PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
Rådsmøde 2969 - RIA Bilag 2
Offentligt

Administrationsafdelingen

Internationalt Kontor

NOTAT

Dato:

Journalnummer:

Sagsbehandler:

7. oktober 2009

09/07050

mds

Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blan-

dede udvalg den 23. oktober 2009

Dagsordenspunkt 8): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk

asylstøttekontor (KOM(2009)66)



.............................................................................................................2

Dagsordenspunkt 9): Præsentation af nye forslag på asylområdet – ændringsforslag til

asylproceduredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet. .....................................................................13

Dagsordenspunkt 10): Opfølgning på konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den

18.-19. juni 2009 om bekæmpelse af ulovlig indvandring ......................................................................17

Dagsordenspunkt 11): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS) ......................20

Dagsordenspunkt 12): Kommissionens femte rapport om visumreciprocitet .........................................23

Dagsordenspunkt 13): Kommissionens rapport om Canadas genindførelse af visumpligt

over for statsborgere fra Tjekkiet ............................................................................................................26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8): Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk asylstøt-

tekontor (KOM(2009)66)



Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 21. september 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

Kommissionens forslag vedrører oprettelse af et europæisk asylstøttekontor, der skal have til

opgave at bidrage til en styrkelse af det praktiske samarbejde på asylområdet og varetage

opgaver i relation til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem, herunder operati-

onel støtte til medlemsstater, der er udsat for et stort pres på deres asylsystemer. Forslaget

ventes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærheds-

princippet vurderes at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i ved-

tagelsen af forslaget. Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et

øget praktisk samarbejde i EU på asylområdet.

1. Baggrund

Kommissionen har den 18. februar 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor.

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 1, stk. 2, og artikel 66 i EF-

traktaten.

Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for

fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009. Hvis ikke Rådet god-

kender Europa-Parlamentets udtalelse, skal Rådet vedtage en fælles holdning, hvorefter

forslaget bevæger sig ind i 2. læsning. Rådets fælles holdning forventes forhandlet færdig i

Coreper med formel vedtagelse på et kommende rådsmøde.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens

artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for

eller finder anvendelse i Danmark.



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 2 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmødet den 23. oktober 2009 ventes formandskabet at give en status på sagen, her-

under om forhandlingerne med Europa-Parlamentet, men det kan ikke udelukkes, at der

opnås enighed om en fælles holdning om forslaget, hvis der viser sig tilstrækkelig enighed

blandt medlemsstaterne forinden.

2. Formål og indhold

Forslagets kapitel 1 (artikel 1 – 2) indeholder overordnede bestemmelser om formålet med

oprettelsen af asylstøttekontoret og dets funktioner.

Formålet med oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor er ifølge Kommissionens forslag

at lette og styrke det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet samt at

bidrage til en bedre gennemførelse af det fælles asylsystem (artikel 1). Der lægges nu op til,

at asylstøttekontoret også har til formål at sørge for og/eller koordinere operationel støtte til

medlemsstater, som er udsat for særligt pres på deres asyl- og modtagelsessystemer.

Der lægges i forslaget op til, at asylstøttekontorets mandat kommer til at omfatte tre hoved-

opgaver eller -funktioner: 1) Støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet, 2) støtte til

medlemsstater, der er udsat for særligt pres, og 3) bidrage til gennemførelsen af det fælles

asylsystem. Asylkontoret arbejder tæt sammen med UNHCR og EU’s Agentur for Grund-

læggende Rettigheder (artikel 2). Der lægges nu i forbindelse med 1) op til at, det skal præ-

ciseres, at der kan være tale om støtte og/eller koordination med hensyn til asyl og modta-

gelsessystemer. Det fremgår endvidere, at kontoret skal arbejde tæt sammen med med-

lemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen, og at kontorets arbejde ikke

griber ind i de opgaver, der er tildelt andre fællesskabsorganer, som kontoret ligeledes skal

arbejde tæt sammen med. Endelig har formandskabet integreret et ændringsforslag fra Eu-

ropa-Parlamentet i teksten, hvorefter det præciseres, at kontoret ikke skal have hverken

direkte eller indirekte kompetence i forhold til medlemsstaternes myndigheders beslutninger

vedrørende individuelle ansøgninger om international beskyttelse.

Kapitel 2 (artikel 3-12) vedrører indholdet af de opgaver, som asylstøttekontoret ifølge Kom-

missionens forslag skal varetage.

Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 3 -7) indeholder bestemmelser om opgaver i relation til

støtte til det praktiske samarbejde på asylområdet.

Asylstøttekontoret skal have til opgave at fremme og koordinere udveksling af oplysninger

og god praksis mellem medlemsstaterne (artikel 3).

Herudover fremgår det af forslaget, at asylstøttekontoret skal udføre opgaver vedrørende

oplysninger om hjemlande ved indsamling, udveksling og analyse af sådanne oplysninger

samt udarbejdelse af et fælles format og en fælles metode til præsentation, kontrol og an-

vendelse af disse oplysninger. Der skal ligeledes udvikles en fælles portal til sådanne bag-

grundsoplysninger (artikel 4). Der lægges nu op til, at kontoret selv kan udarbejde rapporter

baseret på de indsamlede oplysninger, og at analysen af baggrundsoplysninger foretages

med henblik på at fremme overensstemmelse med hensyn til vurderingskriterier, uden at der

er tale om instruktioner til medlemsstaterne om imødekommelse eller afslag på ansøgninger

om international beskyttelse.

Side 3 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges også op til, at asylstøttekontoret skal kunne koordinere udveksling af oplysnin-

ger og andre foranstaltninger i forbindelse med gennemførelse af (fremtidige) instrumenter

og mekanismer til overførsel inden for Fællesskabet af personer, der har fået international

beskyttelse i EU, på frivillig basis (artikel 5).

Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret skal varetage opgaver vedrørende

fastlæggelse og udvikling af uddannelser for medlemmer af nationale administrationer og

retsinstanser, der er kompetente på asylområdet (artikel 6).

Ifølge forslaget indebærer asylstøttekontorets opgaver i relation til det praktiske samarbejde

også støtte til de eksterne aspekter af den fælles asylpolitik, herunder bl.a. igennem styrkel-

se af tredjelandes kapacitet i forbindelse med de regionale beskyttelsesprogrammer efter

aftale med Kommissionen. Asylkontoret skal desuden koordinere oplysninger og andre for-

anstaltninger i forbindelse med genbosætning af flygtninge inden for EU (artikel 7). Der læg-

ges nu op til, at genbosætning skal ske på frivillig basis for medlemsstaterne, og at kontoret

kan samarbejde med kompetente myndigheder i tredjelande vedrørende tekniske spørgs-

mål, særligt med henblik på at fremme og støtte kapacitetsopbygning i tredjelande og im-

plementere regionale beskyttelsesprogrammer og andre relevante aktioner.

Det andet afsnit i kapitel 2 (artikel 8-10) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets

støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.

Asylstøttekontoret skal koordinere og støtte alle fælles foranstaltninger til fordel for med-

lemsstater, der er udsat for særligt pres, bl.a. som følge af deres geografiske placering eller

befolkningsmæssige situation, eller i situationer, hvor der pludseligt ankommer et meget stort

antal tredjelandsstatsborgere, som kan have behov for international beskyttelse (artikel 8).

Der lægges nu op til dels, at støtten skal vedrøre asyl- og modtagelsessystemer, og at sær-

ligt pres karakteriseres ved pludselig ankomst af et stort antal tredjelandsstatsborgere, som

kan have behov for international beskyttelse, og som medfører undtagelsesvist store og

hastende krav til modtagelsesfaciliteter og asylsystemer, og som kan stamme fra medlems-

statens geografiske eller demografiske situation.

For at kunne evaluere behovene i de medlemsstater, der er udsat for særligt pres, fremgår

det af forslaget, at asylstøttekontoret skal foretage en systematisk analyse af de til rådighed

stående strukturer og personaleressourcer, bl.a. hvad angår oversættelse og tolkning, samt

kapaciteten til at modtage asylansøgere i medlemsstaterne for derved at fremme en gensi-

dig, hurtig og pålidelig informering af de forskellige nationale myndigheder, der er ansvarlige

på asylområdet (artikel 9). Der lægges nu op til, at vurderingen kan baseres på information

fra medlemsstaterne, UNHCR eller, når relevant, fra organisationer i civilsamfundet eller

internationale organisationer, og at formålet er at identificere, forberede og beskrive de i

forslagets artikel 10 nævnte foranstaltninger (foranstaltninger til støtte af medlemsstaterne).

Herudover er bestemmelsen vedrørende et system til tidlig varsling ændret således, at kon-

toret skal anvende eksisterende systemer og mekanismer for tidlig varsling og om nødven-

digt etablere et sådant system for kontorets egne formål.

Det fastslås i forslaget, at asylstøttekontoret skal koordinere foranstaltninger til at støtte med-

lemsstater, der udsat for særligt pres, bl.a.: a) etableringen af et system til tidlig varsling med

henblik på at gøre medlemsstaterne opmærksomme, hvis der vil komme mange personer,

der vil ansøge om international beskyttelse, b) foranstaltninger til fordel for medlemsstater,

Side 4 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der er udsat for pres for derved at lette den første gennemgang af asylansøgninger, der be-

handles af de kompetente nationale myndigheder, c) foranstaltninger vedrørende etablering

af passende modtagelsesfaciliteter, herunder nødindlogering og lægelig bistand, samt d)

koordinering af indsættelsen af asylstøtteteams i de pågældende lande (artikel 10). Der læg-

ges nu op til, at støtteforanstaltninger til en medlemsstat skal være på dennes egen anmod-

ning.

Afsnit tre i kapitel 2 (artikel 11-12) indeholder bestemmelser om asylstøttekontorets rolle i

forbindelse med gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem.

Det fremgår af forslaget, at asylstøttekontoret skal bidrage til gennemførelsen af det fælles

europæiske asylsystem ved at foretage indsamling og udveksling af oplysninger om gen-

nemførelsen af alle fællesskabsretsakter på asylområdet samt om de nationale administrati-

oners behandling af ansøgninger om international beskyttelse (artikel 11). Der lægges nu op

til, at persondata som generelt princip ikke skal oplagres i databaser, der anvendes i denne

forbindelse, medmindre disse data stammer fra offentligt tilgængelige dokumenter.

Det fremgår endvidere af forslaget, at asylstøttekontoret hvert år udarbejder en rapport om

situationen på asylområdet i EU. I rapporten skal der bl.a. ske en evaluering af de foranstalt-

ninger, der er gennemført. Asylstøttekontoret skal ifølge Kommissionens forslag på anmod-

ning af Kommissionen, og efter udtalelse af kontorets forretningsudvalg og i tæt samarbejde

med sine arbejdsgrupper og Kommissionen, udarbejde tekniske dokumenter om gennemfø-

relsen af fællesskabsretsakter på asylområdet, herunder eksempelvis retningslinjer og ope-

rationelle manualer (artikel 12). Der lægges nu op til, at sådanne tekniske dokumenter også

kan programsættes i kontorets arbejdsprogram eller begæres udarbejdet af bestyrelsen, og

at der skal tages behørigt hensyn til medlemsstaternes og Europa-Parlamentets synspunk-

ter. Herudover præciseres det, at sådanne dokumenter ikke skal foregive at instruere med-

lemsstaterne vedrørende imødekommelse eller afslag på ansøgninger om international be-

skyttelse.

Kapitel 3 (artikel 13 - 21) i forslaget vedrører oprettelsen af asylstøtteteams, der kan udsen-

des til støtte til medlemsstater, der er udsat for særligt pres.

Forslaget lægger op til, at asylstøttekontoret skal have til opgave at koordinere indsatsen af

asylstøttehold, der samlet betegnes som asylindsatsreserven, i medlemsstater, der er udsat

for særligt pres, og som anmoder herom, i et begrænset tidsrum på den pågældende med-

lemsstats område (artikel 13). Der lægges nu op til, at indsættelse af asylstøttehold kun kan

ske på en medlemsstats egen anmodning, og at det er den anmodende medlemsstat, der

formulerer opgavebeskrivelsen. Asylstøttekontoret kan som svar på anmodningen indsætte

et asylstøttehold på medlemsstatens territorium i en begrænset periode på baggrund af en

operationsplan.

Der lægges op til, at disse teams navnlig skal yde ekspertise, hvad angår tolketjenester,

kendskab til oplysninger om hjemlandene og kendskab til behandlingen og forvaltningen af

asylsager inden for rammerne af de støtteforanstaltninger, som asylstøttekontoret gennem-

fører i medlemsstaterne (artikel 14).

Asylstøttekontorets bestyrelse træffer på forslag af dets administrerende direktør og med tre

fjerdeles flertal blandt medlemmerne afgørelse om profilerne for og det samlede antal eks

Side 5 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perter, der skal stilles til rådighed til at indgå i asylindsatsreserven. Medlemsstaterne bidra-

ger til reserven gennem udnævnelser af eksperter, der svarer til de ønskede profiler, fra en

national pulje, der etableres i overensstemmelse med de forskellige profiler, der er defineret

(artikel 15). Der lægges nu op til, at flertalskravet om tre fjerdedeles flertal udregnes blandt

medlemsstater med stemmeret. Herudover fremgår det, at asylstøttekontoret skal etablere

en tolkereserve som del af asylindsatsreserven, og at medlemsstaterne skal hjælpe asylstøt-

tekontoret med at identificere tolke til denne.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget på anmodning af asylstøttekontoret meddele antallet

af, navnene på og profilerne for de eksperter fra deres nationale pulje, som de kan stille til

rådighed inden for fem dage til oprettelse af et asylstøttehold. Medlemsstaterne stiller ek-

sperter til rådighed på anmodning af asylstøttekontoret, medmindre de står i en usædvanlig

situation, der i alvorlig grad påvirker udførelsen af nationale opgaver. Oprindelsesstatens

autonomi med hensyn til udvælgelse af personale og varigheden af deres indsættelse berø-

res dog ikke (artikel 16). Der lægges nu op til, at fristen på fem dage erstattet med så hurtigt

som muligt.

Ifølge forslaget er det den administrerende direktør, der senest fem

arbejdsdage

efter an-

modningen træffer beslutning om udsendelse af asylstøttehold. I den forbindelse udarbejder

asylstøttekontoret og den medlemsstat, der har anmodet om bistand, en operativ plan (arti-

kel 17).

Den operative plan skal bl.a. indeholde oplysninger om den forventede varighed af udsen-

delsen, det geografiske ansvarsområde og en beskrivelse af de opgaver og særlige instruk-

ser, herunder om de databaser, som asylstøtteholdene kan foretage søgninger i, og det ud-

styr, de kan anvende i værtsmedlemsstaten samt asylstøtteholdenes sammensætning. Alle

ændringer og tilpasninger af den operative plan skal godkendes af både den administreren-

de direktør og den medlemsstat, der anmoder om bistand (artikel 18).

Der lægges nu op til at der integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, hvorefter

de samme bestemmelser for civilt ansvar som i grænseholdsforordningen (forordning

863/2007/EF) indsættes. Hovedreglen er, at værtsstaten er ansvarlig, medmindre handlin-

gen kan tilregnes den udsendte som groft uagtsom eller forsætlig. I så fald har værtslandet

regres mod den udsendende medlemsstat.

Der lægges nu op til at der ligeledes integreres et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet

vedrørende strafferetligt ansvar, som svarer til bestemmelserne i grænseholdsforordningen,

hvorefter udsendte på et asylhold skal være strafferetligt ligestillet med værtsstatens egne

embedsmænd.

Asylstøttekontoret dækker bl.a. følgende udgifter, som medlemsstaterne afholder, når de

stiller deres eksperter til rådighed: Rejseudgifter, udgifter som følge af særlige forsikringsbe-

hov, sundhedsudgifter samt dagpenge, herunder til dækning af indkvartering (artikel 21). Der

lægges nu op til, at også udgifter til ekspertbistand kan dækkes. Bestemmelsen er indsat

med sigte på honorering af tolkebistand.

Forslagets kapitel 4 (artikel 22-32) fastlægger asylstøttekontorets struktur.

Asylkontorets ledelses- og forvaltningsstruktur skal bestå af en bestyrelse, en administreren-

de direktør og dennes personale, et forretningsudvalg og et rådgivende forum (artikel 22).

Der lægges nu op til forretningsudvalgets oprettelse gøres valgfri for bestyrelsen, mens det

Side 6 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rådgivende forum helt fjernes fra beskrivelsen af asylstøttekontorets ledelses- og forvalt-

ningsstruktur.

Bestyrelsen består ifølge forslaget af medlemmer udpeget for en treårig periode af hver en-

kelt medlemsstat og to medlemmer udpeget af Kommissionen. Forslaget lægger desuden op

til, at UNHCR skal være medlem af bestyrelsen, men uden stemmeret (artikel 23).

Ifølge forslaget vælger bestyrelsen blandt sine medlemmer en formand og en næstformand,

der afløser formanden, når den pågældende er forhindret i at udføre sit hverv (artikel 24).

Der lægges nu op til, at formand og næstformand skal vælges blandt bestyrelsesmedlemmer

med stemmeret, hvilket udelukker UNHCR som formand.

Der lægges op til, at der skal afholdes mindst to ordinære bestyrelsesmøder om året (artikel

25). Bestyrelsen træffer beslutning med absolut flertal af de stemmeberettigede medlemmer,

og hvert stemmeberettiget medlem har én stemme. Der lægges nu op til, at UNHCR's besty-

relsesmedlem ikke tager del i visse interne bestyrelsesdrøftelser. Herudover giver forslaget

bestyrelsen mulighed for at invitere observatører til bestyrelsesmøderne, og det fremgår af

samme bestemmelse, at Danmark vil blive inviteret til at deltage i bestyrelsens møder.

Medlemsstater, der ikke fuldt ud deltager i de fællesskabsretlige regler på asylområdet, del-

tager ikke i afstemningen, når bestyrelsen skal træffe afgørelse vedrørende fællesskabsrets-

akter, som disse medlemsstater ikke deltager i (artikel 26). Der lægges nu op til, at stemme-

begrænsningen alene omfatter vedtagelsen af tekniske dokumenter.

Det fastslås i forslaget, at bestyrelsens opgaver bl.a. består af at 1) udnævne den admini-

strerende direktør, at 2) vedtage den almindelige årsberetning om kontorets virksomhed, at

3) hvert år inden den 30. september at vedtage asylstøttekontorets arbejdsprogram for det

kommende år, samt at 4) træffe alle beslutninger med henblik på gennemførelsen af asyl-

støttekontorets mandat (artikel 27). Der lægges nu op til, at bestyrelsen skal vedtage en

asylårsrapport og tekniske dokumenter vedrørende asylretsakter. Herudover bemyndiges

bestyrelsen til at nedsætte et forretningsudvalg.

Den administrerende direktør vælges af bestyrelsen for en periode på fem år på grundlag af

en liste over kandidater foreslået af Kommissionen. På baggrund af bl.a. Kommissionens

evaluering kan bestyrelsen på forslag af Kommissionen vælge at forlænge direktørens man-

dat én gang, men højst for en periode på tre år (artikel 28). Der lægges nu op til, at procedu-

ren uddybes således, at Kommissionens forslag skal tage udgangspunkt i en åben ansættel-

sesprocedure med stillingsopslag og tage hensyn til medlemsstaternes forslag.

Der lægges

også op til, at bestyrelsen kan anmode om en anden udvælgelsesprocedure, såfremt besty-

relsen ikke er tilfreds med egnetheden blandt de indstillede kandidater.

For at sikre en hurtig og effektiv forvaltning af asylstøttekontoret lægges der op til, at der skal

etableres et forretningsudvalg bestående af otte af bestyrelsens medlemmer og på anmod-

ning UNHCR (uden stemmeret), som bl.a. skal have til opgave at rådgive asylstøttekontorets

administrerende direktør og afgive udtalelser til bestyrelsen (artikel 30). Der lægges nu op til,

at artikel 30 udgået som følge af, at det er op til bestyrelsen, om den vil nedsætte et forret-

ningsudvalg.

Kommissionens forslag fastslås endvidere, at asylstøttekontoret inden for rammerne af sit

mandat skal kunne nedsætte arbejdsgrupper bestående af eksperter fra de kompetente in-

stanser i medlemsstaterne (artikel 31). Der lægges nu op til, at der skal nedsættes arbejds-

Side 7 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grupper til analyse af baggrundsoplysninger vedrørende oprindelseslande og i forbindelse

med udarbejdelsen af tekniske dokumenter vedrørende asylretsakterne. Arbejdsgrupperne

har mulighed for at invitere andre til at deltage i deres møder. Af præamblen fremgår, at

bestyrelsen kan beslutte, at der, når relevant, kan inviteres danske observatører til arbejds-

gruppernes møder.

Asylstøttekontoret vil skulle arbejde tæt sammen med ikke-statslige organisationer og institu-

tioner i civilsamfundet og opretter med henblik herpå et rådgivende forum, der skal udgøre et

middel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af forslag til

bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram (artikel 32).

For så vidt angår de finansielle bestemmelser reguleres disse i kapitel 5 (artikel 33 – 37), og

det kan i den forbindelse særligt fremhæves, at asylstøttekontorets indtægter ifølge forslaget

omfatter: a) et bidrag fra Fællesskabet, der opføres på EU’s almindelige budget, b) eventuel-

le frivillige bidrag fra medlemsstaterne, c) beløb, der opkræves for publikationer, uddannelse

og andre ydelser leveret af asylstøttekontoret (artikel 33). Der lægges nu op til en tilføjelse af

bidrag fra associerede lande til listen.

Kapitel 6 (artikel 38 – 39) indeholder almindelige bestemmelser om personaleforhold, herun-

der privilegier og immuniteter.

Forslagets kapitel 7 (artikel 40 – 52) indeholder generelle bestemmelser om bl.a. asylstøtte-

kontorets retlige status, sprogordning og ansvarsordning. Der er tale om standardbestem-

melser på området i forbindelse med en retsakt om oprettelse af et reguleringsagentur. For-

mandskabets Der lægges nu op til, at kontorets årsrapport og det årlige arbejdsprogram

alene udarbejdes på Fællesskabets institutioners sprog, dvs. engelsk, fransk og tysk og ikke

på alle Fællesskabets sprog, herunder dansk. På Europa-Parlamentets initiativ har formand-

skabet tilføjet bestemmelser vedrørende svigsbekæmpelse.

Det kan særligt fremhæves, at forslaget lægger op til, at lande, som har indgået aftaler med

Fællesskabet, der indebærer, at de har indført og anvender fællesskabsretten på de områ-

der, der er omfattet af forordningen, kan deltage i asylkontorets arbejde, dvs. lande som

Danmark, Norge, Island og Schweiz. Den nærmere fastlæggelse af bl.a. arten og omfanget

af og betingelserne for disse landes deltagelse i asylstøttekontorets arbejde sker i overens-

stemmelse med de relevante bestemmelser i sådanne aftaler (artikel 47). Der lægges nu op

til indførsel af en særlig bestemmelse om samarbejde med Danmark, hvoraf fremgår, at

asylstøttekontoret skal lette operationelt samarbejde med Danmark, herunder informations-

udveksling og udveksling af bedste praksis inden for områder dækket af kontorets aktiviteter.

Asylstøttekontoret skal ifølge forslaget samarbejde med UNHCR på de områder, der er om-

fattet af forordningen, og det kan yde tilskud til UNHCR. Disse tilskud skal have til formål at

finansiere foranstaltninger med henblik på, at asylstøttekontoret drager nytte af UNHCR’s

ekspertise (artikel 48).

Asylstøttekontoret vil skulle indgå i en tæt dialog med ikke-statslige organisationer og institu-

tioner i civilsamfundet, og der oprettes med henblik herpå et rådgivende forum. der skal ud-

gør et middel til udveksling af oplysninger og samling af viden, herunder fremsættelse af

forslag til bestyrelsen vedrørende det årlige arbejdsprogram.

Forslaget fastslår også, at asylstøttekontoret skal samarbejde med de fællesskabsorganer,

hvis virksomhed er knyttet til dets aktivitetsområder, herunder navnlig Det Europæiske Agen-

Side 8 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU’s Medlemsstaternes Ydre Grænser

(Frontex) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (artikel 49).

Endelig fremgår det forslaget, at asylstøttekontoret senest skal være operationelt et år efter

denne forordnings ikrafttræden (artikel 51).

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ikke dansk lovgivning, der regulerer det praktiske samarbejde på asylområdet

med andre medlemslande i EU.

Eventuel senere vedtagelse af Kommissionens forslag har ikke lovgivningsmæssige konse-

kvenser, da Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

forslagene ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Hvis Danmark efter forslagets bestemmelser herom beslutter at deltage i agenturets arbejde

på mellemstatsligt grundlag i det omfang, det er muligt, vurderes en sådan tilknytning ikke

umiddelbart at ville få lovgivningsmæssige konsekvenser. En endelig stillingtagen hertil vil

dog skulle afvente en afklaring af bl.a. arten og omfanget af og betingelserne for Danmarks

deltagelse i asylstøttekontorets arbejde.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og dermed et øget praktisk samarbej-

de i EU på asylområdet.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige medlemslande forventes at støtte oprettelsen af asylstøttekontoret.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i

skriftlig procedure

i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

med frist for afgivelse af bemærkninger den

oktober

2009.

Amnesty International har ved brev af 18. marts 2009 fremsendt bemærkninger til Kommis-

sionens forslag.

Det fremgår af bemærkningerne, at Amnesty International finder, at det er positivt, at forsla-

get om et kommende asylstøttekontoret ikke alene tænkes at have fokus på det rent tekni-

ske samarbejde på asylområdet inden for EU, men ligeledes skal arbejde med udveksling af

informationer om selve implementeringen af EU lovgivningen i de forskellige medlemsstater

samt indsamle og koordinere landeoplysninger. Amnesty er af den opfattelse, at etablerin-

Side 9 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen af et asylstøttekontor, herunder blandt andet de årlige rapporter, som asylstøttekontoret

vil udarbejde, vil forbedre kvaliteten af systemet, således at de nuværende meget væsentlige

forskelle i de enkelte medlemsstaters asylpraksis ikke fortsætter. Med den klare forventning,

at den fremtidige praksis ikke vil være laveste fællesnævner, så den meget lave anerkendel-

sesprocent, der eksisterer i en række af medlemsstaterne, ophører. På den baggrund anser

Amnesty det for positivt, hvis den danske regering skulle ønske at indgå i et fremtidigt asyl-

støttekontor på trods af det danske forbehold.

Amnesty International støtter forslaget om at indsamle informationer om praksis fra med-

lemsstaternes myndigheder, således at oplysningerne er sammenlignelige og anvendelige til

udarbejdelse af analyser og statistisk. Amnesty er ligeledes positiv over for muligheden for at

etablere asylekspertteams, der i situationer, hvor enkelte medlemsstater oplever et betyde-

ligt pres i antallet af asylansøgninger, kan bistå det pågældende land med det praktiske ar-

bejde. Amnesty er generelt af den opfattelse, at Kommissionens forslag vil bidrage til en

mere ensartet asylpraksis i EU.

Efter Amnesty Internationals opfattelse er det tvivlsomt, om der i forslaget er indarbejdet

tilstrækkelige garantier til at sikre gennemsigtigheden i asylstøttekontorets arbejde. Det

fremgår ikke helt klart, hvorvidt det er muligt for asylansøgere, advokater og flygtningeorga-

nisationer at få adgang til den fælles portal (artikel 4, litra b) med landeoplysninger. I den

forbindelse skal det bemærkes, at de rådgivende fora og NGO’er, der arbejder inden for

asylområdet, får en meget begrænset mulighed for at videregive oplysninger til asylstøtte-

kontoret. Det fremgår ifølge Amnesty International ikke helt klart af forslaget, om NGO’er har

mulighed for at deltage i det rådgivende forum, der nedsættes i medfør af artikel 32. Amne-

sty International anfører ligeledes, at det ikke fremgår som en mulighed for NGO’er at rejse

emner eller problemstillinger i bestyrelsen eller forretningsudvalget.

Amnesty International finder det positivt, at UNHCR er tiltænkt en rolle i asylstøttekontoret,

men det er bekymrende, at UNHCR, som den eneste aktør med et specifikt beskyttelses-

mandat og med sin enestående sagkundskab på flygtningeområdet, ikke tænkes at få mere

indflydelse i bestyrelsen. Det vil således alene være medlemsstaterne, der fastlægger pro-

grammet og prioriteterne i asylstøttekontoret, og Amnesty frygter, at UNHCR’s indflydelse i

praksis vil blive minimal.

Endelig fraråder Amnesty at lade asylstøttekontoret indgå i et operationelt samarbejde med

tredjelande, som EU har indgået samarbejdsaftaler med. Amnesty frygter, at man på den

måde kan risikere en praksis, hvor oplysninger om asylansøgere vil havne uden for EU og

på den måde forværre situationen for de pågældende. Et sådant operationelt samarbejde

kunne være relevant i forbindelse med genbosætning, men ikke i et europæisk samarbejde

om asylpraksis og indhentelse af oplysninger til brug i asylsager.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for fælles beslutningsta-

gen i henhold til EF-traktatens artikel 251.

Side 10 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i 1. læsning den 7. maj 2009 (dok T6-0379/2009). I

sin udtalelse godkender Europa-Parlamentet som udgangspunkt Kommissionens forslag,

men foreslår Kommissionens forslag ændret på en række punkter.

Det kan særligt fremhæves, at Europa-Parlamentet foreslår, at der indsættes en ny bestem-

melse i forslaget, hvorefter asylstøttekontoret skal implementere, på forslag fra Kommissio-

nen og efter høring af UNHCR, en bindende solidaritetsmekanisme, hvorefter personer un-

der international beskyttelse fra medlemsstater, hvis nationale asylordning er udsat for et

særligt og uforholdsmæssigt stort pres, omfordeles efter faste, gennemskuelige og utvetydi-

ge regler.

Herudover foreslås artikel 12 ændret således, at det fremgår, at UNHCR bør indtage en

ledende rolle ved udviklingen af EU’s retningslinjer om gennemførelsen af fællesskabsrets-

akter på asylområdet for at sikre, at de er i overensstemmelse med internationale standar-

der. På områder, hvor der eksisterer UNHCR-retningslinjer, bør disse ifølge ændringsforsla-

get danne udgangspunkt for et praktisk samarbejde for at mindske forskellene i praksis. En-

delig foreslås det tilføjet i artikel 12, at asylstøttekontoret på foranledning af Europa-

Parlamentet kan udarbejde rapporter om de specifikke aspekter af gennemførelsen af gæl-

dende fællesskabsret på asylområdet.

Endvidere kan det fremhæves, at der foreslås indført en samarbejdsprocedure for udnæv-

nelsen af asylstøttekontorets direktør. Proceduren indebærer blandt andet, at ansøgerne til

stillingen inden udnævnelsen skal præsentere sig for Rådet og det kompetente udvalg i Eu-

ropa-Parlamentet og besvare deres spørgsmål.

Det forventes dog, at Europa-Parlamentet vil slække afgørende på sine krav i forbindelse

med trialogforhandlingerne frem mod vedtagelse af Rådets fælles holdning, således at Eu-

ropa-Parlamentet hurtigt vil kunne vedtage forordningen i anden læsning.

8. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at medlemsstaterne ikke hver for sig i tilstrækkelig grad kan nå for-

slagets mål, som bedre kan nås ved en indsats på fællesskabsplan.

I den forbindelse fremhæver Kommissionen, at hvis medlemsstaterne handler alene, er der

bl.a. risiko for, at forskelsbehandling af personer, der anmoder om international beskyttelse,

vil fortsætte i de forskellige medlemsstater.

Endvidere anfører Kommissionen, at da spørgsmålene i forbindelse med international be-

skyttelse er af tværnational art, kan asylstøttekontoret gennem bl.a. udveksling af god prak-

sis og tilrettelæggelse af relevante uddannelseskurser bidrage til at mindske forskellene i

forbindelse med gennemførelse af lovgivningen på asylområdet, som i lyset af det nuværen-

de praktiske samarbejde ikke i væsentlig grad og på effektiv vis har kunnet mindskes alene

ved en indsats på national plan.

Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

Side 11 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af

det danske forbehold om retlige og indre anliggender.

Asylstøttekontoret bliver finansieret over en budgetpost på fællesskabsbudgettet. Det er

planlagt at oprette asylstøttekontoret i budgetåret 2010.

Ifølge Kommissionen er de anslåede samlede finansielle omkostninger i forbindelse med

forslaget 40,25 millioner Euro i perioden fra 2010-2013.

Eftersom Danmark efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og

forslaget ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark, vil Danmark skulle modtage

refusion fra EU svarende til to procent af de samlede finansielle omkostninger forbundet med

forslaget, idet dette skal finansieres over fællesskabsbudgettet.

Når omfanget af, arten og betingelser for dansk deltagelse i

eller samarbejde med

agenturet

er fastlagt, vil det blive vurderet, om dette vil indebære eventuelle statsfinansielle konse-

kvenser, herunder om Danmark på bilateralt grundlag skal bidrage til asylstøttekontorets

finansiering. Eventuelle udgifter forbundet med dansk deltagelse vil eventuelt kunne dækkes

af det refunderede beløb fra EU.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

26.-27. februar 2009 som en præsentation, den 6. april 2009, den 4.-5. juni 2009

og den 21.

september 2009.

Side 12 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9): Præsentation af nye forslag på asylområdet – ændringsforslag

til asylproceduredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet.

Nyt notat.

Resumé:

På rådsmødet den 23. oktober 2009 forventes Kommissionen at præsentere ændringsfor-

slagene til asylproceduredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet. Ændringsforslagene er

endnu ikke fremsat. Sagen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Forslagene vil være

omfattet af forbeholdet. Regeringen vil tage Kommissionens præsentation til efterretning.

1. Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-

gender for perioden 2005-2009, vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004) fremgår,

at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles

asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-

se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andre

relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-

ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af rets-

instrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -

foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.

Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd

den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiske

asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, hvilket Kommissionen har frem-

sat ændringsforslag til.

Gennemførelsen af anden fase kræver desuden ændringer af flygtningedefinitionsdirektivet

og asylproceduredirektivet. Herudover skal en ny forordning om oprettelse af et europæisk



Forslagene fremsættes helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks

Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.

Side 13 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

asylstøttekontor vedtages, og Kommissionen har fremsat forslag til en fælles genbosæt-

ningsordning, som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis. Der er fremsat forslag til

ændring de nævnte retsakter med undtagelse af flygtningedefinitionsdirektivet og asylproce-

duredirektivet.

Kommissionen forventes at fremsætte ændringsforslag til asylproceduredirektivet og flygt-

ningedefinitionsdirektivet den 20. oktober 2009.

På rådsmødet den 23. oktober 2009 forventer Kommissionen at præsentere sine forslag.

2. Formål og indhold

2.1. Asylproceduredirektivet

Asylproceduredirektivet (direktiv 2005/85/EF) indeholder minimumsstandarder for procedu-

ren til afgørelse af, hvorvidt en asylansøger skal have efterkommet sin ansøgning. Direktivet

fastlægger, at alle ansøgere skal have adgang til asylprocessen, at ansøgere skal have pro-

cessuelt ophold i medlemsstaten, mens asylansøgningen behandles, og at medlemsstaterne

er forpligtet til at træffe afgørelser ud fra fornødne baggrundsoplysninger. Direktivet indehol-

der desuden regler om adgang til interview, begrundelse ved afslag, adgang til juridisk re-

præsentation og særlige garantier for uledsagede mindreårige.

Ændringsforslaget til asylproceduredirektivet forventes blandt andet at indeholde ændringer

vedrørende reguleringen af hasteprocedurerne, af problematikken omkring sikre tredjelande,

suspensiv virkning af klager over afgørelser truffet i første instans samt adgangen til rets-

hjælp for ansøgere om international beskyttelse.

2.2 Flygtningedefinitionsdirektivet

Flygtningedefinitionsdirektivet (direktiv 2004/83/EF) indeholder minimumsstandarder for de-

finitionen af flygtninge og andre personer, der har behov for international beskyttelse, men

også minimumsstandarder for den status og de rettigheder, som de pågældende skal have i

de lande, hvori de søger og eventuelt opnår asyl. Flygtningedefinitionsdirektivet tager ud-

gangspunkt i FN’s Flygtningekonvention og betragter enhver form for forfølgelse for relevant

i forhold til flygtningedefinitionen, herunder også forfølgelse udøvet af andre end statslige

aktører.

Herudover skal der ifølge flygtningedefinitionsdirektivet ydes subsidiær beskyttelse til perso-

ner, som er i risiko for at lide alvorlig overlast. Direktivet indeholder desuden bestemmelser

om ophør af og udelukkelse fra status som flygtning, samt bestemmelser om adgang til soci-

ale systemer, sundhedsbehandling, uddannelse mv.

Ændringsforslaget til flygtningedefinitionsdirektivet forventes at indeholde ændringer for så

vidt angår kønsrelateret forfølgelse og beskyttelse af personer, der har begået forbrydelser i

henhold til international lov. Forslaget forventes desuden at indebære en ligestilling mellem

personer, der anerkendes i medfør af Flygtningekonventionen, og personer, der meddeles

subsidiær beskyttelse i forhold til rettigheder.

Side 14 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager på grund af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender ikke i

det eksisterende asylproceduredirektiv (direktiv 2005/85/EF) og det eksisterende flygtninge-

definitionsdirektiv (direktiv 2004/83/EF), som begge er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens

artikel 63 og dermed EF-traktatens afsnit IV. Danmark vil heller ikke blive bundet af eventuel-

le ændringer af disse direktiver.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tage Kommissionens præsentation til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der er ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdning til de kommende forslag på

asylområdet.

6. Høring

Sagen er den 2. oktober 2009 sendt i skriftlig høring til Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

7. Europa-Parlamentet

Kommissionen forventes at sende direktivforslaget til Europa-Parlamentet samtidig med

oversendelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i

overensstemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.

8. Nærhedsprincippet

Forslagene er endnu ikke fremlagt. Der vil blive taget stilling til spørgsmålet om nærheds-

princippet, når forslagene foreligger i endelige form.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Side 15 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-

skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene vil være omfattet af forbehol-

det på området for retlige og indre anliggender.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forlagt for Folketingets Europaudvalg eller for Folketingets

Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 16 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10): Opfølgning på konklusioner fra Det Europæiske Råds møde

den 18.-19. juni 2009 om bekæmpelse af ulovlig indvandring

Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 21. september 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

På rådsmødet den 21. september 2009 afrapporterede Kommissionen til Rådet om opfølg-

ningerne på konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18.-19. juni 2009 om be-

kæmpelse af ulovlig indvandring til EU primært via Middelhavet. Det kan ikke udelukkes, at

Kommissionen på rådsmødet den 23. oktober 2009 vil blive anmodet om en status på de

tiltag, der er eller vil blive sat i værk, herunder om pilotprojekt på Malta om en frivillig ordning

med viderefordeling i EU af personer med behov for international beskyttelse fra Malta. Pro-

blematikken vedrørende ulovlig indvandring via Middelhavet drøftes løbende i rådsregi. Sa-

gen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en effektiv opfølgning på

Det Europæiske Råds konklusioner.

1. Baggrund

Som følge af stort pres på de ydre grænser grundet mange ulovlige indrejser ad søvejen har

Cypern, Grækenland, Malta og Italien siden starten af 2009 løbende bragt problematikken

op i EU-regi og anmodet om yderligere solidaritetstiltag og byrdefordeling i bestræbelserne

på at dæmme op for tilstrømningen.

Sagen er blevet drøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 15.-16. januar

2009 på rådets uformelle møde, den 26.-27. februar 2009 og den 4.-5. juni 2009 samt af

EU’s udenrigsministre på rådsmødet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser

den 27. – 28. april 2009.

Senest blev sagen drøfte på mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, hvor der

blev vedtaget konklusioner om spørgsmålet.

På rådsmødet den 21. september 2009 orienterede Kommissionen om de aktiviteter, der er

iværksat med henblik på at bekæmpe ulovlig indvandring via Middelhavet, herunder pilotpro-

jektet på Malta om frivillig genbosætning af flygtninge. Spørgsmålet om en styrkelse af Fron-

tex blev desuden drøftet.

Det kan ikke udelukkes, at Kommissionen vil blive anmodet om på rådsmødet den 23. okto-

ber 2009 at orientere om status på sagen.

Side 17 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009 fremgår, at den

seneste tids hændelser i Middelhavet er en understregning af, at det haster med at øge be-

stræbelserne på at forhindre og bekæmpe ulovlig indvandring på en effektiv måde ved EU’s

søgrænser mod syd og dermed forhindre fremtidig menneskelige tragedier, samt at en be-

slutsom europæisk reaktion baseret på fasthed, solidaritet og fælles ansvar og i overens-

stemmelse med den europæiske pagt om indvandring og asyl og den samlede migrations-

strategi må fremmes.

Det fremgår endvidere, at alle aktiviteter i den vestlige del af Middelhavet og ved grænserne

mod øst og sydøst må fortsætte, at Det Europæiske Råd opfordrer til koordinering af frivillige

foranstaltninger til intern fordeling af personer, der nyder international beskyttelse, og som

befinder sig i de medlemsstater, der er udsat for et specifikt og uforholdsmæssigt stort pres,

samt at Kommissionens hensigt om at tage initiativ hertil, herunder i første omgang med et

pilotprojekt på Malta, hilses velkommen.

Det Europæiske Råd tilskynder endvidere i konklusionerne til en hurtig oprettelse af Det

Europæiske Asylstøttekontor, til forstærkede grænsekontroloperationer, koordineret af

FRONTEX (det europæiske grænsekontrolagentur), og til en betydelig styrkelse af samar-

bejdet med de vigtigste oprindelses- og transitlande.

Det Europæiske Råd opfordrer endelig til, at der tages hensyn til disse spørgsmål ved forbe-

redelse af det kommende Stockholmprogram.

Det forventes, at Kommissionen på mødet

giver en status

vedrørende de aktiviteter, der er

iværksat med henblik på bekæmpelse af ulovlig indvandring, herunder med særligt fokus på

Kommissionens hensigt om at iværksætte et pilotprojekt på Malta om genbosætning til andre

EU-lande.

Den 13.- 14. juni 2009 besøgte repræsentanter fra Kommissionen Malta for at vurdere situa-

tionen i forhold til et sådant pilotprojekt.

Kommissionen har oplyst, at der pt. befinder sig ca. 1.500 personer på Malta med behov for

international beskyttelse. Vedrørende finansiering forestiller Kommissionen sig, at genbo-

sætningsprojekterne kan opnå delvis dækning fra Den Europæiske Flygtningefond. Kommis-

sionen lægger op til, at pilotprojektet enten kan etableres som ét fælles projekt for alle de

medlemsstater, der ønsker at deltage eller som bilaterale projekter mellem Malta og den

pågældende medlemsstat.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der alene er tale om en afrapportering fra Kommissionen, er spørgsmålet om gældende

dansk ret ikke relevant.

Side 18 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en effektiv opfølgning på Det Europæiske Råds konklusioner.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at de andre lande vil støtte en effektiv opfølgning på Det Europæiske Råds

konklusioner. Der er ikke kendskab til officielle tilkendegivelser fra andre lande om at ville

modtage anerkendte flygtninge fra Malta.

Dog har Frankrig oplyst, at man ønsker at deltage i pilot projektet vedrørende Malta.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-

samarbejdet (SPAIS) den 2. oktober 2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en afrapportering, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens afrapportering har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-

mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Spørgsmålet vedrørende bekæmpelse af ulovlig indvandring har tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

senest forud for møderne i Rådet for retlige og indre anliggender den 26.-27. februar, den 4.-

5. juni 2009 og

den 21. september 2009.

Side 19 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11): Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)

Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 21. september 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-

teret om status for gennemførelsen af VIS. På rådsmødet forventes en revideret tidsplan for

gennemførelsen af VIS forelagt Rådet af Kommissionen, der ligeledes vil minde om, at det er

vigtigt, at medlemsstaterne fortsat arbejder målrettet på at gøre sig klar til idriftsættelse af

VIS. Da der alene er tale om et orienteringspunkt, har sagen ikke lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser, ligesom nærhedsprincippet ikke er relevant. Regeringen vil

tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008 om visuminformationssyste-

met (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold

(VIS-forordningen) blev vedtaget den 9. juli 2008.

VIS-forordningen trådte i kraft den 2. september 2008, men vil først blive anvendt af med-

lemsstaterne fra datoen, hvor VIS idriftsættes. Det vil sige, når den centrale VIS-database og

kommunikationslinjerne mellem medlemsstaterne og den centrale VIS-database er meldt

klar til brug, og når alle medlemsstaterne har meddelt Kommissionen, at de har truffet de

nødvendige tekniske og juridiske foranstaltninger til indsamling og fremsendelse af oplysnin-

ger relateret til visumsagsbehandling. Den officielle dato herfor

var

fastlagt til december

2009, men forventes nu udskudt minimum

måneder.

Rådet vedtog den 27.-28. november 2008 konklusioner om oprettelsen en koordineringsme-

kanisme kaldet ”VIS’ venner”, der skal understøtte udviklingen og gennemførelsen af de

nationale dele af VIS projektet og deres tilknytning til den centrale del af VIS.

VIS’ venner har det siddende EU-formandskab som formand, og gruppen sammensættes af

embedsmænd på højtstående niveau, som deltager i koordineringen af de nationale og

Kommissionens forberedelser til VIS.

Udviklingsarbejdet med VIS i efteråret 2008 har ført til, at Kommissionen på det første møde

i VIS’ venner, der blev afholdt den 17. december 2008, oplyste, at det kan forventes, at ud-

rulningen af VIS kan starte omkring nytår 2009/10.

Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. september 2009 blev det konstate-

ret, at både Kommissionen og visse medlemslande er forsinkede i gennemførelsesproces-

sen, hvorefter udrulningen af VIS næppe vil ske før september 2010. Formandskabet og

Side 20 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil sammen fremlægge forslag til en ny tidsplan, der drøftes på embeds-

mandsniveau. Denne plan ventes dog først præsenteret for Rådet i november 2009.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 23. oktober

2009 forventes formandskabet

at give en status for gennemførelsen af VIS

og orientere om arbejdet med den nye tidsplan.

2. Formål og indhold

For at sikre fremdriften i gennemførelsen af det fælleseuropæiske visuminformationssystem

(VIS) vil der under alle rådsmøderne (retlige og indre anliggender) i dette halvår blive orien-

teret om status for gennemførelsen af VIS.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da der er tale om et orienteringspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.

Danmark har i medfør af artikel 5 i Protokol om Danmarks stilling givet meddelelse om, at

Danmark vil gennemføre VIS i Danmark, hvilket lovgivningsmæssigt er sket ved lov nr. 431

af 1. juni 2008, lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om visum-

informationssystemet m.v.).

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen til efterretning.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage orienteringen til efterretning.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i

skriftlig procedure

i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

med frist for afgivelse af bemærkninger den

oktober

2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Side 21 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om et orienteringspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Der er alene tale om et orienteringspunkt, der derfor ikke umiddelbart forventes at have

statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige

konsekvenser.

Dog vurderes det som led i den danske gennemførelse af VIS, om den ovenfor nævnte for-

ventede yderligere forsinkelse vil risikere at medføre, at gennemførelsen af VIS ikke kan ske

inden for de hidtil afsatte rammer.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om VIS i forbindelse med forhandlingerne om VIS-forordningen, som der

blev opnået politisk enighed om ved rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.

juni 2007, og som blev vedtaget den 9. juli 2008.

Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik er

blevet orienteret om sagen forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27.

februar 2009, den 6. april 2009 og den 4. - 5. juni 2009 og

den 21. september 2009

Side 22 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12): Kommissionens femte rapport om visumreciprocitet

Revideret notat. Ændringer i forhold til rådsmøde den 21. september 2009 er markeret med

kursiv.

Resumé:

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin femte rapport om status på

gensidighed i visumfritagelsen mellem visse tredjelande og EU-landene. Rapporten forelig-

ger endnu ikke. Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Nærhedsprincippet er ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået

gensidighed i fritagelsen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der

ifølge visumforordningen ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006, den 14.

september 2007 og den 23. juli 2008 sin første, anden, tredje og fjerde rapport om visumre-

ciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af visumforordningen er fritaget

for krav om visum ved indrejse i Schengen-området.

Kommissionens rapporter fremlægges i overensstemmelse med

artikel 1, stk. 5,

i Rådets

forordning nr. 539/2001 som ændret ved forordning 851/2005 af 2. juni 2005 vedrørende

gennemførelse af visumreciprocitet i visumforordningen.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 23. oktober 2009

forventes Kommissionen

at orientere om sin femte rapport om status på opnåelse af gensidighed i fritagelsen fra krav

om visum mellem visse tredjelande og EU-landene.

2. Formål og indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at

ændre procedurerne i visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over for

tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som

opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De ændrede

procedurer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne

at forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.

I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006, den 5. oktober 2006,

den 14. september 2007 og den 23. juli 2008 fremlagt rapporter om resultaterne af forhand-

lingerne med blandt andre USA, Canada og Australien. Drøftelserne har specielt vedrørt de

EU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.

Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande er

der sket fremskridt i forhold til alle tredjelandene, herunder i forhold til USA, der i november

Side 23 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2008 på baggrund af den amerikanske lovgivning om nye betingelser for deltagelse i Visa

Waiver Programmet valgte at fritage borgere fra Tjekkiet, Ungarn, Estland, Letland, Litauen

og Slovakiet for krav om visum ved indrejse i USA.

Kommissionens femte rapport om visumreciprocitet foreligger endnu ikke.

Kommissionens femte rapport forventes blandt andet at indeholde en omtale af Canadas

ensidige genindførelse af visumpligt over for tjekkiske statsborgere i juli 2009 på baggrund af

et stort antal tjekkiske asylansøgere i Canada inden for det seneste år.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

4. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i, at der bør søges opnået gensidighed i fritagelsen fra krav om visum for

alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved

indrejse til Schengen-området.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Medlemsstaterne forventes at tage Kommissionens status i den kommende femte rapport til

efterretning.

6. Høring

Sagen har senest været sendt i

skriftlig procedure

i Specialudvalget vedrørende Asyl- og

Indvandringssamarbejdet (SPAIS)

med frist for afgivelse af bemærkninger den

oktober

2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der er tale om oplysninger om status vedrørende gensidighed i forhold til krav om visum

mellem EU-landene og visse tredjelande, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

Side 24 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har i forbindelse med Kommissionens tidligere rapporter været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar og den 24. juli 2006, den 5.-6. ok-

tober 2006, den 12.-13. juni 2007, den 18. september 2007 og den 24.-25. juli 2008.

Sagen

vedrørende den femte rapport har været forelagt udvalgene forud for rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 21. september 2009.

Side 25 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 13): Kommissionens rapport om Canadas genindførelse af visum-

pligt over for statsborgere fra Tjekkiet

Nyt notat.

Resumé:

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet informerer om sin rapport om Canadas gen-

indførelse af visumkrav over for statsborgere fra Tjekkiet. Rapporten foreligger endnu ikke.

Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet

er ikke relevant for sagen. Regeringen støtter en drøftelse af sagen i rådsregi på baggrund

af Kommissionens rapport.

1. Baggrund

Ifølge bilag II i visumforordningen (Rådets forordning EF 539/2001 som ændret ved forord-

ning EF 851/2005) er canadiske statsborgere fritaget for visum ved indrejse til Schengen-

lande.

Canada ophævede visumpligten for statsborgere fra Tjekkiet i 2007, men genindførte den i

juli 2009 under henvisning til en markant vækst i antallet af asylansøgere fra Tjekkiet.

Kommissionen ventes i løbet af oktober 2009 at fremlægge en rapport om en undersøgelse

af sagen, herunder med en vurdering af om der er grundlag for at midlertidigt at genindføre

visumpligten for canadiske statsborgere i alle medlemsstater.

På rådsmødet den 23. oktober 2009 forventes Kommissionen at præsentere sin rapport,

ligesom der bliver lejlighed til en udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne.

2. Formål og indhold

Hvis et tredjeland, der er opført på visumforordningens liste (bilag II) over lande, hvis stats-

borgere er fritaget for visum, indfører visumpligt for en medlemsstats statsborgere, aflægger

Kommissionen ifølge visumforordningens artikel 1, stk. 4, litra c, i samråd med den berørte

medlemsstat rapport til Rådet. Rapporten kan være ledsaget af et forslag om midlertidig

genindførelse af visumpligten for det pågældende tredjelands statsborgere. Kommissionen

kan også fremsætte dette forslag, efter at Rådet har drøftet rapporten. Rådet træffer senest

tre måneder efter med kvalificeret flertal afgørelse om forslaget.

Kommissionens rapport forventes således at indeholde en vurdering af, hvorvidt der er

grundlag for at iværksætte visumforordningens solidaritetsbestemmelse, hvorefter visumplig-

ten for canadiske statsborgere kan genindføres midlertidigt i alle medlemsstater, eller om der

er andre måder, hvorpå Kommissionen kan arbejde for, at Canada ophæver visumpligten for

statsborgere fra Tjekkiet.

Side 26 af 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tjekkiet er som følge af EU’s fælles visumpolitik frataget muligheden for at foretage en

egenhændig genindførelse af visumpligt over for canadiske statsborgere. Tjekkiet har imid-

lertid i medfør af visumforordningen mulighed for egenhændigt at indføre visumpligt for inde-

havere af diplomat- og tjenestepas, hvilket Tjekkiet, efter det oplyste, har gjort.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en drøftelse af sagen i rådsregi på baggrund af Kommissionens rapport.

5. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der foreligger ikke kendskab til officielle tilkendegivelser om andre landes holdning til sagen.

6. Høring

Sagen har været sendt i skriftlig procedure i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-

dringssamarbejdet (SPAIS) med frist for afgivelse af bemærkninger den 2. oktober 2009.

7. Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

8. Nærhedsprincippet

Da der på nuværende tidspunkt alene er tale om en afrapportering fra Kommissionen har

nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.

9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen har endvi-

dere hverken miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg

for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Side 27 af 27