mener, at en eventuel EU-regulering om ophugning af skibe bør også gælde for

krigsskibe og andre offentligt ejede skibe, da disse kategorier af skibe ikke er omfattet af

konventionen.

Frivillige aftaler

Regeringen finder, at der bør opfordres til frivillige aftaler bl.a. via kampagner om forsvarlig

skibsophugning og udarbejdelse af en liste over ”grønne” ophugningsfaciliteter, samt oplysning og

vejledning målrettet ophugningspladserne.

Oprettelse af skibsophugningsfond

Endelig mener Regeringen, at ideen med en skibsophugningsfond bør undersøges nærmere. En

sådan fond bør være i overensstemmelse med ”forureneren betaler-princippet”. Den bør omfatte alle

skibsejere globalt og fondens penge skal bruges til forbedring af skibsophugning globalt.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.